Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis."

Transkript

1 Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes som retningslinjer, og der gives ikke udtryk for opfattelsen hos Tandlægeoverenskomstens parter eller i Tandklagesystemet, ej heller hos de enkelte medlemmer af Landstandlægenævnet eller af Regionstandlægenævnene. Offentliggørelsen sker som bidrag til informationen om Tandklagesystemet og større åbenhed om dets arbejde. K. Wiingaard TANDKLAGERET (Indholdsfortegnelse anbragt bagest) 1. For de privatpraktiserende tandlægers og deres patienters klageordning gælder et særligt sæt regler. I denne fremstilling kaldes regelsættet Tandklageret. Tandklageproces, Tandklageansvar, Tandklagesystem

2 Tandklagerettens retskilder er Tandlægeoverenskomsten (5-9), forskellige bestemmelser i lovgivningen (26-58) og den praksis, der er udviklet i forbindelse med behandlingen af klagesagerne. Derimod findes der så godt som ingen domspraksis på området. Sagsbehandlingsreglerne ( Tandklageprocessen, ) er formelle forskrifter i forbindelse med behandling af klagerne og har til hovedformål at sikre rigtige afgørelser vedrørende Tandklageansvaret, herunder disciplinæransvaret ( ) og kontraktsansvaret ( ). Disciplinæransvaret, men ikke kontraktsansvaret, omfatter også tandskade (445). I daglig tale anvendes udtrykket Tandklagesystemet. Der tænkes på de klageorganer, der som Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet har til opgave at behandle klager vedrørende privatpraktiserende tandlægers disciplinæransvar og kontraktsansvar. Strengt taget dækker udtrykkene Tandklageret, Tandklageproces, Tandklageansvar og Tandklagesystem også Serviceansvar (18-19 og 82-85) og de klagesagsbehandlende samarbejdsorganer på tandlægeområdet, men denne emnekreds behandles kun lejlighedsvis i denne fremstilling. FØRSTE DEL TANDKLAGESYSTEMET: OVERENSKOMST. Resumé

3 Tandlægeoverenskomsten forpligter parterne og kan undertiden skabe ret også for patienterne. Det er Landssamarbejdsudvalget, der fortolker Overenskomsten. Tandklagesystemet behandler disciplinærklager og forbrugerklager, men kan ikke tage stilling til erstatningskrav. Den samtidige (integrerede) behandling af disciplinærklage og forbrugerklage har visse fordele. Praksissektoren 4. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af praktiserende sundhedspersoner samt af regionernes sygehusvæsen, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. Praksissektoren drives gennem landsoverenskomster mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og faglige organisationer af privatpraktiserende sundhedspersoner. Tandlægeoverenskomsten 5. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har med Tandlægeforeningen indgået Overenskomst om tandlægehjælp af 9. juni 1999, senest ændret ved aftale af 27. maj 2010 ( Tandlægeoverenskomsten ). Der er ca privatpraktiserende (aktive) medlemmer med ydernummer. Hertil kommer et betydeligt antal ansatte privatpraktiserende tandlæger. Eksklusivbestemmelser er forbudt. En tandlæge kan være tilsluttet Tandlægeoverenskomsten uden at være medlem af Tandlægeforeningen. Antallet af sådanne tandlæger er yderst beskedent.

4 I medfør af Tandlægeoverenskomsten er der udsendt Forretningsorden for Regionstandlægenævnene af 10. december En forretningsorden af samme dato er gældende for Landstandlægenævnet. Gælder Tandlægeoverenskomsten for patienterne? 7. Tandlægeoverenskomsten er en aftale mellem dens parter og binder umiddelbart kun dem. Men adskillige overenskomstbestemmelser skaber desuden ret for patienterne. Patienterne kan påberåbe sig bestemmelserne, når dette fremgår af disses ordlyd eller af den fortolkning, der må anlægges. Derimod kan Tandlægeoverenskomsten ikke uden hjemmel forpligte patienterne (men der foreligger hjemmel, hvis Overenskomsten gengiver, hvad der står i loven). Landssamarbejdsudvalget fortolker Tandlægeoverenskomsten 8. Langt de fleste landsoverenskomster, også Tandlægeoverenskomsten, indeholder regler om samarbejdsorganer (Samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalg). 9. Landssamarbejdsudvalget for Tandlægehjælp behandler henvendelser om fortolkning af Tandlægeoverenskomsten fra blandt andre Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet. Landssamarbejdsudvalget kan udlægge hele Tandlægeoverenskomsten. Landssamarbejdsudvalgets beføjelse gælder altså også alle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med patientklage under Overenskomsten.

5 Landssamarbejdsudvalget har godkendt Vejledning i sagsbehandling af klager over tandlæger, marts 2012, Tandklagesystemet - Klager og ansvar Disciplinærklage, forbrugerklage disciplinæransvar, kontraktsansvar, mangelsansvar 11. Patientens klage over den sundhedsfaglige virksomhed falder uden for alle landsoverenskomster med undtagelse af en enkelt, Tandlægeoverenskomsten. Sundhedsfaglig virksomhed er ikke alene den faglige udførelse af undersøgelse, diagnosticering, behandling m.v., men også opfyldelse af processuelle pligter, der er knyttet hertil, fx journalføring, indhentelse af informeret samtykke og tavshedspligt. I forbindelse med patientens klage over den privatpraktiserende tandlæges sundhedsfaglige virksomhed bruges der i denne fremstilling udtrykkene disciplinærklage og disciplinæransvar. 12. Patientens klage over den kontraktlige ydelse falder uden for alle landsoverenskomster med undtagelse af en enkelt, Tandlægeoverenskomsten. I forbindelse med patientens klage over en sådan ydelse fra en privatpraktiserende tandlæge bruges der i denne fremstilling udtrykkene forbrugerklage og kontraktsansvar eller normalt synonymt med udtrykket kontraktsansvar mangelsansvar.

6 Tandklagen rummer som oftest en kombination af begge klagetyper (begge former for ansvar). Tandklagesystemets grundkompetencer 14. Efter Tandlægeoverenskomsten bedømmer Regionstandlægenævnet klager, der vedrører rent faglige forhold. På denne overenskomstbestemmelse støttes kompetencen til at behandle disciplinærklager. 15. Det hedder videre, at Regionstandlægenævnet over for en tandlæge kan beslutte, at tandlægen til patienten skal betale et af nævnet fastsat beløb. På denne overenskomstbestemmelse støttes kompetencen til at behandle forbrugerklager. Ifølge Overenskomsten fungerer Landstandlægenævnet som ankeinstans for afgørelser truffet af Regionstandlægenævnene. Negativt er Tandklagesystemets kompetence afgrænset ved en bestemmelse i Landstandlægenævnets forretningsorden, hvorefter der ikke kan påkendes krav om erstatning, f.eks. for tabt arbejdsfortjeneste, påført skade, svie og smerte eller invaliditet. 16. Om organisationen af Tandklagesystemet henvises også til bemærkningerne under Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet modtager henholdsvis ca. 600 og ca. 120 sager årligt. Klager og ansvar uden for Tandklagesystemet

7 I klagen kan der indgå elementer, der falder uden for Tandklagesystemets kompetence, således at kun en nærmere analyse kan adskille elementerne. Klager af alle slags kan i princippet indbringes som retssag for domstolene, også selv der måtte være en klageadgang i Tandklagesystemet, som ikke har været udnyttet i forvejen. Serviceklage Serviceansvar 18. Langt de fleste landsoverenskomster, også Tandlægeoverenskomsten, indeholder regler om klage til samarbejdsorganerne. Klagereglerne gælder for blandt andre patienter og de pågældende overenskomstomfattede sundhedspersoner. Genstanden for klage er de forhold, der er beskrevet i overenskomsten. 19. I forbindelse med patientens klage over sådanne forhold bruges der i denne fremstilling udtrykkene Serviceklage og Serviceansvar. I praksis rejses der ret få serviceklager. Deliktsansvar 20. Deliktsansvar er erstatningsansvar for al ansvarspådragelse, der ikke udspringer af en forudgående aftale. Erstatning i henhold til deliktsreglerne kaldes i denne fremstilling undertiden skadeserstatning. Delikt giver ikke patienten mangelsbeføjelser, og allerede af den grund falder deliktet uden for Tandklagesystemets område. Se dog nedenfor 445 om disciplinæransvar.

8 - 8 Produktansvar 21. Produktansvaret er det erstatningsansvar, som påhviler en producent, en leverandør eller en anden mellemhandler herunder efter omstændighederne tandlægen, når et produkt under brug volder skade, i nærværende sammenhæng altså skade på patienten. Produktansvaret er efter sin karakter et deliktsansvar. Produktansvarsloven omfatter ansvaret for løsøregenstande dvs. rørlige, fysisk overgivelige ting. Indgår der imidlertid i præstationen af tandlægeydelsen materialer, bevarer disse materialer deres karakter af løsøre i lovens forstand, således at en produktskade forvoldt af en defekt ved de anvendte materialer omfattes af lovens produktansvar. Området for produktansvaret omfatter imidlertid mere end det ansvar, der reguleres i Produktansvarsloven, og området kan muligvis udstrækkes til enhver form for tandlægeydelse. Produktansvarsspørgsmål falder uden for Tandklagesystemets kompetence og dermed uden for rammerne af nærværende fremstilling. Tandklagesystemet i perspektiv 22. Klageordningen forudsættes i alle landsoverenskomster med undtagelse af en enkelt, Tandlægeoverenskomsten, principielt at være trestrenget (serviceklager, disciplinærklager og forbrugerklager behandles i hvert sit regi). Til forskel herfra er Tandlægeoverenskomstens ordning énstrenget. Praksissektorens flerstrengede klagesystemer bliver undertiden kritiseret, fordi de virker uoverskuelige. De er dermed ikke patientvenlige. Tandklagesystemet rammes ikke af denne kritik.

9 - 9 Den énstrengede ordning muliggør behandling af disciplinærklage og forbrugerklage i én sagsgang. Dette er til fordel for både patient og tandlæge. Man undgår, at samme sag skal behandles af flere klagesystemer. Ordningen sparer sagsskridt, er procesbesparende og forkorter i sig selv perioden, inden alle spørgsmål er afgjort. Den helhedsbaserede ordning giver dernæst særegne, umiddelbare muligheder for på grundlag af den almindeligt anerkendte tandfaglige norm at skabe, opretholde og udbygge praksis vedrørende forholdet mellem disciplinæransvar og kontraktsansvar. Som noget særligt for det sundhedsfaglige klageområde har enhver sundhedsperson (privatpraktiserende tandlæge), der kritiseres disciplinært og/eller findes kontraktsansvarlig, ret til få sagen prøvet ved en højere klageinstans. Tilsvarende er det kun patienten hos den privatpraktiserende tandlæge, der har ankeadgang. Tandklagesystemet er som noget særligt i forbindelse med retshåndhævelsen ved forbrugerklager gebyrfrit og uden beløbsmæssig under- og overgrænse. Der er inden for Tandklageretten på grundlag af langvarig praksis i Landstandlægenævnet og Regionstandlægenævnene skabt den mest udviklede gren af forbrugerretten inden for praksissektoren. Den ydre autoritet af denne omfattende forbrugerretlige praksis skal selvsagt vurderes i lyset af, at kun få afgørelser har været indbragt for domstolene. Dette forhold gør sig dog også gældende inden for andre områder af det samlede forbrugerklagesystem. ANDEN DEL TANDKLAGESYSTEMET: LOVGIVNING Resumé

10 I denne del af nærværende fremstilling nævnes fem lovområder, der har relevans for Tandklagesystemet. I hovedsagen angår de to første Tandklageprocessen og de tre øvrige Tandklageansvaret. 24. Klage- og erstatningsloven indeholder regler om klageadgang. Tandklagesystemets beføjelse til at behandle disciplinærklager bygger på en særlig lovordning. Disciplinærafgørelser kan munde ud i kritik og kan under visse betingelser offentliggøres. Tandskader behandles efter en særlig lovordning af Tandskadesystemet. Tandklagesystemets sagsbehandlingsprocedurer skal være i overensstemmelse med Forvaltningsloven. 25. Autorisationsloven indeholder regler om tandlægepligter, herunder den centrale forpligtelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Sundhedsloven indeholder bestemmelser om patienters rettigheder, derunder retten til selvbestemmelse og fortrolighed. Tandklagesystemet er undtaget fra forbrugerklageloven. Købeloven gælder heller ikke, men lovens principper spiller en vigtig rolle. AFSNIT I: PROCESORIENTERET LOVGIVNING Første lovområde: Klage- og erstatningslovgivningen 26. Klage- og erstatningsloven (Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. Lovbekendtgørelse nr af 7. november 2011 med senere ændringer) samler en række bestemmelser, der tidligere var indeholdt i loven om Sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. og Patientforsikringsloven. 27. I medfør af Klage- og erstatningsloven er udsendt Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

11 - 11 ( Offentliggørelsesbekendtgørelsen ) og Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger ( Klagebekendtgørelsen ). Klage- og erstatningsloven 1 Klageadgang 28. Klage- og erstatningsloven indeholder i første række formelle regler om klageadgang. Patientombuddet 29. Patientombuddet behandler patientens klage over den konkrete samlede sundhedsfaglige virksomhed i sundhedsvæsenet, også i tilfælde, hvor ansvaret herfor ikke eller ikke umiddelbart kan placeres hos navngivne sundhedspersoner. Patientombuddets afgørelser retter sig til vedkommende behandlingssted, fx til vedkommende institution eller private praksis. Disciplinærklager, hovedordning: Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 30. Disciplinærklager behandles som hovedregel af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Der er givet nærmere regler om kompetencefordelingen mellem Patientombuddet og Disciplinærnævnet. 31. Endvidere behandler Disciplinærnævnet indberetninger, også vedrørende privatpraktiserende tandlæger, fra blandt andre Sundhedsstyrelsen, såfremt denne myndighed finder, at der vil være grundlag for kritik eller anden sanktion.

12 - 12 Disciplinærklager, særordning: Tandklagesystemet 32. Disciplinærklager er undtaget fra Disciplinærnævnets kompetence, hvis sundhedspersonen er omfattet af Tandlægeoverenskomsten. Sådanne disciplinærklager behandles af Tandklagesystemet, jf. nærmere Klagebekendtgørelsen. En klage over, at tandlægen har undladt af egen drift gøre opmærksom på skader, som må antages at kunne give ret til skadeserstatning fra Tandlægeforeningens Patientforsikring må dog uden udtrykkelig lovhjemmel anses som en disciplinærklage, der kan behandles i Tandklagesystemet. Offentliggørelse af disciplinærafgørelser 33. Der kan i medfør af Klage- og erstatningsloven fastsættes regler om offentliggørelse af afgørelser om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Sådanne regler er fastsat ved Offentliggørelsesbekendtgørelsen. Klage- og erstatningsloven 2 Erstatningsadgang 34. Klage- og erstatningsloven indeholder i anden række regler om patienters mulighed for at opnå forsikringsdækning af skader, de påføres i forbindelse med undersøgelse eller behandling. Særordning: Tandskadesystemet

13 Visse sager kan undtages fra lovens almindelige ordning og henlægges til en privat institution. Dette er sket for sager om skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger. Disse sager behandles i det såkaldte Tandskadesystem (Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring og Tandskadeankenævnet). Andet lovområde: Forvaltningslovgivningen De almindelige forvaltningslove gælder for den offentlige forvaltning 36. Praksissektorens ydelser udføres af private sundhedsaktører, jf. ovenfor 4. De almindelige forvaltningslove Forvaltningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. september 2012), Offentlighedsloven og Ombudsmandsloven gælder for den offentlige forvaltning. Disse forvaltningsretlige love omfatter altså ikke den private sundhedssektor, herunder klageorganer, der er oprettet på privatretligt grundlag, som fx Tandklagesystemet. Det samme er tilfældet for fundamentale forvaltningsretlige principper om saglighed, lighed og proportionalitet m.v. Persondataloven finder anvendelse også inden for den private sundhedssektor... men det er aftalt, at Forvaltningsloven m.v. gælder for Tandklagesystemet

14 Det kan imidlertid være aftalt, at forvaltningsretten helt eller delvis finder anvendelse inden for den private sundhedssektor. En sådan aftale er indgået for Tandklagesystemets vedkommende, hvilket er udmøntet i en bestemmelse i Landstandlægenævnets forretningsorden. Efter denne bestemmelse fastsætter Landstandlægenævnet selv sin egen og Regionstandlægenævnenes forretningsordener. De heri fastsatte sagsbehandlingsprocedurer skal være i overensstemmelse med Forvaltningslovens regler om inhabilitet, vejledning og repræsentation, parters aktindsigt, partshøring, klagevejledning og tavshedspligt. Forvaltningslovens regler om begrundelse og de nævnte fundamentale forvaltningsretlige principper er ikke nævnt i denne opregning, men der kan ikke sluttes modsætningsvis. De forvaltningsretlige lovregler og principper er udviklet for at sikre borgeren en rimelig retsstilling over for den offentlige forvaltning. Forvaltningsretten kan dermed betragtes som en retssikkerhedsgaranti. Aftalen om anvendelse af Forvaltningsloven og de fundamentale forvaltningsretlige principper inden for Tandklagesystemet bygger på ønsket om retssikkerhed for både patienter og tandlæger. AFSNIT II: ANSVARSORIENTERET LOVGIVNING Tredje lovområde: Autorisationslovgivningen m.v.

15 Autorisationsloven (Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. Lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011) samler en række bestemmelser, der tidligere var indeholdt i 14 specielle autorisationslove, herunder den tidligere Tandlægelov, samt en række yderligere bestemmelser. Det kan i denne forbindelse nævnes, at der er påtænkt ændringer af lovgivningen med henblik på gennemførelse af Lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger. Efter nærmere regler skal klinikker, hvor der foretages tandlægebehandling, og som ikke ejes af offentlige myndigheder, udpege en virksomhedsansvarlig tandlæge. Den virksomhedsansvarlige tandlæge har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet i behandlingen og er kontaktperson i forhold til tilsynsmyndighederne. Ordningen betyder, at der er etableret en utvetydig tandlægefaglig ledelse. Det overordnede ansvar supplerer den enkelte tandlæges selvstændige ansvar efter Autorisationsloven m.v. 39. I medfør af Autorisationsloven er udsendt Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) ( Journalbekendtgørelsen ). Tandlægepligter 40. Autorisationsloven indeholder navnlig regler om sundhedspersoners pligter vedrørende sundhedsfaglig virksomhed. Centralt står den almindelige pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i virket. Visse grupper af sundhedspersoner, herunder tandlæger, skal føre patientjournaler over deres virksomhed, og journalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling.

16 - 16 Sundhedsstyrelsens tilsyn og sanktionsmuligheder 41. Autorisation meddeles af Sundhedsstyrelsen til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse. Tandlæger er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen, der kan sanktionere tilsidesættelse af de faglige pligter. Det er ingen betingelse, at der forinden er givet kritik efter disciplinærklage. Skærpet tilsyn 42. Der kan iværksættes skærpet tilsyn, hvis Sundhedsstyrelsen har en begrundet formodning om, at virksomhedsudøvelsen vil udgøre en forringet sikkerhed for patienter. Det skærpede tilsyn kan fx indebære, at tandlægen skal afgive en redegørelse vedrørende særlige faglige forhold. Fagligt påbud 43. Såfremt en tandlæge har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, kan Sundhedsstyrelsen påbyde vedkommende at ændre denne. Et fagligt påbud er en konkret anvisning af, hvorledes tandlægen skal forholde sig for at rette op på en konstateret kritisabel virksomhed. Fagligt påbud vil typisk vedrøre journalføring, information eller efterlevelse af sædvanlige faglige normer.

17 - 17 Virksomhedsindskrænkning 44. Hvis det ikke findes tilstrækkeligt med et fagligt påbud, og en fuldstændig autorisationsfratagelse ikke skønnes nødvendig, kan Sundhedsstyrelsen foretages virksomhedsindskrænkning. En virksomhedsindskrænkning er en delvis autorisationsfratagelse. Det kan fx pålægges en tandlæge at afholde sig fra at anvende visse behandlingsmetoder eller behandle visse patienter. Indskrænkningen kan også bestå i, at tandlægen ikke kan virke selvstændigt, men skal arbejde under en anden tandlæges vejledning og instruktion. Autorisationsfratagelse 45. En tandlæge kan fratages autorisationen af Sundhedsstyrelsen, såfremt han eller hun må antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af hvervet. Fjerde lovområde: Sundhedslovgivningen 46. Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer) samler en række bestemmelser, der tidligere var indeholdt i 15 forskellige love, herunder den tidligere Tandplejelov. 47. I medfør af Sundhedsloven er udsendt henholdsvis Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 og Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

18 - 18 Patientrettigheder 48. Mens Autorisationsloven som nævnt navnlig indeholder bestemmelser om autoriserede sundhedspersoners pligter, indeholder Sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 navnlig regler om patienters rettigheder. Blandt patientrettighederne er retten til selvbestemmelse og retten til fortrolighed. 49. Klager over stillingtagen til aktindsigt i patientjournalen er ikke omfattet af Tandklagesystemets kompetence. (I Forretningsordenerne for henholdsvis Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet er det ved en lapsus angivet, at kompetencen omfatter sådan aktindsigt.) 50. Patientoplysninger, som ikke er led i behandling af patienten, omfattes ikke af Sundhedslovens regler om aktindsigt. Spørgsmålet om adgang til aktindsigt i disse tilfælde må besvares efter reglerne i den øvrige lovgivning. Om aktindsigt efter Forvaltningsloven henvises til I denne forbindelse skal nævnes Persondataloven, der finder anvendelse, når behandling af helbredsoplysninger m.v. helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Klager efter Persondataloven falder uden for Tandklagesystemets kompetence. Femte lovområde: Den forbrugerretlige lovgivning

19 En forbrugeraftale er en aftale, en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Forbrugerretlig lovgivning 1 Offentligretlig forbrugerlovgivning 52. Den offentligretlige forbrugerlovgivning har ingen praktisk direkte betydning for Tandklageansvaret. Tandlægers handlinger i erhvervsøjemed er omfattet af Markedsføringsloven, men retshåndhævelsen af denne lov sker ved domstolene. Visse af lovreglerne, fx om vildledende og utilbørlig markedsføring og om vejledning, udtrykker dog grundsætninger, som har betydning for kontraktsansvaret Forbrugerklager, hovedordning: Forbrugerklagenævnet og godkendte nævn 53. Forbrugerklager kan indbringes for Forbrugerklagenævnet eller for et godkendt, privat klage- eller ankenævn. Forbrugerklager, særordning: Tandklagesystemet 54. Dette gælder dog ifølge Forbrugerklageloven ikke, hvis der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang. En sådan særlig klageadgang er foreskrevet for det område, der dækkes af Tandlægeoverenskomsten (og flere andre områder, fx advokatydelser, lægemidler og tandskader).

20 - 20 Forbrugerretlig lovgivning 2 Privatretlig forbrugerlovgivning 55. Der findes en del lovregler, som begrænser aftalefriheden mellem de erhvervsdrivende og deres private kunder, forbrugerne, men reglerne har ingen praktisk betydning for Tandklageansvaret. 56. I Aftalelovgivningen findes regler om forbrugerbeskyttelse mod urimelige aftalevilkår. 57. Forbrugeraftaleloven indeholder en række regler om beskyttelse af forbrugeren i tilfælde, hvor en forbrugeraftale indgås uden forbrugerens forudgående henvendelse til den erhvervsdrivende på dennes forretningssted. Købeloven gælder ikke, men 58. Købeloven regulerer alle køb (bortset fra køb af fast ejendom og visse internationale køb). Nogle af lovens regler gælder dog kun forbrugerkøb. Tandlægeydelsen og betalingen herfor er ikke et køb, ej heller et bestillingskøb, se 223. Tandlægekontrakten omfattes ikke af Købeloven. Købeloven er imidlertid i betydeligt omfang udtryk for uskrevne almindelige regler, som omfatter også Tandklageansvaret. Købeloven spiller på denne indirekte måde en vigtig rolle. TREDJE DEL

21 - 21 TANDKLAGEPROCESSEN Resumé 59. Tandklagesystemet er organiseret i Visitationsudvalg, Besigtigelsesudvalg, Regionstandlægenævn og Landstandlægenævnet. 60. Tandklagesystemets afgørelser er som hovedregel realitetsafgørelser, dvs. at der tages stilling til selve mellemværendet mellem patienten og den indklagede tandlæge. Tandklagesystemets behandling af sagerne er imidlertid til en vis grad formbunden. En del afgørelser er på denne baggrund formalitetsafgørelser, dvs. at de drejer sig om den processuelle teknik i forbindelse med sagsbehandlingen og ikke om selve mellemværendet. Til de processuelle spørgsmål under en tandklagesag hører spørgsmål om, hvem der er part, frister for fremsættelse af krav og Tandklagesystemets kompetence. Der stilles en lang række krav til selve sagsbehandlingen, dels forvaltningsretlige, dels interne krav inden for Tandlægesystemet selv, blandt andet vedrørende indsendelse af patientjournaler. 61. I en realitetsbehandlet sag om en faglig klage skal der altid tages stilling til spørgsmålet om disciplinæransvar. Inden for Tandklageprocessens område behandles også nogle spørgsmål om bevis og bevisbyrde samt om Tandklagesystemets underretningspligt.

22 - 22 AFSNIT I: ORGANISATION Visitationsudvalg 62. Enhver klage vurderes af det lokale Visitationsudvalg for Tandlægeklager. Dette sker blandt andet med henblik på at henvise ( visitere ) klagen til rette klageforum (det lokale Regionstandlægenævn, det lokale Samarbejdsudvalg for Tandlægehjælp). Erstatningssager, der ikke (også) er klagesager, videresendes til Tandlægeforeningens Patientforsikring. Der er ikke i Tandlægeoverenskomsten tillagt Regionens sekretariat eller Visitationsudvalget nogen instruktionsbeføjelse i det indbyrdes forhold, men et samvirke følger af det samarbejde, der må anses som forudsat ved Overenskomsten. 63. Visitationsudvalget kan efter Tandlægeoverenskomstens ordlyd afvise enhver klage, men dette må forstås således, at adgangen til afvisning kun omfatter åbenbart grundløse klager. Visitationsudvalget kan ikke træffe realitetsafgørelse i en faglig klagesag. 64. Sagsbehandlingen i Visitationsudvalget kan i overensstemmelse med et ret udbredt princip inden for klagesager på sundhedsområdet også muliggøre et tilbud om en dialog med vedkommende indklagede tandlæge. I Tandlægeoverenskomsten finder dette udtryk i en bestemmelse, hvorefter det påhviler udvalget at (r)etablere kontakt mellem klageren, tandlægen og udvalget.

23 - 23 Reglen er formuleret absolut, men den forstås således, at der vil forekomme situationer, hvor Visitationsudvalget efter sit skøn kan undlade tilbud om dialog og forligsforsøg. Det vil gælde, såfremt det på grund af sagens hidtidige forløb, parternes forhold eller lignende omstændigheder på forhånd må antages, at mægling vil være forgæves. Undladt forligsmægling vil i sådanne situationer ikke være en retlig mangel, der kan føre til ophævelse af Regionstandlægenævnets afgørelse. 65. Der er ikke i Tandlægeoverenskomsten tillagt Regionens sekretariat eller Visitationsudvalget nogen instruktionsbeføjelse i det indbyrdes forhold, men et samvirke følger af det samarbejde, der må anses som forudsat ved Overenskomsten. Regionstandlægenævnet kan give en generel bemyndigelse til Visitationsudvalget om at igangsætte besigtigelse i klagesager. Besigtigelsesudvalg 66. Et Besigtigelsesudvalgs opgave er ifølge Tandlægeoverenskomsten blandt andet efter anmodning fra Regionstandlægenævnet at foretage en faglig vurdering af det påklagede forhold. Besigtigelsesudvalgets opgave må antages at være faglig bevissikring (hvorledes kan det påklagede forhold faktisk beskrives, hvilke egenskaber har det udførte tandlægearbejde, hvilken kvalitet har det osv.). Besigtigelsesudvalget skal derimod ikke foretage faglig bedømmelse (er det påklagede forhold udført i overensstemmelse med den almindeligt anerkendte faglige norm, se , hvilken behandling ville kunne være hensigtsmæssig osv.). Dette hænger sammen med, at den instans, der skal afgøre sagen Regionstandlægenævnet eller Landstandlægenævnet selv rummer fagkundskab.

24 - 24 De besigtigende tandlæger bør derfor afholde sig fra at fremkomme med bemærkninger om prognose på omgørende arbejde eller lignende. 67. Besigtigelsesudvalget udfører i henhold til Tandlægeoverenskomsten sin opgave efter anmodning fra Regionstandlægenævnet. Derfor bør det være Regionstandlægenævnet, der tager stilling til, hvorvidt udbedring af det påklagede tandlægearbejde kan iværksættes efter endt besigtigelse. De besigtigende tandlæger bør derfor i givet fald henvise patienten til Regionstandlægenævnet angående dette spørgsmål. Regionstandlægenævnet må omgående træffe afgørelse om spørgsmålet, hvis omstændighederne kræver hurtig udbedring af arbejdet. Tandklagesystemet kan kun afgøre en sag, der er oplyst i fornødent omfang. Fjernes den indklagede tandlæges arbejde fx påstået mangelfulde kroner, således at det ikke er i behold som før, når det er muligt at foranstalte fagkyndig besigtigelse, kan arbejdet efter omstændighederne ikke underkastes den fagkyndige vurdering, som er en forudsætning for at bedømme patientens klage. Under sådanne omstændigheder er det ikke er muligt at fastslå, hvorvidt tandlægen er ansvarlig. Resultatet må herefter være, at der ikke gives medhold i klagen. Forudsætningen for, at Besigtigelsesudvalget kan udføre sin opgave er naturligvis, at Udvalget faktisk kan få lejlighed til om fornødent at undersøge den patient, som har rejst klagen.

25 - 25 Hvis besigtigelse er indiceret og derfor skal foretages efter Regionstandlægenævnets anmodning hviler risikoen for en manglende besigtigelse principielt på den, der har bevisbyrden, dvs. som udgangspunkt på patienten som den, der klager over en mangelfuld tandlægeydelse. Ved bedømmelsen af disciplinærklager kommer efter praksis enhver rimelig bevistvivl den indklagede tandlæge til gode, se 123, også den rimelige tvivl, som kunne være afklaret, hvis ikke patientens sygdom havde hindret den nødvendige besigtigelse. Det principielle udgangspunkt fraviges ikke, selv om sygdom kan være en uforskyldt personlig forhindring, som patienten ikke kan overvinde. Konsekvensen af manglende besigtigelse kan være, at der helt eller delvis ikke gives patienten medhold i klagen. Hvis patienten har oplyst sygdomsforfald, vil klagesagen som regel blive udsat. Modparten har dog krav på, at behandlingen af sagen fremmes rimeligt hurtigt. Udsættelse bestemmes derfor normalt ikke for et længere samlet tidsrum end et par måneder. Regionstandlægenævn 68. Regionstandlægenævnet behandler disciplinærklager og forbrugerklager i 1. instans og står i øvrigt for gennemførelsen af Landstandlægenævnets afgørelser om betaling og tilbagelevering. Det påhviler Nævnets sekretariat at formidle udveksling af tilbagebetaling og eventuelt det påklagede tandlægearbejde, se 348 ff., 383 og 385. Nævnet har pligt til at oplyse sagen i denne forbindelse, idet Nævnet som i alle andre sager skal afgøre, om der er behov for indhentning af yderligere materiale til oplysning af sagen. Landstandlægenævnet 69. Landstandlægenævnet fungerer som ankeinstans for afgørelser truffet af Regionstandlægenævnene.

26 - 26 AFSNIT II: FORMALITET PARTER 70. Parterne er klageren ( patienten) og den indklagede ( den privatpraktiserende tandlæge). Afgørelser kan kun angå patienten og den eller de indklagede tandlæge(r). Tandklagesystemet har ikke kompetence til selv at inddrage andre fx en tandlæge, der ikke er klaget over i sagen. Fysiske personer 71. En nær pårørende til en afdød patient er omfattet af klageadgangen og kan dermed have status som part. 72. Tandlægen skal have autorisation (og være omfattet af Tandlægeoverenskomsten) på tidspunktet for det faglige forhold, der klages over. Er betingelsen ikke opfyldt, kan sagen ikke behandles af Tandklagesystemet. En tandlæge kan fraskrive sig autorisationen, eller retten kan fratages eller fradømmes den pågældende. Klagesagen kan imidlertid behandles, uanset at autorisationen efterfølgende er ophørt. En bedømmelse af tandlægens faglige forhold kan få betydning i forbindelse med et eventuelt senere spørgsmål om generhvervelse af autorisationen.

27 - 27 Autorisationen kan bortfalde som følge af alder eller dødsfald. Ved bortfaldet ophører disciplinæransvaret. Behandlingen af klagesagen kan fortsætte efter bortfaldet, for så vidt angår eventuelt kontraktsansvar. Om dødsfald, se i øvrigt 73. Den ansatte tandlæge, der medvirker som tandlægelig medhjælp, er disciplinært ansvarssubjekt og er dermed part. Den ansatte tandlæge er ikke kontraktligt forpligtet over for patienten. Derimod kan patienten gøre kontraktsansvar gældende over for den tandlæge, der er principal, idet denne også hæfter for sine ansattes forsømmelighed, ganske som var det ham eller hende selv, der ikke havde opfyldt kontrakten rigtigt, se også 222. Principalen her kaldet den driftsansvarlige tandlæge er uden videre også part, hvis der er rejst forbrugerklage. Men også den driftsansvarlige tandlæge kan være disciplinært ansvarssubjekt og altså part tillige i denne egenskab, se 151. Som driftsansvarlig tandlæge anses efter fast praksis den, der er indehaver af ydernummeret. Dette skal blandt andet ses på baggrund af det offentlige sundhedsvæsens realisering af ydelser i praksissektoren. På dette område er ydelser, herunder vilkår for ydelser, og tilskud til ydelser fastsat ved overenskomst. Efter den overenskomstmæssige ordning betragtes ydelsen altså her tandlægehjælp som ydet mod tilskud og en egenbetaling fra patienten. Ydernummeret anvendes blandt andet i forbindelse med forvaltningen af de tilskud, som i henhold til Sundhedsloven ydes til behandling hos tandlæge. Afgørende for, hvem der er driftsansvarlig, er forholdene på tidspunktet for det faglige forhold, der klages over. En tandlæge kan således hæfte som driftsansvarlig og være part, selv om den pågældende på afgørelsestidspunktet ikke længere er indehaver af ydernummeret.

28 - 28 En virksomhedsansvarlig tandlæge, se 38, kan ikke være part. Klager over en sådan tandlæges varetagelse af forpligtelser i henhold til Lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger indbringes for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Den virksomhedsansvarlige tandlæge kan imidlertid i den konkrete sag have pådraget sig ansvar i henhold til såvel Lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger som disciplinæransvar og kontraktansvar eller være driftsansvarlig. Den pågældende kan være part i de sidstnævnte henseender. Juridiske personer 73. Tidligere kunne disciplinærsager rejses af Sundhedsstyrelsen i Tandklagesystemet, men Styrelsens disciplinærsager mod privatpraktiserende tandlæger indbringes nu for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Efter Tandlægeoverenskomsten kan tandlægepraksis tilrettelægges som enkeltmandspraksis, kompagniskabspraksis eller selskab. Ved enkeltmandspraksis forstås: Tandlægevirksomhed udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre tandlæger om økonomi. Enkeltmandspraksis med tandlægelig medhjælp betragtes efter overenskomsten som enkeltmandspraksis. Partsstatus afgøres efter de under 72 omtalte regler. Tandlægeklinikker, der drives i kompagniskab eller selskabsform, er ikke omfattet af Autorisationsloven, og de kan som sådanne ikke pådrage sig disciplinæransvar. Ved kompagniskabspraksis forstås: Praksis, der drives af to eller flere tandlæger/tandplejere med fællesskab om økonomi, lokaler og personale. Et kompagniskab vil som sådant næppe kunne pådrage sig kontraktsansvar. Det kan altså i praksis ikke optræde som part.

29 - 29 Ved selskaber forstås: At en eller flere tandlæger/tandplejer(e) ansættes i en selskabsform, der har til formål at udøve tandlægevirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af Tandlægeforeningen. Tandlægevirksomhed kan altså udøves i selskabsform som anpartsselskab eller aktieselskab med tildeling af ydernummer og med hæftelsesbegrænsning for selskabsejeren. Selskabet kan have partsstatus som driftsansvarlig. Der foreligger ofte ikke umiddelbart oplysninger om, hvem der kontrollerer og leder selskabet. Selskabets vedtægter og partshaverprotokol skal være tilgængelig for Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt vedkommende region, der til enhver tid skal kunne forlange attestation fra selskabet om dets ejerforhold. Efter Tandlægeoverenskomsten skal direktionens medlemmer alle udøve tandlægevirksomhed som ansatte selskabet. Det er således forudsat, at tandlægeselskabet har en direktion. Selskabets direktør (direktion) hæfter som sådan normalt ikke for gælden og kan for så vidt ikke personligt være part i sagen. Direktøren repræsenterer selskabet udadtil. Partsstatus som driftsansvarlig har altså selskabet ved direktøren. Efter tandlægens dødsfald eller konkurs kan sagen, for så vidt angår eventuelt kontraktsansvar, fortsætte med boet som part. Tandklagesystemet påtager sig ikke anmeldelse af betalingskrav. Det kan i denne forbindelse nævnes, at der blandt andet i tilfælde af tandlægens død, insolvens eller konkurs på nærmere betingelser og efter anmeldelse til Tandlægeforeningens Sikringsordning, adr. Svanemøllevej 85, 2900 Hellerup, kan opnås dækning af patientens tilgodehavende hos den pågældende tandlæge. Tandklagesystemet vejleder herom. FRISTER

30 - 30 Ankefrist 74. Regionstandlægenævnets afgørelse kan inden 6 uger indbringes for Landstandlægenævnet, der kan se bort fra overskridelse af fristen, hvis særlige grunde taler derfor. 75. Justitsministeriet antager, at en klagefrist begynder at løbe fra det tidspunkt, da meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til parten. Det bør i almindelighed lægges til grund, at afgørelser sendt som A-brev først er kommet frem til modtageren 2 ved afgørelser sendt som B-brev 5 dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse. Landssamarbejdsudvalget for Tandlægehjælp regner fristen fra afsendelsesdatoen på afgørelsen, og denne forståelse lægges derfor til grund af Landstandlægenævnet. 76. Landstandlægenævnet ser imidlertid efter fast praksis uden videre bort fra overskridelse af fristen, når der er anket inden 7 uger fra afsendelsesdatoen på afgørelsen. Er ankefristen overskredet med blot 1 dag, er den fremkommet for sent. Landstandlægenævnet kan ikke behandle sagen, medmindre der er noget i anken, der giver grundlag for at dispensere for fristen. Det er den ankende patient eller tandlæge, der bærer risikoen for, at et brevs fremkomst måtte blive forsinket i forhold til normal postgang. Frister for fremsættelse af krav (kravsfrister)

31 Disciplinærklager og forbrugerklager skal rejses inden 2 år efter det tidspunkt, hvor patienten var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over, dog senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted års fristen løber fra den hændelse, der klages over. Fristen er absolut og kan ikke suspenderes, se derimod 79 om suspension af den korte 2-års frist. For disciplinæransvarets vedkommende regnes den lange frist fra den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. For mangelsansvarets vedkommende regnes den lange frist som udgangspunkt fra det tidspunkt, da tandlægen afleverede arbejdet. Kan der i forbindelse med arbejdets aflevering påvises væsentlige mangler, og kan patienten kræve afhjælpning, regnes fristen fra seneste forgæves forsøg på afhjælpning. Er der på den anden side gået nogen tid efter arbejdets aflevering, førend manglerne viser sig (skjulte mangler), regnes fristen fra afleveringen års fristen løber fra det tidspunkt, da patienten kendte eller burde kende det forhold, der klages over. 2-årsfristen begynder ikke nødvendigvis at løbe, fordi en behandling er behæftet med komplikationer, fordi denne ikke medfører det forventede resultat, eller fordi patienten har været skeptisk over for behandlingen. Uanset gentagne forsøg på at afhjælpe generne løber fristen efter omstændighederne først, når patienten af en fagperson har fået tilkendegivet, at der ikke findes mulighed for yderligere behandling.

32 Så længe patienten ikke kender eller bør være bekendt med klageforholdet, suspenderes 2-års fristen. Det betyder, at fristen opsættes, så længe man ikke kan bebrejde patienten, at han eller hun er uvidende om forholdet. Fristen er kun relevant, når det, der klages over, fandt sted for mere end 2 år siden. Burde formodningen om det, der klages over, fx en mulig fejlbehandling, være opstået for mere end 2 år siden, er der klaget for sent. Man må i praksis finde frem til datoen for forholdet, der klages over, og herefter afgøre: Vidste patienten eller burde han eller hun på denne dag formode, at forholdet, der klages over fx fejl ved behandlingen blev begået. Er svaret nej til spørgsmålet, udskydes 2-årsfristens begyndelsestidspunkt til den dag, hvor svaret er ja til spørgsmålet. Såfremt patienten én gang får viden eller formodning om fx begået behandlingsfejl, kan han eller hun ikke senere glemme dette eller på anden vis undslå sig. Med andre ord: Når 2-års fristen først er begyndt at løbe, kan suspension ikke indtræde (eller indtræde igen). Suspensionen kan ikke gøre, at den absolutte frist på 5 år udskydes. Sagen kan ikke behandles, når der er gået 5 år, selv om patientens viden eller formodning om fx fejlbehandling først er indtrådt efter fx 4½ år. Fristen suspenderes ikke ved indgivelse af anmeldelse til Tandlægeforeningens Patientforsikring. 81. I Tandklagesystemet beskriver man ofte virkningen af de overenskomstbestemte frister for fremsættelse af krav som forældelse. Denne sprogbrug er strengt taget ikke korrekt. Vedkommende frist er i sig selv ingen forældelsesregel. Fristens udløb får ikke patientens krav til at ophøre, således som forældelse gør. Fristen stiller udelukkende nogle processuelle (dvs. formelle, tidsmæssige) betingelser for, at Tandklagesystemet overhovedet kan behandle sagen. Udløbet af den overenskomstmæssige frist for fremsættelse af kravet udelukker ikke i sig selv, at domstolene kan behandle kravet.

33 - 33 For at markere forskellen er de processuelle frister i det foregående kaldt kravsfrister. Nedenfor under 415 omtales nogle forældelsesfrister. SAGLIG KOMPETENCE Serviceklager 82. Det kan generelt siges, at patienters adgang til at klage over overenskomstmæssige forhold (serviceklage) skal bidrage til at sikre, at det serviceniveau for betjeningen, som er fastlagt ved Tandlægeoverenskomsten, efterleves i det enkelte tilfælde. 83. Serviceklager drejer sig hyppigst om serviceniveauet, herunder manglende tilbud om skriftligt uspecificeret prisoverslag (skønnet pris), prisoplysninger og tandlægens optræden (adfærdsklage). Spørgsmål om prisberegning er ikke et spørgsmål om faglige forhold. En del serviceklager drejer sig således blandt andet om, hvorledes prisen skal beregnes, hvis denne ikke er aftalt på forhånd. Et andet tema for serviceklage kan være, om tandlægen uanset en opgiven pris eller prisoverslag kan betinge arbejdets udførelse af et pristillæg, hvis arbejdet fordyres som følge af omstændigheder, som tandlægen ikke burde have taget i betragtning. Tvist om, hvorvidt en meddelt prisoplysning er et tilbud, en højeste pris eller et prisoverslag, indbringes også for Samarbejdsudvalget. Spørgsmålet om, hvorvidt sagen allerede er afgjort ved forlig, afgøres af Samarbejdsudvalget.

34 En speciel gruppe af serviceklager drejer sig om sagsbehandlingen i Regionstandlægenævnet. Der vil typisk være tale om adfærdsklager. I en sag var der klaget over, at en sagsbehandler i Regionstandlægenævnet glemte patientens dokumentation (kliniske fotos og røntgenbilleder) ved besigtigelsen for derved at opnå en rapport, der frikendte tandlægen, og senere sammen med Regionstandlægenævnet indberettede falsk til Sundhedsstyrelsen. Landstandlægenævnet henviste klagen til vedkommende Samarbejdsudvalg for Tandlægehjælp. Kombinerede klager 85. Klages der ikke alene over overenskomstmæssige forhold (altså en kombineret service- samt disciplinærog eventuelt forbrugerklage), behandles sagen først i Regionstandlægenævnet (med ankeadgang til Landstandlægenævnet), for så vidt angår de ikke-overenskomstmæssige forhold. Når afgørelsen foreligger, sendes sagen videre til behandling i Samarbejdsudvalget til behandling af de overenskomstmæssige forhold. Retlige mangler ved Regionstandlægenævnets afgørelse 86. Det har tidligere været gjort gældende, at Landstandlægenævnet ikke kan tage stilling til (forvaltnings)retlige mangler ved Regionstandlægenævnets afgørelse, fordi det efter Tandlægeoverenskomsten er det lokale Samarbejdsudvalg for Tandlægehjælp, der skal behandle klager over sagsbehandlingen i Regionstandlægenævnet. Hvis denne argumentation var rigtig, ville den endelige afgørelse i Tandklagesystemet af patientens og tandlægens mellemværende kunne forhales gennem systematisk klage og videre appel til Landssamarbejdsudvalget med måske grundløse indsigelser over retlige mangler ved Regionstandlægenævnets afgørelse.

35 - 35 Det er derfor i Tandlægeoverenskomsten bestemt, at Landstandlægenævnet behandler klager over også sagsbehandlingen i Regionstandlægenævnene. 87. Regelteknisk kunne der måske være valgt en heldigere løsning, men det er altså nu præciseret, at det kun er serviceklager over Regionstandlægenævnet, der behandles i Samarbejdsudvalget. AFSNIT III: SAGSBEHANDLING FORVALTNINGSRETLIGE KRAV 88. Lovgivningen indeholder kun en enkelt speciel bestemmelse om anvendelse af Forvaltningsloven i Tandklagesystemet. I Klagebekendtgørelsen er det bestemt, at Forvaltningslovens regler om inhabilitet finder anvendelse for Regionstandlægenævnenes og Landstandlægenævnets virksomhed. Fra denne bestemmelse kan der ikke sluttes modsætningsvis. Hele Forvaltningsloven mv. gælder for hele sagsbehandlingen i Tandklagesystemet, se 37. Krav 1 - Habilitet 89. Et nævnsmedlem har pligt til at underrette nævnet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesom ethvert af nævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at

36 - 36 oplyse nævnet herom. Nævnsmedlemmet må ikke selv deltage i nævnets behandling og afgørelse af spørgsmålet om vedkommendes inhabilitet. Generelle habilitetskrav 90. Generelle habilitetskrav vedrører betingelserne for overhovedet at beklæde det pågældende hverv. I Tandlægeoverenskomsten findes en nærmere bestemmelse om, at der ikke må være personsammenfald i repræsentationen i Besigtigelsesudvalget og Regionstandlægenævnet, og samme bestemmelse genfindes i Forretningsordenen for Regionstandlægenævnene. Eksempler 91. Fra praksis kan nævnes, at formanden for Tandlægeforeningens Praksisforsikring, herunder Tandlægeforeningens Patientforsikring, var generelt inhabil som medlem af et Regionstandlægenævn, da formandshvervene omfattede opgaver og pligter og dermed interesser, der ikke var sammenfaldende med, hvad vedkommende skulle varetage som medlem af Regionstandlægenævnet. Den indbragte afgørelse var truffet enstemmigt af Regionstandlægenævnet som kollegialt sammensat organ, men det kunne ikke udelukkes, at den pågældende havde haft en afgørende indflydelse på resultatet. Landstandlægenævnets medlem udpeget af Forbrugerrådet har tillige sæde i Tandskadeankenævnet, men er ikke generelt inhabil; den pågældende er udpeget begge steder som repræsentant for Forbrugerrådet og varetager samme interesse.

37 - 37 Det gøres undertiden gældende, at tandlægerne i Regionstandlægenævnet ikke kan bedømme en foreliggende klagesag, fordi de i lokalområdet konkurrerer med den indklagede tandlæge. De pågældende tandlæger er imidlertid udpeget af Tandlægeforeningens Regionsbestyrelse til at have sæde i Regionstandlægenævnet og er ikke generelt inhabile i forhold til sagen. Specielle habilitetskrav 92. Specielle habilitetskrav drejer sig om forudsætningerne for at deltage i behandlingen af den konkrete sag. 93. Den nøjagtige udformning af habilitetsreglerne fremgår af Forvaltningsloven, men der kan i hovedtræk bemærkes følgende herom: Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag, hvis 1) den pågældende har nære personlige relationer til en af sagens parter, 2) har deltaget i behandlingen af samme sag i en anden institution, fx Visitationsudvalget, Besigtigelsesudvalget, Regionstandlægenævnet eller Patientforsikringen, 3) som praktiserende har undersøgt eller behandlet patienten på noget tidspunkt, 4) er eller på det tidspunkt, hvor den påklagede virksomhed har fundet sted, var beskæftiget i den klinik, hvor den indklagede tandlæge er driftsansvarlig eller behandler, eller hvor i øvrigt patienten i forbindelse med det påklagede forhold er blevet undersøgt eller behandlet. Der må heller ikke 5) i øvrigt foreligge konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om nævnsmedlemmets uvildighed. Eksempler

38 Et tandlægemedlem af Regionstandlægenævnet var gift med et medlem af det i sagen rapporterende Besigtigelsesudvalg. Ægteparret ejede et tandlægeholdingselskab, der delte klinik med en tredje, selvstændig tandlæge, som patienten havde konsulteret. Landstandlægenævnet udtalte, at reglerne om inhabilitet har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos den, der skal virke i vedkommende sag. Det sidstnævnte formål indebærer, at inhabilitet foreligger, hvis der på grund af den pågældende persons tilknytning til sagen eller dens parter kan rejses tvivl om hans eller hendes upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. Der blev ikke statueret inhabilitet i den pågældende sag.. Krav 2 - Vejledning og repræsentation 95. Vejledningspligt for instanserne i Tandklagesystemet foreligger, når patienten eller tandlægen i en konkret sag, der er eller vil kunne komme til behandling i vedkommende nævn, anmoder om oplysninger vedrørende fortolkning og udfyldning af regelgrundlaget, praksis og formalia, som har klar betydning for den pågældende parts varetagelse af sine interesser under sagen. 96. En skriftlig henvendelse, der ikke vedrører nævnets område, skal så vidt muligt videresendes til rette myndighed. En sådan henvendelse anses i relation til klagefrister for at være kommet frem, når den er modtaget af nogen, der er forpligtet til videresendelse. 97. Trækker en sag ud, har vedkommende nævn pligt til at underrette parten herom samt om årsagen hertil. En sag anses i Landstandlægenævnets praksis ikke for at trække ud, udelukkende fordi sagsskridt eller afgørelse må afvente førstkommende nævnsmøde. På er det oplyst, at

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis.

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes

Læs mere

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes

Læs mere

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes

Læs mere

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes

Læs mere

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen Amaliegade 17»SCANNET Postboks 143 1004 København K Efter Tandlægeoverenskomstens

Læs mere

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) Maj 2016 Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan

Læs mere

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1 Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009,

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Den xx.xx.2012 FM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Efter at Grønlands Hjemmestyre overtog sundhedsområdet fra Den Danske Stat den 1. januar 1992, har Sundhedsvæsenets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 479 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: JURMED Sagsbeh.: SUMMSB Sags nr.: 1206415 Dok. nr.: 1007533 Dato: 20. august

Læs mere

N R. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N R. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N R. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Vejledningen knytter sig til lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger med de senere ændringer, der er foretaget ved lov nr. 362

Læs mere

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 27.4.2011 Status: Historisk

Læs mere

VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF

VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF KLAGER OVER TANDLÆGER GODKENDT AF LANDSSAMARBEJDSUDVALGET 28. MARTS 2012 ÆNDRET SIDST DEN 27. JUNI 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. BEHANDLING AF EN KLAGESAG 4

Læs mere

Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 46 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Den 20. oktober 2005. Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Tlf.: 3866 5000 E-Mail:regionh@regionh.dk Klageformular Klager over privatpraktiserende tandlæger

Læs mere

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.7.2013 Status: Historisk Udskrevet:

Læs mere

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen BEK nr 1516 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:02 Til: Kis Thuesen Emne: VS: privat/offentlig Vedhæftede

Læs mere

Oversendelse til rette myndighed - forvaltningslovens

Oversendelse til rette myndighed - forvaltningslovens Oversendelse til rette myndighed - forvaltningslovens 7, stk. 2 Ombudsmanden bad Sundhedsvæsenets Patientklagenævn om en udtalelse om nævnets praksis for oversendelse af klager vedrørende forhold uden

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel

Læs mere

Bredgade 59, ir~ ~ ~ 1260 København K. Den 24. oktober 2011 ~ ~.

Bredgade 59, ir~ ~ ~ 1260 København K. Den 24. oktober 2011 ~ ~. LANDSTANDLÆGENÆVNET CIO østre Landsret ~ ~. Bredgade 59, ir~ ~ ~ 1260 København K. Den 24. oktober 2011 Regionstandlægenævnet Region Hovedstaden Regionstandlægenævnet Region Sjælland Regionstandlægenævnet

Læs mere

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 16.7.2014 Status: Historisk Udskrevet:

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Vurderingen af inhabilitet er en retlig vurdering, som skal foretages på baggrund af sagens oplysninger.

Vurderingen af inhabilitet er en retlig vurdering, som skal foretages på baggrund af sagens oplysninger. NOTAT Notat om reglerne om inhabilitet i lokaludvalg Generelt Reglerne om inhabilitet omhandler den situation, hvor et medlem af et lokaludvalg har en sådan interesse i eller tilknytning til en konkret

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe.

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe. Vedtægter for garantiordning 1 Glarmesterlaugets Garantiordning (GG) har til formål at fremme håndværksmæssig korrekt udførelse af glarmesterarbejde og sikre laugsmedlemmers kunder at: a) en afgørelse

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Finansministeriets vejledning om en række forvaltningsretlige regler af betydning i forbindelse med afsked o.lign. Vejedningen

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N r. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

2015-37. overtrædelse af 8, stk. 1, i lov om dyrlæger. Dyreejeres partsstatus i Fødevarestyrelsens sager om. 26. juni 2015

2015-37. overtrædelse af 8, stk. 1, i lov om dyrlæger. Dyreejeres partsstatus i Fødevarestyrelsens sager om. 26. juni 2015 2015-37 Dyreejeres partsstatus i Fødevarestyrelsens sager om overtrædelse af 8, stk. 1, i lov om dyrlæger Folketingets Ombudsmand rejste en sag af egen drift over for Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets

Læs mere

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Udtalt, at et medlem af Miljøankenævnet, der var bestyrelsesmedlem i Ferrosan A/S, havde en mere end sædvanlig branchemæssig interesse i nævnets behandling

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere Side 1 af 6 Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere BEK nr 702 af 25/06/2004 (Gældende) LOV Nr. 351 af 19/05/2004 Lovgivning som forskriften vedrører Senere

Læs mere

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,

Læs mere

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn Statsforvaltningens udtalelse til borger: Henvendelse vedrørende oplysning om navn på

Læs mere

Udkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Udkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2013-3122 Beb 6. januar 2014 Udkast Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds

Læs mere

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin 1 Indledning og baggrund Ved telemedicin forstås i denne vejledning, at en læge ved hjælp af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede

Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede Dato 7. maj 2013 Sagsnr. 5-441-554/1 ANM ANM@SST.DK Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede 1. Baggrund 1.1 Lovgivningsændringer fra før 2000 til i dag 1.1.1Før 2000 Før juli

Læs mere

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notat Vedrørende: De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notatet er afgrænset til kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i hhv. kommunale fællesskaber (godkendt efter 60 i kommunestyrelsesloven)

Læs mere

9913-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

9913-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring 9913-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring 9913-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet Helle Bødker Madsen Lektor, cand. jur. Juridisk Institut Afdelingen for Offentlig Ret Aarhus Universitet Bartholins Allé, bygn.1350 DK-8000 Århus C Tlf.: 8942 1467 Fax: 8942 5353 E-post: hbm@jura.au.dk

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014

Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014 Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014 Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten BEK nr 1428 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om forretningsorden

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 16. april 2013 (J.nr. 2012-0032924) Ikke partsstatus

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring NR. 29 Når skaden er sket Sådan fungerer Tandlægeforeningens Patientforsikring Når skaden er sket Hvad er dækket? En skade sket før den 1. januar 2004 er kun dækket, hvis den er sket i forbindelse med

Læs mere

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer En partsrepræsentant i en sag hos Ankestyrelsen klagede til ombudsmanden over at Ankestyrelsen havde givet afslag på at få oplyst navnet

Læs mere

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Udtalt over for miljøstyrelsen, at der i mangel af udtrykkelige regler om adgangen til at kræve lovliggørelse af spildevandsforhold alene kunne stilles krav

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. december 2012 12/09246 KLAGE OVER AFSLAG PÅ GENOPTAGELSE AF SAG OM OVERKØRSEL Vejdirektoratet har behandlet din klage af 28. august 2012. Du har klaget over

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Bilag 2 Klager over afgørelser efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder særligt om aktindsigt

Bilag 2 Klager over afgørelser efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder særligt om aktindsigt 1. Indledning 2 2. Indledende sagsbehandling 3 1.1. Hvornår er der tale om en klage 3 2.2. Hvem er klageberettiget 4 2.2. Ubegrundede eller foreløbige klager 4 2.3. Kvittering for klagen 5 3. Særligt om

Læs mere

I det følgende berøres kun de der ændres. De øvrige ændres ikke og videreføres som hidtil, hvorfor de ikke er nævnt. Som eksempel her på er 12 og 16.

I det følgende berøres kun de der ændres. De øvrige ændres ikke og videreføres som hidtil, hvorfor de ikke er nævnt. Som eksempel her på er 12 og 16. Kommentarer til høring over forslag til ændring af psykologloven Den 13. september 2016 Læsevejledning: Ved gennemlæsning af dette notat med kommentarer til bemærkningerne, vil det være en god idé at læse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Bekendtgørelse af lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Bekendtgørelse af lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet med de ændringer, der følger af 95 i lov

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. ANG nr 1083 af 08/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.

Læs mere

Patientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet

Patientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet Patientombudet Torben Hærslev, kontorchef, overlæge Program Kort om sundhedsvæsenets opbygning s opbygning og opgaver Sagstyper Sagsgangen Afgørelserne Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Ministeren

Læs mere

Bekendtgørelse om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser

Bekendtgørelse om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser BEK nr 160 af 24/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0012723

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser

Bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser BEK nr 988 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juli 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/03740 Senere

Læs mere

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2).

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2). Vejledning vedr. behandling af sager i DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG Formålet med denne vejledning er at give en fremstilling af, hvorledes en konkret sag behandles i DS Ordensudvalg, således at parterne

Læs mere

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017 Forslag til Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Kapitel 1 Lovens

Læs mere

Sagsbehandlingsregler for ENLI

Sagsbehandlingsregler for ENLI Sagsbehandlingsregler for ENLI Generelle regler 1 Habilitet Forvaltningslovens regler om habilitet finder anvendelse i sager, der behandles i såvel Granskningsmandspanelet som i Ankenævnet. 2 Definition

Læs mere

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt. 2016-42186 Testresultater og testopgaver i relation til nationale test i skolerne ikke undergivet retten til aktindsigt Dato: 05-08-2016 Statsforvaltningens udtalelse til en borger: Henvendelse vedrørende

Læs mere

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde, definitioner

Læs mere

Stk. 4 Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne.

Stk. 4 Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. DEFF 15/334 Forretningsorden for DEFF s styregruppe Fastsat i henhold til vedtægter for DEFF af 15. august 2014. Ordinære og ekstraordinære møder, skriftlig behandling 1 Styregruppen udøver sin virksomhed

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. april 2015. Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. april 2015. Forslag. til Til lovforslag nr. L 118 Folketinget 2014-15 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. april 2015 Forslag til Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven)

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne.

Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne. 2014-188910 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-07-2016 Henvendelse vedrørende aktindsigt Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens

Læs mere