Den Danske Model. Forfattere: Mads Søe Hammer (Eksamensnr: ) Martin Porsborg-Smith (Eksamensnr: ) Vejledere: Ole Hasselbalch

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Danske Model. Forfattere: Mads Søe Hammer (Eksamensnr: 301287) Martin Porsborg-Smith (Eksamensnr: 302219) Vejledere: Ole Hasselbalch"

Transkript

1 Den Danske Model Forfattere: Mads Søe Hammer (Eksamensnr: ) Martin Porsborg-Smith (Eksamensnr: ) Vejledere: Ole Hasselbalch Juridisk Institut Peder J. Pedersen Institut for økonomi Aarhus Universitet Business and Social Sciences Maj, 2013 Antal Anslag: Side 1 af 57

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Afgræsning Teoretisk tilgang og metode Hvad er Den Danske Model? Juridisk begrebsramme Økonomisk begrebsramme Politisk begrebsramme Definition på Den Danske Model Retsgrundlag for kollektive aktionsmidler Hovedaftalen, Norm for behandling af faglig strid og Arbejdsretsloven Anden relevant lovgivning Uskrevne retsgrundsætninger Konfliktens overordnede karakter. Er der tale om en interessekonflikt? Konfliktens formål. Forfølger konflikten et lovligt fagligt formål, herunder om forbundet har den fornødne faglige interesse Konfliktens midler. Er de anvendte kampskridt lovlige? Konfliktens omfang og virkning. Består et rimeligt forhold mellem mål og midler? Konfliktscenarier Analysen af grænser for anvendelse af kampmidler Kampmidler og eksistensgrundlag Komplementerende kampmidler Sympatikonflikter Andre komplementære kampmidler Midlertidige overtrædelser Grænsen for anvendelse af kampmidler ved kollektive aktioner Økonomiske aspekter ud fra rammerne for Den Danske Model Teoretisk grundlag Side 2 af 57

3 5.1.1 Insider Outsider teorien Turnover costs Tilpasningsmekanismer Lovgivning og fagforeninger Jobsikkerhed versus aggregeret arbejdsløshed og arbejdsløshedens struktur Teorier anvendt i et makroøkonomisk perspektiv Komparativ analyse af tendenser på det danske og det spanske arbejdsmarked Beskæftigelse, jobsikkerhed og fleksibilitet Konklusion Litteraturliste Indholdsfortegnelse for bilag Overordnet om interviewguiden... 1 Baggrunden for interviews... 1 Interviewguide Liberal Alliance... 2 Interviewreferat Liberal Alliance... 4 Interviewguide Krifa... 6 Interviewreferat Krifa... 9 Interviewguide 3F med svar Interviewguide DA med svar Interviewguide KA med svar Side 3 af 57

4 Abstract This bachelor thesis wishes to clarify the meaning of the expression The Danish Model and how the dynamics works. The Danish model states fundamental principles of the Danish labour market. It is upon this foundation the Danes have built the famous and respected flexicurity-model. The main characteristic of The Danish Model is the Collective Bargaining System, where instead of leaving things to legislation, the organizations rather settle things themselves. When it is not possible to find a proper solution to a labor dispute, organizations might end up using collective weapons to apply pressure on the opposite party during conflicts. The limits of these weapons are addressed in this thesis. The main weapons for employers' are lockout and boycott and for employees' strike and blockade. The limit is not distinctly defined in law written form but through comprehensive regulatory practice by the Danish Labor Court. The evaluation criteria provided by the main organizations DA & LO from 2003 forms the basic rules for the judgment of the Labor court. The main rule when applying pressure using these weapons is not to prevent the opposing parts the right to exist. The practice suggests a wide frame for the main organizations to work within. There are only few cases were main conflicts have been declared illegal due to violation of the main rule. This illustrates a legal position where the illegality primarily occurs in cases where other legislation is violated. For instance due to environmental law or cases where the opponent try to ruin the entire client base by direct contact or encouraging boycott. The domestic handling of employment issues vary a lot due to different labor market models. The Danish Flexicurity-model represents a model with high flexibility and low job security. The counterpoint is the Spanish labor market model, which is characterized by high job security and high turnover costs. In this thesis, is it discussed whether the Danish flexicurity model is a better fit to handle the employment issues. The economic comparative analysis of the labor market in this thesis is based upon interaction between the theories of Bertola, Snower and Lindbeck. The analysis shows an interaction between the structural unemployment where the Insider- Outsider theory and the degree of job security contributes to the result. This is illustrated through youth unemployment. On the other hand there seems to be no clear relationship between the aggregated unemployment level and the degree of both job security and turnover costs. The development in the Danish and Spanish labor marked is quiet similar in the long run perspective. Side 4 af 57

5 1. Indledning I Danmark er debatten om grænserne for anvendelse af kampmidler i forbindelse med overenskomststridigheder højaktuel. Det er senest illustreret ved sag AR og det store medieombud, som har omgæret hele restaurant Vejlegården, hvor der blev afsagt dom i Arbejdsretten 29. november Den omstridte sag har været med til at åbne både politikkernes og de almindelige borgeres øjnene for, at vi i Danmark har en historisk institutionel ramme for vores arbejdsmarked, som kaldes Den Danske Model. Sagen har resulteret i en massiv politisk stillingtagen til, hvorvidt der skal foretages reguleringer og principielt lovgives om de virkemidler, der benyttes til at udøve pression. Siden Septemberforliget 1899 har det hovedsageligt været forbeholdt arbejdsmarkedets parter i fællesskab at regulere forholdene på arbejdsmarkedet med så lidt statslig intervention som mulig. Liberal Alliance har i skikkelse af arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen på baggrund af domsafsigelsen ytret ønske om, at der vedtages lov om indskrænkning af konfliktvåbnet. Forslaget omhandler begrænsninger i reglerne for iværksættelse af sympatikonflikter. Liberal Alliance har bebudet at ville fremlægge lovforslaget ved næste folketingssamling. 2 Man har i tilknytning til forslaget ytret ønske om støtte fra Venstre og Dansk Folkeparti. 3 Den siddende socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtaler i forbindelse med afgørelsen af Vejlegårdensagen: "Det er helt afgørende for det danske arbejdsmarked, at både ansatte og arbejdsgivere kan rasle med konfliktvåbnet som led i forhandlinger". 4 Arbejdsretten har med deres afgørelse ikke udskrevet en blankocheck til udøvelse af kampmidler under lovlig arbejdskonflikt om overenskomstforhold. Man har nok engang bidraget til en klarificering af gældende ret, hvor man blandt andet tog stilling til anvendelsen af løbesedler, bannere samt sympatikonflikter udøvet af medarbejderorganisationen 3F. Den Danske Model og det veludviklede kollektive system har siden sine første spadestik fremadrettet været kendetegnende for det danske arbejdsmarked. Resultatet af Septemberforliget Hovedaftalen mellem DA og LO gav arbejdsgiverne ret til forholdsvis frit at ansætte og afskedige 1 Herefter omtalt Vejlegårdensagen. 2 Bilag: (2013) Interviewreferat Liberal Alliance, s DR (2012). Joachim B. vil forbyde fagforeningers sympatiaktioner. 4 DR (2012). Det er en sejr for den danske model. Side 5 af 57

6 arbejdskraft. Med udgangspunkt i denne tradition og udviklingen gennem 70 år blev de tre centrale parter regering, arbejdsgiverne og lønmodtagerne enige om forbedringer i arbejdsløshedssikringen og krav til rådighed og mobilitet. 5 Denne udvikling har været med til at skabe det fleksible arbejdsmarked, som vi i dag kender under betegnelsen den danske flexicurity-model. Formålet med den danske flexicurity-model er at fastholde en højere beskæftigelsesgrad i både gode og dårlige tider ved hjælp af indretningen af et fleksibelt arbejdsmarked. Den økonomiske krise, som tog fart i 2008, har medført markant stigende arbejdsløshed i den Europæiske Union. Arbejdsløshedsprocenten ligger i marts 2013 på 10,8% for EU sat i forhold til den danske på 7,4%, set i forhold til værdierne 9% og 4,8% i Et aspekt af den forhøjede arbejdsløshed på det europæiske arbejdsmarked giver igen anledning til at fokusere på den måde staterne nationalt har indrettet deres arbejdsmarkeder. Arbejdsmarkedsmodeller som eksempelvis den universelle og kontinentale forsøger på hver sin måde at regulere beskæftigelsen på arbejdsmarkedet ved større og mindre lovmæssig regulering. Set i lyset af de markante stigninger i arbejdsløsheden er Insider- Outsider teorien af Assar Lindbeck & Dennis J. Snowers 7 om tilpasningsmekanismer på arbejdsmarkedet, samt Giuseppe Bertola 8 om sammenhængen mellem jobsikkerhed og beskæftigelse igen blevet aktuelle. Vores motivation for at behandle dette emne kan begrundes med, at grænserne for anvendte kampskridt i forbindelse med fornyelse og indgåelse af overenskomster langt fra er beskrevet udtømmende i lovgivningen. Reguleringen sker i stedet i kraft af den praksis Arbejdsretten og arbejdsmarkedets parter ligger for dagen. Grænserne flyttes og udvikles løbende i takt med udviklingen i arbejdsmarkedet og dets omgivne samfund og skaber tilsammen grundlag for Den Danske Model. Afhandlingens produkt skal gerne være et bidrag til at belyse den gældende retsstilling for anvendelse af kampmidler ved kollektive aktioner på baggrund af tidssvarende udtalelser fra arbejdsmarkedets organisationer og arbejdsretlig praksis. Afhandlingen ønsker ligeledes at sætte fokus på den danske flexicurity-model med rødder i Den Danske Model og sammenhængen med beskæftigelsen og jobsikkerhed i en tid, hvor de europæiske arbejdsmarkeder er under pres. Aktualiteten understreges både i forbindelse med den omtalte afgørelse fra Arbejdsretten i Vejlegårdensagen og den netop afsluttede konflikt om overenskomstfornyelser 5 Bredgaard, Larsen, & Kongshøj Madsen (2005). Flexicurity - Udfordringer for den danske model, s Eurostat. 7 Snower & Lindbeck (2001). Insiders versus Outsiders, Journal of Economic Perspectives. 8 Bertola, Giuseppe (1990). Job security, employment and wages, European Economic Review. Side 6 af 57

7 mellem Kommunernes Landsforening KL og Lærernes Centralorganisation, som endte med et politisk indgreb Problemformulering Formålet med denne afhandling er at belyse, hvad der forstås ved Den Danske Model, herunder primært problematikken om, hvor grænsen for anvendelse af kampmidler går ved kollektive aktioner i forbindelse med fornyelse og indgåelse af overenskomst. Slutteligt foretages en analyse af aspekter af de økonomiske rammer for Den Danske Model. 1.2 Afgrænsning Denne afhandling fokuserer på grænsen for anvendelse af pressionsmidler ved lovligt iværksatte konflikter omhandlende fornyelse og indgåelse af kollektive overenskomster. Der ses bort fra eksempelvis frigørelseskonflikter 10 og retstvister 11 om fortolkning af overenskomst. Det forudsættes at de formelle regler og praksis for iværksættelse af konflikt i forligsmandsloven og relevante varslingsbestemmelser for de kollektive aktioner er overholdt. Grundlaget vil være kollektiv arbejdsretten. I den tilhørende arbejdsmarkedsøkonomiske del af afhandlingen er der i den danske flexicurity-model lagt vægt på det fleksible arbejdsmarked, da området bidrager til sammenhængen mellem beskæftigelse og jobsikkerhed. Arbejdsmarkedspolitikken og det sociale sikkerhedsnet er derfor kun behandlet sparsomt til understøttelse af den samlede forståelse. De regnetekniske udredninger i forbindelse med Giuseppe Bertola og Assar Lindbeck & Dennis J. Snowers teorier er undladt, da det er essensen af teorierne, som er relevant for fremstillingen. 9 Ritzau Bureau (2013). Lærerkonflikt bremser overenskomst for danskere. 10 Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind III, Kollektivarbejdsretten, s Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s Side 7 af 57

8 1.3 Teoretisk tilgang og metode Afhandlingen er skrevet med en retsdogmatisk tilgang, hvor gældende ret er beskrevet og analyseret ved hjælp af juridisk metode og anvendelse af retskildelæren. Dermed anlægger afhandlingen samme juridiske tilgang som domstolen og i dette tilfælde Arbejdsretten ville gøre ved konkrete konflikter. På det arbejdsretlige virkefelt for grænserne for anvendelse af kampmidler findes der et meget snævert retsgrundlag for reguleringen. Det overlader fortolkningen og fastlæggelsen af gældende ret til retspraksis og retssædvaner. Der indgår ligeledes retspolitiske elementer i afhandlingen i form af ændringsforslag til lovgivning, samt ønsker om praksisændringer fra Arbejdsretten side. Dette element har udgangspunkt i udtalelser fra organisationer på arbejdsmarkedet samt politisk stillingtagen hertil. Det økonomiske bidrag til afhandlingen tager sit udgangspunkt i de samfundsøkonomisk konsekvenser, som Insider- Outsider teorien og Bertolas sammenhænge mellem jobsikkerhed og beskæftigelse, har på den strukturelle og aggregeret beskæftigelse på arbejdsmarkederne. Afhandlingen er opbygget således, at begrebet Den Danske Model først klarificeres og defineres for den videre anvendelse i opgaven. Ud fra dette fundament beskrives og belyses det teoretiske og retsmæssige grundlag for henholdsvis de juridiske og økonomiske problemstillinger, som fremgår af problemformuleringen, med efterfølgende analyse. Til brug for den juridiske analyse af, hvor grænserne går for anvendelse af kampmidler ved kollektive aktioner, er der foretaget empirisk dataindsamling. Det er sket i gennem kvalitative interviews på baggrund af både skriftlige kvalitative spørgeskemaer og telefoniske ekspertinterviews. De nærmere omstændigheder for dataindsamlingen fremgår af bilagene. Vejlegårdensagen er brugt som fundament for analysen, og hvorvidt sagen har været med til at påvirke retstilstanden. Det arbejdsmarkedsøkonomiske element af opgaven indeholder en komparativ analyse med udgangspunkt i det danske og spanske arbejdsmarked, hvoraf sammenhængen mellem jobsikkerhed og beskæftigelse er i fokus. Side 8 af 57

9 2. Hvad er Den Danske Model? Begrebet Den Danske Model bliver brugt i mange sammenhænge af både medier, politikere og teoretikere på tværs af fagområder. Det er dog langt fra en selvfølgelighed, at den anvendte begrebsramme er identisk hos de forskellige parter. Ifølge LO findes der mindst 3 definitioner, som omtales herunder: 12 Den første definition omhandler specifikt reguleringen af løn- og arbejdsvilkårene for danske lønmodtagere, hvor lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer forhandler overenskomster, der regulerer ansættelsesforholdene for deres medlemmer. Staten blander sig kun i forhandlingerne, såfremt parterne ikke selv kan nå frem til enighed. Den anden fokuserer på opbygningen af den danske velfærdsstat og måden den fungerer på. Fundamentet er universelle principper, hvilket betyder, at velfærdsydelser i princippet målrettes alle borgere. Den tredje definition lægger vægt på trepartssamarbejdet imellem staten og arbejdsmarkedets parter, hvor man sammen formulerer og implementerer politiske tiltag. Dette trepartssamarbejde foregår ofte i udvalg og råd på centralt og lokalt niveau. Det følgende afsnit vil omhandle den juridiske, økonomiske og politiske begrebsramme for Den Danske Model med udgangspunkt i ovenstående definitioner. På baggrund af dette vil vi klarificere og definere begrebet Den Danske Model, som vil danne grundlag for den resterende fremstilling. 2.1 Juridisk begrebsramme Fundamentet for den juridiske opfattelse om indholdet af begrebet Den Danske Model bygger på den rolle, juraen har spillet for arbejdsmarkedet. Juraen har været værktøjet til at skabe den fleksibilitet, som gør sig gældende på arbejdsmarkedet. Det er sket ved understøttelse og retshåndhævelse af de aftaler, som arbejdsmarkedsparter har forpligtet sig til overfor hinanden siden indgåelsen af Hovedaftalen ved Septemberforliget af 5. september Juraen som værktøj eller byggesten understøttes af følgende citat: 12 Dalsgaard Hansen & Jørgensen (2012). Den danske Model LO-dokumentation, nr. 2, s. 55. Side 9 af 57

10 "Juraen er den mørtel, som holder de mursten, som politikernes beslutninger udgør, sammen. Bygges der uden ordentlig mørtel, vil selv et slot ikke være hyggeligt at bo i ret længe. 13 Nogle af de væsentligste resultater af Septemberforliget, som er beskrevet gennem Hovedaftalen, var som følger: En gensidig anerkendelse af de to organisationers eksistensberettigelse, retten til at iværksætte kollektive aktioner i forbindelse med indgåelse og fornyelse af overenskomster (senere statsligt nedfældet i Normen -regler for behandling af faglig strid 1910) og accepten af den løbende fredspligt i overenskomstens løbetid i overensstemmelse med ledelsesretten. 14 Disse bestemmelser i aftalen bygger på de krav, som DA fremsatte over for LO, der danner forarbejdet til Hovedaftalen. Selv om Septemberforliget har mere end 100 år på bagen, så er det stadig de samme grundlæggende principper, som vores arbejdsmarked opererer ud fra i dag. Den juridiske definition på Den Danske Model er i god overensstemmelse med den første definition fra afsnit 2. Følgende citater fra førende jurister på arbejdsrettens område underbygger ligeledes denne definition: "Pay and other working conditions are typically laid down by collective agreements concluded between trade unions and employers' organizations and not by way of legislation. The system is called the Danish model. Its most characteristic feature is the fact that the social partners to a comparatively high level themselves determine the terms and conditions of employment and the rules to play by on the labour market. The idea behind this is that the organizations are in the best. Position to know the problems on the labour market and thereby to create the best solutions at any time and state of the market". 15 "Den Danske Model... var - og er delvis stadig - en partsstyret konsensusmodel, hvor arbejdsgiverog lønmodtagerorganisationer, når de var/er enige, kunne/kan udøve det meste af den lovgivende, dømmende og udøvende magt på arbejdsretlige område". 16 Den grundlæggende Hovedaftale og den efterfølgende udvikling inden for praksis og lovgivning skaber den arbejdsretsordning, som i vid udstrækning overlader det til arbejdsmarkedets parter igennem deres organisationer at tale sig til rette om løn- og arbejdsvilkår igennem kollektive overenskomster. Dette er den juridiske begrebsramme. 13 Hasselbalch, Ole (2004). Den Danske Model i et integreret Europa, s Ibsen & Scheuer (2000). Septemberforliget og det 21. århundrede, s Hasselbalch, Ole (2009). Function of Employment and Labour Law in Denmark with Special Reference to the Danish Flexicurity System, s Nielsen, Ruth (2012). Dansk Arbejdsret, 2. udgave, s. 34. Side 10 af 57

11 2.2 Økonomisk begrebsramme Flere økonomer har en tendens til at bruge begrebet Den Danske Model som et udtryk for den danske flexicurity-model. Således også illustreret nedenfor af to danske økonomer fra School of Economics and Management, University of Aarhus. 17 Model 2.1 (De røde tal er tilføjet modellen) Ovenstående opfattelse er en sammenkobling af de i afsnit 2. omtalte definitioner. Modsat den juridiske definition på Den Danske Model, så fokuserer den økonomiske på de 3 omtalte cirkler indeholdt i flexicurity-model 2.1. Flexicurity dækker helt grundlæggende over fleksibilitet og sikkerhed kombineret i en form for hybrid model. Første cirkel kan betragtes som en delmængde af den juridiske definition og dækker over ansættelses- og afskedigelsesfleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. Det betyder, at virksomheden forholdsvis hurtigt kan tilpasse sine ressourcer i form af arbejdskraft til de økonomiske udfordringer, den står over for. Der findes i Danmark ikke en generel opsigelsesfrist eller en fastlagt kompensation ved lovlig afskedigelse. Med mindre andet fremgår af lovgivning, overenskomst eller individuel aftale kan man afskediges fra den ene dag til den anden jf. almindelig ansættelsesret. Anden cirkel henviser i store træk til afsnit 2's tredje definition omkring lovgivning ved hjælp af trekantssamarbejdet og i dette tilfælde den aktive arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedspolitikken 17 Andersen & Svarer (2008). Flexicurity in Denmark, CESifo DICE Report 4, s. 2. Side 11 af 57

12 i Danmark er i forhold til resten af den danske flexicurity-model af nyere dato, da den først for alvor tog fart op igennem 90-erne. 18 Den danske arbejdsmarkedspolitik er et aktiveringskoncept, som bygger på human kapital begrebet. 19 Det er bindeleddet mellem aktivering med henblik på at bringe folk tilbage på arbejdsmarkedet og det sociale sikkerhedsnet. Hensigten er at understøtte de individer, der af den ene eller anden grund falder ud af arbejdsmarkedet enten permanent eller midlertidigt. 20 Et eksempel på aktiv arbejdsmarkedspolitik kunne være indførslen af forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år 21, eller regeringens initiativ om at ændre på matchgrupperne. 22 Den tredje cirkel dækker over det sociale sikkerhedsnet, som også er den del af den danske velfærdsmodel, hvilket fremgår af anden definition afsnit 2. Sikkerhedsnettet består i bund og grund af generøse sociale ydelser, som sørger for en vis middellevestandard, selv for folk, der altid har været uden for arbejdsmarkedet. Et eksempel herpå kan være kontanthjælp- eller sygedagpengesystemet. Samlet set udgør de tre cirkler i model 2.1 den danske flexicurity-model, som er blevet betegnet som "Humlebien der ikke burde kunne flyve". Denne betegnelse dækker over, at man ikke kan forstå, hvordan systemet kan fungere. Dermed er der også debat og usikkerhed om, hvorledes den danske flexicurity-model kan implementeres i andre lande. Her refereres der til lande, hvor man ikke har samme politiske og arbejdsmarkedsmæssige fundament eller mentalitet som den danske. 23 Den danske udgave af modellen har nydt positiv og almen interesse i resten af verden 24, og den er blevet betegnet som en foregangsmodel. 25 Hvorvidt den stadig kan betegnes som dette er en anden diskussion, som ikke foretages her. Den økonomiske begrebsramme for Den Danske Model kommer ofte til udtryk i diverse artikler. Anvendelsen af begrebet er ikke klar. Journalisterne bag artiklerne må selvfølgelig også tilskrives en vis del af ansvaret for, at grænserne mellem definitionen på den danske flexicurity-model jf. den økonomiske terminologi og den juridiske definition udviskes. 18 Bredgaard, Larsen, & Kongshøj Madsen (2005). Flexicurity - Udfordringer for den danske model, s Bredgaard, Larsen, & Kongshøj Madsen (2005). Flexicurity - Udfordringer for den danske model, s Det økonomiske råd (2012). Dansk økonomi efterår, s Bekendtgørelse: ( ) nr. 653 om sygedagpenge Trådt i kraft: ( ). 22 Hvass, Jesper (2013). Regering vil stille flere krav til de svageste, Politikken. 23 Bacchetta Jansen, Marion (2011). Making Globalization Socially Sustainable, WTO & ILO, s Dragsbaek, Schmidt & Hersh (2012). The Danish Flexicurity Model in Distress: The Audacity of Austerity. 25 Maselli, Ilaria (2012). Flexicurity in Italy how far is Rome from Copenhagen? DIIS Policy Brief. Side 12 af 57

13 Følgende citater illustrerer ligeledes brugen af udtrykket Den Danske Model som et økonomisk begreb om den danske flexicurity-model: "Desværre indebærer den også en længere periode med høj ledighed og lav beskæftigelse, som er dyrt for den danske model, hvor ledige har ret til understøttelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik med aktivering eller uddannelse". 26 "Selv om politikere fra den store verden valfarter til Danmark for at beundre vores unikke danske flexicurity, så må vi ikke hvile på laurbærrene. Verden omkring os ændrer sig. Det stiller den danske model over for nye udfordringer. Vi må derfor hele tiden spørge os selv, om vi kan ruste os endnu bedre til fremtiden". 27 Torben M. Andersen og Claus Hjort Frederiksen bruger i deres respektive citater, begrebet Den Danske Model om indholdet af den aktive arbejdsmarkedspolitik samt det fleksible ansættelses- og afskedigelsesregelsæt, som er en del af den danske flexicurity-model. Som konklusion på ovenstående kan den økonomiske terminologi om begrebet Den Danske Model defineres til hovedsageligt at omhandle den danske flexicurity-model i sin helhed, som har sine rødder i Den Danske Model. 2.3 Politisk begrebsramme Den politiske begrebsramme, som den er sat i scene af medierne, giver begrebet Den Danske Model en flertydig fortolkning. Dette kan ikke altid direkte tilskrives politikkerne selv eller deres bagland. Det skyldes ligeså ofte, at politikerne er nødt til at anvende en klar og forståelig terminologi, som almindelige borgere er bekendt med. Staten indgår derfor også i samtlige definitioner på Den Danske Model i opremsningen af LO i afsnit 2. Denne fortolkning underbygges ligeledes af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gallup for LO. 28 Her blev medlemmer af LO spurgt om, hvad begrebet Den Danske Model dækker over. Der blev inden for spørgerammen fastsat følgende fire svarmuligheder: 26 Andersen, Torben M (2010). Realløn under massivt pres de kommende år, Børsen. 27 Frederiksen, Claus Hjort, daværende Beskæftigelsesminister (2005). Flexicurity - Udfordringer for den danske model. 28 LO-dokumentation (2012). Nr. 2, bilag 1, s Side 13 af 57

14 1. En betegnelse for, at løn- og arbejdsvilkår udvikles af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i fællesskab. 37%. 2. En betegnelse for det danske velfærdssamfund, der er kendetegnet ved gratis offentlige ydelser og højt skattetryk. 30%. 3. En betegnelse for, at fagforeninger, arbejdsgivere og staten samarbejder om udviklingen af arbejdsmarkedet. 13%. 4. Ved ikke. 24%. "Når man oven i dette lægger, at intet mindre end 72 procent af lønmodtagerne tror, at der i Danmark er en politisk fastsat mindsteløn, tyder en del på, at "Den danske Model forstået som arbejdsmarkedsparternes selvregulering ikke står særligt klart i lønmodtagernes bevidsthed. Mildest talt". 29 Danskerne, i dette tilfælde repræsenteret af LO's medlemmer, er langt fra enige om forståelsen og definitionen på begrebet. Politikkerne forsøger generelt at afholde sig fra at lovgive på det arbejdsretlige område, som det er defineret ud fra den juridiske begrebsramme under afsnit 2.1. Det kommer eksempelvis til udtryk i forhold til lovforslaget B fremsat af Kristelig Folkeparti. Forslaget bliver afvist af Folketinget med følgende begrundelse: "Regeringen har derfor forståelse for intentionerne bag forslaget, men mener samtidig, at en lovregulering af konflikten bør være den sidste udvej. Det vil være yderst problematisk og vanskeligt via lovgivning at gribe ind på et så centralt område, som altid har været overladt til arbejdsmarkedets parters egen regulering og Arbejdsrettens praksis". 31 På trods af afslaget skabte forslaget stor debat og resulterede i, at DA og LO fremkom med redegørelsen fra 2003 om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst. Denne tilbageholdenhed er til stadighed gældende jf. organisationerne. 32 Den samme tilbageholdenhed i forhold til lovgivning gør sig ikke gældende med hensyn til de to andre definitioner fra afsnit 2, omhandlende det aktive arbejdsmarked i den danske flexicurity- 29 LO-dokumentation (2012). Nr. 2, s Betænkning ( ): Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst. 31 DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst. 32 Bilag: Interviewguide. Side 14 af 57

15 model og sociallovgivningen i forbindelse med velfærdsstaten. På arbejdsretlige virkefelt foretager man sjældent indgreb i konflikter, da man gennem mange års praksis har fralagt sig mere og mere af sin kompetence. Det nyeste eksempel på politisk indgriben er ved at afslutte lærerkonflikten ved lovindgreb 25. april Indgreb er almindeligvis sidste udvej og benyttes kun, når konflikter har væsentlig samfundsmæssig konsekvens. 2.4 Definition på Den Danske Model Det kan være vanskeligt at lave en endegyldig definition på begrebet Den Danske Model. Et moment der også fremgår, af spørgeskemaundersøgelsen fra afsnit 2.3 og de forskellige definitioner fra afsnit 2. Undersøgelsen giver et tydeligt billede af, at der er brug for en klarificering af begrebet Den Danske Model. Hvor går grænsen til den danske flexicurity-model eksempelvis? Klarificeringen er afgørende for, at de forskellige debatter bliver placeret på den rette hylde. Man bør ikke diskutere Den Danske Model i medierne eller andre steder, når man i realiteten i stedet for mener den danske flexicurity-model eller den danske velfærdsmodel. Forskellen mellem systemerne kan illustreres ud fra følgende eksempel: Lovgivning der skrider ind og begrænser mulighederne for eksempelvis sympatikonflikter er et indgreb i Den Danske Model. Ændringer af dagpengesatser og mulighed for hjælp til aktivering i jobcentrene er en del af den aktive arbejdsmarkedspolitik, som hører under den danske flexicuritymodel. Det sociale sikkerhedsnet er en del af den danske velfærd. Det er gratis lægebehandling også, selvom den ikke falder ind under de tre cirkler i model 2.1. Den Danske Model er definitionen på det fundament, som blev grundlagt ved Septemberforliget 5. september Her blev Hovedaftalen mellem DA og LO indgået. Hovedaftalen skaber den arbejdsretsordning, som i vid udstrækning overlader det til arbejdsmarkedets parter gennem deres organisationer at tale sig til rette om løn- og arbejdsvilkår via kollektive overenskomster. Aftalefriheden er helt essentiel for, at det danske arbejdsmarked fungerer på den måde, som det gør i dag. Ud fra dette fundament og traditionerne i forhold hertil har man gennem årtier opbygget rammerne for den danske flexicurity-model. Principperne fra Den Danske Model ses tydeligt i forbindelse med flexicurity ved de fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, som suppleres med Side 15 af 57

16 overenskomster indgået imellem arbejdsmarkedets parter. Den Danske Model er med andre ord fundamentet for den danske flexicurity-model og dens virke. 3. Retsgrundlag for kollektive aktionsmidler Den Danske Model bygger hovedsageligt på aftaler mellem arbejdsmarkedet parter frem for lovgivning. Det gør den arbejdsretlige disciplin mere indviklet end mange andre juridiske områder, hvor det meste kan aflæses direkte af lovteksten. Dette kan være med til at skabe en retssikkerhedsmæssig betænkelighed, som ikke er hensigtsmæssig. Det kommenteres blandt andet af advokat Mariann Norrbom fra advokatfirmaet Norrbom Vinding: "Hvis retskilderne er umiddelbart tilgængelige, er det naturligvis dadelværdigt, hvis advokaten ikke i sit arbejde finder frem til og gør brug af det relevante materiale. Men hvordan forholder det sig på et område, hvor ingen aktører har adgang til samtlige relevante retskilder om et givent spørgsmål?... Arbejds- og ansættelsesretten frembyder en lang række vanskeligheder i forhold til adgangen til det relevante kildemateriale". 33 Overenskomster kan hurtigt blive indforstået, og kan dermed ikke umiddelbart anvendes af alle og enhver, hvilket strider mod grundlæggende principper, som ellers kan spores langt tilbage i tiden: "Loven skal være... tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger". 34 Udover den generelle retskildeproblematik på det arbejdsretlige område, så er grænserne for kollektive aktionsmidler sparsomt reguleret i lovgivningen, men derimod igennem praksis baseret på uskrevne retsgrundsætninger. Det er yderligere begrænsende for den arbejdsretlige retspraksis at langt størstedelen af uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet forliges eller afgøres ved faglig voldgift. Det er ikke unaturligt da både advokater og domstolene har pligt til at søge konflikter mellem stridende parter tilvejebragt ved forlig. 35 Det er ligeledes ofte et generelt ønske fra de involverede parter, da det sparer tid og omkostninger i det lange løb. Sagerne bliver dermed ikke tilgængelige som retspraksis i samme omfang og kan ikke skabe præjudikatværdi. Sager ført ved Arbejdsretten bliver som udgangspunkt afsagt ved offentlige retsmøder jf. Arbejdsretslovens 19, stk. 1, men behøver ikke indeholde de bestemte meninger under afstemningen, som det er tilfældet 33 Norrbom, Mariann (2004). Den Danske Model i et integreret Europa, s Fortalen til Jyske Lov (1241). 35 Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret Bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s.380. Side 16 af 57

17 med RPL 218, stk. 3. Arbejdsretten offentliggør principielt vigtige afgørelser på deres hjemmeside. Dette afsnit skal danne retsgrundlag for den nærmere definering af grænserne for anvendelse af kampmidler ved kollektive aktioner, som vil blive anvendt i afsnit 4. Derfor vil relevante bestemmelser og retspraksis i henhold til problemformuleringen og afgrænsningen blive belyst. 3.1 Hovedaftalen, Norm for behandling af faglig strid og Arbejdsretsloven Hovedaftalen bygger som tidligere nævnt på forarbejdet fra Septemberforliget. Det er i Hovedaftalen og tilhørende Norm, at man finder hjemmel til at iværksætte og udøve kollektive kampskridt. Baggrunden for Septemberforliget var storlockouten startet af snedkermestrene i Jylland 24. maj Den udviklede sig til at omfatte mere end arbejdere og arbejdsgivere landet over. Udgangspunktet for Hovedaftalen var 8 generelle krav fra DA til LO. Et af de generelle krav var arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, som blev en realitet jf. den nuværende Hovedaftale Hovedaftalens 2, stk. 1 hjemler den fredspligt, som gør sig gældende i overenskomstperioden for både arbejdsgiver og arbejdstagerne omfattet af overenskomst. Kampmidler må ikke i denne periode benyttes, medmindre Normen hjemler ret hertil. Nogle af de anvendelige kampmidler har et lovmæssigt fæste eksempelvis i Hovedaftalens 2, stk. 5 omhandlende strejke og lockout, som giver os en definition herpå. Ifølge 2, stk. 1, 2 pkt. om sympatikonflikter, kan disse iværksættes i overensstemmelse med aftaler og retspraksis. Sympatikonflikter er yderligere beskrevet i afsnit Bestemmelsen hjemler i samspil med Normens 16 en mulighed for at undgå brud på fredspligten 37 og giver mulighed for iværksættelse af konflikt i sympati for en relateret hovedkonflikt. Septemberforliget og Hovedaftalen løste ikke alle datidens problemer og derfor blev forgængeren for den første Arbejdsretslov af 1973, Den faste Voldgiftsret til i Loven blev indgået på baggrund af Augustudvalget arbejde. Udvalget blev nedsat på baggrund af en konflikt i 1908, da man generelt i det fagretlige system manglede sanktionsmuligheder og en egentlig afgørende 36 Iben & Scheuer (2000). Septemberforliget og det 21. århundrede, s DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst, s. 32. Side 17 af 57

18 myndighed. 38 Arbejdsretten havde før vedtagelsen af Arbejdsretsloven i 1973 alene kompetence til at behandle sager mellem parter, hvor der bestod en kollektiv overenskomst eller hævdedes at bestå en kollektiv overenskomst. Kompetencen blev efter vedtagelsen udvidet til også at omfatte situationer, hvor en lønmodtagerorganisation iværksatte kampskridt over for ikkeoverenskomstdækkede arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer. Formålet skulle være at tvinge disse til at indgå en kollektiv overenskomst. 39 Nuværende Arbejdsretslov giver Arbejdsretten kompetence til at afgøre lovligheden af anvendte kampskridt under kollektive aktioner jf. 9, stk. 1, nr. 3 og 5. Dermed er det også Arbejdsrettens praksis, der er relevant når grænserne for anvendelse af pressionsmidler skal udledes. DA og LO har siden den første vedtaget lov på det arbejdsretslige område bidraget med forarbejde til senere lovforslag. Arbejdsmarkeds parters bidrag fremgår blandt andet ved Skrivelse af 27. oktober 2006 fra DA og LO til beskæftigelsesministeren med bilag til den nuværende arbejdsretslov. 40 Oprettelse af Normen for behandling af faglig strid blev ligeledes anbefalet af Augustudvalget. Hensigten var at lave en fast forhandlings- og mæglingsprocedure, som skulle gælde ved alle uoverensstemmelser under en løbende overenskomst. Man ønskede samtidig, at der blev etableret et system, hvorefter uoverensstemmelser om overenskomstfortolkningen skulle afgøres ved faglig voldgift. 41 Normen er ikke yderligere behandlet i detaljer i denne afhandling, da den hovedsageligt indeholder mæglings- og forhandlingsbestemmelser, som jf. afgrænsningen antages overholdt. 3.2 Anden relevant lovgivning Faglige aktioner kan komme i konflikt med andre ikke arbejdsretlige regelsæt. Det kan være de almindelige danske bestemmelser i straffelovgivningen eksempelvis omhandlende vold, freds- og ærekrænkelser. Politibekendtgørelsen 42 opremser og hjemler ligeledes flere bestemmelser om indskrænkninger i aktionsretten. Af 3 fremgår blandt andet et forbud mod slagsmål, skrigen og råben samt anden støj, der resulterer i forstyrrelse i den offentlige orden. Ifølge 6 har politiet også mulighed for at begrænse enhvers færden og ophold, som er til ulempe på et nærmere begrænset 38 Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s Betænkning: (1973). Det af arbejdsministeriet i oktober 1970 nedsatte udvalg om arbejdsretten, nr. 685/ Betænkning: (2007). Arbejdsretsloven og faglige voldgiftsretter, nr. 1489/ Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s Bekendtgørelse: (2005). Politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelses af enkelt personers og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger. Side 18 af 57

19 område. Politibekendtgørelsen 9 hjemler også begrænsninger i brugen af bannere, løbesedler mv., hvis det forstyrrer den offentlige orden. Disse bestemmelser er med til at begrænse fysiske blokader. 43 Dette illustreres i Arbejdsrettens dom af 21. april 1976 i sag Heri havde et forbund iværksat en lovlig blokade overfor en virksomhed med det formål at få en overenskomst. Af domsteksten fremgår det, at en arbejdsretlig blokade ikke giver ret til at hindre ansatte, leverandører, kunder eller andre i frit at færdes til og fra virksomheden. 3.3 Uskrevne retsgrundsætninger Den arbejdsretlige regulering hviler som tidligere nævnt hovedsageligt på aftalebaseret praksis frem for lovgivning, hvilket fremgår af spillereglerne for Den Danske Model. Arbejdsretten har gennem tiden i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejdet en gældende praksis for vurderingen af lovligheden af varslede og/eller iværksatte konflikter, som bygger på hovedorganisationernes redegørelse herom. 44 Denne praksis står stadig ved magt, som gældende ret, hvilket afspejles af Arbejdsrettens domsafsigelse i Vejlegårdensagen. 45 Den praksis, der refereres til, er brugen af arbejdsretlige bedømmelseskriterier, som er behandlet i underpunkterne nedenfor. Fremgangsmåden er en gentagelse af ordlyden af dom AT Sagen drejede sig om, hvorvidt et antal varslede og iværksatte sympatikonflikter mod en restaurations- og bryggerivirksomhed var lovlig. Praksis opstiller også i relation til de to domme den uskrevne retsgrundsætning, at kampskridt der berøver den konfliktramte arbejdsgiver enhver eksistensmulighed i sig selv er ulovlig. Illustration af denne situation, følger også af sag Det fremgår af referatet, at SiD havde sendt breve til en virksomheds kunder, der dels indeholdt en opfordring til dem om at undlade at gøre brug af virksomheden, og dels en tilkendegivelse om, at de i modsat fald selv kunne blive udsat for sanktioner. Arbejdsrettens praksis har resulteret i en række grundlæggende materielle betingelser for, at der lovligt kan etableres konflikt. Det illustreres eksempelvis ved uskrevne retsgrundsætninger om, at konflikten skal forfølge et lovligt fagligt formål. Retsgrundsætningerne har i arbejdsretten en særlig retskildeværdi, i forhold til andre lovgivninger, da disse eksempelvis anvendes af de judicielle 43 Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind III, Kollektivarbejdsretten, s DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst. 45 Sag AR , s Herefter omtalt Nørrebro Bryghus. Side 19 af 57

20 organer. Arbejdsretten opstiller i den sammenhæng de 4 nedenstående materielle kriterier, som indgår i rettens bedømmelse af konkrete sager Konfliktens overordnede karakter. Er der tale om en interessekonflikt? Det har siden etableringen af Arbejdsretsloven været relevant at sondre mellem rets- og interessekonflikter. En interessetvist er en uenighed om indgåelse eller fornyelse af en kollektiv overenskomst, mens en retstvist er en uenighed om en bestående overenskomst. 48 Generelt gælder det princip, at retstvister ikke må give anledning til forstyrrelse af arbejdet. 49 Er der tale om interessekonflikter har parterne haft ret til at gøre brug af kollektive kampskridt med henblik på at opnå en kollektiv overenskomst. For at interessekonflikten kan gøres gældende, skal der mellem lønmodtagerorganisationen og arbejdsgiveren bestå en interessetvist. Det vil sige en uenighed om forudsætninger, når en kollektiv overenskomst skal indgås eller fornyes. Den pågældende tvang, der er knyttes til brugen af kollektive kampskridt er som udgangspunkt ikke ulovlig, så længe der er tale om en interessekonflikt Konfliktens formål. Forfølger konflikten et lovligt fagligt formål, herunder om forbundet har den fornødne faglige interesse. Det er en grundlæggende betingelse, at brugen af de kollektive pressionsmidler forfølger et lovligt formål. 50 Det gælder for konflikter mellem både organisationer indbyrdes, fagforeninger og enkeltarbejdsgivere. Er dette ikke tilfældet, kan det være udtryk for ulovlig tvang og føre til ugyldighed overfor modparten jf. Aftalelovens 29. Forudsætningen om lovligt formål fremgår indirekte i praksis, herunder i sag : Det må anses som en almindeligt anerkendt arbejdsretlig regel, at lovligheden af et kampskridt er betinget af, at dette forfølger et rimeligt fagligt formål, uanset om det er et kampskridt indenfor 47 DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst. 48 Kristiansen, Jens (2008). Kollektiv Arbejdsret, 2. udgave. kap 13, afsnit Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst, s.30. Side 20 af 57

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FARMAKONOMFORENINGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER JORDEMODERFORENINGEN DANSKE BIOANALYTIKERE DANSK SYGEPLEJERÅD KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET DANSK

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 BIND i. ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL Forkortelser Forord XXI XXIII Afsnit I. Introduktion

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

H O V E D A F T A L E

H O V E D A F T A L E 1 H O V E D A F T A L E Mellem Divisionsforeningen Vestagervej 17 2900 Hellerup (herefter benævnt DF) og Spillerforeningen Pilestræde 35, 2., 1112 København K. (herefter benævnt SPF) ( i det følgende benævnt

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 Sag 217/2011 FTF som mandatar for Dansk Musiker Forbund som mandatar for A (advokat Pernille Backhausen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for B

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: 1.

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E. Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus.

P R E S S E M E D D E L E L S E. Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus. Den 12. december 2007 P R E S S E M E D D E L E L S E Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus. Arbejdsretten har i dag afsagt dom i en sag om lovligheden af en række

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Dansk Tandplejerforening KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Metalarbejderforbund, bundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, eningen af Arbejdsledere i Danmark og eningen

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Forhandlingskartellets Hovedaftale

Forhandlingskartellets Hovedaftale handlingskartellets Hovedaftale mellem KL og Dansk Musiker bund 92.71 Side 1 Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have-og Parkingeniører Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Frederiksberg Kommunalforening

Læs mere

Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte

Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte Side 1 Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte akademikere Side 2 Indholdsfortegnelse Side Denne hovedaftale

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Temakursus 20.-22. nov. 2013

Temakursus 20.-22. nov. 2013 Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets

Læs mere

Oprettelse og fornyelse af kollektive overenskomster - belyst fra et juridisk og økonomisk perspektiv

Oprettelse og fornyelse af kollektive overenskomster - belyst fra et juridisk og økonomisk perspektiv HA(jur.)-almen Bachelor afhandling Forfatter: Thomas Thyregod Vejleder: Martin Gräs Lind Oprettelse og fornyelse af kollektive overenskomster - belyst fra et juridisk og økonomisk perspektiv School of

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011 Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011 i sag nr. AR2011.0282: Landsorganisationen i Danmark (LO) for FOA Fag og Arbejde (FOA) (advokat Peter Nisbeth) mod KL (advokat Jørgen Vinding) Dommere: Peter Andersen,

Læs mere

93.01 O.11 37/2012 Side 1

93.01 O.11 37/2012 Side 1 Hovedaftale mellem KL og Arkitektforbundet Bibliotekarforbundet Danmarks Jurist- og Økonomforbund Dansk Kiropraktor ening DM (Dansk Magisterforening) Dansk Mejeriingeniør ening Dansk Psykolog ening Den

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark Principudtalelse Den kooperative ide og virksomhedsform har spillet en vigtig rolle i den danske arbejderbevægelses udvikling. Derfor har

Læs mere

HOVEDAFTALE. ok-l l BEM/ERKNINGER: $ 1. SAMARBEJDE OG ORGANISATIONSFRIHED MAS KINMESTRENES FORENING KONSTRUKTØRFORENINGEN

HOVEDAFTALE. ok-l l BEM/ERKNINGER: $ 1. SAMARBEJDE OG ORGANISATIONSFRIHED MAS KINMESTRENES FORENING KONSTRUKTØRFORENINGEN 33.18.2 Side REGONERNES LØNNNGS- OG TAKSTNÆVN MAS KNMESTRENES FORENNG KONSTRUKTØRFORENNGEN HOVEDAFTALE mellem Regionernes LØnnings- og Takstnævn og Maskinmestrenes Forening og KonstruktØrforeni n gen.

Læs mere

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler.

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler. 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig og træder i kraft straks, den er underskrevet. Denne aftale har bindende virkning for medlemmer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 Sag 351/2011 (2. afdeling) A (advokat Per Frydenreim Møller, beskikket) mod DI som mandatar for TDC A/S (advokat Morten Eisensee) I tidligere instanser

Læs mere

"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

SORTBOG (Lov nr. 359 af 26. april 2006) "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

K E N D E L S E F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund. mod. Praktiserende Landinspektørers Forening

K E N D E L S E F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund. mod. Praktiserende Landinspektørers Forening K E N D E L S E i F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund mod Praktiserende Landinspektørers Forening Denne faglige voldgift vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede, Praktiserende Landinspektørers

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Protokollat i faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely)

Protokollat i faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely) Protokollat i faglig voldgift Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely) (vedrørende fortolkningsproblemer i parternes aftalegrundlag) Den 7. november

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret Jens Kristiansen Grundlæggende arbejdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 15 Del 1. Det arbejdsretlige systems grundstruktur Kapitel 1. Det arbejdsretlige system 19 1 Arbejdsrettens særlige

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Fagforeningers konfliktret og grænserne for faglige aktiviteter - i et juridisk og økonomisk perspektiv

Fagforeningers konfliktret og grænserne for faglige aktiviteter - i et juridisk og økonomisk perspektiv AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES JUNI 2016 Fagforeningers konfliktret og grænserne for faglige aktiviteter - i et juridisk og økonomisk perspektiv Labor unions right to conflict

Læs mere

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler Lovforslag om ansættelsesklausuler Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler DISPOSITION 1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND 2. DE GÆLDENDE REGLER 3. DE NYE REGLER 4. IKRAFTRÆDELSE Baggrund Forslag til lov

Læs mere

Interessekonflikter med et internationalt aspekt

Interessekonflikter med et internationalt aspekt Dansk Forening for Arbejdsret Heldagsseminar den 8. maj 2015 Interessekonflikter med et internationalt aspekt Den danske model Helena Christensen Det arbejdsretlige system et aftalesystem Arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den 23. maj 2014 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i Sag nr.: AR2013.0681 Kristelig Arbejdsgiverforening for Søhøjlandets

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Tilkendegivelse. faglig voldgift nr. FV KA Pleje. (advokat Steen Elkjær Jørgensen) mod FOA. (advokat Peter Nisbeth

Tilkendegivelse. faglig voldgift nr. FV KA Pleje. (advokat Steen Elkjær Jørgensen) mod FOA. (advokat Peter Nisbeth Tilkendegivelse i faglig voldgift nr. FV2016.0090 KA Pleje (advokat Steen Elkjær Jørgensen) mod FOA (advokat Peter Nisbeth 2 1. Tvisten Det fremgår af 40, stk. 3, i overenskomsten mellem KA Pleje og FOA,

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006 i sag nr. A2006.237: Zebra A/S (advokat Kirsten Maxen) mod Landsorganisationen i Danmark for HK/Privat og Fagligt Fælles Forbund (advokat Lars Gulmann) Dommer:

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

DISKRIMINATION SENESTE NYT

DISKRIMINATION SENESTE NYT INVITATION TIL MORGENMØDE DISKRIMINATION SENESTE NYT - HVORDAN NAVIGERER HR UDEN OM FALDGRUBERNE I LYSET AF DEN NYESTE PRAKSIS FRA EU-DOMSTOLEN OG DE DANSKE DOMSTOLE PÅ MORGENMØDET VIL VI BLANDT ANDET

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET

DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET Jens Kristiansen DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Den kollektive arbejdsret Jens Kristiansen Den kollektive arbejdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Jens

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere