Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis"

Transkript

1 Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis

2

3 Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3

4 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen og Jacob Ørskov Busk. Redaktion: Rune Hejlskov Schjerbeck og Jacob Ørskov Busk Grafisk tilrettelægger: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Foto: 1. udgave, 1. oplag, maj 2013 ISBN: Internetadresse: Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til onlineversionen Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S 4 Kollaborativ undervisning - tolærerordning

5 Forord Denne e-bog er en del af en e-bogssamling, som præsenterer viden om, hvad fagpersoner i og omkring folkeskolen kan gøre for at styrke inklusion af børn med særlige behov i almenundervisningen. E-bogssamlingen præsenterer effektfulde strategier til styrket inklusion, og hvilke effekter disse strategier kan forventes at have for elever med særlige behov og de øvrige elever. E-bogen beskriver en tilgang til implementering af collaborative teaching, her kaldet tolærerordning med fokus på inklusion. E-bogens formål Formålet er kort og præcist at præsentere evidensbaseret viden om, hvordan brugen af tolærerordning kan få positiv betydning for inklusion i grundskolen. Derudover gives inspiration til relevante overvejelser i for-hold til at komme i gang med processen. E-bogens målgruppe E-bogen henvender sig til den kommunale forvaltning, skoleledelser og lærere i skolen, som arbejder med tolærerordning som en del af indsatsen for inklusion. Evidensbaseret viden fra forskning til e-bog Denne e-bog præsenterer evidensbaseret viden om hvordan tolærerordninger kan bidrage til at skabe en praksis for inklusion i grundskolen. Der er altså forskningsmæssigt belæg for, at strategien er effektiv til undervisning af elever med særlige behov og de øvrige elever. Der kan dog naturligvis ikke gives garanti for, at den ønskede effekt altid opnås. E-bogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning ved Ministeriet for Børn og Undervisning og post.doc. Camilla Dyssegaard samt lektor Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Samarbejdet har indledningsvis ført til evidensbaseret viden i form af det systematiske forskningsreview Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, som sidenhen er blevet til rapporten Viden om Inklusion. Rapporterne udgør det evidensbaserede grundlag for denne e-bog, som kort og præcist formidler evidensbaseret forskning. Specifikke henvisninger og referencer er i rapporterne som findes her i deres fulde længde: inklusionsudvikling.dk/ forskningsreview/inklusion/ effekt inklusionsudvikling.dk/ videnominklusion Inspiration til refleksion Udover formidling af evidensbaseret viden giver den udgående konsulentenhed Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning inspiration til relevante overvejelser, der bør tages stilling til i forhold til implementering af et fælles værdigrundlag. Læs begrebsdefinitioner for inklusion, effekt og enkelte andre af e-bogens begreber bagest i e-bogen. Kollaborativ undervisning - tolærerordning 5

6 E-bogens opbygning Tolærerordning 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Det overordnede formål med en tolærerordning er, at lærere skal samarbejde om løsning og udvikling af undervisningsopgaver. 2. Evidens Tolærerordningen kan styrke læring for både elever med særlige behov og øvrige elever. 3. Praksis Dette er en gennemgang af, hvilke udfordringer og muligheder man bør være opmærksom på ved implementering af tolærerordninger. 6 Kollaborativ undervisning - tolærerordning

7 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Det overordnede formål med en tolærerordning er, at lærere skal samarbejde om løsning og udvikling af undervisningsopgaver. Både i forhold til en klasse og til enkelte elever skal lærerne udvikle deres professionelle kompetencer ved udveksling af erfaringer og supervision og ved at udnytte de enkelte læreres særlige kompetencer. Lærerne skal føle sig trygge ved samarbejdet og samtidig acceptere hinandens pædagogiske tilgang og undervisningsmetoder. De studier i forskningsreviewet Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, der analyserer tolærerordninger, tager udgangspunkt i forskellige tilgange. Fælles for studierne er, at de undersøgte ordninger med to voksne i klassen, består af én af klassens faste lærere plus en speciallærer (lærer som er specialiseret i at undervise elever med særlige behov). Kollaborativ undervisning - tolærerordning 7

8 8 Kollaborativ undervisning - tolærerordning

9 2. Evidens Forskning om tolærerordninger med deltagelse af en almindelig lærer og en speciallærer viser, at det kan styrke alle elevers læring, hvis der arbejdes professionelt med tolærerordninger. Det gælder altså både elever med særlige behov og de øvrige elever. Der er endvidere en række forhold, som understøtter de gode effekter af tolærerordninger. Det er særligt, hvis: lærerne via instruktion/ efteruddannelse i en kollaborativ undervisningsmodel øger den reelle undervisningstid, især hvis speciallærer og lærer udveksler undervisningsroller tolærerordningen gives i indskolingen. Tolærerordninger synes at være mest effektfulde i indskolingen der er afsat tid til regelmæssig planlægning og evaluering af undervisningen der er et velfungerende samarbejde mellem special- og almenlærer lærerne har adgang til supervision af andre professionelle psykologer, ledere, konsulenter m.fl. begge lærere underviser og støtter alle elever Forskningen peger imidlertid på, at den ønskede effekt ikke kommer, når følgende gør sig gældende: lærere ikke har fået instruktion/efteruddannelse i en kollaborativ undervisningsmodel, og den ene lærer er passiv i undervisningen undervisningen ikke er plan lagt og evalueret i fællesskab mellem lærerne eleverne ikke er mere aktivt engagerede i undervisningen på trods af den ekstra lærerressource lærerne mangler viden om/ strategier til at undervise elever med særlige behov speciallæreren kun har fokus på elever med særlige behov elever med særlige behov ikke har kontakt med almenlæreren og derved kun med speciallæreren. Kollaborativ undervisning - tolærerordning 9

10 3. Praksis Det er afgørende for implementeringen af en tolærerordning, at den gennemføres af en almenlærer og en speciallærer, og at lærerne har viden eller uddannelse i at undervise sammen. Der gives her et eksempel på en lærerordningsmodel, som er udviklet af Boudah (1997). En kollaborativ undervisningsmodel Den kollaborative undervisningsmodel blev designet til et forskningsprojekt af Boudah (1995) og udviklet på basis af empirisk forskning. Modellen tager udgangspunkt i forskning, som har vist, at elever med faglige vanskeligheder kan lære at benytte og almengøre læringsstrategier, som sætter dem i stand til at kunne løse vanskelige faglige opgaver, og at almenlærerne kan forbedre kvaliteten af deres undervisning, således at elever med særlige behov bedre kan tilegne sig indholdet af undervisningen. Diagram over den kollaborative undervisningsmodel (Boudah et al., 1997, s. 297) Underviser formidler Elever 10 Kollaborativ undervisning - tolærerordning

11 Når der skal undervises kollaborativt, skal de to tilstedeværende lærere vide og være opmærksomme på: hvad deres respektive roller er i undervisningen hvordan de vil interagere og relatere til hinanden hvordan de vil interagere med eleverne (i undervisningen) Processen for kollaborativ undervisning Venstre side af figuren viser de to roller som henholdsvis underviser og formidler, lærerne har i en inkluderende undervisning, når der undervises kollaborativt,. Pilene mellem den ene lærer (L1) og den anden lærer (L2) illustrerer, hvordan lærerne hele tiden skifter mellem de to roller. Det karakteristiske er, at begge lærere er aktive i undervisningen hele tiden. Et eksempel kunne være, at L1 fortæller om eventyrgenren, og samtidig skriver L2 stikord på tavlen i punktform. Senere kan L2 fortælle om andre karakteristika ved eventyr, mens L1 uddyber med eksempler fra kendte eventyr. Undervisningen kan afrundes med, at den ene lærer opfordrer eleverne til at genfortælle, hvilke karakteristika der er i eventyrgenren, mens den anden opfordrer eleverne til at komme med eksempler fra eventyr, som de kender. Når denne form for kollaborativ undervisning igangsættes, vil det ofte være almenlæreren, der varetager underviserrollen, og speciallæreren, der varetager formidlerrollen. Dette er naturligt, da almenlæreren er specialist på sit fagområde, og speciallæreren er specialist i at tilpas-se undervisning og undervisningsmetoder til elever med forskellige læringsforudsætninger. Jo bedre lærerne bliver til at arbejde med den kollaborative undervisningsmodel, desto mere kan begge lærere træde ind og ud af de to roller kontinuerligt i undervisningen. På denne måde kan speciallæreren og almenlæreren supplere og støtte hinanden i undervisningen frem for at agere som to lærere, der skiftes til at undervise. Underviser og formidler hvem gør hvad? I højre side af modellen ses pile, der peger i to retninger. Pilene illustrerer det samspil, der er mellem formidlerlæreren og eleverne. Formidlerlæreren benytter, taler om, gør tydeligt, underviser i og opfordrer til anvendelsen af strategiske færdigheder, der hjælper eleverne til en bedre læring. Mens underviseren instruerer i noget fagspecifikt, er formidleren i gang med at forbedre elevernes forståelse af det fagspecifikke indhold og undervise i anvendelse af læringsstrategiske færdigheder. Som eksempler på læringsstrategiske færdigheder kan nævnes: evne til at gengive det gen nemgåede pensum med egne ord beherskelse af det lærte ved at benytte hukommelsesstrategier analysere begreber visuelt notatteknik ved hjælp af mapping På denne måde kan formidleren opfordre eleverne til at gengive det gennemgåede eller støtte dem i at arrangere deres notater på en måde, så det er let at huske, hvad indholdet og formålet med det gennemgåede pensum var. Fordele ved kollaborativ undervisning Et af resultaterne ved at benytte den kollaborative undervisningsproces og lære eleverne strategiske læringsfærdigheder er, at eleverne lærer, hvordan de kan lære mere effektivt. Eleverne kan endvidere blive mere selvstændige, da de kan benytte deres læringsstrategier til reelt at tilpasse deres egen læringsproces. Kollaborativ undervisning - tolærerordning 11

12 Inspiration til refleksion og implementering få gang i hjulene Fra Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning I dette afsnit gives der gennem en række refleksionsspørgsmål inspiration til, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når man vil arbejde med tolærerordninger. Overvejelser der er vigtige, hvad enten man vil implementere tolærerordninger som noget helt nyt eller udvikle en allerede eksisterende praksis. Afsnittet indeholder refleksionsspørgsmål til to forskellige målgrupper: Med denne målgruppeopdeling er det e-bogens hensigt at stille relevante refleksionsspørgsmål til den enkelte målgruppe og samtidig synliggøre behovet for at beslutte og reflektere på tværs af niveauer. Således øges mulighederne for at lykkes med implementering eller udvikling af elevformidling som metode, og herigennem styrke inkluderende børnefællesskaber. Skolens ledelse Lærerteamet Definition af speciallærer -begrebet: I en dansk skolekontekst findes der ikke en formel speciallæreruddannelse, som den der er beskrevet i evidensgrundlaget. Derfor anvender vi i det følgende begreberne almen lærer og speciallærer. Vi forstår her en speciallærer som en lærer, der enten i sin uddannelse eller gennem erfaring har specialiseret sig i at undervise elever med særlige behov. Refleksionsspørgsmåltil den kommunale forvaltning Har I, i jeres kommune, et billede af, hvordan tolærerord ninger benyttes på skolerne i kommunen, og om de modsvarer ambitionerne om, at både den almindelige lærer og speciallæreren skal understøtte undervisningen af alle elever i klassen? Er der for eksempel skoler, som har erfaring med denne form for tolærerord- ning, som kan være til inspiration for andre skoler? Hvem har ansvaret og opgaven i forhold til at skabe tydelighed og transparens om tolærerordningens formål, så det støtter alle elevers læring og udvikling i undervisningen? Skoleforvaltning, skoleledelse, PPR eller ressourcecenter? Hvem gør hvad og hvordan? Refleksionsspørgsmål til skoleledelsen Hvordan bruger I tolærerordninger på skolen, og modsvarer det forskningen om, at både den almindelige lærer og speciallæreren arbejder sammen med alle elever som en del af undervisningen? Hvordan vil I som skoleledelse gå forrest og tydeligt formidle formålet med at implementere tolærerordninger på skolen? Hvilke erfaringer har I som skoleledelse, lærere og elever med tolærerordninger på skolen? Hvilke styrker og svagheder er der ved den nuværende brug af tolærerordninger, og kan andre samarbejdsrelationer mellem lærerne styrke undervisningen? Hvem skal inddrages i implementeringen af tolærerordningen på skolen? Hvordan og hvorfor? Er der en fælles forståelse for tolærerordningens formål og samarbejdet mellem den almene lærer og speciallæreren? Hvordan får I alles viden i spil som afsæt for en fælles opgavebeskrivelse? Hvordan understøtter de eksisterende strukturer og skolens organisering tolærerordninger? Hvordan fungerer 12 Kollaborativ undervisning - tolærerordning

13 de? Hvordan får I viden om, hvordan de fungerer nu og fremadrettet? Hvilken viden og erfaring skal lærerne have for at samarbejde i undervisningen? Hvordan etableres eventuelle kompetenceudviklingsforløb? Refleksionsspørgsmål til lærerteamet Hvilke styrker og svagheder ser I i teamet ved at benytte tolærerordninger i den enkelte klasse? Hvordan bruger I tolærerordninger som en del af undervisningstimerne i dag? Kan ordningen styrkes ved, at lærerne udvikler samarbejdet om undervisningen af alle elever i undervisningen? Hvordan skal I som almen lærere og speciallærere samarbejde i klassen? Hvornår og hvordan planlægger og evaluerer I undervisningen i fællesskab? Hvordan etableres rammer for supervision og af hvem? Hvordan understøtter I som almenlærere og speciallærere de enkelte elever i at udvikle læringsstrategier, som er tilpasset deres egne læringsprocesser? Læs mere om tolærerordning Systematisk forskningsreview: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: forskningsreview/inklusion/ effekt Inspirationsmaterialet: Viden om Inklusion: videnominklusion Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisnings om et inkluderende læringsmiljø: laeringsmiljoe Kollaborativ undervisning - tolærerordning 13

14 Begrebsdefinitioner Inklusion E-bogen tager udgangspunkt i Danmarks Evalueringsinstituts definition af inklusion: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Børn med særlige behov Ved særlige behov forstås i denne sammenhæng børn, der bryder med alderssvarende gældende regler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen, & Kostøl, 2009). Der fokuseres med reviewet, som danner grundlag for e-bogen, således i særlig grad på børn, der henvises til specialundervisning med baggrund i udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser samt sociale og miljøbetingede vanskeligheder. I denne e-bog indgår ikke undersøgelser, der alene forholder sig til børn med fysiske funktionsnedsættelser (syn, hørelse, bevægeapparat), syge børn (muskelsvind, cancer, epilepsi), eller alene til børnenes køn og etnicitet. Effekt At noget har effekt vil sige, at der foreligger en kausal relation. Det betyder, at vi, hvis vi ved, at A følger af B, kan sige, at B er årsag til A. Dette indebærer, at der er stillet krav til forskningen om, at den skal kunne dokumentere effekt. Hvad angår effektens indhold, blev der stillet krav om, at forskningen på én gang både skulle undersøge: Kognitiv effekt: Effekter på elevernes faglige udvikling Sociale effekter: Effekter på elevernes sociale færdigheder og på klassens sociale miljø. Der stilles ikke krav om at finde en effekt på både elever med særlige behov og de øvrige elever. Det er tilstrækkeligt med effekt på én af elevgrupperne. Der indgår ikke undersøgelser, hvor det er elevernes egne lærere, som er eneste kilde til vurdering af effekt. 14 Kollaborativ undervisning - tolærerordning

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet København 2013 Titel Viden

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori

Læs mere

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde.

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde. November 2013 PPR / Skoleafdelingen Svendborg Kommune PPRs inklusionsforståelse på skoleområdet i Svendborg Kommune PPR tager i inklusionsforståelsen afsæt i Svendborg Kommunes grundlæggende værdier: -Helhed

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

Understø+ende, inkluderende og kollabora5v undervisning. Skolen i en reform,d muligheder & udfordringer Aalborg, 2014

Understø+ende, inkluderende og kollabora5v undervisning. Skolen i en reform,d muligheder & udfordringer Aalborg, 2014 Understø+ende, inkluderende og kollabora5v undervisning Skolen i en reform,d muligheder & udfordringer Aalborg, 2014 1 ! Understø+ende undervisning som inklusionsstrategi! Kollabora5ve undervisningsformer

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere