Læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab.

Transkript

1 Læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab

2 IT- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 1 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan it bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De erfarer at et produkt hele tiden kan ændres, når de får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt lært, at it er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller arbejde med kvalificerede gæt. bruge en logbog på en computer En logbog kan være et dokument eller program på computeren, hvor eleven løbende kan skrive log bogsnotater og hvor læreren har adgang til notaterne og dermed mulighed for at kommentere og give respons. kende til at gemme it- og medieprodukter i en digital portfolio Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio (mappe) på computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om, hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal dreje sig om. kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet Elevernes egne digitale produkter som f.eks. billeder, dokumenter eller udtræk fra bogbyggeren og scenebyggeren i Hval.dk kan offentliggøres på skolens eller klassens egen hjemmeside. Hermed ser eleverne, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre Eleverne kan selvstændigt eller med hjælp fra andre benytte elektronisk undervisningsmateriale. kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få kendskab til, hvordan computerne kan simulere (efterligne) disse. bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer Både i skolen og i fritiden oplever eleverne at computerspil kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære af og udnytte hinandens kompetencer. kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget websted eler konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med en fælles elektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man kommunikerer elektronisk med hinanden på en fornuftig og acceptabel måde. 1

3 Program-, medieforslag, links Egne noter Office-pakken Tegneprogram (eks. Paint) Layout-program (eks. Publisher) Hval.dk Billedbehandlingsprogram (eks. PhotoFiltre, PaintShopPro) Photo Story CD-Ord Word Logbog på Hval.dk Dokument på personligt drev / fællesdrev Den virtuelle harddisk på Hval.dk Personligt arbejdsområde Fællesdrev Den virtuelle harddisk på Hval.dk Webbyggeren: Modulet, der hedder Udtræk fra Hval.dk Webbyggeren: Modulet, der hedder Katalog fra den virtuelle harddisk Mikroværkstedet Danske dyr E-bøger Webtjenester Nilen.dk Links til simuleringsspil: Byg en by: Byg en rutschebane: Links til spil for mindre børn: Skolekom Hvalkonkurrencer Chatrooms på Hval.dk 2

4 Informationsindsamling Trinmål 1 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge internettet Eleverne møder internettet gennem websider, som læreren har udvalgt og gjort tilgængelige for eleverne på fx klassens hjemmeside. Her får de en fornemmelse af, at der kan søges information på internettet. I arbejdet med internettet får eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave bogmærker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument samt gemme og udskrive websider fra internettet. På internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted til websted. Eleverne holder øje med websidernes adresse og får på den måde en fornemmelse af, at informationerne kommer fra forskellige computere rundt om i verden. bruge en søgetjeneste Når eleverne bruger internettet, skal de lære søgeværktøjerne at kende, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De kommer til at opleve, at noget af det, søgemaskinerne finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig må de erkende, at søgemaskinerne ikke kan finde informationer om alt. vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside De må også lære, at ikke alle informationer er, hvad de giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med eleverne for, at de bliver klar over at informationerne er lagt ud på nettet af forskellige leverandører og, at disse har forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet. De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med henblik på reklame, information, underholdning, undervisning osv. Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres kammerater. Læreren stiller spørgsmål, der får eleverne til at tænke over, om det, der står, nu kan passe. Det er også en interessant diskussion, om siden ser godt ud, og om det er nemt at finde rundt på webstedet. I nogle tilfælde kommer spørgsmålet, om man kan tillade sig at lave websider om alt. vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning Der arbejdes f.eks. med billedsøgning på Google, hvor eleverne søger efter billeder med danske dyrenavne og undrer sig over, hvorfor der dukker noget andet op. vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det. Eleverne skal tidligt lære om ophavsret. bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet Digitale databaser er en samling data, hvor der kan søges informationer ud fra bestemte søgekriterier. Det kan være et biblioteks database over bøger eller et websted på internettet, hvor der er adgang til søgning i databaser som f.eks. adresseoplysninger på Krak.dk. vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal lave målinger over lang tid, f.eks. måle temperaturen i løbet af et døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan computeren kan vise resultatet af sådanne målinger. 3

5 Program-, medieforslag, links Egne noter Internet Explorer Google Jubii Spilsider, der er lavet som reklame for produkter: Krummeklubben.dk Gratisspil.dk Y8.com eller med en hensigt, f.eks. Google Jubii Yahoo (til læreren) Hval.dk Skoda.emu.dk Krak.dk Danmarks statistik DSB Danske dyr Biblioteksøgning LEGO måleudstyr og program til dataopsamling Besøgstællere på hjemmesider 4

6 Produktion og analyse Trinmål 1 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren De første erfaringer med computeren som et redskab til at skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de eksperimenterer i tegne- og skriveprogrammer. Efterhånden lærer de grundlæggende funktioner på computeren og programmer af hinanden, ved at læreren viser det eller ved at prøve sig frem. formatere tekst og tal Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer, herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter computeren regner et nyt resultat ud. bruge et digitalt kamera Eleverne kan benytte et kamera og med hjælp fra andre overføre indholdet til en computer til videre forarbejdning. bruge en digital lydoptager Eleverne skal have kendskab til, at computeren kan bruges til at skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som båndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd. Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive. bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert, at elevernes og lærerens opfattelse er den samme. vide at man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner Det kunne være ved at beskære et billede eller ved at lave baggrundsfarven for en tekst om. vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med eksperimenter ved computeren. I løbet af første trin lærer eleverne at skabe enkle produkter. De skal være klar over, at nogle produkter bedst kan iagttages på skærmen og høres gennem højttaler, mens andre bedst kan skrives ud på papir. 5

7 Program-, medieforslag, links Egne noter Digitalt kamera Photostory Hval.dk Officepakken Publisher Tegneprogram (f.eks. Paint) Billedbehandlingsprogram Syntetisk tale Adgang for alle CD-ord Lydbehandlingsprogram (f.eks. Officepakken Hval.dk Digitalt kamera Mobiltelefon Billedbehandling Officepakken Hval.dk Hval.dk Syntetisk tale Hval.dk Tegneprogram Publisher Billedbehandling Publisher 6

8 Kommunikation Trinmål 1 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt, at man kan finde mange ting på internettet. De skal imidlertid have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. modtage og sende en Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende og modtage på internettet. Den funktion kan eleverne hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd og billeder med f.eks. venskabsklasser. Det kan være en motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen. vide, at der er flere former for kommunikation på internettet Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation på internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og netfællesskaber f.eks. i form af klassens egen konference på en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v. Det er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke personlige oplysninger, man lægger på nettet. bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet Så snart eleverne begynder at kommunikere via mails, udgive websider på f.eks. HVAL eller chatte, skal de vide, at der gælder (oftest uskrevne) regler, når man kommunikerer. vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet Så snart eleverne begynder at kommunikere via mails, udgive websider på f.eks. HVAL eller chatte, skal de vide, at man normalt ikke afgiver personlige oplysninger - især ikke fulde navn, adresse og telefonnummer. 7

9 Program-, medieforslag, links Egne noter Internet Explorer Skolekom Hval.dk Intranet Skolekom Skolekom Hval.dk Chatrooms 8

10 Computere og netværk Trinmål 1 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder Når eleverne begynder i børnehaveklassen har de fleste allerede stiftet bekendtskab med en computer, men deres erfaringer og begreber vil være ustrukturerede. Derfor gælder det om at lære dem de rigtige navne og begreber at kende, samt at lære dem en hensigtsmæssig måde at bruge programmer og udstyr på. begynde og afslutte arbejde på en computer Bl.a. skal de kunne begynde og afslutte arbejde ved computeren og i programmer korrekt. logge på et lokalt netværk De skal lære at logge ind på skolens netværk og vide, hvad det vil sige at være bruger på et netværk, dvs. først og fremmest at man kan gå til en hvilken som helst computer på netværket og finde frem til sine egne ting, samt at andre også kan se dem (lærere og andre elever). gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk På dette trin skal eleverne lære, at det man arbejder med på skærmen er en kopi af noget, der kan gemmes på en computers harddisk derhjemme eller på en server på skolen. En server i denne sammenhæng er blot en fælles computer med en harddisk, som man gemmer sine ting på. tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer Allerede på dette trin, når de begynder at kommunikere elektronisk, skal eleverne kunne tage enkle forholdsregler vedr. virus og angreb på datasikkerhed. Det sker ved at være opmærksom på omgang med personlige kode og ved at afvise fremmede filer på computeren (fra feks. mails). indtage en god arbejdsstilling ved computeren Hvis man skal arbejde længe ved computeren skal man lære hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne skal lære at skabe fornuftige arbejdsbetingelser som for eksempel at rejse sig med jævne mellemrum, sørge for at kigge væk fra skærmen ind imellem og kende til betydningen af ordentlig belysning. Læreren bør derfor have en god dialog med sine elever om arbejdsforholdene ved computeren, hvor eleverne f.eks. kommer med egne erfaringer om dette. bruge begge hænde på tastaturet Herunder hører at opøve en god og sikker skriveteknik, hvor man ikke blot bruger en pegefinger på tastaturet. 9

11 Program-, medieforslag, links Egne noter Lidt om arbejdsstilling: Mikroværkstedet Ti-finger TuxType (gratis program) 10

12 Skolebibliotekskundskab Trinmål 1 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: opleve skolebiblioteket som et sted, hvor man kan hente oplevelser og hjælp 1. Forældreintroduktion til skolebibliotekets tilbud og muligheder 2. Hvad er et skolebibliotek og hvor kommer bøgerne fra? 3. Eleverne motiveres til at låne på skolebiblioteket ved præsentation og oplæsning af billedbøger, letlæsningsbøger (serier), faglitteratur og småbørnsbøger samt via udstillinger og aktiviteter bruge skolebiblioteket alene og sammen med andre 1. Hensigtsmæssig adfærd på skolebiblioteket drøftes samt behandling af bøgerne både hjemme og på skolen færdes hensigtsmæssigt på skolebiblioteket 1. Gennemgang af skolebibliotekets indretning, bøgernes og de øvrige materialers placering 2. Kendskab til mærkning af bøgernes sværhedsgrad evt. lix- og / eller LET-tal såfremt disse begreber bruges begynde at erkende forskellige muligheder for at anvende forskellige litteraturformer 1. Præsentation af enkelte litterære genrer, f.eks. rim og remser, eventyr 2. Kende forskel på skøn- og faglitteratur begynde at blive selvhjulpne på skolebiblioteket 1. Kende skolebibliotekets låneregler, afleverings- og udlånsprocedurer 2. Kende begreberne titel og forfatter. Lære om skønlitteraturs opstilling 3. Enkel søgning (titel- og forfattersøgning) på skolebibliotekets hjemmeside 4. Finde information i trykte og elektroniske medier 11

13 Forslag, links Egne noter 1. Ved forældremøde / 1. skoledag: Forældrefolder udleveres, fast side i skoleblad, nyhedsbrev 3. Forundringsudstillinger, Årets gang 1. Bogvogterkursus, kasse med gamle ødelagte bøger præsenteres 1. Orienteringsløb på skolebiblioteket, tegne skolebiblioteket og materialernes placering 2. Udgangspunkt i den lokale brug af de to begreber i samarbejde med dansklæreren 1. Oplæsning, lege, handskedukker 2. Sorteringsopgaver, fagligt læsekursus, fagbogsserier 1. Selvbetjening introduceres 2. Alfabetiseringsøvelser, kopiere forsider - find bogen 3. Titel / forfatterøvelser i DDE 12

14 Evaluering af elevkompetencer I forbindelse med Junior PC-kørekortet er der udarbejdet en række ressourcer på webstedet: Her findes desuden en oversigt over de forventede it- og mediekompetencer på tre forskellige trin. Beskrivelserne indeholder tre elementer: Betjeningskompetence Forståelseskompetence Refleksionskompetence Under menupunktet Ressourcer ligger et undermenupunkt kaldet Klar tekst. Klikker man på det kommer man til en side, hvor de enkelte trinmål er blevet omsat til lidt mere dagligdags sprogbrug. Her brydes de fem overodnede grupper op og i stedet tænkes trinmål ud fra: bruge - vide - reflektere Disse beskrivelser kan danne grundlag for beslutninger i de enkelte teams om, hvad der helt konkret skal undervises i og evalueres på. Der nævnes følgende evaluerings- og dokumentationsformer: Samtale med eleverne Problemløsning Digital Portfolio Procesbeskrivelse i logbog Afprøvning af kompetencer Vurdering af it- og medieprodukter Dagligt indtryk Evalueringens udformning og tilrettelæggelse afhænger i praksis af mange faktorer, fx de praktiske rammer, sædvane i klassen, lærerens præferencer, lærerens egne it- og mediekompetencer osv. Generelt gælder det, at det kan være en fordel at kombinere metoder; fx kan en test sammenholdt med det daglige indtryk give et glimrende indblik i elevernes kompetencer. Om lærernes samarbejde omkring evaluering står der bl.a.: Der bør etableres enighed i lærergruppen om, hvilke indikatorer man vil anvende både ved afslutningen af et forløb, og når det skal vurderes, om målene i relation til Junior PC-kørekortet er nået. En nogenlunde præcis fastlæggelse af, hvad der helt konkret skal registreres i en periode med it- og medieundervisning, kan også hjælpe med til at pege på, hvilke evalueringsmetoder, der er de mest velegnede. På webstedet findes desuden et skema, som kan bruges til at skabe overblik over elevernes kompetencer i forbindelse med et givet emne. Skemaet kan desuden ses på følgende side. 13

15 Bruge Vide Reflektere Bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren. Vide at der kan være forskellige formål med en hjemmeside. Vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Bruge en logbog på en computer. Bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre. Bruge enkle computerprogrammer til spil og simulering. Kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Bruge internettet. Bruge en søgetjeneste. Bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet. Arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren. Formatere tekst og tal. Bruge et digitalt kamera. Bruge en digital lydoptager. Kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet. Kende til at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer. Vide at der kan forekomme uønsket information ved en søgning. Vide at der er regler for hvad man må kopiere fra internettet. Vide at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Vide at man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner. Vide at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet. Vide at der er flere former for kommunikation på internettet. Vide at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. Kende de forskellige dele af et skærmbillede. Kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige dele. Bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk. Modtage og sende en . Bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet. Begynde og afslutte arbejde på en computer. Logge på et lokalt netværk. Gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk. Tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer. Indtage en god arbejdsstilling ved computeren. Bruge begge hænder på tastaturet. 14

16 IT- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 2 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: arbejde procesorienteret bruge it- og medieværktøjer (programmer) i procesorienterede arbejdsformer Eleverne vænnes til at hjælpe hinanden, når computeren inddrages i procesorienterede opgaver og projekter. Arbejdsformen kan kombineres med elektronisk kommunikation, så det bliver en naturlig del af en arbejdssproces at sende filer og kommentarer til hinanden. bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio Produkter og logbøger kan føres digitalt og blive værdifulde redskaber i læreforløbene. Eleverne stifter bekendtskab med metoderne til at føre logbog og gemme i en portfolio, som kan være en filmappe på computeren eller i forbindelse med en nettjeneste. bruge it- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb Informationsteknologiens betydning for arbejdsprocessen diskuteres. Hvornår er det hensigtsmæssigt at bruge computer og internet? Hvornår bruger vi med fordel bog, internet, opslagsværk, samtale etc. arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering Inddrag regneark hvor forskellige hændelser simuleres. Fx: Hvad er årslønnen, hvis ugelønnen er XX kr.? Der kan laves eksperimenter med enkle programmeringsværktøjer. Det kan dreje sig om både styringsprocesser med robotter eller simpel programmering af præsentationer (fx tidsstyring og animation i en PowerPoint-præsentation). Eksperimenter diskuteres og vurderes af elever og lærere. alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme En læringsplatform kan også være et sted, hvor videndeling udmøntes i praksis. Eleverne udtrykker deres forståelse af et fagligt indhold, og det kommenteres af kammerater og lærere. På den måde kan den enkelte få præciseret og justeret sin viden gennem diskussion med andre. Alle lærere kan få oprettet en lukket konference på SkoleKom for fx klassens elever og lærere. kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme Eleverne skal være bevidste om, at færdsel på internettet registreres og sætter spor. Almindelige adfærdsnormer gælder også ved elektronisk kommunikation. 15

17 Program-, medieforslag, links Egne noter Officeprogrammer Billedbehandling fx PaintShopPro HVAL.dk Video og lydmontage fx Photostory eller PowerPoint SkoleKom Logbog og portfolie tilbydes på HVAL.dk eller i forbindelse med diverse nettjenester fx Skoletasken på EMU Diverse internetbaserede læremidler Elektroniske tekster NILEN.dk Danske Dyr EMU Officeprogrammer Hval.dk SkoleKom chatsystemer, Robolab-Lego SkoleKom-konferencer og brug af mail, konferencer og chatsystemer på andre platforme. Side om etik og god opførsel på nettet netsikkernu/index.html sikkerchat/sikkerchat.html 16

18 Informationsindsamling Trinmål 2 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: kende enkle principper for internettets struktur Internettet er et verdensomspændende system af forbundne computere og servere, hvor brugerne navigerer ved hjælp af et hypertekstsystem. bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater Eleverne skal kende forskellige strategier for informationssøgning, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De skal kunne målrette deres søgning i forhold til hvilke informationer, der skal bruges. De må også lære, at ikke alle informationer er, hvad de giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med eleverne for, at de bliver klar over, at informationerne er lagt på nettet af forskellige leverandører, og at disse har forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet. De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med henblik på reklame, information, underholdning, undervisning osv. Hvad skal der til, for at information kan gøres brugbar i arbejdsprocessen? begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst Et hypertekst-system er en mængde information (tekst, billeder) organiseret således at et emne i systemet direkte henviser (gennem såkaldte hyperlinks) til andre emner i systemet. Dette tillader læseren frit at navigere, samt flere samtidige forfattere og udvisker dermed skellet mellem læser og forfatter. Det mest velkendte hypertekst-system er World Wide Web, og herunder er Wikipedia et glimrende eksempel. (Fra Wikipedia) gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion Højreklik på det ønskede objekt og vælg Kopier eller Gem. Lær de almindeligste genvejstaster (kopier, klip, gem, fortryd, sæt ind, dupliker, print). Her vil det også være på sin plads at drøfte teknisk kvalitet, filformater og copyrightforhold. Søg på billede og angiv samtidig ønsket billedstørrelse. Billeder med ensartet baggrund er egnede til afmaskning og kan derefter anvendes i lagdelte kompositioner fx i Powerpoint således som det også ses i nogle NIL-projekter. analysere og vurdere indhold på et websted Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres kammerater. Læreren stiller spørgsmål, der får eleverne til at reflektere over indhold og form. Er websidens grafik god? Er det nemt at finde det man søger? Hvor går grænserne for, hvad man må publicere? Er den tilbudte information saglig, underholdende eller? forholde sig til regler om ophavsret Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det. Eleverne skal tidligt lære om ophavsret (og piratkopiering). bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning En database er samling af information, der kan opdateres og er gjort tilgængelig for søgning. Man kan også sortere information i forskellige kategorier. bruge digitalt dataopsamlingsudstyr Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal lave målinger over tid, fx måle temperaturen i løbet af et døgn i klasseværelset. Fx opsamler og viderebringer DMI løbende vejrdata. Robolab med sensorer kan bruges til egne forsøg i klassen. 17

19 Program-, medieforslag, links Egne noter Google og andre søgemaskiner Databaser fra SKODA Danske-dyr.dk og andre relevante portaler med mulighed for informationssøgning. GoInfo.dk Netpilot.dk bibl_or/netpilot/ Webbrowser og portaler Officeprogrammer især PowerPoint, hvor en præsentation gøres interaktiv, Hvals webbygger og andre programmer til websidedesign. Den interaktive tavle. Webbrowser og portaler. Webbrowser og portaler Bibliotekssøgning, SkoDa.emu.dk, Wikipedia Robolab 18

20 Produktion og analyse Trinmål 2 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge formateringsog redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera De traditionelle it-værktøjer som tekstbehandling, regneark, billedbehandlingsprogrammer, webeditorer m.v. suppleres med lyd og videooptagelser og redigering. Eleverne lærer at bruge redskaberne gennem simple medieproduktioner. De skal kende til filformater som AVI, MP3, Wav, Quicktime mv. Resultatet kan fx afvikles fra dvd, PowerPoint mv. vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces Eleverne bruger it- og medieværktøjer til at skabe, bearbejde og producere udtryk og indhold. På dette trin bliver brugen mere målrettet og begrundet. Hvad er formålet med produktionen. Hvilken præsentationsform og hvilke it- og medieværktøjer skal indgå i processen. bearbejde (lave) et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler I undervisningen indgår overvejelser og diskussion om, hvilke virkemidler der er til rådighed, og hvordan de bruges og virker i en konkret situation. Hvem er afsender og modtager og hvordan kan den viden bruges når produktet skal finde sin form. (Hvordan får man bedst formidlet sin ide?) analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Eleverne skal arbejde med at analysere de produkter, der distribueres via internettet og andre digitale informationskanaler. Det drejer sig fx om cd-produktioner, dvd-udgivelser samt radioog tv-udsendelser. Ved at producere og diskutere deres egne produkter kan eleverne udvikle en kritisk holdning til medierne. (Kommunikativ: kan målgruppen forstå det? Æstetisk: ser det pænt ud? Etisk: overholder det reglerne for god skik?). Ved at stifte bekendtskab med forskellige typer af it- og medieproduktioner, finder eleverne ud af, om et produkt har til hensigt at reklamere, informere eller blot at underholde. Det sker gennem diskussioner om, hvilken hensigt der er med de forskellige produktioner. 19

21 Program-, medieforslag, links Egne noter Officeprogrammer Paint Shop Pro Pinnacle Studio MovieMaker Digitalfoto Diktafon Videokamera og mobiltelefon Audacity til simpel lydredigering Officeprogrammer Paint Shop Pro Pinnacle Studio MovieMaker Digitalfoto Diktafon Videokamera og mobiltelefon Audacity til simpel lydredigering Officeprogrammer Paint Shop Pro Pinnacle Studio MovieMaker Digitalfoto Diktafon Videokamera og mobiltelefon Audacity til simpel lydredigering Diverse medier når disse i øvrigt inddrages i undervisningen. 20

22 Kommunikation Trinmål 2 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konferencesystem Kendskabet til elektronisk kommunikation udbygges så eleverne kan sende og dele både tekst, billede og lyd. De skal kunne arbejde sammen med andre i et enkelt konferencesystem, hvor deltagerne udgør et fællesskab, fx en klasse. De skal være bevidste om, hvem der kan se den information, de sender ud på nettet, både i form af mail og websider. bruge et chatprogram være opmærksom på, at personer ikke altid er dem, de giver sig ud for, på internettet Eleverne skal afprøve og eksperimentere med de kommunikationsformer, der findes, fx chat. Det kan finde sted på nogle af de åbne steder på internettet, eller det kan finde sted i mere lukkede rum, hvor man kender deltagerne. Gennem disse aktiviteter skal eleverne lære at kende og bruge de normer og regler, der er for at kommunikere, både når det drejer sig om personlig kommunikation og kommunikation i offentlige eller lukkede rum. bruge regler for elektronisk offentliggørelse Når eleverne selv begynder at udgive websider på nettet, skal de kende de regler, der gælder for udgivelse, både lokalt og generelt. Det gælder også hvorvidt det, der sendes ud på nettet, er etisk forsvarligt. bruge netetiske retningslinier være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på internettet Som udgangspunkt skal eleverne lære, at man ikke afgiver personlige oplysninger på nettet (primært ens fulde navn, cpr-nr, adresse, tlf.nr. og mailadresse), men det afhænger af situation og formål (det kan fx være nødvendigt, hvis man bestiller varer på internettet). Man skal vurdere, om oplysningerne kan misbruges eller senere vil være til gene for ens adfærd på nettet (fx spammails). vide, at adgang til websteder kan kontrolleres Eleverne får kendskab til adgangskontrol, når de prøver at komme ind på en side, der kræver en adgangskode. De skal vide, hvorfor nogle steder er lukkede og andre åbne. De skal vide, at nogle websteder finansieres ved, at der kræves betaling for at bruge dem, fx i form af abonnementsordninger. vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres Eleverne får kendskab til, at hver eneste computer i hele verden, der er koblet til et netværk (også internettet), har sit helt eget nr. (IP-adresse). Når man færdes på (inter)nettet, sætter man spor (nummeret), som kan spores tilbage til den bestemte computer, det hører til. 21

23 Program-, medieforslag, links Egne noter SkoleKom (lav en klasse eller årgangskonference, brug mail) HVAL.dk. Andre platforme fx elevernes egne mailadresser eller websider (Spil chat-spillet) Regler vedr. copyright og publicering Regler vedr. copyright og publicering har en side om sikker surf. SkoDa, diverse undervisningsportaler Computerens aktuelle IP-adresse oplyses på websiden Skolens it-tilsyn kan kontrollere nettrafik. 22

24 Computere og netværk Trinmål 2 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk Eleverne udbygger deres kendskab til begreber og udtryk, når de arbejder med computere og netværk. Man skal kunne arkivere og organisere sine filer i mapper, uanset om det er på sin arbejdscomputer, et lokalt netværk eller på et websted, der giver mulighed for at opbevare filer. Begrebet en sti skal kendes både i det lokalt netværk og når der er tale om en internetadresse. kende de mest almindelige filtyper På dette trin udbygges elevernes kendskab filtyper. De skal kende de almindeligste filtyper og vide, hvad de bruges til. Nogle billedformater, fx JPG, er komprimerede og fylder derfor mindre på harddisken. Kendskab til filtyper og tilhørende filnavne introduceres, når det er en naturlig del af en opgave. vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre Risikoen for at eleverne utilsigtet får adgang til ødelæggende filer og materialer er større, når arbejdet i skolen er netbaseret. Hvad er computervirus og hvilke forholdsregler skal man tage? Hvad er der gjort i det kommunale netværk? Hvad skal man passe på? kende til problemstillinger mht. licenser Eleverne bør kende til de almindeligste typer licensbestemmelser, herunder begreberne shareware (man får lov til at bruge programmet i en periode - derefter betaler man for det eller sletter det), freeware (gratis program). Linux og Open Office er et eksempler på at man kan komme langt med freeware. kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde Gode arbejdsvaner og korrekt indrettede arbejdspladser er ikke en selvfølge. Øv arbejdsstillinger og indretning af arbejdsplads. Hvordan skal bordhøjde, siddestilling og skærmafstand være? Skal der bruges mus til den bærbare pc? Hvad med belysning? 23

25 Program-, medieforslag, links Egne noter Lad eleverne finde filer, hvis placering er angivet som en sti (fx: G/04a/dansk/ litteratur/fraendeloes1.doc) og arkivere i egen mappe (fx H/dansk/it/opgave). exe (starter programmer), zip (komprimerede (pakkede) filer), aif, mp3, wav, mid (lydfiler) jpg, gif, bmp, tif (billedfiler), qt, avi, wmv, mpg (film), doc, txt, rtf (tekstfiler) xls (regneark - Excel) ppt (PowerPoint-filer) Pdf-filer Skolens/kommunens regler Elever og forældre bør oplyses om de værktøjer, undervisningsprogrammer og portaladgange skolen kan tilbyde. 24

26 Skolebibliotekskundskab Trinmål 2 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Udvikle kompetencer indenfor brugen af bibliotektet 1. Opstillingsregler for skøn- og faglitteratur. 2. Brug af søgemodul. 3. Brug af databaser. 4. Bygge videre på undervisningen i indskolingen, herunder repetition af omgang med bøger, cd er og andre materialer. 5. Digital informationssøgning. 6. Kendskab til folkebibliotekets muligheder. Udvikle kompetencer indenfor skønlitteratur Gennemgang af og arbejde med 1. Forfatter. 2. Genrer. 3. Temaer. 4. Præsentation af billeder og film. Udvikle kompetencer indenfor faglitteratur 1. Gennemgang af emnesøgning. 2. Præsentation af fagbogens opbygning. Udvikle almen dannende kompetencer 1. Diverse udstillinger. 2. Elevernes medindflydelse på skolebiblioteksforhold. 25

27 Program-, medieforslag, links Egne noter 1. Diverse opgaver, hvor man skal finde en bog ud fra titel, forfatter, decimaltal. 2. Opgaver i søgning i DDEdatabasen 3. Andre databaser, f.eks. danske dyr. 4. Bogvogterkursus 5. Netpilot 6. Bogbusserne, Skive Bibliotek 1. Gennemgang af en forfatter til hvert klassetrin evt. relation til lærebogssystem. Evt. forfatterbesøg. 2. Ud over de almindelige genrer, gennemgås antologier, eventyr, billedbøger og digtsamlinger. 3. gennemgang af forskellige temaer, der kan bruges som søgekriterier. 4. Udstillinger, forevisning af filmklip. 3. Opgaver i emnesøgning DDE, DK5 tavle 4. Fagligt læsekursus, f.eks. De små Fagbøger 1. Udstillinger af ting, fotos tekster indenfor forskellige emner. Elevudstillinger. Ugens digt, historie, boganmeldelse, vittighed o.a 2. Brugergruppe kan etableres. 26

28 Evaluering af elevkompetencer I forbindelse med Junior PC-kørekortet er der udarbejdet en række ressourcer på webstedet: Her findes desuden en oversigt over de forventede it- og mediekompetencer på tre forskellige trin. Beskrivelserne indeholder tre elementer: Betjeningskompetence Forståelseskompetence Refleksionskompetence Under menupunktet Ressourcer ligger et undermenupunkt kaldet Klar tekst. Klikker man på det kommer man til en side, hvor de enkelte trinmål er blevet omsat til lidt mere dagligdags sprogbrug. Her brydes de fem overodnede grupper op og i stedet tænkes trinmål ud fra: bruge - vide - reflektere Disse beskrivelser kan danne grundlag for beslutninger i de enkelte teams om, hvad der helt konkret skal undervises i og evalueres på. Der nævnes følgende evaluerings- og dokumentationsformer: Samtale med eleverne Problemløsning Digital Portfolio Procesbeskrivelse i logbog Afprøvning af kompetencer Vurdering af it- og medieprodukter Dagligt indtryk Evalueringens udformning og tilrettelæggelse afhænger i praksis af mange faktorer, fx de praktiske rammer, sædvane i klassen, lærerens præferencer, lærerens egne it- og mediekompetencer osv. Generelt gælder det, at det kan være en fordel at kombinere metoder; fx kan en test sammenholdt med det daglige indtryk give et glimrende indblik i elevernes kompetencer. Om lærernes samarbejde omkring evaluering står der bl.a.: Der bør etableres enighed i lærergruppen om, hvilke indikatorer man vil anvende både ved afslutningen af et forløb, og når det skal vurderes, om målene i relation til Junior PC-kørekortet er nået. En nogenlunde præcis fastlæggelse af, hvad der helt konkret skal registreres i en periode med it- og medieundervisning, kan også hjælpe med til at pege på, hvilke evalueringsmetoder, der er de mest velegnede. På webstedet findes desuden et skema, som kan bruges til at skabe overblik over elevernes kompetencer i forbindelse med et givet emne. Skemaet kan desuden ses på følgende side. 27

29 Arbejde procesorienteret Bruge Vide Reflektere Kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme Vurdere egne produkter i en port folio Bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer Kende enkle principper for Internettets struktur Tage stilling til hvem der skal have adgang til logbog og port folio Bruge en digital port folio Gøre rede for princippet i en hypertekst Vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb Bruge it- og mediebaserede læremidler Forholde sig til regler om ophavsret Alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme Arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb Vide at adgang til websteder kan kontrolleres Sammenligne og vurdere søgeresultater Arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering Vide at brugernes adfærd på websteder kan registreres Begrunde sit valg og fravalg af informationer Bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi Være opmærksom på at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på Internettet Analysere og vurdere indhold på et websted Gemme tekst, billeder, lyd og video fra Internettet med henblik på bearbejdning og produktion Kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde Vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces Bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning Kende de mest almindelige filtyper Være kritiske over for at afgive personlige oplysninger på Internettet Bruge digitalt dataopsamlingsudstyr Kende til problemstillinger mht. licenser Vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre Bruge formaterings- og redigeringsværktøjer Kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde Bruge et digitalt kamera Analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler Sende en vedhæftet fil Udgive enkle websider Bruge et konference-system Bruge et chat-program Navigere på computerens harddisk og på et lokalt netværk Bruge regler for elektronisk offentliggørelse Bruge net-etiske retningslinier 28

30 IT- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 3 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Eleverne har på de tidligere trin fået erfaring med at bruge computer og net i forskellige sammenhænge, når de skal lære noget. Det giver fleksible muligheder for at tilrettelægge eget arbejde, men det er ikke noget, der giver sig selv. analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb Når læreforløbene tilrettelægges mere individuelt, er det svært at styre og få overblik over, hvad man skal, og hvad man har nået. En logbog kan være et godt redskab til holde styr på opgaver og aftaler. Samtidig er den et sted, hvor eleverne kan notere spørgsmål, oplevelser, hændelser og overvejelser, som har betydning for udbyttet. Til logbogen kan der knyttes en portfolio, der indeholder produkter fra elevernes arbejde. Tilsammen kan logbog og portfolio være udgangspunkt for elevernes og lærernes evaluering. analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer Når lærere og elever drøfter, hvordan et emne skal gribes an, kan de diskutere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt for den enkelte at bruge de mange forskellige undervisningsmaterialer. Nogle vil have udbytte af at arbejde med struktureret materiale, mens andre vil profitere af selv eller sammen med andre at tilrettelægge opgaverne. Konkret kan det resultere i, at nogle arbejder med lærerstyrede forløb på bestemte tidspunkter, mens andre selv vælger tidspunkt og arbejdsform. Eleverne skal blive bevidste om, hvordan de bedst selv lærer. analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform En fleksibel arbejdsform på computer og net, fx på en elektronisk platform (læringsplatform), forudsætter, at man ud over at kende værktøjerne får erfaring og øvelse i at tilrettelægge arbejdet. Eleverne kan få erfaring med arbejdsformen ved at deltage i forløb, der er tilrettelagt af læreren. Mindre projekter og forløb kan eleverne selv vælge at tilrettelægge og gennemføre på en læringsplatform. alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform En læringsplatform kan også være et sted, hvor vidensdeling udmøntes i praksis. Eleverne udtrykker deres forståelse af et fagligt indhold, og det kommenteres af kammerater og lærere. På den måde kan den enkelte få præciseret og justeret sin viden gennem diskussion med andre. Alle lærere kan få oprettet en lukket konference på SkoleKom for fx klassens elever og lærere. analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform 29

31 Program-, medieforslag, links Egne noter Værktøjsprogrammer - processen i projektopgaver og lignende Skoletasken på emu.dk, Logbog på Hval. dk - Portfolio på Virtuel Harddisk på Hval. dk. Blog eller hjemmedrev Værktøjsprogrammer - onlineværktøjer - databaser på internet Regneark - RoboLab - simuleringsprogrammer til naturfag fx Hval.dk, SkoleKom, chatsystemer, dk.msn.com/ Web 2.0-teknologier SkoleKomkonferencer eller mails, konferencer på Hval.dk, chatsystemer Side om etik og god opførsel på nettet 30

32 Informationsindsamling Trinmål 3 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: begrunde valg af søgestrategi Når eleverne alene eller sammen med kammerater søger efter informationer på internettet, skal de kende forskellige strategier for arbejdet for derved at kunne informationssøge målrettet. De skal kunne forfine deres søgning, så de undgår ligegyldige resultater af søgningen. kende enkle principper for søgetjenester I vurderingen af søgeresultater indgår overvejelser om, hvordan søgetjenesten har fundet dem frem. Eleverne skal vide, at nogle søgetjenester udelukkende arbejder digitalt, mens andre er redigeret af mennesker. bruge strategier til validering af informationer Eleverne skal kunne vurdere indholdet på et websted. Hvem er afsender, og hvilke hensigter har der været med at lægge det på nettet? Eleverne skal kunne tage stilling til, hvordan webstedets indhold er i forhold til egne holdninger og synspunkter. analysere og vurdere indholdet på et websted Medierne leverer stigende og detaljerede informationer gennem digitale kanaler. Ved at arbejde med tekster, lyd og billedreportager fra internettet og fra andre digitale medier skal eleverne vurdere, hvilken baggrund de er udsendt på, hvilken hensigt der har været med det, og hvordan det kan påvirke dem, deres kammerater og andre mennesker. Dette skal sammenholdes med elevernes personlige holdninger og værdier. analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret Når resultaterne fra søgningen skal bruges, fx til en præsentation eller i en skoleavis, er det vigtigt, at eleverne er opmærksomme på informationernes ophavsmæssige status. Det ville være relevant at tage emnet grundigt op i forbindelse med projektopgaver og lignende. analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer Eleverne skal kunne analysere, vurdere og bearbejde data fra digitale opsamlingsværktøjer, og det er vigtigt, at eleverne har erfaringer med både brugen af opsamlingsudstyr og bearbejdning af data. Læreren bør gribe fat i søgeresultater, der virker utroværdige eller mærkelige og med baggrund i dem diskutere med eleverne, hvordan man kan vurdere data. 31

33 Program-, medieforslag, links Egne noter Danmarks Biblioteksskole har nogle sider om søgestrategier og forskellige former for søgeredskaber 1. Søgemaskiner (data indsamles af robotter, spiders ) 2. Systematisk emneindgange (data indsamles af mennesker og kategoriseres) 3. Metaværktøjer (bruger de to andre søgeredskaber) om søgeteknikker Analysemodeller fra fx dansk Hvad må jeg (ikke)? Om ophavsret med link til loven Deltag i en spørgeskemaundersøgelse på Skolebussen Afstemningsmodul i Webbygger Data fra Robolab-måleudstyr Resultater fra online + telefon-afstemninger 32

34 Produktion og analyse Trinmål 3 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: planlægge og tilrettelægge en produktion af et itog medieprodukt På de foregående trin har eleverne fået erfaring med at bruge it- og medieværktøjer til at skabe og producere indhold og udtryk. Nu skal de lære at planlægge og tilrettelægge en produktion fra idé til det færdige resultat og efterbehandling. Det første udkast til et produkt kan være i form af nogle skitser eller stikord, der senere bliver til en synopse, et manuskript eller et storyboard. I processen indgår overvejelser om, hvordan indholdet skal formidles til den givne målgruppe. Valget af medie er også afhængig af, hvem der skal modtage informationen. Ved at gennemgå hele processen opdager eleverne, at hver enkelt delproces er utrolig vigtig for helheden. Ikke mindst vil de opdage, hvor vigtigt det er at få gjort produktet helt færdigt og klar til distribution. I arbejdet med hele produktioner er det nødvendigt at samarbejde. Man kan ikke skabe fx en film alene. Eleverne vil opleve at være meget afhængige af hinanden, når de skal lave et produkt sammen. forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser It- og medieprodukterne er med til at forme vores meninger og tanker om os selv og vores omverden. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer, hvordan den påvirkning kan have indflydelse på både det personlige, sociale og almene plan, samt i relationer til jævnaldrende og voksne. Medieproducenterne har ofte flere og forskellige hensigter med et produkt. Analyse af produktet i forhold til demokratiske, æstetiske og etiske forhold kan give indsigt i dette. forholde sig til it- og medieprodukters troværdighed It- og medieværktøjer gør det muligt at manipulere indhold og udtryk, så de formidler en bestemt holdning. Eleverne skal gennem arbejdet med egne produktioner og i arbejdet med andres og professionelle producenters produkter lære at analysere og gennemskue disse. På den baggrund skal de opstille vurderingskriterier, så de kan tage personlig stilling til, hvad de synes om et produkt og hvordan de kan bruge det. 33

35 Program-, medieforslag, links Egne noter Officeprogrammer Paint Shop Pro Pinnacle Studio MovieMaker Digitalfoto Diktafon Videokamera og mobiltelefon Audacity til simpel lydredigering. Vurderingskriterier for hjemmesiders kvalitet (Vurderingsgrundlag) Æstetik virker, artikel af Mikael Hammel dk/kildekritik/index_html Kildekritik på nettet Vurdering af websider 34

36 Kommunikation Trinmål 3 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge it- og medieværktøjer til at udgive på internettet Eleverne producerer forskellige produkter med it og medier i arbejdet med det faglige stof i skolens fag. Det drejer sig både om analoge og digitale produktioner. Sidstnævnte kan fx være websider eller multimedieproduktioner med tekst, lyd og video. Det er kendetegnende for disse, at de forholdsvis let kan distribueres til andre, enten på internettet eller på cd, dvd. bruge regler for elektronisk offentliggørelse I de situationer, hvor eleverne udgiver deres produktioner, kommer de til at arbejde med begreberne afsender og modtager. De skal drøfte, hvordan de to parter i kommunikationen opfatter sig selv og tilrettelægge udgivelsen derefter. Herunder drøfter de bl.a. hvilken udgivelsesform, der passer bedst til indhold og målgruppe. analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser Når eleverne selv kan udgive på nettet, skal de være i stand til at kunne vurdere, hvorvidt indholdet på en side egner sig til udgivelse (offentliggørelse). Det kan ske i en diskussion i klassen, hvor forhold om kvalitet, æstetik og etik inddrages. Når eleverne udgiver elektroniske produktioner, skal de naturligvis overholde de regler, der gælder for offentliggørelse, fx vedr. copyright. analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer Internettet giver eleverne en række muligheder for at kommunikere hurtigt, til enhver tid og til mange. Eleverne skal lære, at internettet giver mulighed for hurtig udveksling af information samt udnytte muligheden for vidensdeling. Her skal de arbejde med forskellige nettjenester som fx nyhedsdatabaser (fx avisdatabaser), biblioteksdatabaser, debat- og ekspertfora. analysere og vurdere netbaserede tjenester Efterhånden er begrebet netikette blevet almindelig kendt. Eleverne skal ikke blot kende dette, men også kunne diskutere og tænke over, hvilken betydning det har for en rationel brug af elektronisk kommunikation. De skal ligeledes lære, at der også er en risiko for, at informationer kan bruges forkert, og at der kan være risiko for, at forkert information let spredes via de elektroniske medier. Arbejdet i skolen med at kommunikere og udgive på nettet skal være med til at give eleverne redskaber, så de kan tage stilling til deres egen og andres brug af nettet til disse formål. Eleverne skal, primært ud fra egne erfaringer og situation, kunne forholde sig til medierne, men skal samtidig kunne inddrage større samfundsmæssige perspektiver i deres overvejelser. 35

37 Program-, medieforslag, links Egne noter Webbyggeren - Historiebyggeren Skolens hjemmeside Blogs Gratis webhost Firmaet 3Waves hjemmeside. Hvad skal kunderne tænke på, før de opretter en hjemmeside? Om ophavsret med link til loven Forskellige aspekter omkring ophavsret Fx InfoMedia, PolFoto, Forfatterweb Klik til højre på Bibliotekets søgebase Det kongelige Bibliotek SkoleKom Danske diskussionsgrupper Forskellige nyhedsformidleres tilgang til det samme nyhedsemne (links til medier) Politiske partiers hjemmesider Offentlige hjemmesider 36

38 Computere og netværk Trinmål 3 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: lære sig nye funktioner i et program Det er ikke altid man lige ved, hvordan man udfører en bestemt funktion i et program. Eleverne skal lære at eksperimentere sig frem på en kvalificeret måde. De skal vænne sig til sammenligne med funktioner i andre programmer med samme eller lignende funktioner. Eleverne skal kende til, hvordan hjælpefunktioner kan bruges både til at skabe overblik og søge efter specifik information om funktioner eller brugsområder. kende forskellige lagringsmetoder Når man arbejder digitalt, er det fornuftigt at tage forholdsregler, så man altid er sikker på, at de vigtige data er til at få fat i, når man skal bruge dem. Eleverne skal være klar over betydningen af at have en sikkerhedskopi af sit arbejde. kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger Digitale informationer kan let distribueres på internettet og mellem computere. Men de kan også let komme i hænderne på nogen, der ikke skal have adgang til dem. Eleverne skal være bevidste om, hvilke oplysninger, fx om personlige forhold, der skal sikres mod, at andre uretmæssigt får fat i dem. I den forbindelse bør eleverne kende til begreberne digital signatur og kryptering. Kommunens regler indebærer fx, at man bl.a. ikke kan overføre (sende/modtage) exe-filer (programmer) og zip-filer (pakkede filer) på de administrative computere. analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet ved computeren indebærer ikke alene en fornuftig arbejdsstilling. Placering og indstilling af de forskellige udstyrsdele skal overvejes. Det kan ske ved at diskutere arbejdsstilling, møbler og arbejdspladsens indretning som den er indrettet både på skolen og derhjemme. 37

39 Program-, medieforslag, links Egne noter Lokal lagring (PC - CD eller USB-pen) - på server - Virtuel Harddisk på Hval.dk- Skoletasken på emu.dk Skolens/kommunens regler EMU Personoplysninger 38

40 Skolebibliotekskundskab Trinmål 3 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: At styrke såvel faglig læsning som oplevelseslæsning 1. Fastholde glæden ved oplevelseslæsning. 2. Udvikle eleverne hen mod voksenlitteratur. 3. Skabe mulighed for drøftelse med kammerater og voksne af læst stof. 4. Skabe kommunikationsmulighed herunder præsentation. 5. Øge elevernes kompetencer indenfor forskellige læsestrategier. Kunne søge kvalificeret efter viden i forbindelse med skolearbejde og projektopgaven kunne arbejde målrettet og struktureret med projektarbejdsformen kunne skrive rapport 1. Materialesøgning og udvælgelse inden for det pædagogiske læringscenter. 2. Målrettet søgning i biblioteksrelaterede eksterne databaser. 3. Præsentation af kataloger, opslagsøvelser og bestillingsprocedurer. 4. Præsentation af søgning og bestilling fra andre skoler, folkebiblioteker, forskningsbiblioteker, uddannelsesinstitutioner. 5. Hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med telefonopkald, interviews, virksomhedsbesøg, m.m. 6. Problemformulering, dataspørgsmål, forståelsesspørgsmål, vurderingsspørgsmål handlingsspørgsmål. 7. Reservation og afprøvning af præsentationsudstyr. 8. Planlægning og formidling ved hjælp af præsentationsudstyr. 9. Præsentation af emnebaserede web. Præsentation af en god fagbog I denne elevgruppe præsenteres den gode fagbog igen. Disse elever vil ofte kunne læse voksne fagbøger, dog med vurdering af bogens lixtal. Hjemmesidevurdering herunder Web 2.0 og netetikette Undervise i forskellige materialers validitet. En god søgestrategi er at søge i egne boglige materialer, inden der arbejdes videre. Som vidensindsamler skal man have lidt viden om emnet evt. fra opslagsbøger, inden Internettet anvendes. Informations og kommunikationsplatforme beskrives nærmere på JPCK-delen. 39

41 Program-, medieforslag, links Egne noter 1. Forfatterskabslæsning kombineret med udstillinger på skolebiblioteket. 2. Genreudstillinger, som kan virke motiverende fx krimier, noveller. 2. Kanonquiz 3. Boganmeldelser 3. Andres anbefalinger af bøger. 4. Åbne op for elevers indflydelse på indkøb 5. Fx materialerne Læs på og Læs med fra Dansklærerforeningen 1. Avanceret søgning i DDE-bibliotekssystemet 2. Faktalink og Forfatterweb på EMU 3. Opslagsværker herunder Aschehougs leksikon og DK5, 4. CFU, Film. Bibliotek.dk 5. tarbejde/soegning/telefon.html 6. tarbejde/projektopgaven/ aarstid.htm Relevante spørgsmål, som kan arbejdes med på klassen eller biblioteket. Forfatter, indholdsfortegnelse, stikordsregister, kapitelinddeling, illustrationer, udgivelsesår Biblioteksorientering på emu.dk: bibl_or/index.html Skolebiblioteket kan hele tiden henlede opmærksomheden på afsender forholdet. Ikke mindst i forbindelse med litteraturlisten. Netetikette: 40

42 Evaluering af elevkompetencer I forbindelse med Junior PC-kørekortet er der udarbejdet en række ressourcer på webstedet: Her findes desuden en oversigt over de forventede it- og mediekompetencer på tre forskellige trin. Beskrivelserne indeholder tre elementer: Betjeningskompetence Forståelseskompetence Refleksionskompetence Under menupunktet Ressourcer ligger et undermenupunkt kaldet Klar tekst. Klikker man på det kommer man til en side, hvor de enkelte trinmål er blevet omsat til lidt mere dagligdags sprogbrug. Her brydes de fem overodnede grupper op og i stedet tænkes trinmål ud fra: bruge - vide - reflektere Disse beskrivelser kan danne grundlag for beslutninger i de enkelte teams om, hvad der helt konkret skal undervises i og evalueres på. Der nævnes følgende evaluerings- og dokumentationsformer: Samtale med eleverne Problemløsning Digital Portfolio Procesbeskrivelse i logbog Afprøvning af kompetencer Vurdering af it- og medieprodukter Dagligt indtryk Evalueringens udformning og tilrettelæggelse afhænger i praksis af mange faktorer, fx de praktiske rammer, sædvane i klassen, lærerens præferencer, lærerens egne it- og mediekompetencer osv. Generelt gælder det, at det kan være en fordel at kombinere metoder; fx kan en test sammenholdt med det daglige indtryk give et glimrende indblik i elevernes kompetencer. Om lærernes samarbejde omkring evaluering står der bl.a.: Der bør etableres enighed i lærergruppen om, hvilke indikatorer man vil anvende både ved afslutningen af et forløb, og når det skal vurderes, om målene i relation til Junior PC-kørekortet er nået. En nogenlunde præcis fastlæggelse af, hvad der helt konkret skal registreres i en periode med it- og medieundervisning, kan også hjælpe med til at pege på, hvilke evalueringsmetoder, der er de mest velegnede. På webstedet findes desuden et skema, som kan bruges til at skabe overblik over elevernes kompetencer i forbindelse med et givet emne. Skemaet kan desuden ses på følgende side. 41

43 Bruge Vide Reflektere Bruge it- og medieværktøjer til at udgive på Internettet Kende enkle principper for søgetjenester Analyser, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform Kende forskellige lagringsmetoder Analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og port folio i egne forløb Bruge strategier til validering af informationer Bruge regler for elektronisk offentliggørelse Analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform Lære sig nye funktioner i et program Kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger Analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme Planlægge og tilrettelægge en produktion af et itog medieprodukt Forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Forholde sig til it- og medieprodukters troværdighed Analysere og tage stilling til brug af digitale undervisningsmaterialer Begrunde valg af søgestrategi Analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser Analysere og vurdere netbaserede tjenester Analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret Analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer Analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer Analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb Analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø 42

44 Forord It er ikke et selvstændigt fag i den danske folkeskole, derimod fastslår folkeskoleloven, at it skal integreres i alle folkeskolens fag, hvor det er relevant. I Skive Kommune understøttes dette af nærværende læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab, som indgår som et tillæg til Fælles Mål med virkning fra 1. august Formålet med læseplanen er, at eleverne skal udvikle tidssvarende it- og mediekompetencer samt blive sikre og kritiske biblioteksbrugere. Læseplanen, som er udarbejdet på grundlag af Junior PC-kørekortet, beskriver kompetencemål indenfor it-, medie- og skolebibliotekskundskab på tre udviklingstrin, der knytter sig til indskoling, mellemtrin og overbygning og til følgende hovedområder: It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Skolebibliotekskundskab Hvert hovedområde indledes med en kort oversigt over de forventede elevkompetencer i slutningen af forløbet. Dernæst følger en vejledning til lærerteamet i, hvordan der kan arbejdes med at udvikle elevernes kompetencer som en integreret del af undervisning i alle fag og emner samt ideer til programmer, medieforslag og links. Desuden er der forslag til, hvordan evaluering af elevernes kompetencer kan udformes. Udover materialet udarbejdes der et website hvor forslag til undervisningsforløb, ideer og supplerende forslag til programmer, medier og links kan hentes. Jeg håber, at læseplanen vil blive taget godt imod. Venlig hilsen Henriette Helge Skolechef Nyttige links: Læseplansudvalget: Anny Andersen, Vestsalling Skole og Dagtilbud Birthe Abild Rasmussen, Glyngøre Skole Hanne Klotz, Ørslevkloster Skole Søren Kappel Schmidt, Brårup og Hem Skoler Kirsten Jørgensen, skoleafdelingen Mette Nielsen, skoleafdelingen Foto: Steen Agger Børne- og Familieforvaltningen Skoleafdelingen Torvegade Skive Mette Nielsen Pædagogisk IT-konsulent Tlf.: Mail: [email protected] Kirsten Jørgensen Skolebibliotekskonsulent Tlf.: Mail: [email protected] 43