Forord. ses en stadig efterspørgsel på bl.a. urindyrkning fra praksis ligesom de molekylærbiologiske analyser er i stadig fremgang.

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organisation... 4 Organisationsdiagram... 5 Medarbejdere... 6 Analyseproduktion... 7 Bakteriologi... 9 Bloddyrkning... 9 Urin MRSA Molekylærbiologi Mycoplasma pneumonia Clostridium difficile Chlamydia trachomatis og Neisseria gonorrhoeae Serologi Helicobacter pylori Arbejdsmiljø Uddannelse og undervisning Diplom i ledelse afgangsprojekt Bachelorprojekt Praktikforløb Revision af uddannelsen Tværfagligt samarbejde Tværgående netværk Forskning Forskningsprojekter Kommende forskningsprojekter Publikationer Kongres og kurser

3 Forord Mikrobiologisk Klinik har i 2016 arbejdet på flere områder med videreudvikling af specialet. Året har været præget af omlægning af analysemetoder, udvikling af det molekylærbiologiske område, ændrede arbejdsgange og stigende analysetal. Alle medarbejdere har ydet en stor indsats for at levere et godt produkt fra Mikrobiologisk Klinik. Stor tak til alle. Året tog sin begyndelse med en ny overlægestab, da den hidtidige specialeansvarlige overlæge valgte at gå på pension ved årsskiftet. Dette betyder forandringer i en klinik. Den bakteriologiske diagnostik blev ændret på en del områder af såvel følsomhedsbestemmelse som identifikationsmetoder. Også en udvikling og ændring af de molekylærbiologiske analyser blev gennemført, så det tilgodeser de ønskede behov fra vore rekvirenter og samtidig optimerer patientforløbet. Nyt udstyr er blevet indkøbt og nye metoder implementeret. Dette passer fint i tråd med Mikrobiologisk Klinik s fokus på at øge kvaliteten og udføre hurtigere analyser for at fremme diagnostik og behandling. Mikrobiologisk Klinik oplevede igen en stigning i antal af prøveanalyser, idet der ses en stadig efterspørgsel på bl.a. urindyrkning fra praksis ligesom de molekylærbiologiske analyser er i stadig fremgang. Et øget behov for automatiseret udsåningsapparatur har været tydeligt af arbejdsmiljømæssige årsager i en årrække. I 2016 blev Mikrobiologisk Klinik bevilliget en udsåningsrobot WASP, som blev installeret ultimo Apparaturet implementeres i Fremtiden vil til stadighed være præget af forandringer og udfordringer, men udvikling af mikrobiologisk diagnostik vil til stadighed være i fokus. Analyserepertoiret og analysemetoder skal hele tiden opgraderes, så klinikken lever op til bedste nationale standard og til alle de krav, der måtte komme til en effektiv drevet mikrobiologisk klinik, som støtter det optimale patientforløb. Årsrapport 2016 for Mikrobiologisk Klinik er fremkommet på baggrund af mange medarbejders input og bidrag, hvilket har gjort det muligt at opnå dette resultat. En stor tak til hvert et bidrag og engagement til denne rapport. April 2017 Lisbet Matthiesen 3

4 Organisation Mikrobiologisk Klinik er en af 11 kliniske mikrobiologiske afdelinger på landsplan. Mikrobiologisk Klinik er en del af Laboratoriecentret ved Sygehus Sønderjylland. Klinikken er fysisk placeret på matriklen i Sønderborg i ældre bygninger. Mikrobiologisk Klinik skal, i forbindelse med etablering af Aabenraa sygehus som akut-sygehus i Sygehus Sønderjylland, flytte til matriklen i Aabenraa i 2020 i ny renoverede lokaliteter. Mikrobiologisk Kliniks hovedopgaver er at varetage diagnostik af infektionssygdomme ved analyse af prøvemateriale fra patienter. Prøverne undersøges for bakteriologiske, virologiske, parasitologiske og mykologiske fund. Hertil benyttes mikroskopi, dyrkning, massespektometri, PCR, antigen -påvisning og serologiske undersøgelser for antistoffer. Der foretages følsomhedsbestemmelse af isolerede bakterier og svampe. Lægerne yder klinisk rådgivning til sygehusafdelinger og praktiserende læger vedrørende diagnostik, profylakse og behandling af infektionssygdomme. Klinikken foretager registrering, indberetning og overvågning af infektionssygdomme. Klinikken deltager i det infektionshygiejniske arbejde. Desuden varetager Mikrobiologisk Klinik uddannelse af bioanalytikere og specialelægeuddannelsen i introduktionsforløbet til det klinisk mikrobiologiske speciale. Forskning inden for udvalgte områder er ligeledes i klinikkens interesseområder. 4

5 Organisationsdiagram Centerledelse Klinikleder Specialeansvarlig overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge Bioanalytikerunderviser med teamkoordinatorfunktion Introduktionsreservelæge Bioanalytiker Bioanalytiker med specialfunktion Sekretær 5

6 Medarbejdere Bioanalytiker o Birgitte Christiansen o Bolette Andersen (vikar fratrådt 30. juli ) o Erika Hansen o Gitte Marcussen o Helle Husballe Nissen o Lone Risvig Aagaard o Malene Schmidt o Marlene Ballegaard o Morten Woelke o Pia Boisen o Signe Møllenberg Jensen (vikar tiltrådt 1. oktober) o Ulla Drongesen Bioanalytikerunderviser o Randi Michelsen Duus Sekretær o Alis Jensen o Helle Baagø Bonde Overlæge o Ming Chen o Turid Snekloth Søndergaard Klinikledelse o Lisbet Sierk Matthiesen Centerledelse o Jørgen Steen Pedersen o Susan Cording 6

7 Analyseproduktion I 2016 har produktionsstigningen målt på antal prøveanalyser været 2,8 % i forhold til Der blev i 2016 udført prøveanalyser sammenlignet med 2015, hvor der blev udført prøveanalyser. Stigningen skyldes til dels antal af urinprøver til dyrkning og resistensbestemmelse fra primær sektor, men også et øget antal prøver til undersøgelse for molekylærbiologiske analyser har medvirket til denne stigning Samlet antal prøveanalyser pr. år Antal

8 Produktion 2016 Podning, sekret, væsker Bloddyrkning Molekylærbiologi Serologi Fæces Urin Eksterne analyser Diverse Oversigt over analyseproduktionen fordelt på de forskellige kategorier. 8

9 Bakteriologi Bloddyrkning Bloddyrkningssystemet Bact/Alert har været anvendt siden Systemet har været driftssikkert igennem mange år, hvor omhyggelig vedligeholdelse har bidraget til dette. En udskiftning synes at være påtrængende indenfor den nærmeste årrække. Bloddyrkningsaktiviteten har været let stigende gennem de seneste 3 år. En stigning på omkring 400 bloddyrkningskolber årligt har været tendensen siden Dette har dog ikke betydet en øget forekomst af positive fund. Andelen af positive bloddyrkningskolber samt antal af patienter med positive fund synes at være nogenlunde stabil for årene Bloddyrkning Bloddyrkning

10 Antal patienter med positiv bloddyrkning Antal positive bloddyrkninger Antal positive bloddyrkninger i % 7,9 % 7,8 % 7,7 % Tabel: positive fund angivet ved antallet af patienter og bloddyrkninger Urin Antallet af urinprøver til dyrkning og resistensbestemmelse har været stigende de senere år. Dette skyldes hovedsagelig en øgning i antallet af urinprøver rekvireret i praksis. Andelen af urinprøver rekvireret på Sygehus Sønderjylland har i den seneste tre-årige periode være uændret, ligesom antallet af patienter, der undersøges for urinvejsinfektion ved indsendelse af urinprøver til dyrkning og resistensbestemmelse er uændret. Stigningen skyldes antallet af urinprøver, der indsendes fra praksis, hvor antallet i 2012 var , og i 2016 er steget til Arbejdsmiljømæssigt er denne stigning en stor belastning, da specielt udsåning på agarplader belaster bioanalytikernes hænder og arme. Der er gjort store bestræbelser på, at reducere dette blandt andet ved ændring af metode ved urinudsåning, forebyggende foranstaltninger som indkøb af elastikker til træning samt ansøgning om automatiseret udsåningsrobot. Denne blev bevilliget i 2016 og implementeres i starten af 2017, hvor der i første omgang planlægges med udsåning af alle urinprøver ved hjælp af udsåningsrobot. 10

11 12000 Urin sygehuse Prøver Patienter Urin primær sektor Prøver Patienter

12 MRSA MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus aureus) er stadig et stort problem i Sønderjylland. Forekomsten af undersøgte MRSA prøver og antal positive MRSA prøver er steget i årene 2010 til 2014 og faldet lidt i Det seneste år fra 2015 til 2016 er antal af prøver undersøgt for MRSA faldet, men positivraten er steget MRSA Antal Antal MRSA prøver Antal Positiv MRSA prøver MRSA fra 2010 til 2016 i Mikrobiologisk Klinik Antal MRSA prøver Antal Positiv MRSA prøver

13 Siden 2011 er antallet af positive MRSA prøver steget væsentligt. Stigningen fra 2012 kan muligvis tilskrives Sundhedsstyrelsens 2. udgave af Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, november Sundhedsstyrelsens vejledning ændrede definitioner af risikofaktorer og risikosituationer, hvilket betød, at dagligt arbejde i svinestald eller tilsvarende daglig kontakt med levende svin blev defineret som en risikosituation. Denne ændring kan have betydet, en stigning i antal af personer, som screenes for MRSA i forbindelse med indlæggelse. Alle første gangs fund af MRSA er blevet fagtypet på Statens Serum Instituts referencelaboratorium. MRSA bærertilstand, nye anmeldte MRSA tilfælde og svine MRSA (CC398) MRSA bærertilstand Positiv MRSA Bæretilstand 13

14 Nye anmeldte MRSA Nye Anmeldte MRSA Tilfælde i Alt CC CC398 14

15 Infektion med MRSA Infection med MRSA Importeret MRSA fra udlandet Importeret MRSA fra udlandet Importeret MRSA fra udlandet er kontinuerlig steget fra 2011 til 2015 men faldet lidt i

16 MRSA typer MRSA af typen CC398 var i 2016 den hyppigst forkomne MRSA type i Sønderjylland. MRSA CC398, også kaldet husdyr-mrsa, er en særlig type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Den rammer primært mennesker, som arbejder med levende svin. 16

17 17

18 Molekylærbiologi Mikrobiologisk Klinik har igennem de senere år udviklet det molekylærbiologiske analyseområde betragteligt, og det er et område der til stadighed er i rivende udvikling. Antallet af analyser som undersøges med PCRmetoder har været støt stigende den seneste årrække. Molekylærbiologiske analyser Antal Molekylærbiologiske analyser Årstal Mycoplasma pneumonia I 2015 og 2016 er der sket en markant stigning i antallet af Mycoplasma pneumonia og Chlamydia pneumonia. Den nationale overvågning i form af Statens Serum Institut bekræfter, at der i 2015 har været en epidemi, som har toppede i begyndelsen af januar i I efteråret 2016 var der igen tegn på en epidemi med Mycoplasma pneumonia. Epidemier med luftvejsinfektion forårsaget af Mycoplasma pneumonia, kaldes også kold lungebetændelse, om end de færreste med en mycoplasmainfektion får en egentlig lungebetændelse, men ofte en øvrig luftvejsinfektion eller bronkitis. 18

19 Oversigt over molekylærbiologiske analyser Analysemetoderne til de molekylærbiologiske analyser har ændret sig i 2016, ligesom analyseprogrammet er blevet udvidet. I starten af året anskaffede Mikrobiologisk Klinik sig et instrument yderligere i form af en BD Max, så klinikken i hele 2016 rådede over 2 instrumenter af denne slags. Dette betød, at al diagnostik for Atypisk pneumoni (Chlamydia pneumonia, Mycoplasma pneumonia og Legionella) og TB overgik til udførelse ved hjælp af BD max. Dette valg blev truffet med baggrund i ergonomi og nødvendigheden i at finde apparatur med mindre hands-on tid for bioanalytikerne. 19

20 Clostridium difficile Forekomst af Clostridium difficile infektion ofte som kronisk infektion hos ældre personer med hyppige hospitalsindlæggelser, synes at blive et stigende problem. Diagrammet viser antal prøver, undersøgelser og toksin positive patienter for Clostridium difficile fra 2014 til Antal prøver i alt Antal patienter undersøgt i alt Antal toksin positiv patienter 2016 I 2015 fik Sygehus Sønderjylland de første 8 tilfælde af hypervirulente Clostridium difficile ribotype 027. Dette antal af Clostridium difficile ribotype 027 er fordoblet i 2016 til i alt 16 tilfælde. For at få et overblik over spredningsforhold har Mikrobiologisk Klinik i samarbejde med forsker fra andre dele af landet startet et forskningsprojekt, hvor man vil analysere disse Clostridium difficile isolater med WGS (Whole genome sequencing) teknik. Til det allerede eksisterende analyseprogram for Clostridium difficile blev der pr. 1. september tilføjet undersøgelse for binær toxin. Dette har betydet, at Mikrobiologisk Klinik har optimeret svartiden for hypervirulente Clostridium difficile betragtelig, dog arbejdes der til stadighed med at optimere dette yderligere. Som led i udviklingen af det molekylærbiologiske område har en af bioanalytikerne deltaget i introduktion af princippet Next Generation Sequencing 20

21 (NGS) i form af apparaturet Miseq. I samarbejde med Patologisk Klinik, Sygehus Sønderjylland har der fra Mikrobiologisk Klinik været deltagelse af bioanalytiker til introduktion af NGS. Apparaturet kunne på sigt være interessant, som en del af mulig forskning omkring Clostridium difficile. Chlamydia trachomatis og Neisseria gonorrhoeae Chlamydia trachomatis (CT) og Neisseria gonorrhoeae (NG) bliver detekteret ved hjælp af en molekylærbiologisk kombinationsanalyse baseret på realtime PCR (polymerase chain reaction) på Cobas CT - NG Analyser CT-NG Årstal Forekomst af infektion forårsaget af Chlamydia trachomatis har til og med 2015 været baseret på den lovmæssigt bestemte kvartalsvise indsendelse af data om laboratoriepåvist klamydia fra de kliniske mikrobiologiske afdelinger. I 2015 er data også indhentet via Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa). Positivraten for Chlamydia trachomatis i Mikrobiologisk Klinik har været stigende de sidste tre år, og raten ligger parallelt med positivraten nationalt, dog en anelse 21

22 under. I 2014 var positivraten 8,2 % i klinikken og på landsplan 8,8 %. En stigning blev observeret i 2015 til et fund i Mikrobiologisk Klinik på 9,4 %, hvor der ligeledes var en stigning nationalt til 10,0 %. En yderligere stigning fandtes i Mikrobiologisk Klinik til 10,4 % i Tallene for 2016 er endnu ikke opgjort på landsplan. 12 Positivrate C. trachomatis 10 Procent Mikrobiologisk Klinik Nationalt

23 Før 1. marts 2014 blev Neisseria gonorrhoeae udelukkende påvist ved dyrkning. Efter indførelsen af den molekylærbiologiske kombinationstest, bliver der nu undersøgt for Neisseria gonorrhoeae på en større befolkningsgruppe og med en metode, der er mere sensitiv end dyrkning. Mikrobiologisk Klinik har dermed diagnosticeret flere med gonorré end tidligere. Prøvesvar, der diagnosticeres positive for Neisseria gonorrhoeae ved molekylærbiologisk metode, bliver tilføjet en anbefaling om, at indsende podninger til dyrkning for Neisseria gonorrhoeae, således at der kan udføres en resistensbestemmelse. Dyrkning og resistensbestemmelse for Neissseria gonorrhoeae udføres dog kun på ca. halvdelen af fundene, på grund af manglende indsendelse og på grund af ringere sensitivitet ved dyrkning end ved PCR, da bakterien kan være svær at dyrke frem. Positive Neisseria gonorrhoeae Antal / år Positive patienter ved dyrkning 9 10 Positive patienter ved PCR 2014 ( ) 41 (34)

24 Serologi Mikrobiologisk har tilbage i 2015 omlagt al diagnostik af serologiske prøver. Som en konsekvens af ældre apparatur af ældre dato samt arbejdsmiljømæssige hensyn besluttede klinikken, at de serologiske analyser skulle automatiseres. Klinikken fik bevilliget en Liaison XL fra Diasorin. Alle medarbejdere blev oplært i instrumentet og i løbet af 2016 kunne alle bioanalytikere udføre analyser på instrumentet. Serologi Antal Serologi

25 Antallet af serologiske prøver har været støt stigende fra 2014 til 2015 indenfor alle de serologiske analyser. Fra 2015 til 2016 skete der et fald, hvilket især skyldtes andelen af prøver til undersøgelse for parvovirus, men til dels også toxoplasmose Serologi Helicobacter pylori I forbindelse med implementering af instrumentet Liaison XL blev overvejelserne om ændring af påvisning af Helicobacter pylori antigen i fæcesprøver mere aktuelle. Mikrobiologisk Klinik oplevede igennem de senere år en stigning i antallet af fæcesprøver til undersøgelse for Helicobacter pylori antigen. Mikrobiologisk Klinik har i en årrække påvist Helicobacter pylori antigen i fæces ved hjælp af Immunocard STAT HpSA, som er en hurtig metode til diagnostik af Helicobacter pylori. Metoden er hurtig og enkel at udføre, dog med en specificitet og sensitivitet, som ønskeligt kunne være bedre i betragtning af de økonomiske 25

26 ressourcer, der blev brugt på metoden med et sigende analysetal. Klinikken ønskede derfor at udføre et antal undersøgelse for Helicobacter pylori antigen diagnosticeret ved hjælp af Immunocard STAT HpSA og Liaison XL. Dette blev iværksat i september måned, hvor en af bioanalytikerne planlagde og udførte denne afprøvning. Der blev undersøgt i alt 106 fæcesprøver, som alle blev analyseret ved begge metoder. Resultaterne blev sammenlignet og fordele og ulemper ved begge metoder blev drøftet inden endelig beslutning kunne foretages. Klinikken valgte med baggrund i dette at ændre metode, så alle undersøgelser for Helicobacter pylori antigen i fæces pr. 15.november 2016 blev udført ved hjælp af Liaison XL. Helicobacter pylori antigen Helicobacter pylori antigen Klinikken ønskede derfor at udføre et antal undersøgelse for Helicobacter pylori antigen diagnosticeret ved hjælp af Immunocard STAT HpSA og Liaison XL. Dette blev iværksat i september måned, hvor en af bioanalytikerne planlagde og udførte denne afprøvning. Der blev undersøgt i alt 106 fæcesprøver, som alle blev analyseret ved begge metoder. Resultaterne blev sammenlignet og 26

27 fordele og ulemper ved begge metoder blev drøftet inden endelig beslutning kunne foretages. Klinikken valgte med baggrund i dette at ændre metode, så alle undersøgelser for Helicobacter pylori antigen i fæces pr. 15.november 2016 blev udført ved hjælp af Liaison XL. Efterfølgende grafiske oversigt viser andelen af positive og negative fund af Helicobacter pylori antigen i fæcesprøver gennem de sidste 3 år. Undersøgelse for Helicobacter pylori har været støt stigende, hvor antallet af positive fund ligeledes stiger gennem denne 3 årige periode. Således steg positivraten fra 11 % til 12 % fra 2014 til 2015 og igen til 14 % i Helicobacter pylori positiv negativ

28 Arbejdsmiljø Sygehus Sønderjylland besluttede i 2015, at der skulle implementeres en kompetencemodel. Modellen blev udarbejdet i 2015 og i starten af 2016 arbejdede arbejdsmiljøgruppen i Mikrobiologisk Klinik videre med kompetencemodellen. Denne blev finpudset og fremlagt for medarbejderne i januar/februar. De første samtaler begyndte i marts måned. Alle medarbejdere skulle kompetencevurderes i løbet af For at undersøge om kompetencevurderingssamtalerne gav den mulighed for udvikling som modellen ligger op til, valgte arbejdsmiljøgruppen i Mikrobiologisk Klinik, at et af klinikkens mål i den årlige arbejdsmiljødrøftelse skulle omhandle dette. Mikrobiologisk Klinik fik derfor et helt specifikt spørgsmål med i årets Medarbejder TrivselsUndersøgelse (MTU) nemlig: Min udviklingssamtale har medvirket til, at jeg kan udvikle mig i mit arbejde (via arbejdsopgaver, uddannelse, øget ansvar mv.). Spørgsmålet var ligeledes blev stillet i MTU 2014, så det var interessant at vurdere udviklingen ligesom sammenligningsgrundlaget var ens. Målet ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse blev at hæve måltallet for udviklingen fra 3,9 ved MTU 2014 til 4,1 ved MTU Dette lykkes med en score på 4,19. Klinikkens øvrige arbejdsmiljømål stammer fra en intern audit rapport fra november Rapporten pegede på 2 observationspunkter omhandlende en kortlægning og risikovurdering af EGA i forbindelse med udsåning af uriner samt for det andet en kortlægning og risikovurdering af ventilationsforholdene i laboratoriet. Dette medførte i 2016 en ændring i klinikkens urininstruks for at reducere EGA ved urinudsåning. Derudover blev der i samarbejde med Teknisk service installeret nye ventilationsskakte i dele af laboratoriet for at reducere trækgener. Ventilationsskakte skal evalueres i 2017 for at undersøge den ønskede effekt. Planlægningen af Mikrobiologisk Klinik s placering på Aabenraa Sygehus i 2020 er så småt ved at være færdig. Arbejdsmiljøgruppen deltog sammen med projektgruppen og deltagere fra Patologisk Klinik i en tur til Hvidovre Hospital for at se på mulige gulvbelægningstyper, som overvejes i nye lokaliteter i laboratoriet på Aabenraa Sygehus. Denne tur var meget lærerig og gav os samtidig mulighed for et besøg på 28

29 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, hvor vi blandt andet fik et indblik i automatiseret mikrobiologi lige fra udsåning, inkubering og til aflæsning, hvor bioanalytikerne aflæser agarpladerne elektronisk ved hjælp af computerskærm. I april 2016 igangsatte arbejdsmiljøgruppen arbejdet med at få udarbejdet en prioriteringstrappe. Der havde i gennem længere tid været talt om trappen, men nu var tiden inde til at få udarbejdet trappen, da det øgede arbejdspres til tider skabte usikkerhed om prioriteringer af arbejdsopgaver. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af 3 medarbejdere her i blandt arbejdsmiljøsrepræsentanten. En prioriteringstrappe er en trappe som indeholder bioanalytikernes arbejdsopgaver i prioriteret form alt efter arbejdspres. Den inddeles i en grøn, gul og rød tilstand, hvor den grønne tilstand illustrerer den normale arbejdstilstand, hvor klinikkens ressourcer er tilpasset arbejdsopgaver. Den gule tilstand beskriver den pressede tilstand, hvor prioritering af arbejdsopgaver er nødvendigt, og den røde tilstand er den arbejdstilstand, som kræver særlig fokusering og prioritering. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af 3 medarbejdere heriblandt arbejdsmiljørepræsentanten. Gruppen udarbejdede forslag til prioriteringstrappe, med efterfølgende mulighed for kommentering blandt klinikkens øvrige personale. Prioriteringstrappen blev godkendt og er nu tilgængelig som opslag for alle medarbejdere i Mikrobiologisk Klinisk. 29

30 Nedenstående er uddrag af Prioriteringstrappen for udvalgte arbejdsfunktioner, samt beskrivelse af de tre tilstande. Ekspedition Urin Grøn tilstand Gul tilstand Rød tilstand Grøn tilstand Gul tilstand Rød tilstand Hente post Hente post Hente post Aflæsning og opsætning af igangværende prøver Aflæsning og opsætning af igangværende prøver Aflæsning og opsætning af igangværende prøver Udpakning og ekspedition af nye prøver Udpakning og ekspedition af nye prøver Udpakning og ekspedition af nye prøver Udså prøver Udså prøver Udså prøver Plade-affald smides ud efter kl. 14 Kurve og stativer stilles til vask hver mandag Nye prøver igangsættes Nye prøver igangsættes Nye prøver igangsættes Sættes på køl Sættes på køl LUT & PUT LUT & PUT LUT & PUT Omså kontrolstammer (ugentligt mandag) Omså kontrolstammer (ugentligt mandag) Forsendelse af sendeprøver Omså kontrolstammer (anaerob + S.aureus) Forsendelse af sendeprøver Omså kontrolstammer (anaerob + S. aureus) Forsendelse af sendeprøver Omså kontrolstammer (anaerob + S. aureus) Opdatering af prøver/sendeprøver efter kl. 12 Opfyldning af substrater på vogne, skabe og køleskabe Kontrollere Gas (mandag, onsdag, fredag) Kontrollere Gas (mandag, onsdag, fredag) Kontrollere Gas (mandag, onsdag, fredag) Regenerering og skift af dessicant er i dispensere (1. mandag og tirsdag i måneden - fælles med aflæsning) Opdatering af prøver/sendeprøver efter kl. 12 Opfyldning af substrater m.m. Pakke varebestillinger til lægehuse og sygehuse samt bringe rutepakker over på BK Rengøring af stinkskab (hver tirsdag) Rengøring af centrifuge (1 gang månedlig) Rengøring af det anaerobe skab (1. mandag i måneden) Tilstand Grøn Gul Røde Beskrivelse Grøn tilstand er den normale arbejdstilstand. Her varetages alle opgaver. Gul tilstand beskriver den pressede arbejdstilstand, hvor prioritering af opgaverne er nødvendigt. Her varetages arbejdsopgaverne i prioriteret rækkefølge. Rød tilstand er den kritiske arbejdstilstand, som kræver særligt fokusering og prioritering. Her udføres arbejdsopgaver, som skal udføres og ikke kan vente til dagen efter. 30

31 Arbejdsmiljøgruppen arrangerede i august måned et sommerarrangement for alle medarbejdere i Mikrobiologisk Klinik. Arrangementet startede umiddelbart efter endt arbejdsdag, hvor vi i naturskønne omgivelser på Als fik kaffe og kage, hvorefter vi spillede en omgang fodboldgolf en blanding af fodbold og golf, hvor alle kan være med. Vi afsluttede dagen i Sønderborg med en god middag bestående af Kong Fidde s livret. Det var en rigtig hyggelig dag og forhåbentlig starten på en god tradition. Billeder fra sommerarrangement - fodboldgolf I efteråret modtog alle medarbejdere login til MTU 2016, og i september og oktober pågik svarperioden. Mikrobiologisk Klinik fik en svarprocent på 100 % og dette var rigtig vigtigt for den videre proces. Arbejdsmiljøgruppen gennemgik resultaterne i november måned og der blev afholdt 2 møder, hvor MTU var på dagsordenen. Det udmøntede sig i 2 handleplaner med følgende overskrifter: Den perfekte arbejdsdag og Vidensdeling mellem faggrupper. Disse handleplaner sættes i værk i starten af Arbejdsmiljørepræsentanten har i 2016 færdiggjort sin AMIR uddannelse indenfor Dbio. Uddannelsen giver rigtig meget i den faglige rygsæk, men også på netværksdelen er den utrolig givende. I november deltog arbejdsmiljørepræsentanten i Dbio s årskursus. Dette var nogle rigtig gode dage med masse gode foredrag og meget brugbart viden. 31

32 Året har også budt på en temadag i LMUregi om social kapital sammen med Sammedagscentret s LMU. Det var en spændende dag, hvor vi blev bekræftet i, at social kapital er en svær størrelse at arbejde med. En del af repræsentanter fra Laboratoriecentret s LMU deltog i MEDkonference for alle LMU er i Sygehus Sønderjylland, heriblandt arbejdsmiljøgruppen for Mikrobiologisk Klinik. Dette var en rigtig god dag med oplæg fra regionsformanden og efterfølgende gruppearbejde med de andre LMU er. Dagen sluttede af med samarbejdsøvelser i det fri. Det gav anledning til nogle gode grin. Der har været afholdt 4 AMIR møder med de øvrige AMIR i Laboratoriecenteret, 4 LMU møder, 4 KU møder og møder i arbejdsmiljøgruppen omhandlende opfølgning af MTU og APV, arbejdsmiljøgennemgang og andet. En glædelig nyhed indtraf i 2016, da en apparaturbevilling muliggjorde at automatisere udsåning af mange mikrobiologiske prøver betragteligt, hvilket har været et stort ønske grundet udfordrende arbejde med reducering af EGA-forholdene. Mikrobiologisk Klinik fik bevilliget en udsåningsrobot i form af WASP fra Copan. Apparaturet blev installeret i klinikken i slutningen af året, hvorefter apparaturet skal implementeres i klinikken. I starten af januar 2017 skal der uddannes 2 superbruger, så klinikken hurtigst muligt kan få glæde af det nye apparatur. Klinikken har høje forventninger til, at WASP en kan reducere EGA- forholdene betydeligt, idet det er en daglig udfordring. Uddannelse og undervisning Mikrobiologisk Klinik bidrager i samarbejde med Professionshøjskolen University College Syddanmark (UC Syd) i Esbjerg til uddannelsen af bioanalytiker. Siden 2014 har Randi Michelsen Duus varetaget funktionen som bioanalytikerunderviser i Mikrobiologisk Klinik, hvor Randi sørger for rammer og vilkår for de studerendes ophold i klinikken således, at deres læringsudbytter i praktikken opfyldes. Med et tilbageblik på 2016, startede året med to pragtfulde begivenheder 32

33 afslutningen på bioanalytikerunderviserens Diplomuddannelse i ledelse samt to bioanalytikerstuderendes Bachelorprojekteksamen, som har været underviserens første bachelorprojekt, hvor hun har været vejleder. Begge begivenheder foregik medio januar med få dages mellemrum. Diplom i ledelse afgangsprojekt Randi havde i sit afgangsprojekt valgt at beskæftige sig med ledelse af tværgående samarbejde med og omkring studerende i Sygehus Sønderjylland. Dette fordi den nye reviderede bioanalytikeruddannelse og andre sundhedsuddannelser i højere grad skal indeholde tværprofessionelt samarbejde og derfor var hun nysgerrig efter at undersøge, hvilke muligheder Mikrobiologisk Klinik har i forhold til at bidrage til tværfagligt/tværprofessionelt samarbejde på en meningsfuld måde, så det giver værdi for de studerende. I sin undersøgelse kom Randi frem til, at det giver god mening for Sygehus Sønderjylland, at lade de studerende stifte bekendtskab med jobfunktioner, som de i fremtiden skal samarbejde med. Dette for at opnå kendskab og viden til bagvedliggende rationaler som andet sundhedspersonale arbejder ud fra og dermed på sigt give et kvalitetsløft i form af mere nuanceret tilgang til det samlede patientforløb, når de involverede parter kender til hinandens arbejdsfunktioner. Med baggrund i hendes afgangsprojekt vil hun i fremtiden søge flere kanaler, hvor de studerende kan få lov at følge andet sundhedspersonale, for at øge deres forståelse omkring sundhedsvæsenet og måden, hvorpå vi i praktisk samarbejder omkring patientforløbet og hvori bioanalytikerens bidrag ligger. 33

34 Bachelorprojekt I efteråret 2015 udførte to bioanalytikerstuderende deres praktiske del af deres Bachelorprojekt i klinikken og i januar 2016 forsvarede de deres individuelle projektrapporter ved eksamen på UC Syd i Esbjerg. Projektet omhandlede sammenligning af mikroskopi for fæcesparasitter (Giardia lamblia og Entamoeba histolytica) med Immunocard STAT CGE, hvor begge studerende perspektiverede projektet på en nuanceret måde. Konklusionen på projektet var, at ImmunoCard er en hurtig og simpel metode til detektion af de omtalte parasitter. Det er en sensitiv test, der vil kunne anvendes i screeningsøjemed således, at det kun er de positive test, der skal konfirmeres ved mikroskopi/ evt. PCR. Ulempen er, at rekvirenten/klinikeren skal vide, hvilke fæcesparasitter, der ønskes undersøgt for, da testen blandt andet ikke kan påvise spoleorm (Ascaris lumbricoides), men kun Giardia lamblia, Entamoeba histolytica og Crytosporidium parvum. Mikrobiologisk Klinik valgt ikke at anvende testen rutinemæssigt i denne omgang. Begge bestod eksamen og kunne dermed kalde sig Bioanalytiker med professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse. Efter endt eksamen havde de studerende en præsentation af deres projekt i klinikken. På billedet til venstre ses studerende i midten med deres Bachelorprojekt-poster de sammen med deres to vejledere. Som tak til klinikken i forbindelse med udførelse af bachelorprojektet, havde de studerende foræret en stor brunsvigerkage. 34

35 Praktikforløb I 2016 har Mikrobiologisk Klinik haft 16 bioanalytikerstuderende i praktik, hvor forløbende varierede fra få dages varighed til flere uger. Oversigt af fordelingen af studerende: Semester 1: 7 studerende, der hver især har været i klinikken i 2 dage og hvor formålet med det kliniske forløb var, at få kendskab til bioanalytikerprofessionen. Dette blev understøttet med besøg i de fire laboratoriespecialer i Sygehus Sønderjylland samt fælles øvelser og refleksion. Modul 4: 2 studerende, der har været i klinikken i 8 uger og hvor formålet med det kliniske ophold var, at få praktisk kendskab til kvalitetssikring i bioanalysen, hvilket vil sige kvalitetssikring i præanalyse, analyse og postanalyse. Modul 6 (forår): 1 studerende, der har været i klinikken i 4 uger og hvor formålet var indhentning af praktiske oplysninger i forbindelse med casestudier på UC Syd. Den studerende beskæftigede sig med urinvejsinfektioner. Modul 6 (efterår): 2 studerende, der har været i klinikken i 4 uger og hvor formålet var indhentning af praktiske oplysninger i forbindelse med casestudier på UC Syd. De beskæftigede sig med urinvejsinfektioner og sepsis. Modul 11: 2 studerende, der har været i klinikken i 10 uger. Dette modul var et valgmodul, hvor de studerende beskæftigede sig med aflæsning af f.eks. ekspektorater, diverse podninger og MRSA samt deltog i ekspedition med modtagelse og udsåning af prøver. Modul 12: 1 studerende, der har været i klinikken i 6 uger og hvor formålet med modulet var, at få kendskab til forsøgsplanlægning, statistiske redskaber og evidensbasseret videnskab, herunder arbejde med et udviklingsprojekt med særligt fokus på kvalitetssikring. I dette modul evaluerede den studerende kvaliteten af resistensbestemmelsen af hæmolytiske streptokokker og Hæmophilus influenzae på hhv. Müeller Hinton Fastidious plader samt 5 % blodagar plader og chokolade agarplader. Modul 13: 1 studerende, der har været i klinikken i 6 uger. Dette modul var et valgmodul, hvor den studerende beskæftigede sig med urinvejsinfektioner og et forestillingsprojekt omhandlende implementering af den automatiserede udsåningsrobot kaldet WASP. 35

36 Revision af uddannelsen Pr. 1. september 2016 er en ny revideret studieordning på bioanalytikeruddannelsen trådt i kraft. Det betyder en ændring i forhold til de tidligere moduler, hvor den reviderede studieordning er opbygget med semestre. En overgangsfase, hvor både moduler og semestre er aktuelle vil pågå i en periode. Bioanalytikereunderviseren har deltaget i en arbejdsgruppe sammen med undervisere fra UC Syd og andre kliniske bioanalytikerundervisere i udformning af ny individuel studieplan samt beskrivelse af semesterplaner for 3. og 4. semester. Dette arbejde fortsætter ind i Tværfagligt samarbejde I 2016 har undervisningen for nogle bioanalytikerstuderende ligeledes indeholdt et tværfagligt element, der gik på tværs i Sygehus Sønderjylland. Modul 4 studerende havde en besøgsdag på Urologisk Ambulatorium, hvor de blandt andet observerede opsamling af urinprøver til undersøgelse for bakteriologisk diagnostik, kateterskift og en cystoskopi. Fokus på modul 4 er kvalitetssikring, hvilket besøgsdagen var medvirkende til, at sætte fokus på kvalitetssikring i forbindelse med prøvetagning, opbevaring og forsendelse. Modul 11 studerende havde også en besøgsdag. Denne foregik i Sårambulatoriet, hvor de blandt andet så, hvorledes dybe sår blev renset og plejet samt hørte om, hvilke kriterier, der anvendes i forhold til at indsamle prøver (podninger) til bakteriologisk diagnostik. Ligesom bioanalytikerunderviseren har skabt muligheden med besøgsdage for bioanalytikerstuderende på de kliniske afdelinger har Mikrobiologisk Klinik haft studiebesøg af en kontorelev fra Økonomiafdelingen. Eleven fik blandt andet en rundvisning i klinikken, fulgte forskellige bioanalytikere i forskellige funktioner samt sluttede dagen med at lave egne laboratorieøvelser. Dagens program var magen til de erhvervspraktikanter, som kommer hvert år på besøg. I 2016 havde vi besøg af 3 erhvervspraktikanter fra lokale folkeskoler i nærområdet. Derudover har Mikrobiologisk Klinik jævnligt rundvisninger i klinikken af sygeplejerskestuderende og SOSUassistentelever, hvilket giver dem en forståelse for arbejdsgangen og metoderne i laboratoriet og indblik i 36

37 vigtigheden af kvalitetssikring i forbindelse med prøvetagning på de kliniske afdelinger. Tværgående netværk Bioanalytikerunderviseren i Mikrobiologisk Klinik udgør sammen med de 3 bioanalytikerundervisere fra de øvrige laboratoriespecialer Laboratoriecentrets underviserteam. Underviserteamet mødes ca. én gang i måneden og drøfter alt fra undervisningsplaner, uddannelsesdokumenter, pædagogiske problemstillinger vedrørende de studerende samt egen personlige udvikling og fælles udvikling af teamet. Teamet har blandt andet deltaget ved Sygehus Sønderjyllands Tværfaglige temadag for vejledere omhandlende tværprofessionelt samarbejde og deltaget på DEKS brugermøde/lsb kongres, hvor der var mange faglige oplæg både i forhold til underviserstillingen, men også laboratoriespecialefaglige oplæg samt stande med diverse laboratorieudstyr. Derudover har teamet deltaget i årets Sundhedskonference, der omhandlede tværprofessionel samarbejde herunder udfordringer og muligheder samt nødvendigheden af en god arbejdskultur i bredere forstand, hvor mange spændende og inspirerende personer var oplægsholdere. DEKS brugermøde/lsb Kongres, Lokomotivværkstedet september

38 Derudover deltager underviserteamet 4 gange årligt i fællesmøder på UC Syd, hvor alle kliniske undervisere fra de tre sygehus enheder i Region Syddanmark (SHS, SLB og SVS) og undervisere fra UC Syd deltager. I mikrobiologisk-regi afholdes ERFAmøde for alle kliniske mikrobiologisk afdelinger i vest-danmark, hvor kliniske undervisere fra Jylland og Fyn mødes for at drøfte specialefaglige emner, som de studerende kan have glæde af evt. som emner til bachelorprojekter eller andre småprojekter. På landsplan afholdes et årligt netværksmøde for alle undervisere og ledere fra alle landets kliniske mikrobiologiske afdelinger, såkaldt LUA møde (Ledere, Undervisere, Afdelingsbioanalytiker). Dette foregik i Slagelse, hvor emnerne blandt andet var carbapenem resistente bakterier og hvorledes disse detekteres, fæces transplantation til behandling af blandt andet Clostridium difficile, kvalitetssikring og udvikling, herunder akkreditering og kompetence udvikling hos medarbejderne. I forbindelse med mødet var der særskilt netværksmøde for undervisere og ledere. 38

39 Forskning En fælles forskningsenhed for molekylærdiagnostik og klinisk forskning i Laboratoriecentret blev etableret i Den forskningsansvarlige overlæge i Mikrobiologisk Klinik deltager aktivt i nuværende og kommende forskningsprojekter på tværs af specialer og matrikler. Forskningsprojekter Anvendelse af moderne molekylære teknikker til studiet af hospitalserhvervede infektioner, fokusering om MRSA og Clostridium difficile Infektion. Evaluering af Rickettsia helvetica som et patogen i mennesker og betydningen af co-infektion med flåtbårne patogener (Et ph.d. projekt). Akut gastroenteritis som indlæggelsesårsag: nuværende kliniske epidemiologi, molekylærbiologisk metodeudvikling til hurtig diagnostik og evaluering af ny diagnostisk strategi (Et ph.d. projekt i samarbejde med FAM). Forekomst af klinisk vigtige parasitinfektioner i Danmark bedømt med molekylærbiologisk diagnostik (Et ph.d. projekt i samarbejde med Københavns universitet og OUH). Prævalens af infektioner hos patienter med Skizofreni (Et ph.d. projekt i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling). Traditionelt sengebad versus engangsbad med fokus på patienternes perspektiv, at reducere mikrobiologisk reservoir og omkostningseffektivitet (Et ph.d. projekt i samarbejde med UC SYD Sygeplejerskeuddannelsen Sønderborg). Undersøgelse af nye stoffer med Clostridium difficile associated diarre i musemodel (I samarbejde med Hvidovre Hospital og Rigshospital). Development of antifungal agents from medicinal plants (I samarbejde med SSI og Rigshospitalet) Anticancer og antimicrobial aktivitet af medicinske svampe (I samarbejde med Københavns Universitet og Rigshospitalet). 39

40 Kommende forskningsprojekter Antibiotika resistens i danske akutafdelinger. Prævalens, risikofaktorer og afgrænsning af risikogrupper (i samarbejde med akutafdelinger og mikrobiologisk afdelinger i andre regioner). Kan antibiotikaforbruget på hospitalerne ændres ved indførelse af fælles retningslinjer for mikrobiologisk diagnostik og antibiotika anvendelse i Region Syddanmark? - Southern Denmark Antibiotic Stewardship (SODAS) projekt (i samarbejde med akutafdelinger og mikrobiologisk afdelinger i Region Syddanmark). Intestinal Disease Burden in Young Children in Southern Jutland, Denmark (Et kommende ph.d. projekt) Publikationer Jensen, CM, Chow, HQ, Chen, M, Zhai, L, Frydenvang, K, Liu, H, Franzyk, H, Christensen, SB. Iminolactones as Tools for Inversion of the Absolute Configuration of -Amino Acids and as Inhibitors of Cancer Cell Proliferation. Eur. J. Med. Chem. 2016; 114: Mogensen, CB, Kjældgaard, P, Jensen, C, Chen, M. Simplified screening in an emergency department detected methicillin-resistant Staphylococcus aureus. Dan Med J 2016; 63(2):A5195. Kjældgaard, P, Nielsen, AP, Chen, M. Real-Time PCR assay for detection of Helicobacter pylori infection and clarithromycin susceptibility in biopsy specimens in southern Denmark. JSM Gastroenterology and Hepatology 2016; 4(1): Condell, O, Midgley, S, Christiansen, CB, Chen, M, Nielsen, XC, Ellermann-Eriksen, S, Mølvadgaard, M, Schønning, K, Hoegh, SV, Andersen, PH, Voldstedlund, M, Fischer, TK. Evaluation of the enterovirus laboratory surveillance system in Denmark, 2010 to Euro Surveill 2016 May 5;21(18). doi: / ES

41 Kongres og kurser Kurser, temadag mm. Randi Michelsen Duus, 14. januar, Diplomuddannelse i ledelse afgangsprojekt, UC Syddanmark Helle Husballe Nissen, 23. februar, Dbio Arbejdsmiljøtemadag, Middelfart Lisbet Matthiesen, 23. februar, Dbio Arbejdsmiljøtemadag, Middelfart Malene Schmidt, 29. februar 21. april, Diplommodul Klinisk vejleder, UC Syddanmark, Kolding Ulla Drongesen, marts, Grundkursus for surveyor og auditorer for sundhedspersonale, Fredericia Helle Husballe Nissen, 15. marts, Laboratoriedagen 2016, Horsens Lone Aagaard, 17. marts, Infektionshygiejnisk konference, Fredericia Ming Chen, april, DSKM Årsmøde, Nyborg Lisbet Matthiesen, april, Dbio Lederforum, Vingsted Randi Michelsen Duus, 11. april, Temadag tværprofessionelt samarbejde SHS, Sønderborg Helle Husballe Nissen, 26. maj, Temadag - Den årlige arbejdsmiljødrøftelse og opfølgning af MTU, Kolding Lisbet Matthiesen, 26. maj, Temadag - Den årlige arbejdsmiljødrøftelse og opfølgning af MTU, Kolding Randi Michelsen Duus, 25. august, Dbio underviserdag, Fredericia Helle Husballe Nissen, 6. september, Workshop Pseudomonas aeruginosa, Odense Morten Woelke, september, Introduktion til projektarbejde, Fredericia Helle Husballe Nissen, september, AMIR uddannelse Dbio, København 41

42 Randi Michelsen Duus, september, DEKS brugermøde, København Birgitte Christiansen, 6. oktober, Fageftermiddag for bioanalytikere og laboranter i Region Syddanmark Lone Aagaard, 6. oktober, Fageftermiddag for bioanalytikere og laboranter i Region Syddanmark Helle Husballe Nissen, 6. oktober, Fageftermiddag for bioanalytikere og laboranter i Region Syddanmark Pia Boisen, 6. oktober, Fageftermiddag for bioanalytikere og laboranter i Region Syddanmark Malene Schmidt, 6. oktober, Fageftermiddag for bioanalytikere og laboranter i Region Syddanmark Randi Michelsen Duus, 6. oktober, Fageftermiddag for bioanalytikere og laboranter i Region Syddanmark Lisbet Matthiesen, 6. oktober, Fageftermiddag for bioanalytikere og laboranter i Region Syddanmark Helle Husballe Nissen, 26. oktober, Temadag LMU Social Kapital, Gråsten Lisbet Matthiesen, 26. oktober, Temadag LMU Social Kapital, Gråsten Randi Michelsen Duus, 1. november, Sundhedskonference, Horsens Helle Husballe Nissen, november, Dbio Årskursus, Nyborg Morten Woelke, november, Diasorin brugermøde, Odense Randi Michelsen Duus, november, LUA 2016, Slagelse Helle Husballe Nissen, 15. november, MED konference, Mommark Lisbet Matthiesen, 15. november, MED konference, Mommark 42

43 Kongres Ming Chen, april, ECCMID 2016, Amsterdam, Holland Ming Chen, 29. juni 2. juli, 12th International Workshop on Pathogenesis and Host Response in Helicobacter Infections (medarrangør), Helsingør 43