Foto: Rune Langhoff / WWF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Rune Langhoff / WWF"

Transkript

1 Foto: Rune Langhoff / WWF I have been urging companies like pension funds or insurance companies to reduce their investments in coal and a fossil-fuel based economy to move to renewable sources of energy. Ban Ki-moon, 2. november 2014, ifm. præsentation af IPCC s femte rapport om klodens klima 1

2 1. Sammenfatning og hovedkonklusioner Indledning Klimaforandringer er en forretningsrisiko Undersøgelsens del I: Højrisikoinvesteringer i fossil energi Undersøgelsens del II: Kvalitativ analyse af klimahensyn i pensionsinvesteringer Samlede konklusioner i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen Forskelle imellem undersøgelserne i hhv og Gennemgang af de enkelte pensionsselskaber AP Pension ATP Danica Pension Industriens Pension JØP Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Lærernes Pension Nordea Liv & Pension PBU - Pædagogernes Pensionskasse PenSam PensionDanmark PFA PKA Sampension SEB Pension Topdanmark Unipension Anbefalinger Litteraturliste

3 Der har i de senere år været stigende opmærksomhed om vigtigheden af, at pensionsselskaber investerer ansvarligt. Denne rapports mål er at tegne et billede af, i hvilket omfang klimaudfordringen og nødvendigheden af grøn omstilling præger de danske pensionsselskabers nuværende strategier og investeringer. Det står mere og mere klart, at det er en af vor tids største udfordringer at holde den globale temperaturstigning under de 2 grader ift. førindustrielt niveau, som verdenssamfundet har sat som mål for at undgå katastrofale klimaforandringer. FN s klimapanel (IPCC) slår i sin nye statusrapport fast, at menneskelig aktivitet er hovedårsagen til global opvarmning, og at vi er på vej mod voldsomme klimaændringer. Klimaforandringer skaber allerede i dag i stigende grad ustabilt klima og ekstremt vejr. Fortsatte temperaturstigninger vil betyde mere afsmeltning af isen på Grønland og verdens gletsjere, stigende vandstande i havene, flere hedebølger og mere tørke, flere voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Samtidig vil klimaforandringerne nedsætte den økonomiske vækst, øge fattigdommen og true fødevaresikkerheden, samt udgøre en alvorlig trussel mod arter og biodiversiteten globalt. Afbrænding af fossile brændsler kul, olie og gas er den største kilde til global opvarmning. Det Internationale Energiagentur (IEA) har vurderet, at mindst 2/3 af de kendte reserver af kul, olie og gas må forblive i undergrunden, hvis to-gradersmålet skal holdes. De risici, der er forbundet med at ignorere klimavidenskabens advarsler, er enorme, og jo længere tid handling udskydes, jo dyrere vil det i sidste ende blive. Det er derfor helt afgørende, at der i de kommende år sættes kraftigt ind globalt for at omstille energisektoren. Det kræver, at massive investeringer flyttes fra de fossile brændsler over til vedvarende energi og energieffektive løsninger. Pensionsselskaberne har, som FN s generalsekretær Ban Ki-moon fremhævede i forbindelse med præsentationen af IPCC s 5. rapport om klimaet, en vigtig rolle at spille, da de gennem investering af deres pensionsformuer kan bidrage til at skaffe finansiering til den grønne omstilling. Denne rapport viser, at selv om der ses en stigende tendens til flere grønne investeringer, har de 16 største danske pensionsselskaber fortsat betydelige investeringer i fossil energi. Den ene analyse i rapporten sætter fokus på de undersøgte pensionsselskabers investeringer i de olie- og gasselskaber, som er mest involveret i økonomisk og miljømæssigt risikable projekter, fx boringer i isfyldte have, på dybt hav eller ukonventionel olieproduktion, dvs. udvinding af tjæreeller oliesand. 3

4 Den anden analyse er en kvalitativ undersøgelse af pensionsselskabernes klimabevidsthed. Der ses på, i hvor høj grad klimahensyn og grønne energiinvesteringer spiller en rolle i de enkelte selskabers strategier. 1. Det er gennemgående, at de undersøgte pensionsselskaber investerer i den fossile energisektor, herunder i olie- og gasselskaber, der har særligt økonomisk eller miljømæssigt risikable fossile energiprojekter, som kan bringe pensionskundernes opsparing i fare. Det gælder blandt andet selskaber som Gazprom og BP, der begge har gjort sig uheldigt bemærket gennem de seneste år. Gazprom med højrisikable boringer i Arktis, og BP med oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf. 2. I alt har danske pensionsselskaber aktieinvesteringer for godt 7,3 milliarder kroner i 17 selskaber, der vurderes som højrisikable. Samlet set giver de danske pensionsselskabers investeringer i disse selskaber anledning til en potentiel CO 2 -udledning, som er mere end 4,6 gange større end hele Danmarks årlige udledning, hvis de fossile reserver, der er investeret i, bliver udvundet. Investeringerne svarer i det værste tilfælde til, at hver kunde i pensionsselskabet UniPension i gennemsnit har investeringer, der kan føre til en udledning af 241 ton CO 2 eller det der svarer til cirka 30 gange en gennemsnitlig danskers årlige CO 2 -udledning. 3. Ingen af pensionsselskaberne har mål om frasalg af aktiver i fossile brændsler. Fortsatte investeringer begrundes i et ønske om at skabe højst muligt økonomisk afkast til kunderne. Flere selskaber opfatter den eksisterende lovgivning som en barriere for udfasning af investeringer i fossil energi. Finanstilsynet har dog fastslået, at frasalg er mulig inden for den eksisterende lovgivning. 4. Der ses samtidig en stigende tendens til, at danske pensionsselskaber investerer direkte i større vedvarende energiprojekter, primært havmøller, samt skyder penge i klima- og/eller energiinfrastrukturfonde. Den primære årsag hertil er, at disse typer af investeringer anses for at have en profil, der matcher godt med pensionsselskabernes lange investeringshorisont og kan give et attraktivt afkast til medlemmerne. Generelt udtrykkes der i spørgeskemaundersøgelsen interesse for at investere mere grønt under forudsætning af afkast og stabile politiske rammevilkår. Særligt hos to af selskaberne PKA og PensionDanmark tegner der sig en bevidst linje i retning af øgede grønne energiinvesteringer. 5. Selv om der er en udvikling i gang i retning af større gennemsigtighed kan alle pensionsselskaber blive langt bedre til at informere om deres investeringsstrategier, og i 4

5 hvilket omfang de tager hensyn til eller højde for klimaproblemet. Der er betydelige forskelle blandt selskaberne på, om investeringsporteføljer og eksklusionslister offentliggøres, og hvilken detaljeringsgrad de i givet fald har. Tilsvarende er der betydelige forskelle på, hvor enkelt det er for pensionskunderne at skaffe sig overblik over pensionskassens investeringer og struktur og få adgang til indflydelse. Ikke overraskende ses der i WWF s kvalitative analyse af selskabernes klimabevidsthed, et vist sammenfald mellem de selskaber med mindst åbenhed og færrest antal point i vurderingen af selskaberne. Trods gode takter i enkelte af de 16 største danske pensionsselskaber er der fortsat et langt stykke vej, før man kan tale om, at selskaberne udviser en klar forståelse for de muligheder, der er, for på én og samme tid at sikre en fornuftig forvaltning af pensionsopsparerenes penge og på ansvarlig vis bidrage til, at klimaforandringerne begrænses og den globale temperaturstigning holdes under de to grader, som verdenssamfundet har forpligtet sig til. Det er ikke WWF s indtryk, at der er en særlig klar erkendelse blandt de danske pensionsselskaber af, at klimaregulering kan påvirke risikoprofilen for investeringer i fossile brændsler. Tabellerne nedenfor opsummerer resultaterne af rapportens to analyser. Tabel 1 sammenfatter beregningerne fra rapportens første analyse af pensionsselskabernes aktieinvesteringer i 17 olie- og gasselskaber med højrisikable projekter. Det er her beregnet, hvor store aktieandele de enkelte pensionsselskaber har investeret i disse selskaber, samt hvor stor CO 2 - udledning investeringerne vil give anledning til, hvis selskabernes reserver af olie og gas udvindes. Der henvises i øvrigt til kapitel 4, hvor metoden er nærmere forklaret. 5

6 Tabel 1: Samlet resultat af rapportens undersøgelse af højrisikoinvesteringer Pensionsselskab Mio. DKK investeret i højrisikoselskaber Mt CO 2 fra højrisikoselskaber Gange Danmarks årlige CO 2 - udledning Antal medlemmer t CO 2 fra højrisikosel-skaber pr. medlem Unipension ,5 0, JØP 346 8,5 0, Nordea Liv & Pension Industriens Pension ,2 0, ,5 0, Danica Pension ,4 0, PFA ,6 0, PenSam ,0 0, PensionDanmark ,2 0, PBU 194 3,6 0, AP Pension 262 5,3 0, Topdanmark 191 5,2 0, Sampension 202 4,3 0, PKA 78 2,9 0, ATP Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Lærernes Pension Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst SEB Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst I alt gennemsnit ,6 0,35 42 I alt ,2 4,

7 Tabel 2 viser det antal point, de 16 pensionsselskaber har opnået i rapportens kvalitative undersøgelse af, i hvor høj grad klimahensyn og grønne energiinvesteringer spiller en rolle i de enkelte selskabers strategier, samt af i hvilken grad medlemmerne har mulighed for at øve indflydelse på investeringsstrategien. Pointgivningen er sket ud fra seks forskellige kriterier, hvor selskaberne er blevet vurderet på baggrund af deres besvarelse af spørgeskemaer samt information på selskabernes hjemmesider. Der tildeles 0-2 point for hvert kriterium, og der kan maksimalt opnås 12 point. Kriterier og detaljeret gennemgang af de enkelte selskaber findes i kapitel 5 og 6. Tabel 2: Pensionsselskab Samlet resultat af kvalitativ undersøgelse af pensionsselskabernes prioritering af klimahensyn Point PKA 7 PenSam 5 PensionDanmark 5 AP Pension 4 Lærernes Pension 4 Nordea Liv & Pension 4 PBU 4 PFA 4 Unipension 4 ATP 3 Danica Pension 3 Industriens Pension 3 JØP 3 Sampension 2 SEB 2 Topdanmark 1 7

8 WWF Verdensnaturfonden har på baggrund af undersøgelsen en række anbefalinger til de danske pensionsselskaber: 1. Frasælg investeringer i fossile energiselskaber 2. Gennemfør en risikovurdering af investeringerne på baggrund af to-gradersmålet 3. Sæt klare mål om øgede investeringer i grøn energiteknologi 4. Foretag flere direkte investeringer i vedvarende energi 5. Vær mere åben om investeringer og eksklusioner 6. Øg engagementet i internationale fora om ansvarlige investeringer og klima 7. Lad klimaet indgå, når der udøves aktivt ejerskab Anbefalingerne uddybes i kapitel 7 sidst i rapporten. 8

9 Denne rapport sætter fokus på de 16 største danske pensionsselskabers investeringer i henholdsvis fossil energi og grønne energiteknologier som vedvarende energi og energieffektivitet. I rapporten bliver det således undersøgt, om pensionselskabers aktieinvesteringer i olie- og gasselskaber med højrisiko-projekter udgør en økonomisk risiko for de kunder, hvis opsparinger selskaberne forvalter. Derudover vurderer rapporten i en kvalitativ analyse, hvor klimabevidst en linje, selskaberne har lagt i deres investeringsstrategi, samt medlemmernes mulighed for at påvirke den. Dette sker på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, samt tilgængelig information på selskabernes hjemmesider. Rapporten udgives efter, at WWF Verdensnaturfonden i sommeren 2013 offentliggjorde en undersøgelse af de otte største danske pensionsselskabers energiinvesteringer. Det skete for at kaste lys over, om de gennem deres investeringer tager ansvar for den grønne omstilling. WWF s rapport viste, at mængden af grønne investeringer og strategier var begrænset, samt at der ofte var et misforhold mellem, hvor grønne pensionskasserne selv fremstiller sig og deres faktiske investeringer. I januar 2014 foretog WWF Verdensnaturfonden en anden undersøgelse; denne gang med fokus på fossile aktieinvesteringer og den potentielle CO 2 -udledning. Undersøgelsen viste, at de syv største private pensionsselskabers investeringer i kul-, olie- og gasindustrien svarer til en ejerandel af en stor mængde reserver. Hvis disse reserver udnyttes, vil det føre til en udledning på mere end tre gange Danmarks årlige drivhusgasudledning. Siden udgivelsen af WWF Verdensnaturfondens to første rapporter om pensionsselskabernes energiinvesteringer er emnet også kommet op på generalforsamlinger i april 2014 i Unipension, DIP (pensionskassen for civil- og akademiingeniører) og JØP (Juristerne og Økonomernes Pensionskasse), hvor der af medlemmer blev stillet forslag om at afhænde ejerskab af aktier i fossil energi. Forslaget blev afvist på alle tre generalforsamlinger, men løbet var i to tilfælde ganske tæt. I Unipension var der 484 stemmer for (49%) og 507 stemmer imod. I DIP var der 126 stemmer for (46%) og 148 stemmer imod. Afstemningen i JØP endte med 235 stemmer for (38%) og 380 stemmer imod. 9

10 Alle tre pensionsselskabers bestyrelser lagde op til, at forslagene om frasalg skulle forkastes. Hovedargumentet for at afvise forslagene var, at der er for stor risiko for medlemmers afkast, hvis aktier i fossil energi frasælges. Men det forholder sig nærmest omvendt. Klimaforandringer er en forretningsrisiko, som pensionsselskaberne bør tage alvorligt. 10

11 Den seneste rapport fra FN s klimapanel (IPCC) fastslår, at det er stort set sikkert, at menneskelig aktivitet skaber global opvarmning, og at vi er på vej mod katastrofale klimaforandringer, hvis ikke vi som verdenssamfund gør noget. At gøre noget vil i denne sammenhæng indebære reduktion af de globale udledninger af klimagasser med 40 til 70 procent fra 2010-niveauet inden år Det er forudsætningen for, at vi har en pæn chance for at holde os under en global temperaturstigning på to grader i forhold til førindustrielt niveau, som er det mål verdenssamfundet satte under FN s klimatopmøde i Cancun i Det fremgår også af IPPC s rapport, at der skal ske en kraftig forøgelse af investeringerne i energibesparelser og vedvarende energi, mens investeringerne i fossil energiforsyning skal reduceres, hvis to-graders målet skal nås. Stadig flere store internationale virksomheder erkender i dag, at klimaforandringer udgør en forretningsrisiko, som skal tages alvorligt på linje med andre risici. WWF samarbejder eksempelvis med en række større erhvervsvirksomheder om reduktion af deres CO 2 -udledning gennem det globale Climate Savers-program. Her deltager blandt andre Coca Cola, Nike, Sony, HP, LEGO, Tertra Pak, Volvo og kinesiske Yingli Solar. Det Internationale Energiagentur (IEA) har redegjort for, at overholdelse af to-graders målet vil få store konsekvenser for selskaber med interesser i kul, olie og gas. Det fremgår således af World Energy Outlook 2012, at to tredjedele af alle kendte fossile energireserver skal forblive i undergrunden på denne side af år Dette vil have store konsekvenser for investorer og deres afkast i form af det, der beskrives som stranded assets eller strandede aktiver. Altså aktiver, der før afslutningen af deres økonomiske liv (som det vurderes på tidspunktet for investeringsbeslutningen) ikke længere er i stand til at give en fornuftig økonomisk indtjening som resultat af ændringer i markedet eller strammere klimaregulering. Investeringer i fossil energi udgør med andre ord en forretningsrisiko, som bør håndteres af de enkelte investorer. Det internationale finanshus Kepler Cheuvreux udgav tidligere på året en rapport om risikoen for strandede aktiver som konsekvens af to-gradersmålsætningen. De finder, at der er milliarder USD i mistede indtægter på spil hen over de kommende to årtier, sammenlignet med et business as usual-scenarium, hvor man fortsætter som nu, uden yderligere tiltag for at begrænse CO 2 - udledningen. Kepler Cheuvreux mener i øvrigt, at klimaudfordringen vil øge presset for større transparens om olieselskabernes risici som konsekvens af klimaregulering. Finanshuset vurderer også, at selv i en business as usual-situation vil risikoen for strandede aktiver i forbindelse med olieinvesteringer stige som konsekvens af omkostningsfald for vedvarende energiteknologier. 11

12 Hertil kommer, at omkostningerne til olieproduktion må forventes at stige i fremtiden - uanset klimapolitisk regulering i takt med, at de globale oliereserver bliver mere utilgængelige og kræver stadigt større investeringer per tønde olie. Det betyder, at forretningsrisikoen ved investeringer i fossil olieproduktion også må forventes at vokse i de kommende år. Investeringer i fossil energi er i øvrigt ikke forbundet med et ekstra højt afkast. Det ses af figur 1, der viser udviklingen i det amerikanske S&P-aktieindeks. Figurens ene kurve viser udviklingen i det samlede indeks, mens den anden kurve viser udviklingen i samme indeks, hvis de børsnoterede kul-, olie- og gasselskaber trækkes ud af beregningen. Det ses, at de to kurver følges tæt i en periode, hvilket indikerer at forrentningen af investeringer i fossile selskaber forventedes at ligge på samme niveau som forrentningen af investeringer i andre selskaber. i de seneste år har aktiekursen endda udviklet sig mindre gunstigt for de fossile selskaber end gennemsnits-aktien. Fossil Free indekset ligger således højere, end det traditionelle S&P aktieindeks, hvor kul-, olie- og gasselskaber indgår. Figur 1: Udvikling i det amerikanske S&P 500 aktieindeks, hhv. totalt og renset for selskaber med produktion af fossile brændsler Kilde: Bloomberg New Energy Finance, Fossil Fuel Divestment, 2014 En voksende gruppe af investorer inklusiv den nederlandske Rabobank og norske Storebrand er begyndt at sælge ud af deres aktier i fossile industriselskaber som reaktion på risikoen for, at virksomhedernes aktier kan ende med at miste værdi som følge af strammere klimaregulering. Senest har den nationale svenske pensionsfond Andra AP-fonden i oktober 2014 bekendtgjort, at den vil frasælge investeringer i 12 kulproducerende selskaber og otte olie- og gasselskaber, svarende til en samlet markedsværdi på ca. 840 millioner svenske kroner. Pensionsselskabets direktør udtalte i den forbindelse, at selskabet har vurderet, at man ved at undlade at investere i de pågældende selskaber vil reducere de finansielle risici forbundet med investeringer i fossil energi. 12

13 For olie- og gasselskabernes vedkommende drejer det sig om selskaber, som er involveret i omkostningstunge projekter som fx olieudvinding fra oliesand, og som er udsat for alvorlige klimarelaterede finansielle risici. Også den norske oliefond, der har en pengetank på mere end milliarder norske kroner, overvejer frasalg af de mest risikable fossile energiinvesteringer. I juli 2014 annoncerede Kirkernes Verdensråd (World Council of Churches), at organisationen vil frasælge sine investeringer i fossil energi, og i september bekendtgjorde den amerikanske Rockefeller Foundation en tilsvarende beslutning. Sidstnævnte er bemærkelsesværdig, fordi Rockefeller-imperiet i sin tid blev opbygget på baggrund af massive olieindtægter. Stephen Heintz fra Rockefeller-fonden udtalte i forbindelse med annonceringen, at han var sikker på, at hvis Rockefeller havde været i live i dag, ville han som snu forretningsmand selv have trukket sig ud af fossile brændsler og investeret i vedvarende energi. Heintz tilføjede: The action we re taking is symbolism, but it is important symbolism. We re making a moral case, but also, increasingly, an economic case. 13

14 WWF har i denne rapport valgt at sætte særligt fokus på de danske pensionsselskabers aktieinvesteringer i olie- og gasselskaber, der er involveret i projekter med særlig stor økonomisk usikkerhed, dvs. projekter som udover at bidrage til klimaproblemet kan udgøre en betydelig forretningsrisiko selv i en situation uden strammere klimaregulering. For at anslå kulstofrisikoen i de danske pensionsselskabers aktieportefølje anvendes her en metode baseret på Carbon Tracker Initiative s rapport Carbon Supply Cost Curves Evaluating Financial Risk to Oil Capital Expenditures fra Carbon Trackers rapport vurderer investeringsrisikoen for en række olieselskaber ud fra deres behov for anlægsinvesteringer, samt en række scenarier for efterspørgsel på fossile brændsler og deraf følgende markedspris. Risikobetragtningen i Carbon Trackers rapport bygger på olieselskabernes potentielle udgifter til anlægsinvesteringer i perioden i forbindelse forskellige typer af olieudvindingsprojekter. Samtidig har Carbon Tracker beregnet den pris, som olieselskaberne vurderes at skulle indhente på markedet for at dække omkostninger og skabe afkast. Udgangspunkt for beregningerne er, at udgifterne til olieproduktion i Arktis og på dybt hav, samt ukonventionel olieproduktion, generelt er højere end for konventionel olieproduktion. Disse former for olieudvinding vil i særlig grad være omkostningstunge og økonomisk risikofyldte, selv i en situation uden stærkere klimaregulering. Det er med andre ord projekter, hvor der er klart overlap mellem økonomiske og klimamæssige risici. 14

15 Hvad er højrisikable projekter? Carbon Tracker Initiative vurderer, at højrisikable projekter er projekter med kapitalomkostninger, der nødvendiggør en markedspris på over 95 USD pr. tønde olie. De høje kapitalomkostninger kan både skyldes områderne, olien skal udvindes i, eller typen af olie. Eksempler er: Olieboringer i Arktis Klimaforandringerne betyder, at en række olie- og gasselskaber ser muligheder i olieefterforskning i Arktis, da perioderne, hvor det er muligt at bore efter olie, forventes at blive større i takt med, at den arktiske havis bliver mindre. Men olieboringerne i Arktis indebærer store økonomiske og miljømæssige risici. Området er typisk præget af kraftige storme, heftig kulde og vanskelige isforhold, der gør boringerne langt mere risikable og omkostningstunge end olieboringer på land eller i farvande med mindre ekstreme forhold. Fx kan der i nogle områder være risiko for, at isbjerge driver ind i boreriggene. Miljøet i det arktiske område er meget følsomt over for påvirkninger og dermed sårbart over for olieudslip. Det er også meget vanskeligt at rydde op efter et eventuelt oliespild olien kan løbe ned under isen, og nedbrydningsprocesserne kan gå langtsomt på grund af de lave temperaturer. Olieboringer på dybt vand Det siger næsten sig selv, at jo dybere havet er, jo vanskeligere, dyrere og miljømæssigt risikabelt er det at gennemføre olieboringer, også uden for Arktis. Vejrforholdene vil typisk være hårdere, og for eksempel vil borerør blive udsat for større tryk og andre mere ekstreme forhold end på mindre havdybder. Det udstyr, som kræves til olieudvindingen, vil dermed også være større og dyrere. Der er dybtvandsprojekter i bl.a. Vestafrika, Brasilien, Norge og Den Mexikanske Golf. BP havde i 2010 en stor ulykke med sin boreplatform Deepwater Horizon i Den Mexikanske Golf, som efterfølgende gav anledning til strammere regler for dybtvandsboringer rundt omkring i verden og dermed højere omkostninger. Ulykken førte også til, at selskabet BP tabte en tredjedel af aktieværdien. Ukonventionel olieproduktion De største tilføjelser til oliebranchens opgørelse af oliereserverne har i de senere år bestået af ukonventionel olie. Ukonventionel olie er en fællesbetegnelse for olietyper, først og fremmest tjæresand og olieskifer, der skal udvindes på anderledes måder end ved almindelig olieproduktion. Udvindingen af ukonventionel olie kræver meget energi foruden vand og kemikalier fordi olien er hårdt bundet og tyktflydende. Samtidig skal olien efterbehandles til en brugbar substans, hvilket igen koster energi. Det lavere netto-energiudbytte ved udvindingen af ukonventionel olie betyder en betydeligt større CO 2 -udledning pr. tønde end fra konventionel olie. Dertil kommer den miljø- og naturmæssige påvirkning. I Canada, hvor der er betydelige fund af tjæresand, har udvindingen således medført fældning af store skovområder og forureningsproblemer. Carbon Tracker Initiative har i sin rapport identificeret de 20 olie- og gasselskaber, der har de største potentielle investeringer i højrisikofyldt olieproduktion frem mod De 17 ud af disse 20 olie- og gasselskaber er listet herunder. De tre sidste har de danske pensionsselskaber, så vidt vi kan konstatere, ikke aktier i. 15

16 Tabel 3: De 17 højrisikoselskaber, som danske pensionskasser har aktier i Athabasca Oil Sands BP Chevron Eni Gazprom Petrobras Rosneft Statoil BG Group Cenovus Energy ConocoPhilips ExxonMobil Lukoil Repsol Shell Suncor Energy Total S.A. Carbon Tracker angiver ikke informationer om Athabascas oliereserver. Derfor indgår CO 2-udledning fra afbrænding af disse ikke i beregningerne i denne rapport. Men det betyder heller ikke meget for resultaterne, da kun to danske pensionsselskab har investeret i Athabasca Oil. De følgende beregninger af den potentielle udledning fra højrisikoselskaberne bygger på en anden rapport fra Carbon Tracker fra 2012: Unburnable Carbon Are the world s financial markets carrying a carbon bubble?, der opgør, hvor meget CO 2 der vil komme ud af at brænde de reserver, som de 100 største kulselskaber og 100 største olie- og gasselskaber i verden råder over. WWF s beregninger af de danske selskabers investeringer og den CO 2 -udledning, som deres ejerskab potentielt giver anledning til, bygger på pensionsselskabernes egne aktielister. Det skal understreges, at WWF s beregninger ikke giver det fulde omfang og billede af de danske pensionsselskabers investeringer i olieselskaber med højrisikoprojekter. I rapporten er der således kun medtaget de direkte aktieinvesteringer i selskaberne. Andre finansprodukter end aktier, fx olieobligationer, er ikke inddraget. Pensionsselskaberne har også investeringer i andre fossile energivirksomheder end de 17 selskaber, som denne undersøgelse fokuserer på. Der er eksempelvis mange danske pensionskasser, som har A.P. Møller Mærsk-aktier. Dermed er de medejere af Maersk Oil, som figurerer på Carbon Trackers liste over selskaber med stort behov for kapital til udvinding af olie på dybt vand. I august måtte netop Maersk Oil foretage nedjustering på hele 9,5 mia. kr. af deres forventede indtægter fra netop boringerne ud for Brasilien. 16

17 Tabel 4 viser fordelingen af de største danske pensionsselskabers samlede aktieinvesteringer i de 17 olie- og gasselskaber. Det fremgår, at ExxonMobil er det højrisikoselskab med den største koncentration af aktieinvesteringer fra danske pensionskasser. Det er tankevækkende, idet ExxonMobil har markeret sig med stærkt lobbyarbejde imod en aktiv klimaindsats. Andre selskaber med store danske investeringer er Shell, Total, Chevron og BP. Tabellen viser også, hvor mange potentielle kapitalomkostninger, som hvert olieselskab har i højrisikable projekter. Tabel 4: Oversigt over danske pensionsselskabers investeringer i de 17 olieselskaber med størst behov for kapital til højrisikoprojekter Olie- og gasselsskab Selskabets kapitalbehov Danske pensionsselskabers i mio. DKK investeringer i mio. DKK Athabasca Oil Sands BG Group BP Cenovus Chevron Conoco Philips Eni Exxon Mobil Gazprom Lukoil Petrobras Repsol Rosneft Shell Statoil Suncor Energy Total S.A

18 Pensionsselskabernes aktiebeholdninger er opgjort per , bortset fra Industriens Pension ( ), PKA ( ) og Unipension ( ). Tre af de 16 pensionsselskaber er ikke medtaget i opgørelsen, da det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om deres investeringer. Aktielisten fra Lærernes Pension indeholder således ikke informationer om størrelsen af deres investeringer i de enkelte selskaber. Men det fremgår af selskabets aktieliste, at det investerer i flere af de samme olieselskaber, som de øvrige pensionsselskaber har investeret i. SEB har investeringer i syv af de 17 højrisikoselskaber gennem indeksinvesteringer, men vi har ikke tal for investeringerne i de enkelte selskaber. ATP har ikke direkte aktieinvesteringer i de nævnte højrisikoselskaber, men har investeringer i andre olieselskaber, fx Maersk Oil i kraft af den store beholdning af A.P. Møller Mærsk-aktier. Af tabel 5 fremgår det, hvor store aktieinvesteringer det enkelte pensionsselskab har i de 17 højrisikovirksomheder. Det ses, at PFA med aktieinvesteringer til en samlet værdi på over 1,5 mia. kr. er det pensionsselskab, der har investeret flest penge i de 17 højrisikoselskaber. Derefter følger Danica Pension, PensionDanmark og Unipension. PKA har de færreste aktieinvesteringer i de 17 selskaber. Tabellen viser desuden, hvor stor CO 2 -udledning de danske pensionsselskabers ejerskab af de 17 olieselskabers reserver vil føre til, såfremt disse udvindes og brændes af. Her viser beregningerne, at pensionsselskabernes ejerskab i olie- og gasselskaberne samlet svarer til en udledning på omkring 200 Mt CO 2, hvilket er mere end fire gange Danmarks årlige CO 2 -udledning. Som tidligere nævnt kan selskaberne foruden aktieinvesteringerne i de 17 højrisikoselskaber også have investeringer i andre olieselskaber eller olieobligationer, som ikke indgår i denne undersøgelse. Pensionselskabernes potentielle bidrag til at øge den globale opvarmning er med andre ord større end det, der er opgjort i denne undersøgelse. Tabel 5: De enkelte pensionsselskabers investeringer i olieselskaber med højrisikoprojekter og den potentielle CO 2 -udledning Pensionsselskab Mio. DKK investeret i Mt CO 2 fra højrisikoselskaber Gange Danmarks årlige højrisikoselskaber CO 2 -udledning PFA ,6 0,95 Danica Pension ,4 0,60 Unipension ,5 0,60 PensionDanmark ,2 0,55 Industriens Pension ,5 0,44 Nordea Liv & Pension ,2 0,39 PenSam ,39 JØP 346 8,5 0,19 18

19 AP Pension 262 5,3 0,12 Topdanmark 191 5,2 0,12 Sampension 202 4,3 0,10 PBU 194 3,6 0,08 PKA 78 2,9 0,07 ATP Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Lærernes Pension Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst SEB Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst I alt gennemsnit ,6 0,35 I alt ,2 4,60 I beregningerne indgår ikke investeringer fra tre pensionsselskaber, Lærernes Pension, SEB og ATP. Se bemærkningerne til tabel 4. I tabel 6 er det beregnet, hvilken CO 2 -udledning dette svarer til pr. medlem i de enkelte pensionskasser. Det fremgår, at set i forhold til pensionsselskabernes medlemstal har Unipension klart de største udledninger, fulgt af JØP. Derefter er der et pænt spring ned til de øvrige selskaber. PKA har de laveste udledninger pr. medlem fra investeringer i de 17 højrisikoselskaber, der indgår i undersøgelsen, efterfulgt af Sampension og Topdanmark. Det skal nævnes, at der kan være meget store forskelle imellem selskabernes profiler afhængig af, hvilken type af pensionsordning de tilbyder. Danica og Nordea Liv & Pension er således eksempler på selskaber, der har en del kunder med frivillige pensionsordninger i tillæg til en firmabaseret pensionsordning i et andet pensionsselskab. Det betyder alt andet lige, at den investerede pensionsformue fordeles ud på flere kunder sammenlignet med de pensionsselskaber, der kun forvalter firmapensioner. Tabel 6: Potentiel CO2-udledning fra højrisikoinvesteringer pr. medlem Pensionsselskab Mio. DKK investeret i højrisikoselskaber Antal medlemmer t CO 2 fra højrisikoselskaber pr. medlem Unipension JØP Nordea Liv & Pension

20 Industriens Pension Danica Pension PFA PenSam PensionDanmark PBU AP Pension Topdanmark Sampension PKA ATP Ikke oplyst Ikke oplyst Lærernes Pension Ikke oplyst Ikke oplyst SEB Ikke oplyst Ikke oplyst I beregningerne indgår ikke investeringer fra tre pensionsselskaber, Lærernes Pension, SEB og ATP. Se 20

Danske pensionsselskaber skal afvikle deres investeringer i økonomisk højrisikable og etisk problematiske kul-, og olie- og gasselskaber.

Danske pensionsselskaber skal afvikle deres investeringer i økonomisk højrisikable og etisk problematiske kul-, og olie- og gasselskaber. Danske pensionsselskaber skal afvikle deres investeringer i økonomisk højrisikable og etisk problematiske kul-, og olie- og gasselskaber. Thomas Meinert Larsen, AnsvarligFremtid initiativet Lørdag 23.

Læs mere

AnsvarligFremtid. - Et globalt initiativ mod global opvarmning - Din (demokratiske) mulighed for at ændre pensionsselskabernes investeringer

AnsvarligFremtid. - Et globalt initiativ mod global opvarmning - Din (demokratiske) mulighed for at ændre pensionsselskabernes investeringer AnsvarligFremtid - Et globalt initiativ mod global opvarmning - Din (demokratiske) mulighed for at ændre pensionsselskabernes investeringer v. Thomas Meinert Larsen, AnsvarligFremtid Debatmøde: Ansvarlige

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt v. Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen METODE: 1. Valg af pensionsselskaber 2. Top

Læs mere

AnsvarligFremtid Hvordan kan du påvirke dit pensionsselskab?

AnsvarligFremtid Hvordan kan du påvirke dit pensionsselskab? Hvordan kan du påvirke dit pensionsselskab? Cand.oecon Lars Jensen Global Divestment Day Domen 14. februar 2015 Første model i økonomibogen (Labour, land, capital) Penge til huller i jorden Kilde: Carbon

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed i ATP s investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed i ATP s investeringer 2015/1 BSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Josephine Fock (ALT) og Torsten Gejl (ALT) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

GL BAL ØKOLOGI. Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen. Ny naturfond skal sikre naturen et løft

GL BAL ØKOLOGI. Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen. Ny naturfond skal sikre naturen et løft 4 Ny naturfond skal sikre naturen et løft 6 Beskat forurening i stedet for brænde DECEMBER 2013 NR. 4 20. ÅRGANG DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ GL BAL ØKOLOGI Global kampagne mod investeringer

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Pkt. 4.2 FORSLAG FRA BESTYRELSEN. a. Ændring af Regulativ 4

Pkt. 4.2 FORSLAG FRA BESTYRELSEN. a. Ændring af Regulativ 4 DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 16. APRIL 2015 KL. 17.00 Pkt. 4.1 FORSLAG FRA 25 MEDLEMMER 1. Afvikling af investeringer i de 100 største kulselskaber og dialog med olie- og gasselskaber Generalforsamlingen

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Danske pensionsselskabers investeringer i grøn energiteknologi

Danske pensionsselskabers investeringer i grøn energiteknologi WWF Verdensnaturfonden Danske pensionsselskabers investeringer i grøn energiteknologi En research-rapport om, hvilken rolle investeringer vedvarende energi og energieffektivitet spiller i pensionsselskabernes

Læs mere

Kort og godt om... Din pensionsordning

Kort og godt om... Din pensionsordning Kort og godt om... Din pensionsordning Pension handler om andet end alderdom, gråt hår og petanque! Pension handler både om din fremtid og din nutid. For din pensionsordning er både en opsparing og en

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal København, den 25. oktober 2010 Analyse af Unit Link Pension: Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal Morningstar har analyseret på afkastet i Unit Link pensioner i 3. kvartal af 2010. Analysen

Læs mere

Pensionskasser og infrastrukturinvesteringer. Debatmøde om klima Danmark til Paris Direktør Jens-Christian Stougaard

Pensionskasser og infrastrukturinvesteringer. Debatmøde om klima Danmark til Paris Direktør Jens-Christian Stougaard Pensionskasser og infrastrukturinvesteringer Debatmøde om klima Danmark til Paris Direktør Jens-Christian Stougaard PensionDanmark kort fortalt 662.000 medlemmer - heraf 362.000 aktive 24.000 virksomheder

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion 1 24. april 2014 Punkt 1: Valg af dirigent Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af Årsrapport 2013 4. Forslag

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG FOR DET PROFESSIONELLE INVESTERINGSEJENDOMSMARKED I DANMARK WEBRAPPORT på knap 10 procent I denne første udgivelse af Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik

Læs mere

Dagsorden til generalforsamling

Dagsorden til generalforsamling Dagsorden til generalforsamling I henhold til MA s vedtægter 1. Valg af dirigent 2. Formandens mundtlige beretning for det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede regnskab for 2015 4. Indkommet medlemsforslag

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter 5. november 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød 1 Indhold 1 Indhold... 2 2 Analysen... 3 3 Sammenfatning... 4 4 Forventet

Læs mere

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG FOR DET PROFESSIONELLE INVESTERINGSEJENDOMSMARKED I DANMARK Fald i økonomisk tomgang Den økonomiske tomgang for investeringsejendomme er i oktober 2015

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet Oplæg årsmøde PBR Indledning og motivation for årsmødet Pensionsformuen er stor omkring 1,5 gange BNP - og den vokser. o De beslutninger vi træffer er vigtige o Både for samfundsudviklingen og for den

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013 medlemsbidrag Beløb i mio. kr. Markedsandel i pct. Koncern PFA Pension 24.773 19 Danica Pension 16.837 12,6 Nordea Liv A/S 12.193 9,1 PensionDanmark

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET

GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET VALG AF DIRIGENT 2 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning og fremlæggelse af årsrapport 3. Beslutning om fordeling af overskud

Læs mere

UNIPENSION - FOSSILFRI INVESTERINGER 1. BAGGRUND

UNIPENSION - FOSSILFRI INVESTERINGER 1. BAGGRUND UNIPENSION - FOSSILFRI INVESTERINGER ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM 1. BAGGRUND Unipension I/S ("Unipension") er fælles administrationsselskab for Arkitekternes Pensionskasse ("AP"), MP Pension Pensionskassen

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Gross premiums and member contributions

Gross premiums and member contributions Danish Insurance Association Life insurance companies by group affiliation - Market shares 2013 Group affiliation Premium income adjusted for provisions in DKK-m member Market share in per PFA Pension

Læs mere

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG FOR DET PROFESSIONELLE INVESTERINGSEJENDOMSMARKED I DANMARK Resultater Faldende tomgang for kontor med 0,3 procentpoint På to år er den økonomiske tomgang

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Tjek dit afkast og TEKST: STEEN VALGREEN-VOIGT

Tjek dit afkast og TEKST: STEEN VALGREEN-VOIGT Tjek dit afkast og TEKST: STEEN VALGREEN-VOIGT Havregrød og postevand eller store saftige bøffer med en kold øl fra mikrobryggeriet. Om det bliver det ene eller det andet, du skal indtage, når du går på

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Alternativ Energi 2009. invester i fremtidens energi

Alternativ Energi 2009. invester i fremtidens energi Alternativ Energi 2009 invester i fremtidens energi Alternativ Energi Foto udlånt af Vestas Wind Systems A/S Alternativ energi har længe været et område i vækst, og der er stor opmærksomhed rettet mod

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse

Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse Generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse Torsdag 26. april 2012 i Arkitekternes Hus, København Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger MP Pension Pensionskassen

Læs mere

Generalforsamling 2015. 14. april 2015

Generalforsamling 2015. 14. april 2015 14. april 2015 Velkommen 2 Dagsorden pkt. 1 Valg af dirigent Dagsorden pkt. 1 Valg af dirigent Bestyrelsen indstiller Lars Svenning Andersen 4 Dagsorden pkt. 2 Bestyrelsens beretning Dagsorden pkt. 2 Godt

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Generalforsamling 2011

Generalforsamling 2011 Generalforsamling 2011 1 Velkommen til generalforsamlingen 2 Dagsordenens pkt. 1 Valg af dirigent 3 Dagsordenens pkt. 2 Bestyrelsens beretning 4 Gruppeforsikringen før og efter ændringer 5 Bestyrelsens

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Indbetalinger i alt 21.275 18.064 25.318 Forsikringsteknisk resultat pension 784 807 914 Forsikringsteknisk resultat af syge-

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 Fremtidens penge Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 PensionDanmark den korte version 633.000 medlemmer 27.700 virksomheder 10,7 mia. kr. er indbetalt i 2012 4 mia. kr. er udbetalt i 2012 Formue 2012:

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

NYT. Over 5 % i rente på pensionen. 28. april LÆS OM: NU FÅR DU EN ENDNU STÆRKERE AKADEMIKER- PENSIONER I I FØRERTRØJEN NR. 1 / APRIL 2015 DIP+JØP

NYT. Over 5 % i rente på pensionen. 28. april LÆS OM: NU FÅR DU EN ENDNU STÆRKERE AKADEMIKER- PENSIONER I I FØRERTRØJEN NR. 1 / APRIL 2015 DIP+JØP NYT NR. 1 / APRIL 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Husk Generalforsamling 28. april LÆS OM: Over 5 % i rente på pensionen DIP 35 mia. kr. 23.000 med lemmer. 100 mia. kr. 76.000 medlemmer DIP+JØP

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Generalforsamling 2011

Generalforsamling 2011 Generalforsamling 2011 Velkommen til generalforsamlingen 2 Dagsordenens pkt. 1 Valg af dirigent 3 Dagsordenens pkt. 2 Bestyrelsens beretning 4 Gruppeforsikringen før og efter ændringer 5 Overgangsordning

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være 150.000

Læs mere

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091 for pensionskoncerner 2014 Der findes yderligere data på de øvrige ark 1 PFA Pension 408.477 2 Danica Pension 315.579 3 Sampension 257.357 4 Nordea Liv A/S 213.360 5 PensionDanmark 170.951 6 Industriens

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere