Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter

Transkript

1 Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter 5. november 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget Hillerød

2 1 Indhold 1 Indhold Analysen Sammenfatning Forventet pensionsdepot ved pensionering Beregningsforudsætninger BEDSTpensions risikogrupper Depotfremskrivning af produkterne Hvordan bestemmes det fremtidige afkast?... 8 Tabel 4: Forudsatte prognoserenter og risiko Summarisk benchmarkanalyse 2

3 2 Analysen Nærværende analyse er en summarisk analyse over privattegnede livscyklusprodukter tegnet i et pensionsselskab. I denne analyse er medtaget de livscyklusprodukter, som en privatkunde kan tegne i henholdsvis: Danica PFA (solgt via lokale pengeinstitutter i Letpension samarbejdet) Nordea Liv og Pension Topdanmark AP Pension SEB Pension Et livscyklusprodukt har en automatisk aftrapning af risiko i takt med, at man nærmer sig pensionstidspunktet. Dette i modsætning til pensionsprodukter med fast aktivsammensætning, hvor det er op til den enkelte selv at vurdere, om risikoen skal nedsættes i takt med, at pensionstidspunktet nærmere sig, hvilket kan ske ved at vælge et produkt med en lavere risiko. Livscyklusprodukterne er med den automatiske aftrapning af risikoen det mest almindelige produkt i nytegningssituationen, og det vurderes at over 75% af nytegningen i de kommercielle selskaber i dag sker i livscyklusprodukter, der således har afløst de traditionelle gennemsnitsrente produkter med garanteret afkast som standard produktet. I benchmarkanalysen er selskabet Skandia ikke taget med, idet man pt. ikke udbyder et egentligt livscyklusprodukt. For PFA er det direkte solgte produkt ikke taget med, idet privatpersoner normalt ikke kan tegne direkte i PFA men kun via Letpension samarbejdet, og det direkte produkt er derfor kun relevant ved sammenligninger på firmamarkedet og ikke på privatmarkedet. Endeligt er de valgte produkter alle aktivt investeret, AP Pension udbyder et passivt forvaltet produkt, men det vurderes ikke at dette produkt aktivt tilbydes til kunderne, således at produktet der i praksis tilbydes er det aktivt forvaltede. Analysen vurderes således at være repræsentativ for de livscyklusprodukter, der udbydes på det danske privatmarked. Eksempelberegning For at illustrere forskellen mellem selskaberne er der udvalgt et kundeeksempel med en person på 50 år med en 17 årig opsparingsperiode (dvs. pensionsalder 67), en årlig indbetaling på kr. og et startdepot (allerede opsparet) på 1 mio. kr. I analysen er der foretaget en fremregning til alder 67, således at forskellen i produkternes forventede slutdepot kan sammenlignes, herunder forskelle i afkast og omkostninger. Summarisk benchmarkanalyse 3

4 3 Sammenfatning Analysen viser, at der for den udvalgte modelkunde generelt er en forskel mellem det bedste og dårligste pensionsprodukt i de enkelte risikogrupper på omkring kr. (nutidsværdi/dagens købekraft), hvilket må siges at være en ikke ubetydelig forskel. Analysen viser, at Topdanmark har det bedste produkt i den højeste risikogruppe, medens Danica har det bedste produkt i de to mellemste risikogrupper, hvor de fleste pensionskunder erfaringsmæssigt er placeret. PFA kommer generelt ud som det dårligste produkt på privatmarkedet, hvilket primært skyldes høje omkostninger ved distributionen gennem Letpension samarbejdet. Summarisk benchmarkanalyse 4

5 4 Forventet pensionsdepot ved pensionering Det forventede pensionsdepot bestemmes af startdepotet, de årlige indbetalinger, der forrentes med det forventede bruttoafkast, mens der til gengæld fratrækkes direkte administrationsomkostninger, indirekte investeringsomkostninger samt PAL skatten på 15,3%, se i øvrigt afsnit 5 vedrørende beregningsforudsætninger. Tabel 1 Slutdepot Modelkunde Startalder Pensionsalder Startdepot Årlig Indbetaling 50 år 67 år 1 mio. kr kr. Produkt Produkttype Risikogruppe Slutdepot Nutidsværdi Top Profil Høj Livscyklus Nordea Liv & Pension Vækstpension Høj Risiko Livscyklus Danica Pension Danica Balance Højeste Risiko Livscyklus SEB Pension Markedspension høj aktieandel Livscyklus AP Pension AP Udløbsfonde Livscyklus Nordea Liv & Pension Vækstpension Mellem Livscyklus Danica Pension Danica Balance Høj Risiko Livscyklus Top Profilpension Mellem Livscyklus Danica Pension Danica Balance Middel Risiko Livscyklus Nordea Liv & Pension Vækstpension Lav Risiko Livscyklus Letpension - PFA Plus Profil D Livscyklus Danica Pension Danica Balance Lav Risiko Livscyklus SEB Pension Markedspension mellem aktieandel Livscyklus Danica Pension Danica Balance Forsigtig Risiko Livscyklus Top Profilpension Lav Livscyklus Letpension - PFA Plus Profil C Livscyklus SEB Pension Markedspension lav aktieandel Livscyklus Letpension - PFA Plus Profil B Livscyklus Letpension - PFA Plus Profil A Livscyklus Opdelingen i risikogrupper sker for at kunne foretage en sammenligning af så ensartede produkter som muligt, det vil sige produkter med en nogenlunde ensartet aktivsammensætning. Det ses, at modelkunden vil opleve en forskel på omkring kr. selv indenfor samme risikogruppe. Summarisk benchmarkanalyse 5

6 Det bedste produkt med det højeste forventede slutdepot i den højeste risikogruppe findes i Topdanmark, medens Danica har det bedste produkt i de to mellemste risikogrupper, hvor de fleste kunder erfaringsmæssigt befinder sig. I de følgende tabeller ser vi på forskellene i produkternes forventede bruttoafkast og omkostninger, som kan være med til at forklare forskellene i slutdepotet. Tabel 2 - Forventet bruttoafkast Produkt RG Afkast Brut. afk. min. Brut. afk. max Std. FY Top Profil Høj ,65% 6,98% 23,94% Nordea Liv & Pension Vækstpension Høj Risiko ,97% 7,12% 25,20% Danica Pension Danica Balance Højeste Risiko ,92% 7,16% 21,82% SEB Pension Markedspension høj aktieandel ,02% 6,99% 21,10% AP Pension AP Udløbsfonde ,65% 7,06% 21,36% Nordea Liv & Pension Vækstpension Mellem ,20% 6,63% 20,93% Danica Pension Danica Balance Høj Risiko ,92% 7,16% 18,70% Top Profilpension Mellem ,26% 6,98% 18,06% Danica Pension Danica Balance Middel Risiko ,92% 6,93% 15,78% Nordea Liv & Pension Vækstpension Lav Risiko ,74% 5,97% 16,47% Letpension -PFA Plus Profil D ,52% 6,75% 16,91% Danica Pension Danica Balance Lav Risiko ,92% 6,58% 13,18% SEB Pension Markedspension mellem aktieandel ,27% 6,20% 13,87% Danica Pension Danica Balance Forsigtig Risiko ,92% 6,00% 11,06% Top Profilpension Lav ,73% 6,98% 12,08% Letpension - PFA Plus Profil C ,31% 6,24% 14,21% SEB Pension Markedspension lav aktieandel ,81% 5,80% 10,93% Letpension - PFA Plus Profil B ,11% 5,72% 11,69% Letpension - PFA Plus Profil A ,90% 5,21% 9,50% RG angiver igen risikogruppe og Std. er den 1-årige standardafvigelse ved opsparingsperiodens start (nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit 5). Bruttoafkastet afhænger af ordningens investeringsaktiver og deres risiko, samt aftrapningen over tid, bruttoafkastet vil således falde over tid i livscyklusprodukterne, når aftrapningen starter (illustreret i figuren ved forskellen mellem det højst mulige Bruttoafkast max og det minimale Bruttoafkast min i hvert produkt). Forskelle i produkternes aftrapningsmetoder vil derfor få betydning for det beregnede bruttoafkast. Det skal bemærkes at tabellen viser de maksimale forskelle i forventet bruttoafkast, i det valgte eksempel er aftrapningen allerede startet for flere produkter, mens den minimale aftrapning i visse produkter først opnås efter, at pensionsalderen er indtruffet. I vores eksempel sammenligning tages der derfor udgangspunkt i produkter, der ved Summarisk benchmarkanalyse 6

7 alder 50 år ligger i samme risikogruppe, risikoen i startåret (ved alder 50 år) er angivet i kolonnen Std. FY. Det ses, at Nordea har den højeste risiko (og startafkast) i den højeste risikogruppe, idet nedtrapningen endnu ikke er startet, hvilket den er for flere af de øvrige produkter, medens Danica til gengæld har en høj startrisiko (og dermed afkast) i de mellemste risikogrupper. Tabel 3 Omkostninger Produkt RG Samlede omk. Direkte omk. Indirekte omk. Top Profil Høj Nordea Liv & Pension Vækstpension Høj Risiko Danica Pension Danica Balance Højeste Risiko SEB Pension Markedspension høj aktieandel AP Pension AP Udløbsfonde Nordea Liv & Pension Vækstpension Mellem Danica Pension Danica Balance Høj Risiko Top Profilpension Mellem Danica Pension Danica Balance Middel Risiko Nordea Liv & Pension Vækstpension Lav Risiko Letpension - PFA Plus Profil D Danica Pension Danica Balance Lav Risiko SEB Pension Markedspension mellem aktieandel Danica Pension Danica Balance Forsigtig Risiko Top Profilpension Lav Letpension - PFA Plus Profil C SEB Pension Markedspension lav aktieandel Letpension - PFA Plus Profil B Letpension - PFA Plus Profil A Note: Danicas direkte omkostninger er satserne for salg via Banken. Det fremgår af tabellen, at der er betydelige forskelle i de opkrævede samlede omkostninger. Topdanmark har generelt lave omkostninger, både de direkte administrationsomkostninger og de indirekte investeringsomkostninger. PFA/Letpension produkterne har generelt de højeste samlede omkostninger, på trods af de indirekte investeringsomkostninger ellers er meget konkurrencedygtige. De direkte administrationsomkostninger er til gengæld markant højere end de øvrige deltagende selskaber. Summarisk benchmarkanalyse 7

8 5 Beregningsforudsætninger Det følgende afsnit er en summarisk gennemgang, for en fuld beskrivelse henvises til BEDSTpensions Beregningsforudsætninger, som findes på Om os og Hvordan regner vi. 5.1 BEDSTpensions risikogrupper BEDSTpension anvender 7 risikogrupper til at placere produkterne i, og ud fra hvert enkelt produkts aktivsammensætning, har BEDSTpension beregnet dels den 1-årige standardafvigelse og dels det maksimale tab inden for 1 år, med en sandsynlighed på et ud af 40 år. Tabel 5: Det maksimale 1-årige tab i risikogrupperne Risikogruppe Tabsinterval 1. Maksimal sikkerhed 0% til -1% 2. Sikkerhed -1% til -5% 3. Konservativ -5% til -15% 4. Balanceret -15% til -25% 5. Vækst -25% til -35% 6. Stærk vækst -35% til -50% 7. Aggressiv -50% til - 100% Der findes pt. ingen pensionsprodukter på det danske marked i risikogruppe 7, medens bankernes kontantordninger er de eneste produkter i risikogruppe 1. Pensionsselskabernes pensionsprodukter befinder sig typisk i risikogrupperne Depotfremskrivning af produkterne BEDSTpension Advice (databank og prognoseberegning) indeholder informationer om produkternes direkte og indirekte omkostninger samt afkastforudsætninger for de underliggende aktiver. Alle beregninger er foretaget i Advice, eksporteret til Excel ark, hvorefter tabeller og figurer er dannet. Afkastforudsætninger og indirekte omkostninger (brutto) er normalt uafhængige af, om produktet sælges som firmapension eller som privatprodukt. Det samme er ikke tilfældet med de direkte omkostninger. Her vil der qua den kraftige konkurrence på firmapensionsmarkedet være store forskelle mellem de direkte omkostninger på private ordninger og firmapensioner, og der kan i visse tilfælde være rabat på investeringsomkostningerne. 5.3 Hvordan bestemmes det fremtidige afkast? Når pensionsselskaberne udarbejder tilbud, baseres de fremtidige afkast på de samfundsforudsætninger, Forsikring & Pension og Finansrådet i fællesskab har vedtaget. BEDSTpension har valgt at regne mere detaljeret end de nuværende fælles samfundsforudsætninger, der ellers anvendes i branchen. Selskabernes faktiske investeringer har ændret sig meget, siden de fælles regel blev udformet. Nye aktivklasser er kommet til i selskabernes jagt på højere afkast og forsøg på bedre risikospredning, og det tager de gamle meget forenklede regler ikke højde for. Summarisk benchmarkanalyse 8

9 BEDSTpension har derfor indarbejdet en yderligere detaljeringsgrad i afkastforudsætningerne, som kan ses af nedenstående tabel. I beregningen af et fremtidigt afkast betyder det også, at to aktiefonde der eksempelvis investerer i danske aktier, vil blive ligestillet, upåagtet at den ene investerer aktivt og den anden passivt. Tabel 4: Forudsatte prognoserenter og risiko 2013 Aktivklasser 'Samfunds BEDSTpension BEDSTpension forudsætninger' 2012 risiko Inflation 2,0% 2,0% Obligationer og pantebreve 4,0% Kontant placering* 1,5% 2,0% 1,0% Danske Obligationer, korte 3,0% 2,0% Danske Obligationer, lange 4,5% 7,0% Øvrige danske og udenlandske obligationer 4,0% 5,0% Højrente og emerging markets obligationer 5,0% 10,0% Non investment grade obligationer 6,0% 20,0% Indeksobligationer 2,0% 2,0% plus inflation 7,0% Aktier 7,0% Danske aktier 7,0% 25,0% Globale aktier 7,0% 25,0% Emerging markets aktier 8,0% 30,0% Unoterede aktier 8,0% 30,0% Ejendomme 7,0% 7,0% 25,0% Andet** 0,0% *For kontantpuljer kan rentesatsen efter 2017 ifølge Samfundsforudsætninger ikke sættes højere end den aktuelle sats, og ikke over 1,5% før skat, medmindre der er en bindende aftale om en højere sats efter **Andet benyttes til fx markedsværdien af finansielle instrumenter brugt til afdækning. Summarisk benchmarkanalyse 9