Har du tjek på dine data og fødevaremærkningen?

Transkript

1 UDGIVET AF GS1 DENMARK NR. 3. DECEMBER 2013 TEMA Har du tjek på dine data og fødevaremærkningen? EU Regulativ 1169 giver udfordringer og muligheder Best practice hos Arla: Hvordan kommer vi i gang med at implementere Regulativ 1169? side 5 EU Regulativ 1169: Det er forbrugernes ønsker, det handler om. Læs hvordan bl.a Fødevarestyrelsen, SuperBest Online og Nestlé ser muligheder og udfordringer. side 8 Varestamdata: Hvad kommer det mig ved? side 10 Dansk Supermarkeds lagre sparer tid på rettelser af fejl i GS1-128 stregkodemærkning. side 13

2 LEDER Af Lars Kyed Administrerende direktør, GS1 Denmark UDGIVET AF GS1 DENMARK NR. 3. DECEMBER 2013 FRA 1973 TIL 2013 VI HAR BEVÆGET OS FOR AT STØTTE JERES UDVIKLING I år kan vi se tilbage på 40 år med GS1 i dagligvarebranchen. Men hvad bringer fremtiden? Det store dyr i åbenbaringen inden for fødevarer er EU Regulativ 1169/2011 med kravene om udvidet information til bl.a. forbrugerne. Det kommer til at fylde meget i mange virksomheders hverdag i Jeg håber, dette nummer af På Stregen vil bidrage til, at vores medlemmer kommer i mål inden december TEMA Har du tjek på dine data og fødevaremærkningen? EU Regulativ 1169 giver udfordringer og muligheder Best practice hos Arla: Hvordan kommer vi i gang med at implementere Regulativ 1169? side 5 EU Regulativ 1169: Det er forbrugernes ønsker, det handler om. Læs hvordan bl.a Fødevarestyrelsen, SuperBest Online og Nestlé ser muligheder og udfordringer. side 58 Varestamdata: Hvad kommer det mig ved? side 10 Dansk Supermarkeds lagre sparer tid på rettelser af fejl i GS1-128 stregkodemærkning. side 13 Forside, december 2013 Forsidefoto: GS1 Global Billedbank. Øvrig illu.: uldahl & mig Relationer etableres offline men mød os også på LinkedIn Interesse skabes i stigende grad online, men man skal ikke undervurdere betydningen af at mødes ansigt til ansigt og tage en offline dialog: Her skabes og plejes de nære relationer. I 2013 har vi haft fornøjelsen at møde mange af vores medlemmer til diverse arrangementer rundt i landet. For dem, som vi ikke har lejlighed til at give hånden, er der heldigvis mulighed for at holde kontakten online: Nu kan du også følge os på LinkedIn scan QR-koden til venstre. Du er der! Derfor er vi der også... Følg GS1 Denmark på LinkedIn... Nyt fra GS1 Denmark Mange virksomheder oplever krav fra fx offentlige kunder om at indføre elektronisk håndtering af ordrer og fakturaer. Det skal de fleste virksomheder bruge et GLNlokationsnummer til. For at tilgodese vores mange små medlemsvirksomheder, arbejder vi på en generel omlægning af vores abonnementspriser. I første omgang lancerer vi pr. 1. januar 2014 et nyt og væsentligt billigere GLN-B abonnement for små virksomheder. Se mere på side 5. GS1 Denmark ønsker alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår Med venlig hilsen Lars Kyed Administrerende direktør, GS1 Denmark NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Lars Kyed. GS1 Denmark, Vesterbrogade 149, 1620 København V. Tlf.: Fax: Artikelredaktør: Signe Poulsen, spo@gs1.dk På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, spo@gs1.dk. Design & Layout: uldahl & mig / Tryk: prinfohhk.dk Kontakt GS1 Danmarks ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf eller info@gs1.dk Copyright 2013 GS1 Denmark. GS1 is a registered trademark of GS1 AISBL. GS1 Denmark bestyrelse Direktør Thorkil Andersen (formand), Frode Laursen A/S Direktør Niels Jensen (næstformand), Dagligvareleverandørerne Adm. direktør Carsten Hänel, Carlsberg Danmark A/S IT-Direktør Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S Food Direktør Jens Visholm, Coop Danmark A/S Markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv IT-Direktør Per Ahlmann Andersen, SuperGros A/S IT-Direktør Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S Logistikdirektør Per Hansen, Nomeco A/S Økonomidirektør Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark Aps.

3 3 DECEMBER 13 PÅ STREGEN ER STAMDATA LIGESOM EN SKOV? LÆS MERE OM REGULATIV 1169 I RESTEN AF PÅ STREGEN OG HER: Af Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark HVOR KOMMER DU FRA? Det er vigtigt for alle virksomheder at kunne se klart for at kunne navigere og træffe de rigtige beslutninger. Big data hører man om alle steder. Teknologien, internettet, sociale medier alt sammen er med til at skabe den stigende datamængde. Og jo flere data der kommer til, jo sværere bliver det at se klart. En analogi kan være bladene der falder fra træerne og gør det svært at se skovstien og derfor svært at navigere. Som de ligger der på jorden er bladene dvs. data ustrukturerede og uaktuelle. Der er brug for en måde at samle data op, så man kan skabe overblik og struktur og ikke drukner i data. Den nye lovgivning i Regulativ 1169 om fødevaremærkning er med til at skabe endnu flere varestamdata, som dagligvarebranchen skal holde styr på og udveksle. Det står ikke til at ændre. Her i På Stregen sætter vi fokus på, hvordan du kan komme videre med Regulativ Desuden får du indblik i, hvordan andre virksomheder arbejder med det potentiale, der ligger i at have de nye stamdata til rådighed, bl.a. for en udvidet kommunikation med kunder og forbrugere. I GS1 mener vi, at en del af løsningen er en fælles, central udveksling af varestamdata som et værktøj til at navigere i skoven, så at sige. Guidance on the Provision of Food Information to Consumers : En guide udarbejdet af organisationen Food Drink Europe ift. kravene i Regulativ 1169/2011. Find den på _documents/fde_guidance_web.pdf Impact assessment of EU Food Information Regulation (1169/2011) on food manufacturers and retailers : En kort analyse med fokus på fødevarer der sælges online. Udarbejdet af advokatfirmaet Mason, Hayes & Curran. Find den på Selling food online? Give the right information to consumers and comply with EU regulations. En sides introduktion fra GS1 Global. Find den på Vejledning fra Fødevarestyrelsen om mærkning af færdigpakkede fødevarer som følge af Regulativ 1169: /Mærkning-af-færdigpakkede-fødevarer.aspx Disse to GS1 DADAS Partnere har specialiseret sig i at skabe integration til DADAS, bl.a. med henblik på Regulativ 1169: MediaPlus: dk:

4 PÅ STREGEN DECEMBER 13 4 HVAD DREJER REGULATIV 1169 SIG OM? I slutningen af november 2011 blev EU's forordning nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne offentliggjort. Den har vidtrækkende konsekvenser for fødevarebranchen og træder i kraft i december NYE REGLER FOR PRODUKTINFORMATION EU's nye forordning om fødevareinformation stiller fødevarebranchen over for en stor udfordring. Det er ikke mere tilstrækkeligt at vise produktinformationer på emballagen. Producenter er nu ved lov forpligtet til også at stille visse forbrugerrelevante oplysninger om deres produkter til rådighed for handelspartnere blandt fx distributører, cateringvirksomheder og restauranter. Disse skal så i visse situationer stille oplysningerne til rådighed for forbrugerne. LÆSBAR OG FORSTÅELIG Fremover skal al fødevareemballage i EU påføres fælles og mere omfattende oplysninger. Formålet er en forbedring for forbrugerne i forhold til læsbarhed og forståelighed af etiketterne. Med de ekstra oplysninger ønsker lovgivere at give forbrugerne et bedre grundlag for deres købsbeslutninger. OBLIGATORISK PRODUKTINFORMATION I NETBUTIKKEN Forordningens artikel 14 regulerer området for fjernsalg af færdigpakkede fødevarer. I henhold til denne artikel skal væsentlige oplysninger fra en fødevares emballage stilles til rådighed for forbrugerne i en netbutik. Mangler disse oplysninger i netbutikken, må fødevaren ikke længere sælges via internetkanalen. I forordningen hedder det udtrykkeligt, at for fødevarer, der leveres via fjernsalg, skal en stor del af informationen på etiketten også være til rådighed, inden købet afsluttes. NYHEDER OGSÅ PÅ FERSKVAREOMRÅDET Ikke alene færdigpakkede fødevarer er berørt af forordningen. Der er også indført en skærpelse for ikke-færdigpakkede fødevarer og for fødevarer, der pakkes på salgsstedet, og som er blevet tilberedt i supermarkedet med henblik på direkte salg. For disse fødevarer fastsætter den nye forordning obligatorisk information om allergifremkaldende stoffer. Denne informationspligt reguleres i artikel 44 i EU-forordningen. Det betyder, at det på supermarkedernes betjeningsdiske og i ferskvareområdet bliver obligatorisk at mærke åbnede varer med oplysninger om allergifremkaldende stoffer. ANSVARET LIGGER HOS FØDEVAREPRODUCENTEN Det er producenterne, der er ansvarlige for, at denne information stilles korrekt til rådighed. Den obligatoriske informationsudveksling giver fødevareproducenter anledning til at ændre deres informationsudbud. At levere aktuel og kvalitetssikret information om deres produkter til alle handelspartnere inden for bl.a. distribution, cateringvirksomheder og restauranter udgør en kompleks problemstilling for producenterne. GS1 Denmark ser DADAS, som en del af løsningen: Én fælles, centraliseret måde at udveksle informationerne på. Vil du vide mere? om Regulativ 1169 på side 3 her i bladet. i GS1 Denmark, på telefon eller mbu@gs1.dk

5 5 DECEMBER 13 PÅ STREGEN HVORDAN KOMMER VI I GANG MED AT IMPLEMENTERE REGULATIV 1169? LÆS OM ARLAS ERFARINGER EU Regulativ 1169 træder snart i kraft, så mange danske virksomheder i fødevarebranchen skal i gang med at finde ud af, hvordan reglerne påvirker dem. Og ikke mindst i gang med opgaven med at planlægge, hvordan ændringerne skal udrulles i interne arbejdsgange og i overdragelsen af produktinformationer til kunderne. BEST PRACTICE HOS ARLA For Arla har det heller ikke været en lille opgave. På europæiske plan drejer det sig om over varenumre, der skal have ændret mærkning for at leve op til Regulativ I Arla er Regulatory Affairs samlet i Danmark, i Viby J. Herfra har mærkningsændringerne skullet udrulles til England, Tyskland og Sverige, altså et stort antal afdelinger. Det kræver, at man har tungen lige i munden, skaber overblik og tager ansvar. Heldigvis er man kommet i gang i god tid hos Arla. Via Landbrug og Fødevarers repræsentation i Bruxelles, blev man orienteret om de kommende ændringer, faktisk før de var endeligt vedtaget. Derfor kunne man allerede i december 2012 holde internt kick-off for Mærkningsprojektet, som det er navngivet hos Arla. Om Arlas interne proces fortæller Regulatory Affairs Consultant, Tania Porsgaard Bayer: På baggrund af materialet fra Bruxelles havde vi i Regulatory Affairs gennemgået kravene og udarbejdet interne guidelines og tjeklister. Kick-off mødet var første skridt i at udrulle projektet på det danske marked, dvs. til alle kategorierne, fx Mælk og Smør & Ost. For at sikre fremdrift er der udpeget en projektleder i hver kategori, som er ansvarlig for at nå i mål inden januar 2014 og for at melde tilbage til os i Regulatory Affairs, hvordan det går med at få ændret emballagerne. Det er Regulatory Affairs, der har overblikket og som hjælper, hvis kategorierne har spørgsmål. Ved at være ude i god tid har det været muligt at ændre emballager til de nye krav løbende, og dermed udgå at smide for meget emballage ud. stregkoder, labels og datafangst Selv den lille løsning - kræver omhu i detaljen Danmarks kompetencecenter indenfor: cab og Zebra labelprintere Motorola/Symbol scannere og håndterminaler Labels og farvebånd Sammenhæng og kvalitet i detaljen - professionelle totalløsninger - enkeltleverancer - etiketproduktion Norris Print-Tech A/S Sofiendalsvej 81 DK-9200 Aalborg SV Tel info@npt.dk

6 PÅ S T R E G E N D E C E M B E R 13 LEARNINGS HOS ARLA Mærkningsprojektet har vist sig at være en kæmpeopgave. Faktisk større end vi forventede, da vi gik i gang sidste år. Det er tydeligt, at det er vigtigt at få udpeget en ansvarlig for processen. Ændringerne som følge af Regulativ 1169 gør, at flere forskellige afdelinger skal involveres, og der er brug for at nogen tager ansvaret for at få sat processen i kasser og følger op, fortæller Tania Porsgaard Bayer. EKSISTERENDE INFORMATIONER ER IKKE NØDVENDIGVIS NOK Mange virksomheder vil desuden opleve, at de informationer, som nu bliver påkrævet, ikke allerede eksisterer i virksomhedens systemer. Det kan dreje sig om ingredienser, som ikke tidligere er blevet analyseret i den grad, som Regulativ 1169 kræver. I så fald skal der opsættes nye arbejdsgange for at indhente og registrere de informationer, der skal ændres i eksiste- Herunder ses emballagen fra en Arla Cultura-karton, som den skal se ud ifølge Regulativ

7 7 DECEMBER 13 PÅ STREGEN rende it-systemer, og måske skal nyt udstyr implementeres. Der er med andre ord al mulig grund til at komme i gang med at implementere Regulativ TROVÆRDIGHEDEN SKAL SIKRES Det er altafgørende for Arla at bevare sin status som Best in Class, både over for kunder og forbrugere. Derfor er et projekt som Mærkningsprojektet også forankret højt oppe i organisationen. Hurtigt efter at Regulativ 1169 var annonceret, oplevede Arla at blive kontaktet af kunder, som gjorde opmærksom på, at de forventer, at Arla efterlever Regulativets krav. På samme måde sikrer Arla sig, at Arlas leverandører stiller fyldestgørende produktinformationer til rådighed. På den måde spreder effekten af Regulativet sig som ringe i vandet. I sidste ende til fordel for forbrugerne, slutter Jan Nørgaard, Sales Support Manager, Consumer Denmark. FØLGENDE INFORMATION SKAL VÆRE ANGIVET PÅ FÆRDIGPAKKEDE FØDEVARER FRA DECEMBER 2014: Varebetegnelse eller beskrivelse af varen hvis en given varebetegnelse ikke er fastlagt i lovgivningen Ingrediensliste, inkl. mængden af visse ingredienser Nettoindhold Opbevaring og anvendelse Navnet på fødevarevirksomheden Brugsanvisning/Tilberedningsvejledning Næringsdeklaration Mindst-holdbar-til dato Allergeninformation (dette produkt indeholder ingen allergener, som det er obligatorisk at angive) Alkoholindhold (dette produkt indeholder ingen alkohol) Oprindelsesland (ikke obligatorisk for mejeriprodukter) Vil du vide mere? på telefon eller mbu@ga1.dk 3

8 PÅ STREGEN DECEMBER 13 8 EU REGULATIV 1169: DET ER FORBRUGERNES ØNSKER, DET HANDLER OM EU Regulativ 1169, som træder i kraft i december 2014, får indflydelse på danske fødevarevirksomheder. Måske derfor var der venteliste til arrangementet Har du tjek på dine data og fødevaremærkning, som Dansk Erhverv og GS1 Denmark afholdt sammen i oktober. Rammen var Dansk Erhvervs historiske lokaler på Børsen i København, hvor handel og industri i århundreder har samlet sig. Over 50 deltagere lyttede opmærksomt, og de mange spørgsmål vidnede om alvoren i de ændringer, som er blevet stadfæstet i Regulativ I sin velkomst betonede Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv, udfordringerne for virksomhederne og ønsket om at hjælpe virksomheder til at hjælpe sig selv. Bibliotekssalen hos Dansk Erhverv var fyldt til arrangementet om Regulativ FØDEVARESTYRELSEN Souschef i Fødevarestyrelsen, Pernille Lundquist Madsen, indledte med at klargøre terminologien mht. EU-direktiver og EU-forordninger. Forordning 1169/2011 (fødevareinformationsforordningen) er en sammenlægning af et sæt tidligere direktiver. Et direktiv skal fortolkes i hvert medlemsland, hvorimod en forordning gælder umiddelbart i alle EU-lande. Pernille lagde vægt på, at lovgivere er opmærksomme på, at ændringer påfører producenter omkostninger, og at dette skal balanceres op imod forbrugernes behov. Som mest relevant nyt i fødevareinformationsforordningen fremhævede Pernille bl.a. kravene til minimumstørrelse af skriftstørrelse på emballagen, krav til angivelse af allergener og oprindelsesland. Kravet til at produktinformationer skal være tilgængelige for forbrugeren inden køb i online-handel er også nyt og bestemt en udfordring for virksomhederne. Pernille fik spørgsmål til, hvilken hjælp der er at hente ift. at forstå og opfylde kravene, og henviste til Fødevarestyrelsens hjemmeside ( Mærkning-af-færdigpakkede-fødevarer.aspx). Alle guides er dog ikke på plads endnu. Det er et frustrationselement for en del virksomheder, at de ikke ved, om tiltag, som de implementerer nu, vil være i orden efter flere vejledninger/regelsæt offentliggøres. Pernille anførte, at det tager sin tid, når man skal sikre ens fortolkning i hele EU, men at de fælles regler ultimativt vil være en fordel for leverandører, fordi de i højere grad vil opleve, at der er ens krav til fødevaremærkningen over hele EU. DRIVERE FOR DATA EN SVENSK VINKEL Markedschef i GS1 Sweden, Pierre Lundh, vendte sagen om lovgivningskrav på hovedet ved at tage det udgangspunkt, at det er for vores sundheds skyld, at vi skal give forbrugerne flere og tydeligere produktinformationer og ikke bare fordi det er blevet et lovgivningskrav. Overvægt og allergi er store problemer. I Sverige er 30-40% af befolkningen påvirkede af en allergi. Så der er god grund til, at vi alle får bedre mulighed for at vide, hvad vi putter i munden. Pierre fremhævede onlinehandel som en anden stor motivationsfaktor for producenter til at gøre produktinformationer tilgængelige. En stadigt stigende del af handel foregår online, og forbrugerne kræver produktinformationer for at ville købe produkterne. Så hvis de bliver benyttet korrekt, er tilgængelige produktinformationer en forretningsmulighed for både handel og industri ikke en byrde. I Sverige benytter en enig detailhandel GS1 Swedens service, Validoo, til at udveksle og kvalitetssikre data.

9 9 DECEMBER 13 PÅ STREGEN Fælles regler vil ultimativt vil være en fordel for leverandører, fordi de i højere grad vil opleve, at der er ens krav til fødevaremærkningen over hele EU, pointerede Pernille Lundquist Madsen, Souschef i Fødevarestyrelsen. SUPERBEST ONLINE Ina Dabelsteen, Sortimentschef i SuperBest Online, fortalte, at deres kunder efterspørger hjælp til at klare den travle hverdag, dvs. spare tid. Det er hoveddriveren ift. at kunderne benytter SuperBest Online, som supplement til de fysiske butikker. SuperBest Online oplever, at kunderne efterspørger flere produktinformationer, og det er vigtigt, at den samme info er tilgængelig online som i butikkerne. Det ser SuperBest Online som afgørende for deres troværdighed. Men det tager lang tid at indhente data fra alle leverandører, indtaste dem, tjekke osv. Og leverandørerne bruger også meget tid på at levere informationerne. Det er altså en rigtig tidsrøver, hvis data ikke udveksles via DADAS. SuperBest ser faktisk DADAS som en nødvendighed for at data kan være på internettet. Det er ikke kun produktinformationer, som kunderne efterspørger. Også opskrifter koblet til online-indkøbslister er et hit hos brugerne. SuperBest Online ser rigtig mange muligheder for at onlinekanalen kan udvide kontakten med forbrugerne. Men alle mulighederne hviler på, at SuperBest altid har adgang til opdaterede produktinformationer gennem DADAS. NESTLÉ Jette Krarup, Nordic Regulatory Affairs Manager i Nestlé, fokuserede også på, at det handler om at give forbrugerne de informationer, som de ønsker på et givent tidspunkt. Nestlé skal håndtere produkter i Danmark, så det er en stor opgave at holde alle produktinformationer opdaterede og korrekte. For eksempel ændres recepter hyppigt og er krævende for opdateringsprocesser. Jette pointerede, at man i andre nordiske lande kan kunnet finde frem til én fælles kanal til at håndtere dataudveksling centralt, fx Validoo i Sverige, og at det ville være en stor hjælp for leverandører, hvis det samme gjaldt i Danmark. Vi glæder os til fremtiden med DADAS, sluttede Ina Dabelsteen, Online Sortimentschef i SuperBest, sin præsentation. SÅDAN KAN GS1 BRUGES TIL AT OVERHOLDE LOVGIVNINGEN Indtil nu havde præsentationerne vist forskellige vinkler på de udfordringer, som de stigende datamængder og lovgivningen giver virksomheder. Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark, bemærkede, at virksomheder har brug for et værktøj til at løse udfordringerne, et værktøj som er let at bruge, giver struktur til virksomhedens data og processer, og som er effektivt. Han præsenterede GS1 Denmarks service til centraliseret udveksling af varestamdata, DADAS, som sådan et værktøj. Morten lagde op til samarbejde med branchen om at udvikle og opnå en optimal effekt af anvendelsen af DADAS. HVAD ER FREMTIDEN FOR UDNYTTELSE AF DATA? Som afrunding på dagen trak Sacha Mendes da Silva, External Relations Manager hos GS1 Denmark, os op i helikopteren for at kigge på, hvilken retning udviklingen i brugen af data tager. I takt med at vi genererer flere og flere data, både i og mellem virksomheder og via fx sociale medier, er interessen for en konstruktiv anvendelse af alle disse data steget betydeligt. Lovgivernes udspil er forbrugerbeskyttelsesinitiativer, og som sådan er Regulativ 1169 ikke et enkeltstående fænomen. Vi ser samme udvikling på stort set alle områder, der berører noget, vi som forbrugere enten indtager eller kommer på kroppen. Sacha berørte kort REACH, som er EU's Kemikalielovgivning, og det hidtil største stykke lovgivningsarbejde i EU's historie. Her vil stregkoden på fx et stykke legetøj være adgangsnøglen til en række informationer, som forbrugeren kan opsøge om farlige indholdsstoffer. Sachas pointe var, at man ikke kan modarbejde denne trend, fordi forbrugerne selv både skaber og efterspørger data. Han rettede en appel til industrien om at udvise interesse i lovgivningen, fordi det kan åbne døren for bedre kundeservice, gode forretningsmuligheder og tilfredse forbrugere.

10 PÅ STREGEN DECEMBER VARESTAMDATA: HVAD KOMMER DET MIG VED? Af Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark "En oste-novices mareridt..." Vi taler meget om vigtigheden af stamdata og om trusted data. Men hvem er det egentlig, stamdata er vigtige for? Korrekte stamdata er et vigtigt grundlag for virksomheder at træffe beslutninger og bygge processer på. Men vi må ikke glemme, at stamdata også har stor betydning for forbrugerne. Det handler jo om, om man som forbruger kan have tillid til, at de informationer, man finder om produkter, er pålidelige. Det er faktisk en væsentlig faktor i beslutningen om køb eller ikkekøb. For eksempel har en engelsk undersøgelse om onlineforbrugeradfærd vist, at 1 ud af 3 forbrugere ikke vil købe et produkt, hvis de ikke stoler på produktinformationerne. Tit bliver snak om stamdata ret abstrakt. Så lad os se på et eksempel fra hverdagen, der viser, hvor vigtigt det er for både brand owners og handlen, at forbrugerne har nem adgang til pålidelige og fyldestgørende varestamdata: Fælles fredagsmorgenmad er et udbredt fænomen i danske virksomheder, og denne gang er det min tur til at sørge for brød, smør, ost osv. Vores administrationschef er ret glad for gamle oste, som selv kan kravle og lugter. Og osten skal være i skiver, for man vil jo trods alt ikke selv lugte af ost. Jeg har ingen viden om oste, fordi jeg ikke spiser ost. Så med de instrukser kigger jeg lidt på nettet i online-supermarkeder. Velvidende at ost ikke kan kravle, bruger jeg ikke det som søgekriterie. Men alligevel får jeg ikke meget hjælp, da jeg forsøger de andre søgeord sammen med ost: Mine søgekriterier matcher ikke noget, og situationen er sammenlignelig med at stå i en butik foran en tom hylde. Pudsigt nok fremfindes en del varer, som ikke har noget med min ostesøgning at gøre, fx Gammel Dansk. Efter min sørgelige erfaring på nettet, går jeg ned i det lokale supermarked. Her møder synet af en ca. 10 meter lang køledisk mig. For en oste-novice som mig er dette næsten endnu værre: Fra situationen på nettet, hvor jeg fik for få valgmuligheder ud fra mine søgekriterier, er jeg kommet til en situation, hvor jeg skal tage stilling til, hvad der lader til at være flere hundrede oste uden at jeg kan bruge søgekriterier. En ret uoverskuelig opgave. En anden kunde prikker mig på skulderen han må have bemærket mit fortabte udtryk. Han lytter til min udfordring og vælger tre forskellige oste til mig. Men ingen af dem har mine søgekriterier skrevet på emballagen. Kan jeg stole på ham og hans ostepræferencer? Situationen ligner det, der i online-verdenen kaldes crowd sourcing: En søgning på internettet samler informationer fra alle mulige kilder, fx hvad andre forbrugere har skrevet om produktet. Jeg forsøger nu at få hjælp fra en ansat, som på trods af travlhed lader til at have forstået opgaven. Han finder en gammel ost til mig. Den har i hvert fald ligget i noget tid i kølemontren, og mærkningen er ikke længere helt læselig. Jeg føler mig ikke tryg ved dette valg, for er han måske bare interesseret i, at jeg køber en hvilken som helst ost? Jeg scanner stregkoden på osten med min mobiltelefon for at finde produktinformationer, men søgeresultatet er en dåse suppe. Irriterende. Det havde været rart, hvis osteproducenten havde sikret sig, at jeg i stedet fandt informationer om deres ost. Da jeg nu mener at have udtømt alle mine muligheder, og endnu ikke har fundet det, som jeg søgte, er jeg meget i tvivl om, hvad jeg skal købe. Jeg vælger derfor slet ikke at købe ost, men

11 11 DECEMBER 13 PÅ STREGEN derimod det sikre valg til morgenbordet, Nutella. Min kollega får ikke sin gamle, kravlende, lugtende ost. Og ostebranchen har tabt et salg. Jeg tror, at alle kan genkende elementer af denne hverdags- historie. Pointen er, at med forkerte eller mangelfulde produkt- stamdata taber alle: Producenter, handel og ikke mindst den forbruger, som det jo i sidste ende handler om. Internettet er til vores konstante rådighed gennem fx smartphones. Derfor må både producenter og handel acceptere, at hvis de ikke selv gør det let for forbrugerne at finde officielle produktinformationer, kan de være sikre på, at forbrugeren kan finde informationer om deres produkter fra andre og ikke nødvendigvis ønskeværdige kilder. En del af løsningen er, at samhandelspartnere bruger en fælles måde at udveksle stamdata på: Så de stamdata der trækkes ud til fx onlineshops og mobilapps altid er ens og opdaterede. Og så forbrugeren kan finde de produktinformationer, der afgør køb eller ikke-køb. Kontrol af mærkning giver bedre sporbarhed Din printer 100% label af 1D og 2D stregkoder ISO ISO Tlf:

12 PÅ STREGEN DECEMBER GS1 DENMARK SKIFTER LEVERANDØR AF VARESTAMDATA-SERVICE Fra 1. juni 2014 vil alle medlemmer af DADAS være flyttet fra 1WorldSync til Saphety Portugisiske Saphety har 12 års erfaring med EDI og datapools og har ca brugere af deres ydelser fordelt på 20 lande, bl.a. Sverige. Vi har fundet en løsning, der åbner nye muligheder. Vi ved godt, at DADAS rører ved grundlæggende processer ude i virksomhederne, så vi har fuldt fokus på at sikre en gnidningsfri overgang til den nye platform og vil holde medlemmerne løbende orienteret, lover Lars Kyed, adm. dir. i GS1 Denmark. DET BLIVER NEMMERE AT SENDE VARESTAMDATA TIL SVERIGE GS1 Denmark kommer med skiftet til Saphety over på den samme platform, som allerede bruges i Sverige (Validoo), og det kommer til at gøre det nemmere for danske leverandører at sende varestamdata til deres svenske kunder. Leverandøren tilvælger simpelthen Sverige som target marked og kan tilføje de ekstra data, som er krævet i Sverige. Det kommer til at spare danske leverandører meget tid, vurderer Peter Alberg, DADAS-konsulent i GS1 Denmark. STYRKET NORDISK SAMARBEJDE GIVER STÆRKERE FRONT IFT. STRØMLINING AF ATTRIBUTTER Ud over Sverige og nu Danmark er også Finland på vej til Saphety. Det styrker det nordiske samarbejde omkring strømlining af hvilke attributter, der skal anvendes. Det ved vi er en udfordring for danske leverandører i dag, fortæller Peter Alberg, og fortsætter: At de nordiske GS1-organisationer på den måde går sammen vil også gavne den fremtidige udvikling af systemet. Det giver os mulighed for at få kortere vej til at få ændringer gennemført til gavn for de danske brugere af datapoolen. Nordiske leverandører står tit over for de samme udfordringer. DEN NYE PLATFORM GIVER MULIGHED FOR EN MEDIEDATABASE TIL UDVEKSLING AF PRODUKTFOTOS Alle leverandører og detailhandlere har brug for produktfotos til forskellige formål. Vi arbejder i øjeblikket på at undersøge interessen i dansk detailhandel for at samle disse fotos sammen med varestamdata i DADAS. Det mener vi vil spare tid i virksomhedernes processer, siger Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark. I Sverige er man allerede i luften med en Mediedatabase, og i Finland er man i gang med at implementere en, så det er den vej, udviklingen går. LETTERE AT LEVE OP TIL KRAV OM FØDEVAREMÆRKNING Med Saphety-platformen kan vi gøre det lettere for danske virksomheder at imødekomme myndighedernes krav om at gøre flere fødevareinformationer tilgængelige for forbrugerne, fx i forbindelse med online-handel, fortæller Morten Buch. FOODSERVICE-SEKTOREN KAN KOMME MED I DADAS En anden glædelig nyhed er, at danske leverandører til foodservice-sektoren i forbindelse med overgangen til Saphety kan komme med i DADAS. Det er jo en klar fordel for de mange leverandører, der både handler med foodservicegrossister og med detailhandlen, fordi de så kun skal oprette varestamdata ét sted, fortæller Morten Buch. Det er et ønske for GS1 Denmark at udbrede DADAS til at dække flere sektorer, fx også gør-det-selv-branchen. Det er hvad andre GS1-varestamdataservices har haft succes med i andre lande. Og udvidelsen med food service skal også ses i det lys, slutter Morten Buch.

13 Se et udvalg af leverandører af stregkoderelateret soft- og hardware på eller scan koden CASE Dansk Supermarkeds lagre sparer tid på rettelser af fejl i GS1 128-stregkodemærkning med verifikationsudstyr fra Axicode FEJL I STREGKODEMÆRKNINGEN GAV PROBLEMER PÅ LAGERET Dansk Supermarked A/S oplevede, at mange leverandører lavede fejl i stregkodemærkningen. Især på centrallagrene medførte fejlene flere problemer, fx: En bestilt vare blev indscannet som en anden vare Ekstra omkostninger til ommærkning og omplacering Omkostninger til erstatningsleverancer og returnering af varer, hvis fejlen blev opdaget for sent Forkert indhold i stregkoden, fx datomærkning Alt dette gav desuden en forhøjet risiko for kassation, hvis varerne blev forældede. Derfor besluttede Dansk Supermarked at undgå disse fejl. Målet var at fjerne unødvendige omkostninger til håndtering, efterbehandling og fejlrettelser. Dårlig mærkningskvalitet er en kilde til daglig irritation og unødvendige omkostninger til håndtering og fejlretning. Ikke mindst fordi Dansk Supermarked i stigende grad bruger automatisk scanning og har et generelt ønske om hurtig og fejlfri ekspedition. LØSNINGEN VAR TJEK AF GS1-128 MÆRKNINGEN Dansk Supermarked Food har sat kraftigt ind på at forbedre mærkningskvaliteten. Fra indkøbers side stilles der nu krav til leverandørerne om, at ikke blot varen, men også mærkningen, skal overholde visse minimumskrav. Dansk Supermarked kræver, at mærkning er udført i overensstemmelse med GS1-128 Standarden for stregkoder som databærer af informationer såsom mængde, holdbarhed og batchnummer. Dataindholdet indkodet i stregkoderne skal overholde ISO 15417, og den tekniske udførelse af koderne skal opfylde ISO Tjek og godkendelse består i: Kontrol af den læsbare tekst, dvs. om alle nødvendige informationer er til stede. Kontrol af stregkoderne, dvs. om den tekniske kvalitet overholder minimumskravene. Kontrol af om dataindholdet er i overensstemmelse med den skrevne tekst. Kontrollen gennemføres på Dansk Supermarkeds lagre med Axicon-verifikationsudstyr, som overholder gældende ISOstandarder på alle punkter. Verifikationsudstyret bedømmer ud over den tekniske kvalitet også fejl i dataindholdet, fx udløbet holdbarhed. Axicode har udviklet en overbygning til verifiernes standardrapporter. Denne overbygning genererer automatisk en detaljeret, sprogafhængig brev/rapport til leverandøren med angivelse af mulige årsager til de fejl, som verifieren har registreret. RESULTAT: STORE TIDSBESPARELSER Dansk Supermarked er ikke den eneste virksomhed her i landet, som stiller krav til mærkning med GS Men Dansk Supermarked er blandt de få, som kontrollerer, om kravene overholdes. At indføre en godkendelsesproces har betydet store tidsbesparelser for Dansk Supermarked. En godkendt etiket giver leverandøren lov til at levere varer, og der foretages løbende stikprøvekontrol af den reelle mærkning. Såfremt der findes fejl på varemærkningen, skal leverandøren gennem proceduren for godkendelse igen. Axicodes automatiske rapportsystem sparer medarbejderne hos Dansk Supermarked for megen tid og besvær, fordi de ikke behøver at forklare danske og udenlandske leverandører hvilke fejl, der er i den leverede mærkning. Stregkodekonsulent i Dansk Supermarked Food, Ole Bjerregaard, fortæller, at hovedparten af de fejl, der nu forekommer, hører til to grupper: Tekniske fejl, hvor manglende vedligeholdelse af printudstyret giver ulæselige koder. Logiske fejl, hvor GTIN ikke stemmer overens med bestillingsnummeret.

14 PÅ STREGEN DECEMBER EVENTS RELATIONER ETABLERES OFFLINE Interesse skabes i stigende grad online, men man skal ikke undervurdere betydningen af at mødes ansigt til ansigt og tage en offline dialog: Her skabes og plejes de nære relationer. Derfor er vi glade for at have mulighed for at møde vores interessenter i begge verdener. LOGISTIK PÅ HI-13 På Herning Industrimesse fik GS1 Denmark sagt goddag til gamle og nye samarbejdspartnere. Vi deltog på HI for at få et indtryk af, hvad der rører sig hos de virksomheder der bruger GS1 Standarder, fx så vi kan udvikle vores rådgivning, forklarer Jane Wulff, AIDC Manager i GS1 Denmark. På den tekniske side mærkede vi i sær interesse for GS1 DataMatrix, altså GS1s standard for en 2D-stregkode, og for EPC/RFID. Forretningsmæssigt er sporbarhed i stigende grad et tema for snart sagt alle typer virksomheder. Vi præsenterede også et nyt demokoncept, som gør, at vi let kan vise, hvordan fx stregkodescanning kan give brugerne værdifulde informationer. Man kan bl.a. sætte systemer op, så brugerne får advarsler om medicin-overdosering på hospitaler, eller advarsel om at den pakke bøffer, der scannes ved point-of-sale, er for gammel. Vi ser frem til at vise demo en, når vi frem over er ude at præsentere GS1, slutter Jane Wulff. SUPPLY CHAIN LEADERS FORUM PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL På den årlige konference fortalte eksperter om udviklingen inden for bl.a. oursourcing. GS1 Denmark var sponsor og uddelte prisen for Best CBS HD-SCM Business Project I dagens præsentationer blev fx belyst, hvorfor outsourcing-projekter bør overvejes nøje, og tage alle aspekter af omkostninger i betragtning. Der ses også en tendens til backsourcing. Christian Guldager vandt GS1 Prisen på kr. for Best CBS HD-SCM Business Project, Planning and Control at Mölnycke Health Care. Opgaven behandler et klassisk SCM-problem, nemlig hvordan virksomheder kan planlægge med henblik på at sænke lagerbeholdningsomkostninger uden at serviceniveauet forringes. GS1s mission er nært knyttet til at højne excellence i suppy chain management. Derfor er det vigtigt, at vi knytter bånd ikke bare til dem, der allerede bestrider supply chain jobs, men også til de studerende, der har valgt at specialisere sig inden for feltet. Derfor er GS1 Denmark med på Supply Chain Leaders Forum, fortæller Lars Kyed, administrerende direktør i GS1 Denmark. VIGTIG SUNDHEDSKONFERENCE I KØBENHAVN oktober 2014 kommer Global GS1 Healthcare Conference til København. Konferencen, som afholdes to gange årligt rundt om i verden, samler aktører fra sundhedssektoren, bl.a. myndigheder, producenter og interesseorganisationer. Vi ser frem til at være værter for alle danske og udenlandske gæster. Især for danske virksomheder er det en enestående chance for at deltage. På konferencens tre dage behandles emner som fx Unique Device Identification, mærkningskrav for lægemidler og sporbarhed, så især Regulatory Affairs Managers og Supply Chain Managers vil have interesse i at deltage. Vi vil holde GS1s medlemmer løbende orienteret i takt med, at programmet fastlægges sæt allerede nu kryds ved d oktober 2014, opfordrer Jesper Kervin Franke, Healthcare Manager i GS1 Denmark.

15 15 DECEMBER 13 PÅ STREGEN BILLIGERE GLN TIL SMÅ VIRKSOMHEDER Pr. 1. januar 2014 kan virksomheder med en omsætning under kr. abonnere på et enkelt lokationsnummer (GLN-B) til en væsentligt lavere pris end i dag Der er mange udgifter forbundet med at drive en virksomhed, også mht. at holde sig ajour med krav og ønsker fra kunder om elektroniske forretningsgange. GS1 Denmark støtter digitaliseringen i Danmark og sænker nu omkostningen for at mindre virksomheder kan komme i gang med elektronisk håndtering af ordrer og fakturaer noget som de fleste virksomheder skal bruge et GLN til, fx når de handler med offentlige kunder. GS1 Denmark stræber efter at tilgodese vores mange mindre medlemsvirksomheder mht. servicetilbud, priser og meget mere. Derfor arbejder vi bl.a. på en generel omlægning af vores abonnementspriser, der vil komme mindre virksomheder til gode. Men i første omgang lancerer vi altså dette nye GLN-abonnement, fortæller Lars Kyed, adm. direktør i GS1 Denmark. Vil du vide mere? Læs mere om priser for GS1-produkter på: ÅRSABONNEMENT FOR GS1-PRODUKTER I 2014 GS1 Denmarks bestyrelse har besluttet at hæve abonnementsprisen for nogle GS1-produkter, svarende til stigningen i nettoprisindekset. Du kan se de ændrede abonnementer i tabellen nedenfor. Abonnementspriserne for resten af GS1s produkter er uændrede. Se en oversigt over alle priser på Hvert år i januar, når den årlige faktura dumper ind af brevsprækken hos vores ca medlemmer, modtager vi henvendelser om, hvad det egentlig er, man betaler for. Jeres årsabonnement går bl.a. til medlemsservice, vedligehold af den danske nummerdatabase samt udvikling af standarder og services målrettet det danske marked. Årsabonnementet støtter også GS1 Denmarks samarbejde med de 115 andre GS1-medlemsorganisationer verden over, der sikrer, at GS1 Standarder kan bruges globalt. Betaling af årsabonnementet er en forudsætning for, at jeres virksomhed fortsat kan benytte sit virksomhedspræfiks og/eller GLN. Læs mere om hvorfor I betaler årsabonnement til GS1 Denmark på abonnement. VIL I MODTAGE ÅRSFAKTURAEN ELEKTRONISK? I januar 2014 modtager medlemmer af GS1 Denmark en faktura på medlemskabet i Gå ind på hvis I vil modtage fakturaen som pdf via eller som OIOXML/OIOUBL. Hvis vi ikke hører fra jer, vil I modtage årsfakturaen pr. brev som sædvanlig. ABONNEMENT FOR 2014 INKL. MOMS Blok med 10 GTIN ,00 Lokationsnummer type D (pris pr. stk. for de første 8 stk.) 437,50 Maksimal pris for GLN C og GLN D ,00 GLN B til små virksomheder 625,00 Virksomhedspræfiks (GTIN-13) uden mulighed for genbrug 3.125,00 GS1 Partner ,00 Anvendelsesabonnement Er omsætningsbaseret, se

16 GS1 Denmark, KENDER DU GS1 LEARN? din platform til at lære at arbejde med GS1 Standarder På vores uddannelsesplatform, GS1 LEARN, finder du kurser, kursusmaterialer, gratis e-learning og meget andet, som du skal bruge for at arbejde med GS1 Standarder, fx mærkning med stregkoder. For dig der arbejder med stregkoder i hverdagen, anbefaler vi disse to kurser: GS1 Basiskursus: Hvordan sort/hvide streger kan sige bip Det gratis e-learning kursus GS1 Stregkoder Find kursusdatoer og mere på VALG TIL GS1 DENMARKS BESTYRELSE FOR 2014 Som repræsentanter for GS1 Denmarks medlemmer skal der vælges to-fire bestyrelsesmedlemmer på årsmødet, 24. april Bestyrelsen indstiller følgende kandidater: Per Hansen, logistikdirektør, Nomeco A/S Thorkil Andersen, direktør, Frode Laursen A/S Christian Elleby, økonomidirektør, METRO Cash&Carry Danmark Aps Eventuelle yderligere forslag til bestyrelseskandidater bedes være Læs mere om sammensætningen af GS1 Denmarks bestyrelse på På Stregen er udgivet af GS1 Denmark