Den Danske Model. Forfattere: Mads Søe Hammer (Eksamensnr: ) Martin Porsborg-Smith (Eksamensnr: ) Vejledere: Ole Hasselbalch

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Danske Model. Forfattere: Mads Søe Hammer (Eksamensnr: 301287) Martin Porsborg-Smith (Eksamensnr: 302219) Vejledere: Ole Hasselbalch"

Transkript

1 Den Danske Model Forfattere: Mads Søe Hammer (Eksamensnr: ) Martin Porsborg-Smith (Eksamensnr: ) Vejledere: Ole Hasselbalch Juridisk Institut Peder J. Pedersen Institut for økonomi Aarhus Universitet Business and Social Sciences Maj, 2013 Antal Anslag: Side 1 af 57

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Afgræsning Teoretisk tilgang og metode Hvad er Den Danske Model? Juridisk begrebsramme Økonomisk begrebsramme Politisk begrebsramme Definition på Den Danske Model Retsgrundlag for kollektive aktionsmidler Hovedaftalen, Norm for behandling af faglig strid og Arbejdsretsloven Anden relevant lovgivning Uskrevne retsgrundsætninger Konfliktens overordnede karakter. Er der tale om en interessekonflikt? Konfliktens formål. Forfølger konflikten et lovligt fagligt formål, herunder om forbundet har den fornødne faglige interesse Konfliktens midler. Er de anvendte kampskridt lovlige? Konfliktens omfang og virkning. Består et rimeligt forhold mellem mål og midler? Konfliktscenarier Analysen af grænser for anvendelse af kampmidler Kampmidler og eksistensgrundlag Komplementerende kampmidler Sympatikonflikter Andre komplementære kampmidler Midlertidige overtrædelser Grænsen for anvendelse af kampmidler ved kollektive aktioner Økonomiske aspekter ud fra rammerne for Den Danske Model Teoretisk grundlag Side 2 af 57

3 5.1.1 Insider Outsider teorien Turnover costs Tilpasningsmekanismer Lovgivning og fagforeninger Jobsikkerhed versus aggregeret arbejdsløshed og arbejdsløshedens struktur Teorier anvendt i et makroøkonomisk perspektiv Komparativ analyse af tendenser på det danske og det spanske arbejdsmarked Beskæftigelse, jobsikkerhed og fleksibilitet Konklusion Litteraturliste Indholdsfortegnelse for bilag Overordnet om interviewguiden... 1 Baggrunden for interviews... 1 Interviewguide Liberal Alliance... 2 Interviewreferat Liberal Alliance... 4 Interviewguide Krifa... 6 Interviewreferat Krifa... 9 Interviewguide 3F med svar Interviewguide DA med svar Interviewguide KA med svar Side 3 af 57

4 Abstract This bachelor thesis wishes to clarify the meaning of the expression The Danish Model and how the dynamics works. The Danish model states fundamental principles of the Danish labour market. It is upon this foundation the Danes have built the famous and respected flexicurity-model. The main characteristic of The Danish Model is the Collective Bargaining System, where instead of leaving things to legislation, the organizations rather settle things themselves. When it is not possible to find a proper solution to a labor dispute, organizations might end up using collective weapons to apply pressure on the opposite party during conflicts. The limits of these weapons are addressed in this thesis. The main weapons for employers' are lockout and boycott and for employees' strike and blockade. The limit is not distinctly defined in law written form but through comprehensive regulatory practice by the Danish Labor Court. The evaluation criteria provided by the main organizations DA & LO from 2003 forms the basic rules for the judgment of the Labor court. The main rule when applying pressure using these weapons is not to prevent the opposing parts the right to exist. The practice suggests a wide frame for the main organizations to work within. There are only few cases were main conflicts have been declared illegal due to violation of the main rule. This illustrates a legal position where the illegality primarily occurs in cases where other legislation is violated. For instance due to environmental law or cases where the opponent try to ruin the entire client base by direct contact or encouraging boycott. The domestic handling of employment issues vary a lot due to different labor market models. The Danish Flexicurity-model represents a model with high flexibility and low job security. The counterpoint is the Spanish labor market model, which is characterized by high job security and high turnover costs. In this thesis, is it discussed whether the Danish flexicurity model is a better fit to handle the employment issues. The economic comparative analysis of the labor market in this thesis is based upon interaction between the theories of Bertola, Snower and Lindbeck. The analysis shows an interaction between the structural unemployment where the Insider- Outsider theory and the degree of job security contributes to the result. This is illustrated through youth unemployment. On the other hand there seems to be no clear relationship between the aggregated unemployment level and the degree of both job security and turnover costs. The development in the Danish and Spanish labor marked is quiet similar in the long run perspective. Side 4 af 57

5 1. Indledning I Danmark er debatten om grænserne for anvendelse af kampmidler i forbindelse med overenskomststridigheder højaktuel. Det er senest illustreret ved sag AR og det store medieombud, som har omgæret hele restaurant Vejlegården, hvor der blev afsagt dom i Arbejdsretten 29. november Den omstridte sag har været med til at åbne både politikkernes og de almindelige borgeres øjnene for, at vi i Danmark har en historisk institutionel ramme for vores arbejdsmarked, som kaldes Den Danske Model. Sagen har resulteret i en massiv politisk stillingtagen til, hvorvidt der skal foretages reguleringer og principielt lovgives om de virkemidler, der benyttes til at udøve pression. Siden Septemberforliget 1899 har det hovedsageligt været forbeholdt arbejdsmarkedets parter i fællesskab at regulere forholdene på arbejdsmarkedet med så lidt statslig intervention som mulig. Liberal Alliance har i skikkelse af arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen på baggrund af domsafsigelsen ytret ønske om, at der vedtages lov om indskrænkning af konfliktvåbnet. Forslaget omhandler begrænsninger i reglerne for iværksættelse af sympatikonflikter. Liberal Alliance har bebudet at ville fremlægge lovforslaget ved næste folketingssamling. 2 Man har i tilknytning til forslaget ytret ønske om støtte fra Venstre og Dansk Folkeparti. 3 Den siddende socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtaler i forbindelse med afgørelsen af Vejlegårdensagen: "Det er helt afgørende for det danske arbejdsmarked, at både ansatte og arbejdsgivere kan rasle med konfliktvåbnet som led i forhandlinger". 4 Arbejdsretten har med deres afgørelse ikke udskrevet en blankocheck til udøvelse af kampmidler under lovlig arbejdskonflikt om overenskomstforhold. Man har nok engang bidraget til en klarificering af gældende ret, hvor man blandt andet tog stilling til anvendelsen af løbesedler, bannere samt sympatikonflikter udøvet af medarbejderorganisationen 3F. Den Danske Model og det veludviklede kollektive system har siden sine første spadestik fremadrettet været kendetegnende for det danske arbejdsmarked. Resultatet af Septemberforliget Hovedaftalen mellem DA og LO gav arbejdsgiverne ret til forholdsvis frit at ansætte og afskedige 1 Herefter omtalt Vejlegårdensagen. 2 Bilag: (2013) Interviewreferat Liberal Alliance, s DR (2012). Joachim B. vil forbyde fagforeningers sympatiaktioner. 4 DR (2012). Det er en sejr for den danske model. Side 5 af 57

6 arbejdskraft. Med udgangspunkt i denne tradition og udviklingen gennem 70 år blev de tre centrale parter regering, arbejdsgiverne og lønmodtagerne enige om forbedringer i arbejdsløshedssikringen og krav til rådighed og mobilitet. 5 Denne udvikling har været med til at skabe det fleksible arbejdsmarked, som vi i dag kender under betegnelsen den danske flexicurity-model. Formålet med den danske flexicurity-model er at fastholde en højere beskæftigelsesgrad i både gode og dårlige tider ved hjælp af indretningen af et fleksibelt arbejdsmarked. Den økonomiske krise, som tog fart i 2008, har medført markant stigende arbejdsløshed i den Europæiske Union. Arbejdsløshedsprocenten ligger i marts 2013 på 10,8% for EU sat i forhold til den danske på 7,4%, set i forhold til værdierne 9% og 4,8% i Et aspekt af den forhøjede arbejdsløshed på det europæiske arbejdsmarked giver igen anledning til at fokusere på den måde staterne nationalt har indrettet deres arbejdsmarkeder. Arbejdsmarkedsmodeller som eksempelvis den universelle og kontinentale forsøger på hver sin måde at regulere beskæftigelsen på arbejdsmarkedet ved større og mindre lovmæssig regulering. Set i lyset af de markante stigninger i arbejdsløsheden er Insider- Outsider teorien af Assar Lindbeck & Dennis J. Snowers 7 om tilpasningsmekanismer på arbejdsmarkedet, samt Giuseppe Bertola 8 om sammenhængen mellem jobsikkerhed og beskæftigelse igen blevet aktuelle. Vores motivation for at behandle dette emne kan begrundes med, at grænserne for anvendte kampskridt i forbindelse med fornyelse og indgåelse af overenskomster langt fra er beskrevet udtømmende i lovgivningen. Reguleringen sker i stedet i kraft af den praksis Arbejdsretten og arbejdsmarkedets parter ligger for dagen. Grænserne flyttes og udvikles løbende i takt med udviklingen i arbejdsmarkedet og dets omgivne samfund og skaber tilsammen grundlag for Den Danske Model. Afhandlingens produkt skal gerne være et bidrag til at belyse den gældende retsstilling for anvendelse af kampmidler ved kollektive aktioner på baggrund af tidssvarende udtalelser fra arbejdsmarkedets organisationer og arbejdsretlig praksis. Afhandlingen ønsker ligeledes at sætte fokus på den danske flexicurity-model med rødder i Den Danske Model og sammenhængen med beskæftigelsen og jobsikkerhed i en tid, hvor de europæiske arbejdsmarkeder er under pres. Aktualiteten understreges både i forbindelse med den omtalte afgørelse fra Arbejdsretten i Vejlegårdensagen og den netop afsluttede konflikt om overenskomstfornyelser 5 Bredgaard, Larsen, & Kongshøj Madsen (2005). Flexicurity - Udfordringer for den danske model, s Eurostat. 7 Snower & Lindbeck (2001). Insiders versus Outsiders, Journal of Economic Perspectives. 8 Bertola, Giuseppe (1990). Job security, employment and wages, European Economic Review. Side 6 af 57

7 mellem Kommunernes Landsforening KL og Lærernes Centralorganisation, som endte med et politisk indgreb Problemformulering Formålet med denne afhandling er at belyse, hvad der forstås ved Den Danske Model, herunder primært problematikken om, hvor grænsen for anvendelse af kampmidler går ved kollektive aktioner i forbindelse med fornyelse og indgåelse af overenskomst. Slutteligt foretages en analyse af aspekter af de økonomiske rammer for Den Danske Model. 1.2 Afgrænsning Denne afhandling fokuserer på grænsen for anvendelse af pressionsmidler ved lovligt iværksatte konflikter omhandlende fornyelse og indgåelse af kollektive overenskomster. Der ses bort fra eksempelvis frigørelseskonflikter 10 og retstvister 11 om fortolkning af overenskomst. Det forudsættes at de formelle regler og praksis for iværksættelse af konflikt i forligsmandsloven og relevante varslingsbestemmelser for de kollektive aktioner er overholdt. Grundlaget vil være kollektiv arbejdsretten. I den tilhørende arbejdsmarkedsøkonomiske del af afhandlingen er der i den danske flexicurity-model lagt vægt på det fleksible arbejdsmarked, da området bidrager til sammenhængen mellem beskæftigelse og jobsikkerhed. Arbejdsmarkedspolitikken og det sociale sikkerhedsnet er derfor kun behandlet sparsomt til understøttelse af den samlede forståelse. De regnetekniske udredninger i forbindelse med Giuseppe Bertola og Assar Lindbeck & Dennis J. Snowers teorier er undladt, da det er essensen af teorierne, som er relevant for fremstillingen. 9 Ritzau Bureau (2013). Lærerkonflikt bremser overenskomst for danskere. 10 Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind III, Kollektivarbejdsretten, s Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s Side 7 af 57

8 1.3 Teoretisk tilgang og metode Afhandlingen er skrevet med en retsdogmatisk tilgang, hvor gældende ret er beskrevet og analyseret ved hjælp af juridisk metode og anvendelse af retskildelæren. Dermed anlægger afhandlingen samme juridiske tilgang som domstolen og i dette tilfælde Arbejdsretten ville gøre ved konkrete konflikter. På det arbejdsretlige virkefelt for grænserne for anvendelse af kampmidler findes der et meget snævert retsgrundlag for reguleringen. Det overlader fortolkningen og fastlæggelsen af gældende ret til retspraksis og retssædvaner. Der indgår ligeledes retspolitiske elementer i afhandlingen i form af ændringsforslag til lovgivning, samt ønsker om praksisændringer fra Arbejdsretten side. Dette element har udgangspunkt i udtalelser fra organisationer på arbejdsmarkedet samt politisk stillingtagen hertil. Det økonomiske bidrag til afhandlingen tager sit udgangspunkt i de samfundsøkonomisk konsekvenser, som Insider- Outsider teorien og Bertolas sammenhænge mellem jobsikkerhed og beskæftigelse, har på den strukturelle og aggregeret beskæftigelse på arbejdsmarkederne. Afhandlingen er opbygget således, at begrebet Den Danske Model først klarificeres og defineres for den videre anvendelse i opgaven. Ud fra dette fundament beskrives og belyses det teoretiske og retsmæssige grundlag for henholdsvis de juridiske og økonomiske problemstillinger, som fremgår af problemformuleringen, med efterfølgende analyse. Til brug for den juridiske analyse af, hvor grænserne går for anvendelse af kampmidler ved kollektive aktioner, er der foretaget empirisk dataindsamling. Det er sket i gennem kvalitative interviews på baggrund af både skriftlige kvalitative spørgeskemaer og telefoniske ekspertinterviews. De nærmere omstændigheder for dataindsamlingen fremgår af bilagene. Vejlegårdensagen er brugt som fundament for analysen, og hvorvidt sagen har været med til at påvirke retstilstanden. Det arbejdsmarkedsøkonomiske element af opgaven indeholder en komparativ analyse med udgangspunkt i det danske og spanske arbejdsmarked, hvoraf sammenhængen mellem jobsikkerhed og beskæftigelse er i fokus. Side 8 af 57

9 2. Hvad er Den Danske Model? Begrebet Den Danske Model bliver brugt i mange sammenhænge af både medier, politikere og teoretikere på tværs af fagområder. Det er dog langt fra en selvfølgelighed, at den anvendte begrebsramme er identisk hos de forskellige parter. Ifølge LO findes der mindst 3 definitioner, som omtales herunder: 12 Den første definition omhandler specifikt reguleringen af løn- og arbejdsvilkårene for danske lønmodtagere, hvor lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer forhandler overenskomster, der regulerer ansættelsesforholdene for deres medlemmer. Staten blander sig kun i forhandlingerne, såfremt parterne ikke selv kan nå frem til enighed. Den anden fokuserer på opbygningen af den danske velfærdsstat og måden den fungerer på. Fundamentet er universelle principper, hvilket betyder, at velfærdsydelser i princippet målrettes alle borgere. Den tredje definition lægger vægt på trepartssamarbejdet imellem staten og arbejdsmarkedets parter, hvor man sammen formulerer og implementerer politiske tiltag. Dette trepartssamarbejde foregår ofte i udvalg og råd på centralt og lokalt niveau. Det følgende afsnit vil omhandle den juridiske, økonomiske og politiske begrebsramme for Den Danske Model med udgangspunkt i ovenstående definitioner. På baggrund af dette vil vi klarificere og definere begrebet Den Danske Model, som vil danne grundlag for den resterende fremstilling. 2.1 Juridisk begrebsramme Fundamentet for den juridiske opfattelse om indholdet af begrebet Den Danske Model bygger på den rolle, juraen har spillet for arbejdsmarkedet. Juraen har været værktøjet til at skabe den fleksibilitet, som gør sig gældende på arbejdsmarkedet. Det er sket ved understøttelse og retshåndhævelse af de aftaler, som arbejdsmarkedsparter har forpligtet sig til overfor hinanden siden indgåelsen af Hovedaftalen ved Septemberforliget af 5. september Juraen som værktøj eller byggesten understøttes af følgende citat: 12 Dalsgaard Hansen & Jørgensen (2012). Den danske Model LO-dokumentation, nr. 2, s. 55. Side 9 af 57

10 "Juraen er den mørtel, som holder de mursten, som politikernes beslutninger udgør, sammen. Bygges der uden ordentlig mørtel, vil selv et slot ikke være hyggeligt at bo i ret længe. 13 Nogle af de væsentligste resultater af Septemberforliget, som er beskrevet gennem Hovedaftalen, var som følger: En gensidig anerkendelse af de to organisationers eksistensberettigelse, retten til at iværksætte kollektive aktioner i forbindelse med indgåelse og fornyelse af overenskomster (senere statsligt nedfældet i Normen -regler for behandling af faglig strid 1910) og accepten af den løbende fredspligt i overenskomstens løbetid i overensstemmelse med ledelsesretten. 14 Disse bestemmelser i aftalen bygger på de krav, som DA fremsatte over for LO, der danner forarbejdet til Hovedaftalen. Selv om Septemberforliget har mere end 100 år på bagen, så er det stadig de samme grundlæggende principper, som vores arbejdsmarked opererer ud fra i dag. Den juridiske definition på Den Danske Model er i god overensstemmelse med den første definition fra afsnit 2. Følgende citater fra førende jurister på arbejdsrettens område underbygger ligeledes denne definition: "Pay and other working conditions are typically laid down by collective agreements concluded between trade unions and employers' organizations and not by way of legislation. The system is called the Danish model. Its most characteristic feature is the fact that the social partners to a comparatively high level themselves determine the terms and conditions of employment and the rules to play by on the labour market. The idea behind this is that the organizations are in the best. Position to know the problems on the labour market and thereby to create the best solutions at any time and state of the market". 15 "Den Danske Model... var - og er delvis stadig - en partsstyret konsensusmodel, hvor arbejdsgiverog lønmodtagerorganisationer, når de var/er enige, kunne/kan udøve det meste af den lovgivende, dømmende og udøvende magt på arbejdsretlige område". 16 Den grundlæggende Hovedaftale og den efterfølgende udvikling inden for praksis og lovgivning skaber den arbejdsretsordning, som i vid udstrækning overlader det til arbejdsmarkedets parter igennem deres organisationer at tale sig til rette om løn- og arbejdsvilkår igennem kollektive overenskomster. Dette er den juridiske begrebsramme. 13 Hasselbalch, Ole (2004). Den Danske Model i et integreret Europa, s Ibsen & Scheuer (2000). Septemberforliget og det 21. århundrede, s Hasselbalch, Ole (2009). Function of Employment and Labour Law in Denmark with Special Reference to the Danish Flexicurity System, s Nielsen, Ruth (2012). Dansk Arbejdsret, 2. udgave, s. 34. Side 10 af 57

11 2.2 Økonomisk begrebsramme Flere økonomer har en tendens til at bruge begrebet Den Danske Model som et udtryk for den danske flexicurity-model. Således også illustreret nedenfor af to danske økonomer fra School of Economics and Management, University of Aarhus. 17 Model 2.1 (De røde tal er tilføjet modellen) Ovenstående opfattelse er en sammenkobling af de i afsnit 2. omtalte definitioner. Modsat den juridiske definition på Den Danske Model, så fokuserer den økonomiske på de 3 omtalte cirkler indeholdt i flexicurity-model 2.1. Flexicurity dækker helt grundlæggende over fleksibilitet og sikkerhed kombineret i en form for hybrid model. Første cirkel kan betragtes som en delmængde af den juridiske definition og dækker over ansættelses- og afskedigelsesfleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. Det betyder, at virksomheden forholdsvis hurtigt kan tilpasse sine ressourcer i form af arbejdskraft til de økonomiske udfordringer, den står over for. Der findes i Danmark ikke en generel opsigelsesfrist eller en fastlagt kompensation ved lovlig afskedigelse. Med mindre andet fremgår af lovgivning, overenskomst eller individuel aftale kan man afskediges fra den ene dag til den anden jf. almindelig ansættelsesret. Anden cirkel henviser i store træk til afsnit 2's tredje definition omkring lovgivning ved hjælp af trekantssamarbejdet og i dette tilfælde den aktive arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedspolitikken 17 Andersen & Svarer (2008). Flexicurity in Denmark, CESifo DICE Report 4, s. 2. Side 11 af 57

12 i Danmark er i forhold til resten af den danske flexicurity-model af nyere dato, da den først for alvor tog fart op igennem 90-erne. 18 Den danske arbejdsmarkedspolitik er et aktiveringskoncept, som bygger på human kapital begrebet. 19 Det er bindeleddet mellem aktivering med henblik på at bringe folk tilbage på arbejdsmarkedet og det sociale sikkerhedsnet. Hensigten er at understøtte de individer, der af den ene eller anden grund falder ud af arbejdsmarkedet enten permanent eller midlertidigt. 20 Et eksempel på aktiv arbejdsmarkedspolitik kunne være indførslen af forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år 21, eller regeringens initiativ om at ændre på matchgrupperne. 22 Den tredje cirkel dækker over det sociale sikkerhedsnet, som også er den del af den danske velfærdsmodel, hvilket fremgår af anden definition afsnit 2. Sikkerhedsnettet består i bund og grund af generøse sociale ydelser, som sørger for en vis middellevestandard, selv for folk, der altid har været uden for arbejdsmarkedet. Et eksempel herpå kan være kontanthjælp- eller sygedagpengesystemet. Samlet set udgør de tre cirkler i model 2.1 den danske flexicurity-model, som er blevet betegnet som "Humlebien der ikke burde kunne flyve". Denne betegnelse dækker over, at man ikke kan forstå, hvordan systemet kan fungere. Dermed er der også debat og usikkerhed om, hvorledes den danske flexicurity-model kan implementeres i andre lande. Her refereres der til lande, hvor man ikke har samme politiske og arbejdsmarkedsmæssige fundament eller mentalitet som den danske. 23 Den danske udgave af modellen har nydt positiv og almen interesse i resten af verden 24, og den er blevet betegnet som en foregangsmodel. 25 Hvorvidt den stadig kan betegnes som dette er en anden diskussion, som ikke foretages her. Den økonomiske begrebsramme for Den Danske Model kommer ofte til udtryk i diverse artikler. Anvendelsen af begrebet er ikke klar. Journalisterne bag artiklerne må selvfølgelig også tilskrives en vis del af ansvaret for, at grænserne mellem definitionen på den danske flexicurity-model jf. den økonomiske terminologi og den juridiske definition udviskes. 18 Bredgaard, Larsen, & Kongshøj Madsen (2005). Flexicurity - Udfordringer for den danske model, s Bredgaard, Larsen, & Kongshøj Madsen (2005). Flexicurity - Udfordringer for den danske model, s Det økonomiske råd (2012). Dansk økonomi efterår, s Bekendtgørelse: ( ) nr. 653 om sygedagpenge Trådt i kraft: ( ). 22 Hvass, Jesper (2013). Regering vil stille flere krav til de svageste, Politikken. 23 Bacchetta Jansen, Marion (2011). Making Globalization Socially Sustainable, WTO & ILO, s Dragsbaek, Schmidt & Hersh (2012). The Danish Flexicurity Model in Distress: The Audacity of Austerity. 25 Maselli, Ilaria (2012). Flexicurity in Italy how far is Rome from Copenhagen? DIIS Policy Brief. Side 12 af 57

13 Følgende citater illustrerer ligeledes brugen af udtrykket Den Danske Model som et økonomisk begreb om den danske flexicurity-model: "Desværre indebærer den også en længere periode med høj ledighed og lav beskæftigelse, som er dyrt for den danske model, hvor ledige har ret til understøttelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik med aktivering eller uddannelse". 26 "Selv om politikere fra den store verden valfarter til Danmark for at beundre vores unikke danske flexicurity, så må vi ikke hvile på laurbærrene. Verden omkring os ændrer sig. Det stiller den danske model over for nye udfordringer. Vi må derfor hele tiden spørge os selv, om vi kan ruste os endnu bedre til fremtiden". 27 Torben M. Andersen og Claus Hjort Frederiksen bruger i deres respektive citater, begrebet Den Danske Model om indholdet af den aktive arbejdsmarkedspolitik samt det fleksible ansættelses- og afskedigelsesregelsæt, som er en del af den danske flexicurity-model. Som konklusion på ovenstående kan den økonomiske terminologi om begrebet Den Danske Model defineres til hovedsageligt at omhandle den danske flexicurity-model i sin helhed, som har sine rødder i Den Danske Model. 2.3 Politisk begrebsramme Den politiske begrebsramme, som den er sat i scene af medierne, giver begrebet Den Danske Model en flertydig fortolkning. Dette kan ikke altid direkte tilskrives politikkerne selv eller deres bagland. Det skyldes ligeså ofte, at politikerne er nødt til at anvende en klar og forståelig terminologi, som almindelige borgere er bekendt med. Staten indgår derfor også i samtlige definitioner på Den Danske Model i opremsningen af LO i afsnit 2. Denne fortolkning underbygges ligeledes af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gallup for LO. 28 Her blev medlemmer af LO spurgt om, hvad begrebet Den Danske Model dækker over. Der blev inden for spørgerammen fastsat følgende fire svarmuligheder: 26 Andersen, Torben M (2010). Realløn under massivt pres de kommende år, Børsen. 27 Frederiksen, Claus Hjort, daværende Beskæftigelsesminister (2005). Flexicurity - Udfordringer for den danske model. 28 LO-dokumentation (2012). Nr. 2, bilag 1, s Side 13 af 57

14 1. En betegnelse for, at løn- og arbejdsvilkår udvikles af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i fællesskab. 37%. 2. En betegnelse for det danske velfærdssamfund, der er kendetegnet ved gratis offentlige ydelser og højt skattetryk. 30%. 3. En betegnelse for, at fagforeninger, arbejdsgivere og staten samarbejder om udviklingen af arbejdsmarkedet. 13%. 4. Ved ikke. 24%. "Når man oven i dette lægger, at intet mindre end 72 procent af lønmodtagerne tror, at der i Danmark er en politisk fastsat mindsteløn, tyder en del på, at "Den danske Model forstået som arbejdsmarkedsparternes selvregulering ikke står særligt klart i lønmodtagernes bevidsthed. Mildest talt". 29 Danskerne, i dette tilfælde repræsenteret af LO's medlemmer, er langt fra enige om forståelsen og definitionen på begrebet. Politikkerne forsøger generelt at afholde sig fra at lovgive på det arbejdsretlige område, som det er defineret ud fra den juridiske begrebsramme under afsnit 2.1. Det kommer eksempelvis til udtryk i forhold til lovforslaget B fremsat af Kristelig Folkeparti. Forslaget bliver afvist af Folketinget med følgende begrundelse: "Regeringen har derfor forståelse for intentionerne bag forslaget, men mener samtidig, at en lovregulering af konflikten bør være den sidste udvej. Det vil være yderst problematisk og vanskeligt via lovgivning at gribe ind på et så centralt område, som altid har været overladt til arbejdsmarkedets parters egen regulering og Arbejdsrettens praksis". 31 På trods af afslaget skabte forslaget stor debat og resulterede i, at DA og LO fremkom med redegørelsen fra 2003 om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst. Denne tilbageholdenhed er til stadighed gældende jf. organisationerne. 32 Den samme tilbageholdenhed i forhold til lovgivning gør sig ikke gældende med hensyn til de to andre definitioner fra afsnit 2, omhandlende det aktive arbejdsmarked i den danske flexicurity- 29 LO-dokumentation (2012). Nr. 2, s Betænkning ( ): Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst. 31 DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst. 32 Bilag: Interviewguide. Side 14 af 57

15 model og sociallovgivningen i forbindelse med velfærdsstaten. På arbejdsretlige virkefelt foretager man sjældent indgreb i konflikter, da man gennem mange års praksis har fralagt sig mere og mere af sin kompetence. Det nyeste eksempel på politisk indgriben er ved at afslutte lærerkonflikten ved lovindgreb 25. april Indgreb er almindeligvis sidste udvej og benyttes kun, når konflikter har væsentlig samfundsmæssig konsekvens. 2.4 Definition på Den Danske Model Det kan være vanskeligt at lave en endegyldig definition på begrebet Den Danske Model. Et moment der også fremgår, af spørgeskemaundersøgelsen fra afsnit 2.3 og de forskellige definitioner fra afsnit 2. Undersøgelsen giver et tydeligt billede af, at der er brug for en klarificering af begrebet Den Danske Model. Hvor går grænsen til den danske flexicurity-model eksempelvis? Klarificeringen er afgørende for, at de forskellige debatter bliver placeret på den rette hylde. Man bør ikke diskutere Den Danske Model i medierne eller andre steder, når man i realiteten i stedet for mener den danske flexicurity-model eller den danske velfærdsmodel. Forskellen mellem systemerne kan illustreres ud fra følgende eksempel: Lovgivning der skrider ind og begrænser mulighederne for eksempelvis sympatikonflikter er et indgreb i Den Danske Model. Ændringer af dagpengesatser og mulighed for hjælp til aktivering i jobcentrene er en del af den aktive arbejdsmarkedspolitik, som hører under den danske flexicuritymodel. Det sociale sikkerhedsnet er en del af den danske velfærd. Det er gratis lægebehandling også, selvom den ikke falder ind under de tre cirkler i model 2.1. Den Danske Model er definitionen på det fundament, som blev grundlagt ved Septemberforliget 5. september Her blev Hovedaftalen mellem DA og LO indgået. Hovedaftalen skaber den arbejdsretsordning, som i vid udstrækning overlader det til arbejdsmarkedets parter gennem deres organisationer at tale sig til rette om løn- og arbejdsvilkår via kollektive overenskomster. Aftalefriheden er helt essentiel for, at det danske arbejdsmarked fungerer på den måde, som det gør i dag. Ud fra dette fundament og traditionerne i forhold hertil har man gennem årtier opbygget rammerne for den danske flexicurity-model. Principperne fra Den Danske Model ses tydeligt i forbindelse med flexicurity ved de fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, som suppleres med Side 15 af 57

16 overenskomster indgået imellem arbejdsmarkedets parter. Den Danske Model er med andre ord fundamentet for den danske flexicurity-model og dens virke. 3. Retsgrundlag for kollektive aktionsmidler Den Danske Model bygger hovedsageligt på aftaler mellem arbejdsmarkedet parter frem for lovgivning. Det gør den arbejdsretlige disciplin mere indviklet end mange andre juridiske områder, hvor det meste kan aflæses direkte af lovteksten. Dette kan være med til at skabe en retssikkerhedsmæssig betænkelighed, som ikke er hensigtsmæssig. Det kommenteres blandt andet af advokat Mariann Norrbom fra advokatfirmaet Norrbom Vinding: "Hvis retskilderne er umiddelbart tilgængelige, er det naturligvis dadelværdigt, hvis advokaten ikke i sit arbejde finder frem til og gør brug af det relevante materiale. Men hvordan forholder det sig på et område, hvor ingen aktører har adgang til samtlige relevante retskilder om et givent spørgsmål?... Arbejds- og ansættelsesretten frembyder en lang række vanskeligheder i forhold til adgangen til det relevante kildemateriale". 33 Overenskomster kan hurtigt blive indforstået, og kan dermed ikke umiddelbart anvendes af alle og enhver, hvilket strider mod grundlæggende principper, som ellers kan spores langt tilbage i tiden: "Loven skal være... tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger". 34 Udover den generelle retskildeproblematik på det arbejdsretlige område, så er grænserne for kollektive aktionsmidler sparsomt reguleret i lovgivningen, men derimod igennem praksis baseret på uskrevne retsgrundsætninger. Det er yderligere begrænsende for den arbejdsretlige retspraksis at langt størstedelen af uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet forliges eller afgøres ved faglig voldgift. Det er ikke unaturligt da både advokater og domstolene har pligt til at søge konflikter mellem stridende parter tilvejebragt ved forlig. 35 Det er ligeledes ofte et generelt ønske fra de involverede parter, da det sparer tid og omkostninger i det lange løb. Sagerne bliver dermed ikke tilgængelige som retspraksis i samme omfang og kan ikke skabe præjudikatværdi. Sager ført ved Arbejdsretten bliver som udgangspunkt afsagt ved offentlige retsmøder jf. Arbejdsretslovens 19, stk. 1, men behøver ikke indeholde de bestemte meninger under afstemningen, som det er tilfældet 33 Norrbom, Mariann (2004). Den Danske Model i et integreret Europa, s Fortalen til Jyske Lov (1241). 35 Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret Bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s.380. Side 16 af 57

17 med RPL 218, stk. 3. Arbejdsretten offentliggør principielt vigtige afgørelser på deres hjemmeside. Dette afsnit skal danne retsgrundlag for den nærmere definering af grænserne for anvendelse af kampmidler ved kollektive aktioner, som vil blive anvendt i afsnit 4. Derfor vil relevante bestemmelser og retspraksis i henhold til problemformuleringen og afgrænsningen blive belyst. 3.1 Hovedaftalen, Norm for behandling af faglig strid og Arbejdsretsloven Hovedaftalen bygger som tidligere nævnt på forarbejdet fra Septemberforliget. Det er i Hovedaftalen og tilhørende Norm, at man finder hjemmel til at iværksætte og udøve kollektive kampskridt. Baggrunden for Septemberforliget var storlockouten startet af snedkermestrene i Jylland 24. maj Den udviklede sig til at omfatte mere end arbejdere og arbejdsgivere landet over. Udgangspunktet for Hovedaftalen var 8 generelle krav fra DA til LO. Et af de generelle krav var arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, som blev en realitet jf. den nuværende Hovedaftale Hovedaftalens 2, stk. 1 hjemler den fredspligt, som gør sig gældende i overenskomstperioden for både arbejdsgiver og arbejdstagerne omfattet af overenskomst. Kampmidler må ikke i denne periode benyttes, medmindre Normen hjemler ret hertil. Nogle af de anvendelige kampmidler har et lovmæssigt fæste eksempelvis i Hovedaftalens 2, stk. 5 omhandlende strejke og lockout, som giver os en definition herpå. Ifølge 2, stk. 1, 2 pkt. om sympatikonflikter, kan disse iværksættes i overensstemmelse med aftaler og retspraksis. Sympatikonflikter er yderligere beskrevet i afsnit Bestemmelsen hjemler i samspil med Normens 16 en mulighed for at undgå brud på fredspligten 37 og giver mulighed for iværksættelse af konflikt i sympati for en relateret hovedkonflikt. Septemberforliget og Hovedaftalen løste ikke alle datidens problemer og derfor blev forgængeren for den første Arbejdsretslov af 1973, Den faste Voldgiftsret til i Loven blev indgået på baggrund af Augustudvalget arbejde. Udvalget blev nedsat på baggrund af en konflikt i 1908, da man generelt i det fagretlige system manglede sanktionsmuligheder og en egentlig afgørende 36 Iben & Scheuer (2000). Septemberforliget og det 21. århundrede, s DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst, s. 32. Side 17 af 57

18 myndighed. 38 Arbejdsretten havde før vedtagelsen af Arbejdsretsloven i 1973 alene kompetence til at behandle sager mellem parter, hvor der bestod en kollektiv overenskomst eller hævdedes at bestå en kollektiv overenskomst. Kompetencen blev efter vedtagelsen udvidet til også at omfatte situationer, hvor en lønmodtagerorganisation iværksatte kampskridt over for ikkeoverenskomstdækkede arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer. Formålet skulle være at tvinge disse til at indgå en kollektiv overenskomst. 39 Nuværende Arbejdsretslov giver Arbejdsretten kompetence til at afgøre lovligheden af anvendte kampskridt under kollektive aktioner jf. 9, stk. 1, nr. 3 og 5. Dermed er det også Arbejdsrettens praksis, der er relevant når grænserne for anvendelse af pressionsmidler skal udledes. DA og LO har siden den første vedtaget lov på det arbejdsretslige område bidraget med forarbejde til senere lovforslag. Arbejdsmarkeds parters bidrag fremgår blandt andet ved Skrivelse af 27. oktober 2006 fra DA og LO til beskæftigelsesministeren med bilag til den nuværende arbejdsretslov. 40 Oprettelse af Normen for behandling af faglig strid blev ligeledes anbefalet af Augustudvalget. Hensigten var at lave en fast forhandlings- og mæglingsprocedure, som skulle gælde ved alle uoverensstemmelser under en løbende overenskomst. Man ønskede samtidig, at der blev etableret et system, hvorefter uoverensstemmelser om overenskomstfortolkningen skulle afgøres ved faglig voldgift. 41 Normen er ikke yderligere behandlet i detaljer i denne afhandling, da den hovedsageligt indeholder mæglings- og forhandlingsbestemmelser, som jf. afgrænsningen antages overholdt. 3.2 Anden relevant lovgivning Faglige aktioner kan komme i konflikt med andre ikke arbejdsretlige regelsæt. Det kan være de almindelige danske bestemmelser i straffelovgivningen eksempelvis omhandlende vold, freds- og ærekrænkelser. Politibekendtgørelsen 42 opremser og hjemler ligeledes flere bestemmelser om indskrænkninger i aktionsretten. Af 3 fremgår blandt andet et forbud mod slagsmål, skrigen og råben samt anden støj, der resulterer i forstyrrelse i den offentlige orden. Ifølge 6 har politiet også mulighed for at begrænse enhvers færden og ophold, som er til ulempe på et nærmere begrænset 38 Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s Betænkning: (1973). Det af arbejdsministeriet i oktober 1970 nedsatte udvalg om arbejdsretten, nr. 685/ Betænkning: (2007). Arbejdsretsloven og faglige voldgiftsretter, nr. 1489/ Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s Bekendtgørelse: (2005). Politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelses af enkelt personers og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger. Side 18 af 57

19 område. Politibekendtgørelsen 9 hjemler også begrænsninger i brugen af bannere, løbesedler mv., hvis det forstyrrer den offentlige orden. Disse bestemmelser er med til at begrænse fysiske blokader. 43 Dette illustreres i Arbejdsrettens dom af 21. april 1976 i sag Heri havde et forbund iværksat en lovlig blokade overfor en virksomhed med det formål at få en overenskomst. Af domsteksten fremgår det, at en arbejdsretlig blokade ikke giver ret til at hindre ansatte, leverandører, kunder eller andre i frit at færdes til og fra virksomheden. 3.3 Uskrevne retsgrundsætninger Den arbejdsretlige regulering hviler som tidligere nævnt hovedsageligt på aftalebaseret praksis frem for lovgivning, hvilket fremgår af spillereglerne for Den Danske Model. Arbejdsretten har gennem tiden i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejdet en gældende praksis for vurderingen af lovligheden af varslede og/eller iværksatte konflikter, som bygger på hovedorganisationernes redegørelse herom. 44 Denne praksis står stadig ved magt, som gældende ret, hvilket afspejles af Arbejdsrettens domsafsigelse i Vejlegårdensagen. 45 Den praksis, der refereres til, er brugen af arbejdsretlige bedømmelseskriterier, som er behandlet i underpunkterne nedenfor. Fremgangsmåden er en gentagelse af ordlyden af dom AT Sagen drejede sig om, hvorvidt et antal varslede og iværksatte sympatikonflikter mod en restaurations- og bryggerivirksomhed var lovlig. Praksis opstiller også i relation til de to domme den uskrevne retsgrundsætning, at kampskridt der berøver den konfliktramte arbejdsgiver enhver eksistensmulighed i sig selv er ulovlig. Illustration af denne situation, følger også af sag Det fremgår af referatet, at SiD havde sendt breve til en virksomheds kunder, der dels indeholdt en opfordring til dem om at undlade at gøre brug af virksomheden, og dels en tilkendegivelse om, at de i modsat fald selv kunne blive udsat for sanktioner. Arbejdsrettens praksis har resulteret i en række grundlæggende materielle betingelser for, at der lovligt kan etableres konflikt. Det illustreres eksempelvis ved uskrevne retsgrundsætninger om, at konflikten skal forfølge et lovligt fagligt formål. Retsgrundsætningerne har i arbejdsretten en særlig retskildeværdi, i forhold til andre lovgivninger, da disse eksempelvis anvendes af de judicielle 43 Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind III, Kollektivarbejdsretten, s DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst. 45 Sag AR , s Herefter omtalt Nørrebro Bryghus. Side 19 af 57

20 organer. Arbejdsretten opstiller i den sammenhæng de 4 nedenstående materielle kriterier, som indgår i rettens bedømmelse af konkrete sager Konfliktens overordnede karakter. Er der tale om en interessekonflikt? Det har siden etableringen af Arbejdsretsloven været relevant at sondre mellem rets- og interessekonflikter. En interessetvist er en uenighed om indgåelse eller fornyelse af en kollektiv overenskomst, mens en retstvist er en uenighed om en bestående overenskomst. 48 Generelt gælder det princip, at retstvister ikke må give anledning til forstyrrelse af arbejdet. 49 Er der tale om interessekonflikter har parterne haft ret til at gøre brug af kollektive kampskridt med henblik på at opnå en kollektiv overenskomst. For at interessekonflikten kan gøres gældende, skal der mellem lønmodtagerorganisationen og arbejdsgiveren bestå en interessetvist. Det vil sige en uenighed om forudsætninger, når en kollektiv overenskomst skal indgås eller fornyes. Den pågældende tvang, der er knyttes til brugen af kollektive kampskridt er som udgangspunkt ikke ulovlig, så længe der er tale om en interessekonflikt Konfliktens formål. Forfølger konflikten et lovligt fagligt formål, herunder om forbundet har den fornødne faglige interesse. Det er en grundlæggende betingelse, at brugen af de kollektive pressionsmidler forfølger et lovligt formål. 50 Det gælder for konflikter mellem både organisationer indbyrdes, fagforeninger og enkeltarbejdsgivere. Er dette ikke tilfældet, kan det være udtryk for ulovlig tvang og føre til ugyldighed overfor modparten jf. Aftalelovens 29. Forudsætningen om lovligt formål fremgår indirekte i praksis, herunder i sag : Det må anses som en almindeligt anerkendt arbejdsretlig regel, at lovligheden af et kampskridt er betinget af, at dette forfølger et rimeligt fagligt formål, uanset om det er et kampskridt indenfor 47 DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst. 48 Kristiansen, Jens (2008). Kollektiv Arbejdsret, 2. udgave. kap 13, afsnit Hasselbalch, Ole (2009). Den Danske Arbejdsret bind I, Arbejdsrettens almindelige del, s DA & LO (2003). Hovedorganisationernes redegørelse om retten til at iværksætte konflikt til støtte for krav om overenskomst, s.30. Side 20 af 57

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E. Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus.

P R E S S E M E D D E L E L S E. Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus. Den 12. december 2007 P R E S S E M E D D E L E L S E Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus. Arbejdsretten har i dag afsagt dom i en sag om lovligheden af en række

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

93.01 O.11 37/2012 Side 1

93.01 O.11 37/2012 Side 1 Hovedaftale mellem KL og Arkitektforbundet Bibliotekarforbundet Danmarks Jurist- og Økonomforbund Dansk Kiropraktor ening DM (Dansk Magisterforening) Dansk Mejeriingeniør ening Dansk Psykolog ening Den

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den 23. maj 2014 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i Sag nr.: AR2013.0681 Kristelig Arbejdsgiverforening for Søhøjlandets

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

HOVEDAFTALE. ok-l l BEM/ERKNINGER: $ 1. SAMARBEJDE OG ORGANISATIONSFRIHED MAS KINMESTRENES FORENING KONSTRUKTØRFORENINGEN

HOVEDAFTALE. ok-l l BEM/ERKNINGER: $ 1. SAMARBEJDE OG ORGANISATIONSFRIHED MAS KINMESTRENES FORENING KONSTRUKTØRFORENINGEN 33.18.2 Side REGONERNES LØNNNGS- OG TAKSTNÆVN MAS KNMESTRENES FORENNG KONSTRUKTØRFORENNGEN HOVEDAFTALE mellem Regionernes LØnnings- og Takstnævn og Maskinmestrenes Forening og KonstruktØrforeni n gen.

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 I sag nr. AR2013.0151: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri for Lind & Risør A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik-

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Retten i Hillerød. Udskrift af dombogen DOM

Retten i Hillerød. Udskrift af dombogen DOM Retten i Hillerød Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. januar 2015 af dommerne Bjarne Bjørnskov Jensen (retsformand), René T. Olsen og Barbara Hoffmann Christiansen i sag nr. BS 47-1360/2013 Lærernes

Læs mere

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Beskæftigelsesministeren sendte den 16. juni 2010 en høring vedrørende afskedigelse pr. SMS til følgende 12 organisationer:

Beskæftigelsesministeren sendte den 16. juni 2010 en høring vedrørende afskedigelse pr. SMS til følgende 12 organisationer: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 30 Offentligt N O T A T 4. oktober 2010 Sammenfattende høringsnotat Afskedigelse pr. SMS Sagsnr. 2010-0006072 DEP-JAIC/DEPAKL/VIM 1. Høringen I foråret

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vejleder: Ole Hasselbalch. Lønsystemet i Industriens overenskomst -i et juridisk og økonomisk perspektiv

Vejleder: Ole Hasselbalch. Lønsystemet i Industriens overenskomst -i et juridisk og økonomisk perspektiv Cand.Merc.(jur.) Kandidatafhandling Forfatter: Agnethe Toft Andresen Vejleder: Ole Hasselbalch Lønsystemet i Industriens overenskomst -i et juridisk og økonomisk perspektiv Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Betænkning fra. Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven:

Betænkning fra. Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven: Betænkning fra Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven: Mulighederne for at lade tvister behandles og afgøres i det fagretlige system Februar 2014 Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

TR mellem Jura og Forhandling

TR mellem Jura og Forhandling TR mellem Jura og Forhandling April 2015 V/Kirstine Emborg Bünemann og Torben Thilsted 05.05.2015 / SIDE 1 Programmet Introduktion til Mellem Jura & Forhandling TR-arbejdsmodel Casearbejde brug modellen

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 17. december 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Thomas Lohse og Bo Østergaard). 10. afd. nr. B-2143-12: FTF som mandatar

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 22. oktober 2014 HEB Sagsnr.: 3440.33 Vedr.: OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 29. november 2012

Arbejdsrettens dom af 29. november 2012 Arbejdsrettens dom af 29. november 2012 i sag nr. AR2012.0341: Kristelig Arbejdsgiverforening for Restaurant Vejlegården ApS (advokat Anders Schmidt) mod Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles

Læs mere

Stenhusvej 35 4300 Holbæk

Stenhusvej 35 4300 Holbæk Nr. 1 Oktober 2012 15. årgang Stenhusvej 35 4300 Holbæk 2 Redaktionsadresse: FOA - Fag og Arbejde Stenhusvej 35, 4300 Holbæk FOA NYT udgives og trykkes i ca. 2.600 eksemplarer. Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN

DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN INVITATION TIL MORGENMØDE DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN - GENNEMGANG AF DE SENESTE ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGEREGLERNE OG KONSEKVENSERNE AF EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kendelse af 29. juli 2014 i faglig voldgift: Spillerforeningen (advokat Peter Nisbeth) mod. Divisionsforeningen (advokat Jørgen Vinding)

Kendelse af 29. juli 2014 i faglig voldgift: Spillerforeningen (advokat Peter Nisbeth) mod. Divisionsforeningen (advokat Jørgen Vinding) Kendelse af 29. juli 2014 i faglig voldgift: Spillerforeningen (advokat Peter Nisbeth) mod Divisionsforeningen (advokat Jørgen Vinding) Tvist om gyldighed af konfliktvarsel 2 1. Uoverensstemmelsen og parternes

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 18. juni 2014 i sag nr. 8/2014 [A] mod [Sejlklubben] Sagen er behandlet af Lis Hævdholm, Ole Borch, Birte Rasmussen, Ulla Ingerslev og Claus Juel

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere