Klimapakker til energirenovering af 60 er og 70 er boliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimapakker til energirenovering af 60 er og 70 er boliger"

Transkript

1 Klimapakker til energirenovering af 60 er og 70 er boliger Samt udarbejdelse af plan for etablering af et landsdækkende markedsføringsnetværk - med afsæt i 950 boliger i Fløng Nye vinduer og døre E erisolering af facade og endevægge E erisolering af sokkel E erisolering af lo og gulv Januar 2009 l april 200: Afprøvning af klimapakker i Fløng Projektleder Miljø- & EnergiCenter Høje-Taastrup Knud Anker Iversen Partnere Energitjenesten, Miljøpunkt Amager, Fløng Klimaforening og Høje-Taastrup Kommune 6. april 200

2 Projekttitel Klimapakker til energirenovering af 60 er og 70 er boliger samt udarbejdelse af plan for etablering af et landsdækkende markedsføringsnetværk - med afsæt i 950 boliger i Fløng. Dansk Energi Nets Energisparepulje har i 2009 støttet projektet med en bevilling på kr. Bevillingen blev givet primo 2009 og har i løbet af 2009 sikret de nødvendige økonomiske ressourcer til at projektets partnere har kunnet arbejde på udvikling af et koncept for klimapakker til energirenovering af boliger. Dansk Energi s referencenummer til projektet er Kontaktperson Jens Gorm Hansen. Her findes rapporten Rapporten kan downloades her: Forside På billedet ses Jakob og Helle Lyngbys 70 er bolig fra Fløng, som primo 200 er ved at blive ombygget. Tak for udlån af billedmateriale og informationer om projektet. Jakob og Helles primære motivation for at igangsætte ombygningen har været ønsket om at forbedre indretningen og særligt at få plads til et ekstra værelse. Når de nu skulle i gang, valgte Jakob og Helle samtidigt at forbedre isoleringsstandarden markant. Boligen har fået indsat nye superlavenergi vinduer og døre samt efterisoleret soklen langs den ene facade. Facaden er opgraderet til nutidig energistandard. Gulvet efterisoleres samtidig med at de to endevægge efterisoleres indvendigt. I forhold til at styre elforbruget i de nyindrettede værelser og stue, har boligejeren valgt at installere trådløs styring til kontakterne. Det koster ikke ekstra, da de lidt dyrere komponenter til gengæld reducerer kabelføringen tilsvarende. Jakob og Helle forventer efter ombygningen, at få en lavere energiregning og et bedre indeklima. Arkitekt er Henning Rasmussen og hovedentreprenør Åvang Tømrer & Snedker ApS.

3 Indhold Indledning Formål, mål og organisering Sammenfatning og konklusioner Gennemførte energiforbedringer i Fløng og på Amager Udvikling af Klimapakkekoncept Centrale elementer i udviklingen af klimapakkekonceptet Plan for landsdækkende markedsføringsnetværk Det videre forløb Introduktion Hvad er ESCO? Høje-Taastrup Kommunes klimaplan med fokus på boliger Klimaforeningen Offentlige møder og åbent hus arrangeret af Fløng Klimaforening Fløng Klimaforenings medlemstilbud / åbne tilbud Standardkontrakter og garantiordninger Energigennemgang af boliger i Fløng og på Amager Spørgeskemaundersøgelse i Fløng Beskrivelse af klimapakkekonceptet Klimapakkekonceptets 3 grundpiller Klimapakkekonceptet de 5 trin Motivation Analyse & løsning Håndværker & tilbud Finansiering Udførelse & opfølgning DOSMER Afprøvning af klimapakkekonceptet Afprøvning af klimapakkekonceptet i 70 er bolig i Fløng Resultater fra Amager Bilag til hovedrapporten 2

4 Indledning Mange har forståelse for, at der skal gøres noget ved boligens klimaskærm og elforbruget, men tilsyneladende er det nemmere at kaste sig over investeringer som udskiftning af køkken eller tilbygning af udestue. Ideen til at udvikle klimapakker til energirenovering af boligen, med udgangspunkt i boliger i Fløng, var således at gøre det så nemt, sikkert og billigt, at boligejerne ikke kunne undgå, at få sat gang i energirenoveringsopgaverne i deres bolig. I forhold til ansøgningstidspunktet efteråret 2008 er der en række forhold som har ændret forudsætningerne undervejs. Her skal nævnes de væsentligste: Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger åbnede april 2009 En lang række internetbaserede hjælpe-værktøjer er i løbet af 2009 blevet lanceret. Deres formål er at hjælpe private boligejere med at analysere og udvælge energispareindsats Elsparefonden har i 2009 påbegyndt arbejdet med at lave en håndværkerliste, som skal sikre gennemsigtige energirenoveringsydelser til private Der er i løbet af 2009 etableret egentlige mini-esco pakke-løsninger rettet mod private. Bla. DONG Energy s CleanTech løsninger I løbet af 2009 er der sat fokus på konvertering af naturgasområder. Det betyder, at også Fløngområdet nu afventer en eventuel konvertering til fjernvarme. Fokus har derfor naturligt været på optimering af klimaskærmen og i mindre grad på optimering af varmeforsyningsanlæg. Ideen om, i løbet af projektet, at udvikle et egentligt klimapakke-produkt viste sig derfor hurtigt at være svært at opnå. Først og fremmest fordi Klimapakkeprojektet ikke er nogen juridisk enhed, som den enkelte boligejer kan indgå aftaler med, eller har mulighed for at løfte finansieringsopgaven. Dernæst kom spørgsmålet om kvalitetssikring af det udførte arbejde, samt om hvad ejerskifte ville medføre. Slutteligt var der spørgsmålet i forbindelse med projektets varighed hvor skulle opgaven/ansvaret i givet fald videreføres? På baggrund af den gode kontakt og dialog der har været med naboerne i Fløng-området, bla. via de 20 energigennemgange der er gennemført, viste det sig, at de enkelte boligejere i mange tilfælde, efterspørger større fleksibilitet, med hensyn til produktvalg og løsningsforslag, end det, der umiddelbart tilbydes via de tilgængelige analyseværktøjer og energirenoveringsprodukter. Af de ovenfor nævnte årsager, var det naturligt, at lade projektet ændre karakter til at udfylde et efter projektgruppens vurdering - tilbageværende hul i markedet for energirenovering af boliger. Metodisk har projektet derfor ændret karakter, fra ambitionen om at udvikle egentlige selvfinansierende klimapakker (mini-esco løsninger), til beskrivelse af et koncept for hvordan man motiverer og gør det lettere og mere overkommeligt for boligejere at gennemføre en energirenovering af boligen. 3

5 Konceptet, som beskrives, og specielt de Internetværktøjer der er udviklet på i projektet, er ikke endelige og i en form der er klar til markedsføring, som forudsat i projektbeskrivelsen. Rammerne for klimapakkens funktion, indhold og sammenhæng til klimaforeningen, samt metodikken, derimod, er færdigudviklet, demonstreret og beskrevet i en case i projektforløbet se figur.. Figur. Hvad er en klimapakke? Projektgruppen er nu i gang med at planlægge det videre forløb, som i de kommende 6 år delvist understøttes af besluttede fokusområder og aktiviteter i Høje-Taastrup Kommunes klimaplan , herunder et EU-støttet projekt ECO-Life, som skal understøtte udviklingen af et CO 2 -neutralt byområde i Gammelsø, Hedehusene og Fløng. Dette arbejde koordineres med de mange samarbejdspartnere og kontakter der er etableret i projektforløbet. Vi ønsker god fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Anja Puggaard, Miljøpunkt Amager Lars Kristensen og Tommy B. Olesen, Energitjenesten / Det Grønne Hus Steen Olesen, Fløng Klimaforening / Høje-Taastrup Kommune Knud Anker Iversen, Miljø- & EnergiCenter Høje-Taastrup 4

6 2 Formål, mål og organisering Formålet med projektet var, at: Minimere de private boligejeres barrierer for at gennemføre energirenovering af deres bolig ved at udvikle og afprøve et antal klimapakker* Udarbejde en plan for etablering af et landsdækkende netværk for udbredelse og salg af klimapakker til andre lokale projekter * En Klimapakke var i projektansøgningen defineret som en pakke der indeholder. En detaljeret måling og FEEDBACK på boligens energiforbrug, 2. Energirenovering (efterisolering, udskiftning til energiruder m.v.) samt 3. Valgfri finansieringsløsning. Målet med projektet var, at: at udvikle og tilbyde klimapakker til renovering af private boliger, samt at afprøve interessen hos boligejere, håndværkere og finansieringsvirksomheder for at deltage i og bruge pakkerne. Som det fremgår af indledningen, er resultatet af arbejdet en klimapakke-guide med tilhørende DOSMER. Klimapakken har således ændret indhold og form. Organisering, partnere og følgegruppe Det er en kreds bestående af 5 partnere, der har fundet sammen omkring afprøvningen af klimapakker med afsæt i Fløng by. Fløng er en veldefineret by-enhed afgrænset af motorvejen og kommunegrænsen bestående af 950 husstande. Langt hovedparten af boligerne er fra slutningen af 60erne og starten af 70erne. Derfor et område hvor der bør være fokus på energiforbedrende indsats i forhold til boligens klimaskærm. Fløng Klimaforening Det er da også netop denne virkelighed der danner baggrund for etablering af Fløng Klimaforening. Den. oktober 2008 blev foreningen etableret på en stiftende generalforsamling med ca. 50 deltagere. Der var her en positiv vilje til at få set husene efter i sømmene og at der skal gøres noget. På denne generalforsamling blev valgt en bestyrelse på 5 mennesker, der var indstillet på at stille sig i spidsen for at der skulle gøres en indsats i lokalsamfundet. Høje-Taastrup kommune Det var en selvfølge at arbejdet med en lokalt baseret klimaindsats skulle ske i et parløb med Høje-Taastrup kommune. Kommunen tilsluttede sig i 2008 som en af de første DN-Klimakommune-konceptet, hvorefter kommunen gradvist skal reducere CO 2 -udledningen og energi-forbruget med 2 % hvert år i årene Skønt udgangspunktet er kommunens egne bygninger og medarbejdernes vaner, så lå det klart fra starten at skulle klimakommuneindsatsen krones med held, så skulle borgerne inddrages. Derfor var kommunen stærkt motiveret for at indgå i et partnerskab, hvor man kunne høste erfaringer fra et defineret boligområde. 5

7 Energitjenesten Energitjenesten har også været med fra starten. Det er i denne organisering ekspertisen vedr. boligers energiforbrug er til stede. Energitjenesten har kunnet levere en række faglige vurderinger og har kunnet komme med helt konkret gennemgang rettet mod de 20 boliger. Her har energivejledere været på besøg hos husejere og givet konkret vejledning på stedet og samtidigt kunnet opsummere, hvor de vurderer at der er størst potentiale for energibesparelser. Miljøpunkt Amager Det lå klart fra starten at det ville være nyttigt at have et sammenligningsgrundlag. En aktiv indsats i et eller flere boligområder, hvor initiativet ikke blev taget af en lokal forening, men af professionelle. Ville man kunne nå samme resultater når initiativet til klimaindsatsen kom centralt fra? I dette tilfælde Miljøpunkt Amager, der er et agenda-kontor som skal dække hele Amager. En situation som man meget nemt ville kunne forestille sig, hvis tankerne om klimapakker skal bredes i resten af landet. Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup (MEC) Her har man siden 997 arbejdet med borgerinddragelse og miljø. Det var derfor oplagt at det blev herfra koordineringen af indsatsen skulle ske. Udover at skulle sikre samspillet i den samlede proces, fungerer MEC også som sekretariat for Fløng Klimaforening og har således en rimelig tæt føling med hvad der foregår i området. Følgegruppe For at kunne få tilgang til og dele erfaringerne i projektet etableredes en følgegruppe. Følgegruppen blev sammensat af profiler, der har hver deres tilgang til feltet: Organisation Miljø- og EnergiCentret Fløng Klimaforening Energitjenesten, Det grønne hus Miljøpunkt Amager Høje-Taastrup Kommune Håndværksrådet Bolius Boligejernes Videnscenter Middelfart Kommune Nykredit Videnscenter for energibesparelser i bygninger Concito/Rockwool Statens Byggeforskningsinstitut SEAS-NVE Navn Knud Anker Iversen Steen Olesen Tommy B. Olesen + Lars Kristensen Anja Puggård Orla Johannsen Henrik Lilja Kristine Virén Morten Westergård Michael Marinelli Susie Merete Frederiksen+ Vagn Holk Susanne Kuehn Ole Michael Jensen Niels Kristensen + Anne-Birgitte Grønvall 6

8 Følgegruppen har mødtes 4 gange fordelt hen over året. Hvert følgegruppemøde har haft sit særlige tema: 3.februar 2009: definition af følgegruppens arbejde, konkretisering af klimapakke-begrebet, status på husgennemgange. 9.maj 2009: Hvad kan center for energibesparelser i bygninger (mødet foregik her), hvilke muligheder er der for finansiering? 20. august 2009: Her var fokus på håndværkerne hvordan kan vi sikre os kvalitet og fornuftigt prisniveau? 26. november 2009: Her var fokus på energiberegnere med særlig vægt på den indsats Rockwool gør (mødet foregik hos Rockwool) Den generelle tilbagemelding fra møderne har været positiv. Deltagerne har på trods af (eller måske netop i kraft af) - deres temmelig forskellige tilgang til emnet, kunnet bidrage til at projektet blev yderligere kvalificeret. Følgegruppe-repræsentation har været kilde til flere opfølgende artikler jfr. artikeloversigten i bilag 9. Derudover er vi bevidst om at flere konstruktive kontakter er etableret i kølvandet på disse møder. 7

9 3 Sammenfatning og konklusioner I evalueringen af den danske energispareindsats som blev foretaget i 2008, er følgende én af 5 overordnede anbefalinger (En vej til flere og billigere energibesparelser evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter, Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, december 2008): Udvikl nye aktiviteter med fokus på at fremme energibesparelser i eksisterende bygninger. Dette kunne omfatte støtte, pakkeløsninger, standardtilbud m.m., som kan gøre det lettere og billigere at gennemføre energibesparelser i forbindelse med renovering af bygninger. Dette kunne omfatte en styrkelse af håndværkere og leverandørers muligheder for at rådgive om energibesparelser, fx i form af beregningsværktøjer, erfaringsdatabaser m.m. Projektet Udvikling af klimapakker til energirenovering af 60'er og 70'er boliger samt udarbejdelse af plan for etablering af et landsdækkende markedsføringsnetværk - med afsæt i 950 boliger i Fløng er gennemført i løbet af Projektet har taget hul på ovennævnte problematik. Det vigtige spørgsmål er hvordan energispareindsatsen kan bringes helt ud til den enkelte boligejer. Der er mange indfaldsvinkler til denne problematik, hvoraf personlig dialog f.eks. via konsulentbesøg eller foreningsarbejde er nogle. Dette projekt har fokus på foreningsvinklen. Projektets konklusioner skal ses i relation hertil, og ikke som et udtryk for at foreningsvinklen er det eneste svar på problemstillingen. I det følgende fremdrages hovedkonklusionerne fra arbejdet. 3. Gennemførte energiforbedringer i Fløng og på Amager Fløng Klimaforening har spillet en aktiv rolle både helt lokalt, på kommunalt plan, men f.eks. også gennem landsdækkende TV via Klimaeksperimentet sendt på DR2. Der har været afholdt en række offentlige møder i Fløng, 6 i alt, arrangeret af Fløng Klimaforening. Energitjenesten har som en del af projektet gennemført 20 husbesøg i Fløng. Vurdering af indsatsens effekt er søgt afdækket via en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljø- og Energicenteret, Høje-Taastrup. Undersøgelsen afdækker via 84 besvarelser/ interview ud af i alt 950 boligejere (svarende til 9% af alle boligejere i boligområdet), en række forhold om gennemførte og planlagte energispareaktiviteter, motivationsårsager, mm. Der har været stor energispare-aktivitet i Fløng i % af de interviewede boligejere har i 2009 gennemført energiforbedringer i deres bolig. I følge undersøgelsen er energispare-indsatsen i 2009 markant større sammenlignet med tidligere år. I 2009 er energispare-aktiviteten ca. 30 gange højere, målt som antal tiltag pr. bolig pr. år, sammenlignet med de foregående år. Det er ikke muligt at skille effekt af klimaforening, husbesøg, samfundsfokusering grundet Klimatopmødet og renoveringspulje ud fra hinanden, ligesom beboernes erindring bagud i tiden kan være ufuldstændig. 8

10 Det er også interessant, at hovedvægten af boligejernes indsats ligger på vinduer og efterisolering af klimaskærm, da det var de højeste prioriteter blandt anbefalingerne fra husbesøgene, og et indsatsområde i foreningens aktiviteter i Projektgruppen mener på den baggrund at kunne konkludere at dialog er vigtig. Dialog har været centralt i både foreningens aktiviteter og i husbesøg. Den realiserede energibesparelse i Fløng i 2009 er vurderet svarende til 225 tons CO2-reduktion, eller en reduktion på,3% af den samlede CO2-udledning i Fløng. Men boligejerne er ikke færdige endnu. Faktisk vurderes, på baggrund af boligejernes egne tilbagemeldinger om hvad de ønsker at gennemføre næst, at yderigere 225 tons CO2 svarende til en reduktion på,3% er på vej. På baggrund af viden fra specifikke cases vurderes det, at de husejere, der reelt har gennemført besparelser i gennemsnit har reduceret deres energiforbrug med omkring 0 %. Tallet er dog behæftet med stor usikkerhed, og ikke et udtryk for det samlede potentiale i de enkelte cases. Det er ikke forsøgt at sætte tal på indsatsen på Amager, men processen med etablering af aktivt lokalt netværk er i gang. 3.2 Udvikling af Klimapakkekoncept Udviklingen af klimapakkekonceptet er foregået løbende igennem projektperioden og er resulteret i et koncept som hviler på tre ben:. Klimaforening inklusive nabo-hjælpskoncept 2. Hjemmeside med guide og dosmer, og 3. Professionel rådgivningsdel, som Energitjenesten leverer. Klimaforening inklusive nabo-hjælpskoncept Klimaforeningens rolle er at skabe lokal forankring og ikke mindst at bidrage med nabo-hjælp, således at erfaringer med hensyn til valg af løsninger, og med hensyn til valg af udførelse/håndværkere kan formidles helt lokalt. Det er en systematiseret ramme omkring den i dag mest udbredte praksis i forbindelse med valg af ændringer og forbedringer i boligen, hvor de fleste rådfører sig med familie, venner og kolleger når de skal vælge løsninger og håndværkere. En potentiel funktion for foreningen er stordriftsfordele, som kan opnås ved at gå sammen om indkøb eller indhentning af tilbud. 2. Hjemmeside med guide og dosmer Guiden er den del af Fløng Klimaforenings hjemmeside som vedrører Klimapakker. Guiden hjælper brugeren med at samle og udvælge relevant information ud af det enorme, og for den enkelte oftest uoverskuelige, tilbud af information om energirenoveringer. Guiden består af 5 trin, hvor brugeren på baggrund af sin primære motivation for at se på ændringer i boligen (eksempelvis spar-penge-typen eller klimaansvars-typen ), guides igennem analyse af nusituationen, herunder udpegning af indsatsområder, videre til hjælp til håndværker og tilbudsindhentning, oversigt over finansieringsmuligheder til afslutningsvis fokus på udførsel og opfølgning. Alle elementer i pakken består af eksisterende tilbud og informationer, hentet fra såvel kommercielle som ikke-kommercielle aktører på energispare-markedet. 9

11 Projektets selvstændige bidrag består i en DOSMER, en huskeseddel, hvor brugeren undervejs opsamler sine beslutninger og konklusioner. 3. Professionel rådgivningsdel Konceptet indeholder en rådgivningsdel, der i princippet skal fungere som et diskussions-forum på nettet, med dels Energitjenestemedarbejdere, dels Klimaforeningsmedlemmer (eksempelvis bestyrelsesmedlemmer) som superbrugere. 3.3 Centrale elementer i udviklingen af klimapakkekonceptet Tryghed og tillid Tryghed og tillid er vigtige elementer for boligejere, der skal have udført forbedringer i boligen, og have håndværkere i huset. Opmod 90 % af alle håndværkere, som private boligejere benytter sig af, vælges på grundlag af anbefalinger fra familie, venner og kolleger. Vi vurderer, at dette først og fremmest handler om tryghed og tillid. For at flere boligejere skal vælge energiforbedringer i boligen er det derfor afgørende, at tryghed og tillid er en del af valget. Husbesøg og dialog Husbesøg, hvor husejeren kommer i dialog om sit eget hus, er vigtig. 75 % af de boligejere der har fået husbesøg vurderer, at de har fået konkret og gennemførlig viden gennem besøget. Boligejeren har behov for afklaring af netop sin situation, på trods af at han ofte allerede ved fra diverse information, presse m.m. hvad han burde gøre. Dialogen giver ham imidlertid den sikkerhed, der gør, at han kommer over barrieren for at skride til handling. Den personlige dialog er derfor et vigtigt virkemiddel. Foreninger, netværk og lokalt engagement Den aktuelle fokus på mini-esco og klimapakker skyldes ønsket om at nå bredere ud end det hidtil er lykkedes for energispareindsatsen i den private boligmasse. Det er projektets opfattelse, at engagement fra lokale foreninger/netværk kan være en vigtig brik i fremtidig succes, som bør inddrages i forlængelse af politisk motiverede indsatser. Så kan motivation skabt af den politiske indsats forskellige holdningskampagner mm., hjælpes videre til reel handling. Dels fordi foreninger/netværk kan hjælpe deltagere til at håndtere ordninger, dels fordi læring om ordninger kan spredes effektivt. Eksempelvis var Fløng Klimaforening aktiv i forhold til at understøtte medlemmers ansøgning til renoveringspuljen 2009 og har blandt andet også oprettet en lokal oversigt over håndværkere som naboen kan anbefale - Håndværkerlisten. Foreningen tilbød denne vinter ligeledes samlet koordinering af termografering fra jorden. Fløng Klimaforening har haft god succes med åbent-hus arrangementer hvor en boligejer der er længere fremme end andre har lagt hus til. Blandt andet er der afholdt åbent-hus arrangementer om vinduer og isolering. 0

12 Videnscenter for energibesparelser i bygninger Videnscentret er efter projektets vurdering et vigtigt element i den fremtidige energi-besparelsesindsats overfor private boligejere, idet der herigennem sættes en fælles national og autoritativ standard for, hvorledes energiforbedringer skal gennemføres, og hvad det har af energimæssige konsekvenser i forhold til kilowatttimebesparelser. Dette bidrager også til at skabe den for boligejeren nødvendige tryghed og tillid. I projektets klimapakkekoncept henvises derfor til Videnscentrets løsninger, dels som en fælles reference, dels som udgangspunkt for boligejers indgåelse af aftaler med håndværkere. Mini-ESCO Det har ikke været muligt at udvikle en egentlig ESCO-løsning i projektet. Det har flere årsager, men de to primære er:. Projektet er ikke en juridisk enhed, der kan påtage sige ESCO-opgaven 2. Projektet har været i stand til at definere en række indsatsområder i Fløngs er huse, men ikke standardiserede løsningsforslag, der kunne anvendes i alle 5 tilfælde. Det er sjældent at en række naboer ønsker samme løsning, hvorfor variationen af løsninger i givet fald bliver meget stor. Disse problemstillinger stod klart ret tidligt i processen, og udgør en vigtig baggrund for udviklingen af det åbne og fleksible koncept, som er projektets resultat. Vi afviser ikke af den grund, at kommercielle aktører kan tilbyde egentlige mini-esco løsninger til private. Kan det betale sig Det økonomiske aspekt er vigtigt for boligejeren. Det viser den gennemførte spørge-skemaundersøgelse også. Men, som man råber i skoven får man svar. Energiforbedringer i boligen bliver almindeligvis relateret til tilbagebetalingstid. I projektet definerer vi derfor det økonomiske tilskud som energibesparelsen giver boligejeren i forhold til en given investering. Vi mener, at det bidrager til en mere nuanceret opfattelse af (energi)forbedringer i boligen. Sammen med andre faktorer, som eksempelvis indeklima og komfort, kan det øge den enkeltes motivation for at gennemføre energiforbedringer. 3.4 Plan for landsdækkende markedsføringsnetværk Projektgruppen mener, at det er vigtigt at støtte foreningselementet i klimaarbejdet, fordi fremtidens klimaindsats kræver deltagelse af os alle, og fordi det ikke er muligt at professionelle kan hjælpe alle personligt. Foreningerne kan danne en lokal basis, hvorfra gode idéer og erfaringer kan udbredes til det omkringliggende lokalområde. Dialogen fra professionelle rådgivere kan samtidig udnyttes bedre, hvis den kan formidles til flere via foreninger og naboer. Erfaringen fra dette projekt, og fra Fløng Klimaforening samt fra Miljø- og Energicentrets og Energitjenestens dagligdag, er imidlertid, at det ikke er så ligetil at starte et nyt bæredygtigt frivilligt initiativ op. Skal succesen sikres, skal der opbygges en supportfunktion, som kan hjælpe pionererne i gang. Det skal være let at opstarte og udvikle det lokale arbejde. Det kan ske ved at tilbyde en fælles værktøjskasse til vidensindsamling, vurdering af muligheder, opstart af foreninger m.m.

13 Boligejeren skal igennem processen: at få viden -> at ønske at handle -> at afklare, hvad der er det rigtige for hans bolig - > at vælge løsning og håndværker -> afklare finansieringsbehov -> at gennemfører renoveringen. 3.5 Det videre forløb Der er så mange bud på de forskellige led, at vi ikke har kunnet opstille én rigtig vej, der er mange veje, som alle er rigtige for nogen og forkerte for andre. Vi har koncentreret indsatsen om at give viden og hjælp til at træffe et valg, som bolig-ejeren vil gennemføre. Her lades bolig-ejeren ofte alene og opgiver derfor. Denne udfordring har vi søgt at løse via klimapakkekonceptet. Men da konceptet har været under udvikling igennem hele projektperioden, har det ikke været muligt at lave en plan for et markedsføringsnetværk, som en del af projektet. I projektgruppen mener vi, at der er gode perspektiver i at tilbyde konceptet til grundejerforeninger og andre organiseringer f.eks. klimaforeninger og klima-bevægelses netværk. Gruppen bag denne rapport arbejder videre for at skabe grundlag for gennemførelse af ovenstående. 2

14 4 Introduktion I løbet af 2009 var der en enorm fokus på klima, formentlig ikke mindst på grund af klimatopmødet i december. Således har 58 af landets 98 kommuner primo januar 200 meldt sig som klimakommuner i regi af Danmarks Naturfredningsforening. Hermed forpligter kommunerne sig til en 2% årlig reduktion i CO 2 - udledning. En del kommuner er gået endnu længere, og har en erklæret målsætning om at blive CO 2 -neutrale, hvilket også omfatter Høje-Taastrup Kommune. Det er en seriøs udfordring, og nogle problemer i den forbindelse er bl.a., at klimakommuneaftalerne omhandler kommunen som virksomhed, og eksempelvis er det i Høje-Taastrup kun omkring 5 % af CO 2 - udledningen fra Høje-Taastrup som geografisk enhed, der stammer fra kommune betragtet, som virksomhed (ref. Generelt er det en stor del af energiforbruget i Danmark ca. 40 % - der findes i private boliger. Skal disse ambitiøse mål nås, går det ikke uden deltage fra de private boligejere. Siden nærværende projekt startede, er der således kommet yderligere fokus på de private boligers andel i omstillingsproblematikken, som skal føre til mindre CO 2 -udledning. Projektets formål om at Minimere de private boligejeres barrierer for at gennemføre energirenovering af deres bolig ved at udvikle og afprøve et antal klimapakker er således yderligere aktualiseret. Problemstillingen er dog på ingen måde ny. F.eks. er Energimærkningsordningen etableret for at fremme boligejernes forståelse for deres boligs energiforbrug og besparelsesmuligheder. SBi har peget på, at både barrierer og manglende muligheder for det, SBi kalder synliggørelse (Jensen, 2004), betyder at energibesparelsesindsatsen går trægt. Synliggørelse handler om den del af den enkeltes motivation for at handle, som ligger udover den klassiske økonomiske betragtning omkring rentabilitet og tilbagebetalingstider. Jensen (2004) peger på, at I sidste instans handler det om synliggørelse af den enkeltes energimæssige position i samfundet, hvilket igen kan have etiske implikationer. Denne tilgang ligger langt udover energisparerådgivningens klassiske fokusering på teknik og økonomi. Jensen (2004) peger på 6 karakteristiske situations of opportunity, hvor boligejeren er åben for at igangsætte en energispareindsats, hvor den enkelte boligejers energimæssige position i samfundet bliver så tydelig, at ændring lettes:. Når der bygges nyt 2. Når der bygges om eller til 3. Når der finder en flytning sted fra et hus til et andet 4. Når der finder større vedligeholdelsesarbejder sted 5. Når husstanden betaler for sit energiforbrug 6. Når husstanden går ind som aktiv driftsoperatør Med en helt anden indgangsvinkel, er der i 2009 kommet fokus på de motivationsfaktorer som den enkelte boligejer har i forbindelse med tiltag ikke bare af energimæssig karakter i boligen. Feldthaus skruer ned (Feldthaus 2008) tager med udgangspunkt i TNS Gallups Kompassegmenter og reklameverdens segmentering af forbrugere fat på den enkeltes motivation for at handle. Konklusionen her er, at grundlaget for at handle bygger på målrettet kommunikation rettet mod de enkelte segmenter. 3

15 SBi har i rapporten Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger (Jensen, 2009) gennemført en analyse af barrierer og incitamenter, med henblik på udpegning af virkemidler. Barrierer er: Ressourcer, viden, løsninger og den 4. barriere, som omhandler emner af mere psykologisk karakter - generelt det ukendte, udtrykt ved timing, belejlighed m.v. (Jensen, 2009). Den 4. barriere kan således opfattes som en slags ond fætter til synliggørelsen. Hvis den 4. barriere ikke overvindes kan de positive elementer i synliggørelsen ikke opnås. Jensen (2009) beskriver, hvorledes den 4. barriere kan overvindes: Endelig, hvis det gælder om at overvinde den 4. barriere, som handler om den usikkerhed, der kan opstå ved at skulle kaste sig ud i det ukendte, er der kun et middel der tæller: Masser af gode eksempler i form af succeshistorier og allerede udførte energirenoveringer i skala :. (Jensen, 2009) 4. Hvad er ESCO? ESCO (Energy Service Company) er en ny virksomhedsform i Danmark. I sin enkelthed tilbyder ESCO'er energitjenester, der spænder fra garanterede energibesparelser til garanti over for kunden om, at kunden vil modtage energi til en fast aftalt pris i en periode. Der er tale om, at ESCO er så sikre på deres evner inden for energitjenester, at ESCO'en kan lade projektet finansieres af et ESCO lån, hvormed kunden "ikke skal have en krone op af lommen". ESCO'en skal derfor have adgang til dele af energibesparelsen. Det er en slags model, hvor besparelsen betaler investeringen forlods. Regeringen overvejer pt. hvordan man kan fremme ESCO modeller i det private. Grunden hertil er en antagelse om at barrieren for igangsætning af energibesparelser i det private boligbyggeri først og fremmest er af økonomisk karakter. Princippet om at ESCO skal være rentabel, har været bærende for såvel Regeringen, som for dette projekt. Dog tillægges det også stor betydning, at ESCO kan gøre det meget nemmere for forbrugerne at gennemføre besparelserne. (ENS, Notat: Fremme af energitjenester og brug af ESCO s, 0. januar 2008). 4.2 Høje-Taastrup Kommunes klimaplan med fokus på boliger Byrådet i Høje Taastrup vedtog i 2008 'Udviklingsstrategierne for Høje-Taastrup Kommune '. Det blev besluttet, at kommunen skal arbejde bredt for en bæredygtig udvikling af kommunen. Målsætningen er, at Høje-Taastrup Kommune skal reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO 2 -neutral. Det er en ambitiøs målsætning. I forlængelse heraf har Høje Taastrup lavet en klimaplan for CO 2 -reduktion. Byrådet i Høje Taastrup har i første omgang besluttet konkrete mål for CO 2 -reduktion for perioden 2009 til 203. Klimamålene omfatter mål for 'kommunen som virksomhed', 'kommunen som helhed' og for udvikling af en helt 'ny CO 2 -neutral bydel'. 4

16 Målet for perioden (5) er: at reducere henholdsvis elforbruget og CO 2 -udledningen med 2% om året (0%) i forhold til i kommunen som virksomhed at arbejde for at reducere CO 2 -udledningen med 2% om året (0%) i forhold til i kommunen som helhed at planlægge og etablere en 'Ny CO 2 -neutral bydel' til indbyggere frem mod 205 (7 år) CO 2 -opgørelse 2008 Det er nødvendigt at kende den aktuelle CO 2 -udledning for at kunne vurdere den aktuelle udlednings størrelse og efterfølgende vurdere de opnåede resultater af indsatsen. CO 2 -udledningen er opgjort for Udledningen er opgjort til ca. 6,2 ton CO 2 per indbygger. CO 2 -opgørelsen omfatter kommunen som virksomhed og kommunen som helhed. De konkrete initiativer kommunen har sat i gang og planlægger at sætte i gang (enten selv eller i samarbejde med andre), er vurderet i forhold til de besluttede mål for CO 2 -reduktion. Vurderingen, på grundlag af de prioriterede indsatser, peger på, at CO 2 -udledningen i 203 (i forhold til 2008) kan være reduceret med: Kommunen som virksomhed = 23% Kommunen som helhed = 0% Prioritering af indsatsen Høje-Taastrup Kommune har udpeget 3 fokusområder for klimaindsatsen, i forbindelse med beslutningen om at blive klimakommune. Det drejer sig om ) energirenovering af kommunens bygninger, 2) samarbejde om energirenoveringsløsninger til eksisterende boliger, samt 3) etableringen af en ny CO 2 -neutral bydel. I Høje-Taastrup Kommunes Klimaplan er fokusområde 2) samarbejde om energirenoveringsløsninger til eksisterende boliger, udpeget som et af de væsentlige indsatsområder, for at kunne nå de opstillede mål. Fløng er testområde, og i den forbindelse spiller Fløng Klimaforening en central rolle. Fløng Klimaforening (alias samarbejder med Høje-Taastrup Kommune. Hedehusene og de tilstødende byområder får mulighed for at gøre brug af løsningerne, når de er klar til at blive markedsført. 4.3 Klimaforeningen Fløng Klimaforening startede op i oktober Ved indgangen til 200 havde foreningen 70 medlemmer ud af et potentiale på ca. 950 boligejere i Fløng. Fløng Klimaforenings aktiviteter er indarbejdet i Høje- Taastrup Kommunes Klimaplan. Fløng Klimaforening er i princippet tænkt som en foreningsparaply, som kan rumme en samling af lokale initiativer. Af samme årsag er foreningens hjemmesidenavn MinKlimaforening. På den måde vil andre byområder let kunne komme med under samme hat a la etc. Fløng Klimaforening samarbejder i dag med Furesø Klimaforening, som blev oprettet i sommeren 2009, og har gennem det seneste ½ år været i god dialog med en række andre byområder om udbredelse af klimaforenings-modellen. 5

17 Foreningsperspektivet har været centralt i dette projekt. Ideen er grundlæggende at gøre klimaforeningen, naboskabet, til bærere af motivationen til at sikre gennemførelse af energirenoveringer og klimapakken til foreningens værktøj til at gøre det lettere og mere overkommeligt. Det er blevet til: Gå sammen med naboen om klimatiltag i og omkring boligen Formålet med Klimaforeningen er således, at gøre det nemmere, sjovere og ikke mindst økonomisk fordelagtigt for foreningens medlemmer at reducere energiforbruget/omkostningerne og dermed CO 2 - udledningen. I første omgang fra boliger, men senere også fra transport og forbrug i øvrigt. Tesen er, at det er lettere, billigere og mere overkommeligt at opnå de nødvendige CO 2 -reduktioner ved fælles hjælp end hver for sig. I løbet af projektperioden er det blevet klart, at Klimaforeningen (www.minklimaforening.dk) kan være en måde at skabe yderligere situations of opportunity, fordi foreningens medlemmer kan bidrage, både overfor hinanden og ikke-medlemmer, i forhold til både spørgsmål om de 3 klassiske barrierer: ressourcer, viden og løsninger, men også i forhold til den 4. barriere ved både at skabe tryghed og foregangsånd - positiv symbolkapital. Således har projektgruppen undervejs ændret syn på Klimaforeningens rolle: Fra groft sagt at være et middel til formidling af kontakter, til et mål for iværksættelse af energisparetiltag i den private boligmasse. Man skal dog være opmærksom på, at foreningsdannelse eller ildsjæle engagement ligeledes kan have en negativ effekt (Jensen, SBI), såfremt symbolkapitalen, dvs. ildsjælens/foreningens almindelig anseelse i området, er negativ. Eller at centrale ildsjæle mister gnisten og motivationen. Foreningsdannelsen er derfor en subtil og svært håndterlig størrelse, specielt hvis den skal anvendes strategisk i en større målrettet indsats for at igangsætte energibesparelser i private boliger. Samarbejde med professionelle aktører vil dog formentlig bidrage til at sikre både kontinuitet og kvalitet i en større udbredelse af klimaforenings-ideen. Samarbejde med allerede etablerede grundejerforeninger kan formodentlig trække i samme retning Offentlige møder og åbent hus arrangeret af Fløng Klimaforening Der har i 2009 været holdt 6 åbne møder i regi af Fløng Klimaforening. Alle har skullet opmuntre til at borgerne gjorde en ekstra indsats i forhold til at gøre en klimavenlig indsats med deres bolig: Tema om energiruder 24. januar: Åbent hus på Askevang 56 hvor husejeren har investeret i energiruder. Ud over at høre om husejerens erfaringer med energiruder kunne man på mødet høre Lars Kristensen fra Energitjenesten komme med de overvejelser man skal gøre ved investering i energiruder. Glarmester Nielsen kom med konkrete erfaringer som glarmester hvor der også var mulighed for at se hvad en håndholdt termografering kan vise. Ca. 50 deltagere. Officiel start på Klimaeksperiment 22. februar: Her fortalte borgmester Michael Ziegler om kommunen som klimakommune, Steen Olesen, formand for Fløng Klimaforening fortalte om hensigten med Klimaeksperimentet (/2 times udsendelse på DR2 om hvad der skal til for at vi opfylder målsætning om reduktion af energiforbrug på 80%). Der var ved den lejlighed mulighed for at prøve bl.a. en elbil. Endelig kom nu afdøde tidligere Miljø- og energiminister Svend Auken med en peptalk. Ca. 80 deltagere. 6

18 Orientering om tilskudsordning for boligejere. april: I forbindelse med generalforsamling i FLØNG KLIMAFORENING var der en særlig orientering for medlemmer og andre interesserede vedr. den aktuelle tilskudsordning vedr. energi-forbedringer i boligerne. Ca. 40 deltagere. Åbent hus om hulmursisolering 9. august. Med den hensigt at stimulere interessen for at få gjort noget ved hulmursisoleringen afholdte FLØNG KLIMAFORENING et åbent hus arrangement på Møllevej 25, hvor ejeren har høstet gode erfaringer med at få indblæst papiruld. ca. 25 deltagere. Præsentation af termograferingsresultater den 2. november. I gennem vinteren blev bl.a. Fløng overfløjet og termofotograferet fra luften. Hensigten var med nyeste teknik at synliggøre udsivningen af varme fra boligerne. Det tekniske resultat stod ikke mål med forventningerne, men det skærpede Fløngborgernes nysgerrighed på deres egen boligs energiforbrug. Ca. 75 mennesker mødt. Facaderenovering den 2. november. I et samarbejde med Rockwool gennemførte FLØNG KLIMAFORENING en præsentation af facaderenovering med en vurdering af energibesparelsespotentiale. 2 deltagere. Derudover har Fløng Klimaforening bidraget aktivt i forbindelse med Fløng Skoles besøg af Klimakaravanen. Det skete i form af engagement fra elever i anvendelsen af Elsparefondens MinBolig samt ved et borgermøde, som forældrene m.fl. deltog. Det blev gennemført i september Der var ca. 70 deltagere Fløng Klimaforenings medlemstilbud / åbne tilbud Klimaforeningen arbejder løbende på at udvide antallet af tilbud til medlemmerne. Nuværende medlemstilbud:. Termografering af din bolig, 000 kr. (tilbydes eftår-vinter-forår og stopper marts) Det har været en stor succes og der kommer stadig flere ønsker om at få det gennemført. Det er en billig måde at finde ud af om husets ydervægge, døre og vinduer s tilstand, så forbedringstiltag kan gøres hvor der er besparelsesmuligheder. 2. Find den rette håndværker I januar 200 blev den første udgave af Fløng Klimaforenings Håndværkerliste klar. Listen er et forsøg på at deles om erfaringer med håndværkere og derigennem opnå en deling af gode og dårlige erfaringer. Listen indarbejdes som et element i klimapakkeværktøjet. 3. Lån en LED-kuffert I januar 200 blev det muligt at låne en LED-kuffert. Formålet er at gøre det let for medlemmerne at afprøve nogle af de bedste pærer på markedet uden at skulle købe dem før de er afprøvet i hjemmet. Det er således nu lettere at finde frem til netop de pærer der giver det rigtige lys. 4. Lån tætningslister på biblioteket Foreningens første lille klimapakke er stadig aktiv. På Fløng bibliotek kan alle låne en pakke med 20 forskellige stykker tætningslister til afprøvning i eget hus. Dermed kan man gøre noget ved det mest hyppige problem med den korteste tilbagebetalingstid: utætte tætningslister omkring døre og vinduer. 5. Udlån af Spar-O-Metre Biblioteket i Fløng oplevede at have venteliste på udlån af Spar-O-Metre. Klimaforeningen hjalp med at skaffe flere så ventelisten blev nedbragt. 7

19 Planlagte medlemstilbud: 6. Serviceaftale på dit naturgasanlæg Fløng Klimaforening vil indhente tilbud og forberede et godt aftalegrundlag for at lave serviceaftaler for naturgaskedler. Hvis varmeanlægget ikke er indstillet og bruges forkert - kan det koste unødigt ektra. Derfor vil foreningen arbejde på at finde en eller flere gode leverandører til dette. Ideen er så at hjælpe denne eller dem med at afholde et nabo-arrangement hvor de fortæller hvad de rent faktisk kigger på og hvad de typisk finder af fejl og dermed besparelser for kunderne. 7. Klimapakker De første 0 interesserede hjælpes, hvorefter det bliver et åbent tilbud til i første omgang Klimaforeningens medlemmer. Den 20. maj fra 9-22 gennemføres det første arrangement i Fløng Forsamlingshus. Initiativerne er blevet taget godt imod, og specielt håndværkerpositivlisten, tilbuddet om udlån af spar-ometre og termografering har været meget populært. 8

20 4.4 Standardkontrakter og garantiordninger Der findes i dag ikke egentlige ordninger, hvor boligejeren før (energirenoverings)arbejdets påbegyndelse kan sammenligne pris og kvalitet. Derimod har Håndværksrådet har en medlemsordning, kaldet Håndværksrådets Evalueringscenter (http://www.hvec.dk/), hvor man som boligejer, klimaforening eller lignende, dels kan gå ind og evaluere udført arbejde, dels kan gå ind og finde håndværkere tilmeldt ordningen. Overfor forbrugere, er der dog ikke egentlig garanti for andet end at håndværkeren forpligter sig til at følge op på evalueringen. Det kan formentlig bidrage til at reducere boligejerens usikkerhed, og dermed være et vigtigt forhold for den enkeltes beslutning om at igangsætte en energirenovering. Denne ordning er i gang og kan benyttes i dag. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i samarbejde med Forbrugerrådet, Tekniq og Dansk Byggeri udformet en standardkontrakt (se som kan benyttes i forbindelse med aftaler mellem boligejer og håndværker. Der er formentlig ingen hindring for, at forbrugere kan ønske en tillægsaftale, hvor det f.eks. anføres, at energirenoveringsopgaverne skal ske i henhold til Videnscenter for Energibesparelse i Bygningers energiløsninger. Både Håndværksrådets Evalueringscenter og Forbrugerrådets standardkontrakt er relevante ingredienser i klimapakke-guiden. 9

21 5 Energigennemgang af boliger i Fløng og på Amager Energigennemgang af boliger på Amager På Amager er der taget udgangspunkt i en grundejerforening som henvendte sig til Miljøpunkt Amager med interesse for at lave klima-tiltag. Grundejerforeningen Øresund, ligger på Prøvestens Alle og Kongedybets Allé på Amager. De fleste af husene i grundejerforeningen er opført i perioden af bygherren Herman Ebert, der ville have en villaby for brokvarterernes arbejderbefolkning. Grundejerforeningen fra 899 har gode traditioner for fælles tiltag og kendt for byens første lege-gade. En af beboerne i grundejerforeningen, Karl Vogt Nielsen har længe interesseret sig for miljøforhold og arbejder også professionelt med miljø. Hans viden blev pludselig sat i spil, da interessen for klimaet bankede på døren hos hr. og fru Danmark, med mediernes store fokusering på emnet i klimaåret Sammen med Hans Dollerup fra TætHus Aps blev der holdt et kombineret informationsmøde med deltagelse fra 5 husstande. Hans Dollerup gennemgik villaen, hvor mødet blev afholdt, og havde samtidig en dialog med mødedeltagerne om mulighederne for energi-renoveringer. Det kick-startede interessen for energi-renoveringer af villaerne i grundejerforeningen og en klimagruppe på syv personer blev nedsat til at varetage det fremtidige frivillige arbejde med at gøre en forskel på klima-fronten. Interessen var fordelt på følgende emner: Energisyn, grøn el, delebiler, nedsivning af regnvand, og kompostering og bæredygtige haver. Interessen for husgennemgange var stor, men det blev udsat til efteråret pga. vejret en temperaturforskel mellem inde- og udetemperatur på min. 0 grader celsius er at foretrække. Gruppen mødtes i mellemtiden en gang om måneden og fokuserede på andre initiativer hen over sommeren: En hjemmeside for grundejerforeningen for på nemmere vis at kunne dele information om klimatiltagene med andre beboere i foreningen, men også for andre grundejerforeninger kan lade sig inspirere blev lavet. Hjemmesiden er løbende blevet udviklet, således at den foruden faglige information og referater fra gruppens møder også indeholder et forum om byttebørs, delebilsdebat og have-fotos. Ansøgninger om fondsmidler til forskellige delprojekter. Planlægning af efterårets husgennemgange, herunder rekruttering af villa-ejere. Planlægning og afholdelse af et have-arrangement med oplægsholdere indenfor de to følgende temaer: Lokal nedsivning af regnvand og havebrug, herunder kompostering. Et vellykket arrangement der blev afholdt den 3. september med deltagelse af ca. 20 personer. Gruppen besluttede at producere en film om deres frivillige arbejde for klimaet. Filmen blev færdig lige inden COP5, hvor den bl.a. blev vist på Klimaforum i DGI-byen. Se filmen her Gruppen kom i kontakt med en gruppe specialestuderende fra KU Life som gerne ville bruge grundejerforeningen som case i deres speciale om lokal nedsivning af regnvand. De producerer rapporten Sustainable Urban Drainage Systems at Prøvestens and Kongedybs Allé. Kontakt til villa-ejerne på nabo-gaden Sixtusvej om inddragelse af dem i klima-initiativerne. Yderligere 20 husgennemgange blev gennemført i oktober december I oktober til december blev de sidste 20 husgennemgange gennemført af Hans Dollerup. Husgennem-gangen indeholdt en gennemgang af huset sammen med ejeren samt termobilleder, hvor kuldebroer og svage steder kan ses. 20

22 I februar 200 blev afholdt et opfølgende møde med Hans Dollerup, hvor han gav et kort rids af de gennemgående træk ved husgennemgangene og uddybede den skriftlige tilbagemelding på husgennemgangene, som hver enkelt villa-ejere har modtaget. På baggrund af de fælles anbefalinger har gruppen kontaktet håndværkere for at indhente tilbud på energi-renoveringerne. Det har ikke været muligt at springe nogle steps over i processen, i den forstand at man på forhånd kunne udpege relevansen af at tilbyde husmursisolering til hovedparten af villa-ejerne i GF Øresund. Det har været nødvendigt for at overbevise villa-ejerne at de hver især har fået lavet en husgennemgang af deres bolig for at påvise behovet for energi-renoveringer også i deres bolig. Energigennemgang af 20 boliger i Fløng I Fløng har Energitjenesten Sjælland gennemgået 20 boliger. Gennemgangene er brugt som hvervekampagne for Fløng Klimaforening, idet de første medlemmer af foreningen blev tilbudt et gratis husbesøg. I forhold til projektet har besøgenes formål været at udpege områder, som kunne danne grundlag for udvikling af projektets klimapakker. Disse områder er udpeget under hensyntagen til præmisserne beskrevet nedenfor. Besøgene er gennemført i perioden november 2008 til januar Besøgene er gennemført efter følgende model: Varighed ca. 2 timer Husejers forberedelse er at oplyse om de sidste års forbrug af el, varme og vand Dialogbaseret, uden skriftlig afrapportering Da præmissen angående kollektiv varmeforsyning i Fløng-området er en forventelig konvertering fra gas til fjernvarme, har besøg ikke fokuseret på opvarmningskilder, og i begrænset omfang på varmeanlæg. Det har endvidere været besøgenes præmis, at der skulle være tale om lavt hængende frugter, hvilket blev fortolket således, at fuldstændig renovering af klimaskærm med udvendig efterisolering, herunder evt. nyt arkitektonisk udtryk, ikke var indenfor konceptets rammer (modsat konceptet EnergiParcel i Tilst ved Århus, med Realea som initiativtager). Forudsætningen for besøgene har desuden, fra Klimaforeningens side, været et oplæg til fælles handling, primært med udgangspunkt i at opnå økonomiske fordele ved større samlede entrepriser, hvad enten det drejer sig som håndværkerydelser eller materialer Gennemgangen har haft følgende fokus: Ressourceforbrug af varme, el og vand. Forbedringsmuligheder af klimaskærmen mhp. efterisolering og tætning Indeklima og udluftning Vandinstallationer, primært tæthed hos tappesteder og toiletter, samt bruser-flow Adfærd, primært omkring elforbrug (Varmeinstallationer og adfærd) 2

23 Hovedparten af boligejerne har været tilfredse med udbyttet af energigennemgangene og er i stor udstrækning gået i gang med at gøre noget ved de mulige relevante forbedringsforhold. Det viser den efterfølgende interviewrunde. Spørgsmål Svar. Var du tilfreds med energigennemgangen? 8 af 20 svarer ja tilfreds eller meget tilfreds 2. Hvad var hovedkonklusionerne i det de sagde? Sammenfattende peges på behov for. Nye vinduer/ruder, 2. Efterisolering af loft og skunk, 3. Efterisolering af hulmur. 3. Har du efterfølgende gjort noget ved det? Nye ruder, vinduer og efterisolering er gennemført. En del har ikke gjort noget endnu. 4. Hvilken effekt har renoveringen haft? Bedre indeklima, komfort, lavere varmeregning. (hovedparten er ikke besvaret) 5. Betød gennemgangen noget for at der skete noget efterfølgende? Ja, større fokus og en del har gennemført eller planlægger forbedringer. 6. Hvad fik der i gang? Personlig interesse og informationsmateriale om foreningen via flere kanaler. Se bilag 9..4 for alle besvarelserne fra boligejerne Resultaterne fra energigennemgangene har dannet grundlag for udvælgelse af hvilke klimapakker der først og fremmest skulle arbejdes videre med i projektet: Nye vinduer/ruder Efterisolering af loft og skunk Efterisolering af hulmur 22

24 6 Spørgeskemaundersøgelse i Fløng I kølvandet på arbejdet med klimapakkerne er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i december 2009 og frem til medio januar 200 og havde til formål at indhente viden om omfanget af gennemførte og planlagte energirenoveringer i Fløng-området samt om kendskabsniveauet til Fløng Klimaforening. Sidstnævnte for at kunne vurdere om foreningselementet i klimapakken er en farbar vej. 84 Fløng-borgere har deltaget i undersøgelsen. I det følgende har vi forsøgt at uddrage nogle af konklusionerne. I bilag 9. findes en detaljeret gennemgang og vurdering af besvarelserne. Det bedste bud på den realiserede energibesparelse i Fløng i 2009 på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabellen nedenfor. Opnået CO2-reduktion på baggrund af energibesparelser i Fløng CO2-reduktion i 2009 Varmeforsyning, f.eks. skift fra elvarme til naturgas 85 tons 0,5 % Nye vinduer/ruder 00 tons 0,6 % Efterisolering, f.eks. hulmursisolering eller efterisolering af loftet 40 tons 0,2 % 225 tons,3 % Det fremgår af undersøgelsen, at trods den store fokus og tilskud til energirenovering i 2009, så er der fortsat store ønsker til at gøre mere. Det vidner besvarelsen af hvad vil du gøre næst? : Boligejernes næste energirenovering er skaleret op til Fløng CO2-reduktion i 200 Varmeforsyning, f.eks. skift fra elvarme til naturgas* 20 tons 0, % Nye vinduer/ruder 00 tons 0,6 % Efterisolering, af loftet 45 tons 0,2 % Efterisolering, f.eks. hulmursisolering eller efterisolering af loftet 60 tons 0,3 % 225 tons,3 % Note til naturgas * Til sammenligning vil et skift fra naturgas til Fjernvarme reducere CO2-udledningen i Fløng med mellem 0-5% da emissionsværdien for fjernvarme pt. er ca. ½ så stor som for naturgas og ca. 25% af den samlede CO2-udledning er fra boligopvarmning (00*½*0,25). Fjernvarmen vil i de kommende år endda blive produceret med en endnu større andel af vedvarende energi. 27 af 84 angiver, at de senest i 2009 har gennemført energirenoveringer. Det vidner om en rigtig stor aktivitet i En aktivitet som er rigtig meget større end boligejerne angiver at have haft de foregående år. På ét år i 2009 har mere end 30% af boligejerne gennemført en eller anden form for energirenovering. Hvad der har været deres motivation kan der, ud fra denne undersøgelse, ikke entydigt svares på, men som første prioritet angiver de fleste at det at spare penge er det vigtigste. 23

25 En anden årsag er, at der trods alt er 20 boligejere, der har fået gennemført en energigennemgang og dermed har fået en plan for hvad de med fordel ville kunne forbedre rent energimæssigt. Der har i løbet af 2009 været stor fokus på at gøre brug af renoveringspuljen, hvilket Fløng Klimaforening også målrettet har hjulpet med at sætte i system i Fløng. I hvilket omfang indsatsen i Fløng Klimaforening har haft en indvirkning på at der er gennemført flere energirenoveringer i Fløng er svært at dokumentere. Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen viser dog klart, at initiativet har været befordrende. 24

26 7 Beskrivelse af klimapakkekonceptet Der findes i dag klimapakker, som først og fremmest imødekommer den del af ESCO-idéen, der handler om, at det skal være nemt for den enkelte, eksempelvis DONG Energy s Cleantech løsning. Der findes mange borgerrettede informationstilbud, specielt i form af netbaserede beregnere, som søger at vise de økonomiske fordele ved energirenovering, dog uden selv direkte at sælge en færdig løsning. Typisk fordi aktører bag disse netberegnere enten kun udbyder et delprodukt (rådgivning, finansiering eller f.eks. tekniske løsninger), eller fordi deres primære formål er informations- og oplysningsarbejde. I bilag 9.2 findes en oversigt over relevante tilgængelige beregnere og hjælpeværktøjer. Dette projekts pakkeløsning består af et guide-koncept, som først og fremmest er tænkt som et værktøj i regi af en lokal forening. I dette tilfælde er det Fløng Klimaforening, men det kunne i princippet være f.eks. en grundejerforening et hvilket som helst sted i landet. De afgørende retningslinjer har været transparens og fleksibilitet, hvilket skal sikre at brugere af klimaforeningskonceptet kan føle sig trygge, og dermed mere parate til at handle, dvs. iværksætte energiforbedringer og -renoveringer i boligen. Foreningsaspektet har været centralt igennem hele projektet, dels fordi en af projektdeltagerne har været Fløng Klimaforening, som har dette sigte. Projektet forsøger, at åbne døren til naboen i højere grad end andre tiltag af mini-esco og klimapakkekarakter. En forenings- eller netværksdannelse vil kunne spille en rolle på flg. områder: Rådgivning og sparring: Erfarne deltagere i netværket kan vejlede nytilkomne, både i forhold til anvendelse af de værktøjer som foreningshjemmesiden stiller til rådighed, vurdering af boligen, valg af håndværkere m.v. Indkøbsforening. Flere boligejere kan få et samlet tilbud (eks. gennem Byggeinformation) eller gennem henvendelse til lokale håndværkere. Salg af besparelsen. Når man er flere, kan den opnåede energibesparelse sælges til et energiselskab. Erfaringsopsamling. Med en foreningsdannelse kan man sikre en erfaringsopsamling. 7. Klimapakkekonceptets 3 grundpiller Klimapakkekonceptet hviler på 3 grundpiller: a) En forening/netværk, hvis formål er at yde nabohjælp, både for at motivere og vejlede, men også for at skabe konkrete muligheder for økonomiske (og kvalitetsmæssige) gevinster ved fælles indkøb b) En hjemmeside med en guide, som hjælper boligejeren til at finde og sortere i den enorme mængde information der findes om energirenoveringer og -forbedringer. Guiden er baseret på tilgængelig information fra såvel kommercielle som ikke-kommercielle aktører. Guidens selvstændige bidrag udgøres af en DOSMER, som opsamler brugerens valg og konklusioner i et 25

27 enkelt dokument. DOSMER er et regneark, som opsummerer de valgte løsningers energibesparelsespotentiale med værdier fra Videnscenter for energibesparelse i bygningers katalog over løsninger. Dertil kommer en række tjekpunkter, der skal sættes hak ved før klimapakken er færdig. c) En gratis og uvildig professionel rådgivningsdel i form af Energitjenestens borgerrettede tilbud, som i praksis fungerer som et forum på Klimaforeningens hjemmeside. De 3 grundpiller skitseret ovenfor er indarbejdet i klimapakkekonceptets 5 trin (delementer). De 5 trin beskrives i det følgende, hvorefter et eksempel for hvordan en klimapakke med DOSMER ser ud. 7.2 Klimapakkekonceptet de 5 trin Grundlæggende består konceptet/pakken af et antal sider på under overskriften klimapakke. Klimapakkeguiden er IKKE færdigudviklet. Der arbejdes på at skaffe midler til at gennemføre dette. 26

28 Hver side i klimapakkeguiden opbygges af: En navigator med angivelse af hvor man er En kort introduktion, både mht. motivationstype og fagligt En kort beskrivelse af delelementets rolle i pakken Anbefalinger til hvordan man kommer i gang Anbefalinger til det resultat man skal sikre sig af få ud af delelementet Links og henvisninger til værktøjer og andre hjemmesider Henvisning til foreningens ankerperson/ekspert på området Link til et forum, hvor der kan stilles spørgsmål direkte til en (lokal) Energitjenestemedarbejder, der sammen med lokale eksperter fungerer som superbruger i forum. I det følgende gennemgås de enkelte elementer i pakkekonceptet de 5 trin i guiden samt dosmerens funktion Motivation Mennesker, også boligejere, er forskellige med hensyn til deres motivation for at gå ind i ændringer eller forbedringer af boligen. Denne side beskriver principielt forskellige tilgange til at gå i gang med energirenovering af boligen. Skal gerne suppleres med den gode historie, herunder billeder, på sigt evt. flere kategorier. Fasen, hvor man overhovedet begynder at tænke på at klimaforbedre sin bolig er helt central og meget individuel. Et fuldstændigt individualiseret forløb igennem konceptets elementer vil kræve et meget omfattende arbejde, og desuden risiko for manglende fleksibilitet. Men det overvejes, om de forskellige motivations-kategorier evt. kan gives farvekoder. I dette trin afklares hvad der motiverer boligejeren. Boligejeren guides hurtigt videre til relevante beregnings- og hjælpeværktøjer. Se det illustreret i klimapakkeguiden på næste side. Opdelingen i forskellige typer af motivation er først og fremmest for at skabe tryghed gennem identifikation. Ved at præsentere forskellige typer anerkendes og legitimeres forskellige bevægegrunde til at gå i gang med energirenovering. Det er et godt fundament for at opnå en positiv symbolkapital - se afsnit 4 Introduktion. Målet er, at uanset om man er klimaaktivistisk, klimaskeptiker, indifferent overfor klimaspørgsmålet eller for den sags skyld har andre tilgange, så er der en beskrivelse, som HVIS man nu skulle begynde at se på renovering af sin bolig, vil være i overensstemmelse med den enkeltes opfattelse af hvad der er vigtigt. Hensigten er at inkludere ikke afskære boligejere fra at få mulighed og lyst til at gå videre. Det er hensigten, at de fem forskellige typebeskrivelser der indleder klimapakkekonceptet suppleres af tilsvarende gode historier, hvor familier/personer beskriver deres tilgang til og arbejde med energirenovering. Gerne i form af en kort videodokumentation. 27

29 Motivationstypen guides gennem sit eget specifikke spor igennem hele processen. I den forbindelse er to forhold af betydning:. Sortere i informationer: Hvis den primære motivation er, at brugeren ønsker professionelle til at gennemføre arbejdet, er det kun forstyrrende, hvis der suppleres med information om mulige gørdet-selv løsninger, regler for gør-det-selv etc. 2. I erkendelse af, at ingen boligejer forventeligt er 00% en type, opfodres brugere til at gennemføre analysen ud fra andre tilgange. Det er valgt at arbejde med motivationstyper som indgange frem for boligtyper, som f.eks. elopvarmede huse o.lign. Det skyldes, at opvarmningsform og pris indgår som en parameter i både beregnere og DOSMER. Det er derfor ikke specifikt relevant at fokusere på eksempelvis varmekilder i udgangspunktet, da analyse og løsning under alle omstændigheder vil afdække alternative løsningsmodeller for varmekilder. 28

30 7.2.2 Analyse & løsning Næste skridt i klimapakken er analysen af egen situation. Indtil videre er klimapakkens fokus på bygningers klimaskærm, men da klimaforandringer og forebyggelse heraf ikke er relateret alene til bygninger, men alle menneskelige aktiviteter, er første skridt i analysen af egen situation, at udvælge området der fokuseres på, ud fra nedenstående liste. Hvis klima som ramme skal tages alvorligt, f.eks. i Klimaforening/netværk, skal alle følgende områder inddrages:. Varmeforbrug og bygninger 2. Elforbrug 3. (Vandforbrug) 4. (Vareforbrug) 5. (Transportforbrug) Områder i parentes er ikke dækket af nærværende arbejde med klimapakker. Det er endnu uafklaret, om alle områder skal optræde på hjemmesiden som indgangsporte til analysen, eller om kun de aktive skal fremgå. Årsagen til evt. at lade alle områder optræde, men som passive i fadede udgaver er, at anerkende og fastholde det samlede perspektiv, både for brugere og udviklere af klimapakken. I den indeværende udgave af Klimapakkekonceptet arbejdes der kun i kategori : Varmeforbrug og bygninger. Hver kategori ovenfor har en kort introtekst på siden Introduktion til Klimapakker. Herefter består Analyse og valg af løsning af 3 delelementer. Se skærmbilledet på næste side. Indledende analyse Første element er den indledende analyse, hvor formålet er at afklare, hvor der er potentiale for besparelse. Den indledende analyse består af gennemgang af udvalgte net-beregnere. Se bilag 9.2 Oversigt over beregnere og hjælpeværktøjer. Det er i den forbindelse vigtigt, at den enkelte bruger kan gå direkte videre til valg af løsning. Dette kan være et behov, hvis bruger allerede har viden, f.eks. via deltagelse i Klimaforening eller via netværk/familie, som gør, at den del er afklaret. Det kan også være i en situation, hvor bruger f.eks. er typen, der fokuserer på indeklima, komfort og æstetik, og derfor primært er på jagt efter f.eks. vinduesløsninger, der tilfredsstiller dette behov. Og således ikke har brug for at blive trukket igennem øvelser med beregning af økonomisk og energimæssigt besparelsespotentiale, med deraf følgende risiko for at vedkommende ikke når at handle. 29

31 Detaljeret analyse Andet element i Analyse og valg af løsning er, at boligejeren finder frem til hvad der er relevant at regne videre på. De relevante klimaskærmselementer, beregnede arealer mv. indsættes i DOSMER. Herefter har boligejeren en opgørelse over besparelsespotentialet og overslag over økonomien (fra standardværdikataloger). Valg af løsning Tredje element i Analyse og valg af løsning er at vælge den rigtige energirenoveringsløsning (eller sammensætning heraf). Resultaterne overføres til DOSMER. Nu er man klar til at gå videre med valg af håndværker og indhentelse af tilbud. Beskrivelse af udbyttet af dette trin, links til andre sider, nabohjælp og forum er identisk for de 5 forskellige motivations tilgange Håndværker & tilbud Tredje trin i klimapakken er håndværker og tilbud. Dette trin har til formål at skabe et overblik over hvilke forskellige kvalitetssikringsordninger der findes for håndværksydelser og at boligejeren dermed rustes til at indhente tilbud på de valgte renoveringer. I konceptet indgår ikke krav om valg af håndværkere fra specifikke ordninger, men der anbefales generelt at søge håndværkere med ekspertise inden for energirenovering. Klimapakkekonceptet driver ikke selv nogen funktion med at opbygge referencelister til håndværkere. Ej heller anbefales specifikke håndværkere. Der henvises alene til ordninger, med det formål at skabe større sikkerhed og tryghed for forbrugeren, boligejeren. Fløng Klimaforening henviser til lokale håndværkere, som foreningens medlemmer har benyttet sig af. 30

32 Der informeres om aftalegrundlag, og henvises i dette tilfælde til Standardaftalen AB-Forbruger, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet. Der henvises til forbrugerrådets hjemmeside om forbruger-håndværker aftaler, herunder huskelister, standardkontrakter mm. I gør-det-selv sporet vil denne side eksempelvis også rumme informationer om hvad man selv må lave som gør-det-selv. Når tilbud er indhentet overføres tilbud til dosmer. Herefter kan de økonomiske konsekvenser af energirenoveringsprojektet kvalificeres yderligere. Her får man hjælp, som sikrer, at man har husket det hele i forbindelse med kontakt med håndværkere. Filosofien er, at vi både får bedre energimæssige løsninger, og et samarbejde hvor begge parter er tilfredse, hvis man er fuldt klar over, hvad der skal ske. Og på hvilket grundlag. Så vi henviser til forskellige ordninger og lister, hvor man kan vælge håndværkere fra. Eksempler på ordninger: KSO-ordning for vedvarende energi Varmepumpeordning Håndværksrådets Evalueringscenter Håndværkerlisten hos Center for Energibesparelser (tidligere Elsparefonden) Isoleringsfirmaernes egne autorisationsordninger Oversigten består i en kort beskrivelse af ordningen, af en forklaring af hvem der driver den, samt links/henvisning til ordningen. Afgørende kriterium for de ordninger der listes, er, at de enten er 3

33 kvalitetssikringsordninger eller er oversigter/indgangsporte til håndværkere med speciel ekspertise inden for energirenovering. I lighed med de tidligere trin kan det springes over, hvis det på forhånd er bestemt, hvilke håndværkere der skal give tilbud på arbejdet Finansiering Fjerde trin i opbygning af klimapakken er afklaring af finansieringsmuligheder. Det er klart, at der er meget store individuelle forskelle med hensyn boligejeres finansieringsmuligheder og -behov. Ønsket om energirenovering findes hos ældre boligejere, som har opsparede midler til dækning af udgifter, såvel som hos nybagte og måske i realiteten teknisk insolvente boligejere. Det beskrevne koncept tilbyder ikke finansiering. Der henvises til steder, hvor man kan regne på sin finansiering Der informeres om aktuelle tilskudsordninger Der informeres om særlige finansieringstilbud for energibesparelser På det parallelle niveau i processen kan brugeren i DOSMER indtaste forskellige finansieringstilbud. På dette stadie er boligejeren så langt, at et realistisk bud på både besparelse og omkostninger ved projektet foreligger. I lighed med de tidligere trin kan dette springes over, og finansieringsløsningen skrives direkte ind i DOSMEREN Udførelse & opfølgning Femte og sidste trin i klimapakkekonceptet er udførelse og opfølgning. Det handler først og fremmest om at sikre tryghed og sikkerhed. Formålet med dette delelement er derfor primært at henvise til relevante kilder hvor aftalegrundlag beskrives, og hvor der kan hentes eksempler på kontrakter. 32

34 Det kan f.eks. være information om: Indgåelse af aftaler om udførelse, levering og instruktion Muligheder for serviceaftaler o. lign. Standardkontrakter fra Forbrugerrådet og Erhvervs- og Byggestyrelsen Med det rigtige aftalegrundlag møder boligejeren færre overraskelser i forbindelse med renoveringsprojektet, og bliver dermed mere tilfreds og vil følgende også være en bedre ambassadør for at gennemføre energirenoveringer. I lighed med de tidligere trin kan dette springes over. Det kræver kun et flueben i dosmeren. 7.3 DOSMER Formålet med DOSMOREN er, i kombination med guiden, at give brugeren et redskab til at sortere og opsamle information. DOSMOREN har 5 trin parallelt til guiden. Således indgår både løsningsmuligheder, økonomi og tjekpunkter i DOSMOREN. Den grundlæggende antagelse bag DOSMOREN er, at boligejeren ikke behøver/ønsker ét enkelt svar, men snarere har brug for et tydeligt overblik over tilgængelige muligheder. Antagelsen er, at det ikke skal være enkelt det skal være klart. En parallel: Det er ikke enkelt for forbrugeren/boligejeren at vælge en køkkenløsning, alligevel er det ikke nogen hindring for at gøre det. Køkkener udskiftes i stor stil, på trods af mange valg- og kombinationsmuligheder. Kompleksitet i sig selv er altså ikke problemet, og årsagen til tøven blandt boligejere når det gælder renoveringer og forbedringer. Hvad køkkenentreprenørerne kan, som energiforbedringsentreprenørerne ikke kan, er formentlig bl.a. at skabe klarhed over muligheder og 33

35 konsekvenser. Det er denne klarhed vi gerne vil overføre til energirenoveringen bl.a. ved hjælp af denne dosmer. Derfor opererer dosmeren eksempelvis med forskellige praktiske løsningsmuligheder (professionelle håndværkere, gør-det-selv, samt en kombinationsløsning), men også med flere forskellige måder at anskue finansieringen på (simpel tilbagebetalingstid, forskellige rentesatser, inddragelse af energiprisstigninger, økonomisk tilskud, brutto/netto ydelser) Dosmeren er et enkelt regneark med 3 primære funktioner:. Opsamling og overblik I dosmeren indtastes basale oplysninger om energipris og energiforbrug. På baggrund af resultater af de analyser, der er lavet ved hjælp af de valgte netberegnere, vælges mulige løsningsforslag. Løsningsforslagene, og de tilknyttede energibesparelser, tager udgangspunkt i Videnscenter for Energibesparelser i Bygningers katalog af løsninger. Brugeren skal selv vurdere/måle, hvor store arealer løsningen omfatter (i den udstrækning der er tale om klimaskærmsløsninger). På baggrund af de valgte løsninger gives et førstehåndsoverblik over økonomien i projektet. Det sker ved hjælp af standardpriser. Her kan vælges imellem de forskellige løsningsmodeller, fra professionel til gør-det-selv. Ideen er, at klimaforeningen på sigt aktivt kan bruge dette element til at få et kvalificeret bud på lokalt prisniveau, på baggrund af gennemførte løsninger hos foreningens medlemmer. Herefter kan indhentede tilbud indtastes i dosmeren, og økonomien i projektet kvalificeres yderligere. Brugeren kan ligeledes ændre på finansieringsmuligheder og energiprisstigningstakt for herigennem at nuancere konsekvenserne af de valgte løsninger. 2. Tjekliste I takt med at dosmeren udfyldes vil en markørsøjle skifte fra rød til grøn. Når søjlen er fuldt grøn er klimapakken gennemført hvilket betyder at renoveringsprojektet er klar til at blive igangsat. 3. Dokumentation Dosmeren er desuden tænkt som dokumentation f.eks. i forhold til bank, hvormed boligejer kan dokumentere energibesparelser, og hermed bruge dette i en forhandlingssituation i forbindelse med optagning af lån. 34

36 8 Afprøvning af klimapakkekonceptet Klimapakkekonceptet er afprøvet ved at en boligejer i Fløng med en 70 er bolig har anvendt metodikken og værktøjet. Den beregnede økonomiske og energimæssige besparelse er reelt opnået. Det viser, at beregningsværktøjet i DOSMER er retvisende og også mere korrekt end de anvendte hurtigberegnere. Se den nærmere gennemgang af afprøvningen i afsnit 8.. Efter gennemgangen af eksemplet fra Fløng, følger afsnit 8.2 med Resultater fra Amager. 8. Afprøvning af klimapakkekonceptet i 70 er bolig i Fløng Klimapakkekonceptet er afprøvet ved retrospektivt at anvende metodikken i guiden og DOSMEREN, til at se på et antal gennemførte energirenoveringsopgaver, i en konkret 70 er bolig i Fløng. Boligen er beliggende Bøgevang 25, 2640 Hedehusene Gennemførte energirenoveringstiltag For- og bagdør blev energirenoveret i Tidligere var der monteret -lags glas og dørene var ikke tætte i samlingerne. Det har de været siden 2006, hvilket har medført øget komfort i form af et langt mindre kuldeindfald. 2. Loftet blev efterisoleret med papiruld i maj Isoleringstykkelsen blev øget fra 50 til 400 mm. Samtidig blev der lagt et nyt lag plader og monteret et godt lys på loftet, som anvendes til pulterrum. 3. Resterende ruder og vinduer i boligen blev udskiftet til lavenergiruder/vinduer i Tilskud fra renoveringspuljen holdt omkostningerne nede. Forklaringerne i gennemgangen af afprøvningen (i form af trin 5 nedenfor) er bygget op, som var de ovenfor nævnte energi-renoveringer sket i den rigtige tidsmæssige rækkefølge altså, at boligejeren ikke har gennemført de nævnte tiltag endnu, men skal til at i gang med at finde ud af, hvad der kunne være relevant at gå videre med. Trin Motivering -> Trin 2. Indledende analyse Boligejeren motiveres, af at kunne spare penge, men også klimaansvar vægtes højt af denne boligejer. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser i øvrigt også, at hovedparten af Fløng-borgerne vægter det at kunne spare penge højere end alle andre motivationsfaktorer. Spare penge Klimapakkeguiden leder nu spare penge -boligejeren frem til i første omgang energiberegneren Husetsweb, som via få oplysninger laver en energihandlingsplan for huset. Den indledende analyse er i gang. Det er kun nødvendigt at have den seneste varme- og elregning klar. (Se skærmbillede af Husetsweb på næste side) Energihandlingsplanen for Bøgevang 25 findes her. 35

37 Anbefalingerne fra energihandlingsplanen er, at det kan være relevant at skifte yderdørene og efterisolere loftet. Ved at gøre dette, vil boligejeren kunne spare kwh/år (svarende til 23% af varmeforbruget). Rapporten indikerer, at det kræver en investering på omkring kr. Motivationen for at spare 23% omkostningerne til varme var stor, men umiddelbart var boligejeren i tvivl om det nu kunne betale sig med en så stor anslået investering. Klimaansvar Inden boligejeren går videre til at undersøge besparelsen og investeringsbehovet nærmere, afprøves klimapakkeguidens anbefaling for klimaansvar -boligejeren. Her ledes klimaansvar -boligejeren, frem til et andet værktøj til at gennemføre en indledende analyse, nemlig Rockwools produkt TilstandsTjek. Forsiden af TilstandsTjek ses nedenfor. For at anvende dette værktøj kræves kun, at man kender sin egen adresse. Det vil sige, at værktøjet er afhængigt af, at oplysningerne i BBR-registeret er korrekte. Det er dog efterfølgende muligt at tilpasse boligen. I dette eksempel med Bøgevang 25, var det ikke nødvendigt at ændre i forudsætningerne. 36

38 Resultaterne af TilstandsTjek for Bøgevang 25 findes her Anbefalingerne fra Tilstandstjek indikerer, at boligejeren ved at efterisolere loftet og ydervæggene samt skifte døre og vinduer ville kunne opnå en besparelse på 4.00 kr./år svarende til en reduktion på 30% af varmeregningen. Der blev ikke anvist et forventet investeringsbehov. Motivationen var nu større end før ikke bare 23%, men måske en 30% besparelse skulle kunne være opnåelig. Trin 2.2 Detaljeret analyse Boligejeren vælger at gå videre med den detaljerede analyse og har allerede nu besluttet at opgaven skal afgrænses. Boligejeren ønsker ikke at gå videre med muligheden for at efterisolere ydervæggene. Det er han ikke klar til endnu. Der mangler input fra andre og ikke mindst er han ikke stødt på eksempler der overbeviser ham om fordelene og ulemperne. I den detaljerede analyse undersøger boligejeren derfor følgende tiltag nærmere:. Udskiftning af 2 m2 enkeltlagsruder m. energiruder i for- og bagdør i stedet for at sætte helt nye dørpartier i de eksisterende er i god stand ('udskiftning af termoruder') 2. Udskiftning af 2 m2 termoruder med energiruder ('udskiftning af termoruder') 3. Udskiftning af 6 m2 vinduer m. termoruder med vinduer med energiglas ('udskiftning af vinduer') 4. Efterisolering af 45 m2 loft fra 50 mm til 400 mm ('efterisolering af loft') Før der kan laves en beregning af besparelsespotentialet og findes et overslag over omkostningerne, skal der laves en opmåling af arealer for de enkelte klimaskærms-elementer (døre, vinduer, ruder, loft). Desuden er det nødvendigt, at kende det aktuelle energiforbrug og prisen for energi - i dette tilfælde naturgas. Gasforbruget var i 2008/ Nm3 svarende til kwh. Prisen var i 2008/2009 8,25 kr./nm3 svarende til 0,75 kr./kwh. Før DOSMER kan udfyldes, er det nødvendigt at finde frem til besparelsen pr. m2 for de enkelte tiltag. Det allerbedste bud på dette findes i de relevante energirenoveringsløsninger*. Øverst i hver energirenoveringsløsning findes en tabel, som angiver energibesparelsen ved at erstatte en type komponent med en anden. Tallet som findes, er udtrykt i form af en energibesparelse pr. m2 komponent, f.eks. ruder. Når oplysningerne er indtastet, ser DOSMER sådan ud: 37

39 *Videnscenter for energibesparelser i bygninger udvikler energiløsninger, der enkelt og uvildigt forklarer, hvilket niveau Videnscentret anbefaler for de enkelte bygningsdele og komponenter for at opnå et hensigtsmæssigt energispareniveau. Videnscentret anviser også, hvordan energirenoveringsarbejde udføres korrekt. Energibesparelsen Men hvad er besparelsen? DOSMER beregner besparelsen ud fra de oplysninger boligejeren indtaster. I dette tilfælde viser beregningen, at boligejeren sparer 8% ved at gennemføre tiltagene. 8% er mindre end de indledende beregnere indikerede, men det var også færre opgaver. Til gengæld er energibesparelsen nu opgjort efter en anerkendt og præcis målestok. Prisoverslag (via standardpriser i DOSMER) Næste hurdle er at vurdere om det faktisk er værd at gå videre med. DOSMER indeholder standardpriser for forskellige ydelser. Dette punkt er slet ikke fuldt udbygget, men indeholder erfaringstal for de 6 typer energiløsninger der fremgår af DOSMER skærmbilledet ovenfor vel at mærke opdelt på om der vælges. håndværkerløsning, 2. medbyg eller 3. gør-det-selv. I dette tilfælde vælges håndværkerløsning. Prisoverslaget via DOSMER lyder på kr. og en simpel tilbagebetalingstid på 20 år. Se resultatet nedenfor. 38

40 Trin 2.3 Valg af løsning Umiddelbart er det jo en lang tilbagebetalingstid, men flere forhold gjorde, at opgaverne var interessante at gå videre med:. Generende træk fra døre med enkeltlags-glas 2. En del af termoruderne i boligen var punkterede og ønsket om at prioritere klimaet tæller for boligejeren 3. Terrassedøren bandt i karmen. Vinduet i stuen bandt og var mør i bundstykket efter mange år med vandpåvirkning fra slagregn. Soveværelset trængte til nyt vindue alle vinduer trængte til farveskift 4. Loftrum var svært at udnytte. Isoleringen lå dårligt og gangbroen var smal og usikker. Lyset på loftet var ikke godt. Derfor var det hensigtsmæssigt at efterisolere før montering af nye loftsplader og montering af ekstra belysning. En simpel tilbagebetalingstid på 20 år er en ting, men den praktiske holdbarhed på komponenterne er 30 år og under alle omstændigheder ville de nuværende komponenter ikke kunne have holdt endnu 20 år. Så alt i alt er opgaverne måske blot blevet fremskyndet nogle år. Trin 3 Håndværker og tilbud Nu er boligejeren klar til at indhente tilbud på opgaven. I dette tilfælde indhentede boligejeren kun tilbud. Klimaforeningen havde på tidspunktet hvor boligejeren gennemførte arbejdet IKKE en håndværkerliste med angivelse af medlemmernes vurdering af de lokale håndværksmestre det har den nu. Det ville have gjort det lettere at finde frem til flere forskellige gode håndværkere/leverandører. Processen med at udvælge de rigtige produkter og søge viden om hvad der bør vælges er omfattende og er beskrevet nærmere i klimapakkeguiden. Et vigtigt element her er snakken over hækken, som i Fløng er sat mere i system i form af Klimaforeningen, som arrangerer åben hus-arrangementer og koordinerer indhentning af tilbud. Skridtet med at gå til reelt at kontakte en håndværker og indhente tilbud er ofte meget tidskrævende og/eller strækker sig over lang tid. Fra januar 200 er det naturligt at etablere kontakt via håndværkerlisten, som Fløng Klimaforening har lavet til medlemmer og andre som ønsker kendskab til hvem der har løst lignende opgaver for naboen. Det anbefales klart, at indhente mere end tilbud og altid med henvisning til energirenoveringsløsningernes minimumskrav til produktvalg og udførelse. Priserne fra de indhentede tilbud fremgår nedenfor: 39

41 Det så umiddelbart ikke lovende ud for boligejeren. I dette tilfælde var det dog muligt for boligejeren at få tilskud fra energirenoveringspuljen, som Fløng Klimaforening havde sat i system. Dog var der ikke tid til at indhente alternative tilbud. Efter indregning af tilskuddet ser regnestykket således ud: så det ser ud til at tilskuddet gik til håndværkerne frem for til boligejeren. Boligejeren ønsker (ønskede) at gå videre med opgaven og skal nu undersøge finansieringsmulighederne inden opgaverne eventuelt sættes i gang. Klimapakke-guiden og særligt DOSMER hjælper her med at se på det med nye øjne. Trin 4 Finansiering Boligejeren kan via klimapakkeguidens trin 4 Finansiering undersøge, relevante muligheder for at finansiere energirenoveringsopgaverne. I dette tilfælde har boligejeren pengene selv, men vil genre have hjælp til at klarlægge hvordan pengene er givet ud i forhold til at lade dem stå i banken. I DOSMER lægges op til at lånevilkår og forudsætninger for finansiering tastes ind Se skærmbilledet fra boligejerens DOSMER nedenfor. 40

42 For at kunne lægge op til et lidt mere nuanceret billede af om energirenoveringsopgaven kan betale sig indarbejdes en vurdering af Energiprisens årlige stigning. DOSMER giver mulighed for at vælge hvad man som boligejer tror, er realistisk. DOSMER illustrer på 3 forskellige måder de økonomiske konsekvenser ved at gennemføre opgaverne. Se skærmbilledet nedenfor:. Økonomisk tilskud En simpel tilbagebetalingstid på 20 år. Det lyder jo af meget, men hvis man i stedet udtrykker hvor stort det økonomiske tilskud fra den opnåede energibesparelser er, så giver det et helt andet billede. Tilskud på 8% det første år for at gennemføre energirenoveringerne. Det får jo tilskuddet fra energirenoveringspuljen til at blegne. Men faktum er, at når energibesparelsen sættes i forhold til omkostningerne ved at gennemføre opgaven, så svarer det til at boligejeren får et økonomisk tilskud på 8%. Det er jo ikke så tosset med en tilskudsprocent på mere end Netto omkostninger pr. måned En anden måde at se på finansieringsomkostningerne fremgår af punkt 2 i DOSMER udtrykt som nettoomkostninger pr. måned. Det fremgår at det koster 48 kr. pr. måned det første år at slippe for at male vinduer og få træk fra for- og bagdør og reducere energiforbruget og CO2-udledningen. 4

43 3. Udvikling af restgæld Den tredje mulighed er, at se på hvordan restgælden udvikler sig når energiprisstigningen hhv. indregnes og ikke indregnes i oversigten over restgæld. Som det fremgår af grafen ovenfor, vil energirenoveringsopgaverne, under antagelse af, at energipriserne stiger i gennemsnit med 3% om året de kommende år, give økonomisk overskud allerede efter 4-5 år i stedet for 20 år. DOSMER og guide hjælper således med at se mere nuanceret på om det kan betale sig at gå videre med energirenoveringsopgaven. Trin 5 Udførelse & opfølgning Nu er boligejeren klar til at gå i gang. Men her er det vigtigt at følge anvisningerne i klimapakkeguiden mht. aftalegrundlaget og kontrakt mm. Boligejeren, i det konkrete tilfælde, indgik skriftlig aftale på baggrund af tilbud fra energirenoveringspuljen, men ikke på baggrund af Forbrugerrådets standardaftale og ikke med henvisning til krav for energimæssig standard på produkterne dog lå disse krav direkte i kravene fra energirenoveringspuljen. Den reelle besparelse holder det vand? Men hvad er besparelsen så reelt? DOSMER beregnede besparelsen på baggrund af data fra energirenoveringsløsningerne fra Videnscenter for energibesparelser i bygninger. I dette tilfælde viste beregningerne, at boligejeren sparer 8% ved at gennemføre tiltagene. Men hvad er den reelle besparelse over det seneste år? Da de sidste ruder/vinduer først blev monteret i september 2009, er der kun en kort periode at se virkningen over for de sidste tiltag. Men varmeåret 2007/08 sammenholdt med varmeåret 2008/09 indikerer at varmebesparelsen er mindst 5%. Det viser, at forudsætningerne og realiteterne passer godt sammen og det var målet med opgaven at kunne føle sig tryg ved at gennemføre energirenoveringen og at det nu er lettere og mere sikkert at vælge den rette håndværker. 8.2 Resultater fra Amager Gennemførelse af energi-renoveringer i GF Øresund inden årsskiftet har været vanskeligt, idet husgennemgangene primært er blevet udført i oktober til december 2009 grundet hensyn til udetemperaturen. Der er i stedet lagt vægt på at formidle de få energi-renoveringer som er blevet foretaget i to af villaerne ved hjælp af produktionen af filmen THINK GLOBAL ACT LOCAL En aktiv beboergruppe på Amager. Begge boligejere Karl og Ditte optræder i filmen og fortæller her om deres motivation for at indgå i den lokale klimagruppe og om de konkrete energi-renoveringer, som de har fået foretaget i deres boliger. Karl fik i sit hus blæst en ny gang papiruld ind i hulmuren, mens Ditte fik monteret forsatsruder med energiglas i sit hus. Begge tiltag bliver ofte gentaget i rapporterne fra husgennemgangene fra Hans Dollerup, hvorfor de vil være vigtige som løftestang for yderligere energi-renoveringer i grundejerforeningen. Ud over disse to energi-tiltag er følgende tiltag gengangere i husgennemgangene: Tætningslister ved døre og vinduer, efterisolering bag radiatorer, træk under fodpaneler, efterisolering af etageadskillelser og 42

44 loft/skunk, ved udskiftning af taget, skal dette efterisoleres, efterisolering af rør og A-mærkede pumpe til fjernvarmeanlægget og generelt gennemgang af fjernvarme-anlægget. Allerede i august måned blev det besluttet at producere en dokumentarfilm om projektet i grundejerforeningen for at anspore andre til at lave lignende projekter samt at promovere klimagruppen over for fonde. Fra filmen får man også et indtryk af hvad man som boligejer kan få ud af en husgennemgang. Filmen kan ses via dette link Filmen er blevet vist i forskellige fora, bl.a. til Klimaforum under klimatopmødet i december 2009, men også for Amager Øst Lokaludvalg og forskellige borgermøder. Den forventes også vist ved generalforsamlingerne i grundejerforeningerne i løbet af foråret. Filmen har således været en satsning i forhold til at nå husejerne på anden vis end de mere traditionelle medier. Processerne er sat i gang på Amager, men resultaterne er endnu ikke høstet. 43

45 Bilag til hovedrapport Klimapakker til energirenovering af 60 er og 70 er boliger samt udarbejdelse af plan for etablering af et landsdækkende markedsføringsnetværk - med afsæt i 950 boliger i Fløng Bilag til hovedrapporten 6. april 200

46 Bilag til hovedrapport Bilag 9. Spørgeskemaundersøgelse () Hvem har besvaret spørgeskemaet? (2) Hvad er omfanget og typen af de gennemførte energiforbedringer? (3) Hvad er kendskabsniveauet til Fløng Klimaforening? Resultater (telefoninterview) fra de 20 gennemførte energigennemgange Oversigt over beregnere og hjælpeværktøjer Fløng Klimaforening alias (site-map) Udkast til pressemeddelelse fra klimapakkeprojektet Pressekontakt

47 Bilag til hovedrapport 9. Spørgeskemaundersøgelse I november 2009 opfordrede Fløng Klimaforening, via hjemmeside og omdeling af foldere alle boligejere i Fløng, til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålene blev inddelt i 3 kategorier: Indledende spørgsmål om boligejeren og dennes husstand Spørgsmål for at afklare hvilke energiforbedringer der måtte være gennemført af boligejeren Spørgsmål for at give boligejeren mulighed for at tilkendegive kendskabsniveauet til Fløng Klimaforening. I det følgende er besvarelserne gennemgået i detaljer med besvarelse af følgende spørgsmål:. Hvem har besvaret spørgeskemaet?. Hvordan er besvarelsen indkommet?.2 Medlem eller ikke medlem af Fløng Klimaforening.3 Antal besvarelser pr. vej.4 Hvornår er boligen opført?.5 Hvor mange m2 råder en person over pr. bolig?.6 Hvornår er boligen overtaget af nuværende ejere? 2. Hvad er omfanget og typen af de gennemførte energiforbedringer? 2. Hvornår er der senest gennemført energiforbedringer i boligen? 2.2 Hvornår er der i øvrigt gennemført energiforbedringer af boligen? 2.3 Hvilke typer forbedringer er gennemført i 2009? 2.3. Varmeforsyning, f.eks. skift fra elvarme til naturgas Nye vinduer/ruder Efterisolering, f.eks. hulmursisolering eller efterisolering af loftet, og 2.4 Overvejer du yderligere forbedringer som vil reducere energiforbruget? 2.4. Varmeforsyning, f.eks. skift fra elvarme til naturgas Nye vinduer/ruder Efterisolering af loftet Efterisolering af vægge Hvad motiverer til at gennemføre yderligere forbedringer 2.5 Vurdering af tilfredsheden med udførelsen af opgaver 2.6 Vurdering af om forbedringen kan mærkes allerede nu 3. Hvad er kendskabsniveauet til Fløng Klimaforening? 3. Kender du Fløng Klimaforening? 3.2 Hvilke arrangementer/gå-hjemmøder foreslår du? 3

48 Bilag til hovedrapport 9.. () Hvem har besvaret spørgeskemaet? I alt er der indhentet 84 besvarelser i et område med ca. 950 boliger, svarende til en stikprøve på 8-0 % af det samlede antal boligejere i Fløng. I det følgende ses på hvem der har besvaret spørgeskemaet.. Hvordan er besvarelsen indkommet Kategori Medlemmer Total Besvarelse selv Ikke medlem af FK 4 Medlem af FK 0 Besvarelse selv Total 4 Energigennemgang Ikke medlem af FK Medlem af FK 9 Energigennemgang Total 20 Opringning Ikke medlem af FK 45 Medlem af FK 5 Opringning Total 50 Hovedtotal 84 Tabel 6.: Antal besvarelser opdelt efter hvordan besvarelsen er indkommet 4 boligejere har valgt at besvare spørgeskemaet selv 0 af de 4 var medlemmer af Fløng Klimaforening 20 boligejere, som fik gennemført en energigennemgang blev kontaktet direkte for at løbe besvarelsen igennem 50 boligejere, blev kontaktet direkte per telefon..2 Medlem eller ikke medlem af Fløng Klimaforening Antal af Kategori Medlemmer Kategori Total Ikke medlem af FK Besvarelse selv 4 Energigennemgang Opringning 45 Ikke medlem af FK Total 50 Medlem af FK Besvarelse selv 0 Energigennemgang 9 Opringning 5 Medlem af FK Total 34 Hovedtotal 84 Tabel 6.2: Antal besvarelser opdelt på hvordan oplysningerne er indhentet 50 besvarelser er fra IKKE medlemmer (60%). 4 har svaret selv. Hovedparten er indhentet via opringning 34 besvarelser er fra medlemmer af Fløng Klimaforening (40%). 0 har svaret selv. Hovedparten er indhentet via opringning i forbindelse med opfølgning på energigennemgangen 4

49 Askevang 5 Bauneåse 3 Bavneåse Bilag til hovedrapport Birkevan 2 Bredekær Bøgevang 7 Fagerbo Fløng by.3 Antal besvarelser pr. Vej Fløngvæn 2 Fyrrevan 6 Antal af Vej Hovmarke 3 Vej Total Jasminve Akacieve 4 Kirkebak Askevang 5 Kuglens Bauneåse 3 Liguster 3 Bavneåse Magnolia 4 Møllevej 3 Birkevan 2 Månebakk 5 Bredekær Nørrekær 3 Bøgevang 7 Snebærve 4 Fagerbo Spiræave 4 Fløng by Stjerned Fløngvæn 2 Svinget Fyrrevan 6 Sydstjer 4 Hovmarke 3 Tårnkær Jasminve Ved Gade Kirkebak Vesterle Kuglens Hovedtotal 84 Liguster 3 Magnolia Af tabellen 4 ses, at der er en god spredning på hvor i Fløng besvarelserne er indhentet. Møllevej 3 De 84 besvarelser er indhentet på 28 forskellige veje i Fløng hvilket svarer til 3 besvarelser pr. vej i Månebakk 5 Nørrekær gennemsnit. 3 Snebærve 4 Spiræave 4.4 Stjerned Hvornår er boligen opført? Svinget Antal Sydstjer af Vej 4 Opført Tårnkær Total. Ved Før Gade Vesterle Hovedtotal Hovedtotal (30+40) af de 84 besvarelser stammer fra 60 er og 70 er boliger, som er målgruppen for klimapakke-projektet. Fordelingen af besvarelser passer overens med fordelingen af alderen af boliger i Fløng..5 Hvor mange m2 råder en person over pr. bolig? Antal af Vej m2/pers Total. Mindre end 50 m2/person Mellem 50 og 00 m2/person Mellem 00 og 200 m2/person 2 4. Mere end 200 m2/person Hovedtotal 84 35% af boligejerne har mindre end 50 m2 boligareal per person 50% af boligejerne råder over mellem 50 og 00 m2 boligareal per person. De resterende 5% af boligejerne har mere end 00 m2 per person. 5

50 Bilag til hovedrapport.6 Hvornår er boligen overtaget af nuværende ejer? Antal af Vej Overtagelse Total Hovedtotal 84 43% af boligejerne har købt deres bolig efter % af boligejerne har købt deres bolig efter 980 Mellem 5 og 36% af boligejerne har været ejere af boligen siden opførelsen i 60 erne eller 70 erne 9..2 (2) Hvad er omfanget og typen af de gennemførte energiforbedringer? I det følgende ses på omfanget af de gennemførte energiforbedringer, på typen af dem samt på hvornår de er gennemført. 2. Hvornår er der senest gennemført energiforbedringer af boligen? I tabellen nedenfor fremgår hvornår der senest er gennemført energirenoveringstiltag i boligen i forhold til overtagelsestidspunktet. Antal af Vej Overtagelse Energiforbedringer Total Senest i Senest i Senest i Total Nej 2. Senest i Senest i Senest i Total Nej 2. Senest i Senest i Senest i Total Nej 6 3. Senest i Senest i Total 36 Hovedtotal 84 Tabel med angivelse af overtagelsestidspunkt og tilhørende oplysning om seneste årstal for energirenovering. 90% af boligejerne har gennemført et eller flere tiltag for at reducere energiforbruget i den tid de har haft boligen, svarende til at kun 8 svarer, at de ikke har gennemført noget Boligejerne der har overtaget boligen i perioden har været særligt flittige til at gennemføre energiforbedringer. Det skyldes formodentlig, at boligerne på overtagelsestidspunktet alle var år. 6

51 Bilag til hovedrapport 2.2 Hvornår er der i øvrigt gennemført energiforbedringer af boligen? I tabellen nedenfor fremgår hvornår der er gennemført energirenoveringstiltag i boligen. Antal af Vej Energiforbedringer Energiforbedringer af boligerne Total 0. Nej Nej 8 0. Nej Total 8. Senest i 990 før Senest i 990 Total 3 2. Senest i Senest i 999 Total 6 3. Senest i , , før Senest i 2008 Total Senest i , , , , , før , før Senest i 2009 Total 27 Hovedtotal 84 Tabel med angivelse af antallet af boliger hvor der er gennemført energirenovering, opdelt efter hvornår det senest har fundet sted. 8 har ikke gennemført energiforbedringer i den tid de har boet i deres hus. De 6 har overtaget boligen mellem 990 og angiver at de til og med 2008 har gennemført energiforbedringer. 27 angiver at de senest i 2009 har gennemført energirenoveringer. Det vidner om en rigtig stor aktivitet i En aktivitet som er rigtig meget større end boligejerne angiver at have haft de foregående år. På et år i 2009 har mere end 30% af boligejerne gennemført en eller anden form for energirenovering. Hvad der har været deres motivation kan der ud fra denne undersøgelse ikke entydigt svares på, men som første prioritet angiver de fleste at det at spare penge er det vigtigste det skal kunne betale sig økonomisk. Der har i løbet af 2009 været stor fokus på at gøre brug af renoveringspuljen, hvilket Fløng Klimaforening også målrettet har hjulpet med at sætte i system i Fløng. Om dette har bevirket en relativ større reel gennemførelse af energibesparelser i Fløng er desværre svært at konkludere. En anden årsag er, at der trods alt er 20 boligejere, der har fået gennemført en energigennemgang og dermed har fået en plan for hvad de med fordel ville kunne forbedre rent energimæssigt. 7

52 Bilag til hovedrapport Der er ikke indhentet oplysninger om energiforbrug for de pågældende boliger fra 2009 og de foregående år. Det er derfor ikke muligt via energiforbrugsdata at sammenligne data med tidligere års energiforbrug i Fløng eller i forhold til andre boligområder i Danmark. Statens Byggeforskningsinstitut og Videnscenter for Energibesparelser i bygninger m.fl. er forespurgt om der findes landsdækkende data indsamlet for 2009 og tidligere år med henblik på at afklare omfanget af gennemført energirenoveringsarbejde i på dette område. Det er der så vidt vides ikke gennemført. Som alternativ ville det have været relevant at lave et udtræk fra Danmarks Statistik på solgte mængder isoleringsmateriale og vinduer/ruder, som et mål for aktiviteten. Men det har ikke været muligt inden for rammerne af projektet. I Høje-Taastrup Kommunes CO2-opgørelse for 2009, som udarbejdes i løbet af foråret 200, vil det blive forsøgt at opgøre energiforbrugene med en større detaljeringsgrad end tidligere og på den måde arbejde for at udarbejde et energiforbrugskort på bydels- og gadeniveau med kobling til BBR-data. På den måde vil der kunne laves en mere nøjagtig opgørelse over udviklingen i energiforbruget. 2.3 Hvilke typer energiforbedringer er der gennemført i 2009? 27 af de 84 kontaktede boligejere angiver, som beskrevet i tabellen ovenfor, at have gennemført energiforbedringer i Boligejere der har gennemført energiforbedringer i 2009 har i gennem årene gennemført flere typer af forbedringer. Forbedringerne er opdelt i 4 typer af energiforbedringer (antal forbedringer i 2009 er angivet i () nedenfor): 2.3. Varmeforsyning, f.eks. skift fra elvarme til naturgas (6) Nye vinduer/ruder (24) Efterisolering, f.eks. hulmursisolering eller efterisolering af loftet (8) Øvrige typer af energiforbedringer (ikke medtaget i denne gennemgang) De 27 boligejere angiver at have gennemført en eller flere typer store som små energiforbedringer af deres bolig frem til nu og seneste forbedring har fundet sted i De energiforbedringer boligejerne har fået udført gennemgås nu per type. 8

53 Bilag til hovedrapport 2.3. Forbedringer af varmeforsyning i 2009 Energiforbedringer 4. Senest i Varmeforsyning 2. Vinduer/ruder (Alle) 3. Efterisolering (Alle) 4. Øvrigt (Alle) Antal af Beskriv hvad du har fået gennemført inden for det seneste år Opført Beskriv hvad du har fået gennemført inden for det seneste år Total. Før 960 alt undtagen stråtaget er udskiftet. Lavede bindingsværk igen. Lavede sund konstruktion. isolering opfyklsdtre br 98 kravene. Fokus på æstetikken. 25 ruder skiftet i Gulvvarme etableret sammen med klimaskærmen. 240 mm isolering. 20 mm randisolerin naturgas i starten af 2009 nye vinduer dec (i gang ) Nye vinduer, isolering af nogle af væggene, nyt gasfyr og hoveddør Nye vinduer,nye hoved døre, 300 mm rockwool på loftet, nyt gasfyr Vailant. Sparepære A overalt gas 2009 fra elvarme Nye vinduer og efterisolering af loft. Reparation af gasfyr. Hovedtotal 6 Tabel med angivelse af gennemførte forbedringer af forsyningen i af de 27 boligejere som angiver at have gennemført energiforbedringer i 2009, har i 2009 skiftet fra at opvarme boligen med el til nu at opvarme den med naturgas, en enkelt har fået repareret gasfyret. Under antagelse af at stikprøven er repræsentativ for Fløng betyder det at 6 ud af 84 (7%) har skiftet kedel i Fløng i Det svarer til at omkring 50 boligejere har fået ny naturgaskedel i 2009 i Fløng. Ved skift fra ældre til ny naturgaskedel øges virkningsgraden med mindst 0%. For hver kedel der er optimeret anslås det at der er sparet ca. 50 Nm3 naturgas (650 kwh), hvilket svarer til en CO2-reduktion pr. bolig på 0,3 ton CO2 i 2009 CO2-reduktionen er samlet set i Fløng derfor anslået til 85 tons CO2 i 2009 Det svarer til en CO2-reduktion i Fløng i 2009 på ca. 0,5% i forhold til 2008 (ca indbyggere) 9

54 Bilag til hovedrapport Nye vinduer/ruder i 2009 Energiforbedringer 4. Senest i Varmeforsyning (Alle) 2. Vinduer/ruder 3. Efterisolering (Alle) 4. Øvrigt (Alle) Antal af Beskriv hvad du har fået gennemført inden for det seneste år Opført Beskriv hvad du har fået gennemført inden for det seneste år Total. Før 960 alt undtagen stråtaget er udskiftet. Lavede bindingsværk igen. Lavede sund konstruktion. isolering opfyklsdtre br 98 kravene. Fokus på æstetikken. 25 ruder skiftet i Gulvvarme etableret sammen med klimaskærmen. 240 mm isolering. 20 mm randisolerin nye vinduer og havedør Tilbygning (. sal) - isoleret efter lovmæssige krav. Energivinduer De bedste energivinduer. Har fået tilskud. Tidligere - Ekstra tag. Har to tage på. Har stadig fladt tag. naturgas i starten af 2009 nye vinduer dec (i gang ) Ny gaskedel 2002.Efterisolet loft til 300mm år nye termovinduer energiglas samt i nyt tag i 2009 nye ruder isat 2009 varmepumpe - luft til luft 2004 hulmursisoleret 2009 ekstra isolering på loft - selv lagt Nye vinduer, isolering af nogle af væggene, nyt gasfyr og hoveddør Nye vinduer,nye hoved døre, 300 mm rockwool på loftet, nyt gasfyr Vailant. Sparepære A overalt. skiftet til 3-lags glas 965 skiftede til energiglas mm rockwool på loftet i 2003 kælderdør skiftet 2009 kældervinduer udskiftet 2003 Udskiftet alle ruder til klimaruder, anskaffet varmeluftpumpe Tabel (del /2) med angivelse af. hvem sal isoleret der har med fået 250 nye vinduer/ruder mm rockwool - 50 mm før (2009 lavenergiruder på. sal (i forbindelse med udbygning) Gas i stedet for elvarme (2008) 2 hele døre, 2 vinduer og ruder for resten. 2 x toiletter til lavskyl (2009) 8 vinduer skiftet ( ). 2 efter. (2009) Har skiftet til Energiruder, Energigasfyr Har også skiftet alle hårde/hvidevarer til energivenlige. Har ved at tilbygge mindre, meget godt isoleret værksted op mod kold nordvendt væg - fået en ekstra sidegevinst mht. varme i stue. Efterisolering af loft med 90mm, oprindeligt 00, nu ialt 290mm. Udskiftning af vinduer og døre(fra Outrup) udført af Kildebrønde Mølle. Ét vindue udskiftet Nye vinduer og efterisolering af loft. På loftet er der nu 300 mm. 0 Før kun 00 mm. Terressedør, alle ruder/vinduer skiftet til lavenergi, loft isoleret m. papiruld udskiftet til lavinergi-ruder

55 naturgas i starten af 2009 nye vinduer dec (i gang ) Ny gaskedel 2002.Efterisolet loft til 300mm år Bilag til hovedrapport 2008 nye termovinduer energiglas samt i nyt tag i 2009 nye ruder isat 2009 varmepumpe - luft til luft 2004 hulmursisoleret 2009 (Tabellen er fortsat fra forrige ekstra side) isolering på loft - selv lagt Energiforbedringer 4. Nye Senest vinduer, i 2009 isolering af nogle af væggene, nyt gasfyr og hoveddør Nye vinduer,nye hoved døre, 300 mm rockwool på loftet, nyt gasfyr. Varmeforsyning (Alle) Vailant. 2. Vinduer/ruder Sparepære A overalt. 3. Efterisolering (Alle) skiftet til 3-lags glas Øvrigt (Alle) skiftede til energiglas mm rockwool på loftet i 2003 Antal af Beskriv hvad du har kælderdør skiftet 2009 fået gennemført inden for det kældervinduer udskiftet 2003 seneste år Opført Beskriv hvad du har fået gennemført inden for det seneste år Total Udskiftet alle ruder til klimaruder, anskaffet varmeluftpumpe. Før 960 alt undtagen stråtaget er udskiftet. Lavede bindingsværk igen. Lavede sal isoleret med 250 mm rockwool - 50 mm før (2009 sund konstruktion. isolering opfyklsdtre br 98 kravene. Fokus på lavenergiruder på. sal (i forbindelse med udbygning) æstetikken. Gas i stedet for elvarme (2008) 25 ruder skiftet i hele døre, 2 vinduer og ruder for resten. Gulvvarme etableret sammen med klimaskærmen. 240 mm isolering. 20 mm 2 x toiletter randisolerin til lavskyl (2009) nye 8 vinduer vinduer skiftet og havedør ( ). 2 efter. (2009) Har skiftet - Tilbygning til Energiruder, (. sal) - isoleret efter lovmæssige krav. Energivinduer Energigasfyr 2009 Har også - De skiftet bedste alle energivinduer. hårde/hvidevarer Har fået til energivenlige. tilskud. Tidligere - Ekstra tag. Har to tage på. Har stadig fladt tag. naturgas Har ved at i starten tilbygge af mindre, 2009 meget godt isoleret værksted op mod kold nye nordvendt vinduer væg dec. - fået 2009 en (i ekstra gang ) sidegevinst mht. varme i stue. Ny Efterisolering gaskedel 2002.Efterisolet af loft med 90mm, loft til oprindeligt 300mm år 00, nu ialt 290mm Udskiftning nye termovinduer af vinduer og energiglas døre(fra Outrup) samt i udført af Kildebrønde Mølle. nyt Ét vindue tag i 2009 udskiftet nye Nye ruder vinduer isat og 2009 efterisolering af loft. varmepumpe På loftet er der - luft nu 300 til luft mm Før kun 00 mm. hulmursisoleret Terressedør, alle 2009 ruder/vinduer skiftet til lavenergi, loft isoleret m. papiruld ekstra isolering på loft - selv lagt Nye udskiftet vinduer, til lavinergi-ruder isolering af nogle af væggene, nyt gasfyr og hoveddør Nye udskiftet vinduer,nye til lavenergi-havestuedør hoved døre, 300 mm rockwool på loftet, nyt gasfyr Vailant. efterisoleret med stenuld Sparepære udskiftning af A døre overalt. og vinduer 2004 skiftet 200 mm til 3-lags ekstra glas rockwool skiftede ekstra isolering til energiglas under gulvene 50 mm løbende 300 lavskyl mm over rockwool det hele på loftet i 2003 kælderdør udskiftning skiftet af ruder 2009 hele vejen rundt kældervinduer Vinduer døre efterisolering udskiftet 2003 af træ have parti Nye vinduer og efterisolering af loft. Reparation af gasfyr. Hovedtotal Udskiftet alle ruder til klimaruder, anskaffet varmeluftpumpe 24 Tabel (del 2/2) med angivelse af. hvem sal isoleret der har med fået 250 nye vinduer/ruder mm rockwool - 50 mm før (2009 lavenergiruder på. sal (i forbindelse med udbygning) Gas i stedet for elvarme (2008) 24 af de 27 boligejere 2 har hele forbedret døre, 2 vinduer boligen og energimæssigt ruder for resten. med nye vinduer/ruder mens de har været ejere. 2 x toiletter til lavskyl (2009) 8 vinduer skiftet ( ). 2 efter. (2009) Alle 24 boligejere har i 2009 skiftet til lavenergiruder. En stor andel har skiftet alle eller mange Har skiftet til Energiruder, ruder/vinduer/døre i 2008 huset - og Energigasfyr har dermed sikret en god energibesparelse. Under antagelse af at Har stikprøven også skiftet er repræsentativ alle hårde/hvidevarer for Fløng til energivenlige. betyder det samlet set at ca 250 (24/84*950=27) boligejere i Fløng har fået gennemført en forbedring af deres ruder/vinduer/døre Har ved at tilbygge mindre, meget godt isoleret værksted op mod kold i huset. Hver bolig har nordvendt ca væg m2 rudeareal. - fået en ekstra Jf. Videnscenter sidegevinst mht. for varme Energibesparelsers i stue. løsning reduceres varmetabet Efterisolering med 05 kwh/m2 af loft med rude 90mm, pr. år. Medfører oprindeligt det 00, en nu varmebesparelse ialt 290mm. pr. bolig på Udskiftning af vinduer og døre(fra Outrup) udført af Kildebrønde Mølle. 200 kwh/år, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 0,4 tons pr. år pr. bolig. Når der nu antageligt Ét vindue udskiftet Nye vinduer og efterisolering af loft. På loftet er der nu 300 mm. Før kun 00 mm. Terressedør, alle ruder/vinduer skiftet til lavenergi, loft isoleret m. papiruld udskiftet til lavinergi-ruder udskiftet til lavenergi-havestuedør efterisoleret med stenuld

56 Bilag til hovedrapport er 250 boliger som har fået gennemført tilsvarende energirenovering betyder det, at den samlede CO2-reduktion er oppe i nærheden af 00 tons CO2 Varmebesparelsen i Fløng i 2009 anslås på den baggrund at være ca. 500 MWH eller ca 00 tons CO2 Det svarer til en CO2-reduktion i Fløng i 2009 på ca. 0,6% i forhold til 2008 (ca indbyggere) Efterisolering, f.eks. hulmursisolering eller efterisolering af loftet 2

57 Bilag til hovedrapport 8 af de 27 boligejere har forbedret boligen energimæssigt med ekstra isolering på loftet eller i hulmuren i af de 27 har fået gennemført efterisolering af fx vægge, sokkel, gulve mm. Det er for usikkert hvor meget der er gennemført og medtages derfor ikke i opgørelsen over den realiserede besparelse. 2 af de 27 har efterisoleret loftet: Typisk er loftet efterisoleret fra 00 eller 50 mm til 250 eller 300 mm. Det har jf. Videnscenter for Energibesparelser løsning for efterisolering af loftet givet en besparelse på omkring 5 kwh/m2. Efterisoleringsarbejdet følger ikke anbefalingerne om minimum at isolere op til 300 mm, men det giver alligevel noget. En vis andel af boligerne i Fløng har høj rejsning måske ca /3-del derfor sættes antal m2 loftsareal pr. bolig til 00 m2. Det svarer til en besparelse på omkring 500 kwh pr. bolig, hvilket svarer til en CO2-reduktion på ca. 0,3 ton CO2 3

58 Bilag til hovedrapport pr. år pr. bolig. Når der antageligt er gennemført tilsvarende energirenoveringer i Fløng af i alt (2/84*950) 35 boliger svarer det til at den samlede CO2-reduktion fra efterisolering af lofter reducerer CO2-udledningen i Fløng med 202 MWH i 2009 hvilket igen svarer til en CO2-besparelse på ca. 40 ton CO2 i 2009 Varmebesparelsen i Fløng i 2009 anslås på den baggrund af være ca. 200 MWH eller ca. 40 tons CO2 Det svarer til en CO2-reduktion i Fløng i 2009 på ca. 0,2% i forhold til 2008 (ca indbyggere) 2.4 Overvejer du yderligere forbedringer som vil reducere energiforbruget? Som det fremgår nedenfor er der et stort ønske om at komme videre med energirenoveringsopgaver. De enkelte boligejere kan vi hjælpe med at komme videre. Det kan ske via klimaforeningen i samarbejde med andre partnere. I det følgende er besvarelserne fra Fløng borgerne vurderet. 29 af de 84 boligejere overvejer lige nu IKKE at gennemføre flere energiforbedringer af deres bolig Varmeforsyning, f.eks. skift fra elvarme til naturgas Hvis du overvejer yderligere forbedringer. Hvilke forbedringer drejer det sig om? Opført Total Efterisolering af vægge, Nyt varmeanlæg Efterisolering af vægge, Nyt varmeanlæg Total 2 Nye ruder/vinduer - renovering, Nyt varmeanlæg Nye ruder/vinduer - renovering, Nyt varmeanlæg Total Nyt varmeanlæg. Før Nyt varmeanlæg Total 6 Nyt varmeanlæg, Jeg overvejer IKKE yderligere energiforbedringer Nyt varmeanlæg, Jeg overvejer IKKE yderligere energiforbedringer Total Hovedtotal 0 0 af 84 boligejere overvejer at udskifte deres varmeanlæg Potentialet for udskiftning af varmeanlæg beregnes. Ved simpel regression antages på den baggrund at (0/84*950) 3 boligejere ønsker at optimere deres kedel. Det antages at ske i 200. Det kunne være i form af service og/eller udskiftning. Da det må antages at området på sigt bliver fjernvarmeforsynet, vil det være hensigtsmæssigt ikke at satse for meget på udskiftning af kedler, men snarer justering og service for at forbedre effektiviteten. Det antages på den baggrund at 4

59 Bilag til hovedrapport besparelserne ikke overstiger 5% reduceret forbrug pr. anlæg i kraft af forbedret styring og regulering. For hver kedel der er optimeret anslås det at der er sparet ca. 75 Nm3 naturgas (825 kwh/år), hvilket svarer til en CO2-reduktion pr. bolig på ca. 0,2 ton CO2/år. Den potentielle varmebesparelse anslås på den baggrund at være ca. 90 MWH svarende til ca. 22 tons CO2. Det svarer til en potentiel CO2-reduktion i Fløng i 200 på ca. 0,% i forhold til 2008 (ca indbyggere) Nye vinduer/ruder Hvis du overvejer yderligere forbedringer. Hvilke forbedringer drejer det sig om? Opført Total Nye ruder/vinduer - renovering Nye ruder/vinduer - renovering Total 6 Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft Total 2 Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Total 2 Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af vægge Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af vægge Total 2 Nye ruder/vinduer - renovering, Nyt varmeanlæg Nye ruder/vinduer - renovering, Nyt varmeanlæg Total Hovedtotal af 84 overvejer nye ruder/vinduer. Potentialet ved udskiftning af ruder/vinduer til at følge anbefalingerne fra Videnscenter for energibesparelser i bygningers vejledninger er tilsvarende størrelse som det fremgår af indsatsen i Se afsnit Nye vinduer/ruder. Varmebesparelsen i Fløng i 200 anslås på den baggrund at kunne blive ca. 500 MWH eller ca. 00 tons CO2 Det svarer til en CO2-reduktion i Fløng i 200 på ca. 0,6% i forhold til 2008 (ca indbyggere) 5

60 Bilag til hovedrapport Efterisolering af loftet Hvis du overvejer yderligere forbedringer. Hvilke forbedringer drejer det sig om? Opført Total Efterisolering af loft. Før Efterisolering af loft Total 3 Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Total 2 Efterisolering af loft, Jeg overvejer IKKE yderligere energiforbedringer Efterisolering af loft, Jeg overvejer IKKE yderligere energiforbedringer Total Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft Total 2 Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Total 2 Hovedtotal 0 0 af 84 boligejere overvejer at efterisolere deres loft Potentialet for efterisolering af loftet beregnes. Typisk er loftet efterisoleret fra 00 eller 50 mm. Det forudsættes isoleret til 400 mm, som anbefales af jf. Videnscenter for Energibesparelser løsning for efterisolering af loft. Det giver en besparelse på omkring 20 kwh/m2. En vis andel af boligerne i Fløng har høj rejsning måske ca /3-del. Derfor sættes antal m2 loftsareal pr. bolig til 00 m2. Det svarer til en besparelse på omkring 2000 kwh pr. bolig, hvilket svarer til en CO2-reduktion på ca. 0,4 ton CO2 pr. år pr. bolig (204 gco2/kwh). Når der antageligt er tilsvarende ønsker til energirenovering i resten af Fløng svarer det til (0/84*950) 3 boliger. De udtrykte ønsker til efterisolering af lofter kan reducere CO2-udledningen i Fløng ca. 45 ton CO2 i 200, hvis de hjælpes videre med det. Den potentielle varmebesparelse anslås på den baggrund at være ca. 225 MWH svarende til ca. 45 tons CO2. Det svarer til en potentiel CO2-reduktion i Fløng i 200 på ca. 0,2% i forhold til 2008 (ca indbyggere) 6

61 Bilag til hovedrapport Efterisolering af vægge Hvis du overvejer yderligere forbedringer. Hvilke forbedringer drejer det sig om? Opført Total Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Total 2 Efterisolering af vægge Efterisolering af vægge Total 8 Efterisolering af vægge, Nyt varmeanlæg Efterisolering af vægge, Nyt varmeanlæg Total 2 Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af loft, Efterisolering af vægge Total 2 Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af vægge Nye ruder/vinduer - renovering, Efterisolering af vægge Total 2 Hovedtotal 6 6 af 84 boligejere overvejer at efterisolere deres vægge Potentialet for efterisolering af vægge vil medføre en energi og CO2-reduktion. Det antages at væggene er lette ydervægge med 00 mm isolering og at de efterisoleres til minimumsanbefalede standard. Jf. Videnscenter for energibesparelsers energirenoveringsløsning for udvendig efterisolering af let ydervæg. Hvilket medfører en energibesparelse på 2 kwh/m2 pr. år. Det antages at boligerne i gennemsnit har 80 m2 vægflader. Det medfører en årlig energibesparelse på 680 kwh. En årlig økonomisk besparelse på ca. 300 kr og en reduceret CO2-udledning på 0,3 ton CO2 pr. år. (6/84*950 =80 boligejere antages at gennemføre dette i Fløng i 200) Den potentielle varmebesparelse anslås på den baggrund samlet at være ca. 300 MWH svarende til ca. 60 tons CO2. Det svarer til en potentiel CO2-reduktion i Fløng i 200 på ca. 0,3% i forhold til 2008 (ca indbyggere) 7

62 Bilag til hovedrapport Hvad motiverer til at gennemføre yderligere forbedringer Som det fremgår af tabellen svarede 34 nej til at de vil foretage yderligere energiforbedringer. De 5 af dem var selv i gang senest i Så måske er de blot blevet tilfredse med deres boligs energiperformance og indeklima mm. Det fremgår også meget tydeligt, at det skal kunne betale sig at gennemføre energibesparelserne ellers sker det ikke 42 svarer Ja, hvis det kan betale sig. Kun 2 tillægger klimaet og dermed CO2-reduktion første prioritet, andre 2 tillægger forbedret indeklima og komfortforbedringer højest. Antal af Vej Overvejer du at få foretaget yderligere energiforbedringer af Total din bolig? Ja, andre former for forbedringer 4 Ja, hvis det forbedre mit indeklima (komfort) 2 Ja, hvis det kan betale sig 42 Ja, hvis jeg sparer CO2 2 Nej 34 Hovedtotal 84 8

63 Bilag til hovedrapport 2.5 Vurdering af tilfredsheden med udførelsen af energirenoveringsopgaver Besvarelserne er blevet anvendt til at udarbejde en liste over håndværkere som Fløng Klimaforening nu aktivt anvender. Listen er tilgængelig via foreningens hjemmeside. Listen er opdelt i forhold til de relevante energirenoveringsydelser se I alt 59 af de 84 besvarelser indeholder en vurdering af håndværkeren. Langt hovedparten har været tilfreds. Der er enkelte tilkendegivelser af dårlige oplevelser blandt besvarelserne. I tabellen nedenfor er givet et udtræk af vurderingen fra de boligejere som har fået lavet energiforbedringer i Se tabellen nedenfor. 4. Senest i 2009 alt ok Eget arbejde med isolering af loft, besværligt hvor tag møder mur. ildebrønde Mølle meget profesionelle i tilgangen til opgaven, specielt ifm renoveringspuljen fra Staten. fint håndværk fra VVSerens side. For tidligt at bedømme tømreren. Godt tilfreds med alt. har selv udført isoleringen og isat vinduer. Håndværkeren stak af midt i ombygningen. ja 4 ja, fik i forbindelse med renoveringspulje. ja, udemærket tilfredes lavede det selv leveringstid på vinduerne har været længere end forventet - ellers ok 4. Senest i 2009 Total håndværkerene har udført det fint. Er dog i tvivl om de har efterisoleret i karmkanterne? ok ok alle aftaler overholdt. rigtig godt tilfreds. Han skiftede ruder lige så tykt som de kunne bære (.8 mm til 3 mm). Han var billig og hurtig og arbejdede samvittighedsfuldt. Indhentede alternativt tilbud som var markant dyrere og uden garanti for max. rudetykkelse. Selv lavet selv tømrer skolepraktik-tømrere og murere, men det stoppede. Overtog selv. Er bygningskonstruktør. super tilfreds/ det var nemlig mig selv super udført job, pænt nydeligt. tilfreds 2 tilfreds med håndværkerne Vi har lavet det meste selv dog var murearbejdet med gulv i bryggers utilfredsstillende. VVS arbejdet var rigtig vel udført og VVS'eren stillede nogle spørgsmål vi ikke havde tænkt på men som gjorde løsningen bedre. 26 Tabel Boligejernes vurdering af deres tilfredshed med det udførte energirenoveringsarbejde (kun de som har fået udført arbejde i 2009 er medtaget i listen) 9

64 Bilag til hovedrapport 2.6 Vurdering af om forbedringen kan mærkes allerede nu JA, JA og JA. De som har besvaret spørgeskemaet melder meget klart tilbage at de er glade for at have fået gennemført arbejdet. 57 af de 84 har givet deres vurdering af de forbedringer de har gennemført gennem årene. Hele 26 og nærmest kun positive svar vurderer at de har fået bedre komfort, mindre træk og lave varmeregning. I tabellen nedenfor findes et udtræk af svarene fra de boligejere der har fået gennemført energiforbedringer i Senest i 2009 Behagelig rumtemperatur og dejligt med gulvvarme. Boligen er elopvarmet. Elforbruget har til dato i i indeværende år været væsentligt mindre end gennemsnittet i tilsvarende periode i de seneste 3 år. Der er blevet varmere i stue-etagen. Havde fladt tag før, men det nye er godt isoleret. Regner først med at kunne måle økonomiske forbedringer om et års tid. fik vandskade for 4 uger siden. oplevede kun 4 dage. men registrerede dog at ruderne var varme på indersiden. For tidligt at sige Forbedringer med kælderdør kan mærkes. Effekten ved udskiftningen af de koplede vinduer er meget begrænset. Fyret fik vi lige efter vi var flyttet ind og vinduer isat også på dette tidspunkt. Helt bestemt Helt klart en varmere fornemmelse. Det er dog så nyt så vi mangler at følge forbruget tæt det næste år. Helt klart. Kan næsten ikke beskrives. Eks ville en storm før få ruden til at videre og vi ville få træk og brug for at skrue op for varmen. Den seneste storm krævede slet ikke nogen form for regulering. Ja 2 ja det mærkes. Bedre komfort. Lavere energiregning.. sal ikke taget i brug ja i allerhøjeste grad. mindre varmeforbrug. mindre støj og mindre træk og mindre kondens. ja, men svært at sige, da fyret var i stykker og dermed et atypisk forbrug. Komfort. Ingen træk. Fra november, så kan ikke registreres endnu. Nej for det er jo kun et vindue Nej. Ikke endnu. Noget Reduceret energiforbrug Reduceret energiforbrug, -- ingen kold træk fra vinduerne. reduceret energiforbrug. Stor forbedring. Mere tæt og mindre varmeforbrug. svært at vurdere men kan godt mærke komfortforskel Vi kan holde varmeforbruget mere nede % Vi kunne allerede fra. dag registrere forbedringer efter oliefyrsinstallationen både hvad angår komfort og energiforbrug. Markant mindre varmeregning. 4. Senest i Total Hovedtotal 57 Tabel Boligejernes vurdering af det udførte energirenoveringsarbejde 20

65 Bilag til hovedrapport 9..3 (3) Hvad er kendskabsniveauet til Fløng Klimaforening? 3. Kender du Fløng Klimaforening? Kender du Fløng Klimaforening? Total Ja, jeg er medlem 29 Ja, jeg er medlem og var en af de 20 heldige vindere af en energigennemgang 3 Ja, jeg har læst/hørt om foreningen, men er ikke medlem 28 Nej, jeg er ikke interesseret i at høre mere 6 Nej, men jeg vil gerne vide mere 8 Hovedtotal 84 7% af de deltagende i spørgeskemaundersøgelsen kender til Fløng Klimaforening. Der er ikke så meget tvivl om budskabet i Fløng er nået ud. Det svarer til at omkring 600 af de 950 boligejere i Fløng kender foreningen. 0% vil gerne høre mere om foreningen. Det svarer til at 95 af de 950 boligejere er interesserede i at høre mere. 20% er ikke interesseret i at høre mere om foreningen og er således ikke interesseret i det at gå sammen med naboen om klimatiltag i boligen. Den samlede lidt vovede konklusion må være, at op mod (600+95) 700 af de 950 boligejere i Fløng potentielt set i en eller anden form vil kunne motiveres til at høre mere om eller blive medlem af klimaforeningen. Om det så er den rene klimaforeningsmodel eller om det vil være mere realistisk at nå så langt op via kontakter gennem de enkelte grundejerforeninger, må komme an på en prøve. 2

66 Bilag til hovedrapport 3.2 Hvilke arrangementer/gå-hjem-møder foreslår du? Listen vil danne grundlag for arrangementer i det kommende år 200. Antal af Vej Har du forslag til arrangementer? Alternativ energi. Vi skal have egen vindmølle i Fløng inden Solceller kan det betale sig? (jeg gælder mig til at se måleren løbe baglæns) Jord varme. Kan vi lave en fælles udskiftning af cirkulationspumper? Evt. et arrangement om jordvarme - om det er økonomisk rentabelt i forhold til nyt fyr når det skal skiftes, hvor meget plads man skal have. Jeg har hørt noget om meget lydsvage vindmøller til privatbrug. Det kunne være interessant med sådan et arrangeme For få unge kommer til arrangementerne. Undgå ulvetimen. fællesindkøb af isolering - gør det selv. Han driver noget aftenskole i Køge og vil forsøge at finde en, der kan forklare om, hvordan man måler CO2. Han vil selv kontakte jer, hvis det bliver aktuelt. Har været til et par arr. Synes det kan virke lidt frelst. Hvis han skal ændre noget, skal det være tjent hjem på max 5 år. Jeg arbejder i REMA000 så jeg informeres gennem mit arbejde. kursus i brugen af glas/stenuld LED-lys til halogenspot, gulvvarme, jordvarme LK demo af udstyr evt. v. lokal fløng-borger + elektriker + energitjenesten Manden har været til arrangementer, der har været holdt på skolen. Ikke yderligere forslag. når man ikke er handyman-typen, ville det være en fordel om foreningen havde genenelle beskrivelser for hvordan man kommer igang - kontakt til håndværkere m.m. og ikke mindst hvad skal man være opmærksom på at få aftalt med håndværkeren. Overvejer elbil.måske en ide at man kan teste elbiler. LED-pærer til afprøvning og fællesindkøb. Synes det er utroligt så meget der sker og de bliver informeret om. Synes det der har været, har været rigtig godt! Termografering af huset så man kan få et overblik over hvor man skal prioritere sin indsats. Udlån af kuffert med LED-pærer. om hvordan man kan få et bedre indeklima uden at det kræver en kæmpe investering. Arr. om tagudskiftning. Sp. om deklaration på Acacievej med krav om betontag. Kan der gøres noget ved en sådan deklaration? Udskiftning af tag. Jordvarme, en gevinst??? 22

67 Bilag til hovedrapport 9..4 Resultater (telefoninterview) fra de 20 gennemførte energigennemgange Spørgsmål : Var du tilfreds med energigennemgangen? Svar: 8 af 20 svarer ja tilfreds eller meget tilfreds Spørgsmål ) Var du tilfreds med energigennemgangen? Antal af ENr. Adresse Svar Total Akacievej 32 Ja Askevang 56 Ja Bavneåsen 36 Det kommer an på forventningerne. Jeg havde forventet at de kunne fortælle mig noget mere om mit hus (eks. om hulmurens isoleringstilstand). Ellers OK. Bredekær 8 Ja Bøgevang 3 Ja, bortset fra at der var journalister med som gjorde at jeg ikke fik spurgt eksperterne om alt det jeg godt ville. Jeg kunne godt lide fremgangsmåden som ikke var for højtravende. Bøgevang 74 Ja, absolut Fløng Byvej 35 Ja Fløngvænget 5 Ja, yderst tilfreds. Fyrrevang 5 Ja. Vi var godt klar over hvad vej det bar men de hjalp os med beregninger. De fandt løsninger der ikke nødvendigvis var de dyreste. Fyrrevang 60 Ja Fyrrevang 84 Ja Hovmarken 0 Ja, det er jo svært. Hovmarken 27 Ja, vi var overraskede over hvor simpelt det egentlig var. De kiggede bare på vores papirer med forbruget og så testede de med en lap papir hvor utæt der måtte være ved vinduet. Ligustervej 3 Ja, det var fint. Møllevej 7 Nej, han kiggede bare på mine tal men ikke på mit hus. Møllevej 9 Ja Nørrekær Ja, kunne dog godt savne efterfølgende at få konklusionerne på skrift ( facitliste ) Spireavej 6 Ja Sydstjernen 2 Ja, bortset fra at de ikke fik gjort mig opmærksom på at skydedøren i stuen ikke holdt varmen. Havde håbet på en skriftlig rapport. (Tom) Nej, de kiggede kun på mine tal, men ikke på huset. Godt det var en gratis omgang. Ville ikke have betalt hvis der skulle betales. Hovedtotal 20 23

68 Bilag til hovedrapport Spørgsmål 2: Hvad var hovedkonklusionerne i det de sagde? Svar: Sammenfattende peges på behov for. Nye vinduer/ruder, 2. Efterisolering af loft og skunk, 3. Efterisolering af hulmur 24

69 Bilag til hovedrapport Spørgsmål 3: Har du efterfølgende gjort noget ved det? Svar: Ruder, vinduer, efterisolering og en del har ikke gjort noget endnu 25

70 Bilag til hovedrapport Spørgsmål 4: Hvilken effekt har renoveringen haft? Svar: Bedre indeklima, komfort, lavere varmeregning. (hovedparten er ikke besvaret) 26

71 Bilag til hovedrapport Spørgsmål 5: Betød gennemgangen noget for at der skete noget efterfølgende? Svar: Ja, større fokus og en del har gennemført eller planlægger forbedringer 27

72 Bilag til hovedrapport Spørgsmål 6: Hvad fik der i gang? Svar: Personlig interesse, kontakt, informationsmateriale om foreningen 28

73 Bilag til hovedrapport 9.2 Oversigt over beregnere og hjælpeværktøjer I løbet af er der markedsført et antal beregnere og hjælpeværktøjer til boligejere og borgere i almindelighed. De har hver deres styrker og svagheder. Forsiderne fra 2 af de beregnere vi i dette projekt har udvalgt er illustreret nedenfor og i tabelform er resultaterne af gennemgangen angivet. 29

Fløng 24. marts 2010 (rettelser/ændringer tilføjet 11.04.2010 jf. kommentarer på generalforsamlingen)

Fløng 24. marts 2010 (rettelser/ændringer tilføjet 11.04.2010 jf. kommentarer på generalforsamlingen) Fløng 24. marts 2010 (rettelser/ændringer tilføjet 11.04.2010 jf. kommentarer på generalforsamlingen) Fløng Klimaforening Bestyrelsens beretning 4.2009 til 3.2010 Det er et spændende og meget interessant

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering Høje-Taastrup Kommune energirenoverer 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau.

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere Kom godt i gang Inspiration til BedreBolig-rådgivere 2 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Velkommen til BedreBolig... 4 Målrettet markedsføring... 5 Hjemmesiden det centrale omdrejningspunkt... 7 BedreBolig-sekretariatet

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder

BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder Bilag 11 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-opfølgning efter 12 måneders anvendelse af det energirenoverede hus

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Sætter du pris på din bolig

Sætter du pris på din bolig Sætter du pris på din bolig Program 19.30 Velkomst, v. MZ (5 min) 19.35 Program og lidt om det praktiske, v. Steen Olesen (5 min) 19.40 Lidt om hvad Høje-Taastrup Kommune har gennemført, v. MZ (10 min)

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Når borgere og virksomheder skal spare på energien. Energitjenestens tilbud til danske kommuner

Når borgere og virksomheder skal spare på energien. Energitjenestens tilbud til danske kommuner Når borgere og virksomheder skal spare på energien Energitjenestens tilbud til danske kommuner Energitjenesten en partner for kommuner Med Energitjenesten som samarbejdspartner kan kommunen sætte gang

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010.

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet skulle finansieres af EU og laves i samarbejde med 2 andre kommuner, Kalundborg og Gribskov

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energitjenesten's Energitjek

Energitjenesten's Energitjek Energitjenesten's Energitjek Torben Hansen Løvkærparken 41 4030 Tune Energitjekket er udført af: Energitjenesten Sjælland Vestergade 3C 4600 Køge CVR nr: 1977 0990 Energivejleder: Kirsten Sander 20. november

Læs mere

Håndværkere der kan anbefales

Håndværkere der kan anbefales Side 1 af 5 Håndværkere der kan anbefales Hvis du vil anbefale eller komme med din vurdering af udført arbejde, opfordres du til at kontakte foreningens sekretariat, som bestyres af Knud Anker Iversen,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig Tænk energien med, når du forbedrer din bolig - dine fordele og muligheder ved at renovere energirigtigt Februar 2014 BedreBolig stiller skarpt på energien i boligen De fleste parcelhuse og rækkehuse i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere