Formandsberetning Repræsentantskabsmødet den september 2008.

Transkript

1 Den Danske Internationale Veteran Organisation Protektor H.K.H. Prins Joachim Vordingborg den 03. september 2008 Formandsberetning Repræsentantskabsmødet den september Det er nu femte gang jeg skal aflægge en formandsberetning for De Blå Baretters Repræsentantskab. Formandsberetningen vil være struktureret som i de foregående år. Beretningen skal jo i alt væsentligt beskrive foreningens aktiviteter og opfyldelsesgraden af de mål vi har sat os. Vi er fortsat ca medlemmer, hvis forskelligartede ønsker vi skal opfylde for at nå vores mål som forening. Imidlertid har De Blå Baretter et sæt vedtægter, som er grundloven for Landsformandens og Hovedbestyrelsens virke. Både Landsformanden og Hovedbestyrelse har i det forløbne år lagt stor vægt på, at drive foreningen jf. de gældende vedtægter, men vi har atter haft øje for, at der var behov for at få en debat om visioner og målsætninger. Debatten, der blev åbnet på formandsmødet i foråret 2007 og fortsat på henholdsvis Repræsentantskabsmødet 2007 og det ordinære Formandsmøde i foråret Trods den forudgående debat, har det vist sig nødvendigt at fortsætte debatten om vores forenings identitet, visioner og arbejdsmetode. For at skabe gavnlige ændringer, er det meget nødvendigt, at vi alle er enige om, hvad vores forening står for i dag. Repræsentantskabet får efter formandsberetningen gode muligheder for at drøfte vores forenings fortid, nutid og fremtid. Vores forening fylder 40 år den 26. oktober Vores forening har gennem de 40 år vist en sådan fleksibilitet og samfundsforståelse, at den har kunnet tilpasse sin virksomhed til den eksisterende virkelighed. Det har gjort vores forening stærk og respekteret. Det er denne positive opfattelse af De Blå Baretters eksistensgrundlag og virke vi gerne vil styrke gennem den iværksatte debat. De Blå Baretters eksistensberettigelse og virke er formuleret meget klart i vedtægternes 2. Foreningen har følgende formål: - at samle hjemsendt og tjenstgørende personel fra fredsstøttende operationer, for herved at styrke og knytte kammeratlige bånd, - at medvirke til oplysning om de aktiviteter af fredsstøttende og humanitær karakter, dansk personel deltager i, - at hædre afdøde veteraner på værdig vis, - at forvalte de midler der stilles til foreningens rådighed, - at oprette og støtte lokale foreninger o.l. i disses arbejde og - igennem kammeratstøtteordningen at hjælpe veteraner, som efter hjemkomsten fra international tjeneste har behov herfor. Ovennævnte formål skal bl.a. søges nået ved afholdelse af sommer- og jubilarstævner og ved udgivelsen af medlemsbladet Den Blå Baret. Jeg vil i min beretning, i lighed med de foregående år, tage udgangspunkt i foreningens formål, og min beretning vil i hovedsagen give status på de nævnte formål. Kammeratskabet. Hovedbegivenhederne i første halvår af De Blå Baretters cyklus er Jubilarstævnet, markeringen af den 29. maj og Sommerstævnet. Hovedbegivenhederne i andet halvår er normalt markeringen af FN-dagen den 24. oktober og Repræsentantskabsmødet. Det er alle aktiviteter, som formelt initieres og styres af Landsforeningen, men som kræver en aktiv støtte fra Lokalforeningerne for at kunne gennemføres med succes. Landsformand: Bjarne Hesselberg, Bakkebøllevej 12, 4760 Vordingborg Tlf Fax: Mobil: formand@blaabaretter.dk Foreningen for personel, der har været udsendt under FN, NATO, OSCE og EU

2 Medlemmer Forudsætningen for at vi kan opfylde vores formål med at styrke og bevare kammeratskabet kræver, at vi har et godt og spændende foreningsliv i nogle anvendelige faciliteter. Det er for mig det vigtigste område, at styrke lokalforeningerne og øge medlemstallet. Det er i lokalforeningerne det hjemvendte personel kan knytte og styrke kammeratlige bånd, og det er i lokalforeningerne "Kammeratstøtteordningen" skal forankres. Når vi taler om medlemstallet, så virker det som om, der en magisk grænse ved tallet De Blå Baretter har gennem de sidste år ligget lige under medlemmer. Det har vi også gjort siden sidste Repræsentantskabsmøde. Det ser ud som om den nedadgående kurve i medlemstallet knækkede i 2006 og at vi fortsat ser en positiv udvikling, hvilket fremgår af nedenstående statistik, der gælde perioden fra 1. januar til 15. august Vi når de medlemmer inden årets udgang. Soldaterforeningen De Blå Baretter, medlemsstatistik De Blå Baretter Medlemsstatistik på bevægelser i lokalforeningerne RE 2008 R Lokalforening: Indmeldt Jubilar* Ny, udm. Udmeldt UD/Restant Overflyt, ud Overflyt, ind Død Aktuelt 02 - Bornholm København Midtsjælland Næstved & Omegn Lolland-Falster-Møn Fyn Sønderjylland Sydvestjylland Sydøstjylland Østjyderne Midtjylland Viborg & Omegn Nordvest Limfjorden Thy-Mors-Salling Kronjylland Nordsjælland Værnspræster Landsforening, udl Total Abonnenter * Dette gælder også medlemmer der bliver hvervet - Her får alle medlemsskab resten af året for kr. 100,00 Det er glædeligt at se, at investeringen i PBS som betalingssystem for kontingentet nu for alvor har reduceret den årlige "øvelse" i udsmidning af restanter. PBS er en succes. Hovedbestyrelsen har i år udarbejdet lidt statistik omkring medlemsudvikling og økonomisk udvikling i foreningen. Foreningens medlemstal har udviklet sig således: ÅRSTAL MEDLEMMER ÅRSTAL MEDLEMMER (pr. 15/8-08) Udviklingen i medlemstal er ret interessant. I 1997 var vi medlemmer og pr. 15. august 2008 var vi Umiddelbart kunne man jo synes, at vi var gået 215 medlemmer tilbage. Hvis man ser lidt på tallene, vil man se, at der i årene fra 1997 til 2008 i gennemsnit er indmeldt ca. 250 nye medlemmer om året i foreningen. I samme periode er der udmeldt ca. 250 pr. år. Godt nok er der i gennemsnit ca. 30 medlemmer om året der er afgået ved døden, så de er undskyldt. 2

3 Det betyder, at vi siden 1997 har fået ca nye medlemmer og har mistet et tilsvarende antal. Det kan forstås sådan, at hele medlemsskaren i De Blå Baretter er blevet udskiftet i løbet af de 10 år. I de godt 7 år jeg har været medlem af ledelsen af De Blå Baretter har jeg konstateret, at alle lokalforeningernes bestyrelser består af stort set de samme personer, som har været i bestyrelserne de sidste år. Her har vi altså en medlemsgruppe på omkring 200 personer, som er trofaste overfor vores forening. Lokalforeningernes bestyrelser har gennem årene gjort et kæmpe arbejde for at skabe den forening vi har nu, men det er da interessant, at det ikke er lykkedes os at fastholde de personer, der melder sig ind i foreningen. Hvervningen har givet et resultat på nye medlemmer, som så åbenbart har forladt foreningen igen fordi den ikke levede op til deres forventninger. Det er da tankevækkende. En anden ting, der er tankevækkende er, at medlemskurven knækkede i positiv retning samtidig med at vi i 2006 satte fokus på 10 års jubilarerne ved jubilarstævnerne. Fra denne dag er de unge begyndt at melde sig ind. Hvervning af medlemmer er en meget omfattende aktivitet for Landsforeningen. I 2006 begyndte vi at sende bladet Den Blå Baret gratis til alt personel fra de internationale missioner, således at forstå, at de modtager bladet gratis det første år efter hjemkomsten. Samtidig med at de når året er gået modtager det sidste gratis nummer af bladet, modtager de en opfordring til at melde sig ind i De Blå Baretter. På årsbasis taler vi om ca personer, der får en direkte henvendelse. Den gratis udsendelse af bladet betales af Kammeratstøtteordningen. Ordningen betyder, at vores blad ni gange om året udsendes til ca personer. Vi har her muligheden for at tegne et billede af vores forening og dens aktiviteter, der kan tiltrække de nye medlemmer. Landsforeningen fremstiller yderligere et godt orienterings- og hvervemateriale, som stilles gratis til rådighed for lokalforeningerne, der da heldigvis er flittige til at bruge det ved mange forskellige lejligheder. På det ekstraordinære Formandsmøde den 30. august var vi alle enige om, at det sted, hvor kammeratskabet støttes og dyrkes er i Lokalforeningerne, som med de mange arrangementer og begivenheder kan samle medlemmerne. Lokalforeningerne aktiviteter afspejles meget klart i Den Blå Baret. Som det ses af den omtalte statistik, så er vores hvervning god og den bliver endda bedre, men vores evne til at fastholde medlemmerne er for ringe. Det må vi på alle måder se at få gjort noget ved. Vi kunne have været ca medlemmer i dag, hvis vi havde kunnet fastholde alle de indmeldte. Jubilarstævne I 2006 gennemførte vi for første gang et Jubilarstævne med deltagelse af 10 års jubilarer fra Balkan. Dette arrangement blev gennemført i samarbejde med Kammeratstøtteordningen, som kunne få opdaterede adresser på alle 10 års jubilarer. I 2007 var dette arrangement også en succes, og vi besluttede at udvide med også at invitere 15 års jubilarer. I år blev der sendt invitationer ud til alle 10, 15, 25, 40, 45 og 50 års jubilarer. Der mødet ca. 420 jubilarer fordelt ligeligt på 10 års jubilarer og øvrige jubilarer. Vi må konstatere, at der atter møder ca. 10% af de inviterede. I alt blev der udsendt ca invitationer, så selv om fremmødet er beskedent, så kommer informationen om De Blå Baretter vidt omkring. Samarbejdet med Kammeratstøtteordningen om invitationer til og tilskud til 10 års jubilarerne fortsætter. Det er således, at Kammeratstøtteordningen giver et tilskud til 10 års jubilarerne på kr. 100,- pr fremmødt deltager, samt betaler en passende del af fællesudgifterne og alle omkostninger relateret til invitation af 10 års jubilarerne. Jubilarstævnet blev som nævnt gennemført på Antvorskov Kaserne med solid støtte fra Gardehusarregimentet og De Blå Baretter Næstved og omegn. Arrangementet var fremragende og rammerne så gode, at Landsforeningen har besluttet også at gennemføre Jubilarstævne 2009 på Antvorskov Kaserne. Antvorskov Kaserne kan rumme op til jubilarer på én gang, så der er plads til at udvinde, efterhånden som rygtet om disse hyggelige stævner spreder sig blandt ungdommen. Det giver så fast arbejde til Næstved og Omegn i mange år fremover. På forhånd tak til Næstved og Omegn. Som noget nyt fik alle fremmødte jubilarer et Veteranmærke i reversudgaven tildelt af Chefen for Gardehusarregimentet i forbindelse med paraden. 3

4 Sommerstævne Sommerstævnerne går på tur mellem Lokalforeningerne, og i år stod Østjyderne for et meget flot arrangement. Jeg blev desværre selv forhindret i at deltage, men har fra alle sider kun hørt godt om arrangementet. Østjyderne skal have en meget stor tak for deres engagement og den flotte måde de gennemførte stævnet på. Sommerstævnet har en fast deltagerskare på omkring 250 personer, med aftagende tendens. Jeg har noteret mig, at stævnedeltagerne i meget stort omfang bor i deres medbragte campingvogne, og at sidegevinsten er en hyggelig campingplads, hvor gode venner holder traditionerne i hævd. De første par år jeg selv deltog i sommerstævnerne var min hustru og jeg indkvarteret på det militære etablissement, der lagde faciliteter til stævnet. Den form for indkvartering var set med kammeratskabsøjne mindre hensigtsmæssig, da vi kun kunne observere den hygge, der udfoldede sig på campingpladsen. Det var som ny ikke nemt at blive medinddraget i de fast etablerede grupper. Sidste år, bestemte jeg mig til at søge optagelse i campingpladsens sociale liv ved at indkvartere mig i et medbragt telt. Uheldigvis var vejret så dårligt, at udendørs campingliv ikke var synderligt rart, så kun Landskassererens gæstfrihed reddede os ud af regnen. Jeg ved ikke om min oplevelse er enestående, men jeg oplever det egentligt som om sommerstævnerne har en meget fastlagt struktur, som ikke rigtigt åbner op for nye folk. Stævnet i den nuværende form kræver et meget stort arbejde af den arrangerende Lokalforening, og de foreninger, der står for stævnerne fortjener al mulig anerkendelse. Til næste år er det Midtjylland og Kronjylland, der står som værter. Jeg har allerede hørt meget om deres forberedelser, og der ingen tvivl om, at vi får et flot Sommerstævne i Det ser ud som om Sommerstævnerne er ved at blive en aktivitet for de jydske Lokalforeninger. De Blå Baretter, København har jo meldt fra som arrangør af sommerstævner, idet de ikke mener at kunne finde et egnet sted i Københavnsområdet (?). Jeg har for nylig hørt, at De Blå Baretter Lolland-Falster og Møn også vil melde fra som arrangør af sommerstævnet i De mener ikke at der i deres forening findes folk, som er i stand til at arrangere et sommerstævne efter den gammelkendte model. Hvis man fastholder frameldingen skal vi på repræsentantskabsmødet have fundet en anden arrangør til Vi kunne måske også benytte lejligheden til at drøfte om den nugældende metode for afvikling af stævnet er tidssvarende. Vi kunne måske opfordre DBB Lolland-Falster og Møn til at bruge deres kreative talenter, og skabe et nyt sommerstævne, som ligger inden for rammerne af det de kan arrangere. UN Peacekeepers Day den 29. maj er et stort arrangement, som efterhånden har fundet sine egne ben. Vi har jo valgt at tildele The Board of The Nordic Blue Berets Medal of Honour i guld og sølv på denne dag. Landsforeningens hovedarrangement ligger i Kastellet i København i tilslutning med De Blå Baretters mindesten. De sjællandske Lokalforeninger med København i spidsen yder her en uvurderlig indsats for at arrangementet bliver gennemført med passende stil. De Blå Baretter kan glæde sig over, at Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando og Den Kongelige Livgarde støtter op om arrangementet på forbildelig vis. Årets medaljetagere, Torben Alstrup-Nielsen og Richard Buxbom, Guld, Vagn Hove, Claus Arbo Rasmussen, Sølv og Tommy Harder, Kaj Snerling samt Gorm Sandorf, Bronze, fik deres medaljer tildelt af Forsvarschefen General Jesper Helsø. DBB Midtvest havde et flot arrangement ved mindestenen i Holstebro med deltagelse af Forsvarsminister Søren Gade. Det viser at vores indsats bliver værdsat. Arrangementet i Kastellet blev ført af De Blå Baretters næstformand Torben Rønne, der benyttede lejligheden til på De Blå Baretters vegne at takke Forsvarschefen for det personlige engagement han havde lagt i arbejdet for at støtte veteranerne fra de internationale missioner, samt ønske ham en god tid som pensionist. FN-dagen den 24. oktober er dagen, hvor Fredsprismedaljen tildeles ude i Lokalforeningerne ved en stribe flotte arrangementer. Landsforeningen vil normalt ikke have sit eget arrangement på denne dag. Den 24. oktober 2007 indviede DBB Viborg og Omegn en meget fornem mindesten på Rindsholm Kro i det Kromanden Frode Hansen betegner som Danske Soldaters Mindelund. Såvel kroen som De Blå Baretter havde lagt et meget stort arbejde i at fremstille og opstille en værdig mindesten, 4

5 samt i at gennemføre et værdigt program for afsløringen. Alle vi der deltog var meget stolte over dels stenen, dels den flotte måde arrangementet blev afviklet på. DBB Viborg og Omegn skal have stor tak og ros for den del af sagen. Imidlertid har denne mindesten udviklet sig til lidt af et mareridt for såvel DBB Viborg og Omegn, som for Landsforeningen. Formanden for Viborg og Omegn og kromanden er gerådet ud i et seriøst skænderi omkring betaling af regning for frokost mv.. Kromanden har som følge af striden truet med at fjerne mindestenen. På nuværende tidspunkt er der sluttet fred med Rindsholm Kro, men DBB Viborg og Omegn har i skrivende stund endnu ikke fundet deres egne ben i forbindelse med sagen. Sagen er generelt en intern sag i Viborg og Omegn, men uheldigvis er mindestenen placeret i Forsvarsminister Søren Gades valgkreds, og striden om stenen er kommet ministeren for øre. Forsvarsministeriet har gentagende gange afkrævet Landsforeningen en redegørelse for, hvad der egentlig foregår omkring misforholdet mellem DBB Viborg og Omegn og Rindsholm Kro. Ud over ministeren er også de lokale folketingsmedlemmer blevet inddraget i sagen. Sagen har for nærværende skadet såvel DBB Viborg og Omegns som Landsforeningen De Blå Baretters omdømme. De Blå Baretter er en landsdækkende organisation, så det er ofte svært for offentligheden at skelne mellem lokale og landsdækkende glæder og sorger i foreningen. Vi har generelt et godt omdømme, men lokale sager som den i Viborg kan rette ubodelig skade. Mindesmærker er ikke noget man skal spøge med. Når de først er blevet afsløret/indviet på behørig vis udgør de en del af Danmarks historie, og skal behandles med respekt af alle. Det skulle gerne være sådan, at vi alle kan mødes ved mindestenene med ære og værdighed i tiden fremover. Tak til alle der har løftet og båret i forbindelse med FN-dagen 2007,, Jubilarstævne 2008, Peacekeepers Day 2008 og Sommerstævne 2008 og tak for den altid store opbakning når der skal stilles med faner. Faciliteter. Forsvaret nye struktur og de nye krav om betaling for alt, har medført problemer for nogle af Lokalforeningerne, når det drejer sig om at finde husly for aktiviteter og egnede foreningslokaler. Landsforeningen og Lokalforeningerne står sammen i arbejdet for at skaffe egnede lokaler til vores foreningsliv. Landsforeningen har i rammerne af Danske Soldaterforeningers Landsråd (DSL) arbejdet med at overbevise forsvarets ledelse om, at der skal skabes rimelige vilkår for soldaterforeningernes anvendelse af de militære faciliteter overalt i landet. Det er nu endelig lykkedes, idet DSL s nye formand har fået flyttet Forsvarets opfattelse af, hvad der er rimeligt i forhold til soldaterforeningerne. Forsvarets Bygnings & Etablisementstjeneste har ved notat af 21. august 2008 udgivet nye retningslinier for soldaterforeningernes anvendelse af forsvarets faciliteter. De lyder i uddrag således: 2. Der er truffet beslutning om, at FBE understøtter sådanne traditionsbærende aktiviteter, herunder som et led i fastholdelsestiltagende, og under iagttagelse af følgende hensyn: For at komme ind under begrebet traditionspleje vil traditionsbærende aktiviteter blive kategoriseret som: - Klubber og foreninger, hvor alle medlemmer uden undtagelse er ansat i Forsvaret. - Klubber og foreninger, der arbejder for Forsvarets virke. FBE stiller således, i det omfang det er muligt, lokaler, med rengøring, lys og varme til rådighed uden beregning for aktiviteter, som falder ind under ovenstående kategorier. FBE ønsker at skabe gennemsigtighed for brugen af faciliteterne, hvorfor alle omkostninger i forbindelse med traditionspleje konteres på ordrenumre, der dækker området Traditionspleje. 3. Hvis disse klubber og foreninger ønsker at drive privat salgsvirksomhed, dvs. salg af mad og drikke, er der mulighed herfor, dog således at alle råvarer købes til listepris gennem kantinen. Der må ikke produceres forplejning i lokalet, jf. kantinebestemmelserne FBE BST Ovennævnte notat knytter sig til bestemmelse fra Forsvarets Bygnings- og Etablisementstjeneste, FBEBST , kapitel 10, udlejning mv. af faciliteter. Alle Lokalforeninger kan med disse bestemmelser i hånden nu skaffe sig husly på forsvarets etablissementer. Der skal blot henvises til FBE BST. 5

6 Som det fremgår af dateringen af notatet er bestemmelserne meget nye, og kun tilgået foreningen via det ekstraordinære Formandsråd i DSL den 25. august 08. Når bestemmelserne udsendes i endelig form, vil de blive optaget i Den Blå Bog. Landsforeningen glæder sig over, at flere og flere af lokalforeningerne finder husly i egnede lokaler. Sidst har DBB Limfjorden fået meget fornemme lokaler på Ålborg Kaserner. Tillykke med det. Jeg håber at de nye bestemmelser kan bringe andre lokalforeninger i samme lykkelige situation. Gode foreningslokaler er umådeligt vigtige for dyrkelsen af kammeratskabet i foreningen. Marcher. Fire af De Blå Baretters lokalforeninger arrangerer De Blå Baretters March. Denne aktivitet er prisværdig, og giver sit til kammeratskab (og god kondition) i foreningen. DBB er som følge heraf tilslutte Dansk Motionsforbund, hvor vi betaler kontingent, primært for, at marchgængerne kan få deres IWW stempel. Hovedbestyrelsen har udpeget Leif Dannerfjord til at varetage De Blå Baretters interesser vedr. marcherne. Det kan oplyses, at medaljen for året 2008 er fremstillet og fordelt til rekvirenterne. Oplysning og hæder. Det er vigtigt for vores omdømme i den danske befolkning, at vi er synlige og at vi offentligt fremstår som de danske soldater der har gjort en forskel for at bevare freden i verden. Det er også vigtigt, at nationen/befolkningen også demonstrerer overfor veteranerne, at de er stolte af dem, og at de har været ude for Danmarks sag. The Nordic Blue Berets Medal of Honour. Medaljen er et synligt bevis for den indsats bæreren har gjort for det nationale og international fredsstøttende arbejde. Medaljen er fælles for alle de nordiske lande, og tildelingen af guld og sølvmedaljen skal godkendes af alle de nordiske lande. Den 7. juli 2008 har Hendes Majestæt Dronning Margrethe resolveret, at der gives generel bæretilladelse til medaljen uden ansøgning fra medaljetageren. Det er en enestående og meget flot anerkendelse af De Blå Baretters højeste hædersbevisning. Det skal bemærkes, at vi nu som den eneste soldaterforening i Danmark har ikke én men to medaljer, hvortil der er meddelt stående bæretilladelse, nemlig Fredsprismedaljen og den nordiske medalje. Det vidner om samfundets respekt for den indsats vi har ydet, samt det arbejde vi gør. Nationalt Monument over Danmarks Internationale Indsats. De Blå Baretter er gået aktivt ind i arbejdet for at få rejst et nationalt monument, som kan hædre de ca danskere, der har sat deres liv og førlighed på spil for at skabe en bedre verden. De Blå Baretter indgår i den etablerede komite vedr. Etablering af Monument over Danmarks Internationale Indsats, der har den tidligere forsvarschef General Jesper Helsø som formand. Komiteen afholdt sit 2. møde den 27. august Formanden oplyste, at Hendes Majestæt Dronningen havde sagt ja til at være protektor for Monumentet, og at hun i øvrigt udviste stor interesse for sagen. Det blev fastlagt, at Monumentet skal placeres i Prinsessens Bastion i Kastellet i København. Det blev lagt til grund, at et sådant monument skulle ligge i Danmarks hovedstad. Arbejdsplanen blev fremlagt. Det fremgår heraf, at de grundlæggende krav til placering af monumentet samt dets udformning skal være fastlagt inden udgangen af Yderligere skal der inden årets udgang være udarbejdet et skitseforslag til monumentets udformning, ligesom der i foråret 2009 skal indhentes tilbud fra diverse kunstnere. Det påregnes at monumentet kan afsløres sidst i 2009 eller først i National flagdag. I 2007 tilsluttede vi os græsrøddernes ønske om at få en national flagdag, hvor der flages for alle danske soldater, der har deltaget i internationale operationer. Den 17. juni 08 indkaldte Forsvarsmi- 6

7 nisteren formanden for Folk&Forsvar, formanden for Danske Soldater og Marineforeningers koordinations råd og formanden for De Blå Baretter til et møde vedr. etablering af en flagdag. Det blev oplyst, at Justitsministeren havde godkendt ideen og at Forsvarsministeren havde sikret sig politisk tilslutning til ønsket. Alle de fremmødte foreninger tilsluttede sig tanken. De Blå Baretter havde tidligere foreslået, at flagdagen blev placeret på den 29. maj (UN Peacekeepers Day), hvilket forslag vi genfremsatte. Denne dato vandt ikke almindelig tilslutning, hvorfor sagen blev sendt til høring i hele soldaterforeningsbevægelsen. Høringsrunden skulle forestås af Folk&Forsvar. Høringsrunden er gennemført. DSL gennemførte høringen på det ekstraordinære Formandsråd den 25. august. Det blev her besluttet, at flagdagen skulle falde den tredje weekend i maj måned. Hvilket De Blå baretter naturligvis kunne tilslutte sig. Imidlertid har De Blå Baretter som deltager i det oprindelige møde fastholdt, at svare direkte til Folk&Forsvar, hvilket blev gjort den 2. september De Blå Baretter pegede på den oprindeligt foreslåede dato den 29. maj, men kunne også acceptere den tredje weekend i maj, i så tilfælde burde dagen være lørdag. Vi afventer nu spændt Forsvarsministeriets endelige udspil. Det er planen, at der første gang flages i Veteranmærket. Veteranmærket blev introduceret i Det er nu ved at blive synligt i dagligdagens Danmark. Der er på nuværende tidspunkt tildelt veteranmærker. Alle soldater fra de internationale missioner får det nu i hånden af deres chef i forbindelse med den afsluttende parade efter velgennemført international mission. Veteranmærket finansieres af Kammeratstøtteordningen. Vores blad Den Blå Baret er en meget vigtig faktor omkring oplysningen omkring vores virksomhed. Vi kan med rette være tilfredse med bladet som det ligger i dag. Det udsendes i ca eksemplarer. Dels til vore medlemmer, dels til alle soldater det første år efter hjemkomsten fra deres internationale missioner. Alle ekstra udgifter i forbindelse med udsendelsen af bladet gratis til 1. års folkene betales af Kammeratstøtteordning. Ud over den nødvendige information omkring kammeratstøtteordningen til disse just hjemkomne veteraner, giver denne fordeling af bladet selvfølgelig også den bonuseffekt, at der orienteres bredt om De Blå Baretter. Jeg skal her sige en stor tak til vores ansvarshavende redaktør Per Ulrich Andersen og hans medredaktør Christian T. Jensen for deres store indsats med at få samlet relevant stof til bladet og få det redigeret til tiden. Også tak til alle dem, der leverer lokalstoffet til bladet. Redaktionens stofvalg er meget relevant, men man kan måske savne lidt stof om de historiske missioner. Jeg kan da kun opfordre alle dem, der har nogle gode historier fra Gaza, Cypern, Congo, Balkan mv. om at sende stof til redaktionen. Hjemmesiden Ved siden af bladet, er vores hjemmeside et meget vigtigt led i formidlingen af De Blå Baretters aktiviteter og kendskabet til danske soldaters virke ude i verden. Der er fortsat et par af lokalforeningerne der mangler egen hjemmeside, hvilket jeg skal opfordre til bliver gennemført. Vores webmaster Kennet Juul Larsen arbejder fortsat med renovering af hjemmesidens indhold, samt at opbygge intranetdelen, som indeholder diverse information om foreningens liv. Webmasteren har tilkendegivet, at han er glad for det samarbejde han har med lokalforeningerne, og at han ser frem til et endnu bedre samarbejde i det kommende år. Kennet støttes i sit arbejde af Landssekretæren, som har påtaget sig den opgave at forsyne Kennet med historiske oplysninger og dokumenter fra arkivet. Alt kan gøres bedre. Der er røster fremme om, at vores hjemmeside er lidt kedelig. Smag og behag er jo forskellig, men vi må konstatere, at den valgte model ikke lever op til vores forventninger om en hjemmeside, der kan udvikle sig samtidig med de tekniske muligheder. Hovedbestyrelsen har, kraftigt støttet af webmaster for både De Blå Baretter og Kammeratstøtteordningen, iværksat en undersøgelse af en anden model for opsætning af hjemmeside, som kan støtte de nødvendige moderniseringer. Det er mit håb, at en evt. ny model kan fremlægges til drøftelse på Repræsentantskabsmødet. 7

8 Imidlertid skal man jo følge med på tidens trend. Det nye hit er Facebook. De Blå Baretter har etableret sig med en profil på Facebook. Denne profil drives af vores webmaster. Kammeratstøtteordningen er også kommet på Facebook. Den passes af en af de aktive hjælpere i KSO. Jeg kan da opfordre alle til at oprette en profil enten lokalforening eller personlig på Facebook, og derved øge kommunikationen med alle vore medlemmer og potentielle medlemmer ude i verden. Det koster ingen penge kun tid. Presse og Informationsvirksomhed. Christian T. Jensen, vores medredaktør, har fortsat funktionen som koordinerende pressemand. Det skal imidlertid ikke hindre lokalforeningerne i at have direkte kontakt til diverse medier. Landsforeningen har i øvrigt glædet sig over den aktivitet Lokalforeningerne har haft omkring information om deres arrangementer. De Blå Baretter har i årets løb været positivt omtalt i såvel de landsdækkende medier som i den lokale presse. Det er godt gået. Fortsæt endelig med den aktive pressepolitik. FN-Museet i Frøslevlejren. FN-museet har også sin vigtige rolle at spille i relation til udbredelsen af kendskabet til danske soldaters indsats i fredsbevarende operationer. Det er vigtigt, at vi fortsat opretholder de gode relationer mellem museet og De Blå Baretter, samt at vi alle medvirker til at skaffe det rigtige materiale til veje til udstillingerne. De Blå Baretters varesalg. De Blå Baretters varesalg fører fortsat et varesortiment, der er tilpasset foreningens behov. Varesalgets opgave er generelt at markedsføre genstande, som kan understøtte De Blå Baretters identitet og medvirke til at skabe korpsånd og samhør blandt medlemmerne. Varesalget indgår derfor som en del af det samlede koncept for information om danske soldaters virke i internationale missioner. Der er truffet aftale mellem Hovedbestyrelsen og Varesalget om, hvilke produkter der skal sælges, ligesom varesortimentet er afstemt med FN-museets varesalg. De Blå Baretters del af avancen afregnes i form af betaling for annonceplads i bladet Den Blå Baret. Mindearrangementer. En vigtig del af opretholdelsen af respekten for det arbejde veteranerne har udført gennem årene, er deltagelsen i mindehøjtideligheder, hvor afdøde kammerater mindes og hædres. Jeg har noteret mig, at De Blå Baretter er repræsenteret ved stort set alle arrangementer overalt i Danmark. I det forløbne år har vi taget afsked med 30 medlemmer, der er afgået ved døden. De Blå Baretter lever smukt op til formålsparagraffen om at hædre afdøde medlemmer, idet såvel Landsforening som Lokalforeningerne trofast skaber værdige rammer omkring begravelser mv. ved at møde op med foreningsfanerne. Vi lever også op til de forpligtelser vi har påtaget os ved at lægge blomster ved mindesten/-tavler for de der omkom i fredens tjeneste. Denne del af De Blå Baretters virke kan kun gennemføres på værdig vis under medvirken af Lokalforeningerne. Tak for den indsats I yder her. Økonomi De Blå Baretter skal jf. formålsparagraffen forvalte de midler, der stilles til foreningens rådighed. Detaljerne herfor fremgår af de fremlagte regnskaber og budgetter, så det skal jeg ikke uddybe her. Jeg skal imidlertid understrege, at foreningen i princippet forvalter to pengetanke. Den ene er foreningens egen, som opstår gennem driften. Denne del varetages af Landskassereren. Den anden pengetank er de midler forsvarsministeriet stiller til rådighed for foreningen til arbejdet med Kammeratstøtteordningen. Denne del varetages af den udpegede kasserer for Kammeratstøtteordningen. Der er ingen sammenfald mellem midlerne fra De Blå Baretters normale drift og midlerne fra Kammeratstøtteordningen. Landskassereren har lavet lidt statistik omkring økonomiens udvikling siden 1995: 8

9 Oversigten viser, at de skiftende hovedbestyrelser har evnet at tilpasse foreningens økonomi til foreliggende opgaver, herunder har løst de opgaver der er pålagt gennem vedtægter og repræsentant- 9

10 skabets beslutninger. Oversigten vil blive uddybet af Landskassereren under Repræsentantskabsmødet. Det er min vurdering, at foreningens økonomi er sund, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med de af Repræsentantskabet vedtagne budgetter. Veteranfond. Veteranerne fra missionerne på Balkan og især fra Irak og Afghanistan har et stort ønske om at kunne yde støtte og hjælp til sårede kammerater fra missionerne, samt til de såredes og dræbtes pårørende. Det er den almindelige opfattelse, at den hjælp Forsvaret og det offentlige yder ikke er tilstrækkelig og mangler rettidig omhu. Holdene fra missionerne har ofte indsamlet pengebeløb, som de ønsker anvendt til støtteformål. Beløbene er i sig selv ret små ( kr), så veteranerne ønsker ofte at give dem til Kammeratstøtteordningen til videre formidling. Kammeratstøtteordningen har i sin nuværende konfiguration vanskeligt ved at modtage og anvende pengene som ønsket af giverne, hvorfor der ikke eksisterer en fornuftig ordning. Et første forsøg på at få placeret nogle af pengene var oprettelsen af De Blå Baretters Blomsterkonto, som har til formål at give blomster fra kammerater og pårørende til opmuntring for personel, der bliver såret. Denne ordning fungerer udmærket, men er lavbudget og ikke attraktiv for de ønsker om støttemuligheder veteranerne har. Kammeratstøtteordningen har tidligere i skrivelsen af 19. juni 2006 fremsat ønske om etablering af en fond, som kunne tilgodese støtte i gråzonen mellem det militære og offentlige støttesystem. Det er forslag nr. 4. Da der ikke er skete noget i sagen, besluttede De Blå Baretter at oprette en fond, som skulle benævnes Veteranfonden. Fonden skulle være autonom, men arbejde snævert sammen med Kammeratstøtteordningen. De Blå Baretter tog i forbindelse med dannelsen af fonden kontakt til en række enkeltpersoner og organisationer for at få skabt et fælles grundlag for etablering af en fond. De Blå Baretter fik tilsagn om de kr ,- der skulle til for at oprette en veteranfond. Annonceringen af den nye veteranfond skulle have fundet sted den 29. maj 2008, men dette skete ikke, da der under forberedelsesforløbet dukkede en ny forening STSOP op, som med base i tjenstgørende personel ved Den Kongelige Livgarde, ønskede at etablere en støttefond for soldater og pårørende. Initiativgruppen til etablering af veteranfonden har haft to møder med initiativtagerne til STSOP for at forene de to initiativer til én fond, som kunne opnå tilstrækkeligt volumen. Den 13. maj 2008 holdt initiativgruppen til veteranfonden og initiativtagerne til STSOP møde omkring et samarbejde. Initiativtagerne til STSOP oplyste på dette møde, at man ikke ønskede at samarbejde med veteranfonden. STSOP udsendte umiddelbart efter mødet en pressemeddelelse omkring oprettesen af denne nye forening mv. Etablering af den nye forening har skabt lidt turbulens omkring fondsdannelsen. De Blå Baretter holdt efterfølgende den 17. juni møde med Mars & Merkur, repræsenteret ved præsidenten Christian Herskind. Det var et meget positivt møde, og der opnåedes her enighed om, at der skulle søges oprettet en selvstændig fond, uafhængig af særlige regiments og forenings/organisations interesser, samt med en så fleksibel fundats, at fonden kunne yde hurtig og direkte støtte til personel fra de internationale missioner og deres pårørende. Christian Herskind foranledigede Mars & Merkurs forretningsudvalg hasteindkaldt, således at fonden kunne blive etableret meget hurtigt. Fondsdannelsen er nu en realitet. Det juridiske grundlag blev færdiggjort den 3. september 08. Fondskapitale vil blive på ca. kr. 25 mio. kr. som i skrivende stund er tæt på at være nået. Den nye fond får nok navnet Legatet danske internationale soldater. De Blå baretter indgår i bestyrelsen ved næstformanden Torben Rønne, og de midler De Blå Baretter har indsamlet til formålet indgår i den nye fond. Foreningen STSOP er blevet tilbudt en bestyrelsesplads i fonden på betingelse af, at de midler de indsamler, indgår i fonden og at det kun er den nye fond der uddeler penge. Dannelsen af denne fond ses som et meget positivt træk, og er en sejr for De Blå Baretter/Kammeratstøtteordningens ønske om at få en slagkraftig fond, der kan træde til med en hurtig og tilstrækkelig økonomisk støtte til værdigt trængende soldater fra de internationale missioner og deres pårørende. 10

11 Lokalforeninger. Året har givet os en ny områdeløs lokalforening DBB Værnspræster. Foreningen så dagens lys i juni måned. Vi byder den hjerteligt velkommen i vor midte. Det betyder, at vi nu har 18 aktive lokalforeninger. Jeg kan da håbe på, at denne nyskabelse baner vejen for flere lokalforeninger, det være sig områdeløse som områdefaste. Jeg ser gerne, at vi kan skabe en lokalforening for f.eks. Irak, Afghanistan, Kosovo osv. Det kræver blot at vi finder et par ildsjæle som vil starte foreningerne op. Det kan ikke understreges nok, at et af hovedformålene med vores forening er dyrkelse af kammeratskabet, skabt under de internationale missioner. Dette unikke kammeratskab og sammenhold har de bedst vilkår i Lokalforeningerne. Derfor er Lokalforeningernes virksomhed alt afgørende for vores forenings succes. Kammeratstøtteordningen. Vores arbejde med de hjemsendte veteraner fra de internationale missioner gennem Kammeratstøtteordningen bliver fortsat stille og roligt intensiveret. Bevillingen på de kr. 2 mio. om året til arbejdet giver mange nye muligheder, som udnyttes af flere og flere ildsjæle, som giver deres fritid til støtte for nødlidende kammerater. Det er fortsat medlemmerne af De Blå Baretter, der trækker læsset i KSO. De øvrige tilsluttede organisationer bortset fra Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) indskrænker sig stort set til moralsk støtte. Der er brug for stadigt flere gode hjælpere i ordningen, så jeg skal opfordre alle lokalforeninger til at sætte interesserede emner i forbindelse med KSO, så vi kan finde et job til dem, der passer til deres lyst og forudsætninger. Det må konstateres, at langt den overvejende del af KSO hjælpere på alle niveauer kommer fra De Blå Baretters medlemskreds. Det er en god konstatering, for hvis ikke vi, der selv er veteraner fra internationale missioner skulle interessere os for vore nødlidende kammerater - hvem skulle så? De Blå Baretter har et meget stort moralsk og etisk ansvar for, at Kammeratstøtten fungerer. Jeg har med glæde konstateret, at flere og flere af vore lokalforeninger går aktivt ind i arbejdet omkring Kammeratstøtteordningen. Stor tak for Østjydernes arrangement for Familienetværket og stor tak til København og Viborg for deres aktive støtte til afvikling af arrangementer sammen med KSO. Jeg skal så bemærke, at der i Kammeratstøtteordningens budget er afsat midler til gennemførelse af dette samarbejde mellem lokalforeningerne og diverse aktivitetsledere i Kammeratstøtteordningen. Der er fortsat lidt tvivl omkring Kammeratstøtteordningens status i forhold til De Blå Baretter. Det er nu ret simpelt. De Blå Baretter består af et antal lokalforeninger med egne vedtægter, egen bestyrelse og egen økonomi samt egne aktiviteter. Samhørigheden med Landsforeningen er beskrevet i Landsforeningens vedtægter og i de respektive lokalforeningers vedtægter, ligesom de økonomiske forhold er reguleret ved at Landsforeningen opkræver kontingent, hvoraf en del tilbageføres til lokalforeningerne. Kammeratstøtteordningen er undergivet samme regler. Kammeratstøtteordningens ledelsesform er fastlagt i Landsforeningens vedtægter, ligesom Kammeratstøtteordningens økonomi stammer fra de midler der tilføres fra staten (statskontingent) via Landsforeningen De Blå Baretter. Kammeratstøtteordningen har som lokalforeningerne et sæt vedtægter, som respekterer De Blå Baretters vedtægter, ligesom det er Kammeratstøtteordningens forretningsudvalg, der forestår diverse aktiviteter. Samarbejdet mellem Kammeratstøtteordningen og en lokalforening er baseret på etablering af en fælles aktivitet, som kan tilgodese Kammeratstøtteordningens formål, som helt klart er at yde støtte til de personer, der har fået men efter deres internationale tjeneste. Jeg kan give et eksempel på, hvordan penge fra KSO kan anvendes ved en aktivitet planlagt og gennemført af en lokalafdeling af De Blå Baretter. Hvis for eksempel KSO indgår en aftaler med Lokalforening DBB XX om at arrangere en kanotur for nødlidende KSO brugere, så kunne det se således ud: KSO møder med 10 mand, som har behov for kammeratstøtte. Lokalforening DBB XX stiller 10 hjælpere. Det betyder, at KSO lejer 10 stk kanoer, der bemandes med en KSO og en DBB. 11

12 Yderligere vil KSO bede om, at DBB XX står for etablering af overnatningsplads og måske et grillarrangement. Til dette formål skal DBB XX bruge 5 mand som hjælpere for KSO. Det betyder nu at arrangementet omfatter leje af 10 kanoer, forplejning til 25 personer samt dækning af udgifter til etablering og drift af lejr plads. Kort sagt betyder en sådan model, at KSO betaler for disse ydelser, herunder for de 15 personer fra DBB XX, som stiller sig til rådighed som hjælpere for arrangementet. Hvis nu DBB XX ønsker at udnytte arrangementet til at flere af lokalafdelingens medlemmer kan komme på tur, så må disse personer selv betale for deres kano mv. Med lidt fleksibilitet fra alle sider, kan det blive et kanon arrangement. En sådan model kan med lidt tilpasning anvendes på andre typer arrangementer i samarbejdet mellem KSO og lokalforeningerne, til gensidig gavn og glæde. Veteranmærket En meget vigtig del af både De Blå Baretters og Kammeratstøtteordningens arbejde er at få skabt forståelse for og accept af vores soldaters virke i udlandet. Det er vigtigt, at vi alle føler den berettigede stolthed for det job vi har udført, så derfor er det vigtigt at synliggøre både over for os selv og overfor befolkningen, hvor mange vi egentlig er. Derfor har vi inspireret af bl.a. Holland og USA indført det fælles veteranmærke, som kan anvendes med stolthed af alle veteraner uanset hvilken mission de har været på. Historien om mærket er nu velkendt, og vi kan glæde os over, at det er blevet vel modtaget overalt. Det er nu udleveret i ca eksemplarer i reversudgaven, og baretmærket er nu udleveret/solgt i ca. 900 eksemplarer. Det ser ud til at blive til det fælles kendetegn det var tænkt som. Samarbejde med andre organisationer. Danske Soldaterforeningers Landsråd. Soldaterforeningen De Blå Baretter er jf. vores love tilsluttet Danske Soldaterforeningers Landsråd (DSL). DSL har nu tilpasset sine aktiviteter til forsvarets nye struktur og muligheder. Nyhedsbreve udsendes elektronisk, og økonomi ag aktivitetsniveau hænger sammen. DSL har som bekendt fået generalmajor (pens) Jan Bruhn Andersen som ny præsident. Han arbejder intenst på at få genoplivet soldaterforeningsbevægelsen og gengive den et indhold. Hans første fortjeneste er at få den før omtalte aftale omkring brugen af forsvarets faciliteter bragt i stand. I forhold til støtten til soldaterne fra de internationale missioner, arbejder han for at få den samlede soldaterforeningsbevægelse til at bakke op, hvilket De Blå Baretter naturligvis støtter ham i. De Blå Baretter har overfor Forsvarsministeren rejst et ønske om at få etableret væresteder for veteraner spredt ud over landet. Disse væresteder skal drives på ungdomshus basis. Det vil sige at det offentlige stiller en passende facilitet til rådighed gratis, og at der så etableres en husråd, som skal forestå den daglige drift 24 timer i døgnet alle årets dage. Værestedet skal være til rådighed som samlested for veteranerne og deres pårørende, og aktiviteterne skal fastlægges af brugerne. Hvis politikerne bevilger væresteder efter denne model, hvad meget tyder på, at de vil, så skal der etableres husråd. Det er en opgave hverken De Blå Baretter eller Kammeratstøtteordningen kan løfte alene. DSL har besluttet, at det er en opgave, som bør løftes af den samlede soldaterforeningsbevægelse, som herved får en social opgave, der giver berettigelse. DSL har nedsat en arbejdsgruppe med undertegnede som medlem, Arbejdsgruppens første møde holdes den 9. september 08. Det internationale arbejde. De Blå Baretter er jf. lovene tilsluttet "The Board of The Nordic Blue Berets" og World Veterans Federation. The Board of The Nordic Blue Berets". Samarbejdet med de øvrige nordiske lande foregår i rammerne af denne organisation. Ud over gode kammeratlige oplevelser gennem samarbejdet over de nordiske grænser, har det tilført os en god del viden og støtte, som vi kan anvende. Præsidentskabet går på skift mellem de deltagende lande. Fra juni 2007 er præsidentskabet blevet overtaget af Norge. Der holdes møde i The Board of The Nor- 12

13 dic Blue Berets én gang om året. I 2008 holdtes mødet i Norge den september, i øvrigt koordineret med det årlige nordiske møde i Kammeratstøtteordningen og sammenfaldende med EURO- TRÆF 08. Det nordiske samarbejde har bl.a. skabt "The Nordic Blue Berets Medal of Honour". Det nordiske samarbejde udgør en solid basis for den koordinerede indsats vi yder for veteraner i de nordiske lande. Vores medlemskab er af stor værdi. 6th Northern European Conference on Veteran Support. I rammerne af The Nordic Blue Berets har vi fået skabt en konferenceserie omkring støtte til veteraner. I tiden september 2008 skulle vi have afholdt den 6. konference i Sverige med Fredsbaskrarna og det svenske Forsvarsministerium som vært. Desværre er konferencen blevet aflyst med kort varsel. Konsekvenserne heraf bliver drøftet på The Board of the Nordic Blue Berets møde i Norge. Konferencens deltagerkreds udgør repræsentanter fra veteranorganisationer og repræsentanter fra deltagerlandendes forsvarsministerier eller forsvarskommandoer. Denne deltagerkreds giver konferencens resultater en solid forankring i deltagerlandene. Konferencens hovedformål er at udveksle viden og erfaring omkring udsendelse af personel til internationale fredsstøttende missioner. Konferencen søger gennem debatten at inspirere beslutningstagerne fra de repræsenterede nationer til at forbedre og harmonisere vilkårene for soldater og veteraner i de fredsstøttende operationer og deres familier. De Blå Baretter har via dette samarbejde opnået meget stor national og international anerkendelse, og er blevet den organisation, man taler med når man vil snakke veteraner., og vi håber at svenskernes aflysning ikke betyder en ende for disse værdifulde konferencer. World Veterans Federation Grænsedragningen mellem almindelige soldaterforeninger og De Blå Baretter står fast. Det er klart understreget, at hvis man opfyldte betingelserne for medlemskab i World Veterans Federation, så var man veteran og ikke bare hjemsendt soldat. I Danmark er grænsedragningen i overensstemmelse med dette princip. Alle veteraner og organisationer for veteraner, der opfylder WVF medlemskriterier grænsedrages til De Blå Baretter, mens de almindelige gamle soldater grænsedrages til Danske Soldaterforeningers Landsråd og de dertil hørende regimentssoldaterforeninger. De gamle veteranorganisationer, som f.eks. Frihedskampens Veteraner, betragter De Blå Baretter som deres arvtager. Derfor er det nu De Blå Baretter, der repræsenterer Danmark og dermed alle danske veteraner og deres organisationer i World Veterans Federation. Vi er jf. vores love tilslutte WVF. Frihedskampens Veteraner faldt for aldersgrænsen den 29. august 2008, og nedlægger sig selv med udgangen af World Veterans Federation (WVF) er en international non-governmental organisation (NGO) som samler alle foreninger og organisationer for de, som har oplevet krigens belastninger, kæmpende side om side eller som modstandere i kamp, og som ønsker at bidrage til en mere fredelig, retfærdig og fri verden baseret på principperne i United Nations Charter og i den internationale lovgivning om menneskerettigheder. WVF har rådgivende status overfor FN s Generalsekretær i alle spørgsmål der vedrører veteraner. WVF blev grundlagt den 29. november 1950 i Paris af krigsveteraner, folk fra modstandsbevægelserne, tidligere deporterede og krigsfanger fra seks forskellige lande, heriblandt Danmark. WVF har nu 189 medlemsorganisationer med ca. 29 millioner medlemmer fordelt i 84 forskellige lande på de fem kontinenter. Medlemskabet af WVF er en vigtig faktor i Folketinget og Regeringens opfattelse af De Blå Baretter, som en seriøs organisation der arbejder for veteraner. Danmark indgår i The Standing Committee on European Affairs (SCEA), der har generalsekretæren for Royal British Legion som formand. 13

14 WVF har en særlig Standing Committe on Womann (SCAW), som skal arbejde for at fremme de kvindelige veteraners kår. Uden for Europa er det en særdeles vanskelig sag. Formanden for SCAW er den norske Elisabeth Sveri. Hver af de regionale kommitterer, har en kvindegruppe. Således har SCEA en gruppe, hvor Ingerlise Klaris repræsenterer Danmark. De nordiske lande kan gøre en god og udslagsgivende indsat på kvindeområdet, idet de står for værdier, som bør udbredes over hele vor jordklode. WVF generalforsamling holdes i 2009 i København med De Blå Baretter som vært. De Blå baretters befaling for planlægning og gennemførelse af generalforsamlingen er udsendt i juli 2008, så den bør være kendt af alle i Repræsentantskabet. Medlemskabet af World Veterans Federation er den udslagsgivende faktor for, at De Blå Baretter opfattes som den danske interesseorganisation for veteranspørgsmål, og det er dette medlemskab, der giver os en særstilling i relation til Forsvarsministerium og Forsvarskommando. Forsvarskommisionen. Den nuværende forsvarsordning udløber med udgangen af 2009, hvorfor der er nedsat en Forsvarskommission, som skal fremsætte forslag til den forsvarsordning, der skal gælde fra Det er vigtigt for De Blå Baretter og arbejdet med Kammeratstøtteordningen, at der også i den kommende forligsperiode gives økonomisk støtte til virksomheden. De Blå Baretter har derfor rettet henvendelse til Forsvarsministeren om at få høringsret omkring veteranspørgsmål i Forsvarskommissionen. I den forbindelse er vi blevet bedt om at fremsætte vores forslag til indholdet af en veteranpolitik mv. Efterfølgende er indsat uddrag af de skrivelser, De Blå Baretter har fremsendt til ministeren og Forsvarskommandoen: Skrivelse til Forsvarsminister Søren Gade af 08 FEB 2008: De Blå Baretter har med stor interesse studeret det i november 2007 offentliggjorte Regeringsgrundlag. Vi har med særlig interesse læst afsnit 25, der som overskrift har International sikkerhed og stabilitet. Det hedder her bl.a., at Regeringen vil fastholde Danmarks høje internationale engagement i fredsbevarende og fredsskabende indsatser. Vi har yderligere noteret os, at der er nedsat en forsvarskommission, som skal forberede en politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter Ved et nøjere studie af kommissoriet for Forsvarskommissionen af 2008, må det konstanters, at der stort set helt mangler en opgave omkring rekruttering, fastholdelse og samfundets ansvar overfor de soldater, der skal bemande fremtidens militære enheder. I kommissoriets 5. afsnit står, den enkelte soldats rolle, vilkår og soldaternes sikkerhed. Vi opfatter dette som de rent operative aspekter omkring soldaternes virker, og ikke som et oplæg til at etablere en veteranpolitik, som kan definere forsvarets og samfundets opgaver overfor soldaterne og deres pårørende før, under og efter en mission. De Blå Baretter finder det vigtigt, at der etableres en Veteranpolitik, og skal opfordre til, at der nedsættes et undersøgelsesudvalg, som kan analysere området, og hvis arbejde kan indgå i Forsvarskommissionens overvejelser. Det fremgår af Forsvarskommissionens kommissorium at de faglige organisationer får mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i overvejelserne. Imidlertid repræsenterer de faglige organisationer kun deres medlemmer, mens De Blå Baretter repræsenterer alle veteraner, der har gjort international tjeneste. Gennem arbejdet med Kammeratstøtteordningen er indsamlet et meget stort erfaringsmateriale omkring veteranerne og deres pårørendes vilkår og problemer. De Blå Baretter ønsker også at få mulighed for at kunne fremsætte synspunkter overfor Forsvarskommissionen for så vidt angår forhold, der vedrører veteranernes forhold og en forhåbentlig kommende Veteranpolitik. 14

15 De Blå Baretter indstiller hermed, at Forsvarsministeren tager de nødvendige initiativer til at få etableret en dansk Veteranpolitik, samt at De Blå Baretter får adgang til at fremsætte synspunkter overfor Forsvarskommissionen for så vidt angår veteranspørgsmål. Det følgende er en uddybning af de ovenfor fremsatte ønsker. I fortsættelse af hensigtserklæringerne i Regeringsgrundlaget nævnes de konkrete initiativer regeringen vil foretage på området International sikkerhed og stabilitet. Der nævnes ingen initiativer til, hvordan man skaffer og fastholder det personel, som skal bemande de enheder, der skal løse de internationale opgaver, ligesom der heller ikke er initiativer omkring den behandling de hjemvendte veteraner og deres pårørende skal have. En væsentlig forudsætning for at Danmark kan drive en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik er imidlertid, at der er personer, der er villige til at sætte liv og førlighed på spil for at bemande enhederne. Vi sammenligner os ofte med vore nordiske nabolande. Norge og Sverige har gennem mange år haft den samme tilgang til deltagelse i internationale missioner som Danmark. Vi har i 51 år haft et snævert samarbejde med norske og svenske militære enheder i missionsområderne, og vi har gennem de samme 51 år konstateret, at der er stor forskel på den måde de udsendte soldater og veteranerne behandles i de tre lande. I Norge og Sverige har man nu erkendt, at man mangler et samlet overblik over hvad man egentlig gør for at motivere og støtte op omkring soldaterne fra de internationale missioner og deres pårørende. Man har erkendt, at det er en væsentlig forudsætning for at opretholde rekrutteringen, at veteranerne får en ordentlig behandling. Hvis det ligesom bliver den almindelige opfattelse, at en udsendelse medfører psykiske og fysiske skader samt opbrud i familien, så opstår der en svigtende rekruttering. I Norge og Sverige har man taget konsekvensen. Det norske Storting og den svenske Riksdag har nedsat kommissioner, som dels skal skabe et samlet overblik over veteranernes situation, dels formulere en veteranpolitik samt fremsætte forslag om en egentlig veteranlov. Jeg citerer fra forordet til 1. del af den svenske Delbetänkande från veteransoldatutredningen Regeringen beslutade den 14. juni 2007 att tilkalla en särskild utredare med uppdrag att utforma förslag till en svensk veteranpolitik, d.v.s. ansvaret för personalen före, under och efter internationella militäre insatser. Både i Norge og Sverige gennemføres undersøgelserne med direkte og tæt medvirken af henholdsvis FN-veteranens Landsforbund og Fredsbaskrarna. Den svenske kommission har været på besøg hos Forsvarets Personeltjeneste i Danmark for at høre om danske forhold. De Blå Baretter deltog i mødet og kunne her fremlægge vores oplevelser af det danske system. Med blik på vore nordiske naboers initiativer vil vi foreslå, at der i Regeringsgrundlaget eller i kommissoriet til Forsvarskommissionen tilføjes et nyt konkret initiativ der f.eks. kunne lyde Regeringen vil iværksætte en analyse af veteranerne fra de internationale missioners forhold, med henblik på etablering af en veteranlov. Emnet kunne eventuelt også tages op i rammerne af Forsvarskommissionens arbejde. De Blå Baretter stiller gerne sin ekspertise til rådighed for arbejdet. Den eksisterende forsvarsordning har skabt store problemer for det frivillige soldaterforeningsarbejde i relation til rådighed over relevante og prisbillige faciliteter til deres aktiviteter. Forsvaret kræver nu leje af faciliteter i en størrelsesorden, der skal modsvare tilsvarende civile faciliteter. De Blå Baretter har behov for faciliteter, hvor veteraner og deres pårørende kan mødes. Der er behov for steder, hvor grupper af veteraner fra forskellige missioner kan mødes og tale om deres oplevelser. Gennem Kammeratstøtteordningen er der erkend et meget stort behov for at skabe rammer for sociale aktiviteter, hvor erfaringer og dårlige oplevelser kan bearbejdes. Ude i provinsen er der endnu på enkelte kaserne mindre faciliteter, som kan bruges stort set gratis af soldaterforeningsbevægelsen, men i f.eks. Københavns-området findes der ingen steder, hvor veteraner kan mødes på deres egne betingelser. Forsvaret har frasagt sig ansvaret for at yde støtte, med mindre der betales tårnhøje lejepriser. 15

16 Der er behov for etablering af egentlige mødefaciliteter for veteraner og deres pårørende på landsbasis. Faciliteterne skal være til rådighed på Ungdomshusbetingelser. Blandt vore allierede findes nationer, som grundet deres store internationale engagement har etableret solide ordninger til støtte for deres veteraner og deres pårørende. Her tænkes f.eks. på USA, England og Frankrig. Danske forhold kan ikke helt sammenlignes med disse landes løbende indsats af professionelle militære enheder overalt i verden, så jeg vil pege på et par for Danmark mere relevante løsningsmodeller. I Holland er forsvaret i gang med at etablere Veteranhuse i alle regioner af landet. Disse Veteranhuse skal tjene som mødested for alle de veterangrupperinger, der findes i den pågældende region. Veteranhusene stilles vederlagsfrit til rådighed for veteranerne. For hvert hus oprettes en selvstyrende bestyrelse bestående af veteraner. Disse bestyrelser sørger så for, at husene er i hyggelig og brugbar stand samt sørger for arrangementer, der kan virke samlende på områdets veteraner. De grupper af veteraner og deres pårørende, som mødes i husene kan komme der gratis. De skal blot betale for eventuelle naturalieydelser. I Kroatien har man en meget stor gruppe af veteraner, som lider af PTSD og/eller fysiske problemer. Kroatien har oprettet veteranhuse/veteranmødesteder i alle større byer. Disse mødesteder har en ansat bestyrer, som også er socialarbejder. Mødestederne kan benyttes af alle veteraner vederlagsfrit, og samler hver eneste dag mange veteraner, som har behov for social kontakt med ligesindede. I Norge har man løst problemet på en anden måde. FN-Veteranenes Landsforbund modtager et ret stort beløb fra Forsvaret for at oprette og drive Kammeratstøttecentre i forbindelse med deres 32 lokalforeninger. Denne ordning fungerer glimrende i Norge. Den danske model, som den ser ud i øjeblikket, giver ikke muligheder for at stille faciliteter til rådighed for denne form for veteranarbejde. Yderligere sætter forsvarets betalingspolitik en stopper for brug af militære faciliteter til soldaterforeningsarbejde grundet kravet om meget høje lejepriser. Det er helt utilfredsstillende. De Blå Baretter forudsætter, at Kammeratstøtteordningen videreføres i det kommende forsvarsforlig, og skal foreslå, at Kammeratstøtteordningen/De Blå Baretter får stillet faciliteter til rådighed for veteranarbejdet i samtlige garnisonsområder, hvorfra der udsendes enheder til de internationale missioner. I forsvarsforliget af 2004 fastsættes Der afsættes 2 mio. kr. pr. år til det arbejde foreningen, De Blå Baretter, gør til støtte for personel, som har været udsendt i international tjeneste. Dette beløb anvendes af De Blå Baretter til at finansiere Kammeratstøtteordningens nuværende gode aktiviteter. De Blå Baretter skal foreslå, at den eksisterende beløbsramme (dyrtidsreguleret) til ovennævnte støttearbejde videreføres i det kommende forsvarsforlig, men øget med et beløb, der muliggør etableringen af Veteranmødesteder på alle relevante steder i Danmark. Forøgelsen af det tildelte beløb kan gennemføres ved enten at Forsvaret stiller faciliteter gratis til rådighed, eller at De Blå Baretter tilføres et beløb, som svarer til lejen af faciliteterne på forsvarets etablissementer. De Blå Baretter stiller sig gerne til rådighed for en drøftelse af behov og aktivitetsformer i de kommende veteranmødesteder. Det skal for god ordens skyld nævnes, at de foreslåede veteranmødesteder ikke har nogen relation til de tidligere af personelorganisationerne foreslåede Familiestøttecentre efter tysk model. Tildeling af faciliteter til veteranarbejdet bør indgå som en del af en samlet Veteranpolitik og som en del af det kommende forsvarsforlig. De Blå Baretters skrivelse til Forsvarets Personeltjeneste af 22. april 2008: 1. Forsvarets Personeltjeneste oplyser i af 17. april 2008, at tjenesten skal udarbejde et notat til Forsvarskommissionen om status på veteranområdet, samt mulige fremadrettede tiltag. De Blå Baretter er i den forbindelse blevet inviteret til at fremsætte forslag på følgende områder: 16

17 - Hvilke områder De Blå Baretter fremadrettet finder, det er vigtigt at have fokus på, samt - Hvilke konkrete tiltag De Blå Baretter finder, det vil være relevant at iværksætte. Vi er glade for at få muligheden for at fremføre vores synspunkter, og skal forsøge at gøre det så grundigt som muligt, idet der i det følgende også vil blive mindet om allerede fremsatte synspunkter. 2. Veteranlov. Generelt skal vi henlede opmærksomheden på, at der i Danmark ikke findes et samlet overblik over vilkårene for veteranerne og deres pårørende. De Blå Baretter har ved skrivelse af 5. februar 2008 opfordret Forsvarsminister Søren Gade til at etablere en undersøgelseskommission, som kan undersøge tingenes tilstand i Danmark samt fremsætte et forslag til en egentlig veteranlov, som kan fastlægge veteranernes og deres pårørendes vilkår. Yderligere har vi ved skrivelse af 25. marts 2008 anmodet Forsvarsministeren om at foranledige, at Danmark bliver repræsenteret på World Veterans Federations 7. møde vedr. Lovgivning på veteranområdet. Mødet finder sted i Moskva i april Begge skrivelser er vedlagt til orientering (bilag 1 og 2). Vi afventer konkrete svar på begge skrivelser, men har dog fået en telefonisk tilkendegivelse af, at man har til hensigt at deltage i mødet i Moskva med en militærjurist. 3. Én dør, Eet telefonnummer. Danmark har aldrig haft en tradition for at Forsvaret interesserede sig synderligt for personellets pårørende. Fortidens værnepligtsbaserede forsvar stillede ikke synderlige krav til dette område. I andre lande med en tradition for professionelle styrker, har man lagt stor vægt på støtte til soldaterne og deres pårørende ud fra den simple kendsgerning, at skal man opretholde en soldats kampkraft, så skal man sørge for at han basis er sikker og i orden. Familiemæssige problemer styrker ikke kampkraften. De nye vilkår for dansk forsvar kræver nu en meget stor opmærksomhed mod hjemmefronten. Den første grund er, at soldaten skal være sikker på, at hans familie har det godt i udsendelsesperioderne. Den anden grund er den simple, at hvis en udsendelse medfører familieproblemer og social nedtur, så er det slut med rekrutteringen. Indsatsen til støtte for de pårørende både før, under og efter udsendelsen skal styrkes og lægges i faste rammer. De Blå Baretter har via Kammeratstøtteordningen et rimeligt overblik over de problemer, der rammer veteranerne og deres pårørende. Et af problemområderne er, at mange forskellige instanser skal tage sig af veteranens problemer. Det er meget svært for den enkelte, at danne sig et samlet overblik over de støtteforanstaltninger, der er til rådighed, lige som overgangen fra det militære sundhedssystem til det offentlige sunheds- og socialstøttesystem kan være grænseoverskridende vanskeligt. Forsvaret har med etableringen af Pårørendetelefonen taget et vigtigt skridt i retning af at lette adgangen til den rådige støtte, men dette er ikke tilstrækkeligt. I f.eks. Holland og Norge har man etableret et system med én dør og ét telefonnummer man henvender sig til. Ved henvendelse her, bliver man guidet hele vejen gennem både det militære og det offentlige støttesystem (holdt i hånden). Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er, at man i Danmark etablerer én myndighed i Forsvaret, som har ansvaret for alle spørgsmål, der relaterer sig til veteraner og deres pårørende. Sagen er relevant, og der bør snarest tages skridt til at etablere en veteranadministration. Forslaget er første gang fremsat i Kammeratstøtteordningens skrivelse af 19. juni 2006 Forslag til forstærkning ag indsatsen for udsendt personel. Det er forslag nr. 1, yderligere har Kammeratstøtteordningen foreslået etablering af en militær poliklinik i relation til en dør princippet. Dette er fremsat som forslag 2. Skrivelsen er vedlagt som bilag Psykiatrisk Traumecenter. Et stigende antal veteraner lider af PTSD eller lignende psykiske problemer. Den sidste udvikling omkring det nye fænomen blast damage på hjerne har klart dokumenteret, at der i Danmark ikke findes tilstrækkelig viden om psykiske problemer til at man kan diagnosticere og behandle vore ve- 17

18 teraner på tilstrækkelig vis. Problemet understreges af, at det her i foråret 2008 ikke lykkedes at finde en eneste psykiater, psykolog eller neurolog, som havde forudsætninger for at kunne udtale sig om blast skader. En væsentlig årsag hertil er, at samspillet mellem psykologerne på Forsvarsakademiet og Forsvarets Sundhedstjeneste er helt utilstrækkelig, samt at Forsvarets Sundhedstjeneste ikke råder over den nødvendige ekspertviden. Det er de Blå Baretters klare opfattelse, at der skal etableres et viden-/traumecenter, der har den nødvendige ekspertise til at diagnosticere og behandle personel med PTSD og PTSD lignende symptomer. Det kan passende ske på Rigshospitalet på samme vilkår, som dem der gælder for det af forsvaret betalte traumecenter for fysiske skader. De Blå Baretter har deltaget i udarbejdelsen af rapporten fra World Veteran Federations arbejdsgruppe Veterans Health and Welfare Co-operation International Steering Group Final Report af februar Rapporten giver et ganske godt overblik over, hvad der foregår på området veteran sygdomme. Rapporten er af mig sendt til Generallæge Erik Darre og Chefpsykolog Vibeke Schmidt til orientering. Rapporten er vedlagt som bilag 4. Kammeratstøtteordningen har tidligere fremsat forslag til etablering af et psykisk traumecenter i skrivelsen af 19. juni Det er forslag nr Militærhospital og plejecenter. Hidtil har vi haft stor tiltro til, at Rigshospitalets Traumecenter kunne varetage alle nødvendige funktioner i relation til de sårede soldaters hjemkomst og videre behandling. De sidste par måneders beklagelige udfald af seriøs behandling af soldaterne på Rigshospitalet kan rejse tvivl om, at det nuværende system er tilstrækkeligt. De sårede soldater har en forventning om, og krav på, at de får den bedst mulige behandling og kan bringes tilbage til et normalt liv efter behandlingen. De nuværende grænser mellem ansvarsområder for de militære læger og Rigshospitalets sundhedspersonale er ødelæggende for tilliden til, at soldatens forventninger kan opfyldes. Det er forståeligt, at Rigshospitalet fastholder, at når det har overtaget ansvaret for patienten, så skal alle andre blande sig uden om. Det er imidlertid ganske uforståeligt at Rigshospitalet nægter det militære sundhedspersonale adgang til at følge op på de behandlinger, der er givet undervejs fra missionsområdet og frem til Rigshospitalet. Enten skal man have etableret en anden og mere fleksibel ordning, eller også skal der åbnes et militært afsnit på Rigshospitalet. Man kunne genåbne det gamle militærhospital. Hvis det offentlige sundhedssystem ikke kan håndtere dette, så må der åbnes mulighed for etablering af behandling af sårede soldater på privathospitaler. Hvorfor skal en fodboldstjerne have bedre adgang til at blive helbredt end en såret soldat? I samme forbindelse kunne det være formålstjenligt, at etabler beredskabsaftaler med udvalgte plejehjem til at modtage og pleje de soldater, som er så skadede, at de har behov for intensiv pleje i en længere periode. Vi må se i øjnene, at den form for konflikt vi sender vore soldater ud i, før eller senere vil generere et antal svært handikappede veteraner. Det er vigtigt, at der allerede nu etableres det nødvendige beredskab for at forberede denne situation. 6. Samfundet og veteranerne. I det foranstående er listet nogle indsatsområder, som De Blå Baretter har fremsat på tidligere tidspunkter, men som fortsat er meget aktuelle. I det følgende gennemgås nogle generelle målsætninger, som bør implementeres snarest. I 2001 blev grunden lagt for den nuværende Kammeratstøtteordning. Ordningen byggede på principper udviklet sammen med blandt andre FN Veteranenes Landsforbund i Norge og Veteraneninstitut i Holland. Principperne er siden hen blevet videreudviklet i et bredt internationalt samarbejde blandt de nationer, Danmark operativt samarbejder med i de internationale missioner. EUROMIL nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe New Veterans, der blev sponseret af Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) og med oberst Bjarne Hesselberg som formand. Arbejdsgruppens rapport Social protection and problems related to veterans ( New Veterans ) from interna- 18

19 tional Peace Support Missions blev godkendt som EUROMIL officielle policy på området i oktober Rapporten blev af HKKF afleveret til Kammeratstøtteordningens Styregruppe på dennes 3. møde den 29. november 2005 (Ref. b.) Rapporten er vedlagt som bilag 5. Rapportens indhold er siden hen godkendt og accepteret som det fælles arbejdsgrundlag for veteranorganisationerne i de nordiske lande, og i de 12 nordeuropæiske lande, der indgår i mødeserien Northern European Conference on Veteran Support samt yderligere på World Veterans Federations 25th General Assembly i 2006 godkendt som målsætningspapir for det videre arbejde. Konceptet understreger betydningen af et effektivt samarbejde mellem regering, fagforeninger og veteranorganisationer, som det er udtrykt i den dansk udviklede Partner model. (Fremgår af dokumentet). Der er således bred opbakning til, at de beskrevne visioner og målsætninger bør gennemføres af alle nationer. Det kan varmt anbefales, at Forsvaret nærlæser rapporten og følger de foreslåede foranstaltninger. Ansvarsfordelingen er meget simpel: - Regeringen er 100% ansvarlig for at soldater/veteraner og deres pårørende før, under og efter en mission får sådanne vilkår, at de kan vende tilbage til et normalt liv. - Fagforeningerne skal under anvendelse af deres forhandlings og aftaleret sikre de bedst mulige økonomiske og sociale vilkår for såvel soldaterne som deres pårørende. - Veteranorganisationerne skal på bredest mulig vis støtte op om veteraner og deres pårørende, for i samspil med de to øvrige aktører at medvirke til at skabe normale og gode livsvilkår for veteranen og hans familie. (F.eks. Kammeratstøtteordningen) I de gode gamle dage deltog danske soldater i nationens overlevelsesforsvar stort set på dansk grund. Han kæmpede for Gud, Konge og Fædreland. I den moderne tids indsats i fredsstøttende operationer i rammerne af multinationale enheder under kommando af en international organisation, er det sværere at se og forklare hvad danske soldater egentlig foretager sig. Det er derfor meget vigtigt for soldatens selvforståelse, de pårørendes opfattelse af soldatens opgave og samfundets generelle opfattelse af, hvad forsvaret går og laver, at der fra regering, folketing og forsvarets øverste ledelse konstant fokuseres på og informeres om, at de danske soldater i internationale missioner er udsendt af det danske folk og agerer på det danske folks vegne. Det er vigtigt for soldatens sociale status, at offentligheden ser ham som en dansk soldat løsende nationale opgaver, og ikke som en simpel lejesoldat. I den forbindelse er det afgørende vigtigt, at Kongehuset, Regeringen, ledende politikere og de militære topchefer sammen med veteranorganisationerne holder offentligheden informeret om, hvad der sker, påtager sig ansvaret og viser sig sammen med soldaterne og deres pårørende ved diverse officielle og uofficielle aktiviteter. Informationen omfatter i høj grad også oplysning om, hvad der foregår i missionsområderne, herunder graden af målopfyldelse og fremgang. Det hele skal resultere i, at veteranen efter hjemkomsten er velanskreven og respekteret af offentligheden. De Blå Baretter og f.eks. Folk&Forsvar gør det størst mulige arbejde for at informere om de internationale missioner. Om veteranerne og om, hvad de har opnået. Ligeledes gøres der et stort arbejde for at få offentligheden til at vise deres anerkendelse overfor veteranerne. Projektet omkring indførelse af Veteranmærket var et skridt for at skabe synlighed af de mange veteraner, samt for at få veteranerne til stolt af vise overfor omverdenen, at de ved en personlig indsats har været med til at skabe mere fred, sikkerhed, demokrati og respekt for menneskerettighederne. Mærket er nu udleveret i ca eksemplarer og er begyndt at blive synligt i gadebilledet. De Blå Baretter har med glæde konstateret, at der nu arbejdes på, at der skabes et nationalt monument for veteranerne fra de internationale missioner. Mindesmærket skal anvendes til, at det officielle Danmark har et sted, hvor man synligt kan markere sin anerkendelse af den indsats, der er blevet ydet. Vi glæder os nu til, at monumentet tager form. Det er noteret, at Forsvaret i stigende omfang er sig informationsansvaret bevidst, og det er en glæde at opleve, at de ansvarlige politikere, med Forsvarsministeren i spidsen, samt forsvarets ledelse altid stiller op, når der foregår noget omkring de internationale missioner. Imidlertid kan der fortsat gøres forbedringer på dette område. Hvorfor er det for eksempel endnu ikke lykkedes at få forsvarets ledelse til at møde op ved enhedernes hjemkomst fra missionerne? I andre lande er selve 19

20 hjemkomsten af enheden en festlig foreteelse, med musikkorps og topchefer til stede. Det er en flot markering af samfundets glæde over at se soldaterne hjemme efter en veloverstået mission. I Danmark sniger enhederne sig nærmes hjem. Det anbefales, at informationsvirksomheden forstærkes. 7. Kammeratstøtteordningen. Kammeratstøtteordningen og dens arbejdsvilkår er velkendt, så jeg skal her kun anbefale, at ordningen videreføres under det kommende forsvarsforlig og gerne med flere penge til iværksættelse af nye initiativer. Jeg skal henlede opmærksomheden på Veteran Health and Welfare Co-Operation International Steering Group Final Report pkt. 5.6 og 6.4 Veterans support veterans hvori det bl.a. hedder: Contact among comrades and support from buddies is an essential asset in the military context. In line with this, veterans support for veterans is a cheap and effective first level of support for veterans in need. It is easily available and a valuable addition professional support from social work or mental health professionals. 8. Væresteder. Den eksisterende forsvarsordning har skabt store problemer for det frivillige soldaterforeningsarbejde i relation til rådighed over relevante og prisbillige faciliteter til deres aktiviteter. Forsvaret kræver nu leje af faciliteter i en størrelsesorden, der skal modsvare tilsvarende civile faciliteter. De Blå Baretter/Kammeratstøtteordningen har behov for faciliteter, hvor veteraner og deres pårørende kan mødes. Der er behov for steder, hvor grupper af veteraner fra forskellige missioner kan mødes og tale om deres oplevelser. Gennem Kammeratstøtteordningen er der erkend et meget stort behov for at skabe rammer for sociale aktiviteter, hvor erfaringer og dårlige oplevelser kan bearbejdes. Ude i provinsen er der endnu på enkelte kaserne mindre faciliteter, som kan bruges stort set gratis af, men i f.eks. Københavns-området findes der ingen steder, hvor veteraner kan mødes på deres egne betingelser. Forsvaret har frasagt sig ansvaret for at yde støtte, med mindre der betales tårnhøje lejepriser. Der er behov for etablering af egentlige mødefaciliteter for veteraner og deres pårørende på landsbasis. Faciliteterne skal være til rådighed på Ungdomshusbetingelser. Blandt vore allierede findes nationer, som grundet deres store internationale engagement har etableret solide ordninger til støtte for deres veteraner og deres pårørende. Her tænkes f.eks. på USA, England og Frankrig. Danske forhold kan ikke helt sammenlignes med disse landes løbende indsats af professionelle militære enheder overalt i verden, så jeg vil pege på et par for Danmark mere relevante løsningsmodeller. I Holland er forsvaret i gang med at etablere Veteranhuse i alle regioner af landet. Disse Veteranhuse skal tjene som mødested for alle de veterangrupperinger, der findes i den pågældende region. Veteranhusene stilles vederlagsfrit til rådighed for veteranerne. For hvert hus oprettes en selvstyrende bestyrelse bestående af veteraner. Disse bestyrelser sørger så for, at husene er i hyggelig og brugbar stand samt sørger for arrangementer, der kan virke samlende på områdets veteraner. De grupper af veteraner og deres pårørende, som mødes i husene kan komme der gratis. De skal blot betale for eventuelle naturalieydelser. I Kroatien har man en meget stor gruppe af veteraner, som lider af PTSD og/eller fysiske problemer. Kroatien har oprettet veteranhuse/veteranmødesteder i alle større byer. Disse mødesteder har en ansat bestyrer, som også er socialarbejder. Mødestederne kan benyttes af alle veteraner vederlagsfrit, og samler hver eneste dag mange veteraner, som har behov for social kontakt med ligesindede. I Norge har man løst problemet på en anden måde. FN-Veteranenes Landsforbund modtager et ret stort beløb fra Forsvaret for at oprette og drive Kammeratstøttecentre i forbindelse med deres 32 lokalforeninger. Denne ordning fungerer glimrende i Norge. Den danske model, som den ser ud i øjeblikket, giver ikke muligheder for at stille faciliteter til rådighed for denne form for veteranarbejde. Yderligere sætter forsvarets betalingspolitik en stopper 20