DET GODE FORÆLDRESKAB

Transkript

1 2 Juni 2015 nr årgang Vær modig og opdrag dit barn! PETER MYGIND: FORÆLDRE SKAL KIGGE IND I SIG SELV! Det påvirker børn og unges trivsel, hvis forældrene både har svært ved at sætte tydelige grænser og at være nærværende. Børn og unge i den digitale tidsalder Forbruget af digitale medier skaber både muligheder og udfordringer for trivsel og nærvær i familien og i andre sociale relationer. PSYKIATRI INFORMATION SKOLESTARTEN PÅVIRKER DIT BARNS TRIVSEL SE HVORFOR MØD VORES NYE FORÆLDRE- RÅDGIVERE LINJEN ER ÅBEN Udgivet af Psykiatrifonden TEMA: DET GODE FORÆLDRESKAB

2 2 LEDER fagpersoner, så de kan være med til at forebygge mistrivsel. Vi har samtalegrupper for børn, der har forældre med psykisk sygdom, da disse børn har en stor risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Og så har vi i projektet Snak om det udviklet undervisningsmateriale, som skolelærere kan bruge som udgangspunkt for dialog om psykisk sygdom i de mindre klasser i folkeskolen. Endelig starter vi nu et projekt, der skal opspore og sikre en tidlig indsats over for børn og unge, der mistrives, men som ikke er syge nok til at blive behandlet i børnepsykiatrien. Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden Den vigtige indsats i barndommen Selvom vi udvikler os hele livet, peger al forskning på, at oplevelser og påvirkninger i vores barndom har den allerstørste betydning for, hvordan vi udvikler os som personer. Når børn mistrives i længere tid, er der stor risiko for, at de udvikler alvorlige psykiske problemer. Ny undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse dokumenterer, at danske børn i stigende grad mistrives. Og ifølge OECD har halvdelen af alle personer, der har en psykisk sygdom, udviklet sygdommen, inden de fyldte 15 år. Samtidig er antallet af patienter i børnepsykiatrien steget med 165 % fra 2001 til Det er afgørende at vende denne kedelige udvikling. Mistrivsel kommer til udtryk på mange forskellige måder. Alt for mange unge piger får spiseforstyrrelser eller skader sig selv på anden vis, fx ved cutting. Drenge udvikler derimod oftere et misbrug af rusmidler, når de ikke trives. Mange børn og unge kæmper med lavt selvværd, angst, stress og ensomhed. Og en stor gruppe børn og unge vokser op i familier med psykisk sygdom. De har en markant øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Flere og flere børn og unge får desuden diagnoser som ADHD og depression, og hele 15 % af alle børn og unge i Danmark har været eller er i behandling for en psykisk sygdom. Vi arbejder sideløbende på at få politikerne til at tage ansvar for børn og unges trivsel. I den forbindelse har vi samlet de mest kompetente fagfolk med viden om børns trivsel til at hjælpe os med at udforme en forebyggelsesplan for børn og unge. Vi præsenterer planen for politikerne i efteråret. Vi vil have en lovgivning, der sikrer forebyggelse af psykisk sygdom hos børn og unge. Fx ønsker vi, at man altid kan få hjælp i en familie, hvor mor eller far har en psykisk sygdom, eller at man kan få hjælp, så man kan blive fastholdt i uddannelsessystemet. Vi ved, at en tilknytning til fællesskabet kan være afgørende for psykisk trivsel. Velkommen til forældrene Som du kan læse i dette nummer af Psykiatri-information, vil vi i de kommende år udvide vores indsats med en ny, vigtig målgruppe nemlig forældrene. Forældre spiller en afgørende rolle i forhold til børns trivsel og deres eventuelle udvikling af psykisk sygdom. Den måde, forældre opdrager deres børn på, er vigtig: Hvilke rammer sætter man for sit barn, hvordan sætter man grænser, er man konsekvent og siger stop, hvordan taler man til sit barn, og hvordan inddrager man sit barn. I det hele taget: Hvordan ser man barnet? Det gode forældreskab skaber børn, der er psykisk robuste, og som har selvværd og modstandskraft, når de møder udfordringer og svære situationer også senere i livet. Det er Psykiatrifondens ambition, at flere får et godt liv med en god psykisk sundhed. Vi viser vejen med en række forebyggelsesindsatser over for børn og unge. Alt det vi gør I vores rullende klasseværelse har vi fokus på positive klassefællesskaber og psykisk trivsel en succesfuld indsats, der fortsætter de kommende år. Vi har en onlinerådgivning for børn og unge, og vi opkvalificerer skolelærere og andre PSYKIATRIINFORMATION

3 INDHOLD 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej København NV 02 Leder: Den vigtige indsats i barndommen 04 Nyt fra Psykiatrifonden Tlf pf@psykiatrifonden.dk Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf Tryk AKA-PRINT A/S Gør dit barn robust side 6 06 Gør dit barn robust 10 Søg hjælp når dine børn har det svært 12 Vær modig og opdrag dit barn 16 Nyt fra Psykiatrifonden Oplag Psykiatrifondens nye forældrelinje Forside Foto af Stine Heilmann Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. juli 2015 Minitema: Digitale medier og trivsel side 26 Søg hjælp når dine børn har det svært side Skolen som stressfaktor 22 Interview med Peter Mygind om forældreskab 26 Børns sociale relationer i den digitale tidsalder Næste nr. udkommer september 2015 ISSN X 28 Husk det fysiske nærvær i familien 30 Ny app: Psykisk førstehjælp Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. 31 Udvalgte bøger fra Psykiatrifonden Sponsorer Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Protektor HKH Kronprinsesse Mary Daglig ledelse Direktør Marianne Skjold Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Niels Adler Interview med Peter Mygind side 22 Vær modig og opdrag dit barn side 12 DET ARBEJDER VI FOR Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.

4 4 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN NYT FRA PSYKIATRIFONDEN SÆRLIG RÅDGIVNING OM FORÆLDRESKAB OG BØRNS TRIVSEL Forældrerådgivningen der er anonym er bemandet af en gruppe frivillige rådgivere, der er klædt på til at besvare spørgsmål om forældreskab og børns trivsel. Telefonlinjen er åben torsdag fra kl , og det er gratis at ringe. Ring til forældrerådgivningen på tlf , eller skriv en mail til os på SNAK-OM-DET-FILM OM PTSD NU PÅ ENGELSK Psykiatrifonden har fået lavet en række animationsfilm, som sætter fokus på, hvordan det er at være barn i en familie med psykisk sygdom. Filmene er en del af et undervisningsmateriale til brug for indskolingen og mellemtrinet i skolen. Filmene er blevet taget godt imod af både elever og lærere i de små klasser. For at endnu flere kan få glæde af dem, vil vi nu forsøge at få flere af filmene oversat, så de også kan bruges i engelskundervisningen i de større klasser og i udlandet. Se filmene på psykiatrifonden.dk PAS PÅ DE DIGITALE SØVNRØVERE En ny og omfattende undersøgelse publiceret i British Medical Journal slår fast, at der er en klar sammenhæng mellem dårlig søvn og brug af elektroniske devices ved sengetid og i løbet af dagen. Ca unge i alderen år har deltaget i undersøgelsen. Konsekvenserne af et stort forbrug af fx ipads, mobiler, computerspil er søvnforstyrrelser med risiko for lang ventetid på søvnens indtræden og søvnmangel. Sammenhængen kan både skyldes, at elektronikbruget erstatter søvntiden, og at det skaber øget psykologisk stimulation og anspændthed, ligesom lyset fra apparaterne kan forstyrre den lysfølsomme regulering af døgnrytmen. Læs mere om børn og unge og digitale medier på side 26. PSYKIATRIINFORMATION

5 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN 5 FORSKNINGSPROJEKT SKAL FINDE ÅRSAGEN TIL ALVORLIG PSYKISK SYGDOM En stor udfordring ved behandling af psykiske sygdomme er, at man ikke kender de bagvedliggende årsager til sygdommene. Det betyder, at man behandler symptomerne i stedet for årsagen. Det skal danmarkshistoriens største forskningsprojekt inden for psykiatri, ipsych, lave om på. Ved at følge børn af forældre med psykiske sygdomme og tilfældigt udvalgte familier håber forskerne at kunne finde årsagerne til psykisk sygdom. Det kan derved bidrage til bedre behandling og ultimativt helt forhindre, at sygdommene opstår. Har du svært ved at huske? Mister du overblikket, eller taber du tråden i en samtale? Mange mennesker med psykisk sygdom oplever kognitive vanskeligheder også længe efter at symptomerne på sygdommen er væk. Få gode råd i Saml tankerne. Køb bogen på Vidste du at... mere end støttemedlemmer bidrager via donationer til Psykiatrifondens arbejde SAMTALEGRUPPER FOR BØRN AF FORÆLDRE MED PSYKISK SYGDOM NU I RØDOVRE KOMMUNE Psykiatrifonden har med midler fra Socialstyrelsen indgået et 3-årigt samarbejdsprojekt med Rødovre Kommune. Formålet er at etablere samtalegrupper for børn i alderen 7-16 år, der har forældre med psykisk sygdom. Målet er, at børnene øger deres trivsel, psykiske velbefindende og netværk børn forventes at komme i en samtalegruppe.

6 6 TEMA GØR DIT BARN ROBUST Af journalist Mette Damgaard Sørensen Opdragelse. Det er nemt at springe den del af familielivet over og gå direkte til søndagshygge i sofaen. Men mild og myndig opdragelse er faktisk afgørende for vores børns psykiske trivsel, siger psykolog i Psykiatrifonden Charlotte Diamant. Opdragelse er vigtig, fordi børn har brug for tydelige regler og værdier, som de kan reagere på og navigere ud fra. Børn er ikke født med en værktøjskasse. De skal have hjælp til at manøvrere på den sociale arena, regulere deres følelser og udsætte egne behov, så de er rare at være sammen med. Det giver børn ro og trivsel og et godt selvværd, siger Charlotte Diamant, psykolog i Psykiatrifonden. At opdrage er at give viden og normer videre til sit barn. Det er normerne for, hvordan man fx er en familie sammen, hvordan man taler til og om hinanden, hvordan man deler opgaver og håndterer konflikter, om man siger undskyld og tak for mad, om man selv tager flyverdragt på og bliver ved med at spille klaver, også når det bliver svært eller endnu værre: kedeligt. Ifølge Charlotte Diamant ruster god opdragelse børn til det, som mange børn savner i dag, hvis man skal tro pædagoger, lærere og psykologer: at kunne begå sig blandt andre, være en god kammerat, være vedholdende, tackle udfordringer, vente på, at det bliver ens tur, og kontrollere fx vrede og skuffelse. Og opdragelsen er først som sidst forældrenes opgave og ansvar. Forældretyper Det er nok de færreste forældre, der opdrager på præcis samme måde hver dag. Alligevel taler man om tre overordnede forældretyper: Den autoritære type (den myndige), laissez-faire-typen (den milde) og den autoritative (den milde og myndige). De autoritære forældre er forældre af den gamle skole. Det er dem, der stiller regler op, er lidt distancerede og ikke særligt lyttende. Børn skal indordne sig, være lydige, og far og mor stiller ofte høje krav til børnenes præstationer. I direkte modsætning til dem er laissezfaire-forældrene. Det er en moderne type forældre, som er imod regler og krav måske i troen på, at børnene selv kan finde ud af det. Laissez-faire-forældrene er meget kærlige og eftergivende, vil ikke tage kontrollen, og der er heller ikke meget struktur og forudsigelighed i hverdagen. Hvis barnet ikke vil have børstet tænder, siger de pyt med det, selvom de jo godt ved, at barnet kan få huller i tænderne. Forældrene undgår helst konflikter og synes, det er ubehageligt at skulle sætte grænser, og det er da heller ikke rart, når ens barn skriger i protest, siger Charlotte Diamant. Ikke indre ballast Problemet med den autoritære type og laissez-faire-typen er, at de ikke bidrager positivt til børnenes tro på sig selv, fordi de enten stiller for urimelige krav eller slet ingen. Den autoritære type forældre giver ikke plads til andre muligheder end forældrenes. Det kan give indestængt vrede og aggressioner hos børnene. Hvis forældrene insisterer på, at den 14-årige skal i seng tidligere end klassekammeraterne, føles det meget urimeligt for barnet ikke at have noget at skulle have sagt. Det er rigtigt svært for barnet at være i. Måske bliver han eller hun ond i sulet og bliver hverken god til at gøre sin egen mening gældende eller høre på andre og lade dem komme til. Barnet kan blive en, der tryner andre, forklarer Charlotte Diamant. Børn af laissez-faire-forældre kan omvendt blive urolige og fylde for meget. Modelfoto: Christoffer Regild PSYKIATRIINFORMATION

7 7 Det mener Psykiatrifonden... Forældre spiller en afgørende rolle i forhold til børns trivsel og deres eventuelle udvikling af psykiske problemer og sygdomme. Derfor sætter vi i Psykiatrifonden fokus på det gode forældreskab. Besøg forældre.dk, hvor vi har samlet gode råd og konkrete redskaber, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold. SÅDAN BLIVER DU MERE AUTORITATIV Børn af autoritative forældre er mere selvstændige, beherskede og tilfredse end børn af de andre forældretyper, viser forskning. Vil du gerne opdrage mere autoritativt? Er du den autoritære type? Så spørg dig selv, hvad der vil ske, hvis du giver slip på kontrollen. Hvad er det værste, der kan ske? Og så øv dig i at give slip. Giv dit barn mere nærvær og varme, og lyt til ham eller hende. Du vil sandsynligvis opleve, at dit barn bliver gladere af at blive mødt med mindre pisk og mere gulerod og dermed får mere lyst til at høre efter. Er du laissez-faire-typen? Så øv dig i at stille flere rimelige krav. Tænk i mere struktur og forudsigelighed. Der er intet i vejen med at være lidt firkantet. Vil du i virkeligheden gerne spise klokken 18, så sig det tydeligt og indret dagen, så det bliver muligt. Hav modet til at stå ved det, du mener.

8 8 TEMA Børn har jo ingen erfaringer med sig fra fødslen. Så når der ingen regler eller struktur er, skal de bruge energi på at regne ud, hvordan reglerne er, og det gør dem ængstelige og bekymrede. De skal hele tiden lede efter de grænser, der ikke er der, siger Charlotte Diamant. Den milde og myndige type Den tredje forældretype er den, hvis børn på længere sigt får mest robusthed med sig. Den autoritative forælder er den milde og myndige type. Det er den type forælder, der ved, at det er vigtigt at sætte grænser for børn, så børnene ikke skal lede efter dem selv. Samtidig er der meget nærhed i relationerne, siger psykologen. Forældrene er tydelige og har positive forventninger til deres børn. De siger fx: Her i huset siger vi tak for mad og bliver siddende ved bordet, til alle er færdige. Forældrene er gode rollemodeller, der handler, som de taler, og holder fast i deres meninger, fordi de er baseret på værdier. De har tydelige rammer for barnet fx fast sengetid ligesom der er tid og rum til at læse bøger og hyggesnakke. Når der opstår konflikter, holder forældrene fast, samtidig med at de er lydhøre over for barnet og fleksible i det små. Forældrene skælder ikke SÅDAN ER DU AUTORITATIV BØRNEPSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT GIVER GODE RÅD Din 4-årige pige nægter at tage flyverdragt på, da I skal hjem fra børnehaven. Du har bedt om det tre gange nu. Hvad gør du? Du anerkender, at hun ikke har lyst, ved fx at sige: Jeg kan se på dig, at du ikke orker at tage flyverdragten på lige nu. Det er også øv, at den skal på alligevel. Jeg bliver siddende her med dig, mens du får den på. Når vi med vores kropssprog og tale kommunikerer en positiv forventning, som vi ved, at barnet kan leve op til, er der overvejende stor sandsynlighed for, at barnet vil tage dragten på. Barnet oplever, at hun og hendes følelser bliver anerkendt, og at forælderen vil barnet det bedste, samtidig med at der er forventninger, der skal efterleves. Man må gentage sig selv, indtil det lykkes også hvis det betyder en rasende pige. Det er ikke muligt at gå igennem livet uden konflikter, men her bliver det en fælles kamp mod flyverdragten og ikke med barnet og den voksne på hvert sit hold. Din 10-årige dreng vil ikke rydde op på sit værelse, selvom I har en aftale om det. Hvad gør du? Du spørger dit barn, om der er en særlig grund til, at han ikke vil rydde op. Måske er han bare træt, men det kunne også være, at der er noget, der ligger ham på sinde. Sæt dig på hans seng og vær til rådighed. Forhold dig i ro, lad være med at stille for mange spørgsmål. Lyt. Din invitation til kontakt bliver muligvis afvist, men det er dejligt for ham at blive spurgt. Hvis han ikke rydder op efter at blive set og det vigtigste er, at der bliver ryddet op i dag, så fortæl ham, at du forventer, at det bliver gjort senere i dag, og spørg så, hvornår I kan aftale, at han rydder op. PSYKIATRIINFORMATION

9 9 Når man stiller rimelige krav til børnene og udfordrer dem på en måde, der svarer til deres alder, hjælper man dem videre i deres udvikling. ud, har få sanktioner og er kærlige og anerkender barnet og hans eller hendes forsøg på at leve op til krav og normer. Det kan fx være krav om, at man skal bidrage med noget til fællesskabet, fordi børn vokser af at løse opgaver også når de protesterer over dem. Når man stiller rimelige krav til børnene og udfordrer dem på en måde, der svarer til deres alder, hjælper man dem videre i deres udvikling. I stedet for at rose dem for resultatet kan man så anerkende dem for den indsats, de har gjort: at de har prøvet, siger Charlotte Diamant. Øvelse i tydelighed Charlotte Diamant er fortaler for, at man som forælder tilgiver sig selv de mange fodfejl, man kommer til at begå undervejs i opdragelsen. Men derfor kan man godt øve sig på at blive tydeligere både over for sig selv og børnene. Man kan prøve at spørge sig selv, hvad der er det vigtigste, ens barn går ud i verden med. Er det lydighed? Skal ens barn være kærligt og i stand til at tilpasse sig? Man kan også spørge sig selv, om man gør, som man gør, fordi ens forældre gjorde det, eller fordi man synes, det er rigtigt. Når man så har tænkt over det, bliver det også lettere at have meninger og være fast i kødet. Så er man ikke så meget i tvivl, når man står i en konflikt, siger Charlotte Diamant. Samtidig er det vigtigt, at man ikke opdrager søskende med forskellige temperamenter ud fra en one size -tankegang. Modelfoto: Psykiatrifonden Budskabet til børnene er det samme. Men hvis du har et barn, der ikke larmer og er til meget tætte relationer, skal du hviske dit budskab, mens det barn, der kravler rundt i trætoppen, skal høre budskabet højt og tydeligt, siger psykologen. Få flere gode råd om opdragelse og børns trivsel på forældre.dk.

10 10 TEMA: PERSONLIG BERETNING Illustration: Gitte Skov SØG HJÆLP NÅR DINE BØRN HAR DET SVÆRT Af journalist Tina Juul Rasmussen Lis Mundbjerg er enlig mor til tre drenge og har valgt at takke ja til både støtte fra kommunen og til at deltage i Familieskole i lokalområdet. Uanset hvad man tænker, der vil ske, og hvad andre vil tænke og sige, skal man søge hjælp som forælder, hvis ens børn har det svært. Det er ikke godt for børn at gå med en fornemmelse af, at de ikke bliver hørt eller taget alvorligt. Budskabet er krystalklart fra 53-årige Lis Mundbjerg: Som forælder har hun søgt hjælp for at få redskaber og støtte, når hendes børn ikke har haft det godt, og hun selv er kommet til kort i forsøget på at hjælpe dem. Hun bor alene sammen med sine tre sønner på henholdsvis 20, 18 og 14 år, og det har ikke været en dans på roser hele vejen, erkender hun ærligt. I forbindelse med skilsmissen for syv år siden valgte de to ældste at bo hos deres far. Det var hårdt! Jeg slog mig selv oven i hovedet med, at jeg ikke havde kæmpet nok for dem, men egentlig tænkte jeg, at de var bedst tjent med at træffe deres egne valg jeg ville ikke tvinge dem til noget. Så ville de nok komme til mig, når de havde lyst, og det gjorde de også efter et par år, fortæller hun. Blev dømt ressourcestærk af kommunen Selv er Lis Mundbjerg sygemeldt med angst og depression. Mange års hårdt ufaglært arbejde på blandt andet landbrug, som chauffør og i daginstitution kombineret med udfordringer på privatfronten de senere år og problemer mellem den yngste og mellemste søn har sendt hende midlertidigt i knæ. Men støtte fra kommunen og senest et tilbud om at være med PSYKIATRIINFORMATION

11 11 Jeg har nogle helt klare holdninger, som jeg går efter, og føler overhovedet ikke, at jeg famler. Jeg har altid været konsekvent og tydelig, så når jeg siger A, ved mine børn, at det er A. i en Familieskole i det boligbyggeri, hun bor i med sine børn, forstærker de ressourcer, Lis Mundbjerg selv mener, hun har som mor. Da der var problemer mellem min yngste søn, som er mentalt retarderet og meget udadreagerende, og min mellemste, som er en meget blød og følsom dreng, dømte kommunen mig så ressourcestærk som forælder, at min yngste ikke skulle døgnanbringes. I stedet fik jeg redskaber til at tackle ham og støtte den mellemste. Lis Mundbjerg har blandt andet deltaget i nogle gruppeforløb med andre forældre og har som noget helt nyt været i Familieskole et par gange med andre forældre i det byggeri, hun bor i. Jeg har en ganske almindelig 10.-klasses afgangseksamen, men har arbejdet meget med børn i forskellige sammenhænge. Og jeg har nogle helt klare holdninger, som jeg går efter, og føler overhovedet ikke, at jeg famler. Jeg har altid været konsekvent og tydelig, så når jeg siger A, ved mine børn, at det er A. Det har også været nødvendigt, når man har et specialbarn, der kræver struktur og forudsigelighed. En bekymring hos Lis Mundbjerg har været, om hendes børn kunne arve hendes egne psykiske udfordringer med angst og depression, blandt andet fordi hendes søster også er udfordret psykisk. Så det ligger ligesom til familien, og derfor har jeg gjort meget for at få redskaber til at støtte drengene, især den midterste, som er meget følsom. Det er vigtigt, at de lærer at tackle tingene. Jeg har lidt tendens til at isolere mig, fordi jeg ikke har det så godt for tiden. Så Familieskolen er mest et egoistisk valg for at få et spark bagi til at komme ud og danne netværk med andre. Fordi jeg er tilflytter, kender jeg ikke rigtigt andre. Og det har været hyggeligt for både mig og min søn. Vi har blandt andet været i svømmehallen og til familieaften med de andre. Og jeg føler, at jeg via mine egne erfaringer som mor også har noget at byde ind med i gruppen. Plus at hvis jeg kommer ud og er glad, har mine børn også en bedre mor. Bruger meget energi på at rose Så selvom livet har budt på nogle gevaldige bump, synes Lis Mundbjerg, at hendes børn klarer sig rigtig godt, og at hun selv har en rigtig god relation til dem. Det, at jeg greb ind og fik stoppet problemerne mellem mine to yngste drenge, har betydet meget, især for den ældste af dem. Han er lettet og føler, han kan tale med mig om tingene. Han er også kommet med i et forløb, hvor han taler med en udenforstående om sine problemer med sin bror og relationen til sin far, som er svær. Så selvom jeg synes, jeg har mange udfordringer, gør jeg, hvad jeg kan for at tackle dem. Og bruger rigtig meget energi på at rose mine drenge. Grundlæggende mener Lis Mundbjerg, at hun har en medfødt pædagogisk sans, som er kommet hendes børn til gode. LIS MUNDBJERGS BEDSTE RÅD Uanset hvad man tænker, der vil ske, og hvad andre vil tænke og sige, skal man søge hjælp som forælder, hvis ens børn har det svært. Besøg forældre.dk, hvor du kan få flere gode råd om forældreskab og børneopdragelse.

12 12 TEMA VÆR MODIG OG OPDRAG DIT BARN Af journalist Mette Damgaard Sørensen Der er ingen faste, troværdige anvisninger på, hvor dan vi skal leve i dag. Alle skal i ekstrem grad selv tage stilling og kunne tage an svar for deres liv. Børn skal have hjælp til at finde fodfæste i en flimrende verden af stadigt flere krav. Og derfor er der mere end nogensinde brug for forældre, der tør opdrage, mener professor Per Schultz Jørgensen. Der er ingen faste, troværdige anvisninger på, hvordan vi skal leve i dag. Alle skal i ekstrem grad selv tage stilling og kunne tage ansvar for deres liv. Mange forældre tror, det kommer af sig selv, at børnene lærer at blive selvstændige og ansvarlige og klare sig, hvis de bare får kærlighed nok og bliver dygtige i skolen. Men sådan er det ikke. Det siger Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi og aktuel med bogen Styrk dit barns karakter (Kristeligt Dagblads Forlag, 2014). Per Schultz Jørgensen mener, at opdragelse er en opgave, mange voksne først tager på sig, når eller hvis deres barn får problemer. Og han har nemt ved at få øje på børn og unge, der er udfordrede af tidens krav, og som måske mangler mere at stå imod med i tilværelsen. Se på alle dem, der lider af depression, stress, som har mistet livsmodet, som søger psykologhjælp, som har psykiske symptomer hver dag. Se de rastløse, urolige børn, som ikke kan finde ud af at begå sig i en klasse, siger professoren. Samfund i opbrud At vi lever i et samfund i opbrud, er en gammel nyhed. Det gjorde vi også for en generation eller to siden. Traditioner, slægten, religion, kultur, familie alt er kastet op i luften og landet på nye måder. Måske er det derfor, at nutidens forældre står famlende over for opdragelse. For hvad vil det egentlig sige? Rammerne for nutidens børn er også nogle andre end forældrenes, mener Per Schultz Jørgensen. Der er kommet endnu mere fokus på læring og intellektuelle færdigheder selv i børnehaven har man læreplaner. Samtidig dominerer mediekulturen på flere platforme: børn og unge skal hele tiden forholde sig til indtryk og nye rollemodeller, og man kan (og skal nærmest) være social i alle døgnets vågne timer. Det stiller store krav til den enkelte at kunne præstere, men også at finde rimelighed i kravene, at kunne sige fra og til. Og det er her, opdragelsen og karakterdannelsen spiller ind. Og spiller en større rolle end nogensinde. Vi kan dele oplevelser, men vi kan ikke dele eksistensen. Alle må klare deres eget liv. Men vi skal hjælpe børn i processen med at finde retning og mening. Det betyder skridt for skridt at give børn erfaring med, at de har et ansvar og kan klare det, siger han. Intet gnidningsfrit familieliv Per Schultz Jørgensen maner forældre til at droppe ideen om, at alle har ret til et gnidningsfrit familieliv med høj hyggefaktor. Forældres opgave er at skabe tydelige rammer for tilværelsen med kærlighed, kontakt og krav til børnene. Jeg tror, at mange familier mangler en fast indre struktur, nogle normer for, hvordan man er sammen i hverdagen, noget, som de voksne skal hjælpe børnene med at leve op til. Det kan være normer om husholdingen, om at gøre rent på sit eget værelse, hvordan måltidskulturen er. Vi skal hjælpe børnene til at tage ejerskab af de normer, fordi det er med til at give dem en indre målestok, en indre kerne, siger han. Når forældre tydeligt forventer en bestemt adfærd fra deres børn, er det noget, børnene indoptager og gør til deres egne pejlemærker. Det giver børnene noget at læne sig op ad, når livet byder på udfordringer. Hvis man hjemmefra har lært, at lektierne skal laves og vaskemaskines tømmes, før man går online med ven- PSYKIATRIINFORMATION

13 13 nerne, har man lært noget om at holde ud og tilsidesætte egne behov. Og der er masser af andre måder at lære det på. Ubehaget ved at opdrage Forældre vil deres børn det bedste, og mange tror, at glade børn er nok. Måske er det også forældre, der har travlt med deres eget liv. Jeg tror, det er mange forældres eget ubehag ved at opdrage, der styrer opdragelsen. Forældre har halvdårlig samvittighed over ikke at have tid nok med børnene, og de vil gerne slappe af og samle kræfter i familien. De vil have glade, lykkelige børn, og så er de bange for at virke autoritære, siger Per Schultz Jørgensen. Han forstår godt, at forældre, der kommer trætte hjem fra arbejdet, ikke orker konflikter og derfor giver efter, når ungerne ikke vil dække bord eller vil serviceres henne i sofaen. Det er bare ingen hjælp til børnene. Forældrene kan udmærket af egoistiske grunde sige: Jeg gør det selv, siger han og peger på, hvad små poder i forvejen gør hver dag henne i børnehaven: tager flyverdragten på, henter madpakken i køleskabet og holder bordskik. Autoritær opdragelse nej tak Per Schultz Jørgensen er på ingen måde fortaler for den gamle autoritære opdragelse, hvor børn skulle ses og ikke høres, og fars ord var lov. I stedet efterlyser han Forældre har halvdårlig samvittighed over ikke at have tid nok med børnene, og de vil gerne slappe af og samle kræfter i familien. De vil have glade, lykkelige børn, og så er de bange for at virke autoritære. Modelfoto: Psykiatrifonden

14 14 TEMA en lyttende og nærværende måde at opdrage på. Hvor forældrene er oprigtigt interesserede i det, børnene foretager sig, når de er i gang med at gøre sig deres egne erfaringer. Og hvor far eller mor ikke bare kaster et godt råd af sig, når tiden er knap, og et problem skal fikses. Jeg kalder det at gå over broen, forstået på den måde, at man går ind i det andet menneskes oplevelse, siger han. Man skal ikke altid fortælle børn, hvordan de skal gøre, eller servere gode råd for dem. Man skal i stedet afklare sammen med dem, hvad problemerne består i. Man skal stille spørgsmål og især lytte, og børnene skal vide, at man vil støtte dem. Men de skal selv prøve at komme op med løsninger og få de erfaringer med sig, siger Per Schultz Jørgensen. Pigen skal selv med på råd Lad os tage et eksempel: En pige føler sig udenfor i klassen. Straks griber de kærlige og bekymrede forældre telefonen og prøver at løse problemet ved at ringe til de andre forældre. Det lærer pigen bare ikke særligt meget af. I stedet kan pigens far og mor sætte sig ned, lytte til deres datter, finde ud af, hvordan hun har det, og spørge pigen, hvad hun selv tænker, og om hun selv kan se nogle muligheder. Og måske finde ud af, hvad deres egen rolle er i problemet. Og så kan det godt være, at forældrene alligevel ender med at ringe eller at pigen skifter skole, fordi det kan have livslange konsekvenser at Vidste du at... 20% af alle børn på år har 3 eller flere tegn på psykisk mistrivsel Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2011 være dømt ude af en jury af jævnaldrende, som en forfatter engang kaldte det. Pointen er, at datteren selv har været på banen, selv har bidraget med løsninger, muligheder og overvejelser. Samfundets bidrag Selvom forældrene er kernen i børnenes opdragelse, spiller daginstitutioner og skoler også en rolle for børnenes karakterdannelse. Her lærer alle børn noget afgørende om ansvarlighed, selvstændighed og social indstilling. En velfungerende børnehave med fornuftig normering og gode voksenressourcer kan fx være en kærkommen håndsrækning til en flagrende 4-årig. Men Per Schultz Jørgensen efterlyser, at skolereformen i langt højere grad inspirerer skoler til at sigte på børns robusthed og selvværd. Jeg synes, det burde være en national opgave at italesætte karakterdannelsen. Vi har brug for, at det kommer om ikke på skoleskemaet så på skolernes dagsorden. Tag fx sommer- PSYKIATRIINFORMATION

15 15 Man skal ikke altid fortælle børn, hvordan de skal gøre eller servere gode råd for dem. Man skal i stedet afklare sammen med dem, hvad problemerne består i. skoler for dårligt fungerende elever i 7. til 9. klasse. Se, hvor meget det betyder, når børnene får hjælp til at klare udfordringer, lærer at sætte mål og holde ud og oplever vigtigheden af sociale normer. I stedet for kun at tale faglige krav og præstationer kunne vi i folkeskolen lære eleverne at forholde sig til deres egen måde at lære på og være på, siger Per Schultz Jørgensen. Få flere gode råd om opdragelse og børns trivsel på forældre.dk. Modelfoto: Psykiatrifonden HVAD STYRKER BØRNS KARAKTER? Børn får styrket deres karakter, når de møder og overvinder forhindringer. Derfor skal børn udfordres på et niveau, hvor de har chance for at kunne magte opgaven. Børn, der har opbygget en stærk karakter, har kritisk dømmekraft og er i stand til at handle ud fra det, de oplever. De er også eller øver sig på at være udholdende vedholdende i stand til at kontrollere sig selv samvittighedsfulde ansvarlige nysgerrige socialt indstillede Forældre, der vil styrke deres børns karakter, er tydelige over for deres børn. De viser kærlighed, omsorg og forståelse har tæt kontakt til børnene, hvilket kræver tid, nærvær og evnen til at lytte stiller tydelige og rimelige krav i hverdagen Kilde: Styrk dit barns karakter af Per Schultz Jørgensen

16 16 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN NYT FRA PSYKIATRIFONDEN PSYKIATRIFONDEN VIL SÆTTE FOREBYGGELSE PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN I april mødtes Psykiatrifondens Advisory Board for første gang. Advisory Boardet består af fagpersoner med særlig viden om børn og unge og skal hjælpe Psykiatrifonden med udarbejdelse af en forebyggelsesplan mod psykisk sygdom for børn og unge. Arbejdet munder ud i en rapport og et idékatalog til politikere og forventes lanceret ved en konference på Christiansborg til efteråret. BØRN OG UNGES PSYKISKE SUNDHED I TAL 15-20% 6% af alle børn og unge i de danske skoler mistrives og er i risiko for at blive udelukket af fællesskabet. (Kilde: Skolebørnsundersøgelse) Halvdelen af alle, der har en psykisk sygdom, har udviklet den, inden de fyldte 15 år. (Kilde: OECD) af de 3-15-årige befinder sig på grænsen af normalområdet for mental trivsel, og 6% falder helt udenfor. (Kilde: SFI) Vidste du at finder information og gode råd på psykiatrifonden.dk hvert år PSYKIATRIINFORMATION mere end har besøgt vores mentale motionscenter på tænkdigstærk.dk

17 INTERVIEW 17 PSYKIATRIFONDENS NYE FORÆLDRELINJE Af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden Fra første dag ringede telefonerne, da Psykiatrifondens nye forældrerådgivning åbnede for telefonlinjen i april måned. Som forælder står man ofte i situationer, hvor man er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Skal man være mild eller myndig over for sit barn? Er det o.k. ikke altid at være konsekvent i opdragelsen af børnene? Hvordan påvirker det mit barn, hvis jeg sløser med opdragelsen? DER FØLGER JO IKKE NOGEN MANUAL MED, NÅR MAN FÅR ET BARN Forældrerådgivningen er bemandet af en række frivillige rådgivere, som er blevet særligt udvalgt. Mia Lyster er en af de frivillige, som tager telefonen, når frustrerede forældre ringer. Vi har stillet hende tre spørgsmål om Forældrerådgivningen. Spørgsmålene og udfordringerne er mange, og nu kan forældre, der har spørgsmål om børns trivsel og forældreskab, få svar på lige præcis det, der udfordrer dem. Stort som småt. Den anonyme forældrerådgivning er blevet lanceret i forbindelse med Psykiatrifondens forældrekampagne, som har fokus på det gode forældreskab som kilden til psykisk robuste børn. Flere børn og unge i Danmark mistrives Undersøgelser viser, at flere og flere børn og unge i Danmark mistrives. Vi fødes alle med eller erhverver os tidligt i livet en sårbarhed for at udvikle psykisk sygdom eller større eller mindre psykiske problemer. Sårbarheden kan ligge i generne, eller den kan udvikles i det helt tidlige samspil med de nære omsorgspersoner, oftest forældrene. Tal fra OECD viser blandt andet, at halvdelen af alle personer, der har en psykisk sygdom, har udviklet den, inden de fyldte 15 år. Det viser, at en tidlig, opsporende indsats er vigtig. Derfor har Psykiatrifonden fokus på det gode forældreskab, som gør, at børnene bliver psykisk robuste og har selvværd og mod- standskraft, når de møder udfordringer og svære situationer. MØD VORES FORÆLDRERÅDGIVERE Alle telefonrådgivere har en faglig relevant baggrund og har været igennem et rekrutteringsog uddannelsesforløb i forbindelse med forældreskab og opdragelse. Forældrerådgivningen er åben hver torsdag kl , og det er gratis at ringe ind på Man kan også sende en mail på foraeldre@psykiatrifonden.dk Hvorfor har du valgt at blive rådgiver på Forældrerådgivningen? Jeg er meget begejstret for, at man tager fat i roden til al trivsel. Nemlig hvordan vi vokser op, og hvordan vi lærer at håndtere udfordringer fra barnsben. Fra min tid som skolelærer og mit arbejde som psykoterapeut ved jeg, at det giver rigtig god mening at hjælpe fra første færd. Der følger jo ikke nogen manual med, når man får et barn, og mange forældre ved ikke, hvor de skal henvende sig. Hvad kan I hjælpe med på Forældrerådgivningen? Først og fremmest er vi trænet i at lytte og spore os ind på, hvad det handler om. Derefter kan vi fx hjælpe med konkret viden om et emne. Det kunne være, hvilke krav man kan stille til sit barn på fem år. Vi har også viden om relevant litteratur og steder, man kan henvende sig for yderligere støtte. På vores hjemmeside kan man finde meget god rådgivning, bl.a. små film. Vi kan hjælpe med, at man igen får overblik og nye handlemuligheder, når man ellers føler sig fastlåst og magtesløs. Hvis en forælder skulle ringe ind, og jeg kan høre, at der er tale om mere alvorlige psykiske problemer hos barnet, vil jeg rådgive vedkommende til at søge hjælp hos egen læge eller anden professionel hjælp. Ser du en tendens i de spørgsmål, som folk ringer ind med? Der er flere, som har spørgsmål, der er et produkt af den tid, vi lever i. Det gælder fx udfordringer, som opstår i forbindelse med sammenbragte familier, og børn, som døjer med angst. Så er der også de mere eviggyldige problemstillinger, som går på, hvordan og hvornår man skal sætte grænser for sit barn.

18 18 TEMA SKOLEN S0M STRESSFAKTOR Af journalist Mette Damgaard Sørensen Ny forskning indikerer, at en del sårbare børn udvikler psykiske problemer ved skiftet fra den trygge børnehave til skolens mylder af krav. Tre perioder er særligt følsomme i et barns liv: de tre første leveår, de første skoleår og puberteten. Ny forskning indikerer, at de første skoleår kan være så stressende for sårbare børn, at børnene udvikler psykiske problemer. Når man står over for en skrigende 4-årig, kan det være svært at forstå. Men faktisk er de fleste børn fra 3-5 år inde i deres barndoms mest stabile periode. Her har de nemlig overstået den allervigtigste første udvikling den, der har afgørende betydning for resten af livet. Men forude venter to andre krævende perioder i barndommen, hvor psyken kommer under pres: skolestarten og puberteten. At skolelivet kan være en stressfaktor, vil måske overraske mange forældre, men ikke desto mindre indikerer ny forskning, at en del sårbare børn udvikler psykiske problemer ved skiftet fra den trygge børnehave til skolens mylder af krav. Skolen er en stressfaktor Anne Mette Skovgaard er overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og leder af et stort, dansk forskningsprojekt, CCC 2000, hvor forskerne følger børns psykiske udvikling over tid. Hendes forskning viser, at 6 ud af 100 børn har psykiske problemer ved skolestart eller diagnoser som autisme, ADHD eller angst. Efter fem-seks år i skole er det tal steget til 14%. Hele 10% af de årige piger og drenge har enkeltstående psykoselignende oplevelser (børnene ser syner eller hører lyde, men er selv klar over, at de ikke er virkelige), og mere end 6% har fået angst og depression. Hvad er der sket i de mellemliggende år? Skolelivet er ikke hele forklaringen, men kan være en afgørende stressfaktor, mener overlægen: Før skolestart lever børn et liv uden store krav. De lever et frit liv, hvor de kan bevæge sig frit på legepladsen i børnehaven, lægge puslespil og sidde lidt for sig selv, hvis de har brug for det. Børnene har allerede oplevet fornøjelsen af at blive dygtige til noget, og de har øvet sig i at klare sig uden forældrene med voksne omkring sig. Skolen er en stor omvæltning på alle måder. I skolen mødes børnene af mange modsatrettede krav: Det ene øjeblik skal de kunne sidde ned og koncentrere sig, det andet skal de gå ud at lege og finde venner. Lokalerne skifter, lærerne skifter, og det kan være svært for usikre og umodne børn at overskue det hele, socialt og følelsesmæssigt, forklarer Anne Mette Skovgaard. Tre-fire svære år for de sårbare Langt de fleste børn lærer at tilpasse sig det nye liv i skolen. De lærer at høre efter, lærer at indrette sig efter de andre børn, PSYKIATRIINFORMATION 14% af børn har psykiske problemer eller diagnoser som autisme, ADHD eller angst efter femseks år i skolen.

19 19 Foto: Psykiatrifonden Tiden omkring puberteten er samtidig en periode med stor indre ommøblering... Det er en perio de, hvor alle børn har brug for at klare sig godt socialt, og i denne periode er man også særligt sårbar over for stress-påvirkninger. de finder kammerater og strategier for at klare sig og fx bede læreren om hjælp. Men for en del børn er skolestarten en tid, hvor deres sårbarhed bliver mere udtalt, og de kommer ind i en negativ spiral, hvor de fungerer dårligere både i forhold til at lære og i forhold til deres sociale og følelsesmæssige trivsel. At så mange børn i års alderen har psykiske vanskeligheder, tror jeg skyldes en ophobning af de dårlige oplevelser, siger Anne Mette Skovgaard. Tiden omkring puberteten er samtidig en periode med stor indre ommøblering. Hormonerne og fysikken ændrer sig, og det samme gør følelseslivet. Det er en periode, hvor alle børn har brug for at klare sig godt socialt, og i denne periode er man også særligt sårbar over for stresspåvirkninger. Derfor er den periode krævende for alle børn, men allermest for de i forvejen sårbare. Tegn på sårbarhed som babyer Men hvordan ved man som forælder, om ens barn er sårbart og har brug for ekstra støtte? Anne Mette Skovgaards forskning viser, at børn, der fungerer dårligt psykisk, ofte viste tegn på vanskeligheder allerede som 10 måneder gamle babyer. Det kan være babyer, der gerne vil sove, men vågner kort efter at være faldet i søvn og er urolige. Eller babyer, der er sultne, men ikke kan finde ro til at spise og derfor græder meget. Det kan også være, at de ikke pludrer så meget med mor eller far. De babyer kan senere blive til børn, der klager over smerter, selvom de ikke fejler noget fysisk. Eller børn med spiseproblemer. Det kan også være børn, som ikke helt forstår de sociale spilleregler, som har svært ved at kommunikere selv, og som ikke magter abstrakt tænkning, forklarer Anne Mette Skovgaard.

20 20 TEMA KÆRE FORÆLDER DET KAN DU GØRE FOR DIT BARN Et barn på 0-3 år skal have dækket de basale behov (mad og drikke, ren ble, ro til at sove mv.) og have masser af omsorg og opmærksomhed for at trives og udvikle sig. Hvis der er psykisk sygdom i familien, arbejdsløshed eller økonomiske problemer, er der måske ikke altid nok overskud til barnet. Så er det vigtigt, at du/i beder om og får hjælp. Det kan fx være fra partneren, bedsteforældre, venner, vuggestuen eller dagplejemoren. Hvis dit barn er 6 år og opefter, er det meget vigtigt, at det sociale liv fungerer. Det er vigtigt at reagere, hvis dit barn ikke har det godt med de andre i klassen. slet ikke har kammerater. virker trist og tavs. spiser for meget eller for lidt. har søvnproblemer. ikke følger med i skolen. Måske har barnet psykiske vanskeligheder, som kræver en undersøgelse. Men i første omgang skal dit barn have en voksen, det kan tale med, og som han eller hun har tillid til. Som forælder kan du hjælpe dit barn til at få et socialt liv gennem fx nye fritidsinteresser. Hvis barnet mobbes, skal skolen inddrages, og hvis forsøg på at standse mobningen ikke lykkes, må barnet flytte skole. 4 vigtige elementer i et godt og psykisk sundt børne- og ungdomsliv En god nats søvn hver nat. Regelmæssig motion, fx fodbold og svømning. Sund, varieret kost husk morgenmaden! Voksne, der er opmærksomme og omsorgsfulde, og lytter og støtter barnet i at blive selvstændigt. Vi har brug for at kunne tale realistisk om, hvad et barns sårbarhed betyder og samtidig om de enorme potentialer, et barn har, og som det netop gælder om at udnytte. Systematisk undersøgelse De børn har brug for ekstra støtte og opmærksomhed under opvæksten især hvis mor eller far ikke selv magter det. Derfor ønsker forskeren en meget mere systematisk undersøgelse af sårbarhed hos spædbørn, fordi det giver forældre og professionelle omkring barnet en mulighed for at forebygge mere og tidligere. Ikke at psykisk sygdom helt kan undgås, men en tidlig indsats kan give flere børn et bedre liv. Det er grunden til, at hendes forskerhold både arbejder med at kortlægge psykisk sårbarhed hos børn OG med at afprøve redskaber, der har en effekt i forhold til at forebygge, fx i form af konkret rådgivning fra sundhedsplejersken til nybagte forældre. Her ville det hjælpe, hvis vi kunne mindske berøringsangsten over for psykiske problemer og erkende, at psykisk sygdom er meget udbredt og kan ramme os alle, siger Anne Mette Skovgaard. Vi har brug for at kunne tale realistisk om, hvad et barns sårbarhed betyder, og samtidig om de enorme potentialer et barn har, og som det netop gælder om at udnytte. Det er slet ikke sikkert, man udvikler psykisk sygdom, fordi man har en sårbarhed. Men det er vigtigt, at vi styrker modstandskraften hos de børn, der har psykiske problemer, for at mindske risikoen for, at problemerne varer hele livet, siger hun. Hun erkender, at nogle forældre kan komme til at programmere en ængstelse i et barn, fordi de selv er bekymrede. Men erfaringer viser, at de fleste forældre bliver mere afklarede og får større overskud til at hjælpe deres barn, hvis de får mere viden og flere handlemuligheder, siger overlægen. Screening før skolestart en god idé Anne Mette Skovgaard ser også gerne, at man screener alle børn for mental trivsel, inden de starter i skole altså undersøger deres psykiske velbefindende. Så har forældre og lærere mulighed for at tage hånd om det, de opdager. Det kræver selvfølgelig, at man ved, hvad man skal stille op at man har nogle PSYKIATRIINFORMATION

21 21 tilbud med dokumenteret effekt, og dér er vi bagud med forskningen. Men på sigt vil det da være bedre for både barn og forældre, hvis en mor fx kan sige til skolen: Jeg ved, at min dreng har brug for det og det, siger Anne Mette Skovgaard. Også når det gælder metoder til at støtte børn og unge i pu berteten er forsk ningen bag ud, men for ældre kan gøre en stor forskel: holde øje med, om deres børn trives socialt, lytte og støtte dem i at håndtere belastende oplevelser og sørge for, at de får pro fessionel hjælp, hvis nødvendigt. Det mener Psykiatrifonden... Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt giver forskeren ret i, at screening af børns psykiske trivsel kan være en god idé. Men mener også, at det er et tveægget sværd. Anne Lindhardt siger: Fordelen er, at man via screening bliver opmærksom på det enkelte barns særlige vilkår og på de områder, hvor barnet kan have brug for støtte. Ulempen kan være, at de voksne omkring barnet kan komme til at fokusere for meget på barnets mangler og sårbarhed og for lidt på ressourcer og muligheder. I Psykiatrifonden mener vi, at det enkelte barn og menneske skal hjælpes til at udnytte sine muligheder og ressourcer til fulde. Men der er også brug for, at børn kan få lov til at udfolde sig og udvikle sig forskelligt. Psykiatrifonden anbefaler, at screenings bruges med fornuft og forsigtighed, og at man aldrig glemmer, at mennesker hele tiden er meget mere end resultatet af screening. PSYKISK SYGDOM ER IKKE FOR BØRN MEN DE RAMMES ALLIGEVEL! Din arv kan gøre en forskel for børn og unge i fremtiden. Inkludér Psykiatrifonden i dit testamente, og hjælp flere til et godt liv. Få mere information på psykiatrifonden.dk eller tlf

22 22 TEMA: INTERVIEW MED PETER MYGIND MAN SKAL TURDE KIGGE IND I SIG SELV Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden Dit barn er et produkt af dig hele dagen. Og hele natten. Ja, faktisk hele livet. Sådan siger skuespiller Peter Mygind, der selv er far til to teenagedrenge, og som de senere år har holdt foredrag om den svære kunst at være forælder, og om hvordan man hele tiden bør udvikle sig hvis man tør. Han er desuden en af ambassadørerne for Psykiatrifondens nye forældrekampagne. Foto: Stine Heilmann Jeg har hørt forældre sige direkte: Når mit barn forlader min hoveddør, så har barnet intet med mig at gøre. Så er det skolens ansvar, hvordan det opfører sig. Det har Peter Mygind svært ved at forstå, for som han siger: Man kan jo ikke undsige sig sit ansvar som forælder. Dit barn spejler sig i dig og går ud i verden med de oplevelser, han eller hun har hjemmefra. Hvordan løser I konflikter derhjemme? Råber du fx til dit barn: Nu skal du kraftedeme tale ordentligt? Hvordan taler I til og om hinanden, andre børn og forældre, lærerne i skolen eller pædagogerne i børnehaven. Alt det er med til at forme barnet. Forældre skal turde kigge på sig selv Det er ikke svært at stå ved sit forældreansvar, når man har et barn, der fungerer godt og altid rydder op på sit værelse. Udfordringen kommer, hvis ens barn mistrives, altid siger nej, eller får at vide, at det har gjort noget dumt eller grimt, mener Peter Mygind. Det er dér, man som forældre skal turde kigge ind i sig selv. Og man skal turde udvikle sig og lære af de erfaringer, man gør sig. Man skal heller ikke være bange for at ændre på sine regler. Men det kan være svært, for man tror måske, at der bliver kaos, hvis man slækker på reglerne. Selv har han det sådan, at han er villig til at ændre en regel, hvis hans drenge kommer med et godt argument. Respekt! Den æder jeg. Jeg tager det jo også alvorligt, hvis min kone siger, at det betyder meget for hende, hvis vi kan gøre det og det anderledes. Børn skal opleve, at de bliver anerkendt og lyttet til. Børn skal turde sige deres mening I det hele taget er det vigtigt, at skabe børn, der ikke er bange for at sige deres mening, mener Peter Mygind. Børn, som tør sige fra over for deres forældre. Så vil de også kunne sige fra i andre sammenhænge. Jeg forventer også, at mine børn siger undskyld, hvis de overskrider mine grænser eller er ubehøvlede. Men det kan jeg jo ikke forvente, hvis jeg ikke selv kan sige undskyld, når jeg har overskredet deres grænser eller har reageret latterligt. Lise PSYKIATRIINFORMATION

23 23 og jeg prøver at være forældre, der viser vores drenge respekt. Så viser de også os respekt. Men vi sætter også grænser, som er dødirriterende, og tager beslutninger, som vores børn er uenige i. Hjemme hos Peter Mygind starter han og hans kone med at spørge hvad synes du selv, når det fx handler om, hvornår man skal komme hjem fra fest. Måske siger vores søn kl. 5 i morgen tidlig. Så spørger vi, hvornår de andre skal være hjemme? Og så aftaler vi et tidspunkt midtimellem, og at han skal sende en sms, hvis det bliver senere end aftalt. Det vigtige er at forklare hvorfor: at man bliver urolig og ikke kan sove, hvis Mange unge holder op med at fortælle deres forældre om det, der sker i deres liv, fordi de voksne har reageret for kraftigt. ens barn ikke kommer som aftalt, siger Peter Mygind. Det eneste, ens børn opnår ved ikke at fortælle, hvor de er, er, at der ligger en mor eller far derhjemme og bliver nervøs. Hellere være på forkant med en sms end selv at få en lang række fra os. For Peter Mygind handler det om dialog og gensidig respekt, men det betyder ikke, at det altid er let. Det hører han fra de unge, han er i kontakt med via sine foredrag og på sociale medier. Mange unge holder op med at fortælle deres forældre om det, der sker i deres liv, fordi de voksne har reageret for kraftigt. For nylig skrev en pige til mig, at hun ikke havde nogle voksne at tale med. Pigen havde løjet om, hvor hun havde sovet, hvilket hendes mor havde opdaget. Moren havde råbt så højt ad hende, at pigen havde besluttet aldrig mere at fortælle hende noget. Ens egen angst og bekymring kan gøre, at man eksploderer, siger Peter Mygind, der som udgangspunkt forstår pigens mor, men som anbefaler, at man forsøger ikke at reagere med vrede. Man bliver selvfølgelig rystet over, at ens børn lyver, men måske lyver de for at beskytte en? I stedet for at skælde ud må man spørge ind til, hvorfor der blev løjet. Om meget mere end mobning... Peter Mygind skrev bogen Myginds mission (2013), efter at hans ældste søn var blevet overfaldet på åben gade en eftermiddag. Men bogen handler ikke kun om grov mobning den handler om social ansvarlighed, om hvordan man håndterer konflikter, og hvordan man får fællesskaber til at fungere. Læs mere på lindhardtogringhof.dk Peter Mygind husker også et forældrepar i omgangskredsen, der konsekvent ikke diskuterede alkohol med deres teenagebarn. Alkohol var jo forbudt. Sjovt nok er det deres barn, der mere end nogen anden har ligget og brækket sig i mit toilet. Det er det barn, som gang på gang har gjort ting, der har rystet mig. Måske skulle det forældrepar redefinere nogle af deres krav og forbud? Og starte en dialog med deres barn om regler og forbud. Peter Mygind opfordrer altid de unge til at tale med deres forældre. Men det er lige så vigtigt, at man som forælder øver sig i at skabe dialog. Hver eneste dag. Uden at forvente, at ens børn vil tale med en, når man selv vil det. Hvis man er bekymret over noget og siger: Kom herud og sæt dig, så kan man næsten regne med, at barnet lukker i. Tag hellere snakken i bilen på vej til håndbold, eller når man henter den unge fra en fest. Ikke mere råben Peter Mygind har selv udviklet sig som forælder, især når det gælder måden at kommunikere med sine børn på. For 10 år siden var vi i familieterapi, efter at min ældste søn var blevet overfaldet umotiveret to gange på vej hjem fra skole. Vi var i krise. På et tidspunkt sagde terapeuten til vores yngste søn, der dengang var ni år: Er der noget, du har lyst til at fortælle om din familie? Jeg kender jer jo ikke, og du må fortælle alt. Min søn tænkte sig om og sagde: O.k., så er der noget, jeg gerne vil sige. Jeg tænkte: Fantastisk, nu kommer der noget, der måske er en gave til familien. Så sagde min søn: Grunden til, at jeg en gang imellem råber så højt, er, at det gør min far også. Dér besluttede jeg mig for, at jeg ville lære at opdrage og sætte grænser, uden at jeg behøvede at råbe. Det ramte mig simpelthen i mavekuglen, fortæller Peter Mygind, der husker, hvordan han i de år havde vildt travlt, sagde ja til 30 ting i døgnet og flippede ud, når bare den mindste ting ikke kørte, som det skulle.