En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen

Transkript

1 Nordfyns Kommune 2008 En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen - bygger på Junior PC-kørekort konceptet for Folkeskolen Den overordnede opgave med Junior PC-kørekortet er at udvikle et IT-bevis rettet mod eleverne i folkeskolen, der kan bidrage til, at eleverne udvikler tidssvarende ITog mediekompetencer integreret i faglige og tværfaglige forløb. Junior PC-kørekort tager udgangspunkt i bemærkningerne til den nuværende folkeskolelov, CKFerne og Klare Mål hæfterne, hvoraf det fremgår, at IT er et fælles ansvarsområde for alle fag og samarbejdet mellem fagene. Eleverne skal således udvikle deres IT- og mediekompetencer som en integreret del af undervisningen i alle fag og emner.

2 Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 7 IT- og Medie-handlingsplanens opbygning 9 De 3 kompetencer 9 Betjeningskompetence Forståelseskompetence Refleksionskompetence De 3 udviklingstrin 9 De 5 hovedområder 9 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Evaluerings- og dokumentationsformer 10 Samtale med eleverne Problemløsning Digital portfolio Procesbeskrivelse i logbog Afprøvning af kompetencer Vurdering af itog medieprodukter Dagligt indtryk Junior PC-kørekortbeviset 11 Hovedområder Trinmål og Slutmål 13 Trin 1 alle hovedområder 13 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Trin 2 alle hovedområder 19 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Trin 3 alle hovedområder 25 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Slutmål alle hovedområder 31 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 3

4 Læringsplaner- alle årgange 37 IT og Medier Læringsplan - 1. klasse 37 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Billedbehandling IT og Medier Læringsplan - 2. klasse 38 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Billedbehandling Kommunikation Lydbehandling IT og Medier Læringsplan - 3. klasse 39 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Præsentation Talbehandling Billedbehandling Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling IT og Medier Læringsplan - 4. klasse 41 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Styring/simulering IT og Medier Læringsplan - 5. klasse 44 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Styring/simulering IT og Medier Læringsplan - 6. klasse 47 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Styring/simulering IT og Medier Læringsplan - 7. klasse 50 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 4

5 Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Web-publicering Styring/simulering IT og Medier Læringsplan - 8. klasse 53 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Web-publicering IT og Medier Læringsplan - 9. klasse 55 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Web-publicering Bilag Evaluering og dokumentation 59 It- og mediekompetencer 59 Evaluering og vurdering som en naturlig del af undervisningen Hvorfor er det så svært? Hvad er det, der skal evalueres? Hvordan bærer man sig ad med at evaluere itog mediekompetencer? Kan man samarbejde om evaluering? Kan eleverne deltage i vurderingen? Vurdering en tillidssag Vurdering af itog medieprodukter 64 Vurdering af itog medieprodukter eksempel Vurdering af itog medieprodukter - skema Samtale med eleverne 67 Samtale med eleverne eksempel Samtale med eleverne skema Procesbeskrivelse i logbog 69 Procesbeskrivelse i logbog eksempel Procesbeskrivelse i logbog skema Portfolio 74 Portfolio eksempel Portfolio skema Observation af problemløsning 78 Observation af problemløsning eksempel Observation af problemløsning skema Dagligt indtryk 81 Dagligt indtryk eksempel Dagligt indtryk skema Afprøvning af kompetencer 84 Afprøvning af kompetencer eksempel Afprøvning af kompetencer skema Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 5

7 Forord Gennem mange år har der eksisteret et teknisk pc-kursus, som hedder PC-kørekort. Dette er et kursus opbygget i moduler af programteknisk karakter. Gennem efterhånden mange år har der været gjort en stor indsats på IT-området i Folkeskolen, men der har aldrig eksisteret et komplet pædagogisk koncept på området. Derfor var der efter vedtagelsen af nuværende Skolelov og ikke mindst efter udarbejdelsen af Klare Mål hæfterne et meget stort pres politisk for at få fremstillet et undervisningstilbud på IT- og medie-området. I regeringsgrundlaget fra november 2001 står der: Der skal udvikles et IT-bevis til folkeskoleelever Undervisningsministeriet satte udviklingen i gang ved at bede ITMF-sekretariatet ved UNI-C stå for den praktiske gennemførelse af projektet, der efterfølgende (januar 2004) fik navnet Junior PCkørekort. Opgaven blev konkretiseret i følgende tekst: Den overordnede opgave er at udvikle et IT-bevis rettet mod eleverne i folkeskolen, der kan bidrage til, at eleverne udvikler tidssvarende IT- og mediekompetencer integreret i faglige og tværfaglige forløb. Udviklingen af Junior PC-kørekort skal tage udgangspunkt i bemærkningerne til den nuværende folkeskolelov, CKF-erne og Klare Mål hæfterne, hvoraf det fremgår, at IT er et fælles ansvarsområde for alle fag og samarbejdet mellem fagene. Eleverne skal således udvikle deres IT- og mediekompetencer som en integreret del af undervisningen i alle fag og emner. Alle målformuleringer og konkrete tiltag er hentet direkte ud af Skolelovens CKF-er og Klare Mål hæfter, hvorfra alt vedr. IT- og Medier er trukket ud og placeret i denne IT- og Mediehandlingsplan. (I dag hedder Klare Mål hæfterne Fælles Mål hæfterne) Det skal hermed også præciseres, at denne plans gennemførelse ikke sker gennem et selvstændigt skolefag, men i et samspil mellem alle klassens lærere i alle klassens fag, hvor klassens lærerteam er ansvarlig for IT- og Medieundervisningens gennemførelse. Det er en klar forudsætning, at gennemførelsen af denne pædagogiske IT- og Mediehandlingsplan forventes implementeret som en helt naturlig proces i den daglige undervisning med støtte i nødvendigt omfang fra skolernes IT-vejledere, Junior PC-kørekortkoordinatorer og skolekonsulenten for IT. Ingmar Madsen Skolekonsulent for IT Nordfyns Kommune 2008 Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 7

9 IT- og Medie-handlingsplanens opbygning De 3 kompetencer IT- og Medie-handlingsplanen (Junior PC-kørekortet) kompecencebeskrivelser tager udgangspunkt i fagenes fælles mål og elevens alsidige personlige udvikling. De består af 3 kompetenceelementer: Betjeningskompetence Evnen til at kunne udføre funktioner på computeren og itog medieværktøjerne Forståelseskompetence Den enkelte elevs evne til selv at vælge det rigtige værktøj afhængig af situationen og forstå de arbejdsmetoder og processer, som itog medieværktøjerne indgår i. Refleksionskompetence Evnen til at kunne vurdere og perspektivere de personlige, læringsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af anvendelsen af itog medieværktøjerne. De 3 udviklingstrin IT- og Medie-handlingsplanen beskriver målene for itog mediekompetencerne på 3 udviklingstrin. Det er ikke lagt fast, på hvilke klassetrin målene for de 3 trin skal være opnået. Det vil afhænge af den enkelte elevs udvikling. Men som hovedsigte sigter målene i Trin 1 til klasse, Trin 2 til klasse og Trin 3 til klasse. De 5 hovedområder IT- og Medie-handlingsplanen er opdelt i 5 hovedområder: It- og mediestøttede læreprocesser Hovedvægten ligger på elevens evne til at bruge itog medier som en støtte og inspiration til at lære og udvikle sig. Ikke alene i skolen, men også i uformelle situationer skal eleven forholde sig til de muligheder, der ligger i netbaserede grupper og fællesskaber. Han skal sammen med andre kunne udnytte de muligheder, der er for at lære i de netbaserede miljøer. Informationsindsamling Indholdet er koncentreret om de informationer, der kan findes på internettet og tilhørende databaser. Eleven skal kunne bruge de værktøjer og tjenester, der bruges til at finde, hente og sortere informationer på nettet. Han skal kunne analysere afsenderens hensigt og mål med at gøre informationen tilgængelig på nettet, og han skal forholde sig til validitet og kvalitet, inden han bruger den. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 9

10 Produktion og analyse Handler om de traditionelle it-værktøjsprogrammer og de it-baserede medieværktøjer. Eleven skal kende og kunne bruge produktionsmetoder og virkemidler i et moderne mediesamfund. Ved selv at arbejde med produktion opnår eleven indsigt i mediernes begreber og virkemidler. Han skal kunne analysere og tage stilling til de medier, som leverer en meget stor del af den information, der udsendes i en stadig stigende strøm. Kommunikation Handler om den elektroniske udveksling af information som , i konferencer og som webkommunikation. Eleven skal selv og sammen med andre kunne betjene, udnytte og udvikle sig i de netbaserede fællesskaber, som er en del af samfunds-, fritids- og arbejdslivet. Kommunikationsmulighederne giver adgang til en større verden, ikke mindst den uden for vores egne grænser. Ud over at kunne betjene værktøjerne skal eleven være bevidst om regler og normer for accepteret adfærd på nettet. Han skal være i stand til at sige fra, før kommunikationen løber af sporet. Computere og netværk Beskriver de kompetencer eleven skal udvikle for at kunne benytte hjemmets, skolens eller virksomhedens computere og lokalnet. Eleven skal ud over at kunne bruge udstyret, kende begreber og retningslinier i forbindelse med it og medier. Han skal kunne tage stilling til spørgsmål om arbejdsmiljø, sikkerhed, virus og hacking. Evaluerings- og dokumentationsformer Lærerteamet beslutter ud fra undervisningens indhold og form, hvilke evaluerings- og dokumentationsformer, der passer bedst i det aktuelle forløb. Samtale med eleverne Det kan dreje sig om individuelle, gruppe- eller klassesamtaler, hvor formålet er at få overblik over den enkelte elevs niveau i forhold til de opstillede mål. Problemløsning Efter et afsluttet forløb stilles eleverne over for en opgave, der løses med de itog medieredskaber og tilhørende færdigheder og kompetencer, der har været i spil i forløbet. Digital portfolio Elev og lærere udvælger i fællesskab produkter til en portfolio, der beskriver og dokumenterer elevens arbejdsproces. Procesbeskrivelse i logbog I logbogen kan eleven opleve sin egen kompetenceudvikling, når han beskriver, hvad han vil lære, hvilke succeser og vanskeligheder han har haft, samt hvilket udbytte der har været af forløbet. Afprøvning af kompetencer Elevernes kompetencer kan afprøves i form at test, der kan være lærerfremstillede, eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer Vurdering af itog medieprodukter I læreforløb med it og medier kan slutmålet være et produkt, som formidles ved en præsentation, en rapport, en videofilm m.v. Ved fremlæggelse og evaluering kan elever og lærere her tage udgangspunkt i indhold, design, proces, anvendte metoder osv. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 10

11 Dagligt indtryk I det daglige arbejde med klassen får lærerne et indtryk af elevernes itog mediekompetencer. Ikke mindst kompetencer, der indeholder elementer af vurdering og refleksion kommer især til udtryk i de daglige diskussioner og aktiviteter. Junior PC-kørekortbeviset Elev og lærerteam beslutter, hvornår der skal foretages en samlet vurdering af elevens itog mediekompetence i forhold til beskrivelserne op et givent trin. Hvis lærerteamet vurderer, at eleven har de beskrevne kompetencer, kan eleven få et bevis på de opnåede kompetencer. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 11

13 Trin 1 alle hovedområder 1. It- og mediestøttede læreprocesser 2. Informationsindsamling 3. Produktion og analyse 4. Kommunikation 5. Computere og netværk 1. It- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge itog medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme itog medie-produkter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Vejledning Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan it bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De erfarer, at et produkt hele tiden kan ændres, når de får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt lært, at it er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller arbejde med kvalificerede gæt. Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio (mappe) på computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om, hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal dreje sig om. Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få kendskab til, hvordan computerne kan simulere (efterligne) disse. Både i skolen og i fritiden oplever eleverne, at computerspil kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære af og udnytte hinandens kompetencer. I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget websted eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med en fælles elektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man kommunikerer elektronisk med hinanden på en fornuftig og acceptabel måde. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 13

14 2. Informationsindsamling Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Vejledning Eleverne møder internettet gennem websider, som læreren har udvalgt og gjort tilgængelige for eleverne på f.eks. klassens hjemmeside. Her får de en fornemmelse af, at der kan søges information på internettet. I arbejdet med Internettet får eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave bogmærker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument, gemme og udskrive websider fra internettet. På internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted til websted. Eleverne holder øje med websidernes adresse, og får på den måde en fornemmelse af, at informationerne kommer fra forskellige computere rundt om i verden. Når eleverne bruger internettet, skal de lære søgeværktøjerne at kende, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De kommer til at opleve, at noget af det, søgemaskinerne finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig må de erkende, at søgemaskinerne ikke kan finde informationer om alt. De må også lære, at ikke alle informationer er, hvad de giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med eleverne for, at de bliver klar over, at informationerne er lagt på nettet af forskellige leverandører, og at disse har forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet. De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med henblik på reklame, information, underholdning, undervisning osv. Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det. Eleverne skal tidligt lære om ophavsret. Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres kammerater. Læreren stiller spørgsmål, der får eleverne til at tænke over, om det, der står, nu kan passe. Det er også en interessant diskussion, om siden ser godt ud, og om det er nemt at finde rundt på web-stedet. I nogle tilfælde kommer spørgsmålet, om man kan tillade sig at lave websider om alt. Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal lave målinger over lang tid, f.eks. måle temperaturen i løbet af et døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan computeren kan vise resultatet af sådanne målinger. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 14

15 3. Produktion og analyse Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge itog medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Vejledning De første erfaringer med computeren som et redskab til at skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de eksperimenterer i tegne og skrive-programmer. Efterhånden lærer de grundlæggende funktioner på computeren og programmer af hinanden, ved at læreren viser det, eller ved at prøve sig frem. Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer, herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter computeren regner et nyt resultat ud. Eleverne skal have kendskab til at computeren kan bruges til skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som båndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd. Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive. Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert at elevernes og lærerens opfattelse er den samme. I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med eksperimenter ved computeren. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 15

16 4. Kommunikation Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. Vejledning Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt, at man kan finde mange ting på internettet. De skal imidlertid have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende og modtage på internettet. Den funktion kan eleverne hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd og billeder med f.eks. venskabsklasser. Det kan være en motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen. Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation på internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og netfællesskaber f.eks. i form af klassens egen konference på en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v. Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke personlige oplysninger, man lægger på nettet. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 16

17 5. Computere og netværk Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet. Vejledning Når eleverne begynder i børnehaveklassen har de fleste allerede stiftet bekendtskab med en computer, men deres erfaringer og begreber vil være ustrukturerede. Derfor gælder det om at lære dem de rigtige navne og begreber at kende, samt at lære dem en hensigtsmæssig måde at bruge programmer og udstyr på. Bl.a. skal de kunne begynde og afslutte arbejde ved computeren og i programmer korrekt. De skal lære at logge ind på skolens netværk og vide, hvad det vil sige at være bruger på et netværk. På dette trin skal eleverne lære, at det man arbejder med på skærmen er en kopi af noget, der kan gemmes på en computers harddisk, lokalt eller på eksternt netværk. I løbet af første trin lærer eleverne at skabe enkle produkter. De skal være klar over, at nogle produkter bedst kan iagttages på skærmen og høres gennem højttaler, mens andre bedst kan skrives ud på papir. Allerede på dette trin skal eleverne kunne tage enkle forholdsregler vedr. virus og angreb på datasikkerhed. Det sker ved at være opmærksom på omgang med personlige koder og ved af fremmede filer på computeren. Hvis man skal arbejde længe ved computeren skal man lære hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne skal lære at skabe fornuftige arbejdsbetingelser som for eksempel at rejse sig med jævne mellemrum, sørge for at kigge væk fra skærmen ind imellem og kende til betydningen af ordentlig belysning. Læreren bør derfor have en dialog med sine elever om arbejdsforholdene ved computeren, hvor eleverne f.eks. kommer med egne erfaringer om dette. Herunder hører at opøve en god og sikker skriveteknik, hvor man ikke blot bruger en pegefinger på tastaturet. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 17

19 Trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk 1. It- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde procesorienteret bruge itog medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge itog mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. Vejledning Det er naturligt at fortsætte de procesorienterede arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende grad kan være hinandens respondenter og vejledere. Arbejdsformen bliver en naturlig måde at gribe tingene an på, når der skal løses opgaver eller arbejdes med projekter. Produkter og logbøger kan føres digitalt og blive værdifulde redskaber i lære-forløbene. Eleverne stifter bekendtskab med metoderne til af føre logbog og gemme i en portfolio. I arbejdet med computeren diskuterer lærere og elever informationsteknologiens betydning for arbejdsprocessen, og det udbytte eleverne får heraf. Bl.a. kan det kritiske perspektiv på computeranvendelse være en konstruktiv indgang til at vurdere det hensigtsmæssige i at bruge computer i hvert enkelt tilfælde. Kendskab til simuleringer kan udvides til at omfatte eksperimenter med enkle programmeringsværktøjer. Det kan dreje sig om både styringsprocesser med robotter eller programmering af præsentationer. Disse processer diskuteres og vurderes af lærere og elever. Den eksperimenterende arbejdsform kan også på dette trin udvikles, når eleverne bruger computer og net til spil. I større eller mindre omfang kan klassen have en fælles platform på Internettet, hvor klassens arbejde kan samles. Den kan bruges til at kommunikere mellem elever og lærere, til at distribuere opgaver og til materialer. Eleverne arbejder med at udvikle gode vaner og rutiner, så de kan udnytte mulighederne for at arbejde fleksibelt. De skal være bevidste om, at på nogle platforme kan læreren registrere deres adfærd. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 19

20 2. Informationsindsamling Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at kende enkle principper for Internettets struktur. bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik på bearbejdning og produktion. analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr. Vejledning Efterhånden som eleverne får erfaring med at bruge internettet, skal de lære, hvilke principper, der ligger bag opbygningen af websteder, og hvordan de kan forbindes ved hjælp af hyperlink. De skal være klar over, at indholdet er meget forskelligt, og at der kan være mange hensigter med at offentliggøre information på internettet. På dette trin skal de være i stand til at analysere sig frem til et websteds hovedside, og ud fra den tage stilling til, hvem afsenderen kan være. Hvis man skal have udbytte af at søge information på Internettet, skal man have et solidt kendskab til søgeværktøjer og søgestrategier. Eleverne kan ved at eksperimentere med søgeværktøjer få indsigt i forskelle og ligheder mellem de forskellige værktøjer. Det hører også med, at eleverne efterhånden prøver sig frem med forskellige strategier for, hvordan man søger effektivt. Lærerens opgave er, at præsentere eleverne for hensigtsmæssige måder at strukturere en søgning på, og at give vejledning og råd om, hvordan man vælger i den information, man har fundet, så det passer til det, man skal bruge det til. Når musen føres hen over et ord på en hypertekst, ved eleverne, at man så kan klikke sig hen til noget andet. De skal lære, at det både kan være til et andet sted i det dokument man er i, til et andet dokument på samme websted eller til et helt andet websted, der ikke har noget med det første at gøre. Internettet indeholder mange websider, men store dele af informationen ligger i databaser. Man skal kende de grundlæggende principper for en data-base for at kunne søge hensigtsmæssigt i den. Når eleverne bruger informationerne fra internettet, det være sig databaser eller websteder, skal de kende og kunne forholde sig til almindelige regler om ophavsret. Både enkeltpersoner og store institutioner kan udgive på internettet. Nogle har 'public service' forpligtigelser, mens andre kan have forretningsmæssige motiver. På internettet kan man også finde websteder med agiterende eller propaganderende formål. I skolen skal lærere og elever diskutere indhold og formål på forskellige informationsleverandørers websteder, så de kan forholde sig kritisk til de forskellige hensigter, der kan ligge bag. Digital dataopsamling giver muligheder for at samle store mængder data over tid. Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige typer udstyr til datalogning på brugerniveau. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 20

21 3. Produktion og analyse Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera vælge itog medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et itog medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Vejledning It- og medieværktøjerne omfatter de traditionelle it-værktøjer som tekstbehandling, regneark, billedbehandlingsprogrammer web-editorer m.v. Det nye ved medieværktøjerne er, at de er blevet digitale. Det betyder at det er nemmere for både elever og lærere at arbejde med lyd- og videoredigering. Eleverne får ved selv at producere med disse medier indsigt i, hvordan informationsformidling og kommunikation bliver til. Eleverne bruger itog medieværktøjer til at skabe, bearbejde og producere udtryk og indhold. På dette trin bliver brugen mere målrettet og begrundet. Når de skal fremstille et produkt, overvejer de formålet med det og vælger præsentationsform og itog medieværktøjer til processen. I undervisningen indgår overvejelser og diskussion om, hvilke virkemidler der er til rådighed, og hvordan de bruges og virker i en konkret situation. Når eleverne fremstiller produkter med henblik på at kommunikere, skal de overveje, hvem afsender og modtager er, samt hvordan det virker på valg af den form produktet får. Eleverne forbruger medier, og de skal arbejde med at analysere de produkter, der distribueres via internettet og andre digitale informationskanaler. Det drejer sig f.eks. om cd-produktioner, dvdudgivelser samt radio- og tv-udsendelser. Ved at producere og diskutere deres egne produkter kan eleverne udvikle en kritisk holdning til medierne. Gennem diskussioner og drøftelser med lærere og kammerater skal eleverne vurdere, hvilken æstetisk virkning et produkt har på dem. Ligesom de skal kunne vurdere, hvordan det kan forventes at blive set på af andre. Når eleverne selv får erfaring med at producere, lærer de sammen med deres kammerater at finde frem til de elementer, der har betydning for produktionen. De vil også finde ud af, at der er nogle ting, de fleste kan være enige om, mens der er andre ting, som opfattes meget forskelligt. Ved at stifte bekendtskab med forskellige typer af itog medieproduktioner, finder eleverne ud af, om et produkt har til hensigt at reklamere, informere eller blot at underholde. Det sker gennem diskussioner om, hvilken hensigt der er med de forskellige produktioner. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 21

22 4. Kommunikation Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet. Vejledning Kendskabet til, hvordan man bruger nettet til at kommunikere med udbygges, så eleverne kan sende og dele både tekst, billede og lyd. De skal kunne arbejde sammen med andre i et enkelt konferencesystem, hvor deltagerne udgør et fællesskab, f.eks. en klasse. De skal være bevidste om, hvem der kan se den information, de sender ud på nettet, både i form af mail og websider. Eleverne skal afprøve og eksperimentere med de kommunikationsformer, der findes, f.eks. chat. Det kan finde sted på nogle af de åbne steder på internettet, eller det kan finde sted i mere lukkede rum, hvor man kender deltagerne. Gennem disse aktiviteter skal eleverne lære at kende og bruge de normer og regler, der er for at kommunikere, både når det drejer sig om personlig kommunikation og kommunikation i offentlige eller lukkede rum. Når eleverne selv begynder at udgive websider på nettet, skal de kende de regler, der gælder for udgivelse både lokalt og generelt. Det gælder også, hvorvidt det, der sendes ud på nettet, er etisk forsvarligt. Som udgangspunkt skal eleverne lære, at man ikke afgiver personlige oplysninger på nettet, men det afhænger af situation og formål. Man skal vurdere, om de kan misbruges eller senere vil være til gene for ens adfærd på nettet. Eleverne får kendskab til adgangskontrol, når de prøver at komme ind på en side, der kræver en adgangskode. De skal vide, hvorfor nogle steder er lukkede og andre åbne. De skal vide, at nogle websteder finansieres ved, at der kræves betaling for at bruge dem, f.eks. i form af abonnementsordninger. Endvidere skal de være bevidste om, hvordan deres aktiviteter på nettet kan registreres enten i form at et 'spor', en cookie på deres egen computer eller ved hjælp af computerens adresse. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 22

23 5. Computere og netværk Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde. Vejledning Eleverne udbygger deres kendskab til begreber og udtryk, når de arbejder med computere og netværk. For at kunne arbejde effektivt med digitale ressourcer skal man have kendskab til, hvordan man gemmer og organiserer sine filer i mapper, uanset om det er på sin arbejdscomputer, et lokalt netværk eller på et websted, der giver mulighed for at opbevare filer. På dette trin udbygges elevernes kendskab til de mange muligheder, der er for at arbejde med lyd og billeder. De skal kende de filtyper, der benyttes i dette arbejde. Hertil hører viden om, hvilke forskelle der er på disse, f.eks. forholdet mellem kvalitet og størrelse på billedfiler. Risikoen for at eleverne utilsigtet får adgang til ødelæggende filer og materialer er større, når arbejdet i skolen er netbaseret. De skal derfor selv være i stand til at vurdere, hvornår deres computer kan blive udsat for at få virus eller på anden måde blive angrebet af ødelæggende angreb fra nettet. Når eleven begynder at bruge særlige programmer på skolen, kan det være, at der opstår et ønske om også at kunne benytte disse hjemme. Det er derfor vigtigt, at problemstillingen med hensyn til licenser tages op. Eleverne bør kende til de almindeligste typer licensbestemmelser, herunder begreberne shareware, freeware og adware Arbejdet med en produktion kan blive så spændende, at man bliver så grebet af det, at man ikke får skiftet arbejdsstilling eller holdt pause. Hvis man indarbejder uheldige vaner i forbindelse med computerarbejdet, kan det være vanskeligt at ændre dem senere. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 23

25 Trin 3 alle hovedområder 1. It- og mediestøttede læreprocesser 2. Informationsindsamling 3. Produktion og analyse 4. Kommunikation 5. Computere og netværk 1. It- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejds-platform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform. Vejledning Eleverne har på de tidligere trin fået erfaring med at bruge computer og net i forskellige sammenhænge, når de skal lære noget. Det giver fleksible muligheder for at tilrettelægge eget arbejde, men det er ikke noget, der giver sig selv. Når lærere og elever drøfter, hvordan et emne skal gribes an, kan de diskutere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt for den enkelte at bruge de mange forskellige undervisningsmaterialer. Nogle vil have udbytte af at arbejde med struktureret materiale, mens andre vil profitere af selv eller sammen med andre at tilrettelægge opgaverne. Konkret kan det resultere i, at nogle arbejder med lærerstyrede forløb på bestemte tidspunkter, mens andre selv vælger tidspunkt og arbejdsform. Eleverne skal blive bevidste om, hvordan de bedst selv lærer. En fleksibel arbejdsform på computer og net, f.eks. på en elektronisk platform (læringsplatform), forudsætter, at man ud over at kende værktøjerne får erfaring og øvelse i at tilrettelægge arbejdet. Eleverne kan få erfaring med arbejdsformen ved at deltage i forløb, der er tilrettelagt af læreren. Mindre projekter og forløb kan eleverne selv vælge at tilrettelægge og gennemføre på en læringsplatform. En læringsplatform kan også være et sted, hvor vidensdeling udmøntes i praksis. Eleverne udtrykker deres forståelse af et fagligt indhold, og det kommenteres af kammerater og lærere. På den måde kan den enkelte få præciseret og justeret sin viden gennem diskussion med andre. Når læreforløbene tilrettelægges mere individuelt, er det svært at styre og få overblik over, hvad man skal, og hvad man har nået. En logbog kan være et godt redskab til holde styr på opgaver og aftaler. Samtidig er den et sted, hvor eleverne kan notere spørgsmål, oplevelser, hændelser og overvejelser, som har betydning for udbyttet. Til logbogen kan der knyttes en portfolio, der indeholder produkter fra elevernes arbejde. Tilsammen kan logbog og portfolio være udgangspunkt for elevernes og lærernes evaluering. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 25

26 2. Informationsindsamling Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester. bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer. Vejledning Når eleverne alene eller sammen med kammerater søger efter informationer på internettet, skal de kende forskellige strategier for arbejdet for derved at kunne søge målrettet efter information. De skal kunne forfine deres søgning, så de undgår ligegyldige resultater af søgningen. I vurderingen af søgeresultater indgår overvejelser om, hvordan søgetjenesten har fundet dem frem. Eleverne skal vide, at nogle søgetjenester udelukkende arbejder digitalt, mens andre er redigeret af mennesker. Eleverne skal kunne vurdere indholdet på et websted. Hvem er afsender, og hvilke hensigter har der været med at lægge det på nettet? Eleverne skal kunne tage stilling til, hvordan web-stedets indhold er i forhold til egne holdninger og synspunkter. Medierne leverer stigende og detaljerede informationer gennem digitale kanaler. Eleverne skal arbejde med og vurdere tekster, lyd og billedreportager fra internettet. De skal overveje, hvilken baggrund og hensigt, der er bag offentliggørelsen, og de skal diskutere, hvordan indholdet påvirker dem, deres kammerater og andre mennesker. Dette skal sammenholdes med elevernes personlige holdninger og værdier. Når resultaterne fra søgningen skal bruges, f.eks. til en præsentation eller i en skoleavis, er det vigtigt, at eleverne er opmærksomme på informationernes ophavsmæssige status. Eleverne skal kunne analysere, vurdere og bearbejde data fra digitale opsamlingsværktøjer, og det er vigtigt, at eleverne har erfaringer med både brugen af opsamlingsudstyr og bearbejdning af data. Læreren bør gribe fat i søgeresultater, der virker utroværdige eller mærkelige og med baggrund i dem diskutere med eleverne, hvordan man kan vurdere data. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 26

27 3. Produktion og analyse Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at planlægge og tilrettelægge en produktion af et itog medieprodukt forholde sig til itog medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til itog medieprodukters troværdighed. Vejledning På de foregående trin har eleverne fået erfaring med at bruge itog medie-værktøjer til at skabe og producere indhold og udtryk. Nu skal de lære at planlægge og tilrettelægge en produktion fra idé til det færdige resultat og efterbehandling. Det første udkast til et produkt kan være i form af nogle skitser eller stikord, der senere bliver til en synopse, et manuskript eller et storyboard. I processen indgår overvejelser om, hvordan indholdet skal formidles til den givne målgruppe. Valget af medie er også afhængig af, hvem der skal modtage informationen. Ved at gennemgå hele processen opdager eleverne, at hver enkelt delproces er utrolig vigtig for helheden. Ikke mindst vil de opdage, hvor vigtigt det er, at få gjort produktet helt færdigt og klar til distribution. I arbejdet med hele produktioner er det nødvendigt at samarbejde. Man kan ikke skabe f.eks. en film alene. Eleverne vil opleve at være meget afhængige af hinanden, når de skal lave et produkt sammen. It- og medieværktøjer gør det muligt at manipulere indhold og udtryk, så de formidler en bestemt holdning. Eleverne skal gennem arbejdet med egne produktioner og i arbejdet med andres og professionelle producenters produkter lære at analysere og gennemskue disse. På den baggrund skal de opstille vurderingskriterier, så de kan tage personlig stilling til, hvad de synes om et produkt og hvordan de kan bruge det. It- og medieprodukterne er med til at forme vores meninger og tanker om os selv og vores omverden. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer, hvordan den påvirkning kan have indflydelse på både det personlige, sociale og almene plan, samt i relationer til jævnaldrende og voksne. Medieproducenterne har ofte flere og forskellige hensigter med et produkt. Analyse af produktet i forhold til demokratiske, æstetiske og etiske forhold kan give indsigt i dette. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 27

28 4. Kommunikation Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge itog medieværktøjer til at udgive på internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester. Vejledning Eleverne producerer forskellige produkter med it og medier i arbejdet med det faglige stof i skolens fag. Det drejer sig både om analoge og digitale produktioner. Sidstnævnte kan f.eks. være websider eller multimedieproduktioner med tekst, lyd og video. Det er kendetegnende for disse, at de forholdsvis let kan distribueres til andre, enten på internettet eller på cd, dvd. I de situationer, hvor eleverne udgiver deres produktioner, kommer de til at arbejde med begreberne afsender og modtager. De skal drøfte, hvordan de to parter i kommunikationen opfatter sig selv og tilrettelægge udgivelsen derefter. Herunder drøfter de bl.a. hvilken udgivelsesform, der passer bedst til indhold og målgruppe. Når eleverne selv kan udgive på nettet, skal de være i stand til at kunne vurdere, hvorvidt indholdet på en side egner sig til udgivelse. Det kan ske i en diskussion i klassen, hvor forhold om kvalitet, æstetik og etik inddrages. Når eleverne udgiver elektroniske produktioner, skal de naturligvis overholde de regler, der gælder for offentliggørelse, f.eks. vedr. vedr. copyright. Internettet giver eleverne en række muligheder for at kommunikere hurtigt, til enhver tid og til mange. Eleverne skal lære, at internettet giver mulighed for hurtig udveksling af information samt udnytte muligheden for vidensdeling. Her skal de arbejde med forskellige nettjenester som f.eks. nyhedsdatabaser (f.eks. avisdatabaser), biblioteksdatabaser (f.eks. Forfatterweb, Nobis), debat- og ekspertfora (f.eks. Eksperten, Kandu). Efterhånden er begrebet 'net-etikette' blevet almindelig kendt. Eleverne skal ikke blot kende dette, men også kunne diskutere og tænke over, hvilken betydning det har for en rationel brug af elektronisk kommunikation De skal ligeledes lære, at der også er en risiko for, at informationer kan bruges forkert, og at der kan være risiko for at forkert information let spredes via de elektroniske medier. Arbejdet i skolen med at kommunikere og udgive på nettet skal være med til at give eleverne redskaber, så de kan tage stilling til deres egen og andres brug af nettet til disse formål. Eleverne skal, primært ud fra egne erfaringer og situation, kunne forholde sig til medierne, men skal samtidig kunne inddrage større samfundsmæssige perspektiver i deres overvejelser. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 28

29 5. Computere og netværk Trinmål 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø. Vejledning Det er ikke altid man lige ved, hvordan man udfører en bestemt funktion i et program. Eleverne skal lære at eksperimentere sig frem på en kvalificeret måde. De skal vænne sig til sammenligne med funktioner i andre programmer med samme eller lignende funktioner. Eleverne skal kende til, hvordan hjælpefunktioner kan bruges både til at skabe overblik og søge efter specifik information om funktioner eller brugsområder. Når man arbejder digitalt, er det fornuftigt at tage forholdsregler, så man altid er sikker på, at de vigtige data er til at få fat i, når man skal bruge dem. Eleverne skal være klar over betydningen af at have en sikkerhedskopi af sit arbejde. Digitale informationer kan let distribueres på internettet og mellem computere. Men de kan også let komme i hænderne på nogen, der ikke skal have adgang til dem. Eleverne skal være bevidste om, hvilke oplysninger, f.eks. om personlige forhold, der skal sikres mod, at andre uretmæssigt får fat i dem. I den forbindelse bør eleverne kende til begreberne digital signatur og kryptering. Arbejdsmiljøet ved computeren indebærer ikke alene en fornuftig arbejdsstilling. Placering og indstilling af de forskellige udstyrsdele skal overvejes. Det kan ske ved at diskutere arbejdsstilling, møbler og arbejdspladsens indretning som den er indrettet både på skolen og derhjemme. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 29

31 Slutmål alle hovedområder 1. It- og mediestøttede læreprocesser 2. Informationsindsamling 3. Produktion og analyse 4. Kommunikation 5. Computere og netværk 1. It- og mediestøttede læreprocesser Slutmål Digitale undervisningsmaterialer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge digitale undervisningsmaterialer bruge itog mediebaserede værktøjer i procesorienterede arbejdsformer forholde sig til itog mediebaserede arbejdsformer. Logbog og portfolio Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge en digital logbog bruge en digital portfolio forholde sig til en digital logbog og portfolio. Eksperimenter og simulering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge itog medieværktøjer til at eksperimentere og simulere med som en del af et læreforløb programmere enkle forløb i itog medieværktøjer forholde sig til eksperimenter som en del af læreforløb. Elektroniske platforme Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge en elektronisk platform til læring og kommunikation forholde sig til læreforløb på en elektronisk platform forholde sig til regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 31

32 Informationsindsamling Slutmål Internettet - søgning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge internettet bruge hypertekster bruge forskellige søgetjenester gøre rede for principperne bag søgetjenester opstille og bruge en søgestrategi. Internettet - vurdering og udvælgelse af information Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at forholde sig til søgeresultater udvælge information i søgeresultater analysere søgeresultater forholde sig til regler for copyright. Databaser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge digitale databaser. Digital dataopsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge digitale dataopsamlingsværktøjer. Produktion og analyse Slutmål Skabe og producere Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at producere og arbejde med tekster på computeren arbejde med tal på computeren optage og arbejde med lyd på computeren optage og arbejde med billeder på computeren optage og arbejde med video på computeren producere tekst-, lyd-, billeder, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Analyse og vurdering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at forholde sig til tekst-, lyd-, billede-, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til form, indhold og medie i en konkret kommunikationssituation forholde sig til itog medieproducenters formål og hensigt med deres produkter og kommunikation ud fra demokratiske, æstetiske og etiske forhold. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 32

33 Kommunikation Slutmål Offentliggørelse - publicering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge itog medieværktøjer til at offentliggøre digitale produkter forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter. Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge elektroniske platforme på internettet bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og adfærd på nettet vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til alle eller specifikke målgrupper forholde sig til information og kommunikation i netbaserede fællesskaber. Kommunikation og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at forholde sig til itog mediebaserede kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte og samfundet. Computere og netværk Slutmål Computeren som arbejdsplads Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge en computer som et personligt arbejdsredskab bruge et lokalt netværk. Sikkerhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at forholde sig til sikkerhedsforhold ved brug af computere og netværk bruge værktøjer i forbindelse med sikkerhedsforhold forholde sig til regler og etik ved computerarbejde. Fysisk arbejdsmiljø Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge en rigtig arbejdsstilling ved computerarbejde vide, hvordan man forebygger ergonomiske arbejdsskader som følge af computerarbejde. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 33

35 Læringsplaner Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 35

37 IT og Medier Læringsplan - 1. klasse Forord Eleverne præsenteres for tekstbehandling, så de kan starte en ny tekst, slette og gemme en tekst. De leger med farver i et tegneprogram, og de lærer at gemme en tegning. Erhverve viden om grundreglerne for brug af computer - logge på skolens net, logge af igen, passe på Adgangskode. Ansvarlige: Klassens lærerteam. Generelle færdigheder Tænd og sluk. Starte og stoppe programmer Enkelt kendskab til tastaturet (Backspace, Enter, Delete, piletaster). Anvende mus. Starte et program. Kendskab til Brugernavn og Adgangskode. Kendskab til hvorfor man skal passe på sin Adgangskode. Præsenteres for Valg af printer. Kendskab til personligt - drev. Kende til hensigtsmæssig arbejdsstilling Introduktion i tastaturbrug (f.eks. 10-finger) Tekstbehandling Starte en ny tekst. Slette med Backspace og Delete. Gemme en tekst. Åbne en tidligere gemt tekst. Udskrive en tekst. Billedbehandling Leg med farver i et simpelt maleprogram, f.eks. Paint. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 37

38 IT og Medier Læringsplan - 2. klasse Forord I anden klasse skal eleverne have kendskab til grundlæggende tekstbehandling. Eleverne skal introduceres for maleprogram med værktøjskasse. Eleverne skal have deres egen (i SkoleKom). De skal lære at sende, åbne og svare en mail. Eleverne skal kende til fortrolig omgang med Adgangskode og -adresse. Ansvarlige: Klassens lærerteam. Generelle færdigheder Gemme/åbne via diskette, usb-memory-stik og lignende Kende computerens enkelte dele (bilag hos ITvejlederen). EDB-forståelse (bilag hos IT-vejlederen). Kende, at computeren kan læse tekst højt. Kunne gemme/hente på/fra personligt-drev og fællesdrev. Tekstbehandling Skrive en tekst med rigtig brug af linjeskift (ikke Enter efter hver linje). Importere billeder i tekstbehandlingsprogram. Kunne ændre billedstørrelse og flytte billedet rundt på siden. Arbejde med store bogstaver, fed skrift, forskellige skrifttyper og størrelser Billedbehandling Introduktion til maleprogrammer (f.eks. Fresko): værktøjskasse, farver og zoom Gemme tegninger. Tage billeder med digitalkamera Kommunikation Eleverne tildeles individuelle adresser i forbindelse med den første indføring i emnet Kunne sende, åbne og udskrive en Kunne 'svare' på en Lave resumé. Lydbehandling Afspille lyd via computeren Optage lyd på computeren Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 38

39 IT og Medier Læringsplan - 3. klasse Forord Digital portfolio og logbog introduceres. Eleverne skal blive fortrolige med at redigere i teksten ved at bruge udklipsholderen. De skal lære at bruge begge hænder på tastaturet, så de får en grundlæggende viden om tastatur. Billedbehandling i maleprogram, hvor der eksperimenteres med forskellige muligheder og effekter. Introduktion til digitale kameraer. I matematik skal eleverne have en introduktion til anvendelse af regneark. Grundlæggende kendskab til og simpel brug af Internet og indføring i søgeteknik. Etiske regler for brug af (net-etikette) præsenteres. Lære at tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer. Der arbejdes videre med lydbehandling på computeren, så eleverne får kendskab til digital lydredigering. Der arbejdes med simpel optagelse af video af egne tegninger, mens eleven så fortæller til tegningen. Ansvarlige: Klassens lærerteam. Generelle færdigheder Brug af udklipsholder: Klip, kopier, sæt ind. Minimer og maksimer Windows-vinduer. Digital portfolio og logbog introduceres. Bruge en logbog på en computer Kende til at gemme itog medie-produkter i en digital portfolio. Kurser i tastaturbrug (f.eks. 10-finger) Tekstbehandling Klippe, kopiere og indsætte tekster og billeder. Anvende Vis udskrift. Hente objekt ind i egne tekster. Udskrive en tekst, herunder valg af printer. Præsentation Fremstille multimedier med tekst, illustrationer og lyd. Klippe, kopiere og indsætte tekster og billeder. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 39

40 IT og Medier Læringsplan - 3. klasse Talbehandling Kendskab til indskrivning af tekst, tal eller formler i en celle. Kendskab til celler, rækker og kolonne samt navngivning af celler, f.eks. celle A6. Fremstilling af diagrammer. Udskrive regneark / diagram. Billedbehandling Fremstille billeder i et simpelt maleprogram, f.eks. Fresko, eksperimentere med vend / roter, stræk/vrid. Brug af forskellige pensler. Fotografere med digitalt kamera. Grundlæggende kendskab til - og simpel brug af Internet, links og frem tilbage i værktøjslinjen. Kendskab til Søgemaskiner på Internettet. Indføring i søgeteknik. Kommunikation Grundlæggende kendskab til . Kende etiske regler for brug af e-post (net-etikette). Kunne sende en til flere modtagere på en gang. Kunne eftersende en . Vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet. Informationsindsamling Lyd/videobehandling Kombinere stillbillede med lyd. Optage egne tegninger på video. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 40

41 IT og Medier Læringsplan - 4. klasse Forord Brugen af digital portfolio og logbog udbygges Der arbejdes videre med tekstbehandling og layout, indsætning af billeder og clipart i en tekst, herunder kendskab til vigtige filformater. Eleverne skal lære at skanne billeder, gemme dem og beskære dem. Programmet 10-finger indgår som kursus i tastaturtræning i undervisningen. Eleverne skal lære at lave en enkel præsentation (slideshow) med billeder, tekst og evt. lyd. I matematik skal eleverne lære om indskrivning af tekst, tal eller formler i en celle. De skal benytte den viden de har om layout, f.eks. centrering, fed etc. Der arbejdes videre med informationssøgning, og eleverne lærer at gemme Bogmærker / Foretrukne. Eleverne skal lære at bruge konferencer, vedlægge og åbne en fil i en . De skal lære regler for at færdes i chatrum. Eleverne skal lære at bruge et simpelt lydprogram og håndtere lydfiler fra Internet. Eleverne skal stifte kendskab til: programmering, konstruktion og afprøvning (f.eks. vha. MyreLogo). Ansvarlige: Klassens lærerteam. Generelle færdigheder Opbygningen af skolens netværk. Etik på nettet. Vurdering af om Internettet altid er bedst egnet til informationssøgning. Bruge storskærm / projektor til fremlægning. Bruge digital portfolio Arbejde med logbog Tekstbehandling Layout: valg af skrifttype- og størrelse, overskrifter. Grundprincipper for god layout. Etb og orden. (bilag hos IT-vejleder). Brug af Fed, kursiv og understreget. Indsætte clipart og billede i en tekst Herunder ombrydning af tekst og billedstørrelse. Kursus i skrivning: programmet 10-finger. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 41

42 IT og Medier Læringsplan - 4. klasse Talbehandling Anvendelse af regneark til simple beregninger og opstillinger samt beskrivelser af taldata. Centrering af tekst, layout, kolonnebredde, rækkehøjde mv. Udskrive regneark. Opbygning af simpel database. Billedbehandling Selvstændigt arbejde i f.eks. Fresko. Indføring i større billedbehandlingsprogram, f.eks. Photofiltre: Zoom, Rotation / beskæring af billeder. Billedstørrelse (cm). Fornemmelse af antal pixels i et billede i forhold til konkret brug. Skanning af billeder. Introduktion til de vigtigste filformater, f.eks. jpg og gif. Bruge digitalt kamera. Lære at overføre billeder fra kamera til computer. Grafisk layout Brug af clipart og billeder i f.eks. Publisher. Ombrydning af teksten. Fornemmelse for det rigtige layout i f.eks. Publisher. Præsentation Finde informationer på f.eks. Internet, fælles drev, osv. Kombinere billeder, tekst og indtalt lyd. Lave tegninger som skannes og lægges ind i præsentation, som et slideshow - der ledsager et foredrag eller oplæsning af en historie, som eleverne skriver og evt. indtaler lyd eller finder lydeffekter til. Informationsindsamling Søgning i databaser. Bruge bogmærker / Foretrukne i browseren til at gemme Internetadresser. Søgeteknikker: Enkle og sammensatte søgninger. Kendskab til regler for ophavsret (billeder og tekster). Gemme artikler og billeder fra nettet som en fil - til viderebearbejdning. Kopiere tekst fra nettet til udklipsholder sætte den ind i egen tekst. Kende til enkle principper for Internettets struktur. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 42

43 IT og Medier Læringsplan - 4. klasse Kommunikation Kunne læse og skrive indlæg i en 'konference', f.eks. klassens egen konference (elektroniske opslagstavle). Bruge andre konferencer i SkoleKom. Kunne vedlægge en fil i en . Kunne åbne en vedlagt fil. Regler for at færdes i chatrum i SkoleKom. Chat og sikkerhed (anonymitet). Lyd/videobehandling Enkel optagelse og redigering i et simpelt lydprogram. Håndtering af lydfiler, f.eks. fra Internet. Styring/simulering F.eks. MyreLogo: arbejde med simuleret styring. Opstille hypoteser, designe program på computer programmering, konstruktion og afprøvning. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 43

44 IT og Medier Læringsplan - 5. klasse Forord Eleverne skal lære grundprincipper for god layout, f.eks. ændre sideopsætning, justering af afsnit mv. Eleverne skal blive fortrolige med et billedbehandlingsprogram som arbejdsredskab, så de kan redigere billeder (størrelse, lys, kontrast). Introduktion til skærmlayout og lineær multimedieproduktion med brug af tekst, lyd, billeder og knapper. I matematik lærer eleverne at bruge regnearket som regnemaskine, opbygning af simple formler og fremstilling af diagrammer. Informationssøgning: anvendelse af synonymer, afgrænsning af emne, kildekritik mv. Eleverne skal lære at redigere deres Bogmærker / Foretrukne, og de skal blive fortrolige med regler for chat (sikkerhed). Lydbehandling: Eleverne skal lære indspilning af simple melodier i et musikprogram og afprøve sange og melodier i elektronisk spilledåse. Eleverne får en introduktion til digitalt video, en tidslinie, klip mv. Ansvarlige: Klassens lærerteam. Generelle færdigheder Grundprincipper for god layout Etb og orden. (bilag hos IT-vejleder). Arbejdsvaner med hensyn til tastatur/mus (genvejstaster). Begyndende diskussion af Internettets stærke og svage sider. Vurdering af om Internettet altid er bedst egnet til informationssøgning. Etik på nettet. Begyndende forståelse for forskellige filtyper og formater. Windows genveje. Oprette og flytte filer til biblioteker ( Træk og slip, flytte Windows skærmbilleder). Vide, at alle handlinger på Nettet kan kontrolleres. Bruge og vurdere egne produkter i en portfolio Der arbejdes med digital logbog Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 44

45 IT og Medier Læringsplan - 5. klasse Tekstbehandling Layout: Ændre margenstørrelse og sideopsætning. Brug af orddeling og stavekontrol. Justering af afsnit: Venstre, Centrer og Højre. Talbehandling Brug af regnearket som regnemaskine (matematisk model): Et tal ændres i en celle og hele regnearket genberegnes. Opbygning af simple formler. Justere kolonnebredde og formatere kolonner. Billedbehandling Fortrolighed med et billedbehandlingsprogram som arbejdsredskab. Ændre størrelse, lys og kontrast. Ændre filformat. Bruge digitalt kamera. Grafisk layout Arbejde med skærmlayout til brug i præsentationer og hjemmesider. Tips og råd ved produktion af multimediepræsentationer. (bilag hos IT-vejleder). Præsentation Introduktion til enkel multimedieproduktion i PowerPoint - lignende program (lineær): Tekst, lyd, billede og knapper. Over- og underbegreber, f.eks. hvad søger du efter? Har du overvejet dit emne? Har du nogle emneord, der beskriver væsentlige områder ved emnet? Opøve evnen til at selektere og afgrænse. Begyndende kendskab til vurdering af kilde kildekritik. Kendskab til regler om ophavsret. Udskrive artikler fra browseren. Redigere i Bogmærker / Foretrukne. Kommunikation Have kendskab til 'post-serveren' hvad sker med en mail fra afsendelse til modtagelse (virus, spam, postkasse - som mellemled mellem afsender og modtager. Være fortrolige med regler for Chat (sikkerhed). Informationsindsamling Lyd/videobehandling Indspilning af simple melodier i et musikprogram. Afprøvning af sange og melodier i en elektronisk spilledåse, f.eks. Band in a Box. Lære at mixe tale- og baggrundslyde. Introduktion til digitalt video, tidslinie, klip. Overførsel af billeder fra videokamera til harddisk. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 45

46 IT og Medier Læringsplan - 5. klasse Styring/simulering Vigtige programmeringsteknikker, når man opbygger et program, f.eks. kendskab til gentagelser og forgreninger med f.eks. MyreLogo. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 46

47 IT og Medier Læringsplan - 6. klasse Forord Der arbejdes videre i tekstbehandling: layout og formatering, billedbehandling og grafisk layout. Eleverne skal blive sikre i at håndtere og flytte billeder i en tekst. I matematik lærer eleverne om anvendelse af regneark til opstillinger af budgetter og regnskaber, prognoser, modeller og statistik. Ligeledes skal eleverne lære at anvende regneark til problemløsning og grafisk illustration. Forgrenede præsentationer introduceres med billeder, lyd og hypertekst. Eleverne skal arbejde med udgivelse af simple hjemmesider. Eleverne skal have kendskab til forskellige søgemuligheder og at forholde sig kritisk til kilder på Internet. De skal være fortrolige med brug af og konferencer. Eleverne skal arbejde med videofilm, digital redigering og lydbehandling. Ansvarlige: Klassens lærerteam. Generelle færdigheder Flytte mapper og filer rundt på netværket. Vurdering af om Internettet altid er bedst egnet til informationssøgning. Grundprincipper for god layout. Etb og orden. (bilag hos IT-vejleder). Etik på nettet. Kende licensbestemmelser, herunder begreberne shareware, freeware osv. Kunne vurdere risiko ved brug af andres filer Kende betydningen af korrekt arbejdsstilling Kunne tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio Tekstbehandling Selvstændigt arbejde med tekster i et tekstprogram, herunder redigering og printning. Formatering af tekst, sideopsætning, klipning og kopiering af tekst. Forskellige typer af tekstfiler. Anvende rammer. Arbejde med flere spalter (avis). Anvende fodnoter, f.eks. ved arbejde med respons. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 47

48 IT og Medier Læringsplan - 6. klasse Talbehandling Anvendelse af regneark til opstillinger af budgetter og regnskaber. Grafisk præsentation af talopstillinger. Anvendelse af regneark til opstilling af prognoser, modeller og statistik. Navngivning af diagram, titler, serier, serieetiketter. Billedbehandling Introduktion til forskellige filformater og farver/paletter. Det stille billede: Kunne anvende virkemidler som billedudsnit, synsvinkel, perspektiv i egen produktion af billeder Betjene og indstille digitalkamera Grafisk layout Sammensætning af producerede tekster og billeder til et trykt produkt, avis, plancher, reklamer. Komposition af sider med tekster, billeder og grafik. Arbejde med flere spalter. Viden om brug af spalter og deres effekt på læsningen. Præsentation Viden om at stof kan organiseres i en liniær struktur og i en forgrenet struktur (på flere måder) PowerPoint - lignende program. Indføring i forgrenede præsentationer i f.eks. et Power- Point -lignende program med lyd, hotspot, hypertekst (link) etc. Tips og råd ved produktion af multimediepræsentationer (bilag hos IT-vejleder). Lave sider, der indgår som del af skolens hjemmeside. Udbygning af kendskabet til Internettets muligheder Præsentation af forskellige søgeværktøjer og databaser Avanceret søgning (+ og -,, *, and, or og not) Download af billeder og printning. Gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet. Forholde sig til regler om ophavsret. Kommunikation Videre brug af og kommunikation med andre Kunne udgive enkle websider Informationsindsamling Lyd/videobehandling Skifte instrumenter, import af trommespor. Have kendskab til forskellen på wave-filer og midi-filer. Komprimering af lydfiler til f.eks...mp3-format. Selvstændig håndtering af videokamera, arbejde med kortere videofilm. Simpel digital redigering. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 48

49 IT og Medier Læringsplan - 6. klasse Styring/simulering Arbejde med forskellige simuleringsværktøjer f.eks. SimCity o. lign., LEGO Teknik og MyreLogo. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 49

50 IT og Medier Læringsplan - 7. klasse Forord Eleverne skal være fortrolige med tekstbehandling. Nye områder som sidehoved og fod, punktopstilling og indryk præsenteres. Der arbejdes med brug af billeder i forskellige IT-genrer, filformater og størrelser. Der produceres præsentationer med tidslinie, lyd og evt. videoklip. Eleverne skal introduceres for produktion af hjemmesider, brug af links og billeder etc. Introduktion til klassens hjemmeside. Eleverne skal selv producere lyde til anvendelse i præsentationer mv. Ved videoredigering skal eleverne lære at indsætte underlægningsmusik. I matematik arbejdes der med udvidet brug af formler, statistik og diagrammer. Eleverne skal lære at formatere celler og opbygge og anvende databaser. Eleverne skal udvide kendskabet til søgeteknikker, kildekritik og regler om ophavsret. Ansvarlige: Klassens lærerteam. Generelle færdigheder Sikkert kendskab til filtyper og filformater og konvertering. Vurdering af om Internettet altid er bedst egnet til informationssøgning. Etik på nettet. Kunne analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb Tekstbehandling Grundprincipper for god layout. Etb og orden. (bilag hos IT-vejleder). Brug af tabulator til opsætning af tekst og anvendelse af indrykning. Brug af tabeller (layout). Brug af punktopstilling. Brug af sidehoved og fod. Indsæt autofigurer i tekst. Søg/erstat funktion. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 50

51 IT og Medier Læringsplan - 7. klasse Talbehandling Udvidet brug af formler. Statistik og diagrammer. Formatere celler, f.eks. %, antal faste decimaler, kr. med to decimaler osv. Opbygning af database og dens anvendelse, f.eks. i spørgeskemaundersøgelse. Billedbehandling Viden om forskellige filformater og -størrelser, deres styrker og svagheder samt anvendelsesmuligheder. Kendskab til lag (layer) og Print Multiple Images. Brug af billeder i andre IT-genrer som Grafisk Layout, Præsentation og Web-publicering. Grafisk layout Viden om skriftfamilier og relevant brug af dem. Håndtering af forskellige elementers placering, foran, bagved osv. Præsentation Lave en selvkørende præsentation, f.eks. reklame i PowerPoint -lignende program med billede, lyd og evt. animationer eller videoklip. Tips og råd ved produktion af multimediepræsentationer (bilag hos IT-vejleder). Udbygning af vurdering af kilde kildekritik. Søgning efter lyd- og billedfiler. Søgning i eksterne databaser, f.eks. Skoda, Polinfo, Polfoto. Kendskab til regler for ophavsret (billeder og tekster). Kommunikation Brug af til kommunikation. Informationsindsamling Lyd/videobehandling Produktion af lyd til IT-genrerne: Præsentation, Webpublishing, Video og Animation. Indsættelse af underlægningsmusik i et videoredigeringsprogram. Kunne lave overgange mellem to klip i videoredigeringsprogram. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 51

52 IT og Medier Læringsplan - 7. klasse Web-publicering Fremstille hjemmesider med enkelt layout med brug af links, billede og tekst (f.eks. ved brug af tabel). Kæde to hjemmesider med links (pegefølsom knap) Lave klassens egen hjemmeside, hvor eleverne præsenterer sig selv eller et projekt de har arbejdet med i klassen (f.eks. ElevIntra). Styring/simulering Fortsat arbejde med og vurdere strategien i diverse simuleringsspil. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 52

53 IT og Medier Læringsplan - 8. klasse Forord Eleverne skal være fortrolige med tekstbehandling, herunder have kendskab til forskellige filformater, ombrydning af tekst og import af regneark, tabeller, diagrammer og billeder. Eleverne skal have erfaringer med at bearbejde og redigere billedfiler, som skal anvendes såvel i tekster som i præsentationer og på hjemmesider. Eleverne skal kunne løse matematiske problemer og præsentere resultaterne. De skal lære avanceret søgeteknik og kende forskellige metoder til kildekritik. De skal være fortrolige med de vigtigste regler om ophavsret. Videregående arbejde med multimediepræsentation og hjemmesidefremstilling. Undervisningen skal omfatte lydavis, lydmontage, reportage, interview, hørespil anvendt som udtryksmiddel Ansvarlige: Klassens lærerteam. Generelle færdigheder Elevernes fortrolighed med brug af IT som et redskab i undervisningen er så udbygget, at de er i stand til at vælge den mest hensigtsmæssige måde at anvende IT på - (og fravælge). Kunne analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb Tekstbehandling Udvikle fortrolighed med anvendelsen af et tekstprogram, herunder kendskab til tabulatorer, punktopstilling, stavekontrol, søg/erstat funktion og spalter. Grundprincipper for god layout. Etb og orden. (bilag hos IT-vejleder) Ordenskarakter på baggrund af en helhedsvurdering. Konvertere mellem forskellige gængse filformater, f.eks. tekstformat, RTF-format og det anvendte tekstprograms eget filformat. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 53

54 IT og Medier Læringsplan - 8. klasse Talbehandling Løse matematiske problemer og præsentere resultaterne. Billedbehandling Selvstændig håndtering og redigering af billedfiler. Konvertering mellem forskellige gængse filformater. Kendskab til farvemanipulation, deformationer og effekter. Manipulation af billeder: spejling, retouchering, sammenklip af fotos. Grafisk layout Import af regneark, tabeller, grafer og diagrammer. Indsigt i mulighederne med ombrydning af en tekst og hensigtsmæssig præsentation af den. Præsentation Fremstille en forgrenet præsentation, f.eks. i forbindelse med projektopgave/projektarbejdsform ( PowerPoint - lignende program) Udbygning af vurdering af kilde - kildekritik. Kendskab til regler for ophavsret (billeder og tekster). Kommunikation Deltage i internationale projekter med jævnaldrende. Informationsindsamling Lyd/Videobehandling Arbejde med produktion og redigering af levende, digitale billeder Indsættelse af tekster i billeder, rulletekster. Beherske at kunne mikse tale, musik og flere lydeffekter fra CD, lyddatabaser eller lignende. Kunne lave en musikvideo. Videoredigering med indlæg af tale, lyd, musik og tekst ved hjælp af et videoredigeringsprogram. Web-publicering Fremstille flersidede hjemmesidepræsentationer, herunder brug af rammesider. F.eks. ElevIntra. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 54

55 IT og Medier Læringsplan - 9. klasse Forord Kunne analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb. Eleverne skal have et dybtgående kendskab til tekstbehandling og layout, herunder kunne anvende DTP til layout af tekst og billeder. Eleverne skal kende forskellige filformater i såvel tekst som billeder og have erfaring med billedmanipulation. De skal kunne fremstille såvel statiske som interaktive præsentationer. Eleverne skal kunne anvende regneark og grafisk præsentation af disse samt overføre til tekst. Eleverne skal være fortrolige med Internettets muligheder og have færdigheder i at søge og vurdere og forholde sig kritisk søgeresultatet. Eleverne skal være fortrolige med download af tekst, billeder, lyd og programmer og deres kendskab til net-etikette og personlig sikkerhed på nettet skal udbygges. Eleverne skal arbejde med levende billeder, herunder redigering og produktion af film / reklame eller lign. Ansvarlige: Klassens lærerteam. Tekstbehandling Fortrolighed med anvendelsen af et tekstprogram, herunder kendskab til tabulatorer, punktopstilling, stavekontrol, søg/erstat funktion og spalter. Grundprincipper for god layout. Etb og orden. (bilag hos IT-vejleder). Ordenskarakter på baggrund af en helhedsvurdering. Fortrolighed med konvertering mellem forskellige gængse filformater, f.eks. tekstformat, RTF-format og det anvendte tekstprograms eget filformat. Talbehandling Kunne anvende regneark og grafisk præsentation af disse samt overføre til tekst. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 55

56 IT og Medier Læringsplan - 9. klasse Billedbehandling Selvstændig håndtering og redigering af billedfiler. Konvertering mellem forskellige gængse filformater. Grafisk layout Grundlæggende kendskab til layout/dtp- program. Kendskab til sort-hvid layout og erfaring med brug af farve. Præsentation Kendskab til præsentations- og multimedieprogrammer. Anvendelse af Præsentation til f.eks. projektarbejde. Produktion af "statiske" og interaktive præsentationer. Produktion af mere komplekse multimediepræsentationer med inddragelse af erfaringer og viden fra de forskellige IT-genrer. Udbygning af fortroligheden med Internettets muligheder. Færdighed i at søge hensigtsmæssigt samt vurdere søgeresultater. Hensigtsmæssig brug af tekst, billeder, lyd, video og programmer. Vurdering af hensigtsmæssige søgesteder / værktøjer. Kildekritik. Kommunikation Personlig . Brug af til kommunikation. Kendskab til net-etikette og personlig sikkerhed på nettet. Informationsindsamling Lyd/Videobehandling Arbejde med produktion og redigering af levende, digitale billeder. Kunne analysere forskellige professionelle video- og filmoptagelser mht. optageteknik, redigering og dramaturgi Være bevidste om lyd og billedmediernes påvirkningseffekter Videoredigering med indlæg af tale, lyd, musik og tekst Web-publicering Opbygning af et mindre web-side, f.eks. ElevIntra. Arbejde med rammer. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 56

57 Bilag Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 57

59 Evaluering og dokumentation 1. It- og mediekompetencer - evaluering og vurdering som en naturlig del af undervisningen 2. Vurdering af itog medieprodukter 3. Samtale med eleverne 4. Procesbeskrivelse i logbog 5. Portfolio 6. Observation af problemløsning 7. Dagligt indtryk 8. Afprøvning af kompetencer 1. It- og mediekompetencer - evaluering og vurdering som en naturlig del af undervisningen. Det bliver mere og mere almindeligt, at der stilles krav om evaluering. Det gælder erhvervsvirksomheder f.eks. i forhold til miljøaspekter eller undervisningsinstitutioner i forhold til de mål, der er sat for dem. Det gælder også folkeskolen, hvor der er stigende fokus på evaluering i forhold til læreprocesser i de enkelte klasser. Evalueringstrenden kan ses som en naturlig tendens til, at der formuleres mål for institutioner, klasser, undervisningsperioder og naturligvis: den enkelte elev på baggrund af skolelovens forventninger om undervisningsdifferentiering. Opstilling af mål og evaluering af resultatet bliver på denne måde to sider af samme sag. Men hvad betyder ordet? De to ord vurdering og evaluering har samme sproglige oprindelse og rundbetydning, nemlig at tillægge noget en bestemt værdi. At vi har begge ord skyldes, at de er kommet ind i sproget ad to veje, nemlig fra henholdsvis tysk og engelsk. I pædagogisk sammenhæng anvendes ordene undertiden ud fra lidt forskellige forståelser, idet vurdering i nogle tilfælde opfattes mere snævert end evaluering ; man vil f.eks. sige, at læreren har foretaget en vurdering af en elevs faglige niveau og arbejdsindsats, når han tildeler eleven karakteren 8, mens en evaluering foretages, når et projektforløb eller udviklingsarbejde er afsluttet. I en skolemæssig sammenhæng knyttes begrebet evaluering ofte til den proces, der foregår, når lærere og elever i fællesskab når til enighed om, hvordan en nærmere afgrænset del af undervisningen er forløbet. Evalueringen danner udgangspunktet for beslutninger om den fortsatte pædagogiske proces om praksis på en eller anden måde kan forbedres. I forhold til Junior PC-kørekortet har vurderingen som formål at afklare, om elevernes udbytte af undervisningen i de forudgående forløb med it og medier svarer til kravene i Junior PC-kørekortet. Her er udgangspunktet naturligt nok Junior PC-kørekortets fælles mål for itog mediekompetencer. Her beskrives det i forholdsvis generelle termer, hvad der forventes af eleverne. Vurderingen skal konstatere eller nå til enighed blandt de involverede parter om i hvilket omfang disse forventninger er opfyldt for den enkelte elev og for klassen som helhed. Hvorfor er det så svært? Kendskab til evaluering regnes normalt som en del af lærerens didaktiske kompetence. Noget tyder dog på, at der mange steder er en vis skepsis eller tilbageholdenhed i forhold til at foretage en systematisk evaluering i forbindelse med undervisning på de mindre klassetrin. Generelt gælder det nok, at evaluering af itog mediekompetence opfattes som vanskeligere end anden evaluering eller i det mindste gennemføres med en vis tøven. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 59

60 En forståelig grund til dette kan være manglende tillid til egne itog mediekompetencer hos lærerne. For nogle lærere kan den manglende tillid til egen kompetence naturligvis være baseret på en korrekt vurdering. På den anden side har det vist sig, at konfronteret med en konkret og detaljeret oversigt med eksempler på, hvad der faktisk forventes af eleverne, vil de fleste lærere kunne konstatere, at stoffet måske nok er omfattende, men alligevel forståeligt og genkendeligt. Det er ikke usædvanligt at møde den begrundelse, at evaluering tager for lang tid. Det er klart, at evaluering kan tage tid, men det er også rigtigt, at der er forskel på, hvor tidskrævende de forskellige evalueringsformer er. Det kan være af betydning, om man får sammentænkt undervisning og evaluering fra starten, således at evalueringen ikke bliver opfattet som noget ekstra, der skal afsættes tid til ved slutningen af forløbet. Evalueringen bør også planlægges, så der er et rimeligt forhold mellem den tid, der er til undervisning, og den del, der anvendes til evaluering. På trods af, at mange skoler allerede har beskrevet forholdsvis udførlige itog mediemålsætninger for de enkelte klassetrin og fag, opleves disse beskrivelser ikke altid anvendelige af lærerne i forbindelse med undervisning og evaluering. Den erfarne og itog mediekompetente lærer vil langt hen ad vejen kunne klare sig med generelle formuleringer. Andre har behov for beskrivelser, der i højere grad kan tjene som egentlige arbejdsredskaber. I forbindelse med Junior PC-kørekortet er der udarbejdet en oversigt over de forventede itog mediekompetencer på tre forskellige trin. Disse beskrivelser kan danne grundlag for beslutninger i de enkelte teams om, hvad der helt konkret skal undervises i og evalueres på. Undertiden opleves det som vanskeligt at skelne mellem itog mediekompetencer på den ene side, og de mere traditionelle faglige kompetencer på den anden. Det er rigtigt, at der kan være er en flydende overgang mellem den faglige evaluering (dansk, billedkunst) og evalueringen af itog mediekompetencer. Hvis man på den anden side adskiller it og medier og fag alt for skarpt, vil itevalueringen let komme til at bestå af en færdighedsvurdering alene. Hvis evalueringen skal hæve sig over det rent færdighedsmæssige niveau og også interessere sig for elevens kompetence på forståelses- og refleksionsniveauerne er det nødvendigt, at disse kompetencer ses i en sammenhæng. Drejer det sig f.eks. om procesorienteret skrivning, bliver det derfor mindre vigtigt at skelne skarpt imellem elevens udvikling i udtryksfærdighed og tekstproduktion og udviklingen i elevens itog mediekompetencer på forståelses- og refleksionsniveauet. Hvad er det, der skal evalueres? Når itog mediekompetencerne skal vurderes, er det derfor ikke tilstrækkeligt med en konstatering af tilstedeværelsen af en række konkrete færdigheder, som alene kan afsløres ved hjælp af en test på ½ time. Der er tale om færdigheder og om kvalifikationer på forskellige niveauer, som bedst afdækkes gennem en længere proces og ved hjælp af flere forskellige evalueringsmetoder/- redskaber. Beskrivelserne i Junior PC-kørekortet indeholder tre elementer : Der tales for det første om betjeningskompetence; denne færdighed defineres som evnen til at kunne udføre funktioner på computeren og i itog medieværktøjerne. Et eksempel på betjeningskompetence kunne være, at eleven rent praktisk er i stand til at tage et billede med skolens digitalkamera og overføre det til sin mappe på skolens netværk. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 60

61 For det andet tales der om forståelseskompetence; denne kvalifikation er karakteriseret ved, at den enkelte elev selv er i stand til at vælge det rigtige værktøj afhængig af situationen og forstår de arbejdsmetoder og processer, som itog medieværktøjerne indgår i. Eleven er eksempelvis klar over, at det videre arbejde med billedet fra digitalkameraet foregår i et billedbehandlingsprogram, og eleven forstår også, hvilke muligheder dette program giver i forhold til det billedmæssige udtryk, eleven stræber efter. For det tredje drejer det sig om refleksionskompetence; dette er evnen til at kunne vurdere og perspektivere de personlige, læringsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af anvendelsen af itog medieværktøjerne. Det kunne f.eks. dreje sig om, at eleven ved at manipulere med et billede, han selv har taget, opnår indsigt i, hvordan manipulerede billeder kan benyttes i propaganda og reklame. For alle tre aspekter gælder det, at de skal sættes i relation til elevens klassetrin. Man skal være opmærksom på, at der er tale om en længere proces, som starter med færdigheder, bevæger sig over forståelse for at ende med refleksion. Eleverne lærer f.eks. forholdsvis hurtigt at betjene en internet-browser; det drejer sig om færdighed i at klikke på links, indtaste adresser osv. Gennem processen opnår de forståelse af, hvilke informationer de kan finde: det er f.eks. en god kilde til oplysning om togtider, buspriser osv., hvis man skal ud og rejse. Undervejs i forløbet begynder eleverne at reflektere over, at der er meget forskellig baggrund for, hvorfor de forskellige websteder findes på internettet, og hvilken betydning disse forskelle har for dem: det drejer sig om offentlig information, reklame, underholdning, interessegrupper mv. Som lærer bør man være opmærksom på, at der tilsyneladende kan være en modstrid mellem på den ene side skolelovens krav om differentiering og individualisering, og på den anden side de specificerede kompetencekrav, eleverne skal leve op til for at erhverve bevis på deres itog mediekompetencer. Denne modstrid kan man i praksis løse ved at fortolke kravene i Junior PCkørekortet i forhold til den enkelte elevs alder, forudsætninger og relative kompetenceudvikling og eventuelt også i forhold til individuelt forhandlede mål for læreprocessen inden for de rammer, Junior PC-kørekortet udstikker. På tredje klassetrin vil man f.eks. forvente, at elevernes refleksion med hensyn til billedbehandling omfatter evnen til at vurdere, om der er sammenhæng mellem et digitalt billedes indhold og den sammenhæng, det skal indgå i f.eks. en fiktionstekst eller en lille rapport. I udskolingen vil læreren kunne stille krav om, at eleven også bliver i stand til at tage stilling til etiske spørgsmål i forbindelse med manipulation og distribution af billedet. Hvordan bærer man sig ad med at evaluere itog mediekompetencer? Betjeningsfærdigheder kan måles forholdsvis hurtigt, mens forståelses- og refleksionskompetence bedst manifesterer sig over et tidsforløb. Erfaringen viser desuden, at der kræves forskellige metoder til at afdække eller belyse tilstedeværelsen af de forskellige elementer. Dele af itog medieevalueringen kan med fordel foregå som en løbende proces ikke kun som nedslag i form af afsluttede emner, der vurderes efterfølgende. Som underviser må man derfor bestræbe sig på at være opmærksom på, hvad der foregår undervejs, og ikke blot fokusere på det færdige produkt. Lærerens notater fra den daglige undervisning vil være af lige så stor værdi som udfaldet af en test eller problemløsningssituation. I dette materiale er der beskrevet 7 forskellige metoder til evaluering af elevernes itog mediekompetencer: Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 61

62 en samtale med eleverne observation af problemløsning digital portfolio afprøvning i form af test som evalueringsform procesbeskrivelse i logbogsform vurdering af it-produkt det daglige indtryk. Evalueringens udformning og tilrettelæggelse afhænger i praksis af mange faktorer, f.eks. de praktiske rammer, sædvane i klassen, lærerens præferencer, lærerens egne itog mediekompetencer osv. Generelt gælder det, at det kan være en fordel at kombinere metoder; f.eks. kan en test sammenholdt med det daglige indtryk give et glimrende indblik i elevernes kompetencer. Ligeledes er det en god idé at bruge metoder, der er i overensstemmelse med skolens kultur og traditioner. Ofte er det en fordel, hvis evalueringsformen er en videreførelse af den daglige undervisning. I visse tilfælde kan man bryde med dette; det kan f.eks. være nødvendigt, hvis eleverne har arbejdet i grupper i en periode, og lærerteamet ønsker at få en individuel vurdering af elevernes konkrete handlingskompetence. Kan man samarbejde om evaluering? En løbende dialog i et lærerteam om itog mediekompetencerne på de enkelte trin kan dels være med til at udvikle lærernes forståelse af, hvad det faktisk er, eleverne skal lære, og dels støtte de lærere, der er usikre med hensyn til undervisning i og evaluering af itog mediekompetencer. Den pædagogiske it-vejleder kan også deltage i denne proces; vejlederen kan her påtage sig rollen som sparringspartner og konsulent, idet vejlederen ikke foretager evalueringen, der er den enkelte lærers/lærerteams ansvar. Et samarbejde mellem lærerne gør det også lettere at udnytte kompetencestærke lærere i teamet, på klassetrinnet eller på skolen. Der bør etableres enighed i lærergruppen om, hvilke indikatorer man vil anvende både ved afslutningen af et forløb, og når det skal vurderes, om målene i relation til Junior PC-kørekortet er nået. En nogenlunde præcis fastlæggelse af, hvad der helt konkret skal registreres i en periode med itog medieundervisning, kan også hjælpe med til at pege på, hvilke evalueringsmetoder, der er de mest velegnede. Eksempler på indikatorer kunne være, at eleverne benytter sig af de aftalte itog mediefagtermer, når de snakker indbyrdes om deres arbejde eller når de henvender sig til læreren anvender hensigtsmæssige metoder ved løsning af større og mindre opgaver hvor de bruger it eller medier udnytter itog medieredskaberne korrekt; f.eks. formatering med indrykning i stedet for mellemrum i et tekstbehandlingsprogram er i stand til selv at opsøge løsninger, når der opstår problemer tager initiativ til at sætte sig ind i nye funktioner i itog medieredskaber evner at formidle egen viden til kammerater. Hvis man er flere om en klasse, bør man udnytte, at man har mulighed for at se elevens udvikling af itog mediekompetencer fra flere vinkler og måske også i flere forskellige faglige sammenhænge. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 62

63 Kan eleverne deltage i vurderingen? En vurdering kan let få karakter af kontrol på lærerens præmisser. Blandt andet for at undgå dette bør eleverne deltage i vurderingen. Når den fungerer bedst, kan den danne grundlag for et reelt samarbejde mellem lærer og elever. Der er tilsyneladende en vis sammenhæng mellem på den ene side elevernes alder og udviklingstrin og på den anden side deres evne til at vurdere deres kompetencer. Ofte vil elever på de mindre klassetrin have svært ved at forholde sig realistisk til, hvad de kan, idet de ikke skelner præcist mellem, hvad de faktisk kan gøre, og hvad de genkender, når de bliver spurgt om det. Men kan alle elever indgå som ligeværdig part i en dialogbaseret eller skriftlig selvvurdering? Det er klart, at alle elever ikke har lige adgang til at sætte ord på deres selvrefleksion, hverken mundtligt eller skriftligt, og dette bør tages med i betragtning ved enhver form for vurdering eller evaluering, hvor eleverne inddrages aktivt i processen. At en elev har mindre talent for eller lyst til at indgå i dialog med en lærer om noget, eleven opfatter som personligt og privat, er ikke ensbetydende med, at eleven har lært mindre gennem et læreforløb eller ikke har udviklet sig gennem processen. Det må blot afdækkes og dokumenteres på anden vis f.eks. gennem det daglige indtryk, kombineret med vurdering af produkter og arbejdsprocesser. Vurdering en tillidssag Vurdering af itog mediekompetencer i Junior PC-kørekortets regi er baseret på en tillid til, at lærerne eller lærere og elever i fællesskab kan relatere de kompetencer, der er opbygget gennem læreforløb med it og medier, til et sæt af bredt formulerede delmål. Ansvaret overlades med andre ord til de implicerede parter selv; herved gives mulighed for at fortolke de overordnede krav ud fra lokale forudsætninger og muligheder, ligesom det undgås, at alt for konkrete eller instrumentelle færdighedskrav virker negativt tilbage på undervisningen. Evalueringen forudsættes dermed at fokusere på de handlemuligheder, eleverne kommer i besiddelse af gennem læreforløbene. Endelig er evalueringstankegangen bag Junior PC-kørekortet baseret på forestillingen om, at itog mediekompetencer som konsekvens af den fortsatte teknologiske udvikling nødvendigvis må være foreløbige, og at kendskab til generelle metoder og udvikling af et bredt, forståelsesbaseret kompetenceniveau derfor må vægtes mindst lige så højt som tilegnelsen af eksplicitte betjeningsdetaljer i konkrete programmer. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 63

64 2. Vurdering af itog medieprodukter Ved læreforløb, hvor slutmålet er fremstilling af et konkret produkt en præsentation, en rapport, en videoproduktion, en radioreportage osv. kan evalueringen af elevens kompetenceniveau tage udgangspunkt i produktet og den proces, der har ført frem til det. Hvis produktionen skal udgøre grundlaget for en evaluering af elevernes itog mediekompetencer, bør det dreje sig om en større produktion, der giver eleven mulighed for at arbejde med forskellige redskaber og udtryksformer. Et aftalepapir med fastlæggelse af faglige mål og itog mediemål for arbejdet kan være med til at fastholde elevens fokus gennem produktionsforløbet, lige som det kan være et godt redskab ved den afsluttende vurdering. En sådan itog medieproduktion vil typisk kunne finde sted i forbindelse med et emnearbejde eller et projektforløb. Produktionen kan være det egentlige mål for elevens arbejde, men det kan også indgå som en del af en større helhed; i en projektopgave blev der f.eks. både syet modetøj til en opvisning, og fremstillet en omfattende multimediepræsentation, der fortalte om modens udvikling i tre karakteristiske tidsperioder. Produktet kan vurderes både som enkeltstående produkt og som et element i den helhed, det er tænkt ind i. Denne arbejdsform giver eleven ret stor frihed i forhold til udformningen af produktet. Herved adskiller den sig fra mere styrede arbejdsformer som f.eks. kursusformen, hvor de stillede opgaver ofte styrer eleverne frem imod et resultat, der ikke er væsentligt forskelligt fra elev til elev. For eleverne vil produktet i sig selv være målet for deres arbejde. Af hensyn til den følgende evaluering vil det dog være hensigtsmæssigt, hvis eleverne fastholdes på nogle mere eksplicitte, itog mediefaglige målformuleringer i forhold til dette produkt. Hvis der indgår illustrationer i en rapport eller præsentation, kan der således formuleres mål i forhold til de færdigheder, eleverne forventes at tilegne sig igennem forløbet, f.eks. scanning og beskæring af billeder, samt den forståelse af billeder som udtryksmiddel i forhold til indhold og modtager, der arbejdes henimod. Selv om det færdige produkt fortæller meget om, hvad eleven har fået ud af læreforløbet, kan det ofte være hensigtsmæssigt at kunne perspektivere med viden om arbejdsprocessen, når resultatet skal vurderes. Derfor kan det være en god idé at læreren noterer, hvordan de enkelte elever arbejder, hvordan deres produkt udvikler sig, og hvilke bidrag de enkelte elever i en gruppe yder til det fælles produkt, hvis eleverne ikke arbejder individuelt. Eleven kan inddrages i vurderingen af produktet ved at blive stillet over for spørgsmål om fremgangsmåder, de anvendte metoder, redigeringsteknikker, design- eller indholdsmæssige valg osv. Hvis denne evalueringsform anvendes, når eleverne arbejder i grupper, er det nødvendigt at afklare, hvordan eleverne har delt arbejdet mellem sig, således at det bliver muligt at vurdere hver enkelt elevs bidrag til det fælles produkt. Også her vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at stille en række spørgsmål til eleverne. Læreren skal være opmærksom på, at erfaringer fra andre sammenhænge med nogle elevers varierende arbejdsindsats ikke altid kan overføres til itog medieprojekter, idet elevernes rolle og motivation ofte ændres i disse situationer. Hvis vurderingen foretages i plenum af lærere og elever i forbindelse med en fremvisning af de færdige resultater, skal læreren være opmærksom på, at Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 64

65 det kan være meget tidskrævende, hvis mange produkter skal gennemgås og diskuteres eleverne skal vænne sig til denne evalueringsform; de skal have anvendt denne form i andre sammenhænge og gerne som en tilbagevendende måde at evaluere på eleverne skal opøve kompetence i konstruktiv kritik af denne type produktioner. Den refleksive kompetence er ikke nødvendigvis til stede på samme måde som ved mere traditionelle produkter, som eleverne har flere års skoleerfaring med at udarbejde og vurdere. Denne evalueringsform er egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjening, forståelse og refleksion. Vurdering af itog medieprodukter - eksempel Eleverne i en klasse på mellemtrinet arbejdede i 4 uger med digitale illustrationer i forbindelse med emnet Den gode historie. Undervisningen startede med en samtale om, hvad en god historie egentlig er for noget; eleverne kom med eksempler på fortællinger, som de selv syntes var gode, og i fællesskab snakkede man videre om, hvorfor nogle historier er sjove eller spændende, mens andre er kedelige at læse. Derefter besluttede eleverne, hvilken slags historie, de ville skrive: spændende, sørgelig, uhyggelig, morsom osv., hvad idéen i historien skulle være, hvor den skulle foregå og hvilke personer, der skulle være med i den. I den første uge skrev eleverne selve teksten til deres individuelle fortællinger med respons fra lærer og klassekammerater. Derefter skulle de udvælge et sted i historien, som de gerne ville illustrere. Illustrationen kunne de lave som et eller flere billeder, der blev tegnet direkte på computeren, en animation bestående af en serie enkle billeder, en produktion i et præsentationsprogram eller en videofilm. Eleverne havde tidligere arbejdet med én eller flere af disse programgenrer, og tilsammen kendte eleverne de nødvendige programmer og vidste, hvad der kunne laves med dem. Før de gik i gang, skrev eleverne på individuelle aftalepapirer, hvad de ville lave, og hvad de ønskede at lære gennem produktionen især med hensyn til it og medier. Efter produktionen blev resultaterne fremvist. Hver elev skulle fortælle, hvilken del af historien, der var blevet illustreret, hvilket it- eller medieredskab, der var anvendt og hvorledes de enkelte billeder eller præsentationer var fremstillet. Det tog lang tid, og det var nødvendigt med hyppige pauser. Derefter kunne de øvrige elever kommentere det fremviste. Eleverne havde tidligere arbejdet med denne evalueringsform og vidste, at de først skulle komme med positiv kritik og derefter med negativ og at begge slags kritik skulle begrundes. Når eleverne var færdige, var det lærernes tur til at kommentere. Deres kritik gik både på itog medieindholdet og det billedkunstmæssige indhold. Her var aftalepapiret et godt udgangspunkt, og i de fleste tilfælde blev man i fællesskab enige om, hvor langt eleven var nået i forhold til sin målsætning. Selv om processen tog tid, gav den lærerne et godt indblik i, hvor langt den enkelte elev var nået i sin itog mediefaglige udvikling. Og de øvrige elever fik idéer til, hvad de selv kunne prøve at arbejde med en anden gang. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 65

66 Vurdering af itog medieprodukter Under undervisningsforløbet check om. du får samlet notater om forløbet til brug ved vurderingen du er opmærksom på arbejdsfordelingen i grupperne alle eleverne arbejder hen mod de mål, der blev aftalt Forberedelse af evalueringen check om. du har aftalt at bruge fælles eller individuelle kompetencemål du har fastlagt de kriterier, som du vil anvende ved vurderingen af produktionen eleverne skal inddrages i evalueringen af deres produkt der er afsat tid nok til fremlæggelsen i klassen de nødvendige faciliteter er klar til fremlæggelsen herunder en eventuel projektor Under fremlæggelsen check om. eleverne havde forstået og fastholdt de fastsatte kompetencemål der er overensstemmelse mellem dine notater undervejs og elevens egen vurdering af sin produktion eleverne nåede de itog mediemål, der blev aftalt i starten eller om de nåede noget helt andet eleverne selv var i stand til at vurdere deres kompetencer eleverne kunne indgå i en dialog om de kompetencer, deres produktion afspejlede det lykkedes alle elever at komme til orde ved fremlæggelsen og kommenteringen af produkterne Efter evalueringen check om. eleverne havde lært at forholde sig konstruktivt til hinandens produkter eleverne forstod evalueringen og var enige i din/den fælles konklusion alle, eller kun nogle af eleverne, nåede de aftalte kompetencemål eleverne har udviklet itog mediekompetence, der svarer til kravene i Junior PCkørekortet denne evalueringsform fungerede som et godt redskab ved vurdering af elevernes it-kompetencer både for klassen som helhed og for de enkelte elever du ville ændre noget, hvis du en anden gang skulle bruge denne evalueringsform Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 66

67 3. Samtale med eleverne Efter et undervisningsforløb med it og medier, eller en periode med itog medieundervisning, kan der gennemføres en samtale med eleverne om, hvad de hver især har lært om it og medier. Før undervisningsforløbet aftaler læreren/lærerteamet, evt. i samarbejde med eleverne, hvilket itog mediefagligt indhold, der skal arbejdes med i tilknytning til emnet. Det diskuteres med eleverne hvad der skal arbejdes med, hvilke faglige krav der stilles, og hvilke itog medieredskaber, de kan vælge at benytte sig af; her kan lærerne trække på deres viden om, hvad de enkelte elever havde opnået igennem tidligere undervisningsforløb. Det kan være meget svært for eleverne selv at fastlægge kompetencemål, hvis de ikke kender funktionerne i de anvendte værktøjer, mangler forståelse for deres muligheder i forbindelse med arbejdsprocesserne og kun har udviklet en beskeden refleksionskompetence i forhold til det anvendte medie. Læreren bør derfor hjælpe eleven med at fastsætte mål, som dels ligger uden for det, eleven allerede kan, dels er realistiske; målene skal med andre ord helst befinde sig i det, der undertiden betegnes som den nærmeste indlæringszone for den enkelte elev. Samtale som evalueringsform forudsætter ikke, at eleverne arbejder individuelt; der kan tværtimod være både praktiske og pædagogiske fordele ved at lade eleverne arbejde i grupper og også evaluere gruppevis. Det er imidlertid altid den enkelte elevs niveau, der er genstand for evalueringen. Undervejs i forløbet kan det være en god idé at notere, hvordan de enkelte elever arbejder. Uden notaterne glemmes let de problemer eller succesoplevelser, eleven havde undervejs. Disse oplevelser kan være væsentlige elementer i samtalen efter undervisningsforløbet, fordi de gør det muligt at gribe tilbage til den konkrete situation. Eleverne glemmer ofte målene undervejs i arbejdsprocessen. Læreren må derfor følge processen nøje og træde til som vejleder, hvis eleven ikke udvikler sig gennem sit arbejde. Ved den afsluttende samtale diskuteres forholdet mellem den individuelle eller fælles målsætning for forløbet eller produktet og det, som den enkelte elev sammen med sin lærer/lærerteam vurderer at have lært. Læreren bør være opmærksom, at på de mindre klassetrin svarer elevernes vurdering af egne kompetencer ikke altid til det, der kan konstateres ved en nærmere undersøgelse. Samtalen kan gennemføres med enkelte elever, grupper af elever eller hele klassen samlet. Denne evalueringsform forudsætter formodentlig en vis tilvænning hos eleverne; den kan derfor næppe indføres med succes fra dag til dag, men forudsætter et målrettet arbejde fra lærernes side gennem en længere periode. Denne evalueringsform er især egnet til at afdække kompetencer med hensyn til forståelse og refleksion. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 67

68 Samtale med eleverne eksempel 3.A arbejdede med egne fortællinger, som blev skrevet i hånden eller med tekstbehandling. Derefter blev dele af fortællingerne illustreret med billeder, som børnene selv fremstillede på computeren. De kunne selv lave hele tegningen på skærmen, eller de kunne tage udgangspunkt i andre billeder og derefter bearbejde dem, f.eks. ved at indsætte dele af andre tegninger (kollage) eller tegne og male videre ovenpå en tegning. Hver enkelt elev udfyldte en arbejdsseddel, hvoraf det fremgik, hvad eleven ville arbejde med, og hvad eleven satte sig som mål at lære. Der skulle både beskrives mål for dansk og billedkunst samt it-faglige mål. Arbejdssedlen så således ud: En historie i tekst og billeder med it Navn: 1. Mine mål Hvilke dele af min historie har jeg valgt at illustrere Hvad vil jeg lære om at fortælle med tekst og billeder Hvad forventer jeg at lære ved at bruge it 2. Min proces 3. Min evaluering Hvordan blev min historie? Hvordan blev mit it-produkt? Hvad har jeg lært om at fortælle historier? Hvad har jeg lært om at bruge billeder? Hvad har jeg lært om at bruge it? I forbindelse med responsen på den enkelte elevs skriftlige fortælling snakkede læreren med eleven om målformuleringen for it-forløbet. Her lagde læreren vægt på, om elevens forslag rakte ud over det, eleven allerede kunne? Samtidig med undervisningsforløbet gennemfører læreren små it-kurser (eller instruerer eleverne individuelt) i hensigtsmæssige teknikker og arbejdsformer med de valgte it-redskaber. Læreren giver også respons undervejs mht. dansk, billedkunst og it. Da undervisningsforløbet var afsluttet, og eleverne havde udfyldt resten af deres arbejdsseddel (proces og evaluering), snakkede læreren med hver enkelt elev om det, der blev nået i forhold til målsætningen. Samtalen tog udgangspunkt i arbejdspapiret og elevens produkt, og den kunne gennemføres, mens de øvrige elever var optaget af andet arbejde, der ikke krævede lærerstøtte. På basis af denne samtale, samt eventuelle resultater og den arbejdsproces, læreren havde iagttaget gennem perioden, afgjorde læreren og eleven i fællesskab, om eleven havde opnået en itkompetence, som krævedes indenfor det eller de it-områder, der har været i fokus. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 68

69 Samtale med eleverne Ved undervisningsforløbet check om. du får lavet brugbare notater om forløbet til brug ved samtalen du husker at holde eleverne fast på de aftalte mål Forberedelse af evalueringssamtalen check om. der er planlagt tid til samtalen i klassen du har mellemarbejde parat til de andre elever der er udarbejdet en liste med de enkelte elevers kompetencemål Under evalueringssamtalen check om. eleven havde forstået sit kompetencemål for forløbet kompetencemålet blev fastholdt gennem undervisningsforløbet eleven nåede noget helt andet end oprindeligt aftalt dine notater svarer til elevens egen vurdering af proces og resultater alle elever kom til orde ved klassesamtalen Efter evalueringssamtalen check om. alle, eller kun nogle af eleverne, nåede de aftalte kompetencemål eleverne nåede et itog medieniveau, der svarer til kravene i Junior PCkørekortet eleverne forstod evalueringen og var enige i den fælles konklusion du ville ændre noget, hvis du en anden gang skulle bruge denne evalueringsform Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 69

70 4. Procesbeskrivelse i logbog Hvis eleven skal følge udviklingen i sine itog mediekompetencer i en periode, kan man aftale, at der føres logbog. Logbogen kan være mere eller mindre formelt opbygget. Mulighederne rækker fra en form, der minder om dagbogens, til stramme skemaer, der fastlægger i detaljer, hvad der skal skrives i logbogen hver gang. I praksis skelnes der ikke altid præcist mellem logbogs- og dagbogsformen. Sædvanligvis opfattes dagbogsformen dog som mere uformel og personlig end logbogsskrivning. Logbogskrivning vil ofte være knyttet til et bestemt, tidsafgrænset forløb, f.eks. et projektarbejde eller et tematisk emne, men logbogen kan sagtens føres videre i den almindelige undervisning i en længere periode. Logbøger kan føres i et hæfte eller på løse ark i en mappe. Den kan også være digital, f.eks. i form af et tekstdokument som eleven skriver videre på fra gang til gang, eller i et digitalt logbogsredskab, der eventuelt kan være netbaseret. I det sidste tilfælde kan eleven og læreren få adgang til indholdet både på skolen og hjemme. Logbogen kan bruges til at synliggøre - og præcisere - konkrete aftaler indgået mellem den enkelte elev og læreren. Det kan være meget svært for eleverne selv at fastlægge kompetencemål, hvis de ikke kender funktionerne i programmer eller medieværktøjer og deres muligheder i forbindelse med arbejdsprocesserne. Læreren bør derfor hjælpe eleven med at fastsætte mål, som dels ligger uden for det, eleven allerede kan, dels er realistiske. Før undervisningsforløbet kan læreren/lærerteamet, evt. i samarbejde med eleverne, træffe aftale om, hvilket itog mediefagligt indhold, der skal indgå i læringsforløbet, hvilke faglige krav der stilles og hvilke redskaber, de kan vælge at benytte sig af. Her kan lærerne trække på deres viden om, hvad de enkelte elever havde opnået igennem tidligere undervisningsforløb. Uden en registrering af de konkrete erfaringer med it og medier glemmes let de problemer eller succesoplevelser, eleven havde undervejs. Disse oplevelser kan være væsentlige elementer i evalueringen efter undervisningsforløbet, fordi de gør det muligt at gribe tilbage til den konkrete situation. Undervejs i forløbet kan det være en god idé at følge med i, hvordan de enkelte elever bruger deres logbøger til at fastholde konkrete begivenheder og i forhold til refleksioner over udviklingen af deres itog mediekompetence. I logbogen kan eleven indledningsvis beskrive de mål, der sættes for læreforløbet. Under arbejdet med sit projekt beskriver eleven med jævne mellemrum (f.eks. hver dag, hver uge eller som det nu passer med arbejdsform og tidsforbrug), hvordan han har arbejdet, hvilke vanskeligheder der er opstået, hvordan de er løst, og hvad eleven mener at have lært gennem processen. Til slut forsøger eleven at forholde sig til det mål, der blev sat ved starten. På denne måde kan logbogen dokumentere, hvordan eleven selv oplever sin kompetenceudvikling. Læreren kan supplere dette med sine egne iagttagelser af, hvordan eleven har brugt itog medieværktøjerne, og med en vurdering af de produkter, eleven har fremstillet. Hvis logbogen anvendes systematisk gennem forløbet, vil en stor del af evalueringen finde sted løbende gennem elevens - og undertiden også lærerens kommentarer og refleksioner i tilknytning til de enkelte aktiviteter. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 70

71 Ved den afsluttende evaluering opsamles erfaringer og refleksioner, og elevens samlede resultat sammenholdes med den individuelle eller fælles målsætning for forløbet eller produktet. Evalueringen kan gennemføres af læreren alene, hvis eleverne stiller deres logbøger til rådighed, eller den kan foretages af lærer og elev ved en fælles gennemgang af elevens logbog. På de mindste klassetrin bør læreren være opmærksom på, at elevernes vurdering af egne kompetencer ikke altid svarer til det, der kan konstateres ved en nøjere prøvelse. De kan f.eks. have vanskeligt ved at skelne mellem at genkende og kan udføre en funktion med et it-redskab eller et medieværktøj. Derfor vil refleksionsniveauet på de mindste klassetrin nok være forholdsvis beskedent, men som en start på at anvende logbog som evalueringsredskab kan eleverne sagtens forholde sig konkret til, hvad de har lært eller hvad de har haft problemer med i forhold til at anvende it og medier i deres læringsforløb. Denne evalueringsform er især egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjeningsfærdigheder, forståelse og refleksion. Procesbeskrivelse i logbog - eksempel Engelsklæreren i en 6. klasse havde aftalt med eleverne, at de skulle benytte logbøger i de kommende undervisningsforløb. Fra samarbejdet i klasseteamet vidste læreren, at eleverne allerede havde erfaring med denne arbejdsform. I 4. klasse begyndte de nemlig at skrive logbøger i et kladdehæfte i dansk. På baggrund af dansklærerens erfaringer med dette begyndte eleverne også at skrive logbøger i forbindelse med undervisningen i engelsk i 5. klasse. På baggrund af et kursus på det lokale Amtscenter, aftalte engelsklæreren med de øvrige lærere i klasseteamet, at tiden nu var moden til at afprøve en netbaseret logbog i det kommende læreforløb, hvor en del af materialet skulle hentes på internettet. Sammen med eleverne var det blevet aftalt, at forløbet skulle handle om "foreigners"; læreren foreslog nu eleverne, at de samtidig skulle arbejde med den netbaserede logbog, og at den især skulle bruges til at notere udviklingen af itog mediekompetencer igennem forløbet. I samarbejde med skolens it-vejleder blev der downloadet materiale om den digitale logbog. Engelsklæreren gennemgik dette materiale, mens it-vejlederen fik oprettet klassens elever på den netbaserede logbogs hjemmeside; desværre kunne eleverne ikke få de samme kodeord, som de brugte til SkoleKom og på skolens netværk. Engelsklærerens forberedelse af undervisningsforløbet bestod bl.a. i at placere tekster, der skulle være tilgængelige som arbejdsmateriale for eleverne, i elevernes mappe på skolens server. På disse tekster var der også forskellige links til hjemmesider, som eleverne eventuelt kunne anvende i deres arbejde. Udformningen af den digitale logbog og en række hjælpetekster i tilknytning til de forskellige faneblade til logbogen skulle også fastlægges. Efter aftale med det øvrige lærerteam blev der også lavet et faneblad som vedrørte anvendelsen af it og medier i forbindelse med læreforløbet, således at disse erfaringer også kunne indgå i den afsluttende evaluering. Arbejdet med opsætningen af logbogen måtte engelsklæreren have hjælp til af it-vejlederen, da systemet benyttede sig af en indforstået sprogbrug og nogle systemforudsætninger, som engelsklæreren trods kurset på Amtscentret havde problemer med at forstå. Selve undervisningsforløbet startede med, at it-vejlederen og engelsklæreren i en dobbeltlektion gennemgik den netbaserede logbog, herunder elevernes login, anvendelse af de placerede materialer Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 71

72 og udfyldning af de enkelte sider i logbogen. Denne del af den netbaserede logbog virkede meget enkel og overskuelig, syntes eleverne. Efter denne introduktion gennemgik engelsklæreren forskellige muligheder inden for emnet. I de følgende uger arbejdede eleverne med emnet. En del af eleverne gjorde det hurtigt til en vane at udfylde den netbaserede logbog et par gange om ugen. I forløbets anden uge kiggede læreren logbøgerne igennem på nettet; hun skrev kommentarer og spørgsmål til de elever, der havde skrevet i deres logbøger. I den næste lektion samlede hun den lille gruppe elever, der ikke havde skrevet noget i logbøgerne endnu. Et par af eleverne sagde, at de ikke kunne nå at skrive i logbøger i skoletiden, fordi de ikke kunne komme til computerne. Engelsklæreren mindede om, at man også kunne udfylde logbøgerne derhjemme, hvis man havde adgang til internettet. Ved afslutningen af forløbet evaluerede engelsklæreren forløbet med eleverne; evalueringen gik både på arbejdsprocessen, elevernes engelskfaglige udbytte, deres erfaringer med brugen af logbogen og udviklingen i deres itog mediekompetence. Generelt var læreren meget tilfreds med den måde, eleverne brugte logbøgerne på. En af grundene kunne være, at udfyldelse af logbøger i papirform allerede havde været en naturlig del af undervisningen i klassen i et par år. Gennem arbejdet med logbøgerne fik engelsklæreren et godt indblik i, hvorledes eleverne arbejdede med det engelskfaglige stof gennem forløbet. Engelsklærerens erfaringer med itog medieintegrationen og det detaljerede kendskab til elevernes itog mediemæssige niveau gennem logbøgerne gav lærerteamet et bredere grundlag for deres evaluering af elevernes itog mediekompetence. Forløbet fik et lille efterspil, idet der ved en følgende skole/hjem-samtale faldt en lettere sarkastisk bemærkning fra en forælder vedrørende elevernes forbrug af internettet til skoleopgaver, f.eks. udfyldelse af logbøger! Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 72

73 Procesbeskrivelse i logbog Før anvendelse af logbog check om. denne evalueringsform er egnet til det planlagte undervisningsforløb logbogen skal være digital, dvs. skrives som tekstdokument eller i et særligt logbogsprogram der skal fastlægges fælles eller individuelle kompetencemål der er tilstrækkeligt med tid og it-resurser til, at eleverne kan arbejde med digitale logbøger som en naturlig del af arbejdet i klassen der er indgået aftaler om sikkerhedskopiering af de digitale logbøger det er aftalt, hvordan materialet overlever fra skoleår til skoleår Arbejdet med logbog check om. der er indgået klare aftaler med eleverne om, hvad de skal skrive om i logbogen eleverne er klar over, hvilke krav der stilles til indhold og refleksioner i logbogen der er afsat tid i det daglige arbejde til, at eleverne kan udfylde deres logbøger der er reserveret computeradgang til de elever, der skal udfylde digitale logbøger du har lavet en plan for, hvornår du skal gennemse de enkelte elevers logbøger der er afsat tid til samtaler med eleverne om deres logbøger du har planlagt hvad de andre elever laver, mens du gennemgår logbøgerne med eleverne Evaluering af logbog check om. eleverne har forstået og fastholdt, hvad deres kompetencemål var for undervisningsforløbet eleverne har nået de fælles eller deres individuelle kompetencemål eleverne har udviklet itog mediekompetence, der svarer til kravene i Junior PCkørekortet eleverne forstod evalueringen og var enige i din/den fælles konklusion eleverne var i stand til at reflektere over udviklingen i deres kompetence i logbogen eleverne kunne indgå i en samtale om deres refleksioner du ville ændre noget, hvis du en anden gang skulle bruge denne evalueringsform Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 73

74 5. Portfolio En portfolio er en samling elevprodukter, som elev og lærer har udvalgt i fællesskab med henblik på at beskrive og dokumentere elevens arbejdsproces. Da portfolioen er et meget personligt udtryk for progression i kompetencer, vil evalueringen af den ofte tage udgangspunkt i individuelle målbeskrivelser, som eleven er med til at formulere. I den traditionelle portfolio har elevens arbejder (tekster, plancher, tegninger, genstande) været gemt i en mappe eller kasse, men med den digitale teknologi er det muligt at samle en stor del af elevprodukterne i form af digitale filer på skolens server. Selv om dette ikke er uden praktiske problemer, løses en del af de kendte vanskeligheder ved den konkrete, fysiske opbevaring af elevprodukter, f.eks. bortkomst og beskadigelse. En digital portfolio gør det lettere for elever og lærere at få adgang til materialet. Hvis forældrene har adgang til denne del af skolens intranet, kan portfolioen medvirke til at give forældrene en mere præcis indsigt i, hvor langt deres barn er nået. En elevmappe på serveren med alle elevens filer er ikke i sig selv en digital portfolio, idet portfolioen forudsætter en bevidst refleksion over, hvad der skal være med, og hvad der ikke hører til. I den del af portfolioen, der stilles til rådighed for andre, præsenteres de eksempler på produkter, som lærer og elev er blevet enige om at vise frem. Portfolioen kan også have en personlig del, hvor arbejdsprocessen afspejles. Her opbevares f.eks. elevens overvejelser over personlige målsætninger og arbejdsprocesser sammen med eksempler på respons fra lærere og måske også fra elever. Respons, refleksioner og beskrivelser af portfolioens indhold kan registreres i et tekstdokument et portfolio-katalog der fungerer som elevens arbejdsredskab under processen. Den bevidste refleksion spiller en central rolle i arbejdet med portfolio. Derfor giver denne evalueringsform mulighed for at vurdere elevens itog mediekompetencer bredt og procesorienteret. I kraft af udvælgelses- og responsarbejdet lægges der op til en bevidst involvering af eleven i sin egen læreproces. Der er både fordele og ulemper ved at anvende digital portfolio som grundlag for vurderingen af elevens itog mediekompetencer. Ulemperne er nok mest af praktisk og organisatorisk art, ligesom metoden kan være tidskrævende og dermed vanskelig at indpasse i en skoledag, der i forvejen er presset. I kraft af sin autenticitet vil en portfolio imidlertid være et godt udgangspunkt for at vurdere den enkelte elevs itog mediekompetence på et givet tidspunkt. Portfolio-metoden gør det samtidig muligt at vurdere progressionen i elevens kompetence. Hvis den digitale portfolio udelukkende består af produkter, er denne evalueringsform egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjening og forståelse. Hvis den yderligere indeholder elevens overvejelser i forhold til egen udvikling og brug af it og medier, kan denne evalueringsform også anvendes til at afdække elevens evne til refleksion over sin itog mediekompetence. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 74

75 Portfolio - eksempel Midt i skoleåret besluttede 4. klasses lærerteam, at der skulle arbejdes med digital portfolio i det følgende år og måske endnu længere, hvis det viste sig at være en god idé. Elevernes itog mediekompetence skulle første gang vurderes kort før sommerferien. I samarbejde med skolens it-vejleder blev der udarbejdet en plan for dette arbejde. Planen indeholdt aftaler om, hvor på skolens netværk, elevernes produktioner skulle placeres. Af hensyn til elevernes forståelse af, at det ikke blot var en fortsættelse af de sædvanlige elevmapper på K-drevet, var det nødvendigt, at portfolioerne lå et særligt sted. Herved undgik man også de problemer, der undertiden opstod, når elever fra andre klasser kom til at slette eller flytte mapper eller filer. Aftalen omfattede også beslutninger om, hvor ofte der skulle tages backup af elevernes portfolio, og hvordan præsentations-portfolioerne skulle publiceres på skolens intranet; it-vejlederen tilbød at lave en skabelon til en hjemmeside, som lærerne og eleverne blot kunne udfylde med det relevante materiale. Efter jul introducerede lærerne den nye arbejdsform. Det sværeste var at få eleverne til at forstå forskellen på deres sædvanlige elevmapper og de nye mapper til den digitale portfolio; hvornår skulle de gemme i de gamle mapper, og hvornår i de nye? Aftalen blev, at eleverne benyttede de gamle mapper til at gemme det daglige arbejde i. Med jævne mellemrum blev der så afsat tid til, at eleverne kunne gennemse deres mapper og kopiere de ting over, som skulle høre til portfolioen. Samtidig skulle de skrive om deres produkter i deres portfolio-katalog. Denne arbejdsform fungerede fint ved det første forløb, hvor eleverne hver især skulle fremstille en præsentation af sig selv, deres hjem og deres interesser. På et teammøde så lærerne de enkelte elevers portfolio og deres portfolio-katalog igennem. To elevers portfolio-mapper var helt tomme, og disse elever snakkede en af lærerne med bagefter. Et efterfølgende undervisningsforløb med itog medieintegration drejede sig om kroppen. Dette forløb var tilrettelagt som et tværfagligt samarbejde mellem dansk, matematik og idræt. Her skulle eleverne bl.a. opbygge regneark med resultater fra løb, spring og kast. Hver gruppe fokuserede på et delemne, f.eks. kroppens hastigheder. Da arbejdet var organiseret som gruppearbejde, opstod der snart et problem: Hvad skulle den enkelte elev nu have med i sin portfolio, når tingene var produceret af gruppen i fællesskab? I en klassesamtale nåede man frem til, at den enkelte elev selv skulle vurdere, hvilke dele af gruppens fælles produktioner, eleven følte størst ejerskab til og som derfor skulle kopieres til denne elevs portfolio. I portfolio-kataloget skulle eleven redegøre for sin andel af produktet. Lærerteamet havde tidligere aftalt, hvornår de første gang skulle snakke med eleverne om deres portfolio. Lærerteamet fordelte eleverne imellem sig og brugte resten af teammødet til at gennemse elevernes portfolio og deres portfolio-katalog. De følgende dage fik lærerne snakket med de enkelte elever, og resultatet af samtalen blev indført i kataloget. Omkring halvdelen af eleverne havde været i stand til at nedskrive deres overvejelser om de ting, der lå i portfolio-mappen. Lærerne besluttede, at en del af eleverne skulle have mere støtte til denne proces herunder mere tid til at få skrevet i kataloget. Men alle eleverne var glade for deres portfolio. Flere af dem spurgte, om de kunne få den med hjem på en cd, så de kunne vise deres produkter til forældre og familie. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 75

76 Under sommerferiefrokosten huskede lærerne heldigvis at minde it-vejlederen om den aftale, de tidligere havde indgået om backup og overføring af den digitale portfolio fra skoleår til skoleår. Det var godt du sagde det jeg havde tænkt mig at rydde op på hele netværket i næste uge!, var it-vejlederens spontane reaktion. I det følgende skoleår arbejdede lærerne og klassen videre med den digitale portfolio. På et teammøde ved juletid blev lærerne enige om, at det havde været en rigtig god arbejdsform, og at de havde fået et godt indblik i de enkelte elevers itog mediekompetence. På den anden side måtte de også erkende, at den digitale portfolio havde taget meget tid i det daglige arbejde. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 76

77 Portfolio Før du begynder at bruge portfolio check om. tidsrammen passer til denne evalueringsform portfolio en skal være en intern proces-portfolio eller en udadvendt præsentationsportfolio eller begge dele der skal aftales fælles eller individuelle kompetencemål det er aftalt, hvordan elevernes produkter kan gemmes på skolens netværk der er indgået aftaler om sikkerhedskopiering og overføring af materialet mellem skoleår Arbejdet med portfolio check om. det er aftalt, hvad elevernes portfolio skal indeholde eleverne er klar over, hvilke krav der stilles til produkterne og til refleksion i portfoliokataloget der bliver afsat tid til, at eleverne kan forholde sig til indholdet af deres portfolio du har en plan for, hvornår du skal snakke med de enkelte elever om deres portfolio der er afsat tid til gennemgang af portfolio en med eleverne du har planlagt, hvad resten af klassen skal lave, mens du gennemgår portfolio er med eleverne du får aftalt med eleverne, hvad der skal overføres fra procesportfolio til præsentationsportfolio du har klarhed over, hvordan præsentations-portfolio erne kan publiceres, så f.eks. forældrene har adgang til dem Evaluering af portfolio check om. eleverne har forstået deres kompetencemål for forløbet eleverne når de fælles eller individuelle kompetencemål eleverne har udviklet itog mediekompetence, der svarer til kravene i Junior PCkørekortet refleksionerne i portfolio-kataloget viser, at eleverne er i stand til at forholde sig til deres kompetence eleverne forstod evalueringen og var enige i konklusionen du ville ændre noget, hvis du en anden gang skulle bruge denne evalueringsform Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 77

78 6. Observation af problemløsning Når klassen har afsluttet et it-forløb eller efter en periode med anvendelse af it eller medier i undervisningen, kan læreren vælge at evaluere ved at stille eleverne over for en åben opgave. Opgaven skal være egnet til at blive løst med de itog medieværktøjer, der har været anvendt i det foregående forløb. Den skal lægge op til en kvalificeret og nuanceret brug af redskaberne, og den skal være tilrettelagt på en måde, der gør det muligt at vurdere, i hvilken udstrækning eleverne forstår redskabernes muligheder og begrænsninger. Den skal desuden være udformet sådan, at den kan afspejle de enkelte elevers kompetencer i forhold til de fælles eller individuelle mål. Selv om denne evalueringsform godt kan anvendes ved individuelt arbejde, er observationen af elevernes arbejde med at løse den åbne opgave nok lettest at gennemføre, når problemløsningen organiseres som gruppearbejde. Dels fordi det af praktiske grunde kan være svært at nå rundt og iagttage alle elever når de arbejder individuelt, og dels fordi samspillet mellem eleverne giver et tydeligt billede af, hvad de kan, og hvor problemerne eventuelt ligger. Arbejdsformen bør så vidt muligt afspejle den daglige arbejdsmåde i undervisningen; det betyder f.eks., at eleverne kan få hjælp af hinanden og læreren undervejs. Af praktiske grunde bør det naturligvis være en mindre opgave, som eleverne kan afslutte på en rimelig tid, f.eks. inden for 1-2 lektioner; opgaven og arbejdet med den bør ikke have karakter af at være en prøve. Eksempler på egnede opgavetyper kunne være fremstilling af et trykt materiale (side til avis, lille rapport) med tekst og billeder, en bearbejdning og grafisk præsentation af et datamateriale (tal fra observationer eller statistikker), en mindre multimedieproduktion med tekst, billeder og lyd på basis af et foreliggende materiale, redigering af et lille video-materiale, eller fremstilling af en enkelt eller nogle få websider med billeder og tekster om et bestemt emne (sport, miljø osv.) Læreren kan ikke nøjes med en vurdering af det færdige resultat, som eleverne f.eks. gemmer i deres mapper på det fælles klassedrev. Det er nødvendigt at være til stede under arbejdsprocessen og iagttage, hvilke problemer eleverne løber ind i, og hvad de eventuelt skal have hjælp til. Underviseren bør også lægge mærke til, hvordan eleverne i en gruppe fordeler arbejdet imellem sig eller trækker på hinandens kompetencer. Læreren bør supplere sine iagttagelser med opklarende spørgsmål til eleverne, mens de arbejder med opgaven. Derved kan problemløsningsprocessen bidrage med et korrekt indtryk af, i hvilken udstrækning den enkelte gruppes medlemmer forstår de problemstillinger, der arbejdes med, og den måde, opgaven løses på. Ved evalueringen af elevernes itog mediekompetence bør der først og fremmest tages udgangspunkt i observationen af problemløsningsprocessen. Her kan underviseren støtte sig på sine notater og eventuelt på de delproduktioner, der er gemt undervejs. Hvis problemløsningen er foregået individuelt, har læreren gennem de delprodukter, der er gemt undervejs, og sine observationer under selve arbejdsprocessen et godt redskab til at bedømme den enkelte elevs kompetencer i forhold til de aftalte kompetencemål. Arbejdes der i grupper, er underviserens observationer en forudsætning for, at de enkelte gruppemedlemmers kompetence kan vurderes individuelt. Denne evalueringsform er især egnet til at afdække kompetencer inden for betjening og forståelse. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 78

79 Problemløsning - eksempel I 5. klasse havde eleverne arbejdet med PowerPoint i forbindelse med emnet Børns rettigheder og pligter. Hver gruppe fremstillede en præsentation med forskellige budskaber i relation til gruppens emne; grupperne havde valgt forskellige tilgange inden for det overordnede emne, f.eks. konkretiseret i delemnet klassens rettigheder og pligter med tilhørende ordensregler og lister med rettigheder for eleverne i klassen. Senere på skoleåret skulle eleverne igen bruge PowerPoint i forbindelse med et emne; denne gang drejede det sig om danskaktiviteter i forbindelse med den gode fortælling. Derfor besluttede læreren sig for at undersøge, hvor meget eleverne egentlig kunne huske fra det første forløb. Læreren ville, observere eleverne mens de arbejdede med en åben opgave, der lagde op til fremstilling af en præsentation som den, eleverne tidligere har lavet. Læreren havde i forvejen fundet en del materialer, der kunne bruges, men eleverne måtte selvfølgelig gerne finde mere på nettet. Der blev afsat et par sammenhængende lektioner til arbejdet. Læreren brugte så meget tid som muligt på at følge arbejdet i de enkelte grupper for at få besvaret spørgsmål som disse: Hvilke ting kan alle finde ud af? Er der generelt noget, som eleverne ikke kan finde ud af? Er der ting, som enkelte elever har svært ved, men som gruppen i fællesskab kan klare? Desuden prøvede læreren at følge med i de diskussioner, der foregik mellem eleverne i grupperne; hun lagde mærke til, om det udelukkende var betjeningsmæssige ting, der blev diskuteret, eller om eleverne også talte om, hvordan de enkelte dias skulle udformes ud fra en æstetisk holdning, og om de tog stilling til, hvordan indholdet bedst kunne udformes af hensyn til den, der skulle se præsentationen bagefter. Læreren lagde f.eks. mærke til, at nogle af eleverne havde fået opbygget en kritisk holdning til det, de fremstillede, og ikke blot brugte effekter for effekternes egen skyld. Efter de to lektioner havde læreren et præcist indtryk af, hvad der skulle fokuseres på i forbindelse med det kommende undervisningsforløb. Det var f.eks. blevet klart for læreren, at hun ikke behøvede at snakke mere om, hvordan man lavede animationer, for det kunne alle elever huske. Men det kneb stadigvæk med sansen for at vurdere de enkelte dias ud fra det, der tidligere var blevet snakket om under overskriften æstetisk layout, hvor læreren havde forsøgt at få eleverne til at reflektere over sammenhængen mellem indhold og udtryk. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 79

80 Observation af problemløsning Før evalueringsforløbet check om. indholdet af opgaven svarer til dét, du gerne vil evaluere evalueringssituationen passer til elevernes sædvanlige arbejdsform du har fastlagt nogle konkrete kriterier til brug ved vurderingen af elevernes resultater der skal formuleres individuelle kriterier der er afsat tid nok til problemløsningen i it-lokalet eller medieværkstedet tekster, billeder mv. er placeret de rigtige steder, så eleverne kan bruge resurserne under problemløsningen I problemløsningssituationen check om. du får observeret alle elever/grupper og helst flere gange i løbet af processen eleverne arbejder sammen om problemløsningen du kun fokuserer på de elever eller grupper, der har brug for hjælp du får husket eleverne på at gemme delprodukter med jævne mellemrum Efter problemløsningen check om. der er overensstemmelse mellem dine notater og dét, eleverne fik produceret alle, eller kun nogle af eleverne, nåede de aftalte kompetencemål eleverne har udviklet itog mediekompetence, der svarer til kravene i Junior PCkørekortet eleverne forstod evalueringen og var enige i konklusionen du ville ændre noget, hvis du en anden gang skulle bruge denne evalueringsform Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 80

81 7. Dagligt indtryk Integrationen af it og medier i undervisningen munder ikke altid ud i produktioner, der har et sådant omfang, at de i sig selv kan danne grundlag for en vurdering af elevens itog mediekompetencer. Derfor kan det være nødvendigt at basere vurderingen på en løbende fokusering på de itog medieaktiviteter, eleven deltager i. Det kunne være mindre fremlæggelser med brug af it eller medier, produktion og opsætning af kortere tekststykker, en række eksempler på vellykket informationssøgning i forskellige sammenhænge, planlægning af en udstilling hvor dele af materialet er fremstillet med it- eller medieværktøjer osv. Denne form kan være velegnet, når vægten ikke lægges på vurderingen af et enkelt produkt, men på en række aktiviteter og arbejdsprocesser, der bl.a. har omfattet forskellige former for it- eller medieanvendelse. Formen kan også anvendes, hvis man baserer vurderingen af den enkelte elevs kompetence på observationer gennem en periode, hvor der arbejdes med et tema, et projekt eller en større produktion, og hvor den afsluttende evaluering snarere har karakter af fremlæggelse, præsentation og afslutning end en egentlig projektevaluering. Konstateringen af, at eleven har opnået en given kompetence, bliver på denne måde baseret på en generel vurdering af elevens standpunkt således som det kommer til udtryk gennem elevens arbejdsprocesser i en periode. Vurderingen kan støttes på de notater, der er gjort gennem forløbet, på observationer under arbejdsprocessen og på eventuelle dagbogsblade og delevalueringer, som eleven har udarbejdet. Evalueringen kan suppleres med spørgsmål til den enkelte elev, således at læreren får et præcist indtryk af, hvad eleven kan; beslutningen om, hvor langt eleven er nået, kan også være konklusionen på en samtale mellem lærer og elev, hvor det drøftes om eleven har nået de mål, der var sat for projektet eller perioden. Hvis vurderingen baseres på en længere arbejdsperiode uden egentlige milepæle i form af større emne- eller projektarbejder, kan det i praksis knibe for både lærer og elev at huske, hvilke mindre itog medieaktiviteter eleven egentlig har været engageret i. Derfor kan det være en hjælp for både lærer og elev, hvis det aftales, at eleven i den periode, som evalueringen omfatter, skriver om sine itog medieaktiviteter. Det kunne f.eks. være i form af et tekstdokument, hvor eleven noterer, hvad der er arbejdet med, hvornår det er foregået, og hvad eleven mener at have fået ud af arbejdet. Til forskel fra en egentlig logbog, der efter aftale føres på bestemte tidspunkter og med en forholdsvis fast form, er dagbogen et friere redskab, hvor eleven selv bestemmer, hvornår der skal skrives, og hvordan det gøres. Dagbogen kan siden anvendes af lærer og elev i fællesskab, når en periodes itog mediearbejde skal gøres op som et supplement til lærerens egne notater og iagttagelser. Denne evalueringsform er egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjening, forståelse og eventuelt også refleksion, hvis eleven har beskrevet sine overvejelser undervejs. Dagligt indtryk - eksempel I starten af skoleåret var 3.a på klassetur, og som en del af forberedelsen introducerede lærerne begrebet en dagbog. På turen skrev eleverne kortetekster om, hvad de oplevede, i et lille hæfte med stift bind - en kinabog. Eleverne syntes, at det havde været sjovt at skrive dagbøger; især havde de glæde af at læse i dem, da klassen var kommet godt hjem. Lærerne benyttede sig af den gode oplevelse til at introducere en Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 81

82 IT-dagbog i klassen. Det var et tekstdokument, som lå i hver enkelt elevs mappe på elev-drevet. Lærerne forklarede, at nu skulle de skrive dagbog over, hvad de lavede på computerne, og hvilke nye ting de lærte at gøre. Dagbogen skulle de bruge til at huske, hvor meget de lærte. Eleverne indledte deres brug af it-dagbogen med at skrive, hvorledes de havde lært at finde dagbogen i deres mappe. Så snart en elev var færdig med sin it-dagbog, snakkede lærerne med eleven om indholdet af dagbogen. Et par måneder senere arbejdede klassen igen ved computerne i forbindelse med et eventyr-emne. Denne gang skulle eleverne skrive historier på computeren. Historierne skulle illustreres med en tegning; eleverne tegnede i hånden og fik vejledning i at skanne billederne, efterhånden som de blev færdige. De lærte også at sætte det skannede billede ind i teksten. Eleverne havde været så optaget af at skrive, tegne og skanne, at de fleste måtte huskes på it-dagbogen. Denne gang gennemgik lærerne ikke dagbøgerne; i stedet noterede læreren sit indtryk af, hvordan eleverne hver især havde arbejdet, og hvad eleverne efter lærerens opfattelse havde lært om it. En måned efter dette forløb skulle eleverne for første gang arbejde med s. De lærte at starte programmet og logge sig på. De så straks, at der var et flag ved deres mailboks; lærerne havde som forberedelse til undervisningsforløbet lavet et indledningsbrev til alle elever. Eleverne lærte at sende deres første mail; det var til lærerens mailadresse. Samme aften gennemgik læreren sin -boks og svarede på alle brevene; samtidig noterede læreren sig, hvem der havde svaret. Den næste dag åbnede eleverne igen deres mailbokse, hvor de fandt svarbrevet fra læreren. Nu lærte de at lave et svarbrev. Nogle dage efter kom læreren i tanke om it-dagbøgerne; det var vist længe siden, der var blevet skrevet noget i dem? Det viste sig, at et par elever selv havde husket det, men der måtte alligevel sættes det meste af en lektion af for at få alle dagbøger ført ajour. I det følgende undervisningsforløb lærte eleverne at betjene skolens digitalkamera og overføre billederne til deres mappe på skolens netværk. Disse billeder blev derefter vedhæftet s, der blev sendt til en venskabsklasse, der bor i nærheden af den lejrskole, som eleverne skulle besøge i starten af det kommende skoleår. Eleverne blev stadig bedre og bedre til at huske hinanden på at udfylde deres it-dagbøger, og lærerne forsøgte at gennemse dem ca. hver anden måned. Ved gennemlæsning af disse fik de et godt indtryk af det itog mediestof, som eleverne havde arbejdet med. Lidt overraskende for klasselæreren fremgik det af logbøgerne, at eleverne havde brugt computere en hel del i matematik. Men de kunne også hos nogle elever læse om de erfaringer, som eleverne fik ved arbejdet med SFO'ens computere og digitalkameraer. Det viste sig, at det indtryk som læreren havde dannet sig af elevernes itog mediekompetence svarede nogenlunde til, hvad eleverne selv havde beskrevet i deres it-dagbøger. Selv om de var ret ærlige i deres beskrivelse af, hvad der var svært og let, var mange dog også tilbøjelige til at overvurdere deres kompetence. Det var ikke nogen overraskelse for lærerne, at eleverne på dette klassetrin først og fremmest kunne forholde sig til, hvilke praktiske færdigheder de havde tilegnet sig, og hvad itog medieværktøjerne kunne bruges til. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 82

83 Dagligt indtryk Ved undervisningsforløbet check om. du får samlet brugbare notater om forløbet til brug ved vurderingen eleverne arbejder hen mod det mål, der blev aftalt eleverne får registreret de itog medieaktiviteter, der indgår i undervisningen Selve evalueringen check om. der er aftalt fælles eller individuelle kompetencemål elevernes skriftlige udtryksfærdighed i deres dagbøger svarer til dit eget indtryk af deres itog mediekompetence eleverne har forstået og fastholdt deres kompetencemål igennem undervisningsforløbet der er overensstemmelse mellem dine notater og observationer undervejs og elevernes dagbogsnotater om deres læreforløb hele lærerteamet kan inddrages i evalueringen Efter evalueringen check om. alle, eller kun nogle af eleverne, nåede de aftalte kompetencemål eleverne har udviklet itog mediekompetence, der svarer til kravene i Junior PCkørekortet eleverne forstod evalueringen og var enige i din/den fælles konklusion dagbøgerne og lærerobservationerne fungerede som et godt redskab ved vurdering af elevernes itog mediekompetencer både for klassen som helhed og for de enkelte elever du ville ændre noget, hvis du en anden gang skulle bruge denne evalueringsform Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 83

84 8. Afprøvning af kompetencer Tests kan være både de lærerfremstillede prøver, og prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer. Tests kan også have mange forskellige udformninger, herunder multiple-choice-typen, spørgsmål/svar -tests og opgave-tests. Test kan eventuelt have form af spil. Det er karakteristisk for en test, at den ikke forsøger at efterligne den daglige arbejdsform; f.eks. vil der sjældent blive arbejdet i grupper i forbindelse med prøven, og det er ikke meningen, at eleven kan få hjælp af læreren eller de andre elever. Uden at det egentlig er hensigten, kan tests komme til at virke tilbage på undervisningen. I stedet for at undervise eleverne i it og medier med henblik på at anvende redskaberne hensigtsmæssigt i undervisningen, vil undervisningen måske blive drejet i retning af at træne eleverne i at bestå et sæt af mere eller mindre standardiserede tests. Som lærer skal man være opmærksom på, at der kan være nogle problemer ved at anvende færdige, standardiserede tests ved vurderingen af elevernes itog mediekompetencer. Sprog og formuleringer i en test kan f.eks. være anderledes end den sprogbrug, der anvendes i den daglige undervisning. Dette problem er særligt stort for et nyt fagområde som it og medier, hvor der endnu ikke er indarbejdet en tradition for anvendelse af et bestemt fagsprog. Dette kan medføre, at eleverne ikke forstår opgaverne og derfor ikke kan løse dem, selv om de måske godt kan udføre de pågældende funktioner med redskaberne i deres daglige praksis. De tests, den enkelte lærer selv fremstiller i tilknytning til undervisningen, vil ofte lægge sig tættere på indholdet af undervisningen og den sprogbrug, der har været anvendt til daglig. I lærerens egne tests er det også lettere at tage højde for lokale forhold, herunder elevernes forudsætninger og kendskab til opgavetyper, de anvendte redskaber og programmer, samt praktiske forhold som organiseringen af skolens netværk. Tests er bedst egnede til at måle konkrete færdigheder, f.eks. elevernes rutine i at anvende et bestemt program eller medieværktøj og til en vis grad deres forståelse af dette redskabs muligheder. En test kan derfor være egnet til at give et detaljeret overblik over elevernes færdigheder i betjening af computer, programmer og medieværktøjer, og den kan også give et vist indblik i den enkelte elevs evne til at vælge det rigtige redskab i forhold til den foreliggende opgave. Derved får læreren eventuelt et mere præcist grundlag for at vurdere behovet for og planlægge yderligere instruktion i itog medierelaterede emner. Denne evalueringsform er derfor især egnet til at afdække kompetencer med hensyn til betjening og forståelse. Afprøning af kompetencer - eksempel: I en 3. klasse var elevernes it-undervisning tilrettelagt som kursusundervisning. I en periode var der afsat 2 timer om ugen på klassens skema hver torsdag morgen, hvor klassens dansk- og matematiklærer kunne være til stede samtidig. Kursustimerne var tilrettelagt med udgangspunkt i en meget detaljeret oversigt over it-færdigheder. Indholdet omfattede , tekstbehandling og regneark, og eleverne arbejdede med arbejdssedler og materialer, som lærerne selv havde udarbejdet. Flere gange igennem skoleåret blev kursustimerne i stedet anvendt til små projekter. Det seneste projekt var Den store opgave, hvor eleverne skulle skrive om klassens besøg på et museum. Teksten skulle bl.a. forsynes med en illustreret forside. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 84

85 Lærerne havde valgt, at it-kurset skulle afsluttes med en test. Lærerne kiggede på forskellige færdige tests men besluttede til sidst, at de selv ville lave en test, bestående af nogle opgaver. Disse opgaver vedrørte færdigheder i de programmer, som eleverne havde arbejdet med igennem skoleåret. Det blev til 12 små opgaver, der omfattede anvendelse af tekstbehandling, regneark og e- mail. Der var afsat 4 lektioner til gennemførelsen af testen, og eleverne skulle arbejde individuelt. De første 12 elever gik til computerrummet med den ene lærer, mens de øvrige arbejdede sammen med den anden lærer med forskellige skriftlige aktiviteter. Det var tydeligt for læreren, at alle elever var meget ivrige efter at gennemføre testen, som de i øvrigt havde glædet sig meget til. Allerede efter små 40 minutter var den første elev færdig med testen og kunne i samarbejde med læreren gemme resultatet i klassens mappe på skolens netværk. Derefter hentede eleven den næste elev, der skulle igennem testen. Efterhånden blev flere og flere elever færdige og vendte tilbage til klassen. Nogle elever kom dog så sent i gang, at da de fire lektioner var gået, var der stadigvæk fire elever, der ikke var blevet færdige. De gemte deres testresultater, så de kunne fortsætte en anden dag. Om eftermiddagen kopierede læreren alle elevernes filer til en diskette, som hun tog med hjem. Da hun gennemgik dem blev det hurtigt klart, at der var nogle bestemte opgaver, som ingen af eleverne havde kunnet løse, mens andre passede fint ind i det stof, de havde arbejdet med. Selv om nogle få, megetdygtige, elever havde løst opgaverne i testen forholdsvis hurtigt, syntes læreren ikke, at der var en klar sammenhæng mellem det, eleverne kunne præstere ved computerne til daglig, og resultatet af prøverne. Læreren syntes også, at nogle af resultaterne i høj grad afspejlede de store forskelle på elevernes læseniveau her i 3. klasse. Men testen gav alligevel anledning til, at eleverne kom til at arbejde med nogle bestemte funktioner i programmerne en ekstra gang. En uformel snak med eleverne gjorde det senere klart for lærerne, at eleverne havde haft svært ved at læse og forstå dele af opgaveteksten. Lærerne blev også opmærksomme på, hvor nøjagtig man skulle være i sin sprogbrug og formuleringer, både i den daglige undervisning og ved formulering af opgaverne i en test; hvis eleverne skulle have en chance for at svare på spørgsmålene skulle læreren f.eks. være helt sikker på, om det hed ikoner eller menuer, og hvilke betegnelser der var blevet brugt i klassen. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 85

86 Afprøvning af kompetencer Før testen check om. indholdet af testen svarer til det, du gerne vil evaluere testen bruger den samme sprogbrug om it og medier, som du anvender i undervisningen du har fastlagt nogle konkrete kriterier til brug ved vurderingen af elevernes resultater der skal formuleres individuelle kriterier der er afsat tid nok til testen i it-lokalet eller medie-værkstedet der er brug for andet udstyr end det, der anvendes til daglig f.eks. hovedtelefoner tekster, billeder mv. er placeret de rigtige steder, så eleverne kan bruge disse resurser under testen Under testen check om. du får observeret, hvordan de enkelte elever arbejder med testen du kun fokuserer på de elever, der har brug for hjælp du får noteret ned, hvis du lægger mærke til noget specielt i forbindelse med en elevs arbejde med en opgave du husker eleverne på at gemme deres besvarelse med jævne mellemrum Efter testen check om. der er overensstemmelse mellem dine notater og elevernes testresultater alle, eller kun nogle af eleverne, nåede de aftalte kompetencemål eleverne har udviklet itog mediekompetence, der svarer til kravene i Junior PCkørekortet eleverne er enige i testens udfald og dine konklusioner du ville ændre noget, hvis du en anden gang skulle bruge denne evalueringsform Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 86

Vis mere