Opsamling på Videnskabsministeriets konference om fremtidens

Transkript

1 Notat Opsamling på Videnskabsministeriets konference om fremtidens humanistiske uddannelser 1 mandag den 21. marts 2011, Aarhus Universitet Velkomst Mette Thunø, dekan på Faculty of Arts, Aarhus Universitet, bød velkommen på konferencen og fremhævede, at hun opfattede ministerens initiativ til denne konference som et skulderklap til humaniora og en anerkendelse af humanioras værdi. Mette Thunø fremhævede blandt andet, hvordan det nye Faculty of Arts på Aarhus Universitet giver bedre muligheder for tværfaglighed og understøtter samarbejdet med andre discipliner. Derudover understregede hun, at humanister i dag står over for et anderledes jobmarked i vidensamfundet, og hun mindede om, at de store vækstøkonomier i Asien i disse år opruster deres humanistiske forskningsmiljøer i erkendelsen af potentialet ved humanioras bidrag til vækst. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen satte i sin tale til konferencen sig for at give dødsstødet til de mange myter og fordomme, der er om humaniora. Hun fremhævede, at humanister er en attraktiv arbejdskraft, som har viden og kompetencer, der efterspørges. Humanister har inden for de seneste ti år erobret nye beskæftigelsesområder. Samtidig fremhævede hun de vedvarende udfordringer, fx at den samlede ledighed stadig er for høj på trods af, at nyuddannedes ledighed er faldet markant. Charlotte Sahl-Madsen understregede derudover blandt andet: 8. juli 2011 Bredgade København K Telefon Telefax E-post ubst@ubst.dk Netsted CVR-nr Sagsnr Dok nr Side 1/3 At der er brug for mere erhvervsparate kandidater, større samspil mellem humaniora og erhvervslivet og flere humanistiske iværksættere. At der i dag er en ubalance mellem kompetencer og behov. I de seneste år er samarbejdet med erhvervslivet i den grad øget, men potentialet for samarbejde udnyttes slet ikke. At man ikke må kunne gå på universitetet og undgå at få pirret iværksættergenet. At sprogkundskaber er rigtig væsentlige kompetencer. At der er en udfordring i, at der er for få undervisningstimer på nogle humanistiske uddannelser. Hun beskrev herefter en række konkrete initiativer, som hun har fremlagt, heriblandt at det skal være muligt at udtage uddannelser til særakkreditering, samt at aftagerpanelerne skal revitaliseres med henblik på i højere grad at bidrage til at sikre det rette match mellem universitetsuddannelserne og samfundets behov. Læs hele ministerens tale her. 1 Opsamlingen er lavet på baggrund af skriftlige noter, som videnskabsministeriets medarbejdere lavede under konferencen og er derfor alene videnskabsministeriets ansvar. De nævnte oplægsholdere, debattører m.v. har ikke haft mulighed for at kommentere opsamlingen.

2 Alan Irwin, Dean of Research, CBS, rejste i sit oplæg spørgsmålet: Hvordan kan vi bringe humaniora ind i cand.merc.-fagene? Han argumenterede for, at der ikke er en skarp skillelinje mellem humaniora, socialvidenskab og de erhvervsøkonomiske studier. Alan Irwin fremhævede blandt andet at: Humaniora kan bidrage med fortolkning af værdier fælles værdier og med kritisk analyse af forandringsprocesser i samfundet. Fx kritisk analyse af klimaforandringer, miljøforurening m.v. ud fra et humanistisk perspektiv. Der er behov for humanioras historiske perspektiv for at modvirke, at Europa sakker bagud inden for vækst og innovation. Humanioras fortolkningsmetoder er centrale heri. At man skal tænke på humaniora som et væsentligt kompetenceområde for fremtidige virksomhedsledere: relevansforståelse, fortolkningsevne, analytisk sans, forståelse for samfundets værdier m.v. er alt sammen kompetencer, som en fremtidig virksomhedsleder bør have. Side 2/3 Læs Alan Irwins oplæg her. Majbritt Dessau Borkfelt Mogensen, stud. mag. ved Københavns Universitet, beskrev, hvilke valg hun havde truffet i sit uddannelsesforløb som humaniorastuderende. Hun fortalte, hvordan hun igennem sine første fire år på universitetet havde fordybet sig i studier af bl.a. Karen Blixen og Søren Kierkegaard med stor interesse. Men i løbet af kandidatuddannelsen havde refleksioner over, hvad det egentlig kunne bruges til på arbejdsmarkedet, meldt sig. Majbritt Dessau Borkfelt Mogensen beskrev de konkrete valg, hun havde truffet for at styrke sin kompetenceprofil i forhold til at blive mere klar til arbejdsmarkedet, heriblandt: Gennemført faget Procesledelse og entreprenørskab ved lektor Mie Femø. Faget gik ud på, at de studerende skulle forberede en konference, designe indhold, mv. Via Væksthuset Katalyst på Københavns Universitet meldte hun sig til kurset Copenhagen welfare challenge, der gik ud på at finde løsninger til, hvordan man bekæmper bandekriminalitet i København. Herigennem erfarede hun, at fordi hun i kraft af sit studie var god til at fordybe sig i menneskers fortællinger, fandt det lettere at analysere årsagerne til, at nogle mennesker bliver kriminelle. Organiserede en konference om netværket humenzym. Formål: at procesudvikle og konceptualisere netværket. Samtidig fremhævede hun en række konkrete anbefalinger til de humanistiske uddannelser: De studerende skal tage ansvar for egen uddannelse og for, at teorien bliver omdannet til kompetencer.

3 Tværfagligt samarbejde skal styrkes, også samarbejde med andre universiteter. Humaniora skal rebrandes: humanister skal og kan være stolte af det faglige miljø, de kommer fra. Det entrepreneurielle mindset skal indføres. Humanister har stor teoretisk viden; det er også undervisernes fokus og kompetencer. Vi skal holde fast i den. Men derudover skal humaniorastuderende og -undervisere lære sig selv at tænke nyt. Det er vigtigt, at underviserne sætter sig ind i, hvilken værdi deres forskning skaber i samfundet. Innovation og entreprenørskab skal være didaktiske redskaber i undervisninger. Kan bruges til at omdanne teoretisk viden til praktiske kompetencer. Læs hele Maibrit Mogensens oplæg her. Bodil Due, særlig rådgiver for ledelsen på Aarhus Universitet og formand for arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog, der blev nedsat af videnskabsministeren og undervisningsministeren i januar 2011, fortalte om arbejdsgruppens virke. Bodil Due fremhævede fremmedsprogenes store betydning for samfundets vækst, samt at det er bekymrende, at færre får viden, færdigheder og erfaringer med sprog. Side 3/3 Bodil Due fortalte konkret om arbejdsgruppen, at: Formålet med arbejdsgruppen er at inspirere og give konkrete anbefalinger til en strategi for uddannelse i fremmedsprog, herunder at identificere problemer og komme med konkrete handlemuligheder. Arbejdsgruppen har fokus på fire tværgående temaer: 1) Stimulering af interessen for at lære fremmesprog, 2) Styrket rekruttering til uddannelse i fremmedsprog, 3) Lærernes/undervisernes kompetencer såvel fagligt som pædagogisk og 4) Fremmedsprog som kulturbærende element i en globaliseret verden. Bodil Due fremhævede, at det endnu var for tidligt at formulere konklusioner fra arbejdsgruppens arbejde, men hun fremhævede imidlertid nogle konkrete fokuspunkter: Interessen for sprog skal stimuleres ved at sprogundervisningen i folkeskolen påbegyndes tidligere. Engelskundervisningen bør starte evt. allerede i 1. klasse. Tidligere start med andre fremmedsprog end engelsk skal gøres obligatorisk. Tættere samspil mellem underviserne på grundskoleniveau og i gymnasiet skal sikres. Det er ikke produktivt, hvis man i gymnasierne og på universiteterne taler om, at elever og studerende skal aflære de fagligheder, som de kommer med fra de tidligere trin i uddannelsessystemet. Der skal fokus på brobygning mellem de forskellige uddannelsestrin og institutioner i uddannelsessystemet. Forskning i fremmedsprogsdidaktik mangler. Mange undervisere vil gerne have ny viden og inspiration men der er få muligheder for efter- og videreuddannelse på dette område. Når der udvikles kurser, er tid og penge en barriere for, at fx gymnasielærere kan deltage.

4 Det er en fordom, at eleverne ikke orker det slid, der hører med til at lære sprog og at de ikke er interesseret i at lære om andre kulturer. Fx er græsk og latin i fremgang i gymnasiet. Kinesisk er også i fremgang, og der er for tiden stor succes med kinesisk som områdestudie i gymnasiet. Læs Bodil Dues oplæg her. Siden konferencen har arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog færdiggjort deres arbejde. Arbejdsgruppens rapport og anbefalinger kan findes her. Videnskabsministeriet har på sin hjemmeside oprettet tema- og debatsider om fremmedsprogsuddannelse, som kan tilgås her. Paneldebat 1: Morgendagens entreprenante humanister, herunder arbejdsmarked og kompetencer: Ordstyrer Mark Thomsen, direktør i kommunikationsvirksomheden Advice Digital, animerede en livlig paneldebat, hvor debatpaneldeltagerne blandt andet fremhævede følgende beskrivelser af morgendagens entreprenante humanister: Dekan Kirsten Refsing, Københavns Universitet: Fremtidens arbejdsmarked bliver præget af fleksibilitet og mobilitet, det kræver livslang læring, multikulturelle kompetencer og sprog; innovation og kreativitet er selvfølgelig også vigtigt. Vi kan godt blive bedre til at arbejde på tværs. Udfordringen er, at der også er så mange andre ting de studerende skal kunne, og at nogle fakulteter i mindre grad levner mulighed for det. Hun fremhævede, at ministerens pointe om humaniora var god at humaniora skal beskæftige sig med de store spørgsmål, og humaniora skal levere svar men tilføjede, at det er vigtigt at anerkende, at humaniora også skal kunne beskæftige sig med store spørgsmål uden at komme med svar. Side 4/4 Faglig Leder Anne K. Linstad, Aarhus Entrepreneurship Center: Vi skal have fokus på at gøre de studerende målorienterede og gøre dem i stand til at forudsige fremtiden så vidt muligt. Det, man skal kunne, er at kende sig selv og sine ressourcer rigtig godt. Man skal vide, hvad man kan, mens man er studerende. Man skal gribe muligheden for erhvervssamarbejde og handle på de udfordringer og muligheder, der byder sig. Og humanister er gode til at omsætte deres tanker til handling, fremhævede Anne Linstad. Derudover skal foretagsomhed være en metakompetence. Vi skal have flere målrettede samarbejder med erhvervslivet. Erfaringerne viser, at de studerende efter et erhvervssamarbejde får job eller bliver tilknyttet som konsulenter til at løse virksomhedernes udfordringer. Vi er nødt til at integrere de nye entreprenante kvalifikationer i uddannelsernes læringsmål, ellers vil man blot blive ved med at fokusere på de teoretiske kvalifikationer på universiteterne. Dekan Flemming Andersen, Syddansk Universitet: Humanister skal være foretagsomme, og de skal være stolte af at være humanister. Flemming Andersen fremhævede, at han var meget glad for ministerens tale vi skal være stolte af vores humanistiske kompetencer. Humanister er kærlige, har indlevelsesevne og kan omsætte deres teori til praksis, men der er stadig udfordringer i forhold til færdiggørelsesbonus. Flere uddannelser har praksisnetværk. Han fremhævede desuden, at SDU tidligere har haft aftagerpaneler på fakultetsniveau, men er gået

5 over til at have aftagerpaneler på uddannelsesniveau med henblik på at få en direkte feedback for de enkelte uddannelser. Udviklingschef og konsulent Martin D. Christensen, People Tools: I forhold til fremtidens arbejdsmarked er det vigtigt at holde sig for øje, at jobopslagene i dag er meget præcise. Det er ikke en humanist, der kan alt, der efterspørges blandt virksomhederne. Det er derfor vigtigt, at man som studerende selv arbejder sig hen imod det, der efterspørges og balancerer det med sine egne faglige interesser. Administrerende direktør Stina Vrang Elias, DEA: Der sker rigtig meget på området allerede, men der er stadig en fælles udfordring i at ansætte den første humanist i virksomhederne. Det er ofte de store virksomheder, der har set potentialet i humanisterne, men der er en udfordring i forhold til de små og mellemstore virksomheder. De gode erfaringer skal spredes. Og det er væsentligt, at det høje faglige niveau på uddannelsernes fastholdes. Det, man skal blive bedre til, er at få det oversat til kompetencer i praksis. Stud. mag. Maibrit Dessau Mogensen, Københavns Universitet: Fremtidens arbejdsmarked bliver meget mere tværfagligt, og her har humanister noget helt centralt at byde på: de kan forstå det enkelte individ og det enkelte behov hos brugeren. Derfor har vi som humanister også en plads i det fremtidige arbejdsmarked. Tværfaglighed og innovation kan både foregå på universitetet, f.eks. via et projekt om etablering af en studentercafé og udvikling af studiemiljøet som på KU, men det kan også i virksomhederne. Side 5/5 Kommentarerne fra salen omfattede blandt andet følgende pointer: Man burde sammentænke aftagerpanelerne med alumnenetværkerne. Man burde også inddrage de studerende mere, når man arbejder med udvikling af uddannelserne. Hvis humanisterne er dygtige, så er virksomhederne åbne. Derfor er det også lykkedes i mange tilfælde at få dygtige humanister ud i virksomhederne. Vi skal sikre, at vi åbner uddannelserne op for samarbejde mellem uddannelserne og øge tværfaglighed på tværs af fakulteter, så man får evnen til at samarbejde med andre fagligheder. Man får andre perspektiver og løser nogle konkrete problemstillinger. Gymnasieelevernes tilegnelse af fremmedsproglige kompetencer kan bidrage til karriereudvikling og er vigtige kompetencer. Fremmedsprogene er en central kompetence individet skal ud og sælge sig selv gennem effektiv kommunikation. Det er således en dobbeltkompetence. I forlængelse af debatten fremhævede videnskabsminister Charlotte Sahl- Madsen, at hun var enig i, at ud over aftagerpanelerne skal også alumnenetværkene i spil i debatten om uddannelsernes relevans. Derudover lag-

6 de hun vægt på, humaniora skal brandes på ny og i en ny kontekst i forhold til de nye studerende, der overvejer at læse humaniora. Endelig fremhævede hun, at vi skal tale om både intra- og entreprenørskab, og at der skal fokus på, hvordan vi får det ind i vores måde at tænke og udvikle uddannelserne på. Poster session med inspiration fra universiteterne Konferencen bød på en poster session, hvor universiteterne havde mulighed for at udstille posters med konkrete eksempler på, hvad der sker på de humanistiske uddannelser inden for tværfaglighed, innovation, erhvervssamarbejde, sprog, undervisningsmiljø mv. Disse blev kort præsenteret ved fire hose oplæg. Arne Kjær, prodekan for undervisning, Aarhus Universitet, præsenterede to temaer: Indførelsen af profilfag på 3. semester på kandidatuddannelserne på det nye Faculty of Arts med henblik på at styrke arbejdsmarkedsorienteringen, samt hvorledes entreprenørskab er integreret i uddannelserne med udgangspunkt i det center, der er etableret på Arts. Side 6/6 Flemming Andersen, dekan, Syddansk Universitet, præsenterede tre posters. Dels en poster, der beskrev et af SDU s elitemoduler, hvor de studerende kan komme i tæt kontakt med erhvervslivet. Den anden beskrev en nytænkning af humaniora på det pædagogiske/didaktiske område, herunder især via brug af web 2.0 til et Erasmus Mundus program. Den tredje poster beskrev et forsøg i forbindelse med studiestart på historie med henblik på at have fokus på frafald. Introkurset afsluttes med en 72 timers ECTS-givende prøve, hvilket har været en stor succes. Pierre Guillet de Monthoux, institutleder, CBS, beskrev to posters. Den første poster var udformet af universitetets filosofiske studenterblad og beskriver, hvordan det er at være filosofistuderende. Den anden handler om det nye slogan på CBS: Business in Society, med andre ord: Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser med et humanistisk fokus. Maibrit Dessau Mogensen, stud. mag., Københavns Universitet, fortalte om Katalyst, som er et center for humanistisk innovation på KUA. Katalyst arrangerer innovationskonferencer og en sommerskole om serviceinnovation med henblik på at integrere innovation i de humanistiske fag på humaniora. Marlene Gram, Aalborg Universitet, beskrev i sit indlæg, hvordan praktikophold er en rigtig god kur mod humanisters eventuelle tvivl og usikkerhed om, hvordan de kan omsætte deres kompetencer i praksis. Hun oplever, at én ud af fem studerende efterfølgende får job på deres praktikvirksomhed. Læs mere om universiteternes aktiviteter på det humanistiske område her. Anna Mauranen, dekan, Helsinki Universitet, holdt et oplæg om sine erfaringer med udviklingen af humaniora på Helsinki Universitet. Hun fortalte, at der er mange ligheder mellem diskussionen i Finland og den, der udspiller sig på denne konference. Ifølge Anna Mauranen vil der i det kommende århundrede åbne sig

7 nye muligheder for humaniora. Globalisering skaber behov for humaniora, påpegede hun og understregede, at mens fx det økonomiske fagområde længe har været kendetegnet ved en mere statistisk/naturvidenskabelig tilgang, er der i disse år tegn på, at de humanistiske metoder vinder indpas på de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske fagområder. Styrken ved de humanistiske studerende beskrev hun ved deres stærke analytiske kompetencer, herunder deres stærke kompetencer i forbindelse med at argumentere for et bestemt synspunkt. Hun fortalte desuden om konkrete initiativer på Helsinki Universitet og fremhævede en række punkter, hvor hun mener, at Helsinki Universitet udmærker sig: En stærk sammenknytning mellem forskning og undervisning. En stærkt samarbejde mellem universitetet og erhvervslivet. Blandt andet ved flg. eksempler: o Contemporary archeology et tværfagligt program på arkæologi i Helsinki, hvor de studerende bl.a. udgraver rockkoncerter og massegrave. Desuden samarbejder maritim arkæologi-området med planlægningen af gasledninger i Østersøen. o Art theory, critisim and management - et tvær-institutionelt samarbejde, som har skabt en gensidig gevinst ved samarbejde mellem humaniora og handelsområdet. Humaniora har desuden en vigtig ekspertise i form af sprogkompetencer i forbindelse med nye (globale) forretningsforbindelser for virksomhederne. Det nutidige flerkulturelle samfund fordrer en evne til at forstå og forklare fremmedsprogenes betydning for individers identitet. Dette kan humaniora. Desuden er der behov for at lære indvandrerne det lokale og der er behov for at styrke disse sprog- sprog (e.g. dansk, eller finsk) undervisningskompetencer. Side 7/7 Kim Ruberg, adm. direktør og senior partner i kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu, holdt oplæg om sin rolle som humanist i erhvervslivet samt de kompetencekrav, han stiller til sine ansatte. Han fremhævede humaniora som en meget relevant uddannelse. Humanister har en evne til at forstå stoffet på dets egne betingelser; det kræver abstraktionsniveau og evne til at sætte sig ind i andre kulturer, at uddrage essensen og kommunikere den. Mest af alt så har humanisterne evnen til at forstå mennesker og menneskelige relationer. Men, fremhævede han, humanister mangler redskaber inden for regnskab og tal. Han understregede derudover, at humaniora fremover vil have en større og større rolle at spille i erhvervslivet i takt med den stigende globalisering, og kom med en række opfordringer til universiteterne: De danske universiteter skal være bedre til at samarbejde med virksomhederne. Universiteterne skal være mere modtagerorienteret Karakterskalaen skal gøres forståelig i en international sammenhæng. Paneldebat 2: Fremtidens humanistiske uddannelser Dagens anden paneldebat stillede spørgsmålet: Hvordan kan man i praksis organisere uddannelserne, så de retter sig mod fremtidens behov?

8 Prodekan Svend Bislev, CBS: Vi skal snakke om humanistiske erkendelses- og arbejdsmetoder frem for humanistiske uddannelser som sådan. Disse metoder er i vækst bl.a. i samfundsvidenskaben. Han understregede, at CBS har gode erfaringer med at lade de studerende møde andre fagområde det inspirerer dem og får erhvervslivet til at interessere sig for dem. Dekan Mette Thunø, Aarhus Universitet: Viden er kun interessant, hvis man kan handle på den. Det indebærer, at den bliver langt mere praksisorienteret. Vi skal derfor sikre en mere praksisorienteret undervisning og vores undervisere skal pædagogisk rustes til det. Der skal opsamles viden og skabes teorier om praksisorientering, så der også bliver tale om forskningsbasering. Mette Thunø fremhævede derudover, at praksisorienteringen skal være udtryk for andet og mere end de traditionelle praktik- og projektforløb. Hun understregede, at humaniora skal og kan være meget bedre til at samarbejde med erhvervslivet og offentlige myndigheder. Det er ikke nok at sende de studerende i praktik. Hun fremhævede desuden vigtigheden af, at vi har personer på arbejdsmarkedet, som er omstillingsparate, og som kan lære nyt og tænke anderledes. Det er de humanistiske kandidater rigtig gode til, understregede hun. Studieleder Mikael Vetner, Aalborg Universitet, efterspurgte muligheden for at lave mere kreative samarbejder med erhvervslivet herunder helt nye former for samarbejde. Han fremhævede, at set fra hans perspektiv er universitetsuddannelserne er i dag meget regelbelagt fx ligger humaniora under tre ministerier og tre forskellige regelsæt. Side 8/8 Prorektor Hanne Leth, Roskilde Universitet, fremhævede tre kategorier af humanistiske uddannelser: de klassiske uddannelser (som vi selvfølgelig ikke skal af med), de tværfaglige-praksisorienterede uddannelser, og for det tredje de uddannelser, hvor humaniora indgår i en eller anden form. Det er vigtigt, at de to første former ikke afløser hinanden. Vedrørende samarbejde med erhvervslivet fremhævede Hanne Leth, at det er i den daglige dialog der hvor virksomheden har en student, en praktikant eller hvor medarbejdere fungerer som vejledere at det fungerer godt. Som opfølgning på en tidligere kommentar fra en konferencedeltager, orienterede hun om, at de på RUC er i gang med at se på, hvordan de fremover bedst anvender både aftagerpaneler og alumnenetværk. Studerende og studievejleder Inger Sloth, Aarhus Universitet, talte for, at praktikforløb og praksisorientering i højere grad skal ind i uddannelserne allerede på bachelorniveau og fremhævede, at det ikke nødvendigvis er så svært at implementere. Praksisorienteringen kan fx integreres ved at vise et par slides sidst i forelæsningen, der konkretiserer nogle af de lærte temaer og perspektiverer dem til arbejdsmarkedets behov, påpegede hun. Administrerende direktør Kim Ruberg, Jøp, Ove & Myrthu, fremhævede, at der er behov for at lære fagnørderne at kommunikere med omverdenen. Med hensyn til at fremme erhvervssamarbejde understregede Kim Ruberg, at det ofte er det helt simple, som fx at have studentermedhjælpere og praktikanter ansat i alle afdelinger, der fremmer udviklingen. Derudover påpegede han behovet for at udvikle alumnenetværkene og herigennem udbrede information til tidligere studerende om universiteternes aktiviteter bl.a. om efteruddannelse.

9 Administrerende direktør Henrik Moos, Danfoss IXA: Hvad handler entreprenørskab om? Det handler om at sætte i værk. Man kunne med fordel bruge tid på at overveje, hvordan vi som humanister sætter vores kompetencer i værk ude i virksomhederne. Det har virksomheden ikke mulighed for, men det har både de studerende og universiteterne mulighed for at gøre. Henrik Moos fremhævede desuden, at hans erfaring var, at det er svært at komme i kontakt med universiteterne. Universiteterne arbejder sammen med hinanden, men er en lukket kreds, påpegede han og understregede, at universiteterne burde gøre mere for at holde fast i og række ud til omverdenen herunder deres tidligere studerende. I den efterfølgende debat med salen blev følgende pointer blandt andet fremhævet: Der er behov for kreativitet fra de studerende for at sætte deres kompetencer i spil men der er også behov for, at undervisere og institutter accepterer en mere målgruppeorienteret tilgang fra de studerende eller i undervisningen. Tværfaglighed har en rolle at spille i alle fag ellers lukker de sig om sig selv. Der har været udvikling nedefra og så har der været detaljerede krav oppefra. Detailstyring fra centralt hold har været skadelig. En ændring der er på vej nedefra og som er utrolig vigtig er, at man i universitetspædagogikken fokuserer på at teste, hvordan man bruger og afprøver sin viden i praksis. Side 9/9 De studerende savner konkrete forslag. Vi en gruppe studerende fra RUC, CBS, KUA og SDU har lavet en række forslag. Vi laver en konference med en case fra Røde kors/grundfoss. Vi siger: nok snak vi vil se handling. På CBS viser vi bl.a. hvordan case-redskabet kan være attraktivt for de humanistiske uddannelser. Fra studentersiden oplever vi, at samarbejde med studerende ikke vægtes højt og at der ikke er incitament til at undervise, da underviserne i højere grad lægger deres tid i forskning og i ansøgninger om midler. Der bør være mere tid til at gå i dialog med og give vejledning til de studerende.