om forebyggelse Psykisk sygdom Bedre dialog om patientuddannelse i Esbjerg Fælles diabetesskole i Kolding TEMA

Transkript

1 om forebyggelse TEMA Psykisk sygdom vidensbanken Bedre dialog om patientuddannelse i Esbjerg Fælles diabetesskole i Kolding

2 Tværsektorielt samarbejde og tidlig indsats Psykisk sygdom er langt hyppigere, end de fleste tror. For år tilbage talte man ikke meget om, at mennesker med en psykisk lidelse kan blive raske, men i dag ved vi, at en stor del kan komme sig helt eller delvist. Udfordringen er at sætte ind så tidligt som muligt og skabe sammenhæng i tilbuddene. Mads Haugaard, afdelingschef, Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Helene Bækmark, adm. direktør, Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune Hver femte dansker får i løbet af livet psykiske problemer. Psykisk syge lever i gennemsnit år kortere end andre danskere, bl.a. fordi deres fysiske sygdomme ikke altid er i optimal behandling. Psykiske lidelser skaber frygt og fordomme hos familie, venner, kolleger og hos personalet i sundhedsvæsenet. Det viser en ny undersøgelse gennemført af bl.a. Dansk Sundhedsinstitut. Det gør livet med psykisk sygdom sværere, og der er behov for forebyggelse. Om stigmatisering Der har altid været mange tabuer og myter om psykiske sygdomme. Psykisk syge og deres familier oplever at blive sat uden for det sociale fællesskab. Omgivelserne tager ofte afstand, fordi de mangler viden om psykisk sygdom. Problemet ses både i familier, på arbejdspladsen, i fritidslivet, men også blandt personalet i sundhedsvæsenet. Fx i psykiatrien kan personalet have et pessimistisk syn på mange psykiske sygdomme måske netop fordi man her ser mennesker, der er hårdt ramt. Region Syddanmark og Odense Kommune bidrager til den landsdækkende kampagne En af Os sammen med andre lokale, regionale og nationale aktører. En række initiativer over de næste fem år skal være med til at bryde tavshed om psykisk sygdom og øge viden. Læs mere på side Tidlig indsats Det gælder om, så tidligt som muligt, at møde borgeren med lige netop det tilbud, der kan medvirke til, at han eller hun kan komme sig. I Odense Kommune er den tidlige indsats prioriteret. Især yngre med en psykisk sygdom vil kommunen satse på at støtte, så de kan komme tilbage i job og uddannelse. Dette fordi det er kendt, at det kan være en medvirkende faktor til, at de yngre kan blive helt eller delvist raske. En anden satsning, er et projekt, som skal sikre en tidlig indsats med støtte til børn og unge i familier med en psykisk sygdom. Læs mere side Tidlig indsats i kommuner kan også være fremme af mental sundhed, fx ved at skabe trivsel og forebygge mobning i skoler og på arbejdspladser, reducere stress, eller sætte ind med støtte til fysisk aktivitet som både fremmer mental sundhed og forebygger psykisk sygdom. Regionen kan bidrage med specialviden fx om kroppen i psykiatrien, hvor der nogen gange kan være behov for en særlig indsats. Læs mere på side Forebyggelse er også at håndtere psykisk sygdom og bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Et godt samarbejde med pårørende kan være nyttigt, men svært. Region Syddanmark har god erfaring med metoden åben dialog. Læs mere om metoden på side Længere levetid I Syddanmark er sygehuse, kommuner og almen praksis trukket i arbejdstøjet for at lægge strategi og give anbefalinger til, hvordan der kommer mere lighed i forebyggelse og behandling både på tværs af sektorer og på tværs af psykiatri og somatik. Når fysisk sygdom rammer oven i en psykisk sygdom, kan regionen gribe tidligt ind med udredning og behandling. Kommunen kan bidrage med at forebygge fysisk sygdom, som er relateret til livsstil. Det kan fx være tilbud om rygestopkurser, kostvejledning, fysisk træning eller forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug. Skal vi lykkes, stiller det krav til os om et langt tættere samspil mellem sektorerne. Vores vigtigste opgave lige nu er derfor at sikre en sammenhængende indsats for de mennesker, der bliver ramt af en psykisk sygdom. God læselyst.

3 Formål: Dialog om forebyggelse har til formål at understøtte rådgivning til kommuner i Region Syddanmark om forebyggelse og bidrage til øget inspiration, spredning af viden, tværsektorielt samarbejde og udvikling. 4 8 Tema psykisk sygdom Psykisk sygdom forkorter livet med år Et socialt stempel 10 Refleksion til dig og dine kolleger Tidsskriftet kan rekvireres hos: Specialkonsulent Birgitte Lund Møller på tlf birgitte.lund.moeller@ regionsyddanmark.dk Udgiver: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Journalist: Lisbet Rasmussen Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Søren Hauge Carlsen, Benny Jensen, Jacob Fynsk og Colourbox Redaktionsgruppe: Konstitueret chefkonsulent Arne Gårn Specialkonsulent Birgitte Lund Møller Kommunikationskonsulent Trine Ravn Udgivelser: 2 gange årligt Design og produktion: Opening Papir: BalanceSilk 60% genbrugspapir Oplag: 850 stk. ISSN: Kan jeg mærke mine fødder i dag? Naturen beroliger og stimulerer sanser Den åbne samtale Når mor eller far har en psykisk sygdom Urolige børn spottes hurtigt og får hjælp Vidensbanken Bedre dialog om patientuddannelse i Esbjerg Vidensbanken Fælles diabetesskole i Kolding Fortæl os din mening! Nye temaer på Dialog-Net.dk Rådgivning om forebyggelse

4 Mennesker med en sindslidelse dør langt tidligere end andre. Denne overdødelighed skyldes for 60 procents vedkommende somatiske sygdomme. For at nedbringe denne overdødelighed har Region Syddanmark og kommunerne i sundhedsaftalerne besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der lige nu arbejder på at komme med forslag til en strategi for at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Psykisk sygdom forkorter livet med år INTERVIEW MED ANETTE BÆKGAARD JAKOBSEN, AFDELINGS- CHEF, OG ASGER KROGAGER KJELLERUP, AC-MEDARBEJDER, PSYKIATRI- OG SOCIALSTABEN, REGION SYDDANMARK OG MEDLEMMER AF ARBEJDSGRUPPEN Hvis du er mand og lider af en psykisk sygdom, vil du dø 20 år tidligere end en mand, der ikke har en psykisk sygdom. Hvis du er en kvinde med en psykisk sygdom, vil du dø 15 år tidligere end dine kønsfæller uden en psykisk diagnose. Da disse tal fra nationale og internationale undersøgelser ramte offentligheden sidste år, løb det koldt ned ad ryggen på Anette Bækgaard Jakobsen. Ikke mindst fordi det sort på hvidt blev dokumenteret, at 60 procent af denne overdødelighed skyldes somatiske lidelser. De sidste 40 procent skyldes selvmord og ulykker. De 60 procent dækker over eksempelvis hjertekarsygdomme, lungesygdomme og cancer. Resultaterne bygger på tal fra forskellige registre, så der er altså tale om nagelfast statistik. Dog omfatter undersøgelsen kun data på mennesker, som har været indlagt på psykiatriske sygehuse, så der vil sandsynligvis være nogle skyggetal omfattende mennesker med en sindslidelse, der ikke har været indlagt, slår Asger Krogager Kjellerup fast. Gør klar til øget indsats Det faktum, at over halvdelen af for tidlig død blandt mennesker med en sindslidelse skyldes somatiske lidelser og livsstilssygdomme, fik sidste år Region Syddanmark og kommunerne til at etablere en arbejdsgruppe, der pt er i gang med at udarbejde en række anbefalinger til, hvad der kan gøres for at 4 dialog om forebyggelse minimere den skræmmende overdødelighed blandt mennesker med en sindslidelse. Redskaberne ligger der allerede. Vi har forløbsprogrammer for patienter med kronisk hjertesygdom, KOL og diabetes. Vi har den regionale samarbejdsaftale på det psykiatriske område, som skal sikre den bedste og mindst indgribende behandling. Psykiatrien screener for KRAM-faktorer. Vi har en fælles strategi for indsatsen over mennesker med kronisk sygdom, og i alle kommuner er der forebyggende indsats med afsæt i KRAM-faktorerne. Men for mennesker med en sindslidelse virker alle disse tiltag ikke altid efter hensigten, siger Anette Bækgaard Jakobsen og fortsætter: I arbejdsgruppen har vi ingen intentioner om at opfinde helt nye og særlige behandlingstilbud for mennesker med en sindslidelse. Snarere kigger vi på, hvordan vi kan indrette de eksisterende tilbud, så de også kan komme mennesker med en sindslidelse til gode. Andre lidelser drukner Derfor har arbejdsgruppen forsøgt at identificere problemer og barrierer, som sundhedsvæsenet og gruppen af mennesker med en sindslidelse kan have i forhold til hinanden. Ud over, eller måske på grund af, deres psykiske sygdom har denne gruppe mennesker mange andre problemer at slås med, konkluderer Anette Bækgaard Jakobsen og uddyber: Når du har en sindslidelse, lever du ikke sjældent en stor del af dit voksenliv på kanten af samfundet, uden for arbejdsmarkedet og på overførselsindkomst. Og her taler vi ikke om to år i fattigdommens fortsættes side 6

5 Mennesker med en sindslidelse er lige så motiverede for at ændre livsstil som alle andre. De har blot brug for mere hjælp og støtte til at få et sundere liv. Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark ARBEJDSGRUPPEN Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark består af repræsenter fra almen praksis, psykiatrien, de somatiske sygdomme, kommuner og patient- og pårørendeforeninger. Arbejdsgruppens opgave er at udarbejde en strategi for at nedbringe overdødeligheden på grund af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Strategien er pt. under udarbejdelse og skal endeligt politisk godkendes i efteråret baggrundsmateriale om arbejdsgruppen kan findes på Dialog-Net.dk. 5

6 randområde, men måske om år. Det sætter sine spor på den måde, du kan leve dit liv. Eksempelvis bliver mennesker med en sindslidelse kun opereret halvt så ofte som mennesker uden en psykiatrisk diagnose. Det kan være svært at møde op til screeninger og andre undersøgelser hos lægen eller på ambulatoriet, hvis blot det at skulle børste tænder er et dagligt projekt, som lægger beslag på mange kræfter. For nogle er isolation en del af den psykiske sygdom, og netop isolationen kan medvirke til, at somatiske eller livsstilsrelaterede sygdomme bliver sværere at behandle. Desuden er der medicinen, som kan have voldsomme bivirkninger, eksempelvis i form af overvægt. Og når du møder op hos lægen, skygger din psykiske sygdom måske for andre lidelser. Lægen når slet ikke til at tale om en begyndende diabetes, fordi lindringen af sindslidelsen umiddelbart stjæler hele opmærksomheden Usund kost Stillesiddende i fritiden Moderat/hård aktivitet i fritiden Ønsker at være mere aktiv Misforstået medlidenhed og stigmatisering Mens det på den ene side kan være svært for et menneske med en sindslidelse at leve op til sundhedsvæsenets krav om at møde op til aftalte undersøgelser og i stor udstrækning tage hånd om egen sundhed, mødes den sindslidende på den anden side ofte med en misforstået overbærenhed og stigmatisering: Når det gælder mennesker med en sindslidelse, er der i sundhedsvæsenet en tendens til at pakke folk ind i vat og ikke stille krav og komme med tilbud, Daglig rygning Storrygere Daglig-rygere der vil holde op 0 Over højrisikogrænsen Binge drinking (ugentligt) Psykisk syge Øvrig befolkning 0 Normal vægt Moderat overvægt Svær overvægt Ønsker at tabe sig blandt svært overvægtige 6 dialog om forebyggelse

7 hvor du selv skal mande dig lidt op. For det er jo synd for dig, så derfor vil vi ikke kræve for meget af dig. Blot din sindslidelse er velreguleret, så går det jo nok. Men det er en misforstået og stigmatiserende holdning, som vi må sætte os ud over, mener Anette Bækgaard Jakobsen og nævner som eksempel rygekulturen i psykiatrien: For år siden var der meget rygning på de psykiatriske afdelinger, og det skulle der ikke gøres noget ved, mente mange også blandt personalet. For det var synd, at patienterne ikke måtte ryge. Det resulterede i, at patienterne røg meget mere, mens de var indlagte, end når de var hjemme. Det er da at pakke folk ind i vat på den måde ingen krav at turde stille. De fleste også rygere foretrækker at færdes i et røgfrit miljø, og hvorfor skulle det ikke også gælde for mennesker med en sindslidelse? Heldigvis er holdningen vendt. Der er i dag røgfri afdelinger i psykiatrien. Patienterne kan fortsat ryge i det fri. Motivationen til et bedre liv findes I Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? fra 2010 er der intet, der tyder på, at motivationen til livsstilsændringer er mindre blandt mennesker med en sindslidelse end hos andre. Det er en væsentlig viden, siger Asger Krogager Kjellerup. Anette Bækgaard Jakobsen supplerer: Blot skal vi tænke på, at mennesker med en sindslidelse kan have brug for lidt mere støtte og hjælp end andre. Som behandlere og sundhedspersonale skal vi være lidt mere opmærksomme, når den, som sidder over for os, er en person med en sindslidelse. Sikkerhedsmaskerne skal være tættere i forhold til denne gruppe mennesker. Eksisterende tilbud skal udnyttes bedre I forarbejdet til deres strategiforslag har arbejdsgruppen talt med repræsentanter fra almen praksis, de somatiske sygehuse, psykiatrien og kommunerne. Fra alle sider lyder meldingen: Der skal ikke laves særlige tilbud og forløb til mennesker med en sindslidelse. Nej, de skal have nøjagtigt de samme tilbud af lige så høj kvalitet som alle andre. Det handler i højere grad om, at enhver skal dedikere sig lidt mere. Og det handler især om at fastholde patienten i det behandlingstilbud, han eller hun er i. Hvis den praktiserende læge henviser til en undersøgelse på sygehuset, og patienten ikke dukker op gentagne gange, så skal både lægen og sygehuset tage fat i problemet med det samme. Hvis en person med en sindslidelse ikke selv kan klare at møde op til undersøgelse, kan kommunen træde til og bruge de ledsageordninger, som allerede findes, siger Asger Krogager Kjellerup. Alle skal være indstillet på at bruge lidt ekstra energi på denne patientgruppe, som har behov, der kan være mere tidskrævende at tilgodese. Men dokumentationen af den store overdødelighed på grund af livsstilssygdomme er i den grad kommet bag på alle i sundhedsvæsenet, alle ser et behov for at gøre noget, siger Anette Bækgaard Jakobsen. Psykisk sygdom i Danmark Der findes ingen præcise tal for, hvor udbredt psykisk sygdom er i Danmark. Dog viser beregninger, at op mod 20 procent af den danske befolkning har en sindslidelse af ikke-psykotisk karakter i løbet af et år. Lige nu er der fx: Mindst mennesker med depression Mindst mennesker med angst Ca mennesker med spiseforstyrrelse (Kilde: Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. Debatoplæg. Danske Regioner, 2009.) 7

8 Stigmatisering er ikke en egenskab hos den, der får det negative stempel eller brændemærke, som stigmatisering betyder. Stigmatisering er derimod noget, der sker mellem mennesker. Derfor er det også muligt at ændre eller helt fjerne stigmatisering. I psykiatrien tales der i dag meget om den nødvendige afstigmatisering af mennesker med en sindslidelse Et socialt stempel INTERVIEW MED MORTEN KISTRUP, PSYKOLOG, PSYKIATRISK CENTER HVIDOVRE Hver anden danske familie har i dag kontakt med psykiatrien. Hver femte dansker har på et eller andet tidspunkt i livet kontakt til psykiatrien. Men vi taler nødigt om det. Mennesker med psykisk sygdom har altid været stigmatiserede. Tænk blot på det antikke Grækenland, hvor psykisk sygdom blev anset for at være gudernes straf. Eller på middelalderen, hvor såkaldte narreskibe sejlede sindslidende væk fra det øvrige samfund, siger Morten Kistrup og fortsætter: I dag ved vi, at psykisk sygdom skyldes både biologiske, psykologiske og sociale årsagsforhold og ofte kan bedres gennem medicin, psykoterapi og ændring af sociale forhold i en integreret og tværfaglig psykiatrisk behandling. Ofte kan man komme sig fra en psykisk sygdom. Alligevel stigmatiseres mennesker med en sindslidelse stadig. Gold uvidenhed Det skyldes i følge Morten Kistrup i høj grad uvidenhed. Hvorfor skjuler forældre eksempelvis, at deres søn eller datter har skizofreni? Måske hænger det sammen med, at omverdenen straks tænker, at så er han eller hun nok også farlig, eller at far og mor har været dårlige forældre. Der er så mange fordomme om psykisk sygdom. Men hvor skizofreni førhen blev anset for at være en kronisk hjernesygdom, som kun gik én vej mod det værre, så ved vi i dag, at lidelsen kan afhjælpes. Også en del mennesker med skizofreni kommer sig fra sygdommen. Men i medierne bliver skizofrene ofte forbundet med vold og farlighed i en stigmatisering, som ofte intet har med virkeligheden at gøre. Sandheden er, at den almindelige borger har samme risiko for at blive dræbt af et lyn, som af et menneske med en sindslidelse, forklarer Morten Kistrup. PSYKISK SYGDOM I HISTORIEN i det antikke Grækenland var psykisk sygdom forbundet med udstødelse og skam. Man forklarede psykisk sygdom med ubalance i kroppens væsker eller som en guddommelig straf i middelalderen blev mennesker med psykisk sygdom anbragt på såkaldte narreskibe og sejlet væk i 1600-tallet og 150 år frem fandt den store indespærring sted. Mennesker med psykisk sygdom blev låst inde sammen med tiggere og forbrydere 8 dialog om forebyggelse i slutningen af 1700 og i 1800-tallet skete der et afgørende skift i historien, idet helbredelse kom i fokus. Mennesker med psykisk sygdom blev befriet fra deres lænker og overført til store hospitaler. Psykisk sygdom var fra da af en sygdom, der kræver behandling i dag forstås psykisk sygdom ud fra en bio-psykosocial tilgang, hvorfor mennesker med psykisk sygdom skal behandles med både medicin, psykoterapi og ændring af sociale forhold. (Kilde: Morten Kistrup 2012)

9 Samfundets stigmatisering På trods af samtidens indstilling om, at psykisk sygdom kan behandles, hersker der i samfundet en stigmatisering over for psykisk sygdom, som kun kan undre, mener Morten Kistrup og peger i den sammenhæng på den meget stigmatiserende og lovbestemte aldersdiskriminerende henvisningspraksis til psykologer: Nemlig, at hvis du har diagnosen angst eller depression, kan du kun henvises til psykolog via sygesikringen, hvis du er mellem 18 og 28 år og mellem 18 og 37 år! Tænk, hvis det samme var gældende, når du brækkede benet. Hvilken folkelig opstandelse ville det ikke give anledning til, spørger Morten Kistrup retorisk. Der er tale om en politisk beslutning, der bunder i budgetter, ikke i behovet for behandling. Og det rammer en i forvejen stigmatiseret gruppe af patienter, nemlig mennesker med en sindslidelse. fortsættes side 10 Stigmatisering handler mere om opfattelser hos dem, der stigmatiserer, end om fakta og egenskaber hos dem, der bliver stigmatiseret. Morten Kistrup, psykolog Læs mere om stigma Dømt på forhånd om stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom Redaktion: Per Vendsborg m.fl. PsykiatriFondens Forlag Psykologien bag stigmatisering Morten Kistrup. PsykiatriInformation, 2011, nr. 4, 18. årgang. Psykologien i psykiatrien. At forstå, forholde sig til og behandle mennesker med skizofreni (arbejdstitel). Morten Kistrup. Udkommer på Dansk Psykologisk Forlag. Ultimo

10 Folk er altid blevet sat i bås Stigmatisering er ikke en ny opfindelse. Fænomenet er i følge Morten Kistrup langt ældre end selve psykiatrien, selvom nogle nok vil mene, at stigmatisering af mennesker med en sindslidelse måske ikke ville findes, hvis hverken de psykiatriske diagnoser eller selve psykiatrien eksisterede. Men det er ikke korrekt, siger Morten Kistrup, for selvom sygdomme hverken havde navn eller diagnoser, ville de alligevel findes i vores samfund. Vi er nødt til at bruge kategorier for at kunne eksistere. Det er forudsætningen for, at vi kan forholde os til og forstå ny information, som vi præsenteres for livet igennem. Men kategorisering er ikke det samme som stigmatisering, slår han fast og uddyber: Hvis vi møder en ung mand, men kun forbinder ham med at spille fodbold og se actionfilm, fordi det er, hvad vi forbinder med unge mænd, så ser vi ham som en stereotyp. Hvis det blot er noget, vi uden nuancering registrerer, har vi dømt på forhånd og dermed udelukket, at denne unge mand måske også spiller klarinet eller læser digte. Og så bliver det problematisk og tenderer en stigmatisering frem for den kategorisering, som alle mennesker er nødt til at gøre brug af for at overleve. Overført til mennesker med en sindslidelse kan billedet bruges til at fortælle, at en psykisk lidelse kun er en flig af det hele menneske, som har krav på at blive set netop som et helt menneske og ikke kun som psykisk syg. Stigmatisering handler mere om opfattelser hos dem, der stigmatiserer, end om fakta og egenskaber hos dem, der bliver stigmatiseret, slår Morten Kistrup fast. Ordet respekt kommer af det latinske ord re, som betyder igen, og spektare, som betyder at se : At man ikke skal lade sig narre af det første indtryk, fordomme eller stigmatiserende kategorier ( ) men se efter en gang til, bag etiketterne, for at se det unikke menneske, som det drejer sig om. Arnhild Lauveng, norsk psykolog og tidligere selv patient i psykiatrien Refleksion til dig og dine kolleger Hvad overraskede jer, da I læste artiklen om stigmatisering? Hvad kan I bruge det til i jeres arbejde på forebyggelsesområdet? Hvilke områder er det lettest at gå i gang med? Hvordan kan kommunen understøtte kampagnen En af Os? Stigma oprindeligt: Græsk ord: mærke efter stik eller brændemærke i religiøs betydning: Mærker efter de sår, som Jesus fik ved korsfæstelsen, og som menes at kunne ses på særligt hellige personer som et tegn fra Gud i overført betydning: Negativt kendetegn, der hæftes på en person som et socialt stempel. 10 dialog om forebyggelse

11 Alle medvirker til stigmatisering Stigmatisering forgår alle steder. I sproget, på arbejdspladserne, i psykiatrien og i medierne. Vi er alle med til at opretholde og udøve stigmatiseringen, ligesom vi alle kan være medvirkende til at afstigmatisere, mener Morten Kistrup. Et eksempel er den måde, vi omtaler og opfatter psykiske sygdomme på: Hvis en sygdom omtales som kronisk, er den med andre ord uhelbredelig. Gennem italesættelsen af dette kommer vi til at tage håbet fra mennesker. For hvis du får at vide, at du er kronisk syg, ligger der i det udsagn, at du ikke kan blive rask. Og man mister måske troen på behandling. Måske skulle vi hellere sige til mennesker med en psykisk sygdom: Du er syg lige nu, og vi kan ikke spå om din fremtid. Men vi vil gøre meget for at hjælpe og behandle dig. Og faktisk findes der mennesker i din situation, som er blevet raske. Lad os arbejde i retning af det! Det ville være en afstigmatiserende måde at se folk på, mener Morten Kistrup og fremhæver et citat af den amerikanske professsor i psykolog, Patricia E. Deegan, der selv fik konstateret skizofreni som 17-årig og siden har engageret sig og forsket i at komme sig fra sygdommen: Når et menneske lever uden håb, lammes også viljen til at handle. Håb forude Uvidenhed om psykisk sygdom er en af de store forhindringer i forhold til afstigmatisering. Derfor glæder Morten Kistrup siger over kampagnen En af os, som lagde ud i 2011 og fortsætter frem til Kampagnen handler netop om i højere grad at inkludere mennesker med en sindslidelse i samfundet og udbrede viden om psykisk sygdom. Kampagnen rammer bredt, og mange vægtige partnere deltager i den. Det er godt med så stort anlagt og så langvarig en indsats, slutter Morten Kistrup. Kampagnen EN AF OS Arbejder for at imødegå stigmatisering og fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom. Overordnet at gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser. Det sker ved at: Øge danskernes viden om psykisk sygdom Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig De står bag kampagnen EN AF OS : Det sociale Netværk af 2009, PsykiatriFonden, TrygFonden, Danske Regioner, KL, Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen. Desuden følgegruppe med repræsentanter for bruger- og pårørendeorganisationer, faglige selskaber og de regionale PsykInfo er. EN AF OS fortsætter frem til I Syddanmark arbejder en koordinationsgruppe med lokale initiativer. For info kontakt centerleder Ulla Lindgren på mail: ulla.lindgren@psyk.regionsyddanmark.dk. Læs mere på: 11

12 psykiatrisk afdeling, middelfart I psykiatrien går arbejdet med kropsoplevelsen og bevægeaspektet hånd i hånd med det at løbe en tur i skoven Kan jeg mærke mine fødder i dag INTERVIEW MED LONE KATBALLE, LEDENDE FYSIOTERAPEUT, PSYKIATRISK AFDELING, MIDDELFART Kropsoplevelse handler om, hvordan man fornemmer sin krop. Bevægeaspekt handler om kvaliteten af ens bevægelser. Før mennesker med en sindslidelse har fornemmelse for og styr på disse to ting, kan det være vanskeligt at løbe sig en tur i skoven. Derfor vil en god kropsfornemmelse og at have styr på bevægeaspektet i første omgang være målet for en fysioterapeutisk indsats i psykiatrien. Lone Katballe forklarer: Når vi er stressede, kan vi kortvarigt have svært ved at huske, svært ved at trække vejret rigtigt igennem og være rolige. For mennesker med en sindslidelse er denne tilstand langvarig. Det indvirker på måden at bevæge sig på. Eller bevægeaspektet, som vi kalder det. Bevægeaspektet handler om, hvordan vi går og bevæger os. Måden vi rejser os op, sætter os ned og trækker vejret på. For mange mennesker med en sindslidelse er bevægeaspektet påvirket af eksempelvis en låst eller hæmmet vejrtrækning samt stivhed og spændinger i kroppen. Det kan i sig selv sætte en stopper for planer om at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig fysisk aktivitet i minutter, forklarer Lone Katballe. Når hovedet styrer Det andet aspekt i forhold til mennesker med en sindslidelse handler om kropsfornemmelse. Nogle har uro, rysten, klemmen og en fornemmelse af klaustrofobi. Nogle forestiller sig, at benene er væk, at underlaget bevæger sig, eller at de er uden for sig selv. Ved alvorlig psykisk sygdom forstyrres ganske enkelt kontakten til kroppen, og som mange siger: Jeg er i mit hoved hele tiden. De bruger al energi på grublerier oppe i hovedet. Det er den form for kropsfornemmelse, vi som fysioterapeuter må forholde os til, konstaterer Lone Katballe. læs mere på Dialog-Net.dk hvor du kan finde retningslinjer og litteraturhenvisninger 12 dialog om forebyggelse

13 Styrkelse af egenomsorgen Det kræver ofte efteruddannelse og en særlig indgang til faget at være fysioterapeut i psykiatrien, hvor afdækning af den enkelte patients bevægeaspekt og kropsfornemmelse er grundlaget for videre fysioterapeutisk indsats. Snarere end almindelig fysisk aktivitet består den typisk af fx rolige øvelser, afspænding og massage. Men for nogle kan blot det at ligge og slappe af være voldsomt. De kan blive helt svedige eller direkte psykotiske. Tankerne vælder op i dem. For andre kan tanken om at skulle bevæge sig give anledning til angst for ukontrollabel hjertebanken. Andre kommer til skade under motion, og for den deprimerede patient kan den blotte tanke om at skulle ud af sengen virke uoverskuelig, beskriver Lone Katballe den hverdag, hun færdes i som fysioterapeut i psykiatrien. Der er mange barrierer, men ofte handler vores indsats om at styrke den enkeltes egenomsorg, siger hun. Fastholde den rette indsats Lone Katballe oplever ofte, at det kan være svært at formidle, hvad mennesker med en sindslidelse har brug for, når indsatsen overgår til kommunerne. Der mangler et led. Hvis det er almindelig fysioterapi, går det fint. Men hvis det handler om fx kropsterapi, findes der sjældent professionelle, som kan overtage denne indsats, siger hun. I nogle tilfælde vil der ligge en genoptræningsplan, men de fleste mennesker med en sindslidelse vil ikke få tilbud fra kommunen om en fysioterapi, der er specielt målrettet deres kropslige problemer. Derfor er det vigtigt at informere kommunens behandlere og medarbejdere inden for forebyggelse om, at mennesker med en sindslidelse ofte har brug for mere end blot et ugentligt tilbud om motion. Vi skal blive bedre til at samarbejde og give vores specialiserede viden videre, siger Lone Katballe. Støtte og fokus på egenomsorg Ofte foregår den almindelige fysioterapi fint i kommunalt regi, slår Lone Katballe fast. Fx kan en kommunal støtteperson komme langt ved at inspirere og støtte den sindslidende i at huske at komme til træning eller lave den motion, som der er lagt en plan for. Det er altid vigtigt at have øje for egenomsorgen. For træningen kan også tage overhånd, så den sindslidende ikke selv magter at sige stop og dermed kan gøre tingene værre, pointerer Lone Katballe og fortsætter: Når vi har med mennesker med en sindslidelse at gøre, handler det meget om skismaet mellem kropsfornemmelse og fysisk aktivitet. Mange har ikke overskud til selv at gøre noget for at få et sundere liv, selvom rigtig mange gerne vil være sundere. Det kræver en ekstra indsats i kommunerne. Lidt mere støtte og holden i hånd, for at den sindslidende kan holde fast. Regelmæssig motion er godt for alle, men for denne gruppe mennesker er vejen til at kunne løbe en tur i skoven noget længere end for raske mennesker. Det er altid vigtigt at have øje for egenomsorgen. For træningen kan også tage overhånd, så den sindslidende ikke selv magter at sige stop og dermed kan gøre tingene værre. Lone Katballe, fysioterapeut Fysioterapi i psykiatrien kræver overbygning eller efteruddannelse om kropsforståelse inden for psykosomatisk og psykisk lidelse. Der findes forskellige metoder og retninger: bbat Basic Body Awareness Therapy: Efteruddannelse med seks ugekurser over nogle år. Foregår i Danmark. npmf Norsk Psykomotorisk Fysioterapi: Deltidsstudie på 1 1 /2 år i Norge. Fysioterapeuter i psykiatrien udvikler desuden deres kompetencer gennem supervision og mesterlære. Foto: Patientuddannelse i Syddanmark 13

14 PSYKIATRISK INFOrmationsCENTER, MIDDELFART Naturen kan være både overvældende og intimt nærværende. Derfor kan færden i naturen inklusiv fortællinger om vores fælles kulturarv virke beroligende og igangsættende for mennesker med en sindslidelse Naturen beroliger og stimulerer sanser INTERVIEW MED BENNY JENSEN, NATURVEJLEDER VED PSYKIATRISK INFORMATIONSCENTER I MIDDELFART, REGION SYDDANMARK Når naturvejleder Benny Jensen tager ud i naturen sammen med mennesker med en sindslidende, sørger han som det første for at skabe en base. Han forklarer: Mange mennesker med en sindslidelse er bange for at træde ud ad deres egen dør. For dem kan naturen virke stor og voldsom. Derfor er det vigtig i det første møde med naturen at skabe en base, hvor de føler sig trygge. Med udgangspunkt fra den trygge base kan små udflugter længere ind eller ud i naturen måske komme på tale. Basen er typisk i et grønt område, ofte omkring en bålplads. I basen kan folk få lov til at sidde roligt og finde roen, forklarer Benny Jensen og fortsætter: Teoretisk kaldes det for sansestimulation. Der hvor folk får billeder på nethinden. Ud fra forskning ved man, at netop sansestimulation i naturen kan have en helbredende effekt. Ro i naturen Roen kommer, fordi vi biologisk inde i kroppen har noget, som forener os med naturen, så snart vi færdes i den. Det er noget, jeg selv har erfaret under mine natur-ture i psykiatrien. Så resultaterne af forskningen om sansestimulation er ikke kommet bag på mig, siger Benny Jensen og fortsætter: Naturvejleder Benny Jensen. Foto: Søren Hauge Carlsen NATUR-INSPIRATION Naturvejleder Benny Jensen laver natur-ture for de psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark, for socialpsykiatrien og for kommunerne i regionen. Benny Jensen kommer gerne, hvis han har tid, ud i de enkelte kommuner og inspirerer, laver kurser og ture ud i naturen for mennesker i psykiatrien. Læse mere under natur & psyke på 14 dialog om forebyggelse

15 Hæng plakaten op og bevar overblikket over kommende aktiviteter Kommende aktiviteter Region Syddanmark tilbyder i andet halvår 2012 en række aktiviteter som en del af rådgivningen. Formålet med aktiviteterne er at præsentere kommunerne for den seneste nye viden og for væsentlige erfaringer samt at skabe refleksion over egen praksis. Mandag den 8. oktober temamøde om amning På temamødet præsenteres den nyeste viden om amning i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv. den syddanske ammepolitik vil blive præsenteret og der vil være rum til dialog og refleksion. Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding invitation og program sendes ud i juli 2012 Tirsdag den 4. september Formidlingsseminar om forløbskoordination kom og hør Senior projektleder martin Sandberg Buch, dansk Sundhedsinstitut Repræsentanter fra de medvirkende delprojekter Sundhedsstyrelsen direktør Per Busk, Region Syddanmark, Sundhedsstaben Hotel trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia invitation og program sendes ud i juli 2012 Tirsdag den 23. oktober temamøde om seksuel sundhed temamødet arrangeres i samarbejde med foreningen Sex & Samfund, som vil præsentere den nyeste viden inden for seksualundervisning, opdaterede tal og fakta om sexsygdomme og prævention. Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Invitation og program sendes ud i august 2012 RådGivninG om FoReByGGelSe: Formålet med rådgivningen om forebyggelse er at understøtte god planlægning og praksis i kommunerne samt udv onsdag den 21. november Konference om kronisk sygdo

16 Region Syddanmark tilbyder i andet halvår 2012 en række aktiviteter som en del af rådgivningen. Formålet med aktiviteterne er at præsentere kommunerne for den seneste nye viden og for væsentlige erfaringer samt at skabe refleksion over egen praksis. Kommende aktiviteter Mandag den 8. oktober temamøde om amning På temamødet præsenteres den nyeste viden om amning i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv. den syddanske ammepolitik vil blive præsenteret og der vil være rum til dialog og refleksion. Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding invitation og program sendes ud i juli 2012 Tirsdag den 4. september Formidlingsseminar om forløbskoordination kom og hør Senior projektleder martin Sandberg Buch, dansk Sundhedsinstitut Repræsentanter fra de medvirkende delprojekter Sundhedsstyrelsen direktør Per Busk, Region Syddanmark, Sundhedsstaben

17 Tirsdag den 23. oktober temamøde om seksuel sundhed temamødet arrangeres i samarbejde med foreningen Sex & Samfund, som vil præsentere den nyeste viden inden for seksualundervisning, opdaterede tal og fakta om sexsygdomme og prævention. Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Invitation og program sendes ud i august 2012 RådGivninG om FoReByGGelSe: Formålet med rådgivningen om forebyggelse er at understøtte god planlægning og praksis i kommunerne samt udvikle samspillet mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen om den patientrettede forebyggelse. Læs mere om aktiviteterne og om rådgivning om forebyggelse på dialog-net.dk Hotel trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia invitation og program sendes ud i juli 2012 onsdag den 21. november Konference om kronisk sygdom Konferencen sætter fokus på Region Syddanmarks forstærkede indsats over for kronisk sygdom. anbefalinger og erfaringer fra regionale kronikerprojekter gennemført præsenteres. kom og hør Jes Søgaard, direktør i dansk Sundhedsinstitut Jens Jørn Spottag, skuespiller Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding invitation og program sendes ud i september

18 Vær opmærksom på Region Syddanmarks tilbud til din kommune. Sæt plakaten med kommende aktiviteter op på din opslagstavle.

19 Mit arbejde handler meget om at genopbygge et smuldrende fundament, og her er naturen og kulturhistorien vigtige elementer. Benny Jensen, naturvejleder Ture ud i naturen kan komme alle til gode uanset om man er skizofren, psykotisk eller har en depression. Eller en hvilken som helst psykiatrisk diagnose. For det er ens for alle, når man kommer ud i naturen. Det er de samme mekanismer, som går i gang. Nogle finder helt pludseligt en anderledes ro. Nogle finder en glemt paratviden frem igen. Når det sker, kan rollerne ligefrem skifte, og hierarkier ændres i gruppen. Men først og fremmest er roen vigtig: At jeg som naturvejleder kan være i klienternes rum og ikke forsøger at trække mit eget rum ned over deres, forklarer Benny Jensen. Stop, Benny! En oplevelse for nogle år siden sammen med en flok patienter fra psykiatrien har printet sig i Benny Jensens bevidsthed: Vi havde fået etableret en base og havde siddet der i omkring en halv time. Jeg havde kriller i kroppen for at komme ud og vise dem noget mere. Og så pludseligt er der en kvinde, som siger: Benny, kan du ikke bare holde din kæft og sætte dig ned!. Det lærte mig utroligt meget. For de her mennesker skulle igennem en proces og stimulere sig selv for at kunne klare at være i naturen. De skulle have tid, før sansemotionen kunne begynde, og historierne fra tidligere tiders kultur kunne folde sig ud, forklarer Benny Jensen, som i sit arbejde i naturen også bruger kulturhistorie, fx omkring fortidsminder, som ofte får kursisterne til at fortælle og føle en form for fælles identitet over for de ting, som de fælles finder og opdager i naturen og kulturen. Mit arbejde handler meget om at genopbygge et smuldrende fundament, og her er naturen og kulturhistorien vigtige elementer. For det er et ufarligt nyt fundament at bevæge sig rundt på, hvor man kan få nye jeg-oplevelser. Eksempelvis gennem personlige oplevelser, som over tid og måske generationer relaterer sig til større historiske begivenheder. Det giver en følelse af, at jeg er en del af livet og historien, og det kan være vældigt fremmende for selvfølelsen, forklarer Benny Jensen. Bål er andet end snobrød På sine ture lægger Benny Jensen stor vægt på, at maden skal være sund og nærende. Hvem har bestemt, at snobrød og pølser med ketchup er den eneste form for føde, der kan fremstilles over ilden på et bål, spørger han retorisk og fortæller om, hvor sund og varieret bålmad i virkeligheden kan være: Det handler blot om at have en gryde med, for så kan man lave sunde måltider, som smager fantastisk, siger han. Bålet har også andre funktioner, fx udnævner Benny Jensen altid på sine naturture en bålmester, som skal sørge for, at ilden brænder fint og kontinuerligt. At tænde et bål styrker på en eller anden måde den fælles ånd. Vi mennesker har tændt ild gennem tusinder af år, så det virker ind på de biologiske mekanismer. Og det er fantastisk at se, hvordan bålet og funktionerne omkring et bål får mennesker til at dedikere sig på en helt anden måde derude i naturen, siger Benny Jensen. Kommuner kan selv Man behøver ikke at vide en masse om naturen for at bruge den som en metode i behandlingen af fx mennesker med en sindslidelse. Det handler om at skabe en relation til naturen og undre os sammen. Det handler om at turde at gå på opdagelse ikke kun i naturen, men i os selv. At udvikle vores selvværdsfølelse: Jeg kan noget! Jeg ved noget! Den viden fra naturen kan enhver fra professor til ufaglært formidle og få noget ud af, siger Benny Jensen, som ofte har oplevet en helt ny ånd, når han har været ude og inspirere og holde oplæg i kommuner om naturen som metode i psykiatrien. Læs mere Espen Koksvik: Friluftsliv, naturopplevelse og vår psykiske helse Rapport fra det nordiske miljøprosjektet Friluftsliv og psykisk helse. Publikation fra Nordisk Ministerråd Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelse Antologi udgivet af Handicapområdets Videnscenter og Friluftsrådet,

20 AFDELING P3, SVENDBORG SYGEHUS I åben dialog møder den professionelle uden fordomme eller forberedelse patient og pårørende: Som en slags fødselshjælper for en samtale om ting, som ingen måske på forhånd troede, havde betydning for patienten og de pårørendes liv og relationer Den åbne samtale INTERVIEW MED DORTHE MOHR, SYGEPLEJERSKE PÅ AFDE- LING P3, SVENDBORG SYGEHUS. DESUDEN IGANGSÆTTENDE OG VEJLEDENDE I ÅBEN DIALOG Det lyder så let! At skulle møde op til en samtale uden forberedelse eller forhåndsviden. Men det er slet ikke let! Faktisk er det svært at møde patienter og pårørende i så åben, fordomsfri og uforudfattet en tilstand, så åben dialog lader sig praktisere. I familieterapi og familiesystemiske samtaler er der altid et mål: Du har som behandler allerede en antagelse og en forståelse for, hvad det er, vi skal tale om. Du har et forsæt om at finde ud af, hvad der er galt. I den bedste mening har du og dine kolleger en formodning om, hvor samtalen skal ledes hen og ende. Sådan er det ikke i åben dialog, pointerer Dorthe Mohr, som har praktiseret åben dialog siden Mere menneskesyn end metode Åben dialog handler om et menneskesyn og måden at møde et andet menneske på. I åben dialog har vi en dvælende og afventende tilgang, hvor vi i højere grad går med i stedet for at gå foran patienten, forklarer Dorthe Mohr. Som metode er åben dialog nærmest usynlig, men trods alt er der bestemte måder at gribe tingene an på. Først og fremmest er det vigtigt at være åben for det, der sker i samtalen. I stedet for at jagte en bestemt måde at gøre tingene på. I den åbne samtale har alle en stemme, både den meget forbeholdne stemme og den, der har meget på hjerte. Det er vigtigt, at der er plads til alle stemmer, uanset hvor meget eller lidt de fylder i rummet, forklarer Dorthe Mohr og fortsætter: Som professionelle er vi med til at skabe rum for de historier, som patienten og de pårørende har at fortælle, og som de måske ikke førhen har haft ord for. Møde med åbent sind Baggrunden for åben dialog er, at patient og familie kender hinanden og hinandens historier indgående og dermed også har de bedste forudsætninger for at komme med løsninger på de nære problemer. Familie og netværk har jo ydet førstehjælp gennem lang tid. I stedet for at fokusere på en diagnose tager samtalen, hvor de professionelle principielt ikke blander sig, udgangspunkt i det netværk og i de historier, som patienten og de pårørende har til fælles og finder betydningsfulde at sætte ord på. Senere i samtalens forløb vil vi professionelle forsøge at reflektere over det, vi har hørt i løbet af samtalen. Nogle gange sker der noget i samtalen, som går i en helt anden retning. Så skal vi professionelle ikke sidde og være rammesættende, forklarer Dorthe Mohr og fortsætter: Førhen var jeg som behandler ofte fanget i diagnosesystemet. Altså, ved en depression så gør vi sådan og sådan. Det var som en spændetrøje. Stadig har jeg mine fordomme og min forforståelse af sygdommen med mig, og stadig har jeg en idé om, hvilke mennesker jeg sidder overfor. Men jeg sidder dér i stolen og øver mig på i den grad ikke at være vidende og forudindtaget. I åben dialog forholder jeg mig konstant nysgerrig og undrende over, hvad det er for mennesker, jeg har med at gøre, og hvad det er for en historie, der er foregået inden vores møde. Det er som at trække en streg i sandet, før en ny og måske bedre historie kan begynde, siger Dorthe Mohr dialog om forebyggelse

21 Læs mere Åben dialog baserer sig på teorier af den norske psykiater Tom Andersen og den finske psykolog Jaakko Seikkula: Tom Andersen: Reflekterende processer, Dansk psykologisk Forlag, Jaakko Seikkula: Åben Dialog og netværksarbejde, Gyldendals Akademisk Forlag, ÅBEN DIALOG bruges i psykiatrien i Region Syddanmark i: Børne- og Ungdomspsykiatrien i Augustenborg Afsnit P1 og P3 i Svendborg (snart også P2 og ambulatoriet) Afsnit H3 i Kolding Lokalpsykiatrien i Billund Odense Kommune Jaakko Seikkula: Sociale netværk i dialog, Akademisk Forlag, Åben dialog bruges primært i psykiatrien, men metoden kan i princippet bruges inden for alle områder, særligt hvor samarbejde med patienters pårørende og netværk er vigtigt. Find link til information om uddannelse i åben dialog på Dialog-Net.dk. I patientens verden Hvor mange åben dialog-samtaler, der skal til, før klient, familie og netværk kommer videre, er individuelt. Nogle gange er en enkelt samtale nok, andre gange ringer familien og beder om endnu et møde. Åben dialog er ikke problemløsende men problemopløsende, siger Dorthe Mohr. Hun oplever ofte, når hun underviser kolleger i åben dialog, at kursisterne siger: Jamen åben dialog, det praktiserer vi allerede! Men der er en forskel. Eksempelvis i højere grad at turde være sig selv og ikke hænge alting op på naturvidenskab. At sætte en fod ind i en helt anden verden, hvor jeg er i øjenhøjde, og hvor patient og netværk får lov til at være eksperter i deres eget liv. Selvom der stadig mangler evidens for effekten af åben dialog, så brænder vi, der til daglig bruger metoden, for den! Det var som om siderne på den kasse, som jeg før havde følt mig indespærret i, pludseligt faldt ned. Jeg følte mig ikke længere sat fast eller presset ud i en bestemt måde eller form, som tingene skulle foregå på. Jeg var ikke længere en diagnose men derimod et menneske. Sådan formidler Dorthe Mohr en patients oplevelser efter åben dialog. 17

22 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE Odense Kommune har fokus på at hjælpe børn og unge, der vokser op i familier med psykisk sygdom. I et tværfagligt projekt implementeres en ny samarbejdsmodel, ligesom tilbud om familiesamtaler og børnegrupper intensiveres Når mor eller far har en psykisk sygdom INTERVIEW MED SOCIALFAGLIG LEDER JANE GREGERSEN, SOCIALRÅDGIVER BERIT JUEL, OG SUNDHEDSPLEJERSKE ANJA JAKOBSEN, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE Hvorfor er min mor altid så træt? Kan man dø af det, min far fejler? Spørgsmål af den art presser sig ofte på hos børn, der lever i familier med psykisk sygdom. Tidligere mente man, at hvad børn ikke ved, har de ikke ondt af. Men det er en misforståelse. For hvis børn ikke får at vide, hvad der foregår, finder de deres egne forklaringer, som ofte slet ikke har hold i virkeligheden. Forklaringer hvor barnet ofte vil bebrejde sig selv og føle skyld over, at mor eller far eller en søskende er syg, forklarer Berit Juel. Med projektet Tværfaglig indsats for børn og unge i familier med psykisk sygdom har Odense Kommune rettet opmærksomheden mod en gruppe udsatte børn. Målet er at sikre tilbud og styrke indsatsen over for børn i familier med psykisk sygdom og desuden implementere en eksisterende samarbejdsmodel. Projektet løber fra 1. maj 2011 til 30. april 2015 og finansieres af en bevilling på fem mil. kr. fra Sundhedsstyrelsen. Lettelse for børn at tale med andre I projektet skal vi sikre tilbud om støtte, som hjælper børnene og familien med at håndtere de særlige udfordringer, der er forbundet med at være barn i en familie med psykisk sygdom. En af måderne er at udbrede kendskabet til børnegrupperne. Grupper, hvor børn og unge kan mødes med andre i samme båd, er langt fra et nyt redskab. Men der er for få, der kender til muligheden forklarer Anja Jakobsen. Målet er at etablere minimum 26 børnegrupper i løbet af projektperioden. Læs mere om Odense Kommunes projekt og samarbejdsmodellen på: med psykisk sygdom stafet Tværfaglig indsats for børn og unge i familier med psykisk sygdom tilbyder: Samtaler med børn og forældre om psykisk sygdom Ti ugers forløb i børne-unge- og forældregrupper At bistå ved familiesamtaler Fokus på børn og unge på op til 18 år En introduktion til brug af samarbejdsmodellen Tværfaglig sparring Når man får viden om, at børn under 18 år vokser op i en familie med psykisk sygdom, er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet trives. Denne viden indebærer, at man nu bliver stafetholder i forhold til barnet og familien og har ansvar for. Stafetholderen har ansvar for at undersøge, om barnet familien skal tilbydes en indsats og sørger for, at alle involverede fagpersoner koordinerer deres indsats, og at der følges op på indsatsen. 18 dialog om forebyggelse

23 I børnegrupperne får børn og unge viden om psykisk sygdom. Desuden betyder fællesskabet med andre i samme båd utrolig meget. Børnene ser, at de andre i gruppen er helt almindelige og sunde børn og kan spejle sig i dem, forklarer Berit Juel og fortsætter: I grupperne forsøger vi ligeledes at give børnene redskaber til at håndtere de udfordringer, de har. Eksempelvis snakker vi om, hvem der ved, at mor eller far har en psykisk sygdom. Et redskab kan så være, at klasselæreren eller andre centrale personer i barnets hverdag får kendskab til familiens udfordringer. For det at dele viden med andre er utrolig vigtigt også for disse børn. Redskaber til hele familien Familiesamtaler tilbydes i psykiatrien. Alle, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling og har børn under 18 år, skal i samarbejde med personalet udfylde et familieskema. Ligeledes skal personalet vurdere, om der er brug for en særlig indsats, og familiesamtaler tilbydes som fast procedure. I projektet i Odense Kommune udgør familiesamtaler sammen med børnegrupperne en af grundstammerne i indsatsen. En anden grundstamme er implementering af den tværfaglige samarbejdsmodel kaldet stafet-modellen. Tidligere mente man, at hvad børn ikke ved, har de ikke ondt af. Men det er en misforståelse. Berit Juel, socialrådgiver I familiesamtalerne er fokus rettet mod hele familien. Her forsøger vi eksempelvis at hjælpe familierne til at få et fælles sprog, som de kan bruge til at tale om lige præcis de udfordringer, familien har, forklarer Berit Juel. Samarbejde på tværs Servicestyrelsen har udviklet samarbejdsmodellen Stafet, hvor fokus er på den tværfaglige indsats over for udsatte børn. Denne model er blevet tilpasset Odense Kommune, og en del af projektet går ud på at implementere samarbejdsmodellen, forklarer Jane Gregersen. Udgangspunktet for stafet-modellen er, at den kan bruges fra den tidlige, begrænsede indsats til den omfattende, indgribende indsats. Samarbejdsmodellen understøtter inddragelse af forældrene, fokus på barnet og samarbejde mellem forskellige faggrupper og afdelinger i kommunen. Anja Jakobsen og Berit Juel bruger forskellige pædagogiske værktøjer i børnegrupperne. Foto: Odense Kommune Xx Xx kontakt medarbejdere i odense kommune Sundhedsplejerske Anja Jakobsen, mail: ajak@odense.dk Socialrådgiver Berit Juel, mail: bejr@odense.dk Projektleder Jane Gregersen, mail: jog@odense.dk 21 19