pension Kontorenten tredoblet i 2014 Pengene fra PKA gav et psykisk dyk Side 2 - tema om sum ved kritisk sygdom Side 6-11 Nummer 80 Januar 2014

Transkript

1 din pension Nummer 80 Januar 2014 Kontorenten tredoblet i 2014 Side 2 Pengene fra PKA gav et psykisk dyk - tema om sum ved kritisk sygdom Side 6-11

2 Din Pension nr. 80, januar 2014 et magasin for medlemmer af pensionskasser, der administreres af PKA. Din Pension udkommer tre gange om året. Næste nummer udkommer juni Eftertryk må kun ske efter forudgående aftale med PKA. Redaktion:Lisbeth L. Weimann (ansv. red.), Claus Skadhauge, Lene Hansen, Iben Hatt, Lone Krogsholm og Helle Sejergaard. Forsidefoto: Thomas Søndergaard. Grafik: Signs & Wonders. Tryk: Rosendahls Print Design Media. Oplag: Dette magasin er trykt på CyclusPrint 130g/m2. CyclusPrint er et 100% dansk genbrugspapir. CyclusPrint er klorfrit samt EMAS, Blomsten og ISO godkendt og opfylder Svanemærkekravene. Udgivet af PKA A/S (Pensionskassernes Administration A/S), Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup. Tlf: PKA A/S administrerer pensionskasserne for: Kontorpersonale, Lægesekretærer, Socialrådgivere og Socialpædagoger, Sundhedsfaglige samt Sygeplejersker. De fem pensionskasser har i alt medlemmer. Gennem PKA + Pension tilbydes også supplerende pension. Læs mere om PKA og pensionskasserne på Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør Sammen giver vi mere tilbage Måske har du allerede lagt mærke til, at vi bruger denne leders overskrift i forskellige sammenhænge i PKA. Sammen giver vi mere tilbage er de ord, vi har valgt at hæfte på vores arbejde i PKA. De optræder som et løfte til medlemmerne, og de optræder som en forpligtelse for vores medarbejdere. Det centrale ord er sammen, fordi din pensionskasse bæres af det kollektive og solidariske princip. Medlemmerne er sammen i - og om - en fælles pensionskasse. Den optager alle, der er ansat i henhold til den kollektive overenskomst. Medlemmerne dækker hinanden ved sygdom og død, og de sikrer pensionen for dem, der lever længere end forventet. Princippet gælder også omkostningerne til at drive og udvikle en professionel pensionskasse. Den kollektive tilgang sikrer lave omkostninger. Dem deler medlemmerne også. Sammen skaber medlemmerne også en stor værdi for samfundet via de investeringer, der foretages. De skaber jo ikke kun gavn for medlemmernes pensioner, men også for arbejdspladser, et mere grønt samfund og for udvikling i en række lande uden for Danmark. Sammen ejer medlemmerne pensionskassen, og det er kun medlemmerne, der kan dele overskuddet. Omvendt er det også kun medlemmerne, der kan dele et underskud, hvis det skulle opstå. Men pensionskassen udjævner overskud og underskud over årene, og det skaber en stabil pension for medlemmerne. Bestyrelserne har netop fastsat kontorenten for Der er tale om en markant stigning fra Du kan læse mere på denne side. Kontorenten er fastsat på baggrund af nogle særdeles gode resultater de seneste år. For de yngre medlemmer betyder kontorenten et løft i pensionerne. For de ældre medlemmers pension betyder det mindre, fordi deres pension i forvejen har indregnet en høj rente højere end kontorenten har været gennem de sidste år. Og den forskel skal indhentes, før der vil være mærkbare reguleringer af pensionen. Årets resultat er et meget stort skridt i den retning. Foto: Thomas Søndergaard Kontorenten tredoblet i 2014 Bestyrelserne i PKA-pensionskasserne har besluttet at løsne lidt på det stramme greb, der har været om kontorenterne de seneste år. I 2014 ender konto renten på 7,6% (6,5% efter skat). Vi har uanset gode investeringsresultater været bundet af branchens aftale med regeringen om en kontorente på 2% frem til udgangen af 2013, siger adm. direktør Peter Damgaard Jensen. Derfor er økonomien nu så stærk, at bestyrelserne har besluttet sig for en ekstra stor kontorente på 7,6% i Sidste år havde pensionskasserne et afkast på ca. 13,7%. Året før var det på 9,4%. Det er meget stærke resultater, og da vi samtidig har lave omkostninger og styr på risikovurderingerne, så har bestyrelserne fundet, at tiden er til at løfte kontorenten ja faktisk mere end tredoble den i forhold til Det betyder, at der flyttes 6 mia. kroner fra pensionskassernes reserver til medlemmernes reserver i løbet af 2014.

3 På trods af diverse analyser af mænds og kvinders samlede pensioner, så kan man ikke leve af en livsindkomst. Regningerne skal betales hver måned af den aktuelle indkomst. Ikke af hvad man forventer at få som 100-årig. Ulighed i arbejdslivet skal jo ikke partout videreføres i pensionstilværelsen. Jordemoderforeningen prioriterer arbejdsmarkedspensionen meget højt. Pensionskassen er det mest stabile element i vores forsørgelse, når vi ikke længere har en arbejdsindkomst. Den offentlige pension vil altid være underlagt det aktuelle pres på de offentlige finanser. Jordemoderfaget er præget af et højt tempo, stort ansvar og mange skiftende vagter. Det slider, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer vores medlemmer et ordentligt sikkerhedsnet. Pensionsniveauet er dog afhængigt af opsparingen, og fordi fagets arbejdsbetingelser i de senere årtier har skabt en udpræget deltidsprofession, ender pensionen tilsvarende lav, hvis vi ikke har fokus på, hvordan opsparingen kan øges. Et stort problem lige nu er, at mange nyuddannede jordemødre har ustabile ansættelser, ofte på timeløn, og det medfører et betydeligt pensionsefterslæb. Vi skal arbejde med at indhente det. I vores arbejde som jordemødre har vi ansvaret for at tage imod en ny generation, og vi tænker alle over, hvad de vil vokse op til, og hvor meget der vil være I vinter har kvinders pensionsopsparing igen været til debat denne forandret, når de bliver voksne. Men i en foranderlig verden må vi heller ikke gang med påstanden, om at kvinder vil få glemme at sikre os selv. mere i pension end mænd, selvom de sparer mindre op. Det sker i følge analysen, fordi mandens større opsparing stort set udjævnes af, at der Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen og er højere indkomstskatter, og folkepensionens tillæg bestyrelsesmedlem i Pensionskassen og andre sociale ydelser især tilgodeser folk med lille for Sundhedsfaglige opsparing. Og det er velfærdsgoder, som vi i dag nyder godt af. Dem kan vi bestemt ikke være sikre på om 10, 20 eller 40 år eller hvornår vi nu skal på pension. Det er vigtigt at huske på, at vores overenskomstaftalte pensionsordning skaber økonomisk uafhængighed for kvinder. Den frihed vil blive revet fuldstændig itu, hvis fejlagtige Pension giver kvinder økonomisk uafhængighed Man kan ikke leve af en livsindkomst analyser som denne, gør, at netop kvinder fremadrettet indbetaler mindre til deres pension i tillid til mandens indtægter eller den offentlige modregning. Det ville i praksis betyde, at uligelønnen fra arbejdsmarkedet lever videre i pensionisttilværelsen. Pensionskassen er vores stabile fundament for en økonomisk tryg alderdom og langt fra underlagt de samme politiske luner, som folkepensionen og andre sociale ydelser. Via den har vi i Dansk Sygeplejeråd taget medansvar for vores egen pensionstilværelse uafhængigt af skiftende politisk og økonomisk pres på de offentlige pensioner. Og i takt med at vi bliver ældre og ældre nye tal fra PKA viser, at et nyoptaget medlem på 25 år kan forvente at blive 90 år så skal der spares op rigtig meget op. Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og næstformand i PKA og i Pensionskassen for Sygeplejersker Foto: Thomas Søndergaard Din Pension Side 3

4 Kollektivt, ja - men det skal også være rimeligt for den enkelte Tekst: Claus Skadhauge Kollektiv og solidarisk. Det er to ord, der måske af nogle opfattes som værdiskabende og af andre som lidt gammeldags. Men det er ikke kun parole-ord. Det er også principper, der styrer alt i en pensionskasse - fra demokratiske beslutningsprocesser til teknisk indretning af både aldersopsparing og forsikringsteknikken bag ydelserne ved fx dødsfald og sygdom. Rent forsikringsteknisk er principperne med til at skabe en billig og omfattende dækning til medlemmerne, når de bliver gamle, bliver syge eller dør. Men de kollektive og solidariske principper skal også tage hensyn til det enkelte medlem. Kollektivet (hvem må være med, og hvem må ikke være med) er bestemt af overenskomsterne på arbejdsmarkedet. De afspejles i pensionskassens bestemmelse om, hvem pensionskassen må og skal optage som medlemmer og dermed give adgang til kollektivet med de rettigheder og pligter, det medfører. Pensionsvilkårene sætter rammerne for, hvordan og på hvilke områder solidariteten skal gælde. Medlemmerne optages uden helbredsbedømmelse, og der er dækning til familien i tilfælde af dødsfald. Forlader du jobbet af helbredsmæssige årsager, bestemmer vilkårene også, i hvilket omfang du er dækket af pensionskassens førtidspension. I gruppelivsforsikringen, kritisk sygdomsdækningen og så videre indgår du i et solidarisk fællesskab. Det samme er tilfældet med dem, der lever længere end forventet. Deres alderspension stopper ikke, når de har brugt egen opsparing. Omfordeling er kernen men ikke systematisk Men principperne om solidaritet må ikke overspilles. Man taler ofte om, at man flytter penge fra dem, der ikke behøver dem, til dem, der behøver dem. Der sker en omfordeling. Omfordelinger er kernen i al forsik- ring, fortæller Merete Lykke Rasmussen, ansvarshavende aktuar i PKA. Den, hvis hus ikke brænder, betaler til den, hvis hus brænder. Uden omfordeling, ingen forsikring heller ikke når det gælder dit liv og dit helbred. Der omfordeles fx fra dem, der dør tidligere end forventet, til dem, der lever længere end forventet. Men en sådan omfordeling må ikke ske fuldkommen systematisk forstået sådan, at man på forhånd kan udpege præcis, hvilke medlemmer der tjener, og hvilke medlemmer, der taber. En meget væsentlig vurdering er i denne sammenhæng, hvorvidt reglerne i pensionskassen er udformet, så man ikke kan spekulere imod dem. Fx optager pensionskassen medlemmerne uden helbreds bedømmelse, men man kan ikke bare melde sig ind i en pensionskasse, hvis helbredet skranter, og man ønsker de andres hjælp. Det kræver stadig, at man er uddannet inden for et bestemt fag og er ansat efter en kollektiv overenskomst. Systematisk omfordeling betyder, at man på forhånd kan udpege, hvem der får, og hvem der giver. Og den går ikke, med mindre loven kræver det. Det er fx tilfældet med ligebehandlingen af mænd og kvinder, forklarer Merete Lykke Rasmussen og fortsætter: Medlemmerne har solidarisk valgt at støtte hinanden i de situationer, der er beskrevet i pensionsvilkårene. Hverken pensionskassen eller medlemmerne kan på forhånd vide, hvem der fx bliver syge eller hvornår men der er spændt et fælles sikkerhedsnet ud under dem, der bliver ramt. Alle i kollektivet bidrager hertil. Omfordeling, ja - men ikke systematisk. Fair balance mellem at yde og at nyde Aktuaren skal sikre, at der er rimelighed i den måde, pensionskassen omfordeler på. Det er nemlig også et krav i lovgivningen, at man skal sikre en fair balance mellem, hvad det enkelte medlem yder, og hvad det enkelte medlem nyder. En pensionskasse må for eksempel ikke bruge ældre medlemmers opsparing til at gøre yngre medlemmers pensioner større eller modsat give mindre pensioner til yngre medlemmer, så den kan betale forlængelsen af ældre medlemmers pensioner. I PKA-pensionskasserne skal balancen findes i en forståelse af pensionskassens udformning med obligatorisk medlemskab, ensartede grupper og langvarige medlemskaber. Derfor arbejder pensionskassen fx ikke med opdeling af medlemmerne i forskellige grupper afhængigt af, hvornår man er optaget som medlem. Den fordeler overskud og underskud på solidarisk basis, og den fastsætter bonus, så alle medlemmer behandles ens uanset, hvornår deres indbetalinger har fundet sted. Merete Lykke Rasmussen er ansvarshavende aktuar i PKA-pensionskasserne. En ansvarshavende aktuar rapporterer direkte til bestyrelse og Finanstilsyn og har ansvaret for, at pensionerne fastsættes på rimelig og betryggende vis. Merete fortæller: Som aktuar har jeg to væsentlige opgaver: beskytte kollektivet og beskytte individet, så der er en rimelig balance mellem dem. Jeg skal også sikre, at der ikke sker systematiske omfordelinger mellem grupper af medlemmer, fx fra ældre til yngre eller vice versa. Side 4 Din Pension

5 pensionskassen for kontorpersonale pensionskassen for lægesekretærer Foto: istockphoto.com/jeanursula pensionskassen for sundhedsfaglige pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger pensionskassen for sygeplejersker Tekst: Claus Skadhauge Som ringe i vand - nye fusioner på vej? Fire PKA-pensionskasser overvejer at fusionere til to pensionskasser. Sygeplejersker diskuterer fusion med lægesekretærer, og det samme gør socialrådgivere og socialrådgivere med kontorpersonale. Fire PKA-pensionskasser overvejer at følge det gode eksempel fra Pensionskassen for Sundhedsfaglige, der i 2011 blev skabt som en fusion af fire mindre pensionskasser. Målet er det samme: mere robuste pensionskasser, lavere omkostninger og fortsat med plads til medlemsdemokratiet. De delegerede i de fire pensionskasser diskuterede i november bestyrelsernes forslag om fusion, og selv om der var mange spørgsmål, var der stor opbakning til ideen. Der var kun få spørgsmål til, hvorvidt det er klogt ud fra en økonomisk betragtning. Hvorfor i alverden skulle jeg dog sige nej? spurgte en af de delegerede og efterlyste nogle ulemper. Men rationelle argumenter mod en fusion har ikke været nemme at finde, forklarede bestyrelserne, der mest pegede på, at nogle måske ville synes, at den nære tilknytning mellem faggruppe og pensionskasse svinder lidt ind. Og netop spørgsmålet om den demokratiske indflydelse og struktur blev vendt grundigt. Hvordan bliver balancen mellem faggrupperne i delegeretforsamlingerne? Hvordan er balancen i en ny bestyrelse? Rigtig timing PKA-pensionskasserne har forholdsvis nemt ved at fusionere, da pensionskasserne kender hinandens styrker og svagheder. Ydelsesmønstret er ens, der er fælles holdninger til investeringer og etiske retningslinjer, og PKA-administrationen er fælles. Timingen er også vigtig, sagde næstformændene i deres oplæg til de delegerede. Pensionskasserne er økonomisk stærke. De er særdeles solvente og har gode resultater bag sig. Intet presser os til fusion, og derfor er det et godt tidspunkt at tage en sådan beslutning på. Fusionerne har også været drøftet i de faglige organisationer, som alle anbefaler sammenlægningerne. For bestyrelserne har det været afgørende, at en fusion ikke medfører, at noget medlem vil kunne miste rettigheder eller pensioner. Hvad sker der nu? Bestyrelserne beslutter sig i februar for de endelige fusionsplaner. De danner hele det juridiske grundlag for evt. fusioner, og vil derfor også indgå i beslutningsgrundlaget for de delegerede på generalforsamlingerne i april Fusionerne er dog først en realitet, når Finanstilsynet har givet sin tilladelse, og fusionerne er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Før denne tilladelse kan gives, skal medlemmerne i de ophørende pensionskasser (hhv. Pensionskassen for Lægesekretærer og Pensionskassen for Kontorpersonale) have mulighed for at gøre indsigelse til Finanstilsynet. De fusionerede pensionskasser forventes derfor ikke at være formelt på plads før oktober De nye delegeretforsamlinger vælges med virkning fra 1. december Regnskabsmæssigt vil evt. fusioner dog have virkning fra og med januar De to pensionskasser består med alle funktioner og opgaver frem til en endelig sammenlægning. Du kan læse meget mere om fusionsplanerne, og hvad der ligger bag tanken på pka.dk. Hér kan du også stille spørgsmål til fusionen. Din Pension Side 5

6 Økonomisk hjælp under Tekst: Helle Sejergaard Illustration: Jan Oksbøl Callesen Solidariteten i pensionskassen kommer blandt andet til udtryk i en økonomisk håndsrækning til de medlemmer, der bliver alvorligt syge. I 2012 fik 963 PKA-medlemmer udbetalt Sum ved visse kritiske sygdomme'. I 2014 er summen på kr. Vi har talt med PKA s medlemschef Britt Brandum om kriterierne for udbetalingen. Alle, der søger om at få udbetalt sum ved visse kritiske sygdomme, har været igennem eller står midt i en kritisk situation i deres liv. Men når vi vurderer, om et medlem er berettiget til udbetalingen, ser vi udelukkende på, om sygdommen lever op til forsikringsbetingelserne. Og kun når diagnosen stemmer overens med sygdomslisten, og alle betingelser er opfyldt, kan vi udbetale forsikringen. En afgørelse hviler altså ikke på vores subjektive vurdering, forklarer medlems chef Britt Brandum. Der er klare retningslinjer PKA har udarbejdet en liste over omfattede diagnoser og i forbindelse med de fleste sygdomme også præcise betingelser for undersøgelser og behandlinger. Det gør, at ansøgninger om udbetaling af forsikringen kan behandles hurtigt og effektivt, og at forsikringen kan gøres så billig som muligt. Betalingen for forsikringen ved visse kritiske sygdomme går fra opsparingen til alderspensionen derfor skal den være så billig som muligt, forklarer Britt Brandum. Samtidig skal den kunne udbetales hurtigt, så den får den ønskede her-og-nu effekt som en hjælp til ekstra udgifter på grund af sygdommen eller til at forhøje livskvaliteten i en svær tid. Det er meget, meget afgørende at have så klare og præcise retningslinjer som overhovedet muligt. For det er en forudsætning for, at alle medlemmer kan bedømmes ens, og at ansøgningerne kan behandles hurtigt og uden komplikationer, siger Britt Brandum og tilføjer, at PKA kun indhenter den absolut nødvendige dokumentation fra læger og hospitaler. Vi ligger altså ikke inde med oplysninger om vores medlemmers helbred, som de ikke selv har. Udbetaling efter faste principper De delegerede diskuterede for nogle år siden sum ved kritisk sygdom og nåede frem til følgende principper for forsikringen i PKA: Dækningen skal kunne udbetales hurtigt Sagsbehandlingen skal være enkel og ukompliceret Sygdomslisten skal være overskuelig PKA skal selv vurdere, hvad der passer til medlemmerne og ikke indføre dækninger eller tage dækninger ud af sygdomslisten blot for at ligne det øvrige marked. På baggrund af disse principper har PKA defineret nogle kriterier for arbejdet med listen over sygdomme, og betingelser for udbetalingen: Sygdommene skal være veldefinerede Sygdommene skal kunne diagnosticeres hurtigt Sygdommene skal være meget alvorlige og potentielt dødelige. Sygdomslisten justeres jævnligt Listen over sygdomme og betingelser bliver typisk justeret en gang om året, så den matcher den udvikling, der sker på sundhedsområdet inden for diagnosticering og behandling. De fleste af udbetalingerne udløses af kræft eller hjerte-kar-sygdomme. Og netop her bliver behandlingsmulighederne for en række diagnoser bedre og bedre. Noget, der tidligere var livstruende, kan man i dag blive behandlet for. Og det skal vores liste selvfølgelig afspejle, siger Britt Brandum. Side 6 Din Pension

7 alvorlig sygdom Sygdomslisten De præcise diagnosekrav og de nærmere betingelser kan du finde på pka.dk > Din pension > Hvad nu hvis > Du får problemer med helbredet. Brev fra Sundhedsstyrelsen PKA samarbejder med Sundhedsstyrelsen, så du automatisk får besked om forsikringen, hvis du får konstateret en af de sygdomme, der er på PKA-pensionskassernes liste over kritiske sygdomme. Det sker ved, at du i givet fald får et brev fra Sundhedsstyrelsen om, at det er registreret, at du har en sygdom, som gør, at du kan være berettiget til en udbetaling fra din forsikring i pensionskassen. Du kan søge om at få forsikringen udbetalt, hvis du får stillet diagnosen på en af de sygdomme, der er på listen du er under 65 år, når diagnosen stilles du har været medlem af pensionskassen i mindst tre måneder, før diagnosen stilles også efter en periode med hvilende medlemskab. Du kan søge om at få udbetalt sum ved visse kritiske sygdomme, selv om det er flere år siden, du havde sygdommen. Diagnosen skal dog være stillet i den periode, hvor du har været dækket af forsikringen. Du kan i visse tilfælde få udbetalt forsikringen igen Har du én gang fået udbetalt forsikringen, kan du søge igen, hvis du får stillet en helt anden diagnose, der er omfattet af dækningen, og som ikke har noget med den første diagnose at gøre. Du kan dog kun få udbetalt sum ved visse kritiske sygdomme én gang, selv om du får forskellige kræftsygdomme eller forskellige hjerte-kar-sygdomme. Du har ikke forsikringen i PKA, hvis du er hvilende medlem du er 65 år eller derover dine indbetalinger alene stammer fra de decentrale lønpuljer du har været medlem mindre end tre måneder også efter en periode som hvilende medlem. Særligt ved kræft Du kan ikke få udbetalt forsikringen for sygdomme, du har haft, før du fik dækningen. Men hvis du tidligere har haft kræft inden du fik forsikringen er der to situationer, hvor du alligevel har mulighed for at få udbetalt sum ved visse kritiske sygdomme: - hvis du får en ny og anden kræftsygdom mindre end fem år efter den første kræftdiagnose, som skal være stillet, før du fik forsikringen - hvis du får tilbagefald af en tidligere kræftsygdom efter mere end fem år uden tilbagefald. Den første diagnose skal være stillet, før du fik forsikringen. Det skal du gøre Kontakt PKA straks, hvis du får stillet en diagnose på en af de kritiske sygdomme, der er dækket af forsikringen. Vent ikke med at kontakte PKA, til du får brevet fra Sundhedsstyrelsen. Brevet er blot en ekstra sikkerhed for, at alle bliver opmærksomme på dækningen. Samspil med de andre gruppeforsikringer Når du får udbetalt sum ved visse kritiske sygdomme, nedsættes summen ved død med 25%. Dine børn eller andre arvinger vil altså få et mindre beløb udbetalt, hvis du dør, inden du fylder 65 år. Din Pension Side 7

8 Pengene fra PKA gjorde mig Da Gudrun Gjesing fik udbetalt sum ved kritisk sygdom, opfattede hun det som en dødsdom. I dag betragter hun det som en solidarisk gestus, og hun opfordrer alle til at sætte sig ind i, hvad deres pensionskasse kan tilbyde dem. Og det skal være inden, de får brug for det. En dag fik ergoterapeut og svømmelærer Gudrun Gjesing et brev fra PKA med besked om, at der var sat kr. ind på hendes konto. Forud var gået nogle måneder med en uventet sygdomsdiagnose, en stor hjerteoperation, livstruende komplikationer og masser af genoptræning. Men det var udbetalingen af Sum ved kritisk sygdom, der udløste det største chok. Det slog mig fuldstændig ud! Jeg opfattede det som en dødsdom; som om der stod: Nu har du tre måneder tilbage, så her er penge til, at du kan tage ud at rejse eller købe, hvad du nu har lyst til, siger Gudrun Gjesing. Ganske vist havde hun kort tid efter, hun var udskrevet, fået et brev fra Sundhedsstyrelsen, der meddelte, at det var registreret, at hun havde en sygdom, der måske gav hende ret til en udbetaling fra sit pensions- eller forsikringsselskab. Hun var stadig meget syg og uden at tjekke, hvad det handlede om, skrev hun under og sendte papirerne ind. Jeg havde vel en forestilling om, at jeg måske kunne få lidt hjælp til de ekstra udgifter; men jeg glemte alt om det igen lige indtil brevet og pengene kom, siger Gudrun Gjesing. Bekymring og mistanke På det tidspunkt var hun ved at genvinde kræfterne og var lige vendt hjem fra en uges ferie i Norge med sin mand. Og pludselig fik hun næsten paranoide tanker. Jeg følte, nogen løj for mig og prøvede at snyde mig. Jeg skulle åbenbart dø nu. Det værste var tanken om, at min mand måske skjulte noget for mig at lægerne havde sagt til ham: Nu skal du være rigtig sød ved hende, for der går ikke ret lang tid. Gudrun Gjesing flyttede de kr. over på en anden konto og undlod at fortælle ret mange om udbetalingen. Hun søgte heller ikke mere information hos PKA, for hun ville helst skubbe det fra sig og undgå at få sin værste frygt bekræftet. En solidarisk gestus Jeg skiftede mellem at være bekymret for, at udbetalingen betød, at jeg var uhelbredeligt syg, og så at være flov over, at jeg havde fået den, fordi jeg var på vej til at blive rask igen, siger Gudrun Gjesing. Først da hun en dag betroede sig til en nær veninde gennem 35 år, blev spekulationerne vendt til glæde. Jeg er altså nødt til at fortælle dig noget, sagde Gudrun Gjesing, da hun talte i telefon med veninden. Jeg har fået de her penge, og det er så svært for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Men veninden kendte andre, der også havde fået udbetalt 'Sum ved kritisk sygdom' endda en fælles bekendt, der stadig lever i bedste velgående og hun fastslog overbevisende: Det er da bare en solidarisk gestus til dig - fra mig og alle de andre i pensionskassen! Den bemærkning gjorde hele forskellen. Det blev et turn around for mig, og pludselig kunne jeg tænke på pengene med taknemmelighed, forklarer Gudrun Gjesing. Budskabet: Læs det her nu! Set i bakspejlet kan Gudrun Gjesing i dag undre sig over sin egen reaktion. Min mand sagde: tag da bare og vær glad for pengene. Men nej, det kunne jeg ikke, forklarer hun og fortsætter: Han kunne ikke tale mig fra de irrationelle, dumme tanker, som ødelagde det for mig, indtil min veninde kaldte det en gestus fra alle os andre. Nu er jeg taknemmelig og helt stolt over at have sådan en pensionsordning. På baggrund af sine egne erfaringer skrev Gudrun Gjesing et brev til PKA, hvor hun tilbød at fortælle sin historie. Mit budskab til alle andre er: Det her er I nødt til at læse! Forhåbentligt får I aldrig brug for det, men I skal lige vide, at I kan få udbetalt en sum, hvis I bliver ramt af alvorlig sygdom. Lægerne har pligt til at indberette det, og Sundhedsstyrelsen skal orientere dig. Og tag så roligt imod pengene - det er en gave i solidaritet fra alle dem, I er i pensionskasse med, forklarer Gudrun Gjesing. I samme åndedrag erkender hun, at hun aldrig selv har læst det, der blev skrevet om børne- og ægtefællepension eller sum ved kritisk sygdom: Jeg tænkte: det bliver da aldrig nogensinde mit problem, siger hun med et selvironisk smil, og når man først er kritisk syg, så orker man slet ikke at søge information. I dag siger jeg tusinde tak Pengene fra pensionskassen kom også til at gøre en positiv forskel for Gudrun Gjesing. Sygdommen betød, at hun i en periode måtte holde pause fra sin virksomhed som selvstændig ergoterapeut og svømmelærer, og der var ekstra udgifter til fysioterapi, akupunktur, dyr medicin og ægtemandens ophold på patienthotellet ved Odense Universitetshospital. Alligevel blev der også mulighed for at realisere et ønske om et ovenlysvindue i soveværelset. Og da Gudrun Gjesing, har et stort behov for at være i kontakt med naturen, har det også været medvirkende til, at hun så hurtigt har genvundet kræfterne. Vinduet over min seng er en fantastisk glæde for mig hver eneste aften. Jeg falder bare så vidunderligt i søvn, når jeg ligger og ser på stjernehimmelen, og sommetider månen. Det er noget af det smukkeste, forklarer hun og tilføjer: Hvis jeg i dag havde fået et brev om, at jeg kunne modtage Sum ved kritisk sygdom, så havde jeg selvfølgelig sagt: Tusind tak! Side 8 Din Pension

9 Tekst: Lone Krogsholm Foto: Thomas Søndergaard bange Mit budskab til alle andre er: Det her er I nødt til at læse! Forhåbentligt får I aldrig brug for det, men I skal lige vide, at I kan få udbetalt en sum, hvis I bliver ramt af alvorlig sygdom. Din Pension Side 9

10 Psykologen: Side 10 Din Pension

11 en sund reaktion Tekst: Lone Krogsholm Foto: Thomas Søndergaard Illustration: Jan Oksbøl Callesen Det er normalt og naturligt at reagere, når man føler sig truet på livet. Og sådan kan nogle opleve udbetalingen af sum ved kritisk sygdom, forklarer psykolog Tacha Reinhold Hviid. Forestil dig en hulemand, der er blevet alvorligt såret i en kamp med en naboklan. Han trækker sig tilbage til et roligt sted, hvor han kan se, hvis der skulle komme et nyt angreb. Men han koncentrerer sig først og fremmest om den verden, der er helt tæt på om at holde smerten væk og om at læge såret. Først, når såret er helet, vil han 'rulle kortet ud' og lægge en strategi for den næste kamp. Vores hjerner har ikke ændret sig drastisk siden da, og billedet af hulemanden gør det måske lettere at forstå Gudrun Gjesings reaktion i forbindelse med udbetalingen ved kritisk sygdom (se interview side 8-9), siger Tacha Reinhold Hviid, der er psykolog med privat praksis i Lyngby. Hun ser det som en sund reaktion, men skelner i sin faglige forklaring mellem to faser. Den første er, da Gudrun Gjesing får brev fra Sundhedsstyrelsen og søger om 'Sum ved kritisk sygdom'. Den anden er, da hun senere modtager pengene. Koncentreret om at overleve Gudrun Gjesing får brevet fra Sundhedsstyrelsen, rekvirerer og indsender ansøgningsskemaet til PKA, få uger efter, at hun er udskrevet fra hospitalet. På det tidspunkt er der lige sket noget meget voldsomt i hendes liv. Sygdom, operation og komplikationer har truet hende på livet, siger Tacha Reinhold Hviid og fortsætter: Hun er blevet alvorligt forskrækket, og når man er i chok, kan man ikke tænke eller huske som ellers. Alle mentale ressourcer bliver brugt til at bearbejde de voldsomme oplevelser. På det tidspunkt handler det - ligesom hos hulemanden - om at læge sårene, og i den situation kan Gudrun Gjesing, ifølge psykologen, ikke rigtigt forholde sig til indholdet i brevet, eller hvad ansøgningen egentlig indebærer. Mennesker i krise kan ikke kapere Hør Gudrun Gjesing fortælle om sin reaktion på udbetaling af sum ved kritisk sygdom på den elektroniske udgave af bladet på pka.dk > Din pensionskasse > Medlemsblad komplekse beskeder. Det er af samme forsøg på at flygte fra truslen. Og når grund, læger opfordrer til, at patienter med alvorlige sygdomme tager en denen, så er det en form for angreb. hun bliver mistænksom over for omver- pårørende med til samtalerne, forklarer Hun er ikke mere i chok, hun er klar til Tacha Reinhold Hviid. at forsvare sig mod det, der truer. Så hendes reaktion er både sund og normal, siger Tacha Reinhold Hviid. Klar til at forsvare sig Kræfterne er ved at vende tilbage, da Gudrun Gjesing får udbetalt pensionsydelsen ved kritisk sygdom. Og hun reagerer Der er imidlertid ingen enkel opskrift på, Svært at forebygge voldsomt på de kr. på kontoen. hvordan man forebygger, at udbetalingen Forskrækkelsen over sygdomsforløbet af en sum ved kritisk sygdom udløser så er kommet lidt på afstand. Men da pengene kommer, bliver hun mindet om at hos Gudrun Gjesing. følelsesmæssige stærke reaktioner som være alvorligt syg og truet på livet. Og Det er vanskeligt at vide, hvordan når vi genkender en farlig trussel, er det andre har det og vil reagere. Relationer vigtigt, at vi har lært af vores erfaringer betyder rigtig meget i den situation, og og oplevelser, og vi reagerer hurtigt, der er brug for de pårørende. De må siger Tacha Hviid Reinhold. spørge flere gange for at sikre sig, at Hun forklarer, at hjernen både hos den, der er i krise, forstår de komplekse dyr og mennesker - har tre typiske overlevelsesstrategier, når vi møder en sådan Reinhold Hviid. informationer, der kommer, siger Tacha trussel: På spørgsmålet om, hvorvidt der er Vi kan angribe noget, PKA kunne gøre anderledes i proceduren, svarer psykologen: Vi kan flygte Vi kan fryse eller stivne. Det er svært, men måske kunne det være godt med et ekstra brev som et Når Gudrun Gjesing i første omgang forvarsel om, at pengene snart kommer, 'gemmer pengene' ved at flytte dem til samt en helt konkret kunderådgiver eller en anden konto, så kan det ses som et kontaktperson, man kan henvende sig til. Din Pension Side 11

12 Kollegerne har generelt meget større fokus på pension i dag end førhen, siger Kathe Christiansen, som er lægesekretær og lokal tillidsrepræsentant på Frederiksberg Hospital. Kathe fortæller, at de har en fællesklub med 300 medlemmer for lægesekretærer på Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler. Kollegerne bad HK-klubben arrangere et møde med PKA på vores arbejdsplads. Vi havde behov for at vide noget mere om vores pension, fordi det kan være svært at finde ud af, hvad den egentligt går ud på, fortæller Kathe. Derfor har 45 lægesekretærer sat hinanden stævne en sen efterårsdag i november på Bispebjerg Hospital for at møde deres pensionskasse til et informationsmøde. Vores yngre kolleger vil vide præcis, hvordan de er dækket i livets forskellige faser, fx når de får børn, bliver gift eller skilt. Mine ældre kolleger har mere fokus på deres alderspension og den nye mulighed for delpension. Pensionsrådgiver Louise Kirkeby Christensen fra PKA fortæller de fremmødte en hel masse om deres pension. Spørgelysten og interessen er stor: Hvad betyder sum ved død? Hvad med pensionen når jeg har orlov? Delpension hvad er det? Kan jeg chatte med PKA om aftenen? Skal jeg selv kontakte PKA, hvis jeg bliver syg? Kan jeg flytte en tidligere pension til PKA uden at betale for flytningen? Både yngre og ældre kolleger Louise forklarer, at der er mange gode grunde til at interessere sig for pensionen: Det er jo ikke kun aldersopsparing, det handler om, men også dækninger ved fx invaliditet og død, der betyder meget. Kathe synes, mødet har været rigtigt godt: Det er super positivt, at så mange kolleger er mødt op. Der blev stillet mange relevante spørgsmål og givet gode svar. Større fokus på pension Stor spørgelyst og tid til svar på et møde med PKA. Mød PKA Tekst: Iben Hatt Foto: Anders Clausen Velkomstmøder Seniormøder Er du ny i pensionskassen, kan du komme til Hvis du er fyldt 58 år, kan du deltage i et seniormøde. Mødet er for medlemmer, som måske er et velkomstmøde og få indblik i: Hvordan du er dækket i pensionskassen? Hvem får udbetalingerne fra pensionsordningen, når du dør? Hvad om valgmuligheder og samspillet mellem PKA- på vej på pension og har brug for at vide mere du skal gøre, hvis du: går ned i arbejdstid, fratræder din stilling eller bliver syg. pensionen, folkepension, efterløn og andre pensionsordninger. Informationsmøder PKA kommer gerne ud på din arbejdsplads og fortæller om pensionsordningen og om, hvordan en pensionskasse fungerer. Det kræver, at du kan samle mindst 25 kolleger til et møde. Det kan være kolleger inden for samme faggruppe eller en bredere kreds af forskellige faggrupper med pensionsordning i PKA. Mere om møder på pka.dk Du kan læse mere om PKA s møder og se mødekalenderen for 2014 på pka.dk > Din pension > Møder. Har du spørgsmål til møderne, er du velkommen til at kontakte PKA på moede@pka.dk eller på tlf Hvad med pensionen, når jeg har orlov? Skal jeg selv kontakte PKA, hvis jeg bliver syg? Kan jeg flytte en pension uden at betale for det? Delpension hvad er det? Hvad betyder sum ved død? Side 12 Din Pension

13 Hjælp til selvhjælp - chat med PKA Chat-linjerne gløder med mange slags spørgsmål - også når resten af PKA er lukket om aftenen. Du finder chatten Men det sker også, at vi beder medlemmerne om at ringe i stedet, hvis sagen er for indviklet til at klare på chatten, siger Søren Tolvang-Nielsen. på pka.dk. Et par aftener om ugen sidder pensionsrådgiver i PKA, Søren Tolvang-Nielsen sammen med en kollega klar til at besvare spørgsmål på chatten. Vi har rigtig gode erfaringer med chatten, fortæller Søren. Og vi vil gerne opfordre medlemmerne til at bruge den endnu mere. For det er en nem, hurtig og umiddelbar måde at få svar på spørgsmål og du kan gøre det i fred og ro, når det passer dig, siger Søren. Banker på Måske har du prøvet at være på en hjemmeside og gået i stå, fordi det kan være uoverskueligt, hvad du lige skal søge på, eller også sidder du måske og brænder inde med et spørgsmål, hvis du fx er i gang med selvbetjening. Der er hjælp at hente i den situation på pka.dk. Når du har logget dig på din personlige side på pka.dk kan det være, du går i stå, fordi du bliver i tvivl om noget. Så banker vi på via chatten og spørger, om der er noget, vi kan hjælpe med, fortæller Søren. Mange medlemmer benytter lejligheden til at spørge for at få hjælp til at komme videre nu hvor rådgiveren er der. Det kan også være, at du ganske kort vil spørge, om du fx har sat din alderspension rigtigt i gang på pka.dk. Fra tanke til handling Eller måske har du et konkret spørgsmål til din pensionsordning? På chatten kan medlemmerne få svar på deres spørgsmål, når det passer dem. Vores erfaring er, at mange medlemmer bruger pka.dk om aftenen, når børnene er lagt i seng, og der er ro, fortæller Søren. Man kommer hurtigt fra tanke til handling på chatten i forhold til, hvis man fx skulle vente med at ringe til næste dag. Chatten løser de mange små hurtige spørgsmål, man kan have og som man måske ikke lige får taget sig sammen til at ringe om i åbningstiden. Tekst: Lisbeth L. Weimann Foto: Anders Clausen Rådgiver 18:02 > Hvad kan jeg hjælpe med? Medlem 18:03 > Hvorfor bliver engangssum ved alder lavere hvert år? Rådgiver 18:05 > Den bliver ikke lavere hvert år, men da skatte lovgivningen sidste år blev lavet om, sådan at der ikke fra 2013 indbetales til engangssummen mere, så er summen faldet fra dit årlige pensionsoverblik fra 2012 til Medlem 18:09 > OK. Skal PKA vide når ens børn er ældre end 21 og ægtefæller ældre end 60 år? Rådgiver 18:10 > Nej, den dag du dør, undersøger vi med de pårørende og skifteretten, om der er efterladte, der skal have udbetaling. Medlem 18:10 > Tak for hjælpen, det er meget fin service :) Rådgiver 18:11 > Velbekomme. Det er jeg glad for, at du synes. Du er velkommen til at kontakte os igen en anden gang. Du afslutter chatten ved at klikke på det røde ikon med hvidt kryds i øverste højre hjørne. Din Pension Side 13

14 Foto: Tao Lytzen Generalforsamlinger 2014 Pensionskassen for Lægesekretærer april Pensionskassen for Sundhedsfaglige 24. april Pensionskassen for Sygeplejersker april Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger april Delegeretvalg Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger afholdt delegeretvalg i efteråret 2013, og der er tiltrådt ny delegeretforsamling 1. januar Du kan se delegeretforsamlingen i din pensionskasse her: pka.dk > Din Pensionskasse > Demokrati og ledelse > Delegeretoversigt. Pensionskassen for Kontorpersonale 29. april Du kan som medlem deltage på generalforsamlingen, og du kan melde dig Pensionskassen for Sundhedsfaglige Valg af bestyrelsesmedlemmer - til fra 1. marts 2014 på pka.dk. Hvis Der skal vælges to nye medlemmer og du har forslag til generalforsamlingens personlige suppleanter til bestyrelsen i dagsorden, skal du stille det gennem Pensionskassen for Sundhedsfaglige på en delegeret i din pensionskasse. Du generalforsamlingen én ergoterapeut finder en oversigt over din pensionskasses delegerede på pka.dk > Din Hvis du vil stille op, kan du gøre det og én fysioterapeut. Pensionskasse > Demokrati og ledelse frem til generalforsamlingen. Ønsker du > Delegeretoversigt. Det skriftlige at få udsendt en præsentation af dig selv forslag fra den delegerede skal være til generalforsamlingens deltagere forud modtaget i PKA senest 1. februar for dagen, skal du senest den 1. marts melde dit kandidatur til PKA. Råd til dig om din pension Vil du have gode råd og information om din pension i din mailboks? Så skal du blot oplyse os din mailadresse og så skriver vi til dig, når der er et emne, der er særlig relevant for dig. Som medlem af PKA modtager du automatisk mailen, hvis vi har din mailadresse. Du oplyser os din mailadresse ved at logge på Din pension på Når du har gjort det, vil der automatisk dukke et vindue op, hvis du IKKE har oplyst os din mailadresse. Her spørger vi om lov til at sende dig gode råd og beder dig oplyse din mailadresse. Du kan altid framelde dig mailen igen via et link i bunden af mailen. 78 Juni 2013 Tryghed til travle mødre Få nyheder fra PKA pension per automatik giver sikkerhed og bladet Din Pension på facebook. Gå ind på Livet strækker sig på midten Pensioner på arbejde 79 Oktober 2013 Ego-festen lukker Fællesskab er sund fornuft Side og tryk Synes godt om. Reddet af pensionen Hjælp til en ny hverdag Side 8-9 Illustration: Gitte Skov Side 14 Din Pension

15 Har jeg mon nok? Tekst: Lene Hansen Hvad har jeg brug for, når jeg er på pension? Tja, det er der sikkert mange forskellige svar på, alt efter hvad du gerne vil bruge tiden og pengene på. Ét er i hvert fald sikkert de fleste af os forventer at leve et aktivt liv med oplevelser og aktiviteter i mindst samme omfang som tidligere, når vi stopper arbejdslivet. Tænk på, hvad du godt kan lide, og på hvad du bruger penge på i dag. Det er det samme og sandsynligvis mere af det samme, du vil gøre som pensionist, siger Marianne Levinsen fra Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. Rejser du for eksempel en gang om året nu, vil du også gøre det som senior og sikkert gerne flere gange om året. Det er allerede nu et meget aktivt forbrug, vi ser i gruppen af seniorer med for eksempel oplevelser, rejser og køb og brug af teknologi. Seniorerne skifter også bolig i højere grad end tidligere. I øvrigt bruger seniorerne gerne penge på gode oplevelser sammen med andre - børn, børnebørn og venner - i stedet for at gemme pengene til arv for efterkommerne. tagere. Tallene er afrundet og gælder for en husstand, som i gennemsnit er på 1,4 personer. Forbruget rykker sig Tendensen vil være, at der fremover skal flere penge til det, vi ser som et godt seniorliv, siger Marianne Levinsen. Vi tænker ikke på det som ekstravagant at købe lækkert udstyr til hjemmet og til vores fritidsaktiviteter. Den tendens viser sig allerede tydeligt. Når man kigger på budgettet hos pensionister fra 2001, er der sket en del i forbrugsmønsteret frem til Udgiften til køb af biler og cykler er næsten fordoblet fra kr. i 2001 til kr. i Posten for tv, musikanlæg og fotoudstyr har taget et kæmpe ryk fra ca. 700 Det bruger pensionister nu Vi har kigget hos Danmarks Statistik og fundet tal for det årlige forbrug i gruppen af pensionister og efterlønsmod- Gennemsnitligt forbrug for en pensionist-husstand i 2011 Kilde: forbrugsundersoegelsen Foto: Signs & Wonders kr. til kr., ligesom køb og brug af telefoner er steget fra kr. til kr. årligt. Både mænd og kvinder bruger flere penge på tøj, men til gengæld er udgiften til sko faldet for kvindernes vedkommende. Fly og rejser brugte pensionisthusstanden ca kr. på i 2001 det er blevet til kr. i Nærmest uændret fra 2001 til 2011 er udgiften til el og opvarmning. Sammenlignet med 2001 bruger seniorerne færre penge på fx rygning, campingvogne samt tips og lotto. Få råd til mere Du kan se på pka.dk, hvad du kan forvente at få i pension, hvis der fortsat bliver indbetalt samme beløb som nu. Det kan du sammenligne med din løn nu. Hvis du ser på dit nuværende budget, er der mon noget, du vil skrue op eller ned for, når du bliver pensionist? Se på pka.dk > Din pension, hvordan du kan spare mere op til din pension eller chat med en pensionsrådgiver på chatten på pka.dk. Som pensionist kan du også vælge at sætte udbetalingen af din pension på pause i perioder eller kun få en del af pensionen udbetalt, hvis du fx tager lidt arbejde igen. Så får du mere udbetalt efter pausen eller perioden med delpension. Læs om pause og delpension på pka.dk. Din Pension Side 15

16 spørg pensionskassen For et par år siden blev jeg skilt fra mine børns far. Nu har jeg fundet en ny kæreste, som jeg netop er flyttet sammen med. Vi overvejer at købe hus, og i den forbindelse har jeg brug for at få styr på, hvem der får noget udbetalt fra pensionskassen, hvis jeg dør, inden børnene er voksne. Min kæreste har en søn, som også bor hos os. Jeg er 35 og haft pension i PKA siden Ved din død udbetaler pensionskassen sum ved død og pension ved død til nærmeste pårørende, og det er i dit tilfælde dine børn. Dine børn vil også få udbetalt børnepension hver måned, indtil de fylder 21 år beløbets størrelse kan du se på pensionsoverblikket på pka.dk. Din kærestes barn vil ikke få noget udbetalt fra din pensionskasse, når I ikke er gift. 'Sum ved død' er et skattefrit engangsbeløb på kr. (2014). På dit pensionsoverblik på pka.dk kan du se, hvor stor pension ved død er. Hvis du ønsker, at det er din kæreste, der skal have udbetalingerne, skal du logge ind på pka.dk og vælge Selvbetjening, hvor du kan bestemme, hvem der skal have pengene ved din død. Du har mulighed for at vælge, at pengene skal deles mellem din kæreste og dine børn, hvis du ønsker det. Din Pension PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup Jeg har læst det her om, at kapitalpensionen er afskaffet, og at man kan betale afgiften på forskud. Så vidt jeg kan forstå, gælder det også for engangssum ved alder i vores pensionsordning. Var der ikke noget med, at afgiften var lavere i 2013? Skulle jeg have gjort noget? Er der et brev, jeg har overset? Foto: Signs & Wonders Nej, du har ikke overset et brev om afgiften på engangssum ved alder. Det er nemlig sådan, at perioden med den lavere afgift er blevet forlænget til og med Om nogle måneder skriver vi til dig om, at vi betaler afgiften af din opsparing til engangssum ved alder til staten. Det resterende beløb overfører vi til en alderssum, som du kan få udbetalt uden at skulle betale skat eller afgift, når du når din pensionsudbetalingsalder. Du kan vælge at sige, at vi ikke skal betale afgiften og i stedet lægge din opsparing til engangssummen oven i din livsvarige alderspension. Men alt det skriver vi til dig. Så hold øje med breve fra os enten i din e-boks eller i din postkasse.