Clearinghouse forskningsserien

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Clearinghouse forskningsserien"

Transkript

1 Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørn medsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet København 2012

2

3 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørnmedsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning

4 DanskClearinghouseforUddannelsesforskning erenenhedvedaarhusuniversitet Titel Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.enforskningskortlægning Copyright ISBN ISSN Sektion Reviewgruppe 2012byDanishClearinghouseforEducationalResearch Tekniskrapport ProfessorBengtPersson,InstitutionenforPedagogikk,HøgskolaniBorås,Sverige Post.docNilsBreilid,Instituttforspesialpedagogikk,UniversitetetiOslo,Norge ProfessorAndersHolm,CenterforGrundskoleforskning,AarhusUniversitet Professor Susan Tetler, forskningsprogrammet Social og specialpædagogik i inkluderendeperspektiv,aarhusuniversitet Professor Niels Egelund, Center for Strategisk Uddannelses forskning, Aarhus Universitet. Clearinghouse Projektnummer Publikationsmånedogår Dennerapportciteressom Kontaktadresse (adresse,telefon, ) LektorMichaelSøgaardLarsen,dagligleder Post.docCamillaBrørupDyssegaard EvidenskonsulentNerimanTiftikçi KommunikationskonsulentMetteThornval Videnskabeligeassistenter: RuneMüllerKristensen AnneBangOlsen HannaBjørnøySommersel MaleneRodeLarsen KasperSteenberg KasperPihlKornbeck Studentermedhjælper: KatjaNeubert Juli,2012 Søgaard Larsen, M; Brørup Dyssegaard, C., Tiftikci, N. (2012). Effektogpædago gisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. En forskningskortlægning.københavn:iup,aarhusuniversitet. DanskClearinghouseforUddannelsesforskning AarhusUniversitet Tuborgvej KøbenhavnNV Telefon:

5 Hermedudgivesforskningskortlægningenomeffektogpædagogiskindsatsvedinklusionigrundskolen. Projektet er gennemført ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet. Op dragsgiverharværetministerietforbørnogundervisning.projektetergennemførtiperioden Projektetsreviewgruppehargivetfeedbacktilreviewprocessensgenerelleforløbogtildennerapport. Derudoverharreviewgruppenspilletencentralrolleikvalitetsvurderingenafdenanalyseredeforskning. DesudenharallemedarbejdereiClearinghouseistørreellermindreudstrækningarbejdetmeddeanaly ser,somliggertilgrundforforskningskortlægningen. FraClearinghouseønskerviatudtrykkestortaknemmelighedtilmedlemmerneafreviewgruppen.Deer alletravleforskere,menharalligevelmedstortengagementogkompetencestilletsigtilrådighedsom deltagereiprojektet. ClearinghouseønskerogsåattakkeDanmarksPædagogiskBibliotekforenfremragendehjælpmedsøg ningerogfremskaffelseafdemangedokumenter,somundersøgelsenbyggerpå.ensærligtakskalrettes tilsusannejacobsenogingelisefriisbennedsen. Endelig ønsker Clearinghouse at takke Ministeriet for Børn og Undervisning for den tildelte opgave og specieltforsamarbejdetmedkontorchefjacobhessogspecialkonsulenthelenehoff. MichaelSøgaardLarsen København,

6 Sammenfatning Forklarerformåletmedkortlægningenoghovedbudskaberne Faktaark Rapport Tekniskrapport Database Beskriverdelelementerfradentekniskerapport Beskriverresultaterneudenatgåitekniskedetaljer Beskriverdetaljeretbaggrund,metoder,undersøgelserogresultater Adgangtildendatabase,hvordeenkelteundersøgelsererbeskrevetogkategorise ret Mankanfåadgangtilalleformaterpå: 6

7 Hvadønskerviatfåatvide? Hvilkenempiriskforskningerdergennemførttilbelysningafeffektenafinklusionafelevermedsærlige behovigrundskolen? Hvemønskeratvidedetoghvorfor? Opdragsgiverer:MinisterietforBørnogUndervisning,derbl.a.hartilopgavedelsattilrettelæggerammer nefordenbedstepraksisforinklusionigrundskolendelsatfølgeogindarbejdeforskningomeffektafin klusionstiltagidetlovforberedendearbejde. Hvadfandtvifremtil? Vifandtialt279studier.Disseersidenhenreducerettil65studierpublicereti75referencermedpublice ringstidspunktet fra år Studierne har undersøgt både fagligt udbytte og social kompetencesociale holdninger,enteniforholdtilelevermedsærligebehovelleriforholdtilalmeneleverigrundskoler,hvor derfinderinklusionsted.43afdissestudierblevvurderettilatværeafmediumellerhøjforskningskvalitet. Deterdisse43studier,somkanindgåienforskningssyntese. Hvaderimplikationerne? Determuligtatudarbejdeennarrativforskningssyntesemedudgangspunkti43identificeredeundersøgel ser med medium eller høj evidensvægt. Syntesen vil kunne berøre væsentlige pædagogiske momenter i inklusion. Hvordankomvifremtildisseresultater? Forskningskortlægningenergennemførtpådetgrundlag,dererbeskrevetiDanskClearinghouseforUd dannelsesforskningskonceptnotatsamtnotatomforskningskvalitet Denerskabtvedetgennemløbafenrækketrinogprocesserpåeksplicitogtransparentvis.DanskClea ringhouseforuddannelsesforskningharvalgtidennesammenhængatanvendeetsærligtsoftwaretilar bejdet,eppireviewer. Hvorkanderfindesmereinformation? Undersøgelsen indgår i Evidensbasen, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har etableret. Herkanmanogsåfindeetlinktildetforskningsgrundlag,Konceptnotatet,samtNotatomforskningskvali tet,somstyrerforskningsprocessenidanskclearinghouseforuddannelsesforskning,se: 7

8

9 1 INTRODUKTION BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING REVIEWSPØRGSMÅL EFFEKTFORSKNING OG INKLUSIONSFORSKNING I TEORETISK BELYSNING REVIEWGRUPPE RAPPORTENS OPBYGNING METODER ANVENDT I REVIEWET DESIGN OG METODE BEGREBSMÆSSIGE AFGRÆSNINGER SØGNING SCREENING Fase 1: Referencescreening Fase 2: fuldtekstscreening Iteration: Fastlæggelse af forskningskortlægningens endelige scope GENBESKRIVELSE/DATAUDDRAGNING AF UNDERSØGELSER SAMLET OVERSIGT OVER REVIEWPROCESSEN FORSKNINGSKORTLÆGNING OG -VURDERING ALMEN KARAKTERISTIK METODISK/DESIGNMÆSSIG KARAKTERISTIK REVIEWSPECIFIK KARAKTERISTIK Karakteristika ved inklusion Aktør Undersøgte effekter VURDERING AF FORSKNINGSKVALITET SAMMENFATNING SYNTESEMULIGHEDER I DEN KORTLAGTE FORSKNING MED MEDIUM OG HØJ EVIDENSVÆGT DE UNDERSØGTE INKLUSIONSTILTAG OG EFFEKTER DE ANVENDTE FORSKNINGSDESIGN KONKLUSIONER OM SYNTESEMULIGHEDER...58 APPENDIKS 1: SØGEPROFILER...61 APPENDIKS 2: ET EKSEMPEL PÅ EN GENBESKRIVELSE SR12 - EPPI-CENTRE DATA EXTRACTION AND CODING TOOL FOR EDUCATION STUDIES V REVIEW SPECIFIC EXTRA QUESTIONS...87 APPENDIKS 3: REFERENCER TIL KAPITEL 4: SYNTESEMULIGHEDER OG SYNTESE...91 APPENDIKS 3: ABSTRACTS AF ALLE UNDERSØGELSER OMTALT I KAPITEL SAMLET REFERENCEOVERSIGT OVER DE KORTLAGTE UNDERSØGELSER

10 10 REFERENCER TIL KOMMENTARTEKST

11 1 Introduktion 1.1 Baggrund og problemstilling DennerapporterudformetpåbaggrundafenkontraktmellemMinisterietforBørnogUndervisningog DanskClearinghouseforUddannelsesforskning,AarhusUniversitet(DCU). Elevermedsærligebehovfylderitiltagendeomfangiskolesystemet.Aktuelthenvisescirka11procentaf samtligeeleverifolkeskolentilspecialundervisning.afdisseunderviseshalvdelenpåspecialskolerelleri specialklasser,hvordeikkeharettilhørsforholdtilenalmindeligskoleklasse.udgifternetilspecialunder visningudgørcirka30procentafdesamledeudgiftertilfolkeskolen(regeringen,2010,p.31). Denne problematik er ikke ny: Siden begyndelsen af 1900tallet har man diskuteret, hvorvidt børn med særligebehov,ellerbørn,somafforskelligegrundeikkekunnetilpassesigellerfungereiskolesystemet, skulleinkluderesellerekskluderesidenalmeneskole.dapsykologernealfredbinetogtheodoresimoni slutningenaf1800talletetableredederesintelligensbegrebogtest,vardetteudfraønsketomatidentifi cere de elever, der med stor sandsynlighed ville få problemer i det almene (parisiske) skolesystem de svagtbegavedeelever.iløbetafdeførsteårtieraf1900talletetableredesderogsåidanmarkenrække hjælpeogværneklasserogskoler(bendixen,2006;nørgaard,1977).hensigtenvarat beskytte debørn, derfaldtudenforsystemetsrammerogmuligheder. Skolesystemetharsåledesenlangtraditionforatekskluderebørnfradenalmindeligeundervisning. Derhargennemtiderneværetforskelligeholdningertil,hvorvidtmanskalsøgeatinkludereellereksklude rebørnmedsærligebehovfradenalmindeligeundervisning. I1990iJomtienblevbevægelsenUddannelseforAlle(EFA)etableretvedenkonferenceindkaldtafFNsy stemetogverdensbanken.påkonferencenblevdervedtaget6mål,herafmålnr.2:universaladgangtilog færdiggørelseafgrunduddannelseiår2000. Denførstestørreinternationaledrøftelseafdeninkluderendeskoleforegiki1994iSalamanca,Spanien, hvormereend300repræsentanterfra92landeog25internationaleorganisationermødtesforatunder strege,at initiativetom UddannelseforAlle ogsåskulle gældebørn medsærligeuddannelsesmæssige behov.påkonferencenvedtogdeltagernedeninternationalehensigtserklæring, Salamancaerklæringen, somdanmarkikkealenestøttede,menogsåmedvirkedeaktivttilatformulere.følgendeeretuddragaf hensigtserklæringen: Detgrundlæggendeprincipideninklusiveskoleer,atallebørnsåvidtmuligtskalgennemgå læreprocessensammen,uansethvilkevanskelighederdemåtteslåsmed,oguansethvorfor skelligedeer.inklusiveskolerskalerkendeogleveoptildereseleversforskelligebehov,de skalkunneklareforskelligemåderatlærepåogforskelligeindlæringsakter,ogdeskalsikre, atallefårkvalitetiuddannelsenvedattilbydeetpassendeundervisningsindhold,forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourcebrug og samarbejde med lokalsam 11

12 fundet.derskalværeenhelrækkeformerforstøttetjenesterforatkunneklaredeforskellige behov,manmøderpåalleskoler. (Salamancaerklæringen,1994) Danmarkharsommangeandrelandearbejdetmoddeninkluderendeskoleiadskilligeår.Deterblevetet bærendeprincipforspecialundervisning,atelevernesudviklingoglæringividestmuligomfangunderstøt tesidenalmindeligefolkeskoleogielevensnærmiljø(ibid,20). Samtidigmeddetpolitiskeogpædagogiskeønskeomatudviklemereinkluderendeskoler,erderifølgeKL sketenstigningpå18%fra200709idetsamlederessourceforbrugtilspecialundervisning. (Krevi.dknovember2012) Istartenaf1980 ernekomderfokuspåspecialundervisning,daderkunnesesenstigningpåforbrugetaf lærertimer på 80 % fra 1972/73 til 1981/82. Stigningen i forbruget af lærertimer hang sammen med, at undervisningspligteni1972blevudvidetfrasyvtilniår,atenhedsskolenblevgennemførtmedlovenaf 1975samtidigmed,atdetforventes,atenstørredelafbefolkningengennemførteengrundlæggendesko leuddannelse(dyssegaardetal.,2007). FracirkulæretomFolkeskolenaf1972kommerideerneomatydestøtteidenalmindeligeundervisning, hvilketgavanledningtil,attolærerordningerblevetableretogatforebyggendeindsatsersomlæsekurser blevudbredt(dyssegaardetal.,2007). 12

13 Der eksisterer i dag en konsensus på stats, kommune og skoleniveau for øget inklusion (Aftalerne for kommunernesøkonomifor2011og2012,eva,2011,danmarkslærerforening,2011). Ønsketominklusionerfunderetienforestillingom,atinklusionafelevermedsærligebehovellerudfor dringerkanbidragedelstilelevensfagligeudvikling,delstilelevensegenoplevelseafligeværdogdelagtig hed, og dels kan bidrage til de øvrige elevers udvikling, herunder bidrage til læring om rummelighed og videnom,atikkeallemenneskererensellerharligevilkår.udfradenneforståelseerdethensigten,at skolenskalfungeresomet minisamfund,hvorelevernemødersamfundetsreellediversitetoglærerat håndtereden. ØnsketominklusionafelevermedsærligebehovfremgårligeledesafanbefalingerneirapportenSpecial undervisningifolkeskolen vejetilbedreorganiseringogstyring(finansministeriet,2010) 1.Herhedderdet ianbefalingerne,at [ ]eleversudviklingoglæringividestmuligtomfangskalunderstøttesidenalminde ligefolkeskoleogielevensnærmiljø (ibid.p.20).aktueltkommerdettetiludtrykgennemetøgetfokusfra kommunaltplanpåatflytteeleverfraspecialundervisningentilalmindeligeskoleklasser(seeksempelvis Luth&Jessen,2011).Ønsketominklusionkansåledesværebådeøkonomiskogpædagogiskmotiveret. Specialundervisningellerandenspecialpædagogiskbistandskal,efterfolkeskolelovenblevrevidereti1993 jf. 3,stk.2.,givestilelever,hvisudviklingkræverensærlighensynstagenellerstøtte,somikkealenekan understøttesvedbrugafundervisningsdifferentieringogholddannelseindenforrammerneafdenalminde ligeundervisning. AfFinansministerietsrapportfremgårdetendvidere,at: Dererdesudenbehovfortiltag,derkanunderstøtte,atdenalmindeligeundervisningforstås bredere,såbegrænsetstøttesessomenudvidelseafdennuværendeundervisningsdifferen tiering,samtatderskabesbedreindsigtieffektenafforskelligeundervisningsformer. (Finansministeriet2010:20) IennyundersøgelseforetagetafDanmarksEvalueringsinstitut(EVA,2011)kortlæggesdendanskefolke skolespraksis,hvadangårinklusion.iundersøgelsesrapportengivesenredegørelseforskolernesbrugaf forskelligetyperafindsatser,læreresogskolelederessynpåinklusion,lærerneskompetencer,samarbejdet medressourcepersonerogskolernesfysiskefacilitetersamterfaringermedforældresamarbejdeominklu sion.derpegesbl.a.påetsærligtstortikkeopfyldtbehovforkompetencehoslærerneiforbindelsemed inklusion af elever med udviklings og opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD/ADD) og socioemotionelle vanskeligheder. Dererdesenereårudfraetmedicinskellersocialvidenskabeligtudgangspunktgennemførtforskning,der skal bidrage til en forståelse af, hvordan man kan håndtere børn og voksne med særlige behov (se eksempelvisforskningsoversigtenoveradhd,nygaardchristoffersen&hammen,2011).dererdogikketil endanskellerskandinaviskkontekstudarbejdetenerfaringsopsamling,sombeskæftigersigmedbørnmed 1 Interessensesendvidereafdetiltag,derindenfordensenestetidharværetfraUVM,KLogDLvedr.inklusionsi folkeskolen(sefxkommunerneslandsforening,2010;danmarkslærerforening,2011a&2011b;danmarkslærerfor ening,2011). 13

14 særligebehovsetudfraenpædagogiskvinkel.dermanglerderforvidenomforskningenindenforfeltet. Forskningderkanhjælpemedatafdække,hvordanbørnmedsærligebehovsikresdenbedstmuligeskole gangogdermeduddannelse,somsikrerdelsinklusionisamfundet,delssikrerdeskolefærdigheder,somer nødvendigeforatkunnebegåsigisamfundetsidenhen. I2012ersamtligeskoleriDanmarkigangmedatarbejdemedatudvikleenmereinkluderendeskole.Bør neogundervisningsministerchristineantoriniervedatnedsætteetrådgivningsteam,somblandtandet skalhjælpekommunernemedatopstilleklaremålogværdierforinklusionstiltag.overdenæstefireårer dersat60millioneraftildetnationalerådgivningsteam,somskalstøttekommunerneiatinkludereflere børnidagtilbuddene,påskolerneogifritidstilbuddene.dererderforihøjgradbrugforatfåkendskabtil forskning,somkandokumentere,hvilke tiltagder virkeri praksis.dererendvidere brugforatvurdere, hvilkefelterderkunneværeinteressanteellernødvendigeatforskeyderligerei. Måletmeddettereview,hvorherførstetrin,forskningskortlægningen,offentliggøres,erviagennemgang afdennationale,udenlandskeoginternationaleforskningatbelyse,delseffekterafinklusionafelevermed særligebehov,delshvordaninklusionafelevermedsærligebehovkanfindestedmedpositiveffektforalle klassenselever. Denviden,somdettesystematiskereviewvilkunnebidragemed,harstorpraktiskbetydning,Denvilkunne omsættesdirekteipædagogiskpraksis.dettevilkunnebidragetilatfremmeinklusionafelevermedsærli gebehoviskolenpåensådanmåde,atdetøgertrivslenforalleeleverpåetgrundlag,dererforskningsba seret.gennemførelseafdettesystematiskereviewvilsåledeshavebetydningforenstyrkelseafevidensin formeringafpraksisogpolicyvedrørendeinklusionafskolebørnmedsærligebehovidanmarkogandre lande,herundernordenisærdeleshed.sekundærtvilreviewetkunnedannegrundlagfornyorienteringaf feltetsforskning(jf.andrews,2005). 1.2 Reviewspørgsmål Opgavenerfølgeligatafdække,hvilkeeffektfuldemetoderskolenkantageibrugforatinkluderebørnmed særligebehovidenalmindeligeundervisning,oghvilkeeffekterdissemetoderkanforventesathaveforde inkluderedeeleverogdeøvrigeeleveriklassen.dettekanformuleresifølgendereviewspørgsmål: Hvadereffektenaf,atmaninkludererbørnmedsærligebehovigrundskolensalmindelige undervisningoghvilkepædagogiskemetoderanvendthertilvisersigathavepositiveffekt? Herundererdethensigtenatbelysefølgende: 14 Hvordankanforskningenindenforområdetkarakteriseres? Hvordankandeinterventionerogpædagogiskeredskaberherundermetoder,organisationsformer m.m.,deridentificeressomeffektive,karakteriseres? Påhvilkenviskangrundskoleninkludereelevermedsærligebehovidenalmindeligeundervisning, såalleeleverfåretpositivtudbytte?

15 Enbesvarelseafdettesystematiskereviewfalderifølgendetodele: Systematiskforskningskortlægning:Fordetførsteenkortlægningafdeneksisterendeforskningud givetefter Hvilkenpålideligempiriskforskningkanbelysereviewspørgsmålet.Kortlægningen hartilformålatgiveindsigtieffektenafinklusionafelevermedsærligebehovidenalmindelige undervisningigrundskolen.detteindbefatterheridentifikationafundersøgelsermedtilstrækkelig forskningsmæssigkvalitetpåområdet,dvs.undersøgelser,hvisresultaterkangivebelægforviden skabeligtbaseredeanvisningertilpraksis. Systematisksyntese:Fordetandetenanalyseafderesultater,deridentificeresidestudier,der igennemkortlægningenidentificeressomstudieraftilstrækkeligforskningsmæssigkvalitet.altaf hængigafstudierneskvalitetkandetteantagekarakterafenmetaanalyseellerennarrativanalyse. Enmetaanalyseopsummererresultaternekvantitativt,hvilkettilladerkvantitativeudsagnomrela tioners styrke. Principperne for metaanalyser er velbeskrevet i litteraturen (se fx. Borenstein, Hedges,Higgins,&Rothstein,2009;Torgerson,2003).Såfremtdenforeliggendeforskningvisersig ikke at have en karakter, der gør at den er umiddelbart kvantificerbar, vil narrativ syntese blive valgtistedet(jf.popay,etal.,2006).karakterenafensådannarrativsyntesevilafhængeafkarak terenafdenforskning,dererpubliceretindenforområdet. Denforeliggenderapportredegøraleneforresultaterneafdensystematiskeforskningskortlægning. ReviewetgennemføresiøvrigtioverensstemmelsemedDCUsKonceptnotatsamtDCU snotatomforsk ningskvalitet Effektforskning og inklusionsforskning i teoretisk belysning Effektforskningoginklusion Gennemdesidsteca.30årharderværettaltominklusionbådemedetpolitiskogfagligtfokus.Itaktmed intentionerneomatudviklemereinkluderendeskolererdentraditionellespecialundervisningerstattetaf enmangfoldighedafinterventionsogstøtteformer,udenatmannødvendigviskendereffektenafdemi denuddannelsesmæssigepraksis. Udviklingenafeffektundersøgelseridetpædagogiskeområde Effektundersøgelserpådetpædagogiskeområdeerforekommetdesidste40år.Derfindesflerepublikati oner,somgennemgårfeltetshistorie(fxteddlie&reynolds2000;mortimore1991).derersketenstor udviklingpåfeltet,ogoverordnetkanfemfaserbeskrives: 2 Frastartenvarreviewetsattilforskningenudgivetfra1990ff. 15

16 16 1. Denførstefasestartedei60 ernesomenkritiskreaktionpåforskningafbl.a.colemanetal.(1966), derkonkluderede,atskolerhavdeenyderstbegrænseteffektpåeleversoutcomeisammenligning medeffektenafelevensegneevnerogsocialebaggrund.bernstein(1968)udtaler: schoolsmake nodifference og educationcannotcompensateforsociety.idenneforståelsesrammebegyndte forskeresomrutteretal.(1979)ogmortimoreetal.(1988)atudarbejdeempiriskeskolestudier, hvordetderforegikiskolenblevtillagtselvstændigbetydningforelevernesudbytte. 2. Imidtenaffirsernestartededenandenfase,hvorforskerebegyndteatudnyttemultilevelmetodo logierogmetodisksofistikerededesign.dissestudierbegyndtevidenskabeligtatpåvise,atskolers organiseringharendirekteeffektpåeleversoutcome.derblevsetpåstabilitetenafskolenseffekt over tid, konsekvens af skolens effekt på forskellige outcome, forskellige effekter på elever med forskelligebaggrundskarakteristika,effektenafstørrelsenafskole,oglangtidsvirkningenafskoleef fekter(reynoldsetal.,2011). 3. Dentredjefasestartedeistartenaf90 erne,hvorfokusprimærtvarpåatfindeårsagertil,hvorfor skolerhavdeforskelligeeffekter.underdennefaseblevderudarbejdetendelbetydningsfuldere viewsaffeltetfxscheerens&basker(1997)ogreynoldsetal.(1996). 4. Midti90 ernestartededenfjerdefase,somstadigeraktuel.deterunderdennefase,atforsk ningsfeltet bliver internationalt samtidig med, at en sammenslutning af eller en synergi af frem gangsmådergenereresved,fxatskoleeffektforskereindgåritætintellektueltsamarbejdemedsko leforbedringsforskereogpraktikere.internationaltsamarbejdeomforskningiforskelligelande,og effekterneafforskelligeforskningsoglandetraditionermedførte,atfeltetudvikledesighurtigt. Efteratskoleeffektforskereogskoleudviklingsforskerebegyndteatsamarbejde,udvisteeffektfor skerestørreforståelseforskoleudviklingsforskerneskvalitativemetoderogmerekulturellesynpå skoleprocesser,hvoreffektforskeretidligereihøjeregradhavdeinteresseretsigforskolersformel leorganisering. 5. Sidstefasestartedesenti2000ogerstadigunderudvikling.Fokusforeffektforskereerblevetme redynamisk,idetdeharbevægetsigvækfraatanskueuddannelsesomenstabilforanstaltningtil atanskueuddannelse,sometfelt,derharflereniveauer,sominteragererogopnårvarieredeout comes(creemersetal.,2008).samtidigmeddennenyedynamiskeanskuelseafskolererderen forpligtelsetilatanvendenyerestatistiskeanalyser,sommuliggøretableringenafenindirekteog direkte forbindelse mellem uddannelsesfaktorer og elev outcomes. I 2001 fremlagde Præsident BushennylovgivningforuddannelsesområdetiUSA NoChildLeftBehind,somharhaftstorin ternationalbetydningforuddannelsesforskningen.detfremhævesfleregangeilovgivningenatin terventionerogpraksisskalværevidenskabeligtfunderet.ilovgivningendefineresvidenskabeligt funderet, som det at benytte kvantitative metoder og randomiserede eksperimentelle design, fremfor kvalitative metoder. Dansk Clearinghouse rapport Viden om input, proces og udbytte i grundskolen (Christensenetal.,2011),erenafdenyesteinternationalebidragpådettefelt.Rap portenerudarbejdetpåbaggrundafdetsystematiskereviewomdengodeskole,hvorformålet medreviewetvaratundersøge,hvilkekarakteristikadererveddengodeskole,somskaberønske devirkningerhoseleverne.

17 Effektundersøgelserogspecialpædagogik IDanmarkbegyndtemanislutningenaf70 erneatovervejeeffektenafsærforanstaltninger,specifiktinden fordøgninstitutionsområdet.dettevarikkeiforholdtilinkluderendepraksis,menvedrørendesegregerede foranstaltninger,ogdetvardogetforsøgpåatvurdereominterventioneriforholdtilbørnmedsærlige behovoverhovedethavdedentilsigtedevirkning. Idetidligedanskeundersøgelser,derblevforetagetafbørnogungefrapædagogisk/psykologiskeogpsyki atriskeinstitutionstyper,varetafhovedformåleneenvurderingafforanstaltningenseffekt(fxhenriksen& Rothe1959,Scherner1970ogGarling&Jarbøl1974). Imidt70 ernegennemførtesocialforskningsinstituttetpåbaggrundafdetbegrænsededanskeerfarings grundlag et større litteraturstudie, der dækkede hovedparten af de internationale publikationer på det socialpædagogiskeområde(lihme&palsvig1977).forhåbningenomatfindesikremetodertileffektun dersøgelserblevdogikkeindfriet,ogdetanføresilitteraturstudietsforord,atdehidtidigeforsøgvaren kendenaive,idetendefineretogbegrænsetbehandlingsindsatsikkekunneundersøgesisoleret. NorgeerdetlandiNorden,hvorderergennemførttidligeeffektundersøgelserafspecialundervisningen, somfxharvist,attolærerordningerikkealtidhardenønskedeeffekt(dalen1984).frastartenafintegra tionsbestræbelserne i 1960 erne over enhedsskolens indførelse i 1975 til ønsket om udviklingen af den inkluderendeskolei1994harantalletafeleverispecialklasserværetstigendesiden1985(dyssegaardetal. 2007).Hvisidealetomudviklingenafmereinkluderendeskolerskalrealiseres,erdertydeligvisbrugfor grundigeeffektundersøgelserogsåafspecialundervisningensorganisationsformer,såledesatdeinterventi onersomiværksættespåskolernereeltstøtterudviklingenafeninkluderendepraksis. Detdergøreffektundersøgelservanskeligeatgennemføreindenfordetpædagogiskeområde,eriførste rækkefølgende:definitionafbegrebeteffekt,vurderingafeffektogetableringafenundersøgelsesmodel. Indledningsvistskalforskerendefinere,hvadformåletmedinterventioneneroghvilkeneffekt,deterder skalmålespå.herefterskalforskerensikresig,atdetdermålespåvirkeligerinterventionenseffekt.her kannævnestobetydeligefejlkilder:modningoghistorie.vedmodningforståsallebiologiskeogpsykologi skeprocesser,somgiverændringerhosundersøgelsesgruppenuafhængigtafinterventionen.someksem pelkannævnesbedringeriadfærdhosbørnmedadhdlignedeadfærditaktmed,atdebliverældre,og somvilleværeforekommetuansetombarnethavdeværetudsatforenintervention.vedhistorieforstås begivenheder, som uafhængigt af interventionen forårsager ændringer omkring undersøgelsesgruppens medlemmer.derkanfxværetaleomlærerskift,ændringerikommunensfritidstilbudmm.skalenunder søgelsesmodel kunne sige noget om en interventions effekt, skal der stilles visse krav til den anvendte forskningsmodel,somanvendes,dvs.tiludvælgelsenafundersøgelsesgrupperogkontrolgrupper,samttil dentidvisefordelingafmålingeroginterventionen(egelund,1990). Effektforskningindenfordetpædagogiskeområdekanbetragtessomforskningskonglomerateriforskellige områder:forskningomlæreradfærd,curriculum,grupperingafelever,skolersorganisering,oguddannel seslovgivning.detoverordnedeformålindenforeffektforskningafdetpædagogiskeområdeeratvurdere, hvilkefaktoreriundervisning,curriculumoglæringsmiljø,derkangiveendirekteellerindirekteforklaring påelevoutcome,nårdertageshøjdeforelevernesbaggrundiforholdtilevner,socialøkonomiskstatusog tidligerefærdigheder. 17

18 Effektforskningominklusion Inklusion som forskningsfelt er teoretisk multidisciplinært. Inklusion er funderet på både pædagogiske, psykologiskeogsociologisketeorier,hvorfaktorerfradetbredeteorifeltindgår.effektundersøgelserinden fordenpædagogiskeforskningminderikkeomdenmedicinskeforskningmeddobbeltblindforsøg.ieffekt forskningenanvendesformerforkvasieksperimentelleogeksperimentelledesign,hvorforskelligepæda gogiskeindsatsersammenlignesogevalueres. Evalueringenafenindsatsellerinterventionforegårvedatanvendefør,under,ogeftermålinger,hvor udviklingenfølgesunderforløbet.målingernekanbeståaftestningmedstandardiseredeprøver,vurderin gerfraforældre,lærere,pædagogerogelever,ogvedklasserumsobservationer.detervæsentligtiforhold tileffektundersøgelser,atmålingerneikkekunbeståraffagligevurderinger,menogsåafsocialeogperson lige kompetencer og vurderinger af trivsel. Endvidere skal der være en redegørelse for indsatsen både i forholdtilledelse,organiseringogressourceforbrug.kvasieksperimentelleogeksperimentelleundersøgel serkansuppleresmedfollowback/followupforløbsundersøgelser. Hofstetter og Alkin (2002) har systematisk gennemgået 30 års effektforskning med særlig henblik på at vurdere,omderereneffektaf,atinstitutionerellerinterventionerbliverevalueret.defremhæver,atder ikkeerenighedomhvilkemetoderellerhvilkefremgangsmåder,dererbedsteegnedetilatudføreeffekt undersøgelser.demenerdog,atevalueringsresultatertydeligvisbidragertilatmindskeusikkerhedogflyt tefokustildeprocesser,derinfluererpåindsatserne. IDanmarkerspecialpædagogiskeindsatserknyttettilinklusionmegetforskellige,ogdeertilpassetdeen kelteelever(egelundetal.,2009).dererstorforskelpå,hvordanindsatserneydes,oghvilkeressourcerder ertilrådighedfralærerteamtillærerteamogskoletilskole.deterderforvanskeligtatudvælgeinternatio naltmåleinstrumenter,hvorallesiderafelevforholddækkes. Inklusionharværetdrøftetigennemdesidste30år.Detharværetsværtatfådefineret,hvadinklusion specifiktkræver,ellerhvilkeinterventioner,derhareneffektiforholdtildeenkelteeleversfagligeogso cialeudvikling.indtilforfåårsidenhardiskussionenomudviklingenafmereinkluderendekulturerpåsko lerprimærthaftenidealistiskogideologiskniveau. IdesenereårersamtligekommuneriDanmarkvedatomsætteidealetominklusiontilpraksis.Itaktmed atkommunerneogdeenkelteskolererigangmedatudviklederesskolerieninkluderenderetning,er efterspørgslenpåstrategier,dererevidensinformerede,steget.kommunerneståroverforenstorudfor dring i udviklingen af deres skoler og i denne forbindelse, har lærerne brug for adgang og kendskab til forskningominklusion,såledesatdekantageetevidensinformeretudgangspunkttilderesundervisnings praksis.evidensinformeretundervisningsstrategierdefineresafmitchell(2008)som: clearlyspecifiedteachingstrategiesthathaveshownincontrolledresearchtobeeffective inbringingaboutdesiredoutcomesinadelineatedpopulationoflearners. Påtrodsaf,ateffektforskningindenfordetpædagogiskeområdeikkeeruproblematisk,ogatderfortsater behov for yderligere forskning på området, er der dog på nuværende tidspunkt nogen viden om, hvilke undervisningsstrategierderfremmereninkluderendepraksis.deterfortsatsådan,atderkanværelangt mellemforskningensresultaterogpraksis.detteskyldesblandtandet,atendelforskningfortsatikkeeri 18

19 entilgængeligformforlærere.dettesystematiskereviewerrettetmodatformidleforskningtilpraktikere påenstruktureretogforståeligmåde. 1.4 Reviewgruppe IforbindelsemedopgavensløsningharClearinghousenedsatenreviewgruppemedfølgendemedlemmer: ProfessorBengtPersson,InstitutionenforPedagogikk,HøgskolaniBorås,Sverige Post.docNilsBreilid,Instituttforspesialpedagogikk,UniversitetetiOslo,Norge ProfessorAndersHolm,CenterforGrundskoleforskning,AarhusUniversitet Professor Susan Tetler, forskningsprogrammet Social og specialpædagogik i inkluderende perspektiv,aarhusuniversitet ProfessorNielsEgelund,direktør,CenterforStrategiskUddannelsesforskning,AarhusUniversitet. Gruppen er sammensat, så den repræsenterer forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske tilgangetilinklusionsforskningpåhøjesteniveauiskandinavien. Isammenhængmedudarbejdelsenafdennerapportkanfølgendebemærkes: Fordetførsteerdetsikret,atderikkeharværetinteressekonflikterfornogetreviewgruppemedlemsved kommende.haretreviewgruppemedlemdeltagetiudarbejdelsenafenundersøgelse,somermedidenne kortlægning,ergenbeskrivelseogkvalitetsvurderingafundersøgelsengennemførtafandremedlemmeraf reviewgruppen.tættesamarbejdsrelationeriøvrigtmellemreviewgruppensmedlemmmerogfeltetsfor skereerderogsåtagethøjdeforvedfordelingenafforskningsprojektermellemreviewgruppensmedlem mer. Fordetandetharreviewgruppen,udoverderessamarbejdemedClearinghouseomvurderingenafforsk ningskvalitetenafdeinkluderedeundersøgelser,fungeretsomreviewerepåreviewprocessenialmindelig hedogdennerapportisærdeleshed. 1.5 Rapportens opbygning Kapitel2beskriverdetmetodiskegrundlag.Heromtalesdebegrebsmæssigerammerforarbejdet,dedata baserogprofiler,someranvendttilatfinderelevanteundersøgelser.dernæstbehandlesscreeningenafde mangefundfrasøgningerne.endeligbehandlesdefremgangsmåder,derertagetianvendelsetilatuddra gedataafrelevanteundersøgelser. Kapitel 3 karakteriserer i almen forstand alle inkluderede undersøgelser, som er fundet ved hjælp af de fremgangsmåder, der er omtalt i kapitel 2. Her gives i første omgang en karakteristik af hele materialet udenatinddrageovervejelseromforskningskvalitet.dernæstomtalesresultatetafvurderingenafforsk ningskvaliteten. Ikapitel4behandlesdeundersøgelser,somforskergruppenogClearinghouseharvurderetsompålidelige, dvs.deundersøgelser,dererblevettillagtenmiddelellerhøjevidensvægt.formåletmeddettekapiteler 19

20 at vurdere, om det fundne materiale muliggør forskningssyntese. Heri indgår at pege på, hvilken type forskningssynteseermulig. Derertreappendikserirapporten.Kapitel5gengiverdesøgeprofiler,someranvendtitilknytningtilKapi tel2.ikapitel6giveseteksempelpå,hvordanengenbeskrivelseafenundersøgelseergennemført. Kapitel7gengiverreferencernetilde43undersøgelsermedevidensvægtmediumellerhøj,hvissyntese mulighederdiskuteresikapitel4. Kapitel 8 giver en samlet oversigt over alle de undersøgelser, der indgår i denne forskningskortlægning. Kapitel9giverensamletreferenceoversigtoverdekortlagteundersøgelser.Kapitel10opstillerdereferen cer,somkommentartekstenidennerapporthenvisertil. 20

21 2 Metoder anvendt i reviewet 2.1 Design og metode Denforskningskortlægning,derhermedoffentliggøres,ergennemførtpådetgrundlag,dererbeskrevetito notaterfradanskclearinghouseforuddannelsesforskning:konceptnotatognotatomforskningskvalitet. Kortlægningenergennemførtvedatgennemgåenrækkefaser/processer,eksplicitogtransparent.Rede gørelsenidettekapitelbelyserdettenærmere. IarbejdetharDanskClearinghouseforUddannelsesforskninganvendtetsoftware,EPPIReviewer,somer særligtudviklettilarbejdemedsystematiskereviews.eppireviewersikrerbl.a.transparensireviewarbej det.softwarenermeredetaljeretbeskrevetpåproducentenshjemmeside: Dettransparenteogeksplicitteeretprincip,dererheltafgørendeforforskningialmindelighedogsyste matiskereviewsisærdeleshed.dettegælderogsåefteroffentliggørelseafdenneforskningskortlægning. Allegenbeskrivelserafdeninkluderedeforskning(senedenfor,Afsnit2.5),ertilgængeligeifølgendedata base: 2.2 Begrebsmæssige afgræsninger Idenneforskningskortlægningerderiudgangspunktetledteftersvarpåreviewspørgsmålet: Hvadereffektenaf,atmaninkludererbørnmedsærligebehovigrundskolensalmindelige undervisningoghvilkepædagogiskemetoderanvendthertilvisersigathavepositiveffekt? Vedgennemførelsenafforskningskortlægningeneranvendtdissebegrebsbestemmelser: Børnmedsærligebehov Vedsærligebehovforståsidennesammenhængbørn,derbrydermedalderssvarendegældenderegler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen,&Kostøl,2009).Derfokuseresmedreviewetsåledesisærliggradpåbørn,derhenvisestil specialundervisningmedbaggrundiudviklingsforstyrrelser,psykiskelidelsersamtsocialeogmiljøbetingede vanskeligheder. Idettereviewindgårikkeundersøgelser,deraleneforholdersigtilbørnmedfysiskefunktionsnedsættelser (syn,hørelse,bevægeapparat),syge børn(muskelsvind,cancer,epilepsi),elleralene til børnenes kønog etnicitet. 21

22 Ireviewetindgårikkeundersøgelser,somudelukkendefokusererpåsærligtbegavedebørn. Effekt Atnogethareffektvilsigeatderforeliggerenkausalrelation.Detbetyder,atvi,hvisvived,atAfølgeraf B,kansige,atBerårsagtilA.Inærværendereviewvilderblivearbejdetmedtreformerforeffekt: Kognitiveffekt:Effekterpåelevernesskolemæssigepræstationer Socialeeffekter:Effekterpåelevernessocialefærdighederogpåklassenssocialemiljø Trivselsmæssigeeffekter:Effekterpåmobning,glæde,sygdomogsundhedblandtbørnene Derstillesikkekravomatfindeeneffektpåbådeelevermedspeciellebehovsamtalmindeligeelever.Det ertilstrækkeligtmedeffektpåénafelevgrupperne.derindgårikkeundersøgelser,hvordeterelevernes egnelærere,somerenestekildetilvurderingafeffekt. Elever Elevererbørnmedellerudensærligebehovidenundervisningspligtigealdersamt10.klasse,dvs.ca.56 tilca.1617årgamle. Inklusion Reviewettagerudgangspunkt 3 idanmarksevalueringsinstitutsdefinitionafinklusion: Deltagelseilærings fællesskabetvilsige,atelevenbefindersigsammenmedogdeltageraktivtisammeundervisningogfælles skabsomsineklassekammerater,ogatelevenderudoverharoptimaltudbytteafogudviklerpositiveselv billederpåbaggrundafdeltagelseilæringsfællesskabet."(eva,2011,12). Vedinklusionforståsidennesammenhængdeltagelseilæringsfællesskabet.Detvilsige,atelevenbefinder sigsammenmedogdeltageraktivtisammeundervisningogfællesskabsomsineklassekammerater.ibe grebetinklusionindgårtilligedette,ateleverfårsammeudbytteafogudviklerpositiveselvbillederpåbag grund af deltagelse i læringsfællesskabet. I dette review er opmærksomheden rettet mod at undersøge omfangogtilstedeværelseafdesidstnævntevirkningerafinklusionstiltag.derforforudsættesdeikkeide indledendeanalyser devilderimodindgåiredegørelsenforresultater. Pædagogiskemetoder De indsatser/foranstaltninger/metoder/interventioner, som har interesse i dette review er sådanne, der ikkeerrentfagligeellerfagdidaktiske.fxindgårikketilgangesomaleneisitindholdsøgeratafhjælpetræk i dyskalkuli eller dysleksi. Indgår en sådan tilgang sammen med andre ikkefaglige bliver de inkluderet. I forbindelsemeddetseneresyntesearbejdevileksisterenderentfagfagligesystematiskereviewseventuelt kunnemedinddragesianalysen. Indsatserderudelukkendeindeholderekstracurriculaaktiviteter(såsomskolebands,enrenfritidsaktivitet) indgår kun såfremt de også undersøger interne curriculære aktiviteter (klasserummet/skolen skal være medienellerandengrad). Overgangsforanstaltningertilarbejdsmarkedetindgårikke. 3 Ivorbestemmelseafbegrebeterordet samme,derindgårieva sbestemmelse,erstattetafordet optimalt. 22

23 Grundskole Grundskoleforståssomden/deoffentligeskole(r),dervaretageruddannelsenfrabarneter56årtildeter 1617år(DK:Folkeskolen).Andreinstitutionersomfxdagtilbud,privatskole,specialskole,erhvervsskoleog gymnasiumindgårikke. Tidsmæssigafgrænsning Derergennemdesenereårsketenudviklingidiagnosesystemerneindenfordetpsykiatriskefelt,bl.a.er diagnosendampgledetudognyekommettilsomdiagnosenadhd/add.såledeshardenforskningsmæs sige forståelse og karakteristik af børn med særlige behov, ændret sig. Reviewet blev derfor oprindeligt afgrænsettidsmæssigttilstudier,dererpublicereti1990ellersenere.indledendesøgningervisteher,at derikkevilblivefundetvæsentligerelevantestudierafældredato. Denmarkanteændringitilgangentilfeltet,somSalamancaerklæringenfra1994indebærer,harbevirket, atdetundervejsireviewprocessenblevbesluttetatsættedettidsmæssigeperspektiveftersalamanca,dvs. 1994ff. Geografiskogsprogligafgrænsning Geografiskafgrænsesreviewetpåfølgendemåde:DerinddragesstudierfraEUlandesamtøvrigeSkandi navienogschweiz,usa,canada,newzealandogaustralien.denneafgrænsningforetages,dadisselandei deresopbygningafskolesystemogtilhørendespecialundervisningharenstruktur,derdelsminderomdan skeforhold,ogderforforventestilenvisgradatkunnegeneraliserestildanskeforhold,delsharetbehand lingssystem,dergivermulighedforatdiagnosticerebørn. Reviewetssprogligeuniverssættestil:engelsk,tyskogfransksamtskandinaviskesprog(dansk,norskog svensk).detteskerbl.a.fordiensonderingafforskningsfeltetikkehargivetindikationerpå,atstudiermed deefterspurgtedesignspublicerespåandresprog. Dererovenforredegjortforreviewetsscope,somdetvarsatiudgangspunktet.Efterscreeningen,behand letiafsnit2.4,blevdetimidlertidbesluttetyderligereatpræciserescopet.detteomtalesiafsnit Søgning Deovenståendebegrebsmæssigevalg,ergrundlagetforvalgafdatabaserogressourcersamtsøgeprofiler tilanvendelseidisse. SøgningererforetagetafClearinghouseisamarbejdemedDanmarksPædagogiskeBibliotekogomfatter perioden1990ff.reviewgruppenharhaftlejlighedtilatkommentereogtilpasseallesøgninger.desuden hardehaftmulighedforatsuppleresøgningermedreferencer.gruppenharudnyttetdissemuligheder. Tabel2.1herunderviserhvilkedatabaser/ressourcer,dererafsøgt,hvornårdeerafsøgtogantalletafhits. 23

24 Ressource Søgedato Hits Evidensbasen 09/12/ ERIC1(Proquest) 07/12/ Psychinfo(proquest) 07/12/ Sociologicalabstracts(proquest) 07/12/ CanadianEducationIndex (Proquest) 07/12/ AEI 12/12/ FisBildung 15/12/ Libris 16/12/ Bibliotek.dk 02/01/ Skolporten.com 16/12/11 14 Bibsysforskdok(Norge) 18/12/ BEI 12/12/ SSCIWebofScience(ISI) 15/12/ EducationResearchComplete 13/12/ ReferencerfraReviewGroup kontinuert 10 Referencerfrareferencer Kontinuert 2 Nøgletidsskrifter 24/11/ Tabel2.1:Databaser/ressourcer,dererafsøgt Baserogressourcerneitabellenerdisse: EvidensbasenerDanskClearinghouseforUddannelsesforskningsdatabase,derindeholderopdate redebeskrivelserafdeudenlandskeoginternationalesystematiskereviews,dererudgivetafde storeudenlandskeoginternationaleevidensinstitutionerpåuddannelsesforskningensområde. ERICerdenstørstestørstepædagogiskedatabaseiverden.Denerafsøgtiversionenhosdatabase udbyderen,proquest.ericermestdækkendepådenangloamerikanskeforskning,mendækkerog såandenuddannelsesforskning. Psychinfoerdenbedsteinternationalekildetildenpsykologiskeforskning.Denerafsøgtiversio nenhosproquest. SociologicalabstracterogsåsøgtiversionenhosProquest.Deterverdensstørstesociologiskeda tabase. CanadianEducationIndex,derogsåerafsøgtviaProquest,erdencanadiskepædagogikdatabase. Dendækkerbådeengelskogfransksprogetpædagogisklitteratur. 24

25 AEI,AustralianEducationIndexerdenaustralskedatabasemedpædagogisklitteratur.Denharet vist,menikkefuldstændigtoverlapmederic.basenerafsøgtiversionenfradatabaseudbyderen Dialog. Fisbildungerdenstørstedatabasefortysksprogetpædagogisklitteratur.Denindeholderudoverlit teraturenfratyskland,ogsålitteraturfraøstrig,svejtsogandrelandemedudgivelserpåtysk. Librisindeholderblandtandet.densvenskebogfortegnelse,somogsåindeholdersvenskpædago gisklitteratur. Bibliotek.dkindeholderblandtandetdendanskebogfortegnelse,somogsåindeholderdendanske pædagogiskelitteratur. Skolporten.comeretvigtigtsupplementtilLibrisderbl.a.giverensystematiskoversigtoversven skedoktorafhandlingeriuddannelsesforskning. Bibsysforskdokerdennorskedatabaseovernorskforskningfremtil2011somogsåindeholderpæ dagogikoguddannelsesforskningen. BEI,BritishEducationIndex,erdenbritiskedatabasemedpædagogisklitteratur.Denharetvist, menikkefuldstændigtoverlapmederic.basenersøgtiversionenhosdialog. SSCI,WebofScienceerafsøgtiISIversionen.Basenindeholderenoverordentligstormængdesam fundsvidenskabeligereferencerogdissescitationer. EducationResearchCompleteerendatabase,dergiveradgangtilénafdemestkomplettesamlin gerafpædagogisketidsskriftartikler.denharetvist,menlangtfravoldsomtoverlapmederic. ReferencerfraReviewgruppen:UndervejsiprocessenkomderforslagfraReviewgruppen,somikke alleredevarfundet. Referencerfrareferencer:efterreviewetsendeligescopevarsatblevdertilføjetnødvendigerefe rencerfrainkluderedeundersøgelser. Håndsøgningaftidsskrifter:Vedsidenafdissemangesystematiskeemnesøgningeridatabaserne, såeralleartiklerfra1990fffradeførendeinternationaletidsskrifteriinklusionsogspecialpæda gogikblevetuploadetieppireviewer.dettesketeforatdobbeltsikreataltrelevantfaktiskblev fundet. De 11 således udvalgte tidsskrifter optræder alle på den danske forskningsindikatorliste overcentraleogførendepubliceringskanalerpåfagfeltet. Veddennedobbelteprocedure(systematiskemnesøgningoggennemgangafdecentralepubliceringskana lerforforskningen)erdetsikret,atkortlægningenfårfatiforskningenfradenstørstedelafdenindustriali seredeverden.isproglighenseendeerdersøgtefterforskningpåengelsk,tysk,franskogskandinaviske sprog. De søgeprofiler, der er anvendt, er formuleret, så forskningskortlægningens begrebsunivers udtrykkes i hvert af de afsøgte ressourcers søgegrænseflade (emneord, klassifikationssystemer og/eller fritekstsøg ning). Isøgningerneerderikkesøgtefterforskelligenavngivnevirkningerafinklusionsindsatser.Ensådansøgning vilikkekunnegennemføresmedsikkertresultat.derimoderdersøgtefterinklusion,såledessombegrebet erbestemtovenfor.sorteringpåvirkningererderforforetagetefterfølgende. I den udstrækning de enkelte databaser har muliggjort dette, er der søgt efter empirisk forskning. Med baggrundidenrelativtåbnebestemmelseafdeforskningsdesign,deriudgangspunktetanvendesidenne 25

26 forskningskortlægning,erderkunibaser,dermuliggørdette,søgtefterbestemteforskningsdesign.sigtet medsøgningerneharværetatfindefremalforskningominklusion.sorteringpåforskningsdesignerførst gennemførtefterfølgende. Ikkesærligoverraskendeerderderforfundetoverordentligmegetmateriale.Iscreeningen(seAfsnit2.4) har der derfor været meget materiale, der skulle sorteres fra på grund af manglende relevans. Dette er imidlertiduundgåeligt,nårdersomherønskesenfuldstændigdækningaffeltetsforskning. Detsamledefundnematerialeomfatterheleinklusionsforskningenbegrænsetitidogrumsomforanbe skrevet. Det er dette samlede store materiale, som efter screening, baseret på reviewspørgsmålet, er grundlagetfordenneforskningskortlægning.hererdetunderforstået,atandrespørgsmålvilkunnestilles tilmaterialet ogatdetogsåvilgivemulighedforatbesvaredisse. DekonkretanvendtesøgeprofilerergengivetiKapitel5,Appendiks Screening Derersøgtmedmetoder,dersikrer,ataldenønskedelitteraturfindes.Foratsikredetteerdetuundgåe ligt,atderogsåfindesenstormængdeikkerelevantlitteratur.detteerforbundetmedforholdet:søgnin germedhøjpræcisiongiverfå(netoppræcise)hits,medenssøgningermedlaverepræcisiongiverflerehits bådeflerepræciseogflereupræcisehits. Endelafdatabaserne,dererafsøgt,haroverlap.Derforhardetværetnødvendigtatfjernedubletter.En givenreferenceskalnaturligviskunoptrædeéngang.dererfjernet449dubletter. Screeningafreferencerharfundetstedalenebaseretpåvurderingafrelevans.Detersåledesalenescopet fordettereview,somdeterformuleretiafsnit2.1,derharspilletenrolleherfor:fx,erdertaleomenun dersøgelse,sominddragervirkningpåeleverneafinklusion?erdertaleomenprimærrapporteringafen undersøgelse? Angår undersøgelsen offentlige grundskoler? Den kvalitet som forskningsrapporteringen måttehaveersletikkeindgåetiscreeningen.detteforholdspillerførstenrolle,efterallerelevanteunder søgelsereridentificeret. DetermedarbejderefraClearinghouse,somhargennemførtscreeningenisamarbejdemedreviewgrup pen. Efteratdublettervarfjernet,varder10494unikkereferencertilbage.Disseerscreenetienprocesmedto faser:referencescreeningogfuldtekstscreening. DetsamlederesultatetafscreeningenstoprocessereriTabel2.2herunder: 26

27 Grundtileksklusion/inklusion Grundforklaret Antal Forkertscope IkkeomEffektpåeleverafinklusion/inklusionstiltag 6295 Forkertdokument Ikke dokument der redegør for empirisk forskning. Fx policy 2369 dokumenter, anmeldelser, opinion papers, manualer, lærebø ger, bibliografier, teoretiske papirer, filosofiske analyser, rent forskningsmetodologiskebidrag. Forkertforskning Dokument,derikkebidragermeddataogresultaterfraoriginal 501 forskning,fxkunforholdersigtilforskningudførtograpporteret afandre.systematiskereviewsinkluderesdog. Forkertskolemæssigkontekst Ikke om inklusion I primær eller lavere sekundærskoler fx om 581 eleverispecialskole,privatskoleelleromeleverpåandreuddan nelsesniveauerendgrundskolen. Forkertsocialkontekst Referencengiverikkedataogresultaterfranordiskelande,EU 329 lande,schweiz,usa,canada,australien,newzealand. Markering utilstrækkelige op Utilstrækkeliginformationtilsikkerscreening 0 lysninger Forkertpubliceringstidspunkt Dokumenterpubliceretfør Inkluderet Originalempiriskforskningomeffekterpåeleverafinklusionaf 418 elevermedsærligebehovialmenundervisningigrundskoler. Tabel2.2:ReferenceriEPPIReviewersorteretefterkategorier Fase 1: Referencescreening De10494referencereriEPPIreviewerensorteretikategorierne,somanførtiTabel2.2. Iførsteomgangerdersorteretpåbaggrundafoplysninger,derfindesomreferencernedirekteideafsøgte databaserdvs.titler,abstractsosv.selvesorteringen,eksklusionellerinklusion,ersketsystematisk: Eksklusionerkunsketpåsikkertgrundlag.Undervejsiprocessenharmangereferencerværetmidlertidigt placeretunder: Markeringutilstrækkeligeoplysninger.Førstnårdervarskaffetyderligereinformationer omreferencen,ellernårdetdokument,somreferencenviserhentilblevskaffet,harreferencenkunnet fjernesfradenneplacering. Vedafslutningenaffase1screeningenvarder505inkluderedereferencer. Som det fremgår af tabel 2.2 er eksklusions og inklusionskriterier formuleret i overensstemmelse med forskningskortlægningensscope,somdeterbeskrevetiafsnit Fase 2: fuldtekstscreening Altderikkesikkertkunneekskluderesifase1screeningen,dvs.foreløbigtinkluderet,erderefterfremskaf fet.alledefremskaffedebøger,rapporterogartiklererderefterscreenetpåbaggrundafdenfuldetekst. Efterfuldtekstscreeningenvarder418inkluderedereferencer. 27

28 Screeningsprocessensomhelhederfremstilletitabel Iteration: Fastlæggelse af forskningskortlægningens endelige scope 418inkluderedereferencer(derrepræsentererlidtfærreundersøgelser)erenaltforstormængdetilat detmetodiskogpragmatiskermuligtatgennemføreenforskningskortlægningforsletikkeattaleomen forskningssyntese. Detharderforværetnødvendigtatreduceredetoprindeligescopeforforskningskortlægningen.Kernein tentionenmedforskningskortlægningenerfastholdt,menscopetsøgesreduceret. Kerneintentionen i dette review er at besvare spørgsmålet: Hvad er effekten af, at man inkluderer børn medsærligebehovigrundskolensalmindeligeundervisningoghvilkepædagogiskemetoderanvendthertil visersigathavepositiveffekt? Det stillede spørgsmål lægger op til inddragelse af forskningsdesigns, som (potentielt) kan bidrage med viden om effekter af inklusion. Studier der alene anvender metoder fra aktionsforskning, etnografien eller holdningsundersøgelser (views studies) kan ikke bidrage med sådan viden. Det er derfor blevet besluttet, at studier, der alene anvender designene: etnografi, aktionsforskning eller holdningsundersøgelse, ikke indgår i scopet. I1994blevSalamancaerklæringenoghandlingsprogrammetforspecialundervisningvedtagetmedintenti onenom,atspecialundervisningistørstmuligtomfangbørforegåsominkluderendeundervisning.efter 1994erderderforkommetetøgetfokuspåinklusionafelevermedsærligebehovidenalmindeligeunder visning.dererderudoveridesenesteårgennemførtflerereviews,derpåforskelligvisundersøgerdette og tilgrænsende spørgsmål (fx Evans, 2004). Den ældre relevante forskning indenfor området vurderes derforalleredeatværegodtbehandletitidligeresystematiskereviews,somvilkunneinddragesiforholdtil syntesedannelse.pådennebaggrunderdetrimeligtatgennemføreentidsmæssigafgrænsningafreviewet, deraleneomfatterforskningudgivetefter1994. Detsvar,derefterlysesomeffekter,kanbådeangåelevermedsærligebehovogeleverudensærligebe hov,someleverneundervisessammenmed.effekternekanligeledesfordelespåomdehandleromfagligt udbytteog/ellersocialtudbytte. AlleStudierpubliceretfør1995ogallestudiermedrentetnografisk,aktionsforskningellerholdningsunder søgelsesdesignerførstekskluderet.herefterresterededer279undersøgelser.disseerdereftersorteret ogindsatimatrixenanførtitabel2.3herunder: 28

29 A B C D Både fagligt udbyt Entenfagligt udbytte Fagligtudbytte Socialkompetence socialeholdninger teogsocialkom petence sociale EllerSocialkompe tence socialehold holdninger ninger 1 Elevermedsærligebehov Almindelige elever i skole, hvor inklusionfindersted BådeelevermedsærligebehovOg almindelige elever I skole, hvor inklusionfindersted Enten elever med særlige behov Eller almindelige elever I skole, hvorinklusionfindersted Tabel2.3:Studiersorteretefterelevogeffektkategorier. Aftabel2.3fremgårdet,hvilketendeligtscopederervalgtforreviewet.Deterde65studiersompåén gangundersøgerbådefagligtudbytteogsocialkompetencesocialholdninger,enteniforholdtilelevermed særligebehovelleriforholdtildealmindeligeeleveriskole,hvorderfinderinklusionsted.fordetvalgte scopetalerførstogfremmest,atdetlæggeroptilatundersøgevirkningerafinklusionstiltagbredt,dvs.i overensstemmelsemeddenbreddeogdeintentioner,dererindeholdtiinklusionsbegrebet.iinklusions begrebeterderpåéngangbådefokuspådeforskelligeelevgrupperogdeforskelligeønskedevirkningeraf inklusion.alternativemuligescopes,fxkoncentrationpådefagligevirkninger,villeogsåhaveværetgen nemførlige,mensådannerammerkundeleafbegrebetforinklusion,ogmåderforskønnesmindrerele vante.dererforetagetenvalideringafalle279studier,dersikreratallestudier,somfalderindenfordet valgtescopeermedtaget.detteeripraksissketvedatallestudiererscreenetuafhængigtaftoclearing housemedarbejdereogallestudiermedkonstateretuenighedførsterblevetmedtaget/ikkemedtageti detvalgtescopeefteråbendrøftelseiclearinghouse. 2.5 Genbeskrivelse/datauddragning af undersøgelser Idetsåledessatteendeligescopeerder75referencer,somrapportererom65forskelligeundersøgelser. Disse65undersøgelsereralleblevetgenbeskrevetogkvalitetsvurderetisamarbejdemellemmedlemmer afreviewgruppenogmedarbejderefraclearinghouse. Isamarbejdeteretsærligtgenbeskrivelsesogvurderingssystem, EPPICentredataextractionandcoding toolforeducationundersøgelsesv2.0 tagetianvendelse.systemeterskabtafeppicentrevedinstituteof 29

Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.

Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review af Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Neriman Tiftikçi Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 18 Skoleparathed Systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Kasper Steenberg Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C. A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter

Læs mere

Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews.

Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 16 Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport af Trine Kløveager Nielsen Neriman Tiftikci Michael Søgaard Larsen Dansk

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse

Læs mere

Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning

Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning Clearinghouse forskningsserien 2011 nummer 09 Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning Et systematisk review af Michael Søgaard Larsen Gerd Christensen Neriman Tiftikci Sven Erik Nordenbo

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige

Clearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige Clearinghouse forskningsserien 2014 nummer 19 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige af Trine Kløveager Nielsen Hanna Bjørnøy Sommersel

Læs mere

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 14 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige af Michael Søgaard Larsen Jan Kampmann Sven

Læs mere

undervisning, praktik og vejledning på Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Trine Kløveager Nielsen Kasper Steenberg

undervisning, praktik og vejledning på Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Trine Kløveager Nielsen Kasper Steenberg Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Trine Kløveager Nielsen Kasper Steenberg Stinna Vestergaard Virkningsfuld undervisning, praktik og vejledning på erhvervsuddannelserne En forskningskortlægning

Læs mere

Forskningskortlægning. til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede resultater i de gymnasiale

Forskningskortlægning. til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede resultater i de gymnasiale Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Kasper Steenberg Neriman Tiftikci Stinna Vestergaard Forskningskortlægning af håndterbare forhold til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 10 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2010 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Michael Søgaard Larsen Jan

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2011 nummer 07 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2009 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Michael Søgaard Larsen Bente

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2011 nummer 08 Programmer for 0-6årige med forældreinvolvering i dagtilbud: En forskningskortlægning af Michael Søgaard Larsen Anne Bang-Olsen Peter Berliner Hanna Bjørnøy

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING AF HÅNDTERBARE FORHOLD TIL GAVN FOR FASTHOLDELSE, ØGET OPTAG OG FORBEDREDE RESULTATER I ERHVERVSUD- DANNELSERNE

FORSKNINGSKORTLÆGNING AF HÅNDTERBARE FORHOLD TIL GAVN FOR FASTHOLDELSE, ØGET OPTAG OG FORBEDREDE RESULTATER I ERHVERVSUD- DANNELSERNE CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD JESPER DE HEMMER EGEBERG KASPER STEENBERG NERIMAN TIFTIKCI STINNA VESTERGAARD FORSKNINGSKORTLÆGNING AF HÅNDTERBARE FORHOLD TIL GAVN FOR FASTHOLDELSE, ØGET OPTAG OG FORBEDREDE

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-814-9) (ISSN 19045255) Dato Marts 2014 2. udgave Clearinghouse-forskningsserien 2014 nummer 21 FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig Dato Marts 2014 FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål og reviewspørgsmål 2 1.3

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet København 2013 Titel

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet København 2013 Titel Viden

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning

Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning Clearinghouse forskningsserien 2011 nummer 09 Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning Et systematisk review af Michael Søgaard Larsen Gerd Christensen Neriman Tiftikci Sven Erik Nordenbo

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde

Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Vidensnotatet Skole-hjem-samarbejde er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Afgrænsning

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-813-2) (ISSN 19045255) Dato Maj 2014 2. udgave Clearinghouse-forskningsserien 2014 nummer 22 FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING

FORSKNINGSKORTLÆGNING Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-810-1) (ISSN 19045255) Dato August 2014 2. udgave Clearinghouse-forskningsserien 2014 nummer 25 FORSKNINGSKORTLÆGNING VARIERET

Læs mere

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen)

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Sven Erik Nordenbo Katrin Hjort Bente Jensen Inge Johansson Michael Søgaard

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig Dato Maj 2014 FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE Rambøll Hannemanns Allé 53 2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige

Clearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige Clearinghouse forskningsserien 2014 nummer 19 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige af Trine Kløveager Nielsen Hanna Bjørnøy Sommersel

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013

15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013 15:23 RIKKE ELINE WENDT ANNE-MARIE KLINT JØRGENSEN 15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING,

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Tema om folkeskolen. Niels Egelund

Tema om folkeskolen. Niels Egelund Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende

Læs mere

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf: Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes

Læs mere

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen)

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen) clearing_forsk.qxp08:layout 1 12/02/09 13:32 Side 1 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen) clearing_forsk.qxp08:layout

Læs mere

forskning dagtilbud Forskningskortlægning og -vurdering af skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2015

forskning dagtilbud Forskningskortlægning og -vurdering af skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2015 CLEARINGHOUSE RESEARCH SERIES 2017 NUMBER 30 forskning dagtilbud Forskningskortlægning og -vurdering af skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2015 Teknisk rapport fra Dansk Clearinghouse

Læs mere

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007

Læs mere

Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse

Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Vidensnotatet om pædagogisk ledelse er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om pædagogisk ledelse. Vidensnotatet

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews

Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews Sven Erik Nordenbo Professor & Direktør Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER

FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-809-5) Dato August 2014 FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER Alsidig udvikling og sociale kompetencer

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv

Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv Karl Fritjof Krassel CSER afslutningskonference DPU, Aarhus Universitet 9. februar 2016 Introduktion 95-procent-målsætningen har været

Læs mere

For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve.

For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve. For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve. Man syntes, at det var synd, da det ikke kunne undgå at udstille

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme:

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

BILAG 1: SØGEPROTOKOL

BILAG 1: SØGEPROTOKOL BILAG 1: SØGEPROTOKOL Projekt Litteraturstudie om lærernes engagement og professionelle ansvar 1. Baggrund og genstandsfelt Rambøll gennemfører på opdrag fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Læs mere

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Teknisk rapport af Sven Erik Nordenbo Michael Søgaard Larsen Neriman Tiftikçi Rikke

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

INKLUDERENDE SKOLEMILJØER

INKLUDERENDE SKOLEMILJØER INKLUDERENDE SKOLEMILJØER ELEVERNES ROLLER 15:15 REDIGERET AF ANNA AMILON 15:15 INKLUDERENDE SKOLEMILJØER ELEVERNES ROLLER REDIGERET AF ANNA AMILON KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer

Læs mere

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1 Der foreligger faktisk en masse forskningsbaseret viden om, hvordan personer med pædagoguddannelse kan bidrage til at berige skoledagen Og den er gratis tilgængelig og udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghuse

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER

FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-809-5) (ISSN 19045255) Dato August 2014 2. udgave Clearinghouse-forskningsserien 2014 nummer 26 FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG

Læs mere

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING MATEMATIK

FORSKNINGSKORTLÆGNING MATEMATIK Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig Dato Maj 2014 FORSKNINGSKORTLÆGNING MATEMATIK (MATHEMATICAL LITERACY) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål og reviewspørgsmål 2

Læs mere

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om. INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,

Læs mere

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne

Læs mere

Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. Et systematisk review

Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. Et systematisk review Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Et systematisk review Ph.d.-afhandling af Trine Kløveager Nielsen Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 2014 Ph.d.-afhandling indleveret

Læs mere

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen Beskrivelse af VET-projektet Deltagere

Læs mere

Systematisk kortlægning om forældreinvolvering og forældresamarbejde, der

Systematisk kortlægning om forældreinvolvering og forældresamarbejde, der Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla Brørup Dyssegaard og Niels Egelund Systematisk kortlægning om forældreinvolvering og forældresamarbejde, der kan fremme læring hos børn og unge med

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning

Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Bente Maribo Hald Dansk Clearinghouse

Læs mere

Inklusion set i et dilemmaperspektiv

Inklusion set i et dilemmaperspektiv Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Lærerkompetenceudvikling et brief review. Definition. Systematik. Et brief review over lærerkompetenceudvikling (og it)

Lærerkompetenceudvikling et brief review. Definition. Systematik. Et brief review over lærerkompetenceudvikling (og it) SLIDES KAN HENTES FRA kortlink.dk/mrsh Lærerkompetenceudvikling et brief review Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer Adjunkt, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Definition

Læs mere