Clearinghouse forskningsserien

Transkript

1 Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørn medsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet København 2012

2

3 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørnmedsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning

4 DanskClearinghouseforUddannelsesforskning erenenhedvedaarhusuniversitet Titel Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.enforskningskortlægning Copyright ISBN ISSN Sektion Reviewgruppe 2012byDanishClearinghouseforEducationalResearch Tekniskrapport ProfessorBengtPersson,InstitutionenforPedagogikk,HøgskolaniBorås,Sverige Post.docNilsBreilid,Instituttforspesialpedagogikk,UniversitetetiOslo,Norge ProfessorAndersHolm,CenterforGrundskoleforskning,AarhusUniversitet Professor Susan Tetler, forskningsprogrammet Social og specialpædagogik i inkluderendeperspektiv,aarhusuniversitet Professor Niels Egelund, Center for Strategisk Uddannelses forskning, Aarhus Universitet. Clearinghouse Projektnummer Publikationsmånedogår Dennerapportciteressom Kontaktadresse (adresse,telefon, ) LektorMichaelSøgaardLarsen,dagligleder Post.docCamillaBrørupDyssegaard EvidenskonsulentNerimanTiftikçi KommunikationskonsulentMetteThornval Videnskabeligeassistenter: RuneMüllerKristensen AnneBangOlsen HannaBjørnøySommersel MaleneRodeLarsen KasperSteenberg KasperPihlKornbeck Studentermedhjælper: KatjaNeubert Juli,2012 Søgaard Larsen, M; Brørup Dyssegaard, C., Tiftikci, N. (2012). Effektogpædago gisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. En forskningskortlægning.københavn:iup,aarhusuniversitet. DanskClearinghouseforUddannelsesforskning AarhusUniversitet Tuborgvej KøbenhavnNV Telefon: msl@dpu.dk 4

5 Hermedudgivesforskningskortlægningenomeffektogpædagogiskindsatsvedinklusionigrundskolen. Projektet er gennemført ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet. Op dragsgiverharværetministerietforbørnogundervisning.projektetergennemførtiperioden Projektetsreviewgruppehargivetfeedbacktilreviewprocessensgenerelleforløbogtildennerapport. Derudoverharreviewgruppenspilletencentralrolleikvalitetsvurderingenafdenanalyseredeforskning. DesudenharallemedarbejdereiClearinghouseistørreellermindreudstrækningarbejdetmeddeanaly ser,somliggertilgrundforforskningskortlægningen. FraClearinghouseønskerviatudtrykkestortaknemmelighedtilmedlemmerneafreviewgruppen.Deer alletravleforskere,menharalligevelmedstortengagementogkompetencestilletsigtilrådighedsom deltagereiprojektet. ClearinghouseønskerogsåattakkeDanmarksPædagogiskBibliotekforenfremragendehjælpmedsøg ningerogfremskaffelseafdemangedokumenter,somundersøgelsenbyggerpå.ensærligtakskalrettes tilsusannejacobsenogingelisefriisbennedsen. Endelig ønsker Clearinghouse at takke Ministeriet for Børn og Undervisning for den tildelte opgave og specieltforsamarbejdetmedkontorchefjacobhessogspecialkonsulenthelenehoff. MichaelSøgaardLarsen København,

6 Sammenfatning Forklarerformåletmedkortlægningenoghovedbudskaberne Faktaark Rapport Tekniskrapport Database Beskriverdelelementerfradentekniskerapport Beskriverresultaterneudenatgåitekniskedetaljer Beskriverdetaljeretbaggrund,metoder,undersøgelserogresultater Adgangtildendatabase,hvordeenkelteundersøgelsererbeskrevetogkategorise ret Mankanfåadgangtilalleformaterpå: 6

7 Hvadønskerviatfåatvide? Hvilkenempiriskforskningerdergennemførttilbelysningafeffektenafinklusionafelevermedsærlige behovigrundskolen? Hvemønskeratvidedetoghvorfor? Opdragsgiverer:MinisterietforBørnogUndervisning,derbl.a.hartilopgavedelsattilrettelæggerammer nefordenbedstepraksisforinklusionigrundskolendelsatfølgeogindarbejdeforskningomeffektafin klusionstiltagidetlovforberedendearbejde. Hvadfandtvifremtil? Vifandtialt279studier.Disseersidenhenreducerettil65studierpublicereti75referencermedpublice ringstidspunktet fra år Studierne har undersøgt både fagligt udbytte og social kompetencesociale holdninger,enteniforholdtilelevermedsærligebehovelleriforholdtilalmeneleverigrundskoler,hvor derfinderinklusionsted.43afdissestudierblevvurderettilatværeafmediumellerhøjforskningskvalitet. Deterdisse43studier,somkanindgåienforskningssyntese. Hvaderimplikationerne? Determuligtatudarbejdeennarrativforskningssyntesemedudgangspunkti43identificeredeundersøgel ser med medium eller høj evidensvægt. Syntesen vil kunne berøre væsentlige pædagogiske momenter i inklusion. Hvordankomvifremtildisseresultater? Forskningskortlægningenergennemførtpådetgrundlag,dererbeskrevetiDanskClearinghouseforUd dannelsesforskningskonceptnotatsamtnotatomforskningskvalitet Denerskabtvedetgennemløbafenrækketrinogprocesserpåeksplicitogtransparentvis.DanskClea ringhouseforuddannelsesforskningharvalgtidennesammenhængatanvendeetsærligtsoftwaretilar bejdet,eppireviewer. Hvorkanderfindesmereinformation? Undersøgelsen indgår i Evidensbasen, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har etableret. Herkanmanogsåfindeetlinktildetforskningsgrundlag,Konceptnotatet,samtNotatomforskningskvali tet,somstyrerforskningsprocessenidanskclearinghouseforuddannelsesforskning,se: 7

8

9 1 INTRODUKTION BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING REVIEWSPØRGSMÅL EFFEKTFORSKNING OG INKLUSIONSFORSKNING I TEORETISK BELYSNING REVIEWGRUPPE RAPPORTENS OPBYGNING METODER ANVENDT I REVIEWET DESIGN OG METODE BEGREBSMÆSSIGE AFGRÆSNINGER SØGNING SCREENING Fase 1: Referencescreening Fase 2: fuldtekstscreening Iteration: Fastlæggelse af forskningskortlægningens endelige scope GENBESKRIVELSE/DATAUDDRAGNING AF UNDERSØGELSER SAMLET OVERSIGT OVER REVIEWPROCESSEN FORSKNINGSKORTLÆGNING OG -VURDERING ALMEN KARAKTERISTIK METODISK/DESIGNMÆSSIG KARAKTERISTIK REVIEWSPECIFIK KARAKTERISTIK Karakteristika ved inklusion Aktør Undersøgte effekter VURDERING AF FORSKNINGSKVALITET SAMMENFATNING SYNTESEMULIGHEDER I DEN KORTLAGTE FORSKNING MED MEDIUM OG HØJ EVIDENSVÆGT DE UNDERSØGTE INKLUSIONSTILTAG OG EFFEKTER DE ANVENDTE FORSKNINGSDESIGN KONKLUSIONER OM SYNTESEMULIGHEDER...58 APPENDIKS 1: SØGEPROFILER...61 APPENDIKS 2: ET EKSEMPEL PÅ EN GENBESKRIVELSE SR12 - EPPI-CENTRE DATA EXTRACTION AND CODING TOOL FOR EDUCATION STUDIES V REVIEW SPECIFIC EXTRA QUESTIONS...87 APPENDIKS 3: REFERENCER TIL KAPITEL 4: SYNTESEMULIGHEDER OG SYNTESE...91 APPENDIKS 3: ABSTRACTS AF ALLE UNDERSØGELSER OMTALT I KAPITEL SAMLET REFERENCEOVERSIGT OVER DE KORTLAGTE UNDERSØGELSER

10 10 REFERENCER TIL KOMMENTARTEKST

11 1 Introduktion 1.1 Baggrund og problemstilling DennerapporterudformetpåbaggrundafenkontraktmellemMinisterietforBørnogUndervisningog DanskClearinghouseforUddannelsesforskning,AarhusUniversitet(DCU). Elevermedsærligebehovfylderitiltagendeomfangiskolesystemet.Aktuelthenvisescirka11procentaf samtligeeleverifolkeskolentilspecialundervisning.afdisseunderviseshalvdelenpåspecialskolerelleri specialklasser,hvordeikkeharettilhørsforholdtilenalmindeligskoleklasse.udgifternetilspecialunder visningudgørcirka30procentafdesamledeudgiftertilfolkeskolen(regeringen,2010,p.31). Denne problematik er ikke ny: Siden begyndelsen af 1900tallet har man diskuteret, hvorvidt børn med særligebehov,ellerbørn,somafforskelligegrundeikkekunnetilpassesigellerfungereiskolesystemet, skulleinkluderesellerekskluderesidenalmeneskole.dapsykologernealfredbinetogtheodoresimoni slutningenaf1800talletetableredederesintelligensbegrebogtest,vardetteudfraønsketomatidentifi cere de elever, der med stor sandsynlighed ville få problemer i det almene (parisiske) skolesystem de svagtbegavedeelever.iløbetafdeførsteårtieraf1900talletetableredesderogsåidanmarkenrække hjælpeogværneklasserogskoler(bendixen,2006;nørgaard,1977).hensigtenvarat beskytte debørn, derfaldtudenforsystemetsrammerogmuligheder. Skolesystemetharsåledesenlangtraditionforatekskluderebørnfradenalmindeligeundervisning. Derhargennemtiderneværetforskelligeholdningertil,hvorvidtmanskalsøgeatinkludereellereksklude rebørnmedsærligebehovfradenalmindeligeundervisning. I1990iJomtienblevbevægelsenUddannelseforAlle(EFA)etableretvedenkonferenceindkaldtafFNsy stemetogverdensbanken.påkonferencenblevdervedtaget6mål,herafmålnr.2:universaladgangtilog færdiggørelseafgrunduddannelseiår2000. Denførstestørreinternationaledrøftelseafdeninkluderendeskoleforegiki1994iSalamanca,Spanien, hvormereend300repræsentanterfra92landeog25internationaleorganisationermødtesforatunder strege,at initiativetom UddannelseforAlle ogsåskulle gældebørn medsærligeuddannelsesmæssige behov.påkonferencenvedtogdeltagernedeninternationalehensigtserklæring, Salamancaerklæringen, somdanmarkikkealenestøttede,menogsåmedvirkedeaktivttilatformulere.følgendeeretuddragaf hensigtserklæringen: Detgrundlæggendeprincipideninklusiveskoleer,atallebørnsåvidtmuligtskalgennemgå læreprocessensammen,uansethvilkevanskelighederdemåtteslåsmed,oguansethvorfor skelligedeer.inklusiveskolerskalerkendeogleveoptildereseleversforskelligebehov,de skalkunneklareforskelligemåderatlærepåogforskelligeindlæringsakter,ogdeskalsikre, atallefårkvalitetiuddannelsenvedattilbydeetpassendeundervisningsindhold,forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourcebrug og samarbejde med lokalsam 11

12 fundet.derskalværeenhelrækkeformerforstøttetjenesterforatkunneklaredeforskellige behov,manmøderpåalleskoler. (Salamancaerklæringen,1994) Danmarkharsommangeandrelandearbejdetmoddeninkluderendeskoleiadskilligeår.Deterblevetet bærendeprincipforspecialundervisning,atelevernesudviklingoglæringividestmuligomfangunderstøt tesidenalmindeligefolkeskoleogielevensnærmiljø(ibid,20). Samtidigmeddetpolitiskeogpædagogiskeønskeomatudviklemereinkluderendeskoler,erderifølgeKL sketenstigningpå18%fra200709idetsamlederessourceforbrugtilspecialundervisning. (Krevi.dknovember2012) Istartenaf1980 ernekomderfokuspåspecialundervisning,daderkunnesesenstigningpåforbrugetaf lærertimer på 80 % fra 1972/73 til 1981/82. Stigningen i forbruget af lærertimer hang sammen med, at undervisningspligteni1972blevudvidetfrasyvtilniår,atenhedsskolenblevgennemførtmedlovenaf 1975samtidigmed,atdetforventes,atenstørredelafbefolkningengennemførteengrundlæggendesko leuddannelse(dyssegaardetal.,2007). FracirkulæretomFolkeskolenaf1972kommerideerneomatydestøtteidenalmindeligeundervisning, hvilketgavanledningtil,attolærerordningerblevetableretogatforebyggendeindsatsersomlæsekurser blevudbredt(dyssegaardetal.,2007). 12

13 Der eksisterer i dag en konsensus på stats, kommune og skoleniveau for øget inklusion (Aftalerne for kommunernesøkonomifor2011og2012,eva,2011,danmarkslærerforening,2011). Ønsketominklusionerfunderetienforestillingom,atinklusionafelevermedsærligebehovellerudfor dringerkanbidragedelstilelevensfagligeudvikling,delstilelevensegenoplevelseafligeværdogdelagtig hed, og dels kan bidrage til de øvrige elevers udvikling, herunder bidrage til læring om rummelighed og videnom,atikkeallemenneskererensellerharligevilkår.udfradenneforståelseerdethensigten,at skolenskalfungeresomet minisamfund,hvorelevernemødersamfundetsreellediversitetoglærerat håndtereden. ØnsketominklusionafelevermedsærligebehovfremgårligeledesafanbefalingerneirapportenSpecial undervisningifolkeskolen vejetilbedreorganiseringogstyring(finansministeriet,2010) 1.Herhedderdet ianbefalingerne,at [ ]eleversudviklingoglæringividestmuligtomfangskalunderstøttesidenalminde ligefolkeskoleogielevensnærmiljø (ibid.p.20).aktueltkommerdettetiludtrykgennemetøgetfokusfra kommunaltplanpåatflytteeleverfraspecialundervisningentilalmindeligeskoleklasser(seeksempelvis Luth&Jessen,2011).Ønsketominklusionkansåledesværebådeøkonomiskogpædagogiskmotiveret. Specialundervisningellerandenspecialpædagogiskbistandskal,efterfolkeskolelovenblevrevidereti1993 jf. 3,stk.2.,givestilelever,hvisudviklingkræverensærlighensynstagenellerstøtte,somikkealenekan understøttesvedbrugafundervisningsdifferentieringogholddannelseindenforrammerneafdenalminde ligeundervisning. AfFinansministerietsrapportfremgårdetendvidere,at: Dererdesudenbehovfortiltag,derkanunderstøtte,atdenalmindeligeundervisningforstås bredere,såbegrænsetstøttesessomenudvidelseafdennuværendeundervisningsdifferen tiering,samtatderskabesbedreindsigtieffektenafforskelligeundervisningsformer. (Finansministeriet2010:20) IennyundersøgelseforetagetafDanmarksEvalueringsinstitut(EVA,2011)kortlæggesdendanskefolke skolespraksis,hvadangårinklusion.iundersøgelsesrapportengivesenredegørelseforskolernesbrugaf forskelligetyperafindsatser,læreresogskolelederessynpåinklusion,lærerneskompetencer,samarbejdet medressourcepersonerogskolernesfysiskefacilitetersamterfaringermedforældresamarbejdeominklu sion.derpegesbl.a.påetsærligtstortikkeopfyldtbehovforkompetencehoslærerneiforbindelsemed inklusion af elever med udviklings og opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD/ADD) og socioemotionelle vanskeligheder. Dererdesenereårudfraetmedicinskellersocialvidenskabeligtudgangspunktgennemførtforskning,der skal bidrage til en forståelse af, hvordan man kan håndtere børn og voksne med særlige behov (se eksempelvisforskningsoversigtenoveradhd,nygaardchristoffersen&hammen,2011).dererdogikketil endanskellerskandinaviskkontekstudarbejdetenerfaringsopsamling,sombeskæftigersigmedbørnmed 1 Interessensesendvidereafdetiltag,derindenfordensenestetidharværetfraUVM,KLogDLvedr.inklusionsi folkeskolen(sefxkommunerneslandsforening,2010;danmarkslærerforening,2011a&2011b;danmarkslærerfor ening,2011). 13

14 særligebehovsetudfraenpædagogiskvinkel.dermanglerderforvidenomforskningenindenforfeltet. Forskningderkanhjælpemedatafdække,hvordanbørnmedsærligebehovsikresdenbedstmuligeskole gangogdermeduddannelse,somsikrerdelsinklusionisamfundet,delssikrerdeskolefærdigheder,somer nødvendigeforatkunnebegåsigisamfundetsidenhen. I2012ersamtligeskoleriDanmarkigangmedatarbejdemedatudvikleenmereinkluderendeskole.Bør neogundervisningsministerchristineantoriniervedatnedsætteetrådgivningsteam,somblandtandet skalhjælpekommunernemedatopstilleklaremålogværdierforinklusionstiltag.overdenæstefireårer dersat60millioneraftildetnationalerådgivningsteam,somskalstøttekommunerneiatinkludereflere børnidagtilbuddene,påskolerneogifritidstilbuddene.dererderforihøjgradbrugforatfåkendskabtil forskning,somkandokumentere,hvilke tiltagder virkeri praksis.dererendvidere brugforatvurdere, hvilkefelterderkunneværeinteressanteellernødvendigeatforskeyderligerei. Måletmeddettereview,hvorherførstetrin,forskningskortlægningen,offentliggøres,erviagennemgang afdennationale,udenlandskeoginternationaleforskningatbelyse,delseffekterafinklusionafelevermed særligebehov,delshvordaninklusionafelevermedsærligebehovkanfindestedmedpositiveffektforalle klassenselever. Denviden,somdettesystematiskereviewvilkunnebidragemed,harstorpraktiskbetydning,Denvilkunne omsættesdirekteipædagogiskpraksis.dettevilkunnebidragetilatfremmeinklusionafelevermedsærli gebehoviskolenpåensådanmåde,atdetøgertrivslenforalleeleverpåetgrundlag,dererforskningsba seret.gennemførelseafdettesystematiskereviewvilsåledeshavebetydningforenstyrkelseafevidensin formeringafpraksisogpolicyvedrørendeinklusionafskolebørnmedsærligebehovidanmarkogandre lande,herundernordenisærdeleshed.sekundærtvilreviewetkunnedannegrundlagfornyorienteringaf feltetsforskning(jf.andrews,2005). 1.2 Reviewspørgsmål Opgavenerfølgeligatafdække,hvilkeeffektfuldemetoderskolenkantageibrugforatinkluderebørnmed særligebehovidenalmindeligeundervisning,oghvilkeeffekterdissemetoderkanforventesathaveforde inkluderedeeleverogdeøvrigeeleveriklassen.dettekanformuleresifølgendereviewspørgsmål: Hvadereffektenaf,atmaninkludererbørnmedsærligebehovigrundskolensalmindelige undervisningoghvilkepædagogiskemetoderanvendthertilvisersigathavepositiveffekt? Herundererdethensigtenatbelysefølgende: 14 Hvordankanforskningenindenforområdetkarakteriseres? Hvordankandeinterventionerogpædagogiskeredskaberherundermetoder,organisationsformer m.m.,deridentificeressomeffektive,karakteriseres? Påhvilkenviskangrundskoleninkludereelevermedsærligebehovidenalmindeligeundervisning, såalleeleverfåretpositivtudbytte?

15 Enbesvarelseafdettesystematiskereviewfalderifølgendetodele: Systematiskforskningskortlægning:Fordetførsteenkortlægningafdeneksisterendeforskningud givetefter Hvilkenpålideligempiriskforskningkanbelysereviewspørgsmålet.Kortlægningen hartilformålatgiveindsigtieffektenafinklusionafelevermedsærligebehovidenalmindelige undervisningigrundskolen.detteindbefatterheridentifikationafundersøgelsermedtilstrækkelig forskningsmæssigkvalitetpåområdet,dvs.undersøgelser,hvisresultaterkangivebelægforviden skabeligtbaseredeanvisningertilpraksis. Systematisksyntese:Fordetandetenanalyseafderesultater,deridentificeresidestudier,der igennemkortlægningenidentificeressomstudieraftilstrækkeligforskningsmæssigkvalitet.altaf hængigafstudierneskvalitetkandetteantagekarakterafenmetaanalyseellerennarrativanalyse. Enmetaanalyseopsummererresultaternekvantitativt,hvilkettilladerkvantitativeudsagnomrela tioners styrke. Principperne for metaanalyser er velbeskrevet i litteraturen (se fx. Borenstein, Hedges,Higgins,&Rothstein,2009;Torgerson,2003).Såfremtdenforeliggendeforskningvisersig ikke at have en karakter, der gør at den er umiddelbart kvantificerbar, vil narrativ syntese blive valgtistedet(jf.popay,etal.,2006).karakterenafensådannarrativsyntesevilafhængeafkarak terenafdenforskning,dererpubliceretindenforområdet. Denforeliggenderapportredegøraleneforresultaterneafdensystematiskeforskningskortlægning. ReviewetgennemføresiøvrigtioverensstemmelsemedDCUsKonceptnotatsamtDCU snotatomforsk ningskvalitet Effektforskning og inklusionsforskning i teoretisk belysning Effektforskningoginklusion Gennemdesidsteca.30årharderværettaltominklusionbådemedetpolitiskogfagligtfokus.Itaktmed intentionerneomatudviklemereinkluderendeskolererdentraditionellespecialundervisningerstattetaf enmangfoldighedafinterventionsogstøtteformer,udenatmannødvendigviskendereffektenafdemi denuddannelsesmæssigepraksis. Udviklingenafeffektundersøgelseridetpædagogiskeområde Effektundersøgelserpådetpædagogiskeområdeerforekommetdesidste40år.Derfindesflerepublikati oner,somgennemgårfeltetshistorie(fxteddlie&reynolds2000;mortimore1991).derersketenstor udviklingpåfeltet,ogoverordnetkanfemfaserbeskrives: 2 Frastartenvarreviewetsattilforskningenudgivetfra1990ff. 15

16 16 1. Denførstefasestartedei60 ernesomenkritiskreaktionpåforskningafbl.a.colemanetal.(1966), derkonkluderede,atskolerhavdeenyderstbegrænseteffektpåeleversoutcomeisammenligning medeffektenafelevensegneevnerogsocialebaggrund.bernstein(1968)udtaler: schoolsmake nodifference og educationcannotcompensateforsociety.idenneforståelsesrammebegyndte forskeresomrutteretal.(1979)ogmortimoreetal.(1988)atudarbejdeempiriskeskolestudier, hvordetderforegikiskolenblevtillagtselvstændigbetydningforelevernesudbytte. 2. Imidtenaffirsernestartededenandenfase,hvorforskerebegyndteatudnyttemultilevelmetodo logierogmetodisksofistikerededesign.dissestudierbegyndtevidenskabeligtatpåvise,atskolers organiseringharendirekteeffektpåeleversoutcome.derblevsetpåstabilitetenafskolenseffekt over tid, konsekvens af skolens effekt på forskellige outcome, forskellige effekter på elever med forskelligebaggrundskarakteristika,effektenafstørrelsenafskole,oglangtidsvirkningenafskoleef fekter(reynoldsetal.,2011). 3. Dentredjefasestartedeistartenaf90 erne,hvorfokusprimærtvarpåatfindeårsagertil,hvorfor skolerhavdeforskelligeeffekter.underdennefaseblevderudarbejdetendelbetydningsfuldere viewsaffeltetfxscheerens&basker(1997)ogreynoldsetal.(1996). 4. Midti90 ernestartededenfjerdefase,somstadigeraktuel.deterunderdennefase,atforsk ningsfeltet bliver internationalt samtidig med, at en sammenslutning af eller en synergi af frem gangsmådergenereresved,fxatskoleeffektforskereindgåritætintellektueltsamarbejdemedsko leforbedringsforskereogpraktikere.internationaltsamarbejdeomforskningiforskelligelande,og effekterneafforskelligeforskningsoglandetraditionermedførte,atfeltetudvikledesighurtigt. Efteratskoleeffektforskereogskoleudviklingsforskerebegyndteatsamarbejde,udvisteeffektfor skerestørreforståelseforskoleudviklingsforskerneskvalitativemetoderogmerekulturellesynpå skoleprocesser,hvoreffektforskeretidligereihøjeregradhavdeinteresseretsigforskolersformel leorganisering. 5. Sidstefasestartedesenti2000ogerstadigunderudvikling.Fokusforeffektforskereerblevetme redynamisk,idetdeharbevægetsigvækfraatanskueuddannelsesomenstabilforanstaltningtil atanskueuddannelse,sometfelt,derharflereniveauer,sominteragererogopnårvarieredeout comes(creemersetal.,2008).samtidigmeddennenyedynamiskeanskuelseafskolererderen forpligtelsetilatanvendenyerestatistiskeanalyser,sommuliggøretableringenafenindirekteog direkte forbindelse mellem uddannelsesfaktorer og elev outcomes. I 2001 fremlagde Præsident BushennylovgivningforuddannelsesområdetiUSA NoChildLeftBehind,somharhaftstorin ternationalbetydningforuddannelsesforskningen.detfremhævesfleregangeilovgivningenatin terventionerogpraksisskalværevidenskabeligtfunderet.ilovgivningendefineresvidenskabeligt funderet, som det at benytte kvantitative metoder og randomiserede eksperimentelle design, fremfor kvalitative metoder. Dansk Clearinghouse rapport Viden om input, proces og udbytte i grundskolen (Christensenetal.,2011),erenafdenyesteinternationalebidragpådettefelt.Rap portenerudarbejdetpåbaggrundafdetsystematiskereviewomdengodeskole,hvorformålet medreviewetvaratundersøge,hvilkekarakteristikadererveddengodeskole,somskaberønske devirkningerhoseleverne.

17 Effektundersøgelserogspecialpædagogik IDanmarkbegyndtemanislutningenaf70 erneatovervejeeffektenafsærforanstaltninger,specifiktinden fordøgninstitutionsområdet.dettevarikkeiforholdtilinkluderendepraksis,menvedrørendesegregerede foranstaltninger,ogdetvardogetforsøgpåatvurdereominterventioneriforholdtilbørnmedsærlige behovoverhovedethavdedentilsigtedevirkning. Idetidligedanskeundersøgelser,derblevforetagetafbørnogungefrapædagogisk/psykologiskeogpsyki atriskeinstitutionstyper,varetafhovedformåleneenvurderingafforanstaltningenseffekt(fxhenriksen& Rothe1959,Scherner1970ogGarling&Jarbøl1974). Imidt70 ernegennemførtesocialforskningsinstituttetpåbaggrundafdetbegrænsededanskeerfarings grundlag et større litteraturstudie, der dækkede hovedparten af de internationale publikationer på det socialpædagogiskeområde(lihme&palsvig1977).forhåbningenomatfindesikremetodertileffektun dersøgelserblevdogikkeindfriet,ogdetanføresilitteraturstudietsforord,atdehidtidigeforsøgvaren kendenaive,idetendefineretogbegrænsetbehandlingsindsatsikkekunneundersøgesisoleret. NorgeerdetlandiNorden,hvorderergennemførttidligeeffektundersøgelserafspecialundervisningen, somfxharvist,attolærerordningerikkealtidhardenønskedeeffekt(dalen1984).frastartenafintegra tionsbestræbelserne i 1960 erne over enhedsskolens indførelse i 1975 til ønsket om udviklingen af den inkluderendeskolei1994harantalletafeleverispecialklasserværetstigendesiden1985(dyssegaardetal. 2007).Hvisidealetomudviklingenafmereinkluderendeskolerskalrealiseres,erdertydeligvisbrugfor grundigeeffektundersøgelserogsåafspecialundervisningensorganisationsformer,såledesatdeinterventi onersomiværksættespåskolernereeltstøtterudviklingenafeninkluderendepraksis. Detdergøreffektundersøgelservanskeligeatgennemføreindenfordetpædagogiskeområde,eriførste rækkefølgende:definitionafbegrebeteffekt,vurderingafeffektogetableringafenundersøgelsesmodel. Indledningsvistskalforskerendefinere,hvadformåletmedinterventioneneroghvilkeneffekt,deterder skalmålespå.herefterskalforskerensikresig,atdetdermålespåvirkeligerinterventionenseffekt.her kannævnestobetydeligefejlkilder:modningoghistorie.vedmodningforståsallebiologiskeogpsykologi skeprocesser,somgiverændringerhosundersøgelsesgruppenuafhængigtafinterventionen.someksem pelkannævnesbedringeriadfærdhosbørnmedadhdlignedeadfærditaktmed,atdebliverældre,og somvilleværeforekommetuansetombarnethavdeværetudsatforenintervention.vedhistorieforstås begivenheder, som uafhængigt af interventionen forårsager ændringer omkring undersøgelsesgruppens medlemmer.derkanfxværetaleomlærerskift,ændringerikommunensfritidstilbudmm.skalenunder søgelsesmodel kunne sige noget om en interventions effekt, skal der stilles visse krav til den anvendte forskningsmodel,somanvendes,dvs.tiludvælgelsenafundersøgelsesgrupperogkontrolgrupper,samttil dentidvisefordelingafmålingeroginterventionen(egelund,1990). Effektforskningindenfordetpædagogiskeområdekanbetragtessomforskningskonglomerateriforskellige områder:forskningomlæreradfærd,curriculum,grupperingafelever,skolersorganisering,oguddannel seslovgivning.detoverordnedeformålindenforeffektforskningafdetpædagogiskeområdeeratvurdere, hvilkefaktoreriundervisning,curriculumoglæringsmiljø,derkangiveendirekteellerindirekteforklaring påelevoutcome,nårdertageshøjdeforelevernesbaggrundiforholdtilevner,socialøkonomiskstatusog tidligerefærdigheder. 17

18 Effektforskningominklusion Inklusion som forskningsfelt er teoretisk multidisciplinært. Inklusion er funderet på både pædagogiske, psykologiskeogsociologisketeorier,hvorfaktorerfradetbredeteorifeltindgår.effektundersøgelserinden fordenpædagogiskeforskningminderikkeomdenmedicinskeforskningmeddobbeltblindforsøg.ieffekt forskningenanvendesformerforkvasieksperimentelleogeksperimentelledesign,hvorforskelligepæda gogiskeindsatsersammenlignesogevalueres. Evalueringenafenindsatsellerinterventionforegårvedatanvendefør,under,ogeftermålinger,hvor udviklingenfølgesunderforløbet.målingernekanbeståaftestningmedstandardiseredeprøver,vurderin gerfraforældre,lærere,pædagogerogelever,ogvedklasserumsobservationer.detervæsentligtiforhold tileffektundersøgelser,atmålingerneikkekunbeståraffagligevurderinger,menogsåafsocialeogperson lige kompetencer og vurderinger af trivsel. Endvidere skal der være en redegørelse for indsatsen både i forholdtilledelse,organiseringogressourceforbrug.kvasieksperimentelleogeksperimentelleundersøgel serkansuppleresmedfollowback/followupforløbsundersøgelser. Hofstetter og Alkin (2002) har systematisk gennemgået 30 års effektforskning med særlig henblik på at vurdere,omderereneffektaf,atinstitutionerellerinterventionerbliverevalueret.defremhæver,atder ikkeerenighedomhvilkemetoderellerhvilkefremgangsmåder,dererbedsteegnedetilatudføreeffekt undersøgelser.demenerdog,atevalueringsresultatertydeligvisbidragertilatmindskeusikkerhedogflyt tefokustildeprocesser,derinfluererpåindsatserne. IDanmarkerspecialpædagogiskeindsatserknyttettilinklusionmegetforskellige,ogdeertilpassetdeen kelteelever(egelundetal.,2009).dererstorforskelpå,hvordanindsatserneydes,oghvilkeressourcerder ertilrådighedfralærerteamtillærerteamogskoletilskole.deterderforvanskeligtatudvælgeinternatio naltmåleinstrumenter,hvorallesiderafelevforholddækkes. Inklusionharværetdrøftetigennemdesidste30år.Detharværetsværtatfådefineret,hvadinklusion specifiktkræver,ellerhvilkeinterventioner,derhareneffektiforholdtildeenkelteeleversfagligeogso cialeudvikling.indtilforfåårsidenhardiskussionenomudviklingenafmereinkluderendekulturerpåsko lerprimærthaftenidealistiskogideologiskniveau. IdesenereårersamtligekommuneriDanmarkvedatomsætteidealetominklusiontilpraksis.Itaktmed atkommunerneogdeenkelteskolererigangmedatudviklederesskolerieninkluderenderetning,er efterspørgslenpåstrategier,dererevidensinformerede,steget.kommunerneståroverforenstorudfor dring i udviklingen af deres skoler og i denne forbindelse, har lærerne brug for adgang og kendskab til forskningominklusion,såledesatdekantageetevidensinformeretudgangspunkttilderesundervisnings praksis.evidensinformeretundervisningsstrategierdefineresafmitchell(2008)som: clearlyspecifiedteachingstrategiesthathaveshownincontrolledresearchtobeeffective inbringingaboutdesiredoutcomesinadelineatedpopulationoflearners. Påtrodsaf,ateffektforskningindenfordetpædagogiskeområdeikkeeruproblematisk,ogatderfortsater behov for yderligere forskning på området, er der dog på nuværende tidspunkt nogen viden om, hvilke undervisningsstrategierderfremmereninkluderendepraksis.deterfortsatsådan,atderkanværelangt mellemforskningensresultaterogpraksis.detteskyldesblandtandet,atendelforskningfortsatikkeeri 18

19 entilgængeligformforlærere.dettesystematiskereviewerrettetmodatformidleforskningtilpraktikere påenstruktureretogforståeligmåde. 1.4 Reviewgruppe IforbindelsemedopgavensløsningharClearinghousenedsatenreviewgruppemedfølgendemedlemmer: ProfessorBengtPersson,InstitutionenforPedagogikk,HøgskolaniBorås,Sverige Post.docNilsBreilid,Instituttforspesialpedagogikk,UniversitetetiOslo,Norge ProfessorAndersHolm,CenterforGrundskoleforskning,AarhusUniversitet Professor Susan Tetler, forskningsprogrammet Social og specialpædagogik i inkluderende perspektiv,aarhusuniversitet ProfessorNielsEgelund,direktør,CenterforStrategiskUddannelsesforskning,AarhusUniversitet. Gruppen er sammensat, så den repræsenterer forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske tilgangetilinklusionsforskningpåhøjesteniveauiskandinavien. Isammenhængmedudarbejdelsenafdennerapportkanfølgendebemærkes: Fordetførsteerdetsikret,atderikkeharværetinteressekonflikterfornogetreviewgruppemedlemsved kommende.haretreviewgruppemedlemdeltagetiudarbejdelsenafenundersøgelse,somermedidenne kortlægning,ergenbeskrivelseogkvalitetsvurderingafundersøgelsengennemførtafandremedlemmeraf reviewgruppen.tættesamarbejdsrelationeriøvrigtmellemreviewgruppensmedlemmmerogfeltetsfor skereerderogsåtagethøjdeforvedfordelingenafforskningsprojektermellemreviewgruppensmedlem mer. Fordetandetharreviewgruppen,udoverderessamarbejdemedClearinghouseomvurderingenafforsk ningskvalitetenafdeinkluderedeundersøgelser,fungeretsomreviewerepåreviewprocessenialmindelig hedogdennerapportisærdeleshed. 1.5 Rapportens opbygning Kapitel2beskriverdetmetodiskegrundlag.Heromtalesdebegrebsmæssigerammerforarbejdet,dedata baserogprofiler,someranvendttilatfinderelevanteundersøgelser.dernæstbehandlesscreeningenafde mangefundfrasøgningerne.endeligbehandlesdefremgangsmåder,derertagetianvendelsetilatuddra gedataafrelevanteundersøgelser. Kapitel 3 karakteriserer i almen forstand alle inkluderede undersøgelser, som er fundet ved hjælp af de fremgangsmåder, der er omtalt i kapitel 2. Her gives i første omgang en karakteristik af hele materialet udenatinddrageovervejelseromforskningskvalitet.dernæstomtalesresultatetafvurderingenafforsk ningskvaliteten. Ikapitel4behandlesdeundersøgelser,somforskergruppenogClearinghouseharvurderetsompålidelige, dvs.deundersøgelser,dererblevettillagtenmiddelellerhøjevidensvægt.formåletmeddettekapiteler 19

20 at vurdere, om det fundne materiale muliggør forskningssyntese. Heri indgår at pege på, hvilken type forskningssynteseermulig. Derertreappendikserirapporten.Kapitel5gengiverdesøgeprofiler,someranvendtitilknytningtilKapi tel2.ikapitel6giveseteksempelpå,hvordanengenbeskrivelseafenundersøgelseergennemført. Kapitel7gengiverreferencernetilde43undersøgelsermedevidensvægtmediumellerhøj,hvissyntese mulighederdiskuteresikapitel4. Kapitel 8 giver en samlet oversigt over alle de undersøgelser, der indgår i denne forskningskortlægning. Kapitel9giverensamletreferenceoversigtoverdekortlagteundersøgelser.Kapitel10opstillerdereferen cer,somkommentartekstenidennerapporthenvisertil. 20

21 2 Metoder anvendt i reviewet 2.1 Design og metode Denforskningskortlægning,derhermedoffentliggøres,ergennemførtpådetgrundlag,dererbeskrevetito notaterfradanskclearinghouseforuddannelsesforskning:konceptnotatognotatomforskningskvalitet. Kortlægningenergennemførtvedatgennemgåenrækkefaser/processer,eksplicitogtransparent.Rede gørelsenidettekapitelbelyserdettenærmere. IarbejdetharDanskClearinghouseforUddannelsesforskninganvendtetsoftware,EPPIReviewer,somer særligtudviklettilarbejdemedsystematiskereviews.eppireviewersikrerbl.a.transparensireviewarbej det.softwarenermeredetaljeretbeskrevetpåproducentenshjemmeside: Dettransparenteogeksplicitteeretprincip,dererheltafgørendeforforskningialmindelighedogsyste matiskereviewsisærdeleshed.dettegælderogsåefteroffentliggørelseafdenneforskningskortlægning. Allegenbeskrivelserafdeninkluderedeforskning(senedenfor,Afsnit2.5),ertilgængeligeifølgendedata base: 2.2 Begrebsmæssige afgræsninger Idenneforskningskortlægningerderiudgangspunktetledteftersvarpåreviewspørgsmålet: Hvadereffektenaf,atmaninkludererbørnmedsærligebehovigrundskolensalmindelige undervisningoghvilkepædagogiskemetoderanvendthertilvisersigathavepositiveffekt? Vedgennemførelsenafforskningskortlægningeneranvendtdissebegrebsbestemmelser: Børnmedsærligebehov Vedsærligebehovforståsidennesammenhængbørn,derbrydermedalderssvarendegældenderegler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen,&Kostøl,2009).Derfokuseresmedreviewetsåledesisærliggradpåbørn,derhenvisestil specialundervisningmedbaggrundiudviklingsforstyrrelser,psykiskelidelsersamtsocialeogmiljøbetingede vanskeligheder. Idettereviewindgårikkeundersøgelser,deraleneforholdersigtilbørnmedfysiskefunktionsnedsættelser (syn,hørelse,bevægeapparat),syge børn(muskelsvind,cancer,epilepsi),elleralene til børnenes kønog etnicitet. 21

22 Ireviewetindgårikkeundersøgelser,somudelukkendefokusererpåsærligtbegavedebørn. Effekt Atnogethareffektvilsigeatderforeliggerenkausalrelation.Detbetyder,atvi,hvisvived,atAfølgeraf B,kansige,atBerårsagtilA.Inærværendereviewvilderblivearbejdetmedtreformerforeffekt: Kognitiveffekt:Effekterpåelevernesskolemæssigepræstationer Socialeeffekter:Effekterpåelevernessocialefærdighederogpåklassenssocialemiljø Trivselsmæssigeeffekter:Effekterpåmobning,glæde,sygdomogsundhedblandtbørnene Derstillesikkekravomatfindeeneffektpåbådeelevermedspeciellebehovsamtalmindeligeelever.Det ertilstrækkeligtmedeffektpåénafelevgrupperne.derindgårikkeundersøgelser,hvordeterelevernes egnelærere,somerenestekildetilvurderingafeffekt. Elever Elevererbørnmedellerudensærligebehovidenundervisningspligtigealdersamt10.klasse,dvs.ca.56 tilca.1617årgamle. Inklusion Reviewettagerudgangspunkt 3 idanmarksevalueringsinstitutsdefinitionafinklusion: Deltagelseilærings fællesskabetvilsige,atelevenbefindersigsammenmedogdeltageraktivtisammeundervisningogfælles skabsomsineklassekammerater,ogatelevenderudoverharoptimaltudbytteafogudviklerpositiveselv billederpåbaggrundafdeltagelseilæringsfællesskabet."(eva,2011,12). Vedinklusionforståsidennesammenhængdeltagelseilæringsfællesskabet.Detvilsige,atelevenbefinder sigsammenmedogdeltageraktivtisammeundervisningogfællesskabsomsineklassekammerater.ibe grebetinklusionindgårtilligedette,ateleverfårsammeudbytteafogudviklerpositiveselvbillederpåbag grund af deltagelse i læringsfællesskabet. I dette review er opmærksomheden rettet mod at undersøge omfangogtilstedeværelseafdesidstnævntevirkningerafinklusionstiltag.derforforudsættesdeikkeide indledendeanalyser devilderimodindgåiredegørelsenforresultater. Pædagogiskemetoder De indsatser/foranstaltninger/metoder/interventioner, som har interesse i dette review er sådanne, der ikkeerrentfagligeellerfagdidaktiske.fxindgårikketilgangesomaleneisitindholdsøgeratafhjælpetræk i dyskalkuli eller dysleksi. Indgår en sådan tilgang sammen med andre ikkefaglige bliver de inkluderet. I forbindelsemeddetseneresyntesearbejdevileksisterenderentfagfagligesystematiskereviewseventuelt kunnemedinddragesianalysen. Indsatserderudelukkendeindeholderekstracurriculaaktiviteter(såsomskolebands,enrenfritidsaktivitet) indgår kun såfremt de også undersøger interne curriculære aktiviteter (klasserummet/skolen skal være medienellerandengrad). Overgangsforanstaltningertilarbejdsmarkedetindgårikke. 3 Ivorbestemmelseafbegrebeterordet samme,derindgårieva sbestemmelse,erstattetafordet optimalt. 22

23 Grundskole Grundskoleforståssomden/deoffentligeskole(r),dervaretageruddannelsenfrabarneter56årtildeter 1617år(DK:Folkeskolen).Andreinstitutionersomfxdagtilbud,privatskole,specialskole,erhvervsskoleog gymnasiumindgårikke. Tidsmæssigafgrænsning Derergennemdesenereårsketenudviklingidiagnosesystemerneindenfordetpsykiatriskefelt,bl.a.er diagnosendampgledetudognyekommettilsomdiagnosenadhd/add.såledeshardenforskningsmæs sige forståelse og karakteristik af børn med særlige behov, ændret sig. Reviewet blev derfor oprindeligt afgrænsettidsmæssigttilstudier,dererpublicereti1990ellersenere.indledendesøgningervisteher,at derikkevilblivefundetvæsentligerelevantestudierafældredato. Denmarkanteændringitilgangentilfeltet,somSalamancaerklæringenfra1994indebærer,harbevirket, atdetundervejsireviewprocessenblevbesluttetatsættedettidsmæssigeperspektiveftersalamanca,dvs. 1994ff. Geografiskogsprogligafgrænsning Geografiskafgrænsesreviewetpåfølgendemåde:DerinddragesstudierfraEUlandesamtøvrigeSkandi navienogschweiz,usa,canada,newzealandogaustralien.denneafgrænsningforetages,dadisselandei deresopbygningafskolesystemogtilhørendespecialundervisningharenstruktur,derdelsminderomdan skeforhold,ogderforforventestilenvisgradatkunnegeneraliserestildanskeforhold,delsharetbehand lingssystem,dergivermulighedforatdiagnosticerebørn. Reviewetssprogligeuniverssættestil:engelsk,tyskogfransksamtskandinaviskesprog(dansk,norskog svensk).detteskerbl.a.fordiensonderingafforskningsfeltetikkehargivetindikationerpå,atstudiermed deefterspurgtedesignspublicerespåandresprog. Dererovenforredegjortforreviewetsscope,somdetvarsatiudgangspunktet.Efterscreeningen,behand letiafsnit2.4,blevdetimidlertidbesluttetyderligereatpræciserescopet.detteomtalesiafsnit Søgning Deovenståendebegrebsmæssigevalg,ergrundlagetforvalgafdatabaserogressourcersamtsøgeprofiler tilanvendelseidisse. SøgningererforetagetafClearinghouseisamarbejdemedDanmarksPædagogiskeBibliotekogomfatter perioden1990ff.reviewgruppenharhaftlejlighedtilatkommentereogtilpasseallesøgninger.desuden hardehaftmulighedforatsuppleresøgningermedreferencer.gruppenharudnyttetdissemuligheder. Tabel2.1herunderviserhvilkedatabaser/ressourcer,dererafsøgt,hvornårdeerafsøgtogantalletafhits. 23

24 Ressource Søgedato Hits Evidensbasen 09/12/ ERIC1(Proquest) 07/12/ Psychinfo(proquest) 07/12/ Sociologicalabstracts(proquest) 07/12/ CanadianEducationIndex (Proquest) 07/12/ AEI 12/12/ FisBildung 15/12/ Libris 16/12/ Bibliotek.dk 02/01/ Skolporten.com 16/12/11 14 Bibsysforskdok(Norge) 18/12/ BEI 12/12/ SSCIWebofScience(ISI) 15/12/ EducationResearchComplete 13/12/ ReferencerfraReviewGroup kontinuert 10 Referencerfrareferencer Kontinuert 2 Nøgletidsskrifter 24/11/ Tabel2.1:Databaser/ressourcer,dererafsøgt Baserogressourcerneitabellenerdisse: EvidensbasenerDanskClearinghouseforUddannelsesforskningsdatabase,derindeholderopdate redebeskrivelserafdeudenlandskeoginternationalesystematiskereviews,dererudgivetafde storeudenlandskeoginternationaleevidensinstitutionerpåuddannelsesforskningensområde. ERICerdenstørstestørstepædagogiskedatabaseiverden.Denerafsøgtiversionenhosdatabase udbyderen,proquest.ericermestdækkendepådenangloamerikanskeforskning,mendækkerog såandenuddannelsesforskning. Psychinfoerdenbedsteinternationalekildetildenpsykologiskeforskning.Denerafsøgtiversio nenhosproquest. SociologicalabstracterogsåsøgtiversionenhosProquest.Deterverdensstørstesociologiskeda tabase. CanadianEducationIndex,derogsåerafsøgtviaProquest,erdencanadiskepædagogikdatabase. Dendækkerbådeengelskogfransksprogetpædagogisklitteratur. 24

25 AEI,AustralianEducationIndexerdenaustralskedatabasemedpædagogisklitteratur.Denharet vist,menikkefuldstændigtoverlapmederic.basenerafsøgtiversionenfradatabaseudbyderen Dialog. Fisbildungerdenstørstedatabasefortysksprogetpædagogisklitteratur.Denindeholderudoverlit teraturenfratyskland,ogsålitteraturfraøstrig,svejtsogandrelandemedudgivelserpåtysk. Librisindeholderblandtandet.densvenskebogfortegnelse,somogsåindeholdersvenskpædago gisklitteratur. Bibliotek.dkindeholderblandtandetdendanskebogfortegnelse,somogsåindeholderdendanske pædagogiskelitteratur. Skolporten.comeretvigtigtsupplementtilLibrisderbl.a.giverensystematiskoversigtoversven skedoktorafhandlingeriuddannelsesforskning. Bibsysforskdokerdennorskedatabaseovernorskforskningfremtil2011somogsåindeholderpæ dagogikoguddannelsesforskningen. BEI,BritishEducationIndex,erdenbritiskedatabasemedpædagogisklitteratur.Denharetvist, menikkefuldstændigtoverlapmederic.basenersøgtiversionenhosdialog. SSCI,WebofScienceerafsøgtiISIversionen.Basenindeholderenoverordentligstormængdesam fundsvidenskabeligereferencerogdissescitationer. EducationResearchCompleteerendatabase,dergiveradgangtilénafdemestkomplettesamlin gerafpædagogisketidsskriftartikler.denharetvist,menlangtfravoldsomtoverlapmederic. ReferencerfraReviewgruppen:UndervejsiprocessenkomderforslagfraReviewgruppen,somikke alleredevarfundet. Referencerfrareferencer:efterreviewetsendeligescopevarsatblevdertilføjetnødvendigerefe rencerfrainkluderedeundersøgelser. Håndsøgningaftidsskrifter:Vedsidenafdissemangesystematiskeemnesøgningeridatabaserne, såeralleartiklerfra1990fffradeførendeinternationaletidsskrifteriinklusionsogspecialpæda gogikblevetuploadetieppireviewer.dettesketeforatdobbeltsikreataltrelevantfaktiskblev fundet. De 11 således udvalgte tidsskrifter optræder alle på den danske forskningsindikatorliste overcentraleogførendepubliceringskanalerpåfagfeltet. Veddennedobbelteprocedure(systematiskemnesøgningoggennemgangafdecentralepubliceringskana lerforforskningen)erdetsikret,atkortlægningenfårfatiforskningenfradenstørstedelafdenindustriali seredeverden.isproglighenseendeerdersøgtefterforskningpåengelsk,tysk,franskogskandinaviske sprog. De søgeprofiler, der er anvendt, er formuleret, så forskningskortlægningens begrebsunivers udtrykkes i hvert af de afsøgte ressourcers søgegrænseflade (emneord, klassifikationssystemer og/eller fritekstsøg ning). Isøgningerneerderikkesøgtefterforskelligenavngivnevirkningerafinklusionsindsatser.Ensådansøgning vilikkekunnegennemføresmedsikkertresultat.derimoderdersøgtefterinklusion,såledessombegrebet erbestemtovenfor.sorteringpåvirkningererderforforetagetefterfølgende. I den udstrækning de enkelte databaser har muliggjort dette, er der søgt efter empirisk forskning. Med baggrundidenrelativtåbnebestemmelseafdeforskningsdesign,deriudgangspunktetanvendesidenne 25

26 forskningskortlægning,erderkunibaser,dermuliggørdette,søgtefterbestemteforskningsdesign.sigtet medsøgningerneharværetatfindefremalforskningominklusion.sorteringpåforskningsdesignerførst gennemførtefterfølgende. Ikkesærligoverraskendeerderderforfundetoverordentligmegetmateriale.Iscreeningen(seAfsnit2.4) har der derfor været meget materiale, der skulle sorteres fra på grund af manglende relevans. Dette er imidlertiduundgåeligt,nårdersomherønskesenfuldstændigdækningaffeltetsforskning. Detsamledefundnematerialeomfatterheleinklusionsforskningenbegrænsetitidogrumsomforanbe skrevet. Det er dette samlede store materiale, som efter screening, baseret på reviewspørgsmålet, er grundlagetfordenneforskningskortlægning.hererdetunderforstået,atandrespørgsmålvilkunnestilles tilmaterialet ogatdetogsåvilgivemulighedforatbesvaredisse. DekonkretanvendtesøgeprofilerergengivetiKapitel5,Appendiks Screening Derersøgtmedmetoder,dersikrer,ataldenønskedelitteraturfindes.Foratsikredetteerdetuundgåe ligt,atderogsåfindesenstormængdeikkerelevantlitteratur.detteerforbundetmedforholdet:søgnin germedhøjpræcisiongiverfå(netoppræcise)hits,medenssøgningermedlaverepræcisiongiverflerehits bådeflerepræciseogflereupræcisehits. Endelafdatabaserne,dererafsøgt,haroverlap.Derforhardetværetnødvendigtatfjernedubletter.En givenreferenceskalnaturligviskunoptrædeéngang.dererfjernet449dubletter. Screeningafreferencerharfundetstedalenebaseretpåvurderingafrelevans.Detersåledesalenescopet fordettereview,somdeterformuleretiafsnit2.1,derharspilletenrolleherfor:fx,erdertaleomenun dersøgelse,sominddragervirkningpåeleverneafinklusion?erdertaleomenprimærrapporteringafen undersøgelse? Angår undersøgelsen offentlige grundskoler? Den kvalitet som forskningsrapporteringen måttehaveersletikkeindgåetiscreeningen.detteforholdspillerførstenrolle,efterallerelevanteunder søgelsereridentificeret. DetermedarbejderefraClearinghouse,somhargennemførtscreeningenisamarbejdemedreviewgrup pen. Efteratdublettervarfjernet,varder10494unikkereferencertilbage.Disseerscreenetienprocesmedto faser:referencescreeningogfuldtekstscreening. DetsamlederesultatetafscreeningenstoprocessereriTabel2.2herunder: 26

27 Grundtileksklusion/inklusion Grundforklaret Antal Forkertscope IkkeomEffektpåeleverafinklusion/inklusionstiltag 6295 Forkertdokument Ikke dokument der redegør for empirisk forskning. Fx policy 2369 dokumenter, anmeldelser, opinion papers, manualer, lærebø ger, bibliografier, teoretiske papirer, filosofiske analyser, rent forskningsmetodologiskebidrag. Forkertforskning Dokument,derikkebidragermeddataogresultaterfraoriginal 501 forskning,fxkunforholdersigtilforskningudførtograpporteret afandre.systematiskereviewsinkluderesdog. Forkertskolemæssigkontekst Ikke om inklusion I primær eller lavere sekundærskoler fx om 581 eleverispecialskole,privatskoleelleromeleverpåandreuddan nelsesniveauerendgrundskolen. Forkertsocialkontekst Referencengiverikkedataogresultaterfranordiskelande,EU 329 lande,schweiz,usa,canada,australien,newzealand. Markering utilstrækkelige op Utilstrækkeliginformationtilsikkerscreening 0 lysninger Forkertpubliceringstidspunkt Dokumenterpubliceretfør Inkluderet Originalempiriskforskningomeffekterpåeleverafinklusionaf 418 elevermedsærligebehovialmenundervisningigrundskoler. Tabel2.2:ReferenceriEPPIReviewersorteretefterkategorier Fase 1: Referencescreening De10494referencereriEPPIreviewerensorteretikategorierne,somanførtiTabel2.2. Iførsteomgangerdersorteretpåbaggrundafoplysninger,derfindesomreferencernedirekteideafsøgte databaserdvs.titler,abstractsosv.selvesorteringen,eksklusionellerinklusion,ersketsystematisk: Eksklusionerkunsketpåsikkertgrundlag.Undervejsiprocessenharmangereferencerværetmidlertidigt placeretunder: Markeringutilstrækkeligeoplysninger.Førstnårdervarskaffetyderligereinformationer omreferencen,ellernårdetdokument,somreferencenviserhentilblevskaffet,harreferencenkunnet fjernesfradenneplacering. Vedafslutningenaffase1screeningenvarder505inkluderedereferencer. Som det fremgår af tabel 2.2 er eksklusions og inklusionskriterier formuleret i overensstemmelse med forskningskortlægningensscope,somdeterbeskrevetiafsnit Fase 2: fuldtekstscreening Altderikkesikkertkunneekskluderesifase1screeningen,dvs.foreløbigtinkluderet,erderefterfremskaf fet.alledefremskaffedebøger,rapporterogartiklererderefterscreenetpåbaggrundafdenfuldetekst. Efterfuldtekstscreeningenvarder418inkluderedereferencer. 27

28 Screeningsprocessensomhelhederfremstilletitabel Iteration: Fastlæggelse af forskningskortlægningens endelige scope 418inkluderedereferencer(derrepræsentererlidtfærreundersøgelser)erenaltforstormængdetilat detmetodiskogpragmatiskermuligtatgennemføreenforskningskortlægningforsletikkeattaleomen forskningssyntese. Detharderforværetnødvendigtatreduceredetoprindeligescopeforforskningskortlægningen.Kernein tentionenmedforskningskortlægningenerfastholdt,menscopetsøgesreduceret. Kerneintentionen i dette review er at besvare spørgsmålet: Hvad er effekten af, at man inkluderer børn medsærligebehovigrundskolensalmindeligeundervisningoghvilkepædagogiskemetoderanvendthertil visersigathavepositiveffekt? Det stillede spørgsmål lægger op til inddragelse af forskningsdesigns, som (potentielt) kan bidrage med viden om effekter af inklusion. Studier der alene anvender metoder fra aktionsforskning, etnografien eller holdningsundersøgelser (views studies) kan ikke bidrage med sådan viden. Det er derfor blevet besluttet, at studier, der alene anvender designene: etnografi, aktionsforskning eller holdningsundersøgelse, ikke indgår i scopet. I1994blevSalamancaerklæringenoghandlingsprogrammetforspecialundervisningvedtagetmedintenti onenom,atspecialundervisningistørstmuligtomfangbørforegåsominkluderendeundervisning.efter 1994erderderforkommetetøgetfokuspåinklusionafelevermedsærligebehovidenalmindeligeunder visning.dererderudoveridesenesteårgennemførtflerereviews,derpåforskelligvisundersøgerdette og tilgrænsende spørgsmål (fx Evans, 2004). Den ældre relevante forskning indenfor området vurderes derforalleredeatværegodtbehandletitidligeresystematiskereviews,somvilkunneinddragesiforholdtil syntesedannelse.pådennebaggrunderdetrimeligtatgennemføreentidsmæssigafgrænsningafreviewet, deraleneomfatterforskningudgivetefter1994. Detsvar,derefterlysesomeffekter,kanbådeangåelevermedsærligebehovogeleverudensærligebe hov,someleverneundervisessammenmed.effekternekanligeledesfordelespåomdehandleromfagligt udbytteog/ellersocialtudbytte. AlleStudierpubliceretfør1995ogallestudiermedrentetnografisk,aktionsforskningellerholdningsunder søgelsesdesignerførstekskluderet.herefterresterededer279undersøgelser.disseerdereftersorteret ogindsatimatrixenanførtitabel2.3herunder: 28

29 A B C D Både fagligt udbyt Entenfagligt udbytte Fagligtudbytte Socialkompetence socialeholdninger teogsocialkom petence sociale EllerSocialkompe tence socialehold holdninger ninger 1 Elevermedsærligebehov Almindelige elever i skole, hvor inklusionfindersted BådeelevermedsærligebehovOg almindelige elever I skole, hvor inklusionfindersted Enten elever med særlige behov Eller almindelige elever I skole, hvorinklusionfindersted Tabel2.3:Studiersorteretefterelevogeffektkategorier. Aftabel2.3fremgårdet,hvilketendeligtscopederervalgtforreviewet.Deterde65studiersompåén gangundersøgerbådefagligtudbytteogsocialkompetencesocialholdninger,enteniforholdtilelevermed særligebehovelleriforholdtildealmindeligeeleveriskole,hvorderfinderinklusionsted.fordetvalgte scopetalerførstogfremmest,atdetlæggeroptilatundersøgevirkningerafinklusionstiltagbredt,dvs.i overensstemmelsemeddenbreddeogdeintentioner,dererindeholdtiinklusionsbegrebet.iinklusions begrebeterderpåéngangbådefokuspådeforskelligeelevgrupperogdeforskelligeønskedevirkningeraf inklusion.alternativemuligescopes,fxkoncentrationpådefagligevirkninger,villeogsåhaveværetgen nemførlige,mensådannerammerkundeleafbegrebetforinklusion,ogmåderforskønnesmindrerele vante.dererforetagetenvalideringafalle279studier,dersikreratallestudier,somfalderindenfordet valgtescopeermedtaget.detteeripraksissketvedatallestudiererscreenetuafhængigtaftoclearing housemedarbejdereogallestudiermedkonstateretuenighedførsterblevetmedtaget/ikkemedtageti detvalgtescopeefteråbendrøftelseiclearinghouse. 2.5 Genbeskrivelse/datauddragning af undersøgelser Idetsåledessatteendeligescopeerder75referencer,somrapportererom65forskelligeundersøgelser. Disse65undersøgelsereralleblevetgenbeskrevetogkvalitetsvurderetisamarbejdemellemmedlemmer afreviewgruppenogmedarbejderefraclearinghouse. Isamarbejdeteretsærligtgenbeskrivelsesogvurderingssystem, EPPICentredataextractionandcoding toolforeducationundersøgelsesv2.0 tagetianvendelse.systemeterskabtafeppicentrevedinstituteof 29