Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer

Transkript

1 Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer Forsøg 1.1 Fag: biologi Formål At få en forståelse for, at der er forskel på natur- og kunstgødning ved at måle forskellige virkninger af henholdsvis natur- og kunstgødning på væksten af tobak. Teori Gødning er et materiale, der bevirker, at planter vokser og trives bedre. Mange forskellige stoffer kan bruges som gødning alt efter den virkning, man ønsker at fremkalde. Gødning kan også kaldes planternes næringsstoffer. Nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K) er uorganiske næringsstoffer. De er de, fordi de ikke indeholder energi, men er stoffer, der er nødvendige for, at planter kan vokse, ligesom vitaminer og mineraler er nødvendige for os mennesker. Stofferne N, P og K findes alle naturligt i det fri, hvor de dannes ved nedbrydning af planter og dyr. Hvis der ofte bliver plantet på et stykke jord, og hvis afgrøderne har et stort forbrug af næringsstoffer, ligesom tobaksplanter har, vil jorden efterhånden blive tømt for næringsstoffer, hvis ikke der tilføres tilsvarende mængder næringsstoffer. Man siger, at jorden bliver udpint, hvis den tømmes for næringsstoffer. Jorden kan tilføres næringsstoffer, ved at den bliver gødet. Gødningen kan enten være kunstigt fremstillet (kunstgødning) eller være naturgødning. Kunstgødning er en blanding af præcis de næringsstoffer, der er nødvendige for planternes vækst. Naturgødningen består ikke kun af N, P og K, men også af mange andre uorganiske stoffer og endvidere organiske stoffer, som er dannet ved levende organismers stofskifte. Naturgødning kan fx være møg, gylle, tang og kompost. Den store og afgørende forskel på naturgødning og kunstgødning er ikke indholdet af næringsstofferne N, P og K, for de findes begge steder. Forskellen ligger i, at naturgødning også indeholder store mængder af organisk stof. Organisk stof virker som næring for dyr og andre organismer i jordbunden. Ved at gøde med naturgødning tilfører man altså planterne næringsstoffer, og man tilfører jordbundsorganismerne føde. Det sidste bidrager til en sund og næringsrig jord, som gavner planternes trivsel og modstandskraft. Det kan ikke opnås på samme måde med kunstgødning. 1

2 Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer Fordelene ved kunstgødning er, at der kan gødes med præcis de mængder næringsstoffer, som afgrøderne behøver. Kunstgødning er billigt, let at opbevare og let at sprede på markerne, men der er dog en risiko for overdosering, som kan kvæle afgrøderne på marken. Forsøget Prøv at så nogle tobaksplanter i bede (enten indendørs eller udendørs). Se anvisningen på pakkerne. Lav 4 forskellige områder, der skal behandles på følgende 4 forskellige måder: 1. Vand jævnligt (ingen gødning) 2. Vand jævnligt, gød med kunstgødning (fx Substral). Følg doseringen på brugsanvisningen 3. Vand jævnligt, gød med kunstgødning (fx Substral). Doseringen skal være 10 gange så høj, som det der står i brugsanvisningen 4. Vand jævnligt, gød med naturgødning (fx kompost) (dette forsøg undlades, hvis forsøget foregår indendørs) Forsøget kan også laves med græs i stedet for tobaksplanter. Bearbejdning Lav et skema, hvor I noterer tobaksplanternes vækst hver uge. Noter højde og lav en bedømmelse af tobaksplantens kvalitet/trivsel ud fra skalaen 1-5, hvor 1 = meget dårlig kvalitet og 5 = meget god kvalitet. 2

3 Mål selv hvor varm en tændt cigaret kan blive Forsøg 2.1 Fag: fysik/ kemi Formål Formålet er at lave en opstilling, der registrerer temperaturændringer i en cigaret, der ryges, og at illustrere disse resultater grafisk. Teori En cigarets glødezone (der hvor man tænder den) bliver o C varm, når der suges på cigaretten. Mellem sugene er temperaturen ca. 600 o C. Temperaturen falder hurtigt, når røgen har forladt gløden og suges igennem cigaretten. Ved temperaturfaldet bliver en del af stofferne i røgen afsat i cigaretten igen, men når gløden og den høje temperatur nærmer sig området før filteret, vil stofferne igen fordampe. I en standardrygemaskine suges der 35 ml pr. sug med 2 sekunders varighed. Der suges en gang per minut. En ryger suger gange, og hvert sug tager op til ca. 5 sekunder. Rumfanget af den indsugede røg varierer meget fra ryger til ryger, ligesom der er forskel på, hvor dybt røgen inhaleres. Apparatur Stinkskab, bunsenbrænder, elektronisk termometer til høje temperaturer, stativ med klemme, cigaret, glas- eller plastiksprøjte (100 ml), lineal og tusch. Eventuelt en (x,t)-skriver eller PC med dataopsamlingsudstyr (datalogger), der kan bruges til direkte udskrivning af kurven. 1

4 Mål selv hvor varm en tændt cigaret kan blive Opstilling Forsøget Anbring cigaretten og udstyret som vist i ovenstående illustration. Placer opstillingen i et stinkskab, så røgen fra cigaretten ikke generer nogen. Indsæt den elektroniske termoføler 1 cm fra filteret i cigaretten. Lav en streg med tuschen hver ½ cm på cigaretten fra glødeenden til der, hvor termoføleren er placeret. Lav fire kolonner på et stykke papir, hvor I noterer: 1. Antal sug 2. Længden mellem gløden og termoføler 3. Tid, der er gået, fra cigaretten blev tændt til nu 4. Temperaturen Tænd bunsenbrænderen og sæt den til cigaretten, mens der tages et sug på 35 ml. Tag et sug på 35 ml pr. ½ min. og noter resultaterne ned på jeres papir. Brug den højeste temperatur efter suget. Husk at tømme sprøjten for røg mellem sugene. Forsæt til gløden er ½ cm fra termoføleren. Husk at rengøre alle materialerne, der er brugt, så tjæren fra cigaretrøgen fjernes helt. 2

5 Mål selv hvor varm en tændt cigaret kan blive Bearbejdning Indtegn resultaterne af målingen i et koordinatsystem med tiden på x-aksen og temperaturen på y-aksen. Kurven kan enten laves på millimeterpapir eller ved indtastning af resultaterne i et regneark på computeren. Indtegn resultaterne af målingen i et koordinatsystem med afstanden i millimeter mellem termometer og cigaretgløden på x-aksen og temperaturen på y-aksen. Forklar kurvens forløb, og hvilken betydning forløbet kan have for, hvor meget tjære rygeren vil få ind i kroppen på de forskellige tidspunkter i forløbet af kurven. Hvilke forskelle vil der være i temperaturens udvikling, hvis man ryger hurtigt og suger kraftigere, end der er blevet gjort i forsøget? 3

6 Kan du vise, at en forbrænding bruger oxygen? Forsøg 2.2 Fag: fysik/kemi Formål Formålet er at bevise, at forbrænding af tobak bruger oxygen (O 2 ), og at der dannes carbondioxid (CO 2 ). Teori Når carbondioxid og kalkvand blandes, sker der en reaktion, og der dannes et bundfald. CO 2 (g) + Ca(OH) 2 (aq) CaCO 3 (s) Apparatur Cigaretter, 2 cylinderglas med lufttæt låg (i 2 størrelser), forbrændingsske, bunsenbrænder, stinkskab, kalkvand og 2 reaktionskolber med prop. 1

7 Kan du vise, at en forbrænding bruger oxygen? Opstilling Der skal laves 2 små forsøg: Forbrænding bruger oxygen: Forbrænding danner carbondioxid: Forsøget Der arbejdes i et stinkskab for at undgå de giftige stoffer fra tobaksrøgen. Forbrænding bruger oxygen Tænd 2 cigaretter samtidig med flammen fra en bunsenbrænder. Anbring dem i hver deres cylinderglas og luk dem, så de er lufttætte. Det ene glas skal være meget lille, så måske må cigaretten gøres kortere. Det andet glas må gerne være en del større. Tag tid på, hvor lang tid der går, indtil cigaretterne går ud. 2

8 Kan du vise, at en forbrænding bruger oxygen? Forbrænding danner carbondioxid Hæld lidt kalkvand i begge reaktionskolber. Anbring tobak på en forbrændingsske og opvarm det ved bunsenbrænderen, så der startes en forbrænding af tobakken. Overfør tobakken til den ene reaktionskolbe, mens den forbrændes. Sæt prop på reaktionskolberne, og ryst dem grundigt. Iagttag, om der sker noget i de to kolber, og beskriv, hvad der sker. Bearbejdning Forbrænding bruger oxygen Forklar forskellen på de 2 cigaretters brændetid. Forbrænding danner carbondioxid Hvis der er sket en reaktion i en eller begge reaktionskobler, forklar da hvorfor. Forklar, om de 2 forsøg kan vise, at der bruges oxygen og dannes carbondioxid ved forbrænding af cigaretter. 3

9 Hvor mange begynder at ryste eller kaster op efter første cigaret? Forsøg 2.3 Fag: biologi Formål Formålet er at undersøge, hvad konsekvenserne af at ryge den første cigaret er. Teori Tobaksrøg og andre typer af røg er ikke naturlige at få ned i lungerne. Lungerne er ikke lavet til at få varm, ætsende og irriterende røg ned i sig. Der vil straks ske nogle reaktioner bl.a. i form af hoste. Kroppen er heller ikke beregnet til at modtage alle de stoffer, der er i tobaksrøgen, herunder nikotin. Stofferne optages i lungerne og føres rundt i hele kroppen, så hele kroppen modreagerer. Ofte bliver man meget syg, får kvalme, kaster op, ryster og får hovedpine. Apparatur Materialer til at lave et skema på computer eller på papir. Forsøget Lav et skema over de reaktioner og gener, der forekommer ved de første par cigaretter. Når I har lavet skemaet, skal I spørge minimum 15 rygere (samlet for hele klassen), om de havde nogle af de nævnte gener ved de første cigaretter. Bearbejdning Opgør de gener og reaktioner, der oftest forekom, og find ud af, hvad årsagen var til reaktionerne og generne. Hvordan kan det være, at man starter med at ryge, selvom der er så mange gener og reaktioner i forbindelse med røgen? 1

10 Undersøg, hvordan lungerne fungerer Forsøg 3.1 Fag: biologi Formål Formålet med forsøget er at illustrere, hvordan lungerne er opbyggede, og at se, hvordan lungerne fungerer. Forsøget Vi har ikke lavet en forsøgsbeskrivelse, da Experimentarium har lavet en god og uddybende beskrivelse i forbindelse med deres event Xciters. Gå derfor ind på følgende link og få en god forsøgsbeskrivelse: 1

11 Hvad kommer der ned i lungerne, når man ryger? Forsøg 3.2 Fag: biologi Formål Formålet med forsøget er at finde ud af, hvor meget tjære der bliver nede i lungerne, når man ryger, og derudover hvad der sker med tjæren, når den kommer ned i lungerne. Teori Når man suger røgen ned i lungerne og inhalerer dybt, vil røgen komme helt ud i de yderste dele af lungerne, hvor gasser og andre stoffer kan optages og afsættes. Her vil de kunne beskadige lungevævet, enten direkte ved at ætse det eller igennem reaktioner med lungernes celler. En del af røgen vil komme ud igen med udåndingsluften, men resten vil blive i lungerne, hvor det enten bliver transporteret over i fordøjelsessystemet eller langsomt optaget i kroppen og måske udskilt senere. Apparatur Cigaretter, holder til cigaret og forbindelse til slange, gummislanger, stativ, 2 tragte, tape, filterpapir, vægt og en pumpe fx i form af en vandhanepumpe. 1

12 Hvad kommer der ned i lungerne, når man ryger? Opstilling Forsøget Ovenstående opstilling bruges. Filterpapiret vejes, inden det sættes ind mellem de to tragte. De to tragte tapes sammen. Hvis der findes bedre udstyr til håndtering af filtre, kan det selvfølgelig bruges. Cigaretten tændes og ryges. Filterpapiret tages ud og vejes igen. Dette kan gentages en del gange. Alle resultaterne samles og divideres med antallet af cigaretter, så I finder et gennemsnit per cigaret. Bearbejdning Sammenlign resultatet med deklarationen, der er angivet på cigaretpakken. Hvorfor er der en forskel? Hvordan kommer cigaretproducenterne frem til angivelserne for cigaretternes indhold på pakkerne? Kan deklarationerne bruges til noget? 2

13 Hvad kommer der ned i lungerne, når man ryger? Find yderligere oplysninger om målemetoder og deklarationerne på fx Kan man sammenligne lungerne med filtret, der er blevet brugt? Hvad sker der med tjæren, der er blevet afsat i lungerne? 3

14 Hvordan påvirkes cellers vækst af forskellige stoffer fra tobaksrøgen? Forsøg 3.3 Fag: biologi Formål Formålet er at påvise, at nogle af stofferne i cigaretter har en hæmmende virkning på cellers vækst. Teori De stoffer, der findes i cigaretrøgen, er enten letopløselige i vand eller flydende. Stofferne er fx acetone, DDT, forskellige estere, 2-propanal, 2-propanol, citronsyre, methanol, blynitrat, kobbersalte, magnesiumsalte m.m. Faktisk er der over 4000 forskellige stoffer i tobaksrøg. Apparatur Gærekstrakt, pepton, kaliumhydrogensulfat, glukose, gær og agar. 250 ml kolber, 1 liter kolbe, termometer, vandbad, måleglas, bunsenbrænder, vægt, petriskåle og pincetter. Forsøget 1. I et vandbad blandes under opvarmning til kogning: 1 g gærekstrakt, 2 g pepton, 2 g glukose, 2 g agar og 0,1 g kaliumhydrogensulfat med 100 ml vand i en 250 ml kolbe. 2. Det afkøles under omrøring til 50 o C. 3. 0,1 g gær opløses i en liter vand, og 10 ml af denne blanding tilsættes agarblandingen og omrøres. 4. Hæld blandingen ud i petriskålene og lad den stivne. 5. Dele eller alt under punkt 1-4 kan være foretaget i forvejen af underviseren. 1

15 Hvordan påvirkes cellers vækst af forskellige stoffer fra tobaksrøgen? 6. Tilsæt nogle krystaller af de letopløselige stoffer eller en dråbe af de flydende væsker på agarpladerne. Marker områderne, og hvilke stoffer der er påsat. 7. Pladerne opbevares i et døgn i varmeskab ved 30 o C. 8. Pladerne tages ud og iagttages for områder med hæmmet vækst. 9. Husk at destruere pladerne efter undersøgelsen, da der ikke er blevet arbejdet sterilt med dem. Bearbejdning Hvilke resultater viser forsøgene? Ved hvilke stoffer er der ingen vækst, mindre vækst, ingen ændring eller måske øget vækst? Forklar forskellen mellem de forskellige resultater. Hvordan kan gærceller vokse så hurtigt i løbet af et døgn, at de fremkommer med et hvidt slør på agarpladerne? Find eventuelt litteratur om de anvendte stoffers mulige skadevirkninger, der kan forklare jeres iagttagelser. 2

16 Hvor sur er cigaretrøg? Forsøg 3.4 Fag: fysik/kemi Formål Formålet er at finde ud af, hvad surhedsgraden er i cigaretrøg, og om surhedsgraden ændrer sig i forhold til, hvor langt cigaretten er røget op mod filteret. Forsøget undersøger også, hvad forskellen er på røgen fra en cigaret og røgen fra en cigar, og hvilken betydning forskellen kan have. Teori Når en cigaret produceres, skal tobakken gennemgå en gæring, som vil gøre tobakken sur. Det vil give en tobaksrøg med en ph-værdi på ca. 5. Cigartobakken skal ikke gæres, men bruges direkte i cigaren. Røgen fra cigaren er som regel tæt på neutral (ph-værdi på ca. 7). Surhedsgraden har indflydelse på, hvordan og hvor hurtigt nikotin optages, da nikotin-molekylet vil have en positiv ladning i det sure område på ph-skalaen. Ladede molekyler er sværere at optage i kroppen. Apparatur Cigaret og cigar, bægerglas med låg, som har huller til ph-elektrode, 2 glasrør, 2 vinkelglasrør, glasrør t-stykke, gummislanger, 2 haner, 50 ml sprøjte, ph-meter med elektrode og demineraliseret vand. 1

17 Hvor sur er cigaretrøg? Opstilling Forsøget Opstil forsøget som illustreret herover. Den rengjorte og kalibrerede ph-elektrode anbringes i 20 ml demineraliseret vand. Register ph-værdien, inden rygemaskinen sættes i gang samt efter hvert sug. Værdierne kan senere sættes ind i et regneark, eller man kan vise resultatet direkte, hvis skolen har en datalogger. Monter en cigaret i apparaturet, og tænd den. Sug 35 ml røg gennem vandet med sprøjten. Umiddelbart før der er gået 60 sek. fra første sug, måles ph, og røgen i sprøjten ledes ud ved at åbne hanen. Forsæt rygningen af cigaretten og lav ph-målinger, indtil der kun er ca. 1 cm skod tilbage. Gentag forsøget med en cigar. Husk at gennemføre øvelsen i stinkskab, så der undgås passiv rygning. Bearbejdning Bearbejd tallene i et regneark, på millimeterpapir eller direkte på en datalogger. Opstil en kurve, hvor den målte ph-værdi er afbildet som funktion af antal sug. 2

18 Hvor sur er cigaretrøg? Hvilken ændring sker der i ph-værdien i forhold til antal sug? Kan det forklares? Er der forskel på ph-værdierne, der er målt fra cigaretten og cigaren? Hvilken betydning vil forskellen have i forhold til optagelse af nikotin og afhængighed? 3

19 Hvor hurtigt reagerer du? Forsøg 3.5 Fag: biologi Formål Formålet med forsøget er at undersøge, hvor hurtige vores nervebaner er, og dermed hvor hurtigt vi kan reagere på en påvirkning. Forsøget viser også, hvad der sker med reaktionshastigheden, hvis man er påvirket af fx nikotin. Apparatur Gummibånd, stopur, stok eller pegepind samt lineal eller målebånd. Teori Den tid, der går, fra en person mærker en påvirkning af sansenerverne, til han reagerer, kaldes reaktionstiden. Denne tid er et mål for, hvor hurtigt ens evne til at reagere er. Den evne er forskellig fra person til person, men ændres også i forhold til ens tilstand. Hvis man er påvirket af stoffer, fx alkohol, vil reaktionsevnen blive nedsat. Det viser sig ved, at det tager længere tid, inden man reagerer. Forsøget 1. forsøg Hele klassen danner en cirkel og holder hinanden i hånden, bortset fra én person. En person har stopuret i højre hånd og starter det i det øjeblik, at vedkommende giver den næste i cirklen et klem med hånden (altså den som stopur-holderen holder i hånden med venstre hånd). Den næste person trykker igen videre med venstre hånd, når vedkommende mærker trykket, og sådan fortsætter det hele cirklen rundt. 1

20 Hvor hurtigt reagerer du? Imens har den første person taget stopuret over i den venstre hånd og stopper uret, når vedkommende mærker et tryk i sin højre hånd. Forsøget gentages nogle gange, og tiden noteres hver gang. 2. forsøg Forsøget gennemføres i tomandshold. Sæt et mærke nederst på stokken (pegepinden) ved hjælp af gummibåndet. Den ene holder stokken i den ene ende med to fingre, så den hænger ned uden at røre jorden. Den anden holder med hul hånd rundt om stokken, men uden at røre stokken. Hånden holdes lige ved gummibåndet. Den anden person skal være klar til at gribe stokken, når den første person slipper med de to fingre. Afstanden fra gummibåndet til der, hvor stokken blev grebet, måles. 3. forsøg Hvis det er muligt at fremskaffe en ryger, kan man foretage forsøg nr. 2 med vedkommende og sammenligne resultatet med resultatet fra personer, der ikke har røget. Forskellen på resultaterne vil være mest tydelige, hvis rygeren lige har røget inden forsøget. Bearbejdning 1. forsøg Middelreaktionstiden for klassen findes ved at dividere den samlede tid per forsøg med antallet af deltagere. Forklar forskellen på tiderne. 2. forsøg Afstanden mellem gummibåndet og der, hvor stokken bliver grebet, er stokkens faldvej, og det er et mål for reaktionstiden. Sammenlign resultaterne og forklar. 2

21 Hvordan viser afhængigheden af cigaretter sig? Forsøg 3.6 Fag: biologi, matematik Formål Formålet med forsøget er at undersøge rygeres afhængighed af cigaretter. Endvidere er formålet at opnå viden om, hvorledes et spørgeskema konstrueres, og et spørgeskemadata behandles. Forsøget I skal konstruere et spørgeskema, der skal udfyldes af rygere, spørg fx andre elever, lærere, venner, forældre eller andre voksne. De personer, I spørger, kaldes for respondenter. Kapitel 3 i Gå op i røg kan bruges som baggrundsviden, især afsnittet der hedder Fra første cigaret til afhængighed. Konstruktion af spørgeskema Spørgeskemaet skal give svar på følgende: 1. Køn 2. Alder 3. Hvor længe respondenten har røget 4. Hvor mange cigaretter respondenten ryger om dagen 5. Om respondenten tror, han/hun kan stoppe med at ryge i morgen 6. Hvor afhængig respondenten er af sine cigaretter 7. Hvornår respondenten får mest lyst til at ryge Indenfor hvert af de 7 områder skal der formuleres et spørgsmål. Det kan også være en god idé at lave nogle relevante svarmuligheder, som respondenten skal angive sit svar i. Et spørgsmål til nummer 3: Hvor længe har respondenten røget, kan fx være: Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge dagligt eller næsten dagligt?. Svarmuligheder til spørgsmålet kan fx være <10 år, år, år, 21+ år. Svarmulighederne skal kunne rumme alle de svar, der kan gives på spørgsmålet. Hvis der gerne må sættes kryds i mere end én svarkategori, så skal man skrive det, fx: sæt gerne flere kryds. 1

22 Hvordan viser afhængigheden af cigaretter sig? I starten af spørgeskemaet skal der være en beskrivelse af jeres undersøgelse. Hvem I er, og hvad formålet med jeres spørgeskema er. I undersøgelser, hvor det ikke er nødvendigt at kende respondentens navn, er det en god idé at lade respondenten være anonym. Det betyder, at I efter indsamling af svar ikke må kunne genkende, hvem der har svaret hvad. I starten af spørgeskemaet gør I opmærksom på, at respondenten er anonym, og at svarene behandles fortroligt. Det er meget almindeligt at afslutte spørgeskemaet med at takke respondenten for, at han/hun har deltaget i undersøgelsen. Bearbejdning Svarene skal indtastes i Excel. Svarene inddeles i de forskellige svarmuligheder, hvis I ikke allerede har gjort det i spørgeskemaet. Så skal I finde ud af, hvilke respondentgrupper I er interesserede i at vide noget om. Er det fx forskellene mellem kønnenes svar, I gerne vil undersøge, eller er det måske forskellene på de forskellige aldersgruppers svar? I skal udregne svarene i procent ud af det samlede antal svar for hver gruppe, og det skal I gøre inden for hver svarmulighed. Eksempel på opstilling af svar: Antal svar på spørgsmålet Hvornår får du mest lyst til en cigaret? MAND KVINDE Svarmuligheder antal procent ud af samlet antal antal procent ud af samlet antal Lige efter jeg har spist 5 ((5/35)*100 %) = 14 % 7 19 % Når jeg står op 3 8,6 % 1 2,8 % Når jeg er sammen med andre 7 20 % 8 22 % rygere Hvis jeg er ked af det 3 8,6 % 6 17 % Når jeg drikker alkohol 8 23 % 5 14 % Når jeg er til fest 9 26 % 9 25 % I ALT % % I eksemplet er spørgsmål 1: Køn krydset med spørgsmål 7: Hvornår får respondenten mest lyst til at ryge. Kryds alle de spørgsmål, som I synes, er relevante at krydse. Afrapporter svarene i forskellige grafiske modeller i Excel (tabel, søjlediagram, lagkagemodel og andre relevante modeller). Hvad er fordelene og ulemperne ved at lave svarmuligheder i spørgeskemaet? 2

23 Hvordan viser afhængigheden af cigaretter sig? Hvad er der af fordele og ulemper ved, at respondenterne er anonyme? Ville I konstruere spørgeskemaet anderledes en anden gang? Diskussion af resultaterne: Hvem var mest afhængige af cigaretter og i hvilke situationer? 3

24 Undersøg luftens massefylde set i forhold til gasser i tobaksrøgen Forsøg 4.1 Fag: fysik/kemi Formål Formålet med forsøget er at bestemme luftens massefylde og sammenligne den med massefylden for nogle gasser, som udvikles ved forbrændingen af tobak. Teori I teksten i elevhæftet har vi omtalt, at gassernes fordeling i rummet delvis kan bestemmes i forhold til gassernes massefylde. Massefylde: g/l Tabelværdi for luftens massefylde: 0,29 g/l Apparatur Cykelpumpe, dåse med lufttæt låg med isat cykelventil, stort måleglas, gummislange, vægt og luftklokke, der kan komme ned i måleglasset. 1

25 Undersøg luftens massefylde set i forhold til gasser i tobaksrøgen Opstilling Forsøget Vej dåsen med låg og ventil. Pump luft ind i dåsen ved hjælp af cykelpumpen. Vej det hele igen, nu med ekstra luft. Tøm luften over i luftklokken og afmål, hvor mange ml luft der blev tømt af. Dette skal ske, når vandoverfladerne er på samme niveau. Gentag forsøget mindst 5 gang, så der kan laves et gennemsnitstal for de 5 målinger. Husk, at dåsen skal være tør, hver gang den vejes. Bearbejdning Lav en gennemsnitberegning med de antal gange, forsøget er blevet gennemført. Sammenlign resultat med tabelværdien for luftens massefylde. Hvis der er forskel, så prøv at finde en forklaring på forskellen. Slå tabelværdier op for nogle af de gasser, der er i tobaksrøgen, fx nitrogen, hydrogencyanid, ammoniak, acetone, carbondioxid, carbonmonoxid, vinylchlorid og benzen. Hvis I ikke har et opslagsværk med kemiske og fysiske tabelværdier på skolen, så kan de findes på følgende links: 2

26 Undersøg luftens massefylde set i forhold til gasser i tobaksrøgen Sammenlign dem med luftens massefylde og forklar, om den pågældende gas vil have tendens til at fordele sig i hele rummet, stige til vejrs eller dale mod gulvet. 3

27 Gå op i røg tobak, natur og menneske Kulilte i blodet Forsøg 4.2 Fag: biologi Formål Formålet med forsøget er at undersøge kuliltes (CO) påvirkning af blodet, og hvilken effekt det har på kroppen. Teori Kulilte findes i røggasserne fra cigaretterne. Kulilte optages hurtigt i blodbanen gennem lungerne og binder sig til blodets røde blodlegemer, ca. 210 gange stærkere end ilt gør. Apparatur 10 ml frisk (brugt inden for et døgn) dyreblod (f.eks. gris, får, ged eller ko, fremskaffet evt. via en slagter), ca. 2 % natriumcitratopløsning, vat, 100 ml vaskeflaske (eller kolbe med gummiprop og 2 glasrør), 100 ml glas- eller plastiksprøjte, tørrerør, t-stykke, klemhane, 100 ml bægerglas, 5, 25 og 50 ml måleglas, reagensglas i stativ, glasspartel. Opstilling 1

28 Kulilte i blodet Forsøget Lav opstillingen. Bland 40 ml demineraliseret vand, 20 ml natriumcitratopløsning (forhindrer koagulering) og 2 ml svindeblod i 100 ml bægerglas. Overfør 10 ml af blandingen som referenceopløsning til et reagensglas. Hæld resten af blandingen op i vaskeflasken. Ryg 5 cigaretter ved at suge røgen igennem vaskeflasken. Luk røgen ud igen ved at åbne klemhanen (husk at arbejde i stinkskab, så I undgår passiv rygning). Overfør 10 ml af blandingen fra vaskeflasken til et reagensglas og sammenlign farven med referenceopløsningen. Bearbejdning Hvad er årsagen til resultatet ved forsøget? Forklar, hvad der er sket med blodet, som er påvirket af kulilte? Hvilken effekt har kulilte på organismen? 2

29 Beregn kulilte i udåndingsluften hos rygere og ikkerygere Forsøg 4.3 Fag: matematik, fysik/kemi Formål Formålet er at dokumentere forskellen på rygere og ikkerygeres belastning af lungesystemet og blodkredsløbet ved at måle koncentrationen af kulilte (CO) i udåndingsluften. Teori Kulilte findes i store mængder i tobaksrøgen. Gassen bliver optaget igennem lungerne og bundet til de røde blodlegemers hæmoglobin. Det tager et stykke tid, inden gasmolekylerne igen har sluppet blodet og er udskilt igennem lungerne. Kulilte er giftigt og kan dræbe en person i større koncentrationer. Det er denne gas, der er dræbende i forbindelse med store koncentrationer af udstødningsgasser fra biler. Derfor er der fastsat en grænseværdi for, hvor stor koncentrationen af gassen må være på en arbejdsplads. Den værdi er 25 ppm. Jo højere koncentration af CO i blodet er, jo højere vil koncentrationen af CO i udåndingsluften også være. Resultaterne af målingerne kan derfor bruges til at sammenligne målinger mellem flere personer. Apparatur Til registreringen af kulilte (CO) kan der enten bruges et drägerrør eller et instrument med måleelektrode. Resultatet kan omsættes direkte til CO-mætningsgraden i blodet (procent Hb.CO = procent af blodet, der er optaget af CO). Yderligere oplysninger om drägerrør kan fås hos Dräger Teknik (telefon ). Yderligere oplysninger om instrument med måleelektrode kan fås hos DUOTEC (telefon ). Ofte kan et sådan måleinstrument med elektrode lånes hos kommunen eller på apoteket. De har instrumentet, da det bruges i forbindelse med rygestopkurser. Ved brug af drägerrør får man en farvereaktion i prøverøret, som angiver, hvor meget CO der er i udåndingsluften. 1

30 Beregn kulilte i udåndingsluften hos rygere og ikkerygere Forsøget Alle forsøgspersoner i klassen (også gerne andre undervisere på skolen, gerne rygere) skal måles for koncentrationen af CO i udåndingsluften. Samtidig skal det noteres for hver person, hvad personen svarer på følgende spørgsmål: Mand/kvinde Ryger/ikkeryger Har du aldrig røget, eller har du tidligere været ryger? Hvor meget ryger du? (antal cigaretter pr. dag i gennemsnit) Hvornår har du sidst røget? Hvor meget har du røget inden for det sidste døgn? Lav eventuelt et standardskema til alle oplysningerne, som I tager kopi af efter målingerne til alle i klassen. Hvis I anvender drägerrør, skal der bruges et nyt rør hver gang. Prøvepersonen blæser måleposen (1 liter) fuld gennem et modstandsrør. Fra den fyldte pose suges luften gennem COrøret ved hjælp af gassporepumpen. Hvis I anvender et måleinstrument med CO-sensor, skal hver person udånde i prøverøret efter brugsanvisningen til instrumentet. Bearbejdning Opstil ud fra måleresultaterne et antal kurver, hvor koncentrationen af CO i udåndingsluften sammenlignes med de personlige data: Er personen ryger eller ikkeryger, hvor meget ryges der per døgn, og hvor meget er der røget det sidste døgn? Hvordan optages CO fra lungerne til blodet, og hvordan bliver det udskilt igen? Sammenlign koncentrationen af CO i udåndingsluften med grænseværdien for, hvor meget CO der må være i luften på en arbejdsplads. Hvilke skadevirkninger har CO på organismen? Giv et bud på, hvor lang tid CO er om at blive udskilt fra organismen efter optagelsen. 2

31 Hvor godt fungerer dine lunger? Forsøg 5.1 Fag: biologi Formål Formålet med forsøget er at iagttage ændringer i lungernes fysiske tilstand ved rygning af cigaretter. Teori Allerede efter 2 års rygning af 20 cigaretter hver dag, inden man er fyldt 15 år, har man nedsat sin lungefunktion med 10 %. Lungefunktionen og dermed lungekapaciteten er afhængig af mange faktorer, så derfor er det ofte svært at sammenligne personer. De faktorer, som kan have indflydelse på lungekapaciteten, er fysisk aktivitet, biologisk grundlag, alder, sygdom og selvfølgelig rygning. Hvis I bruger et spirometer og kymograf, vil I kunne registrere lungernes kapacitet. På figuren herunder er forklaret, hvordan man skal tolke en måling: Figur: Kurve over lungefunktionen i hvile og under arbejde Vitalkapacitet = den totale mængde luft, der kan udåndes og indåndes Residualluft = den mængde luft, der ikke kan udåndes, og som forbliver i lungerne Respirationsluft = den mængde luft, der flyttes ved ind- og udåndingen Respirationsraten kan registreres ved antal gange pr. min. 1

32 Hvor godt fungerer dine lunger? Apparatur Brug udstyr som spirometer med tilhørende mundstykke og kymograf eller et andet elektronisk lungefunktionsapparat, alt efter hvilken form for fysiologisk måleudstyr I har på skolen. Se den detaljerede beskrivelse af anvendelse af udstyret, der er med apparaturet. Forsøget I behøver ikke følge denne vejledning fra punkt til punkt, da målingerne afhænger af det udstyr, I har. I kan også finde på andre målinger og metoder. Et antal forsøgspersoner bliver målt med det fysiologiske udstyr, I har. Det må gerne være forsøgspersoner i forskellige aldre. Noter, om personerne tidligere har røget, deres køn, deres vægt, og om de dyrker sport. Tæl antallet af respirationer per minut på forsøgspersoner. Lav en tabel over alder og antal respirationer per minut. Forsøgspersonernes evne til at holde vejret måles i følgende situationer: 1. Uden forberedelse 2. Efter en række dybe indåndinger 3. Efter løb Alle resultater/data for hver forsøgsperson skrives på et skema og fotokopieres til alle i klassen. Bearbejdning Opstil alle resultaterne i enten kurver, søjlediagrammer eller i et skema. Sammenlign personer med de samme udgangspunkter (i forhold til alder osv.) og samme antal af cigaretter, og se, om der er sammenfald. Hvis der ikke er sammenfald, hvordan kan det da forklares? Sammenlign personer med forskelligt udgangspunkt og antal cigaretter med hinanden, og forklar de forskelle, der er. Forklar sammenhængen mellem tobaksrygning og ændringer i kroppens fysiske tilstand. 2

33 Hvordan er det at have rygerlunger? Forsøg 5.2 Fag: biologi Formål Formålet er at føle og registrere, hvordan rygerlunger har indflydelse på kroppens funktioner. Teori Hvis man har fået konstateret rygerlunger, betyder det, at 70 % af lungernes kapacitet er forsvundet. Man kan klare sig med de sidste 30 %, men det er en stor belastning. Lungerne er skadet, så de ikke kan gendannes, da lungevævet er blevet til bindevæv. Man kan kun stoppe udviklingen ved at stoppe med at ryge. Apparatur Sugerør, næseklemme eller tape, trappe eller kondicykel og pulsmåler. Forsøget Alle i klassen skal prøve følgende: Sætte tape eller næseklemme på næsen. Tage et sugerør i munden og kun trække vejret igennem dette. Konstater udviklingen i pulsen. Først i 2 min., mens I står stille. Derefter 3 min. med hurtig gang op og ned ad trapper, eller cykling med belastning på kondicykel. Pulsen skal noteres inden forsøget og lige efter. 1

34 Hvordan er det at have rygerlunger? OBS: Hvis man føler sig dårlig, skal man stoppe forsøget. Bearbejdning Alle beskriver, hvordan det føles at trække vejret igennem sugerøret, henholdsvis ved hvile og under arbejde. Følelsen er det samme som at have rygerlunger. Resultaterne af pulsen sammenlignes. Hvis der er tid, kan man også lave pulsmålinger uden sugerør og næseklemme og bruge resultaterne til sammenligning. 2

35 Hvordan påvirkes celler af cigaretrøg? Forsøg 5.3 Fag: biologi Formål Formålet er at iagttage, om tobaksrøg kan være mutagen over for gærceller. Teori Der findes flere end 40 anerkendte kræftfremkaldende stoffer på mennesker i tobaksrøgen, så man må forvente, at de også kan skabe mutationer i gærcellernes DNA. For at se, om der er sket mutationer, må vi have en metode til at bestemme/måle mutationer. Bagegærceller har den egenskab, at de kan omdanne stoffet 2,3,5-trifenyltetrachlorid (TTC) til et rødt farvestof kaldet formazan. Ved mutationer i gærcellernes DNA vil de miste evnen til at omdanne TTC til det røde farvestof. På den måde kan man iagttage, om en gruppe af gærceller har muteret. Apparatur 1000 ml demineraliseret vand, 24 g sucrose (almindelig sukker), 8 g bagegær, 32 g agar, tjære fra 10 cigaretter. Vægt, autoklave, varmeskab, petriskåle med låg, en 2 liters kolbe, to 1 liters kolber, omrører. 1

36 Hvordan påvirkes celler af cigaretrøg? Opstilling Tegning af rygemaskine med opfangning af tjære i vat Forsøget Der ryges 20 cigaretter i en opstilling som vist ovenfor. Husk at undgå passiv rygning ved at bruge et stinkskab. Bagegær, agar, vand og sucrose blandes under omrøring. Den opløste blanding fordeles med 500 ml i hver af kolberne. I den ene kolbe tilsættes tjæren fra cigaretterne. Det gøres ved, at vattet fra ovenstående opstilling tages ud med en pincet og overføres til kolben. Der omrøres i 10 min. Herefter tages vattet væk igen. Kolberne bliver steriliseret i en autoklaveret eller i en trykkoger. Indholdet fordeles i petriskåle, hvor det kan stivne. Husk at mærke de 2 typer af skåle med, hvilket indhold der er i - med eller uden tjære. Petriskålene sættes i et varmeskab med bunden i vejret (husk låg) ved ca. 30 o C i 2 døgn. Skålenes indhold iagttages i forhold til, om der bliver dannet rød farve eller ej. 2

37 Hvordan påvirkes celler af cigaretrøg? Bearbejdning Hvorfor er der forskel på farvningen af indholdet i skålene? Er der sket mutationer i nogle af gærcellerne? Hvis ja, hvorfor det? 3

38 Hvordan transporteres stoffer ind og ud af cellerne? Forsøg 5.4 Fag: biologi Formål Formålet er at illustrere, hvordan cellerne aktivt og passivt kan optage og udskille stoffer. Teori Der er fire former for transport ind og ud af celler, som man kan se i skemaet her: Passiv transport Diffusion: Stoffer flytter sig fra områder med større koncentration til områder med mindre koncentration. Osmose: Hvis der er en større koncentration af salte indeni cellen, og cellemembranen ikke tillader saltene at komme ud af cellen, hvor der er mindre koncentration af salte, da vil saltene trække vand ind i cellen, så koncentrationen af salte indeni og uden for cellen nærmer sig hinanden. Aktiv transport Proteinpumper: I cellemembranen findes der nogle specielle proteiner, som kan virke som en kanal eller bro over cellemembranen. Disse proteiner kan flytte stof ind og ud af cellen ved brug af energi. Fagocytose: Cellen bruger energi på aktivt at omslutte stoffet, der er uden for cellen. De celler, der kan gennemføre en fagocytose, har evnen til at ændre deres cellemembran og dermed æde stof, der er uden for cellen. Apparatur Forsøg 1 Kartoffel, kniv, 3 bægerglas, demineraliseret vand, 5 % saltvand, 0,9 % saltvand, pincet. Forsøg 2 4 bægerglas. 4 gummibånd, 4 glasrør, 4 poser med membran, der gennemtrængelig for vand, men ikke for salte. Demineraliseret vand, 10 %, 5 % og 0,9 % saltvand. 1

39 Hvordan transporteres stoffer ind og ud af cellerne? Opstilling Forsøg 1 Kræver ikke en opstilling. Forsøg 2 A B C D Forsøget Forsøg 1 Kartoflen skrælles og skæres i firkantede blokke med 1 cm på alle sider. Der hældes postevand i det ene bægerglas, 5 % saltvand i det andet og 0,9 % saltvand i det tredje. Der kommes kartoffelstykker ned i hvert bægerglas, uden at stykkerne berører hinanden. Det hele får lov til at stå i mindst 30 min. Stykkerne tages op med pincet og følgende noteres: kartoffelstykkernes udseende, hårdhed, konsistens og størrelse. Forsøg 2 Hæld demineraliseret vand i 4 bægerglas og placer 4 poser med glasrør, som det er illustreret i ovenstående opstilling. Det hele skal stå til næste dag eller næste gang, I har undervisning. Vandstanden i rørene noteres. I kan også løbende se på, hvordan vandstanden ændres, hvis I fx har opstillingen stående i klassen. 2

40 Hvordan transporteres stoffer ind og ud af cellerne? Bearbejdning Er der forskel på udseende, hårdhed, konsistens og størrelse på kartoffelterningerne i de 3 bægerglas, og har de ændret sig i forhold til udgangspunktet? Hvis der er forskel, så forklar hvorfor. Er der forskel på vandhøjden i de 4 glasrør? Forklar hvorfor. 3

41 Gå op i røg tobak, natur og menneske Kan røg hæmme planters vækst? Forsøg 5.5 Fag: biologi Formål Formålet med forsøget er at undersøge, om passiv rygning har betydning for planters vækst. Teori Planter, der er i vækst, har behov for at kunne omsætte næringsstofferne til byggesten i cellerne. Det gør de ved hjælp af enzymer. Et frø i vækst bruger næringsstofferne i frøet til at spire, hjulpet på vej af vandet, der suges ind i frøet. Hvis der er stoffer til stede, der kan skabe mutationer i frøets celler, vil der kunne opstå problemer med omsætningen af næringsstofferne, og så vil planten ikke kunne vokse. Apparatur Cigaretter, 2 glas med tætsluttende låg, hvor det ene låg har monteret 2 slanger med klemhane, sprøjte, vat, vand og bønnefrø. Opstilling 1

42 Kan røg hæmme planters vækst? Forsøget Lav en opstilling som vist ovenfor. Fugt vattet godt igennem og placer bønnefrøene oven på vattet. Luk lågene til, så de er lufttætte. Husk, at den ene slange skal gå helt ned i vattet. I glasset med de to slanger sættes en cigaret til den ene slange og en sprøjte til den anden. Ved hjælp af sprøjten skal cigaretten ryges, og røgen føres ned i vattet. Lad glassene stå et lyst sted, men uden direkte sollys. Vattet skal ikke udtørre. Hver dag skal I tilføre nyt cigaretrøg og notere planternes vækst. Lad forsøget forsætte, så længe I har lyst. Når forsøget stoppes, tages bønnerne op. Længden og vægten måles og noteres. Bearbejdning Beregn gennemsnitsvægten og -længden af bønnerne i glasset uden røg og af bønnerne i glasset med røg. Hvis der en forskel på vægt og længde, så forklar denne forskel. 2

43 Er der forskel på rygeres og ikkerygeres evne til at lugte og smage? Forsøg 6.1 Fag: biologi Formål Afprøve hvorledes man har forskellige former for smagsnerver, og at menneskers oplevelser af smag og lugt kan være forskellige, især hvis man ryger. Teori Når man ryger, vil nogle af stofferne fra cigaretrøgen være så irriterende for vores smagsnerver, at de trækker sig tilbage og måske endda dør. Derfor vil en ryger ikke kunne smage og lugte ligeså godt som en ikkeryger. Når man stopper med at ryge, vil smagsoplevelserne og lugtesansen vende tilbage til det normale niveau efter få dage. Forsøget Experimentarium har lavet nogle gode forsøgsvejledninger, hvor man kan afprøve smag og lugt. Brug nogle af forsøgene i forbindelse med afprøvning af smagsoplevelser hos rygere og ikkerygere. I kan hente forsøgsvejledningerne på følgende netadresse: 1

44 Test din kondi Forsøg 6.2 Fag: biologi Formål Formålet med forsøget er at undersøge forskellige forsøgspersoners kondi ved hjælp af Harvard Steptest. Derudover er formålet at diskutere, om konditionen kan forklares ud fra de forskellige personers køn, alder, rygevaner og motionsvaner. Teori Kondition er et udtryk for to ting: 1. Det er et udtryk for lungernes, hjertets og kredsløbets evne til at forsyne de arbejdende muskler med den mængde ilt, som er nødvendig til forbrændingen 2. Det er et udtryk for musklernes evne til at frigøre energi ved forbrænding af især kulhydrater og fedtstoffer Som mål for konditionen anvendes kondital. Konditallet udtrykkes som den maksimale iltoptagelse målt i ml ilt per kg legemsvægt per minut, når man udfører et konstant arbejde, fx på motionscykel eller løbebånd. Konditallet afhænger af flere forskellige ting og kan ikke sammenlignes direkte fra person til person. Konditallet afhænger af følgende: 1. Køn. Resultater fra større befolkningsundersøgelser har vist, at konditionen hos unge mænd er ca. 20 % højere end hos unge kvinder. 2. Alder. Der sker stort set en halvering af konditionen fra 20 til 80-års-alderen. 3. Medfødte gener. En god kondition kan være medfødt, men konditionen kan, uanset om den er god eller dårlig, forbedres ved træning. 4. Træningstilstand. Jo mere motion man dyrker, især ved høj puls, des højere kondital vil man opnå. Det kan være svært at måle personers kondital, da det kræver, at de presses til det yderste for at kunne måle den maksimale iltoptagelse. I stedet kan man anvende Harvard Steptest, som også er en test, der udtrykker, hvor god ens kondi er, men som ikke kræver, at man presses til det yderste. 1

45 Test din kondi For ikke at forveksle Harvard Steptest med en test for kondital vil vi i stedet sige, at vi måler formen ved Harvard Steptesten. Apparatur Kasse eller stepbænk (til at træde op på), stopur/ur med sekundviser samt papir og blyant. Forsøget I skal arbejde sammen to og to og måle hinandens form. Hvis det er muligt, vil det også være rigtig fint, hvis I kan måle formen på en ældre person (lærere, forældre, bedsteforældre, onkel). Det ville også være rigtig fint, hvis I har mulighed for at måle formen på en ryger. Pulsmålinger I skal først øve jer i at måle hinandens puls: 1. Forsøgspersonen starter med at få pulsen lidt op, fx ved at løbe op og ned af trappen et par gange. 2. Find pulsen på forsøgspersonen. Den måles med de tre midterste fingre på håndleddet eller ved siden af halsen. 3. Når I har fundet pulsen, så tæl antallet af pulsslag. I skal tælle pulsen i et minut. 4. Øv jer et par gange på hinanden, så I bliver gode til det. Harvard Steptest Test din form 1. Forsøgsperson A træder op på kassen/stepbænken 30 gange i minuttet (hvert andet sekund) i 4 minutter. Træd op med begge ben og så ned igen. Hjælperen B holder øje med tiden og rytmen. 2. Efter de 4 minutter sætter A sig ned og holder sig i ro. 3. Efter 1, 2 og 3 minutter skal B tage As puls. Tæl antallet af pulsslag i et minut. Noter i et skema: Efter 1 minut Efter 2 minutter Efter 3 minutter puls 1: puls 2: puls 3: Bearbejdning Dit resultat (din form) = 240 (arbejdstid i sek.) * 100 / (puls 1 + puls 2 + puls 3) <50: Kom så i gang med motionen 50-64: Din form kunne være meget bedre 65-79: Din form er ok 80-89: Glimrende form 2

46 Test din kondi >90: Du er elitesportsmand/-kvinde Sammenlign hele klassens resultater. Er der forskel på resultaterne for piger/drenge, unge/gamle, ryger/ikkeryger samt dem, der dyrker meget sport/dem, der ikke gør? 3

47 Hvornår er kulilten ude af blodet efter et rygestop? Forsøg 6.3 Fag: biologi Formål Formålet med forsøget er at registrere indholdet af kulilte (CO) i blodet i forhold til et rygestop, hos rygere eller ved passiv rygning. Hvis man på skolen gennemfører et rygestopforløb, vil det være en fordel at vise eleverne, hvor hurtigt de får kulilten ud af blodet og dermed forbedrer deres kondi. Dette forsøg kan også bruges i forhold til rygere, hvor man kan registrere kulilteindholdet i forhold til, hvor meget de har røget, og hvornår de sidst har røget. Forsøget kan også bruges til at vise, hvor meget passiv rygning påvirker kroppen. Teori Kulilte findes i store mængder i tobaksrøgen. Gassen bliver optaget igennem lungerne og bundet til de røde blodlegemers hæmoglobin. Det tager et stykke tid, inden gasmolekylerne igen har sluppet blodet og er udskilt igennem lungerne. Kulilte er giftigt og kan dræbe en person i større koncentrationer. Det er denne gas, der er dræbende i forbindelse med store koncentrationer af udstødningsgasser fra biler. Derfor er der fastsat en grænseværdi for, hvor stor koncentrationen af gassen må være på en arbejdsplads. Den værdi er 25 ppm. Jo højere koncentration af kulilte i blodet er, jo højere vil koncentrationen af kulilte i udåndingsluften også være. Resultaterne af målingerne kan derfor bruges til at sammenligne målinger mellem flere personer. Forsøget Måling af kulilte er allerede beskrevet i forsøgsvejledningen til forsøg 4.3. Måling af kulilte skal bruges igen i dette forsøg. 1

48 Hvornår er kulilten ude af blodet efter et rygestop? Bearbejdning Nedskriv resultaterne og opdel dem efter følgende temaer: Efter rygestop Hvor lang tid er det siden, at der er blevet røget? Hvor meget har man røget tidligere? Rygere Hvornår har personen sidst røget? Hvor mange cigaretter er der røget inden for de sidste 8 timer? Passiv rygning Hvornår er man sidst blevet udsat for røg? Er man blevet udsat for bilos? Hvor meget røg er man blevet udsat for? 2

49 Hvorfor tager nogle på i vægt, når de stopper med at ryge? Forsøg 6.4 Fag: biologi Formål Formålet er at finde ud af, hvorfor der er en del personer, der tager på i vægt efter et rygestop. Teori Når man stopper med at ryge og derfor ikke får nikotin i kroppen længere, vil stofskiftet gå ned. Man kan tage 1-2 kg på efter et rygestop på grund af det nedsatte stofskifte. Men ofte tager rygere, der stopper, endnu flere kilo på. Det kan skyldes, at man samtidig med rygestoppet ændrer sine kostvaner og måske også bevæger sig mindre. Hvor meget skal man spise mindre eller bevæge sig mere for at undgå at tage de 1-2 kg på, som kan komme fra stofskifteændring? Apparatur Der findes forskellige kostanalyseprogrammer, som kan findes på nettet, hvis jeres skole ikke allerede har sådan et program. I kan også finde et simpelt program på der henholdsvis ligger under området med test og området om rygestop. Forsøget Lav en beregning af, hvordan man kan undgå at tage 1-2 kg på i løbet af 2 mdr. og på den måde holde vægten efter et rygestop. Prøv med fysisk aktivitet først, fx hvor lang tid man skal løbe. Prøv derefter med at undvære dele af kosten, fx grillkylling eller slik. 1

50 Hvorfor tager nogle på i vægt, når de stopper med at ryge? Lav en beregning på, hvor meget en person har spist for at kunne tage 10 kg på. Prøv fx at se, hvor meget slik der skal være spist for at tage 10 kg på. Prøv fx at se, hvor meget mindre fysisk aktiv man skal være for at tage 10 kg på. Bearbejdning Ud fra de resultater I er kommet frem til, skal I lave en anbefaling til personer, der stopper med at ryge, om hvordan man kan holde vægten. 2