FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE SKALS Å

Transkript

1 Til Naturstyrelsen Himmerland Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE SKALS Å

2 Revision 04 Dato Udarbejdet af Peter Giversen Eskildsen, Mads Bøg Grue, Dennis S. Thomsen, Kristine Elisabeth Mulbjerg, Peter Bønløkke Adamsen Kontrolleret af Peter Bønløkke Adamsen Godkendt af Lone Clowes Beskrivelse Rapport for forundersøgelse af vådområde langs den nedre del af Skals Å inden udløb i Hjarbæk Fjord Ref. RAPPORT FORUNDERSØGELSE SKALS Å.docx 1

3 INDHOLD 1. Resumé Projektområdet Gennemførte undersøgelser Projektbeskrivelse Projektets konsekvenser 6 2. Indledning Formål Tidligere undersøgelser 7 3. Nuværende forhold i projektområdet Områdebeskrivelse Geologi Terræn Jordbundsforhold Hydrologiske forhold Næringsstoffer Afvandingsmæssige forhold Arealanvendelse Tekniske anlæg Plangrundlag og lovgivning Plante- og dyreliv Landskabelige og kulturhistoriske interesser Projektforslag Projektets hovedtræk og udfordringer Projektforslag, Scenarie 1, søløsning Projektforslag, scenarie 2, fjordløsning Projektets konsekvenser Afvandingsmæssige forhold Næringsstoffer Plante- og dyreliv Kulturmiljø Landskab Tekniske anlæg, naboarealer og bygninger Myndighedsbehandling Planloven Museumsloven Naturbeskyttelsesloven Vandløbsloven Okkerloven Vejloven Konklusion og anbefaling Sammenfatning Referencer 68 2

4 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Oversigtskort Oversigtskort med 3 natur Oversigtskort med adm. bindinger Oversigtskort med matrikelgrænser i pumpelag Højdemodel Tekniske Anlæg (LER søgning) Eksisterende stationering, dræn, grøfter og vandløb i projektområdet Eksisterende afvandingsforhold med pumpeafvanding Beregnede vandspejle, høj- og lavvande Opmålinger i projektområdet Længdeprofil med beregnede vandspejle i Skals Å Scenarie 1 - projektkort Scenarie 2 - projektkort Bilag 13 Bilag 14 Fremtidige afvandingsforhold Oversigtskort med fosforprøver Bilag 15 Oversigtskort over udførte boringer i 2002 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 17.1 Bilag 17.2 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Analyseresultater, Fosforprøver Vurdering fosforprøver Fosforberegninger frigivelsesrisiko Fosforprøver i forhold til fremtidige afvandingsforhold Jordartskort Historisk kort over Kølsen-Havris Pumpelag Beregninger af kvælstoftilførsel og kvælstofomsætning 3

5 FIGURER Figur 1 Projektområdet ved Skals Å nord for Viborg. KMS 9 Figur 2 Høje målebordsblade med projektområdet, Skals Å og Trudskov Bæk. 10 Figur 3 Kopi af oprindeligt projektkort med hovedafvandingskanaler og interessegrænse 11 Figur 4 Udsnit af Landskabskort over Danmark. (P. Smed 1981). 13 Figur 5 Jordartskort for projektområdet. Kilde. Arealinfo.dk 14 Figur 6 Digital højdemodel for projektområdet ved Skals Å. 15 Figur 7 Indmålte terrænkoter i projektområdet (hvid) og udtræk fra terrænmodellen (rød). 16 Figur 8 Potentiale for okkerudvaskning i projektområdet. Kilde: Arealinfo.dk. 18 Figur 9 Vandføring målt i vandløbsstation beliggende i Skals Å 7 km opstrøms projektområdet. 19 Figur 10 Varighedskurve for vandstanden i Hjarbæk Fjord. Blå kurve er for perioden fra , mens den røde kurve er for perioden Figur 11 Målte årlige kvælstof transporter i Skals Å, Løvel Bro (opland 556 km 2 ) 23 Figur 12 Eksisterende afvandingsforhold beregnet ud fra et målt vandspejl i kanal ved pumpestationen samt vandspejl i Skals Å. 25 Figur 13 Eksisterende afvandingsforhold, baseret på årsmiddel og uden dige om pumpelaget. 25 Figur 15 Indmålte koter ved ejendommene på Brunbankevej 27 Figur 16 Udtræk fra GEUS database over boringer og øvrige vand indvindingsanlæg. 28 Figur 17 Beskyttet natur i projektområdet. Kilde: Arealinfo.dk 29 Figur 18 Nuværende økologisk tilstand i vandløb i projektområdet 30 Figur 19 Udtræk fra Kulturarvsstyrelsen over fredede fortidsminder i projektområdet. 32 Figur 20 Scenarie 1, gengivelse af arbejdskort fra projektgruppens møde. 34 Figur 21 Projektforslag, Scenarie 2 gengivelse af Bilag Figur 22 Aftryk i terræn fra tidligere forgrenet åløb i engen på nordsiden af Skals Å. Slyng 1 vist med gult og eksisterende forløb med rødt. 37 Figur 23 Eksisterende forhold, opmålt Figur 24 Eksisterende forhold, opmålt Figur 25 Længdeprofil af nyt forløb af Trudskov Bæk, Scenarie 2. terrænkote er udtræk fra højdemodellen. 39 Figur 26 Skitsering af Løgstørvej og den fremtidige rørbro. (Basis er den digitale højdemodel) 40 Figur 27 Udsnit af projektkortet Bilag 12. Overrisling fra Øster Kølsen Bæk og Trolddal Bæk. 41 Figur 28 Ny afskærende ledning/grøft fra øst. Med røde cirkler er angivet hvor der ønskes opsamlet drænvand på den nye afskærende ledning/grøft. 42 Figur 29 Længdeprofil af nyt forløb. Terrænkoten er baseret på den digitale højdemodel. 42 Figur 30 Ny rørgennemføring til afskærende forløb fra øst 43 Figur 31 Overrislingsområde 3 - udsnit af Bilag Figur 32 Overrislingsområde 1 udsnit af Bilag Figur 33 Forslag til jordhåndtering 46 Figur 34 Oversigtskort over projektområdet med drændybder under terræn i 25 cm intervaller. Farveskift fra lysblå til lysrød. Mørkblå er de laveste områder og vandækkede, de røde er de højest beliggende og tør eng. 49 Figur 35 Oversvømmelsens udbredelse indenfor projektområdet ved forskellige vandspejle i Hjarbæk Fjord. Der vil være uændrede forhold opstrøms for Skals Bro i forhold til den nuværende situation. 50 Figur 36 Oversigt over oplande til projektområdet 51 Figur 37 Vurdering af Trolddal Bæk i plan for fiskepleje i Skals Å systemet. 53 Figur 38 Ny afvandingsgrøft fra direkte opland 2 fra øst 53 Figur 39 Fosfordeponeringsrate gengivet fra Faglig Rapport fra DMU nr Figur 40 Varighedskurve og tidsvægtede vandføringer i Skals Å, Løvel Bro 55 Figur 41 Fosforfrigivelse potentiale gengivet fra Faglig Rapport nr. 840 fra DMU 58 Figur 42 Udsnit af Bilag 6, hvor nye vandløb og grøfter er tilføjet (lyserød). 63 4

6 1. RESUMÉ 1.1 Projektområdet Skals Å er beliggende nord for Viborg og udmunder i den indre østlige del af Hjarbæk Fjord. Skals Å afvander et stort opland, der strækker sig mod øst til syd for Mariager Fjord. Skals Å og projektområdet udgør en del af Natura 2000 område 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Å, Simested Å og Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Projektområdet udgør ca. 250 ha syd for Skals Å mellem Løgstørvej og banedæmningen ved Fjorden, samt et mindre areal nord for åen. Projektarealet syd for åen blev inddæmmet og afvandet i 1941, som noget af det sidste i forbindelse med landvindingen i ådalen langs Skals å. Lavbundsområdet er stort set uden bebyggelse eller andre tekniske anlæg. En del af området syd for Skals Å har tidligere udgjort en del af Hjarbæk Fjord. Projektområdet er beliggende overvejende mellem 0 og 1 m over havets overflade. I den nordvestlige del ved pumpestationen for Kølsen-Hauris Pumpelag er et areal under kote 0. På grund af dræningen og pumpningen er der sket lokale sætninger af terrænet som følge af at de postglaciale aflejringer er brændt af. Dette ses primært på sydsiden af Skals Å, der i dag som nævnt holdes afvandet ved pumpestationen, der pumper vandet op i Skals å, inden udløbet i Hjarbæk Fjord. Arealerne nord for Skals Å har aldrig været tørlagt ved pumpning og der er ikke etableret højvandsdige. Der ses således ikke de samme sætninger af jordlagene her som syd for Skals Å. Ved højvande i Hjarbæk Fjord sker der oversvømmelse af engarealerne nord for åen. Der er kun registreret små arealer med beskyttede 3 naturtyper i projektområdet, overvejende eng og mosearealer af ringe naturværdi. 1.2 Gennemførte undersøgelser Vådområdeprojektet ved nedre Skals Å har været længe undervejs og der er lavet en række tidligere undersøgelser og vurderinger. Viborg Amt har gennemført en forundersøgelse i Projektet blev skrinlagt pga. for stor risiko for smolttab samt for lav kvælstof omsætning i forhold til projektområdets størrelse. Herefter blev gennemført en vurdering specifikt på smoltproblematikken i 2006 i relation til de opnåelige kvælstof omsætningsrater ved tilledning af mindre mængder vand fra Skals Å til en lavvandet sø på sydsiden af åen. Ved forundersøgelsen i 2002 blev der udført et stort antal geotekniske boringer i projektområdet. Disse er anvendt i nærværende rapport, da geologien i området ikke har ændret sig væsentligt i de mellemliggende år. I forbindelse med nærværende projekt er der foretaget opmåling af nærliggende ejendomme, veje, vandløb, grøfter og terræn. Der er foretaget undersøgelse af jordbunden i projektområdet og udtaget 6 jordprøver til analyse for bl.a. fosfor og jern ved forundersøgelsen i Heraf er de to beliggende i det nuværende projektområde. I forbindelse med denne forundersøgelse er der i projektområdet udtaget 75 jordprøver, hver bestående af 16 delprøver. Prøverne er udtaget i henhold til vejledningen herom. 1.3 Projektbeskrivelse I nærværende forundersøgelse er der indledningsvist arbejdet med to forskellige projektforslag til omsætning af kvælstof inden udledning til Hjarbæk Fjord og dermed hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Projektforslagene kan groft opdeles i en 1) søløsning eller en 2) fjordløsning. Der er i projekteringsfasen afholdt en række møder og med baggrund heri er det besluttet, at det videre arbejde med vådområdet ved den nedre del af Skals Å er koncentreret om projektforslag 2 - fjordløsning. Dette projektforslag er baseret på en løsningsmodel med genskabelse af de naturlige hydrologiske forhold i Skals ådalen nedstrøms Løgstørvejen. Ved projektets realisering dannes en ca. 30 ha stor lavvandet fjordarm syd for Skals Å, svarende i store træk til den tidligere fjordarm før afvandingen. For at opnå kvælstof omsætning udgraves der en ekstra vandløbsarm syd for åen og denne får sit løb igennem fjordarmen. Dette nye sydlige forløb af Skals Å er projekteret til at lede ca. 40 % af åens samlede vandføring. N-omsætning beregnes ved oversvømmelse med vand- 5

7 løbsvand, da opholdstiden er meget kort, < 5 timer. I projekteringen er der taget hensyn til at skabe en klar defineret bundforløb og en så lille opholdstid i fjordarmen som muligt. Dette sker af hensyn til at begrænse et eventuelt tab af ørredsmolt på deres nedstrøms migration mod Hjarbæk Fjord. Trudskov Bæk føres tilbage til dens oprindelige forløb vest for Løgstørvej, dog med udløb i Skals Å opstrøms fjordarmen. Bækken etableres med et slynget forløb og med et fald, der er tilstrækkeligt til etablering af gydebanker på en stor del af det nye ca. 1,5 km lange forløb. Det er beregnet at det nye forløb af Trudskov Bæk kan producere ca stk. ørredyngel svarende til 675 stk. 1 års ørred. De mindre vandløb Trolddal Bæk og Øster-Kølsen Bæk føres til overrisling på terræn i den sydlige del af projektområdet. Her overrisles ligeledes fra et direkte opland via diffus udstrømning og blokering af grøfter. På nordsiden af åen overrisles på samme vis via blokering af grøfter samt diffus udstrømning. Der kan eventuelt etableres en ny afvandingsgrøft fra et 275 ha stort direkte opland øst for Løgstørvej til overrisling på arealet mellem Trudskov Bæk s nye forløb og Løgstørvej. Grøften føres under Løgstørvej, hvor Øster-Kølsen Bæk og Trolddal Bæk i dag løber til Trudskov Bæk. Pumpestationen nedrives og ådiget terrænreguleres til kote ca. + 1,0 m for at give området et naturligt udtryk. Ved at lede Skals Å gennem fjordarmen syd om diget skabes en rævesikret fugleø mellem ind- og udløb. På nordsiden af Skals Å ligger et af åens tidligere slyng fra før den omfattende regulering i starten af 1900 tallet. Her havde åen flere steder et forgrenet forløb med flere parallelle åløb og øer mellem disse. Dette tidligere forløb genskabes og sikrer en vandringsrute for nedtrækkende ørred og klar defineret tilbagetrækningsrute for ørredsmolt ved store afstrømninger med oversvømmelser ud over terræn. Ligeledes bidrager dette åløb med N-omsætning ved oversvømmelser over kote + 0,5 m. Øen, der dannes, herved bliver, i stil med det tidligere ådige, en rævesikret yngleplads for fugle. 1.4 Projektets konsekvenser Projektforslag 2 opnår en arealspecifik N-omsætning på 119 kg N/ha/år og der vil ske en samlet reduktion i kvælstoftilførslen på ca. 30 ton kg/år og vil dermed medvirke til en forbedring af vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord og Limfjorden. En gennemførsel af projektet vil medføre en forøgelse af områdets samlede naturværdier, da det oprindelige delta med dets righoldige og varierede miljø langt hen af vejen genskabes som før afvandingen. Dette medfører langt mere sammenhængende naturområder samt naturområder af højere kvalitet end ved de nuværende forhold, præget af mere eller mindre intensivt landbrug især på sydsiden af åen. Skals Å føres med 40 % af den samlede vandføringen gennem den genskabte fjordarm, hvorved smolttab og fejlvandringer af gydefisk reduceres til et minimum. Området føres tilbage til et udseende der er tættere på situationen før afvanding og inddæmning og et eventuelt tab af ørredsmolt vil stort set svare til det naturgivne i Skals Å s oprindelige delta. Trudskov Bæk føres tilbage til sit oprindelige forløb og med et fald der giver mulighed for etablering af gydebanker og en stor ørredsmoltproduktion. En lang række dyr som odder, padder, fugle m.v. vil have gavn af det mere varierede og sammenhængende miljø. Ligeledes vil engfloraen få forbedrede vilkår, som under forudsætning af græsning på engarealerne samt rydning af opvoksende vegetation. Arkæologiske værdier i området beskyttes bedre end i dag pga. vandstandshævning og dermed mere iltfrie forhold. 6

8 2. INDLEDNING 2.1 Formål Projektet er et vådområdeprojekt, og målet er at bidrage til at opfylde de opsatte reduktionsmål under VMP-II for tilledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Nærværende forundersøgelse er en del af en ekstra indsats for at etablere vådområder i forlængelse af Grøn Vækst planen. Det endelige formål er at medvirke til at opfylde EU s vandrammedirektiv. Vådområdeprojektet skal: reducere kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord og Limfjorden. give en generel forbedring af naturforholdene i området og samtidig skal forringelser af værdifulde biotoper undgås. om muligt optimere N-fjernelsen ved at inddrage Trudskov Bæk og Trolddal Bæk. evt. inddrage arealer langs nordsiden af Skals Å med potentiale for N-fjernelse. Ved nærværende forundersøgelse er der taget udgangspunkt i et projektareal beliggende syd for Skals Å og arealer nord for Skals Å er inddraget i projektforslagene. 2.2 Tidligere undersøgelser Viborg Amt har sammen med Viborg, Møldrup og Tjele kommuner i 2002 gennemført en forundersøgelse i den nedre del af Skals Å med det formål, at genskabe de tidligere fugtige dele af ådalen. Hensigten var at reducere kvælstoftilførslen til Hjarbæk Fjord og Limfjorden. Det oprindelige projektareal var på 727 ha og blev skrinlagt pga. risiko for en mulig negativ påvirkning af havørredbestanden i Skals Å som følge af smolttab i det lavvandede søareal. Kravet til N- omsætning i VMP- II projekter var 200 kg/n/ ha (der gjaldt på dette tidspunkt andre beregningsmetoder, således at denne omsætning beregningsmæssigt kunne opnås i en stor del af VMP-II projekterne). I 2004 blev der udarbejdet et nyt projektforslag, hvor der arbejdedes med et reduceret projektareal på 260 ha udelukkende på sydsiden af Skals Å og vest for Løgstør Landevejen. Dette projekt blev heller ikke realiseret pga. risiko for en mulig negativ påvirkning af havørred bestanden i Skals Å samt en for lille N-omsætning. Efterfølgende er kravet til N-omsætning reduceret til 113 kg N/ha, og der er kommet en revideret vejledning til beregning af omsætningen. Vådområdeprojektet ved nedre Skals Å har været længe undervejs og der er lavet flere tidligere undersøgelser. Viborg Amt har gennemført en forundersøgelse i 2002 med et projektareal på 727 ha, strækkende fra Borup Bro til udløbet i Hjarbæk Fjord. Herefter blev der gennemført en forundersøgelse med et reduceret projektareal på 260 ha i N-omsætningen er her beregnet til 56 kg N/ ha, hvilket blev baseret på et indtag af vand udelukkende fra Skals Å til en sø syd for Skals Å. I 2006 er udført en vurdering specifikt på smoltproblematikken i relation til de opnåelige N- omsætningsrater ved tilledning af mindre mængder vand fra Skals Å til en lavvandet sø på sydsiden af åen. I rapporten gennemgås forskellige anlægstekniske løsninger og deres konsekvenser for ørredbestanden i Skals Å og N-omsætningen. I undersøgelsen angives en N-omsætning på 99 kg/ha i en 61 ha stor sø. Omkringliggende påvirkede arealer er ikke indregnet. Undersøgelsen pegede også på, at det ville være vanskeligt at opnå tilstrækkelig N-omsætningen i søen, da opholdstiden ville blive for kort (mindre end 7 dage). Ved undersøgelsen i 2002 er der udført jordbundsundersøgelse i form af 25 boringer og udtagning af to jordprøver til analyse for bl.a. fosfor og jern i det nuværende projektområde. De to jordprøver til analyse er udtaget på sydsiden af Skals Å centralt i pumpelagets område. De geotekniske undersøgelsesboringer er anvendt i nærværende rapport, da geologien i området ikke har ændret sig væsentligt i de mellemliggende år. 7

9 Indholdet af jern-bundet fosfor blev i 2002 bestemt til henholdsvis 389 mg/kg Tørstof (TS) og 217 mg/kg TS. Analysemetoden er ikke kendt og det er derfor vanskeligt at foretage en direkte sammenligning med de analyser, der er udført i nærværende undersøgelse, men gennemsnitsindholdet af jern-bundet fosfor bestemt i jordprøver udtaget i forbindelse med denne undersøgelse er 165 mg/kg TS. De forudgående undersøgelser er inddraget i nærværende forslag, og der henvises til rapporter for de tidligere forundersøgelser for en uddybende beskrivelse af geologi, jordbundsundersøgelser etc. 8

10 3. NUVÆRENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET 3.1 Områdebeskrivelse Projektområdet er geografisk beliggende nord for Viborg, hvor Skals Å munder ud i Hjarbæk Fjord. Projektområdet modtager vand fra tre mindre tilløb fra syd Øster Kølsen Bæk, Trudskov Bæk og Trolddal Bæk. Trudskov Bæk og Trolddal Bæk har oprindeligt haft udløb i projektområdet, men er i forbindelse med etablering af Kølsen-Hauris Pumpelag forlagt til udløb i Skals Å øst for Løgstør Landevejen. Figur 1 Projektområdet ved Skals Å nord for Viborg. KMS Projektområdet er på 247 ha og er afgrænset af Løgstørvej mod øst og den gamle jernbanedæmning mod vest. Skals Å afvander et relativt stort opland, der strækker sig mod øst til syd for Mariager Fjord. Oplandet til Skals Å ved udløbet af Hjarbæk Fjord er i alt ca. 620 km 2. Projektområdet er vist på oversigtskortet Bilag 1. Eksisterende grøfter, vandløb m.v. er vist på Bilag 7. Fra syd er der oprindeligt 3 mindre tilløb til projektområdet. Trudskov Bæk, Trolddal Bæk og Øster Kølsen Bæk. Trudskov Bæk er det største tilløb og det eneste ørredførende vandløb blandt de 3. Ovennævnte vandløb fremgår af bilag 7. Der er relativt få registrerede 3 beskyttede naturarealer i projektområdet. Disse er overvejende mosearealer langs Skals Å samt engarealer nord og syd for Skals Å. Området er præget af den landbrugsmæssige udnyttelse, der blev mulig med afvandingen med pumpestationen. Dog er denne i dag opgivet på en del af de lavtliggende arealer som følge af tiltagende problemer med vandlidende arealer. Den intensive landbrugsdrift i området er stort set ophørt i dag og langt de fleste arealer fremstår som græsarealer i omdrift. Den øvre projektgrænse ved Skals Å er ved Skals Bro i St m. Den nedstrøms projektgrænse ved Jernbanebroen er placeret i St m. Skals Å har altså et forløb på ca. 2,4 km gennem projektområdet. 9

11 Skals Å er blevet uddybet, reguleret og ådalen afvandet som et samlet projekt omkring år 1900 og var på daværende tidspunkt det største samlede reguleringsprojekt i landet. Det omfattede ca. 80 km vandløb og afdrænede ca ha engarealer. Der opstilledes i alt 27 stemmeværker ned gennem Skalsådalen til vandingsanlæg til engene. Den seneste afvanding er foretaget i 1941 med etablering af Kølsen-Hauris pumpelag. Figur 2 Høje målebordsblade med projektområdet, Skals Å og Trudskov Bæk. På ovenstående Figur 2, Høje målebordsblade, fremstår området allerede drænet ved grøfter, men med et ureguleret åforløb og den indre fjordarm intakt. Trudskov Bæk har på vestsiden af Løgstørvej et kort ureguleret forløb, mens den ned mod Skals Å er blevet udrettet. På Figur 2, ses også at Hjarbæk Fjord dækker både den laveste del af projektområdet, som på daværende tidspunkt ikke var inddiget, samt det som i dag kaldes Klintedybet og ligger nord for Skals Å. Længere oppe i Skals Å inden Løgstørvej ses, at Skals Å her har et deltaagtigt forløb med flere små forgreninger igennem engene. På engareal på nordsiden af Skals Å genfindes i dag resterne af et af åens tidligere slyng fra før den omfattende regulering i starten af 1900 tallet. I øvrigt har hovedløbet af åen bevaret de fleste af de gamle sving til i dag. Arealet nord for Skals Å mellem Løgstørvej og Hjarbæk Fjord har ikke været udsat for den samme gennemgribende dræning og afvanding som det større areal på sydsiden af åen. Dog er Klintedybet ud mod Fjorden og banedæmningen i dag ikke længere et vanddækket areal, men under kraftig tilgroning med bl.a. tagrør. Ligeledes er den nordlige forgrening af åen blevet blokeret og afvandet. Formentlig med afgræsning af øen mellem denne og hovedløbet som formål. 10

12 Foto 1. Tv. Pumpestationen ved ådiget ved Skals Å. Th. Pumpen i pumpehuset ved Skals Å Kølsen-Hauris pumpelag syd for Skals Å, i den nederste del af ådalen blev afvandet som noget af det sidste i Skals ådalen. Området er beskyttet med et ådige med kronekant i kote ca. + 2,0 m og afvandes ved en pumpestation umiddelbart opstrøms jernbanebroen ved udløbet til Hjarbæk Fjord. Figur 3 Kopi af oprindeligt projektkort med hovedafvandingskanaler og interessegrænse Pumpestationen er forsynet med den originale pumpe fra 1942, produceret af DAE Odense. Pumpen har en ydelse på 200 l/s og en løftehøjde på 1,95 m. Det har ikke været muligt at få oplyst til hvilken kote, der afvandes eller i hvor lang tid, der pumpes. 11

13 Matrikelkort over pumpelaget fremgår af Bilag 4. Under bilag 19 er der endvidere vedlagt oversigtskort for Kølsen- Hauris Pumpelag, Figur 3. Den eksisterende afvanding med angivelse af pumpestation og registrerede grøfter er vist på Bilag Geologi Prækvartæroverfladen i undersøgelsesområdet er i Viborg 4 boringen (DGU nr ) konstateret 143 m u.t. og består af øvre oligocæne bjergarter Viborg Formationen. Forløbet af Prækvartæroverfladen jf. /1/ har sandsynligvis været styrende for forløbet af de ådale, der er dannet i forbindelse med Kvartærtidens glaciationer hvor det er den sidste istid Weichsel der primært har præget området omkring Skals Å. Landskabet omkring Skals Å er primært dannet i forbindelse med afsmeltningen af Weichsel istidens mægtigste isfremstød, der nåede egnen omkring Viborg. Isfremstødet kom fra nordøst og benævnes NØ-isen og den maksimale udbredelse kaldes Hovedopholdslinien. Skals Å er en del af Gudenå systemet der omfatter hele det dalkompleks, som virkede som afdræningsvej i det øst- og vestjyske landområde. Gudenå Systemet ligger mellem Hovedopholdslinien i vest og den Østjyske Israndslinie i øst. Systemet opstod i forbindelse med at isen, der nåede Hovedopholdslinien i Midtjylland, smeltede tilbage, hvorved der blev åbnet veje for smeltevandets afstrømning i nordlig retning mod LimFjordsområdet. Før dette havde vandet strømmet mod vest, hvorved de vestjyske hedesletter var blevet opbygget /2/. Efter at NØ isen havde været inde ved Hovedopholdslinien smeltede den sandsynligvis helt bort fra Jylland, før den Ungbaltiske Is, der kom fra sydøst, rykkede frem til den Østjyske Israndslinie. Efter at isen er smeltet bort har landskabet i første omgang hævet sig på grund af aflastningen som følge af isens afsmeltning, men ved begyndelsen af Atlantisk tid, omkring år f.kr. gik havstigningen hurtigere end landhævningen, og Littorinahavet eller Stenalderhavet som det også kaldes, bredte sig ind i dalene ud mod Limfjorden. Langs Skals Å dalen er havaflejringer påvist ind til Løvel Bro, men det antages at Fjorden er gået så langt ind at den også har omfattet Rødsø og Hærup Sø jf. /1/. 12

14 Figur 4 Udsnit af Landskabskort over Danmark. (P. Smed 1981) Regionalt Skals Ådal er som nævnt ovenfor dannet under og efter seneste istid. Der er tale om en markant smeltevandsdal, som er en del af et større dalsystem (Gudenå systemet), der har ledt vandet fra isranden og mod vest-nordvest mod Hjarbæk Fjord. Skals Ådal er en del af det midtjyske morænelandskab omkring hovedopholdslinien, der er karakteriseret ved smeltevandsdale og tunneldale. Projektområdet består i de øverste jordlag typisk af postglaciale aflejringer. I nedenstående Figur 5 er der vist den overfladenære jordbund. 13

15 Figur 5 Jordartskort for projektområdet. Kilde. Arealinfo.dk Stort set hele projektområdet er, ifølge jordartskortet, bestående af sandede jordtyper. Herudover en stribe glacialt smeltevandsler langs den nordlige kant af ådalen. Jordartskortet fremgår af Bilag Terræn Opmåling Der er foretaget opmåling af vandspejl og tværprofiler i Trudskov Bæk, Øster Kølsen Bæk og Kølsen Møllebæk. I Skals Å er der ikke opmålt tværprofiler, men vandspejlet er målt ved Skals bro og ved udløbet i Hjarbæk Fjord ved jernbanedæmningen. Vandspejlskoten i Skals Å er målt samme dag og var på opmålingstidspunktet + 0,50 m ved Skals bro (Løgstørvej) og + 0,38 m ved jernbanebroen. Altså et, på grund af stuvningspåvirkningen fra Hjarbæk Fjord, forventeligt relativt ringe vandspejlsfald på 12 cm. Kronekanten på ådiget langs Skals Å i den vestlige ende ved pumpestationen er indmålt til at ligge mellem kote + 1,85 m og kote + 2,00 m. Vandspejlet i pumpekanalen ved pumpestationen er målt til kote 1,08 m. Fortolkningen og viderebehandlingen af dette eksisterende vandspejl skal ses i sammenhæng med en pumpedrift på opmålingstidspunktet, hvilket ikke kendes. Når der i nærværende rapport refereres til højder, er alle koter i DVR Digital højdemodel Topografien eller terrænforholdene i projektområdet er præget af den geologiske dannelse af ådalen, hvor istidernes gletsjere og smeltevand har eroderet en tunneldal dybt i terrænet, hvilket kan erkendes i dag ved Skals Ådal, især på nordsiden af ådalen. Sydsiden fremstår med tydelige erosionsrender fra de mindre vandløb der strømmer til området fra syd. Terrænet syd for Skals Å er viser dog forventeligt præg af tørholdelse ved pumpning. Ligeledes fremstår det lave terræn i pumpelagets område tydeligt med mørkblå farve. I nedenstående Figur 6 er den farvelagte digitale højdemodel en god illustrator af dette. Et udsnit af højdemodellen er desuden vedlagt som Bilag 5. 14

16 Figur 6 Digital højdemodel for projektområdet ved Skals Å. Topografien er bestemt med baggrund i den digitale højdemodel med en opløsning på 1,6 x 1,6 m. Den digitale terrænmodel er baseret på fly-scanninger, hvor der er registreret koten på jordoverfladen eller koten på et eventuelt frit vandspejl på terræn. Koten på jordoverfladen er endvidere påvirket af, hvorvidt der eksempelvis er lav tæt bevoksning på arealet. Med baggrund heri har Rambøll i forbindelse med opmåling af tekniske anlæg i området foretaget en række kontrolopmålinger af terræn med GPS. Kontrol opmålingen har vist, at terrænet generelt passer med hvad den digitale højdemodel angiver. Topografien kan på baggrund af den digitale model og Rambølls opmåling opdeles i to overordnede niveauer med nogenlunde ens terrænforhold. 1. Den højeste del af området som udgøres den ydre afgrænsning af ådalen de forhold der typisk erkendes ved de gule og rødlige farver på Figur 6. Her ses koter op til mellem +15 og + 30 m DVR90. De gule farver udgør de markante og relativt stejle ådalsskråninger. 2. Den laveste del af området som udgør bunden af ådalen med Skals Å kan erkendes ved de blå farver på Figur 6. Terrænkoterne er i dette område typisk mellem kote +1 og -1 m DVR90. Inden for selve projektområdet, er der et overordnet terrænfald mod sydvest, hvor terrænet ved Skals Bro er beliggende omkring kote +0,8/1,0 m DVR90 og faldende jævnt til en terrænkote omkring + 0,5 m DVR90 ved jernbanedæmningen. Den tidligere og nu pumpeafvandede Fjordarm fra Hjarbæk Fjord ligger som et lavere indslag i terrænet med koter ned til 1,0 m. På nordsiden af Skals Å er terrænet ligeledes lavtliggende, men ikke i samme grad som syd for åen. Dette kan skyldes terrænsætninger som følge af pumpelagets dræning syd for åen. 15

17 Figur 7 Indmålte terrænkoter i projektområdet (hvid) og udtræk fra terrænmodellen (rød). Ved sammenligning af opmålte terrænpunkter og udtræk fra højdemodellen ses en difference, men denne er ikke entydig. Generelt ligger den digitale terrænmodel højere end de opmålte terrænpunkter. Største forskel er + 17 cm og et enkelt sted er differencen negativ (-5 cm). Den gennemsnitlige difference er 9 cm, hvilket ligger indenfor tolerancen på den digitale terrænmodel der opgives af Blominfo til at være +/- ca. 10 cm. Afvigelsen på +17 cm i forhold til terrænmodellen er indmålt umiddelbart syd for ejendommen Brunbankevej 72, på et tæt bevokset engareal. Den tætte bevoksning kan være årsag til den højere terrænkote fra flyscanningen. Generelt vurderes terrænmodellen at give et retvisende billede af terrænforholdene i projektområdet indenfor de opgivne tolerancer Terrænsætninger Der er i undersøgelsen fra 2002 lavet en opgørelse over terrænsætninger i Kølsen-Hauris Pumpelag. Opgørelsen er baseret på opmåling i 1940 og i år Sætningerne skal tolkes med forsigtighed, da måleudstyr, metode og kotesystem er forskelligt ved de to opmålinger. Vurdering er foretaget på et areal på 174 ha svarende til pumpelagets område. Sætningerne er sammenfattet i nedenstående Tabel 1. Tabel 1 Terrænsætninger i pumpelaget, gengivet fra forundersøgelsen Omfang af sætning Areal, ha Areal, % Ingen eller indtil 20 cm cm cm 15 9 I alt Opgørelsen viser at der kan registreres terrænsætninger, men i et forholdsvis begrænset omfang. De største sætninger er sket på de arealer der i dag er lavest beliggende. Over 90 % af arealerne har sætninger mindre end 50 cm. 3.4 Jordbundsforhold Udførte undersøgelser Ved forundersøgelsen i 2002 blev udført en lang række boringer i projektområdet. 16

18 Dette giver et mere detaljeret billede af jordbundsforholdene i projektområdet. Generelt tegner der sig et billede af at på arealer, der ligger i kote +0,25 m eller lavere er den øverste meter bestående af tørv/gytje med indslag af sand og stedvis en del skaller fra muslinger. Dette viser at de lavere dele af projektområdet har indgået som en del af Hjarbæk Fjord tidligere. Over kote +0,25 m er der mere variation. I det sydvestlige hjørne er der registreret moræneler i nærheden af den tidligere mergelgrav. Mod nordøst er der registreret moræneler med indslag af sand. Begge dele svarer godt til jordartskortet, Figur 5. Øvrige arealer er karakteriseret ved muldede jordtyper med sand og sandstriber. Mod sydøst, hvor Trudskov bæk har haft sit oprindelige forløb, er der dog registreret en del ferskvandsaflejringer af tørv og gytje. Borings nr. Fremherskende jordtype 0-1 m Fremherskende jordtype 1-2 m 1 Fin sand Gytje 2 Tørv/Gytje Tørv/Gytje 3 Sand/Gytje Ler/Gytje 4 Tørv - 5 Tørv/Gytje - lidt sand Finsand 6 Ler m. sandstriber - 7 Grovsand Grovsand 8 Gytje/sand/Grus Ler/Gytje 9 Gytje/sandstriber Gytje 10 Tørv/sand Gytje 11 Muld/sand/Gytje Gytje 12 Muld/Sand Sand 13 Tørv/Silt/ler Silt/Ler 14 Tørv/finsand Gytje 15 Tørv/sandstriber Gytje 16 Muld/sand Sand 17 Muld/Sand Sand 18 Muld/Sand Sand 19 Muld/Sand Sand 20 Muld/Sand/Ler Sand/Ler 21 Tørv/Sand Gytje 22 Tørv/sand/Gytje - 23 Muld/Sand Sand 24 Tørv/Sand Sand 25 Muld/Sand Gytje Tabel 2 Oversigt over registrerede jordtyper ved jordbundsundersøgelsen i 2002 For en uddybende beskrivelse af de lokale jordbundsforhold henvises der til forundersøgelsen i En oversigt over placeringen af de enkelte boringer fra 2002 er vedlagt som Bilag Geotekniske forhold Ved anlægsarbejder i den centrale del af projektområdet må dette forventes at kræve udlægning af køreplader pga. det registrerede indhold af tørv og gytje i de udførte boringer. Ligeledes er det væsentligt, at eventuelle anlægsarbejder om muligt tilrettelægges efter prognoser for vandstandsstigninger i Hjarbæk Fjord og sluse praksis ved Virksund dæmningen Okker Der er ved feltarbejdet ikke observeret okker i nævneværdigt omfang i hverken grøfter og vandløb i projektområdet. Analyserne for BD-fe viser et gennemsnit på 4563 mg BD-fe/kg. Dette er iflg. C. Kjærsgaard indenfor normalområdet mg/kg, dog i den lave ende af spektret. 17

19 Figur 8 Potentiale for okkerudvaskning i projektområdet. Kilde: Arealinfo.dk. Ovenstående Figur 8 viser okkerpotentielle områder og ifølge denne er området i kategorien lille risiko for okkerudledning Jordforurening Der er ikke udført jordforureningsundersøgelser indenfor projektområdet, men den tidligere jernbanedæmning er pga. af anvendelsen områdeklassificeret potentielt lettere forurenet. I umiddelbar nærhed til projektområdets sydvestlige hjørne har der tidligere været gravet efter mergel. Det er ikke undersøgt om de tidligere mergelgrave er opfyldt med eksempelvis bygningsaffald eller andre potentielt forurenende stoffer. De tidligere mergelgrave er ikke kortlagt på Vidensniveau 1 eller Vidensniveau Hydrologiske forhold Hydrometri Ca. 7 km opstrøms projektområdet ligger vandløbsstation med DDH mstnr , Skals Å, Løvel Bro, hvor der er målt daglig vandstande og vandføringer siden 14. juni De målte vandføringer er vist i Figur 9. 18

20 Figur 9 Vandføring målt i vandløbsstation beliggende i Skals Å 7 km opstrøms projektområdet. Det samlede opland til station er 556 km 2. Karakteristiske arealafstrømningsværdier baseret på data fra station fra perioden 1973 til 2011, er beregnet og vist i Tabel 3. Den arealspecifikke karakteristiske afstrømning er omregnet til en vandføring i Trudskov Bæk og ved projektområdet i Skals Å ud fra en antagelse om proportionalitet mellem afstrømningen og oplandstilvæksten. Tabel 3 Karakteristiske afstrømninger Afstrømning MST Skals Å Trudskov Bæk km 2 km 2 km ,2 l/s/km 2 l/s l/s Periodeminimum 1, Medianminimum 4, Sommermedian 5, (maj-sep) Årsmedian 7, Årsmiddel 8, Vintermedian 9, (okt-april) Median maksimum 16, Periode maksimum 21, En målt årsmiddel afstrømning på 8,1 l/s/km 2 for Skals Å svarer til en gennemsnitlig årsnedbør på 255 mm Vandspejl Virksund Dæmning Vandspejlet i Hjarbæk Fjord er styret af slusen ved Virksund dæmningen. Dæmningen blev etableret i 1961 og bevirkede at Hjarbæk Fjord blev en ferskvands fjord. Den ferske tilstand og det begrænsede vandskifte førte til dårlig miljøtilstand i fjorden og voldsomme myggeplager omkring Hjarbæk Fjord. I 1991 blev slusen derfor genåbnet således at den kun lukker i ved højvande i Limfjorden. Dette betyder, at der i vandstandsdata fra indersiden af Virksund Dæmningen ikke kan erkendes en egentlig tidevandsamplitude. Vandudskiftningen i Fjorden er således betinget af tilstrømningen fra vandløbene, som udover Skals Å bl.a. udgøres af Jordbro Å, Fiskbæk Å og Simested Å, samt af højvandsperioderne i Limfjorden. 19

21 Der er modtaget vandstandsdata for indersiden af Virksund Dæmningen for perioden Figur 10 Varighedskurve for vandstanden i Hjarbæk Fjord. Blå kurve er for perioden fra , mens den røde kurve er for perioden På Figur 10 er der præsenteret en varighedskurve for vandstanden ved Virksund Dæmningen i Hjarbæk Fjord. I overensstemmelse med driftspraksis for dæmningen er den delt op i en kurve for den ferske periode før 1991 og for perioden med brakvandsfjord efter Forskellen på de to kurver er lille og det fremgår at årsmedian vandspejlet (50 %) i begge tilfælde ligger omkring kote + 0,05 m, dog lidt højere med den nuværende drift. Det maksimale vandspejl i Hjarbæk Fjord ved Virksund Dæmningen er i kote + 1,07 m målt i 1991, mens det i 1996 har været i kote + 1,02 m. I begge tilfælde har der været tale om kortvarige hændelser af 1-3 dages varighed. Hjarbæk Fjord vil i perioder være præget af vindstuvning, hvor eksempelvis en vestenvind presser vand til østsiden af fjorden. Ved udløbet af Skals Å i den østlige side af fjorden vil der i disse perioder være et højere vandspejl end i vestsiden af fjorden. Der er ikke målinger for hvordan denne vindstuvning påvirker udløbet af Skals Å sammenlignet med de målinger, der er tilgængelige ved Virksund Dæmningen. Det vurderes at Virksund Dæmningen i nogen grad er påvirket af vindstuvningen i forbindelse med en kraftig vestenvind. Det medianmaksimum vandspejl, som er målt ved Virksund Dæmningen i kote 0,75 m, vurderes at være ca cm større ved udløbet af Skals Å. En hændelse med et vandspejl i kote 1,00 m ved udløbet af Skals Å i Hjarbæk Fjord vil således ifølge varighedskurven på Figur 10 være overskredet ca. 1 % af tiden svarende til ca. 4 dage om året Eksisterende vandspejle i Skals Å Til beregning af de eksisterende vandspejle i Skals Å er der anvendt vandløbsprogrammet VASP. VASP beregner statiske vandspejle og er baseret på manningformlen. Viborg Kommune har leveret en opmåling af Skals Å fra 1999, som er anvendt til beregning af vandspejle i vandløbet. Derudover har Viborg Kommune leveret en række datasæt, som bl.a. dækker over tidligere manningtalsbestemmelser i vandløbet. Det kan deraf udledes at manningtallet på den nedre del af Skals Å tidligere har varieret mellem 20 og 30. Den vigtigste parameter i vandspejlsberegningen er hvilket vandspejl der vælges i Hjarbæk Fjord. Til belysning af hhv. en normal situation og en ekstrem situation med vandspejl som regi- 20

22 streret i bl.a og 1996 er det besluttet at beregne vandspejle i vandløbet ved hhv. et vandspejl i kote + 0,1 m og et i kote + 1,0 m i Hjarbæk Fjord. På baggrund af de beregnede karakteristiske afstrømninger, vandspejle i Hjarbæk Fjord samt en vurdering af de eksisterende manningtal er der i Tabel 4 opstillet de overordnede parametre for beregning af vandspejle i Skals Å. Tabel 4 Input til VASP ved beregning af eksisterende vandspejle. Afstrømning Manningtal Afstrømning Vandspejl i Hjarbæk Fjord m 1/3 /s l/s/km 2 m Sommermedian 20 5,6 0,1 Sommermedian 20 5,6 1,0 Medianmaksimum 30 16,4 0,1 Medianmaksimum 30 16,4 1,0 De beregnede vandspejle er præsenteret på længdeprofiler på Bilag 11 Det ses på Bilag 11 at vandspejlet er meget lidt påvirket af den aktuelle afstrømning og i langt højere grad styret af vandstanden i Hjarbæk Fjord. På Bilag 9 er vandspejlet ved hhv. lavvande (0,1 m) og ekstrem højvande ved eksempelvis stor vindstuvning ved vestenvind (1,0 m) ved en lav sommermedian vandføring vist på et oversigtskort. 3.6 Næringsstoffer Fosfor i overfladejorden Al jord indeholder fosfor, som er bundet i mere eller mindre stabile forbindelser. Under aerobe (iltrige) forhold vil en del af den samlede fosforpulje være bundet til jordens jernpulje, hvilket er en stabil forbindelse under aerobe forhold og fosforpuljen vil derfor ikke være mobil. Når et lavbundsareal vandmættes opstår der anaerobe (iltfrie) forhold, som medfører at jordens jernpulje reduceres, hvorved fosfor frigives til porevandet i jorden. Fosfor indgår i forbindelser med en lang række stoffer i jordbunden: jern, Calcium, Aluminium, Organiske forbindelser m.v. I mineraljorder med højt indhold af sand eller ler vil puljen af uorganisk bundet fosfor ofte være større end den organisk bundne. I meget organiske jordtyper kan den organiskbundne fosforpulje være større end den jernbundne. Fosfor frigives fra den organiske pulje under nedbrydning af denne og ikke som følge af ændrede redoxforhold. /4/: Ved lavt ph (<6) vil fosfor hovedsageligt danne bindinger med jern og aluminium, mens fosforcalicium bindinger er hyppigere ved højt ph (>7). Den jernbundne fosforpulje er oftest den største enkeltpulje sammen med den organisk bundne. Hvilken der er størst varierer som nævnt efter forholdene og jordbundstypen. Den anvendte analysemetode til vurdering af fosforfrigivelse anvendt i denne forundersøgelse, hvor der udelukkende fokuseres på den jernbundne fosforpulje (BD-P) samt den del af jernpuljen der er følsom overfor redoxforholdene (BD-fe), underestimerer altså den potentielt mobile fosforpulje i projektområdet. Denne kan potentielt være 2-5 gange større, men de øvrige puljer er ikke i risiko for frigivelse ved ringe iltforhold. /5/ Til vurdering af risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet kan derfor benyttes en simpel statistisk relation, hvor jordens volumenvægt og jordens BD-jern:BD-fosfor forhold indgår som vurderingsparametre. Der er til vurdering af risikoen for fosforfrigivelse ved Skals Å projektområde udtaget 75 jordprøver placeret i forhold til bl.a. dyrkningsskel, jf. Bilag 14, og hver jordprøve repræsenterer et areal på ca. 3,5 ha. Der var planlagt i alt 86 prøver, men 11 prøver måtte udelades pga. forhøjet vandstand. Til bestemmelse af Fe:P-forholdet er benyttet bicarbonat-dithionit (BD) ekstraktion. Analyserne er foretaget af OK laboratorium for Jordbrug Aps i Viborg, og analyseresultaterne er præsenteret på Bilag 16. Bemærk enhed på volumenvægt i Bilag 16 er g/cm 3. BD er effektiv til at reducere det oxiderede jern i jordprøverne, hvorved fosfor bundet til jernet frigives. BD-fraktionerne viser de samlede fosfor og jernpuljer der er reaktive i forhold til ændringer i iltforholdene. Ud fra dette vurderes det at metoden giver et retvisende billede af risikoen for fosforfrigivelse under ændrede redoxforhold i jordbunden. /6/ Omregnes fosforindholdet i jordprøverne fra per kg vådvægt til per kg tørvægt, ved at benytte oplysningerne om jordprøvernes tørstofindhold, spænder indholdet fra mg P BD /kg, med et 21

23 gennemsnit på 165 mg P BD /kg. Tilsvarende spænder jernindholdet i jordprøverne fra mg Fe BD /kg, med et gennemsnit på mg Fe BD /kg. Det giver en gennemsnitlig Fe:P-ratio for hele projektområdet på 11,9. Ud fra en generel antagelse om at % af lavbundjordens TP er bundet til let reducerbare jernoxider, kan den totale fosforpulje i projektområdet ved Skals Å bestemmes til ca. 750 mg P/kg, hvilket er i den lave ende i forhold til en generel undersøgelse af godt danske lavbundsjorde, hvor TP lå fra mg P/kg. Jordprøvernes volumenvægt spænder fra kg tørstof/m 3, med et gennemsnit på 691 kg tørstof/m Fosfor i overfladevand Der er på Skals Å ved målestationen ved Løvel bro målt kemi siden Årsmiddel koncentrationen af fosfor ligger i dag på ca. 0,1 mg P/l og transporten på ca. 16 ton fosfor om året. Der er i forbindelse med forundersøgelsen udtaget supplerende prøver ved Skals Bro og i Trudskov Bæk i august og september. I Skals Å er total fosfor målt til henholdsvis 0,086 og 0,13 mg/l. hvilket ikke afviger fra analyserne ved Løvel Bro. Ortho-fosfat er målt til henholdsvis 0,047 og 0,062 mg P/l og indikerer den del af det totale fosforindhold, der er umiddelbart tilgængeligt som næringsstof for planter eller alger. I Trudskov Bæk er total fosfor målt til henholdsvis 0,053 og 0,098 mg P/l og ortho-fosfat er målt til 0,041 og 0,043 mg P/l. Begge værdier er lavere end målingerne fra Skals Å, hvilket kan indikere et større grundvandsbidrag i Trudskov Bæk. Enkeltmålingerne udgør desuden kun et øjebliksbillede og kan således være påvirket af de aktuelle vejrforhold Kvælstof Kvælstof transporten fra de forskellige opstrøms oplande kan beregnes ud fra en formel, hvor der anvendes arealet af det dyrkede opland, den samlede oplandsstørrelse, andelen af sandjorden samt den årlige nettoafstrømning. Formlen ser således ud: hvor: N tab = x exp( ln(a) x S x x D) A er nettonedbøren S er andelen af sandjord D er andelen af dyrkede arealer Formlen er yderligere beskrevet i Tekniske Anvisning fra DMU nr. 19 "Overvågningen af effekten af retablerede vådområder". Under Bilag 20 er beregninger for tilførslen vedlagt (NST regneark). I Tabel 5 er vist den beregnede kvælstof transport for oplandet til Skals Å opstrøms projektområdet samt oplandet til Trudskov Bæk og de øvrige deloplande. Sandjordene er opgjort på baggrund af J200 kort fra GEUS, mens andelen af de dyrkede arealer er opgjort ud fra det seneste datasæt for arealanvendelse, som blev offentliggjort i forbindelse med vandplanerne. Deloplande fremgår af figur 36. Nettoafstrømningen er beregnet til 286 mm jf. de seneste vandplansdata. 22

24 Tabel 5 Beregnet kvælstoftransport fra oplandene til projektområdet. Skals Å Trudskov Bæk Trolddal Bæk Opland øst Øster Kølsen Bæk Opland nord Samlet N- tilførsel Afstrømning (mm) Opland (ha)* Dyrket (%) Sand (%) Ntab (kg N/ha) Ntab fra oplandet (kg N) * Under Figur 35 på kan de enkelte oplande ses Målt ved målestation I Skals Å er der placeret en målestation ved Løvel Bro ca. 7 km opstrøms projektområdet. Denne målestation har udover hydrometriske data også målt kvælstof transporten. Det er således muligt at sammenligne den beregnede årlige kvælstoftransport med målte årlige kvælstoftransporter i perioden. Figur 11 Målte årlige kvælstof transporter i Skals Å, Løvel Bro (opland 556 km 2 ) Det fremgår af Figur 11 og Tabel 5, at der er stor forskel på den beregnede kvælstof transport og den målte kvælstof transport. I Skals Å er der de seneste 10 år målt en gennemsnitlig årlig kvælstoftransport på 630 ton N, hvor der til sammenligning beregnes en transport på 983 ton N / år. En gennemsnitlig transport i Skals Å på 630 ton N pr. år svarer til en gennemsnitlig kvælstofkoncentration i Skals Å på 4,0 mg/l. Der er i forbindelse med forundersøgelsen udtaget supplerende prøver ved Skals Bro og i Trudskov Bæk i august og september. Disse viste et N indhold på henholdsvis 2,7 og 3,1 mg N/l. Prøverne viser et lidt lavere indhold af kvælstof en ved målestationen længere opstrøms. I Trudskov Bæk blev N indholdet målt til henholdsvis 1,8 og 2,4 mg N/l. Det lavere indhold af kvælstof i forhold til Skals Å kan afspejle et forholdsvis stort grundvandsbidrag til Trudskov Bæk. 23

25 Fastlæggelse af kvælstoftransporten Da der foreligger målte værdier for kvælstoftransporten i Skals Å over en længere årrække, vil det være disse værdier, som skal anvendes i de videre beregninger for kvælstof transporten i vandløbene og dermed også ved beregning af den mulige reduktionskapacitet for et fremtidigt vådområde. Derfor er Tabel 5 omregnet, så kvælstoftabet fra de øvrige oplande svarer til de målte værdier. Det arealspecifikke kvælstoftab er således beregnet ud fra de målte værdier i Skals Å og en forholdsmæssig betragtning af det beregnede arealspecifikke kvælstoftab imellem de to forskellige oplande. Resultaterne af denne omregning fremgår af Tabel 6. Tabel 6 Målt kvælstoftransport i Skals Å og den deraf beregnede kvælstoftransport i Trudskov Bæk og Trolddal Bæk Skals Å Trudskov Bæk Trolddal Bæk Afstrømning (mm) Opland (ha) Dyrket (%) Sand (%) Ntab (kg N/ha) 10,5 12,8 12,7 Ntab fra oplandet (kg N) Det er besluttet at foretage kvælstofberegningerne ud fra de målte værdier i Skals Å (Tabel 6), de beregnede værdier for tilløbene Trudskov Bæk og Trolddal Bæk (Tabel 5 Beregnet kvælstoftransport fra oplandene til projektområdet.) og de beregnede værdier for de direkte drænede oplande (Tabel 5), da der må forventes et højere kvælstofindhold i de direkte drænede oplande og tilløbene end i selve Skals Å. Forud for en detailprojektering kan det anbefales at iværksætte en længerevarende målekampagne i vandløbene og de direkte opland til en yderligere beskrivelse af den faktiske vandføring i oplandene, som kan sammenlignes med vandløbene. 3.7 Afvandingsmæssige forhold Den sydlige del af projektområdet er pumpeafvandet og afvandingstilstanden er således ikke styret af naturlig hydrologi. Den eksisterende afvandingstilstand vil være afhængig af hvilket niveau, der pumpes til og med hvilken hastighed det tilstrømmende vand løber til projektområdet. Der bliver ikke nødvendigvis pumpet til samme niveau året rundt, ligesom man i tørre perioder også kan hæve områdets vandstand for at forsyne afgrøderne med vand. Derudover kan selve afvandingstilstanden i pumpelaget være betinget af pumpens kapacitet og vedligeholdelsen af pumpelagets grøftesystem. Det er således svært at give et bud på en eksisterende afvandingstilstand i projektområdet. På baggrund af opmålte vandspejle i pumpelagets (målt til kote -1,00 m) grøftesystem er der dog beregnet en afvandingstilstand, som er et udtryk for tilstanden på det pågældende opmålingstidspunkt. Beregningen er vejledende, idet den er baseret på få punkter ved pumpestationen, samt til et ukendt tidspunkt i pumpecyklusen. Den estimerede eksisterende afvandingstilstand fremgår af Bilag 8 og er også illustreret på Figur

26 Figur 12 Eksisterende afvandingsforhold beregnet ud fra et målt vandspejl i kanal ved pumpestationen samt vandspejl i Skals Å. Ved den nordlige del af projektområdet er de hydrologiske forhold ikke påvirket af pumpeaktivitet, men er overvejende styret af de naturlige hydrauliske forhold i åen og Hjarbæk Fjord. Til beskrivelse af de afvandingsmæssige forhold i projektområdet såfremt diget og pumpeaktiviteten ikke var til stede er der indledningsvist foretaget en beregning baseret på en årsmiddel vandstand i Hjarbæk Fjord. Disse eksisterende afvandingsforhold uden dige er vist på Figur 13. Figur 13 Eksisterende afvandingsforhold, baseret på årsmiddel og uden dige om pumpelaget. 3.8 Arealanvendelse I forbindelse med opgørelsen af potentielt dyrkede arealer i oplandet har Rambøll ligeledes lavet en opgørelse over den registrerede arealanvendelse i projektområdet, som angivet i baggrunds- 25

27 materialet til de nyligt offentliggjorte vandplaner. Dette er de mest opdaterede data over arealanvendelsen i projektområdet på ca. 245 ha. Arealtyperne er inddelt i følgende kategorier: Tabel 7 Arealanvendelse i projektområdet Arealanvendelse i undersøgelsesområdet (Udtræk fra data til vandplanen) Antal ha Potentielt landbrug 209 Beskyttet natur 35 Naturarealer 1 I Tabel 7 ses en tabel over den nuværende arealanvendelse i projektområdet. Det fremgår af tabellen at kun mindre dele af projektområdet er beskyttet natur og dermed at størstedelen af projektområdet potentielt kan drænes og opdyrkes Fritidsinteresser Der er ikke detaljeret kendskab til jagtforholdene i området, men der må formodes at foregå en del jagt på rådyr, svømmefugle, harer osv. Herudover er der lystfiskerinteresser i Skals Å, hvor Viborg Sportsfiskerforening på nær et lille stykke på nordsiden af åen nær udløbet i Hjarbæk Fjord, har fiskeretten på Skals Å gennem projektområdet. Fiskeriet i Skals Å er primært efter havørred men den nedre strækning er også kendt for at huse en pæn bestand af gedder. Den tidligere jernbane er i dag natursti og benyttes af cyklister, gående m.v. Der er ligeledes i sommeren 2012 etableret en bådebro til kanoer og lignende ved udløbet i Hjarbæk Fjord. 3.9 Tekniske anlæg I forbindelse med denne tekniske forundersøgelse er der søgt oplysninger om tekniske anlæg i LedningsEjerRegisteret (LER). Der er i den forbindelse modtaget data fra en række ledningsejere i projektområdet. På Bilag 6 er der samlet de ledninger, som der skal gøres opmærksom på i forbindelse med projektets gennemførelse. Der er generelt ikke mange tekniske anlæg i projektområdet. Området er afgrænset af Løgstørvej mod øst og jernbanedæmningen mod vest. I den sydlige kant af projektområdet er beliggende to ejendomme på Brunbankevej. Ved ådiget langs Skals å er pumpestationen, der afvander området syd for Skals Å samt 0,4 kv ledning hertil. Herudover ligger en gasledning og en olieledning syd for det sydøstlige hjørne af projekt området samt en gasledning langs østlige side af banedæmningen. I nedenstående afsnit er disse gennemgået. Oversigt over ledninger fremgår af Bilag 6. Evt. konsekvenser for tekniske anlæg er gennemgået i afsnit Veje og broer Løgstørvej danner projektgrænse mod øst. Internt i projektområdet ligger en lang række markveje. I regulativ for Skals Å, kan ses at broen ved udløbet fortsat er registreret som en jernbanebro med et vandslug på 21,8 m og en frihøjde på 2 m. Skals bro ved Løgstørvej har et slug på m og en frihøjde på ca. 2 m. Ingen af de ovennævnte broer vil blive påvirket af de nærværende projektforslag Bygninger Brunbankevej 72. Der er foretaget indmåling med GPS på begge ejendomme. Ved nr. 72 er sokkelkoten målt til kote + 3,08 m. Ejendommen har en lav krybekælder med en højde på ca. 50 cm. 26

28 Laveste terræn er på nordsiden af ejendommen og er målt til kote + 2,67 m. Dækslet på septiktanken på nordsiden af ejendommen er målt til at ligge i kote + 2,61 m. Afløbet herfra sker til en åben grøft ude på engen mod nord. Denne har ikke kunnet lokaliseres, da ejeren af ejendommen ikke kendte den nøjagtige placering. Terrænet på engen er målt til kote + 1,88 m Brunbankevej 74. Der er foretaget indmåling af terræn, sokkelhøjde, men afløbsforhold har ikke kunnet afklares, da ejeren ikke har kunnet træffes hjemme. Sokkelkoten på beboelsen er målt til kote + 2,90 m og kote +2,74 m på udhuset. Laveste terræn er på nordsiden af ejendommen og er målt til kote + 2,45 m. Dækslet på septiktanken har som sagt ikke kunnet lokaliseres, dog er to dæksler indmålt på nordsiden af ejendommen. Disse indeholder drikkevandsboring og udstyr hertil. Dækselkoten er indmålt til kote + 2,90 m og kote + 2,95 m. Boringen er ikke registreret hos GEUS og er evt. sløjfet. Afløbet fra ejendommen sker formentlig til grøft mod nord som på naboejendommen og skal indmåles ved en eventuel detailprojektering. Indmålte koter fremgår af Figur 14. Figur 14 Indmålte koter ved ejendommene på Brunbankevej Ledninger Der er registreret følgende ledninger i eller nær projektområdet: - 0,4 kv ledning tilhørende EnergiMidt til pumpestationen kv ledning tilhørende EnergiMidt langs Løgstørvej og banedæmningen - Naturgas fordeler ledning langs banedæmningen over ådalen - Rørlednings tracé tilhørende TDC langs banedæmningen - Fiberkabel tilhørende Global Connect langs Løgstørvej - Gas distributionsledning tilhørende energinet sydøst for projektområdet. Ledningen går mod nordøst over Trudskov Bæk - I samme tracé som ovenstående gasdistributionsledning ligger militærets olieledning. - Vand og kloakledninger tilhørende Energi Viborg i Kølsen by Spildevand Kloakledninger tilhørende Energi Viborg i Kølsen by. Der er ikke registreret kloakledninger i projektområdet. 27

29 3.10 Plangrundlag og lovgivning I dette afsnit beskrives de relevante nationale og internationale plan- og beskyttelsesforhold indenfor projektområdet. Hele projektområdet er beliggende i Viborg Kommune. Ifølge kommuneplanen er der følgende udpegninger i projektområdet. - Potentielt vådområdeprojekt - Kystnærhedszone - Område hvor skovrejsning er uønsket Projektområdet er udpeget som særligt beskyttelsesområde, hvor retningslinjerne blandt andet anfører, at: - Naturværdierne og de kulturhistoriske, geologiske og landskabelige værdier i disse områder skal beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser - Indgreb i de særlige beskyttelsesområder, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyreog planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Der er følgende statslige udpegninger i projektområdet. - Strandbeskyttelseslinje. Dette er en 300 meter beskyttelseszone. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. - Åbeskyttelseslinie. Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er indenfor beskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod ændringer Drikkevandsinteresser og boringer Der er ikke drikkevandsinteresser i området. Der er ikke registreret aktive boringer i området. Figur 15 Udtræk fra GEUS database over boringer og øvrige vand indvindingsanlæg. 28

30 Boring mod syd i kanten af projektområdet er en nødforsyningsboring, der er filtersat ned til 5,5 m u.t. Der er registreret glacialt smeltevandssand fra terræn til 7,5 m dybde. Nyeste data er fra 1975, så det formodes at boringen ikke længere anvendes Naturbeskyttelsesloven Figur 16 Beskyttet natur i projektområdet. Kilde: Arealinfo.dk Størsteparten af området er i omdrift eller potentielle landbrugsarealer. Der er enkelte 3 beskyttede eng og mosearealer af moderat til ringe værdi. Skals Å, Trudskov Bæk og Øster Kølsen Bæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens Vandplan Danmark er i lighed med de øvrige EU medlemslande forpligtet til at implementere Vandrammedirektivet fra EU. I Danmark er der udarbejdet vandplaner for de hovedvandoplande, som Danmark er opdelt i. De endelige vandplaner er vedtaget i december Ved implementeringen af Vandrammedirektivet og de dertilhørende vandplaner er vandløbsmålsætninger ændret således, at vandløb inddeles i 5 kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe og dårlig. Til hver af disse klasser knyttes krav. Generelt skal vandløbene som minimum have en god økologisk tilstand. I indeværende vandplanperiode, som løber frem til 2015, baseres tilstanden på smådyrssammensætningen. Som udgangspunkt er kravet for god økologisk tilstand en faunaklasse 5. I Vandplanen for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden fremgår det, at Skals Å og tilløbene inden for projektområdet har miljømål om god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand af Skals Å, Trolddal og Trudskov Bæk gennem projektområdet er god økologisk tilstand. Målsætningerne kan ses på Figur

31 Figur 17 Nuværende økologisk tilstand i vandløb i projektområdet I vandplanen er det generelt forudsat, at der skal ske en række indsatser med henblik at opfylde de opstillede miljømål, hvis der er behov herfor. Der er ikke stillet krav om ændret vedligeholdelse eller andre tiltag i nogle af vandløbene i projektområdet Vandløbsregulativer Dimensioner og krav til vedligeholdelse af Skals Å er fastlagt i Viborg amts regulativ for Skals Å fra Dimensioner og krav til vedligeholdelse af Trudskov, Trolddal og landkanalen i Kølsen er fastlagt i Viborg Kommunes regulativ fra Plante- og dyreliv Området er præget af landbrugsdrift, der visse steder er i aftagende som følge af at arealerne er blevet mere vandlidende siden afvandingen og pumpningen i 1940 erne Bilag II og Bilag IV Odder og bæklampret må forventes at forekomme på egnede habitater i Skals Å og de mindre vandløb i området. Bæklampret er registreret af Bio Consult i Trudskov Bæk. Der er foretaget artsovervågning af Odder og Grøn Kølleguldsmed ved Skals Bro i Begge arter er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Det er uvist om arterne er fundet. Der er i 2008 i den vestlige del af projektområdet foretaget artsovervågning af rørdrum og engsnarre, der er omfattet af habitatdirektivets bilag II. Det er uvist om arterne er fundet Natura 2000 Projektområdet er beliggende i Natura 2000 område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Å, Simested Å, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. I resumé for Natura 2000 område nr. 30 står: Skalsådalen er en af landets bredeste og er nedstrøms ved Hjarbæk Fjord ret kulturpåvirket, da hovedparten i en eller anden form er under landbrugsdrift. Området omfatter Habitatområde H30 og Fuglebeskyttelsesområderne F14 og F24. 30

32 Følgende relevante arter er på udpegningsgrundlaget: bæklampret, damflagermus, odder, spættet sæl, sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, toppet og stor skallesluger. Store tilledninger af næringsstoffer fra land påvirker miljøet i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord samt den resterende del af Limfjorden. Næringsstoftilførslen resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse, samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes af disse forhold og dermed også fødegrundlaget for taffeland, troldand og hvinand, der i forskellig grad lever af hvirvelløse dyr på bunden. Blishøne, der lever af vegetation, samt toppet skallesluger, der delvis lever af fisk, påvirkes også af det ustabile fødegrundlag Vandløbskvalitet Skals Å er bred og langsomtflydende med søkarakter nedstrøms Løgstørvej. Den fysiske vandløbskvalitet er rimelig, med en stor del af åens oprindelige sving intakt, men faldet er ringe og strømmen svag og periodisk stillestående. I følge vandplanen er den nuværende faunaklasse bestemt til 5, svarende til målsætningen i Trolddal Bæk og Trudskov Bæk er ligeledes målsat til at nå faunaklasse 5 og begge opnår dette i dag. Trudskov Bæk har et reguleret forløb øverst, men den nederste ca. 0,5 km inden Løgstørvej har et godt fald og stenet/gruset bund. Der er ligeledes en del grusbund langs Løgstørvej, men bækkens forløb er her stærkt reguleret og udsat for jævnlige oprensninger, hvilket formentlig er årsagen til at faunaklassen ikke er højere end klasse 5. Der er registreret selvreproducerende ørredbestand i bækken og DTU Aqua har vurderet at der ikke er behov for udsætning. Trolddal Bæk er beskrevet i Plan for fiskepleje i Skals Å /8/, som værende tilgroet, stillestående og ikke egnet til ørred Fisk I Plan for fiskepleje i Skals Å er Skals Å beskrevet som værende et fint, letslynget vandløb med ringe faldforhold og en vandløbsbund bestående overvejende af sand. Ifølge regulativet er der kun grusbund 3 steder i hovedløbet, formentlig en følge af den omfattende regulering og uddybning af hovedløbet i starten af 1900 tallet. Alle steder er der tale om korte stræk øverst i systemet. Gydeaktivitet fra havørred sker derfor langt overvejende i de mange mindre tilløb. Ørredbestanden i Skals Å er pt. ikke selvreproducerende, men suppleres med udsætninger. Der foretages udsætning af stk. yngel, stk. halvårs fisk, stk. 1 års og mundingsudsætning af stk. 1 eller 2 års fisk. Mundingsudsætning sker ved Skals Bro, hvor vandløbsbredden er 15 meter. Udover ørred er der registreret følgende fiskearter: aborre, gedde, sandart, skalle, brasen, bæklampret, 3 pigget og 9 pigget hundestejle og grundling. Det nederste forløb af Skals Å gennem projektområdet er bredt og langsomtflydende og ikke levested for ørred, men i højere grad for arter der typisk findes i søer som gedde, aborre m.v Fugle Der er ikke registreringer i DOF-Basen fra området mellem Løgstørvej og Hjarbæk Fjord, men arter tilknyttet våde og fugtige lokaliteter må formodes at forekomme i området allerede i dag Landskabelige og kulturhistoriske interesser Rambøll har den 26. oktober 2012 anmodet Viborg Museum om en udtalelse vedrørende arkæologiske interesser i projektområdet. Viborg Museum har efterfølgende henvendt sig pr. mail den 20. november 2012 og udbeder sig oplysninger om på hvilke lokaliteter der forventes at skulle udføres jordarbejder. Disse oplysninger er fremsendt den 21. november 2012 og Rambøll afventer svar herpå. 31

33 Kulturminder og fredninger Der er ikke registret fredede fortidsminder i projektområdet. Der er registret enkelte ikke fredede fund som f.eks. skaldynger, stenøkser m.v. i området, Figur 18 Udtræk fra Kulturarvsstyrelsen over fredede fortidsminder i projektområdet. 32

34 4. PROJEKTFORSLAG 4.1 Projektets hovedtræk og udfordringer I nedenstående afsnit er der beskrevet 2 forskellige projektforslag hhv. Scenarie 1 og Scenarie 2. Scenarie 1 er oprindelig baseret på et indtag af vand fra Skals Å til en mindre sø, der etableres bagved det bevarede dige i det eksisterende pumpelag for Kølsen-Hauris. Samtidig sker der en tilførsel af vand fra Trudskov Bæk, der forlægges til sit oprindelig forløb på en delstrækning inden udløb i søen bag diget. I det første projektforslag er der udelukkende arbejdet med en løsning på den sydlige side af Skals Å. Der skabes mulighed for overrisling med drænvand fra de direkte oplande fra syd og øst. I Scenarie 2 er der arbejdet med et vådområde, der udbreder sig både på den nordlige og sydlige side af Skals Å. Udgangspunktet for projektforslaget er at genskabe den autentiske fjordarm og forgrening af Skals Å mod nord, som det ses på kortmateriale fra perioden og som stadig kan erkendes i terrænet. Digets funktion nedlægges og justeres i højden i forhold oversvømmelseshyppighed. Skals Å forlægges med ca. 40 % af sin vandføring gennem den oprindelige fjordarm, således at der vil være et klart defineret strømløb gennem fjordarmen. Trudskov Bæk genslynges og forlægges til sit oprindelige udløb i Skals Å. Skals Å genslynges mod nord i det oprindelige forløb, hvor der skal løbe en del-vandmængde for dermed at skabe en klar tilbagetrækningsvej for vandet ved oversvømmelser af engene mod nordøst. Dette vil give en mindre forøgelse af projektets arealspecifikke kvælstofomsætning, men ligeså vigtigt vil det forbedre vilkårene for nedstrøms trækkende fisk, såsom udlegede havørreder og nedstrøms migrerende ørredsmolt. Der skabes mulighed for overrisling med drænvand fra de direkte oplande fra syd, øst og nord. I projekteringsfasen har der været afholdt møder med dels projektgruppen (Naturstyrelsen, Viborg Kommune, NaturErhvervstyrelsen og Rambøll) og dels med DTU Aqua. Udfordringen er primært at tilgodese både tilstrækkelig kvælstofomsætning og forholdene for nedstrøms migrerende ørredsmolt. Disse møder har kvalificeret projektforslagene og resulteret i enkelte ændringer - eksempelvis er et indtag fra Skals Å faldet bort i Scenarie Projektforslag, Scenarie 1, søløsning Generelt Scenarie 1 er baseret på en kvælstoftilførsel fra det direkte opland fra syd og øst samt den fulde vandføring fra Trudskov Bæk og Trolddal Bæk. Dermed skabes en lavvandet sø, som fastholdes i kote + 0,50-0,75 m med et stenstryg, som får udløb til Skals Å nedstrøms pumpestationen. Ved etablering af søen i kote + 0,50-0,75 m skal der ske en sikring af diget, så der ikke sker erosion af denne omkring områder med størst vanddybde. 33

35 Figur 19 Scenarie 1, gengivelse af arbejdskort fra projektgruppens møde. Og vedlagt som Bilag 12 Som det fremgår af ovenstående Figur 19 er der i dette projektforslag ikke medregnet et vandindtag fra Skals Å, som i de tidligere forundersøgelser. Det skyldes, at opholdstiden i søen skal holdes på mere end 1 uge for at opfylde kravet til kvælstofomsætning (jf. Teknisk anvisning nr. 19). Hele vandføringen fra oplande og vandløb mod syd skal løbe til projektområdet og opholdstiden er derfor allerede tæt på en uge i søen uden bidrag fra Skals Å. Hvis der som tidligere projekteret skal være et indtag fra Skals Å, skal vandspejlet i søen holdes i højst kote +0,25 m for at der sker et kontinuert indløb til sømrådet. Der er som nævnt ovenfor et fald på åen fra Skals Bro og ud til fjorden på kun ca. 10 cm, nemlig fra kote +0,2 til kote +0,1 deraf problemet. Samtidig er det kun muligt at tillede ca. 0,2 % af vandføringen fra Skals Å, hvis opholdstiden i søen fortsat skal være over 1 uge. I de tidligere projekter er arbejdet med vandindtag fra Skals Å. Der skal dog, selv uden tilførsel af vand fra Trudskov og Trolddal Bæk kun tilledes en meget begrænset del af den samlede vandføring hvis opholdstiden skal holdes på minimum en uge. Ved at undlade tilførsel fra Skals Å vil vandspejlet i den fremtidige sø ikke længere være begrænset til en kote under eller lig med vandspejlet i Skals Å, for at sikre indløb til området. Det vil derfor være muligt at hæve vandspejlskoten i søen og dermed også opholdstiden med en forøget kvælstof retention til følge. Opholdstiden i søen ved et vandspejl i kote + 0,75 m er beregnet til ca. 30 dage. På Figur 19 er vist de fremtidige dybdeforhold i den projekterede sø. Det må forventes, at de arealer, som har en dybde op til 0,50 m med tiden vil blive dækket af tagrør, hvilket dog også vil afhænge af den fremtidige pleje af engene ned til søen. Den frie søflade uden rørskov bliver ca. 20 ha stor. Udløbet fra søen til Skals Å etableres med højvandslukke for at reducere oversvømmelser i projektområdet ved forhøjet vandstand i Hjarbæk Fjord. Der vil således være begrænsede vandstandsvariationer på engene syd for Skals Å ved denne løsning Tilløb til søen Trudskov Bæk føres under Løgstørvej som det er skitseret på Figur 19 og genslynges med et terrænnært forløb ned til søen. Trolddal Bæk ledes til Trudskov Bæk vest for Løgstørvej og bidrager 34

36 til N-omsætningen i søen. Der skal etableres en ny underføring af Trudskov Bæk under Løgstør Landevejen og denne skal være i en dimension, der tillader den maksimale vandføring i Trudskov Bæk at passere uden at der skabes stuvningspåvirkning opstrøms (Dette projekttiltag er også en del af Scenarie 2 og er derfor nærmere beskrevet under afsnit 4.3) Ørredbestand, smoltnedtræk og optrækkende gydefisk Ved at undgå et indtag af vand fra Skals Å undgår man også tab af nedtrækkende smolt i Skals Å. En 100 % tilførsel af vand fra Trudskov Bæk til søen må dog forventes at have særdeles negative konsekvenser for både ørredbestanden i denne pga. smolttab ved nedstrøms migration af smolt gennem søen samt for bestanden af bæklampret. Smolttabet sker oftest som følge af predation fra andre rovfisk eller fra fugle. /9/ Det har i projektfasen været under overvejelse også at lede Kølsen Møllebæk ind i søen, men denne har stor betydning som gydevandløb, og der er registret høje tætheder af ørredyngel i bækken, jf. Udsætningsplan for tilløb til Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord fra DTU Aqua Kølsen Møllebæk vil kunne tilføre projektet ca. 7 tons kvælstof, som vil kunne øge omsætningen i søen og hele projektet med ca. 5 kg N/ha. Pga. målsætningen og potentialet i Kølsen Møllebæk som gydevandløb er vandløbet dog ikke inddraget yderligere i projektet. Ved dette forslag vil Trudskov Bæk miste det meste af sin værdi som gydevand som følge af fiskenes passage gennem søen. Nedtrækkende smolt farer vild og når aldrig gennem søen, predation fra fugle og rovfisk som f.eks. gedder m.v. Derfor er der i dette projektforslag som kompensation foreslået udført en række forbedringer i det vigtige gydevandløb Kølsen Møllebæk. Dette kan gøres ved etablering af flere gydebanker jf. anbefalingerne fra DTU Aqua Overrisling: Overrislingen omfatter i dette scenarie et direkte opland fra syd, Øster Kølsen Bæk samt et større drænopland øst for Løgstørvej, som skal føres under Løgstørvej til overrisling i projektområdet. Overrislingen i Scenarie 1 svarer stort set til de tiltag som gennemføres i Scenarie 2. En nærmere beskrivelse af tiltagene og en projektering af disse er nærmere beskrevet i afsnit Kvælstofomsætning ved Scenarie 1: N-omsætningen ved Scenarie 1 sker ved overrisling i den sydlige del af projektområdet samt i et område mellem det nye forløb af Trudskov Bæk og Løgstørvej. Derudover sker der en omsætning i søen, som er afhængig af opholdstiden og tilført kvælstof. Herudover er der en N-omsætning på arealer omkring søen i de situationer, hvor udløbet er lukket pga. høj vandstand i Hjarbæk Fjord og vandstanden i søen derfor stiger som følge af tilstrømningen. Der er ved ovennævnte projektforslag beregnet en mulig N-omsætning på 92 kg N/ ha/år Efter aftale med Naturstyrelsen er der ikke arbejdet videre med dette projektforslag, da kvælstof-omsætningen ved Scenarie 2 er større, og desuden vurderes Scenarie 2 som mere attraktivt for områdets natur. 35

37 4.3 Projektforslag, scenarie 2, fjordløsning Generelt Ved Scenarie 2 genetableres den oprindelige fjordarm med et vandspejl sammenhængende med Skals Å i opstrøms retning og med Hjarbæk Fjord ved udløbet. I Scenarie 2 etableres der også et nyt forløb af Trudskov Bæk, som i stedet får udløb i Skals Å på den vestlige side af Løgstørvej, der vil i dette vandløb blive skabt ca. 1,5 km nyt vandløb med fine muligheder for gydebanker. Trudskov Bæk etableres på store dele i det tidligere forløb. Bækkens historiske forløb kan dog ikke genfindes i terrænet som det er tilfældet med Skals Å s gamle slyng nord for Skals Å. De mindre vandløb Øster Kølsen Bæk og Trolddal Bæk omlægges til overrisling af arealerne i den sydlige ende af projektområdet. Generelt skal de eksisterende grøfter indenfor projektområdet afbrydes punktvis, så afvandingen af selve projektområdet afbrydes. Samtidig vil de grøfter, som løber til projektområdet fra nord og syd i stedet overrisle indenfor projektområdet. Fra øst kan afvandingen af et ca. 275 ha stort drænet område afskæres og føres i en ny afvandingsgrøft ca. 2 km mod vest, under Løgstørvej og føres til overrisling af arealerne mellem det nye forløb af Trudskov Bæk og Løgstørvej. Derudover genskabes en tidligere forgrening på nordsiden af Skals Å, som skal lede en del af vandføringen uden om den nye fjordarm. Projekttiltagene er vist på Bilag 12 og Figur 20. Figur 20 Projektforslag, Scenarie 2 gengivelse af Bilag Projekttiltag Slyng 1 Nord for Skals Å kan ses terrænaftryk af en af de tidligere forgreninger på åen. Starten på dette er ca. i St m og returløbet til Skals Å sker i ca. St m (Figur 21). 36

38 Figur 21 Aftryk i terræn fra tidligere forgrenet åløb i engen på nordsiden af Skals Å. Slyng 1 vist med gult og eksisterende forløb med rødt. Slyng 1 genskabes og dimensioneres til at tage 25 % af den samlede vandføring. Indløbet til det nye forløb skal således i detailprojekteringen fastsættes til en bredde svarende til 25 % af bredden af den eksisterende Skals Å. I forhold til opmålingen i 1999 (Figur 22) svarer dette til en bredde på ca. 4 m. Den eksisterende del af Skals Å skal umiddelbart nedstrøms indløbet til slyng 1 tilsvarende reduceres med 4 m. Indløb og indsnævringen af den eksisterende Skals Å skal stensikres for at undgå erosion. Figur 22 Eksisterende forhold, opmålt Dette forgrenede åløb genskabes med det formål at sikre autenticiteten i projektet, samt for ikke mindst at forbedre vandudskiftning og dermed N-omsætningen ved periodiske oversvømmelser med vand fra Skals Å på arealet nord for det gl. åløb. Desuden kan etablering af det slyng 1 virke som trækrute for nedtrækkende havørreder og for ørredsmolt. Dermed reduceres antallet af fisk som vandrer ind i fjordarmen på vej retur efter endt gydning eller ved smoltnedtræk. Etablerin- 37

39 gen af slyng 1 vil udvide projektområdet til at omfatte ca. 30 ha nord for Skals Å, hvor der her er mulighed for overrisling med vand fra det direkte opland. Det tidligere åløb er beliggende ca. 100 m nord for Skals Å s nuværende forløb. Selvom hele arealet omkring det tidligere åløb allerede i dag oversvømmes helt til foden af dalskrænten ved høje vandstande, så er vandudskiftningen så ringe at der ikke opnås den optimale N-omsætning, da afstanden til Skals Å er over 100 meter. Ved etablering af slyng 1 opnås en optimal N- omsætning på arealerne nord for det game slyng. I alt giver dette ca. 2 kg N/ha projektområde. Ørredbestand, smoltnedtræk og optrækkende gydefisk behandles yderligere i afsnit Slyng 2 Skals Å skal ledes gennem fjordarmen med 50 % af den del af vandføringen, som ikke ledes til slyng 1.(dvs. ca. 40 % af den samlede vandføring) i et åbent forløb svarende til en ekstra vandløbs arm, som er vist som slyng 2 på Bilag 12. Fordelingen af vand mellem det eksisterende vandløb og det nye forløb sker uden bygværk af nogen art og dermed opnås den optimale naturlige hydrologi i området. Der graves et veldefineret, ikke slynget åforløb med en dybde på 1,5 meter i forhold til eksisterende terræn og en bredde svarende til 50 % af Skals Å's bredde. Denne er ifølge seneste opmålinger fra 1999, som er vist for St m på Figur 23, ca. 15 m. Figur 23 Eksisterende forhold, opmålt For at slyng 2 fører 40 % af vandføringen skal slyng 2 etableres med en bredde på ca. 7,5 m og med et skråningsanlæg på 1:2 til fremtidig fjordbund. Samtidig skal indløbet til det eksisterende forløb reduceres tilsvarende med 7,5 m over et stræk på ca. 10 meter. De to indløb til hhv. slyng 2 og det eksisterende forløb af Skals Å skal stensikres for at undgå erosion og for at fastholde den projekterede fordeling af vand. Slyng 2 føres i det fastlagte tracé ca m meter gennem den nye fjordarm. Slyng 2 skal fungere dels som vandringsrute for op og nedtrækkende ørred, og dels for at opnå en bedre fordeling og udskiftning af vand til optimering af kvælstofomsætningen. Slyng 2 føres i samme dybde gennem ådiget og videre ud i den eksisterende Skals Å. Overgangen mellem den eksisterende Skals Å og slyng 2 etableres med en jævn overgang mellem eksisterende skråningsanlæg, diger og vandløbsbund. Ved at tillede 40 % af vandføringen til fjordarmen nedsættes opholdstiden i denne til et minimum på ca. 5 timer. Projektet kan justeres, så der løber en mindre andel af vandføringen til fjordarmen, uden at der sker en reduktion i kvælstofomsætningen. En reduktion til eksempelvis 10 % af vandføringen vil dog forlænge opholdstiden i fjordarmen væsentligt fra i størrelsesordenen 9 timer til 30 timer ved en sommermedian vandføring Regulering af dige Omkring indløbet til og udløbet fra fjordarmen til Skals Å udjævnes ådiget til et niveau under kote 0,0 m over en 100 m lang strækning, men med et dybt profil med bundkote svarende til Skals Å. Selve landskabet og sammenhængen mellem Fjord og å synliggøres herved. Den resterende del af å diget bevares som en lang ø mellem den nuværende Skals Å og fjordarmen, dog afbrudt af slyng 2 og reduceret i højden til kote ca m. Dette for at fjerne indtrykket af menneske- 38

40 lig påvirkning og give området et mere naturligt udseende. Bevarelse af diget på dette stræk er nødvendigt for at adskille Skals Å fra fjordarmen. Det har været overvejet at regulere digerne så disse vil virke som fugleøer. Scenarie 2 vil dog i sig selv skabe 2 store øer i projektområdet. Disse øer er hhv. mellem slyng 1 og eksisterende Skals Å samt i området mellem fjordarmen/slyng 2 og den eksisterende Skals Å. Øerne kan virke som rævesikre fugleøer. Øernes værdi for fuglene øges dog ved afgræsning eller slåning. Alternativt kan der etableres en spang eller en mindre bro, således at øerne vil kunne afgræsses. Dette vil dog gøre at øerne ikke længere er rævesikre Trudskov Bæk Ved Scenarie 2 føres Trudskov Bæk til Skals Å opstrøms fjordarmen og bækkens oprindelige stærkt slyngede forløb genskabes. Genslyngning af Trudskov Bæk sker dels som en afværgeforanstaltning og dels for at øge kvælstofomsætning ved oversvømmelse med vandløbsvand. For at kunne føre oplandsvand fra det østlige opland af Trudskov Bæk i en ny grøft (se afsnit ), vil det være nødvendigt at omlægge den eksisterende Trudskov Bæk. Det nye forløb er m langt og faldet er 2 på den midterste del af vandløbet. Dette fald giver gode muligheder for etablering af et dynamisk og varierende vandløb, hvor der kan udlægges gydebanker. Et længdeprofil for det nye forløb er vist på Figur 24. Længdeprofil af nyt forløb af Trudskov Bæk, Scenarie 2. terrænkote er udtræk fra højde- Figur 24 modellen. Manningberegninger på Trudskov Bæk viser en gennemsnitlig vanddybde i en normal vintersituation på 30 cm ved en bundbredde på 1,5 meter. For at give vandløbet et naturligt udtryk bør vandspejlet ligge nær terræn som ofte ses i uregulerede vandløb. Et vandspejl 20 cm under terræn i en vintersituation opnås ved at anlægge det nye forløb 0,5 meter under det eksisterende terræn. I forbindelse med en detailprojektering er endelig beregning af de projekterede vandspejle ved. hhv. sommermedian og medianmaksimum nødvendig. Efterfølgende skal der udarbejdes en dimensionstabel for det nye vandløb med bundkote og dimensioner. I beregningerne kan der tages højde for at en fremtidig vedligeholdelse af vandløbet nedstrøms Løgstørvej bortfalder. Ved Løgstørvej skal der etableres en ny Ø1000 mm rørbro. Øst for broen er der opmålt et profil med bundkote i kote + 1,80 m og et vandspejl i kote + 2,2 m. 39

41 Rørbroen skal være ca. 25 m langt og etableres med rørets underkant ca. 20 cm under vandløbets eksisterende bund, så der ved aflejring dannes naturlig vandløbsbund gennem røret som opstrøms passagevej for vandløbsfaunaen. Rørbroens nye forløb er skitseret på Figur 25. Figur 25 Skitsering af Løgstørvej og den fremtidige rørbro. (Basis er den digitale højdemodel) Ved krydsning af Løgstørvej skal der tages højde for at der er placeret ledninger fra TDC, Globalconnect samt EnergiMidt (elkabel) langs med Løgstørvej. Det eksisterende vandløb øst for Trudskov Bæk skal tilfyldes på to strækninger, en delstrækning skal bevares da den i fremtiden skal føre en del af vandet fra det direkte opland mod øst. De nederste ca. 700 m af vandløbet langs med og øst for Løgstørvej bevares, som en afvandingsgrøft til opretholdelse af afvandingen af arealerne øst for vejen samt vejafvanding Ørredbestand, smoltnedtræk og optrækkende gydefisk Det nye forløb af Trudskov Bæk har tilstrækkeligt fald til anlæg af gydebanker på en stor del af det nye forløb. Dette er beregnet til at kunne give en smoltproduktion på ca stk. ørredyngel svarende til 675 stk. 1 års ørred. /3/ Med ca. 40 % vandtilførsel gennem slyng 2 vil en del af nedtrækkende smolt i selve Skals Å foretage deres nedtræk gennem den nye fjordarm. Etablering af slyng 1 vil dog medføre at maksimalt 40 % af smolten vil trække gennem fjordarmen, da slyng 1 passerer forbi indløbet hertil og nedtrækkende fisk, der benytter slyng 1 vil ikke kunne trække ind i slyng 2 og dermed fjordarmen. Slyng 2 etableres desuden med stor bredde og dybde i forhold til det generelt lavvandede område samt kraftig vandføring og vil fungere som tydelig og veldefineret vandringsrute for både nedtrækkende smolt og optrækkende gydefisk. Indløbet til slyng 2 er placeret på et forholdsvis lige stykke af Skals Å af hensyn til smoltnedtræk samt risiko for tilsanding. DTU anbefaler indløb placeret i indersiden af sving pga. nedtrækkende smolt der oftest befinder sig i midten af vandløbet. Dette vurderes dog at føre til tilsanding af indløbet til fjordarmen med negative konsekvenser for N-omsætningen og nedtrækkende smolt pga. forøget opholdstid. Afsnit behandler problemstillinger vedrørende ørredbestanden og de i projektet indbyggede hensyn hertil. 40

42 Overrisling fra Øster Kølsen Bæk og Trolddal Bæk overrislingsområde 1 s østlige del Øster Kølsen Bæk og Trolddal Bæk omlægges indenfor projektområdet, så de begge får et nyt forløb ca. 400 m mod vest. De nye forløb skal virke som fordelerrender og graves som grøfter, der afsluttes således at vandet fra Trolddal Bæk og Øster Kølsen Bæk overrisler arealet syd for fjordarmen. Overrislingen skal ske fra kote ca. + 1,0 m. Begge vandløb vil få diffuse udløb til fjordarmen efter overrisling af engarealerne. Figur 26 Udsnit af projektkortet Bilag 12. Overrisling fra Øster Kølsen Bæk og Trolddal Bæk. Trolddal Bæk, som har en årsmiddelvandføring på ca l/s vil med tiden danne et meget overfladenært vandløb, som overrisler mod syd. En kort strækning på ca. 40 m af Trolddal Bæk tilfyldes, mens ca. 500 m af Øster Kølsen Bæk tilfyldes Afskæring af drænopland mod øst overrislingsområde 2 s østlige del Mod øst kan drænvand fra et større opland på 274 ha afskæres til et nyt forløb langs med nordsiden af Haurisvej. Det nye forløb er lagt på langs med højdekurverne og så vidt det er muligt i dyrkningsskel. Forløbet er vist på Figur

43 Figur 27 Ny afskærende ledning/grøft fra øst. Med røde cirkler er angivet hvor der ønskes opsamlet drænvand på den nye afskærende ledning/grøft. Forløbet kan etableres som en lukket ledning med 2 fald på de første 800 m eller som åben grøft. På de nederste ca m vil faldet blive ca. 1,2 og det anbefales at etablere forløbet som en åben grøft. Figur 28 Længdeprofil af nyt forløb. Terrænkoten er baseret på den digitale højdemodel. 42

44 Det fremgår af terrænet og bundkoten, som er vist på Figur 28 at der, hvor forløbet føres nord om ejendommen Haurisvej 15-17, vil være lavt terræn og bundkoten bliver mindre end 1 m under terræn. Det nye forløb vil genanvende en del af Trudskov Bæks forløb frem til en eksisterende rørunderføring i Løgstørvej. Den eksisterende rørunderføring (som ikke i den nuværende situation tjener noget formål) er indmålt til kote + 0,09 m på vestsiden af Løgstørvej og kote + 0,12 m på østsiden af Løgstørvej. For at overrisle terrænet mellem det nye forløb af Trudskov Bæk og Løgstørvej skal overrislingen ske i ca. 1,25 m. Det vil derfor være nødvendigt at etablere en ny rørgennemføring med bund i kote + 1,40-1,30 m. Figur 29 Ny rørgennemføring til afskærende forløb fra øst Som ved rørbroen syd for denne rørgennemføring skal det undersøges, hvorvidt røret kan etableres i forhold til de eksisterende ledninger, som ligger langs med Løgstørvej. På vestsiden af Løgstørvej skal terrænet nord for grøften afrømmes til en terrænkote i + 1,25 m i en flade mod eksisterende terræn i kote 1,25 m mod nord. I forbindelse med detailprojekteringen af en eventuel afskærende ledning og grøft fra det østlige opland til Trudskov Bæk skal der foretages en frigravning af rørlagte tilløb, der krydser Haurisvej. Dette skal sammen med den foreløbige vurdering danne grundlag for, hvorvidt der skal etableres denne relativt dyre afskærende ledning Overrisling mod nord overrislingsområde 3 På nordsiden af Skals Å overrisles på terræn fra et direkte opland 54 ha. Overrisling sker ved afbrydelse af grøfter på overrislingsarealet og åbning af evt. dræn ved projektgrænsen. 43

45 Figur 30 Overrislingsområde 3 - udsnit af Bilag 12 Åbningen af dræn ved projektgrænsen kan som udgangspunkt foretages ved enten en overrislingsfaskine eller en overrislingsbrønd (kuppelrist). Overrislingsfaskine benyttes typisk, hvor de eksisterende dræn kan åbnes til frit udløb på terræn ved projektgrænsen uden at påvirke drændybden for de tilstødende marker. Faskinen etableres langs med vandløbet med henblik på at overrisle mest muligt terræn. Overrislingsbrønd (kuppelrist) benyttes typisk, hvor de eksisterende dræn er relativt dybt beliggende ved projektgrænsen. Dræn afsluttes ved projektgrænsen i en brønd, hvor drænvandet kan stige op og overrisle terrænet. I forbindelse med detailprojektering og opstart af et eventuelt anlægsarbejde designes overrislingsløsninger endeligt for dræn ved projektgrænsen. Ved detailprojekteringen er det således nødvendigt, at der foretages en frigravning af de eksisterende dræn ved krydsning med projektgrænsen og i nogle tilfælde, at drænene eftersøges længere op i de dyrkede marker. Drænenes koter kan hermed indmåles og overrislingsløsning kan dimensioneres. Frigravning af dræn ved projektgrænsen og eventuelt længere inde på tilstødende marker kan først udføres efter høst på markerne. Frigravningen udføres bedst som en del af selve anlægsarbejdet, hvor valg af faskine eller brønd fastlægges i samråd med bygherre og lodsejer Overrisling fra syd overrislingsområde 1 s vestlige del Ligeledes overrisles mod nord fra et direkte opland på ca. 31 ha syd for projektområdet. Overrislingen sker automatisk ved en punktvis tilfyldning af de eksisterende grøfter i projektområdet. 44

46 Figur 31 Overrislingsområde 1 udsnit af Bilag 12. Beskrivelse af mulige overrislingsløsninger er beskrevet ovenfor i afsnit Afbrydelse af intern afvanding I hele projektområdet skal der udføres en afbrydelse af den eksisterende interne afvanding, som består af de pumpekanaler, der er vist på Bilag 7 samt af pumpestationen ved Skals Å. Pumpekanalerne tilfyldes punktvis med jord fra dels de udgravede forløb af Øster Kølsen Bæk og Trolddal Bæk samt fra udgravningen af slyng 1 og 2. Der er i alt 20 km grøfter indenfor projektområdet. Da udgravningen af hhv. slyng 1 og slyng 2 oparbejder et stort volumen vil det være muligt at tilfylde alle grøfter i projektområdet til omgivende terræn. Den eksisterende pumpestation for Landvindingslaget Kølsen Hauris skal ikke længere benyttes og skal som udgangspunkt fjernes. Pumperne og ind- og udløb til pumpestationen skal fjernes, hvor ca. 8 m afløbsledning fra pumpestationen skal graves op og køres bort. Der forventes i størrelsesordenen nedrevet ca. 90 tons beton og murværk. Der skal foretages en efterfølgende genetablering af diget ved pumpestationen. Mod syd skal det sikres at de eksisterende grøfter, som løber til området fortsat afvander arealerne mod syd, og at dette vand fra oplandet i stedet løber på terrænet frem til fjordarmen. Pumpestationen, afløbet og forsyningsledningen, som er ført frem til pumpestationen skal afbrydes og fjernes Jordarbejder I forbindelse med denne forundersøgelse er der opgjort følgende jordarbejder. Mængderne er skønnede på baggrund af dimensioner nævnt ovenfor eller vist på længdeprofiler. Slyng m 3 Slyng m 3 Regulering af eksisterende Skals Å m 3 Trudskov Bæk m 3 Afskærende drængrøft mod øst (1.200 m grøft) m 3 Øster Kølsen Bæk 400 m 3 45

47 Trolddal Bæk 400 m 3 Afbrydelse grøfter (20 km grøfter) m 3 Regulering af dige (5 m 3 pr lbm 1000 m) 5.000m 3 Med ovenstående overslag på jordbalancen vil projektet i alt oparbejde et overskud på ca m 3. Denne jord skal håndteres indenfor projektområdet. Nedenstående er et forslag til håndtering af jorden. - Ådige udjævnes uden jordflytning. Kronen af diget udjævnes til kote ca. + 1,0 m med dozer eller lign. og efterlades lokalt. - Overskudsjord fra overrislingsrender, Øster-Kølsen og Trolddal Bæk anvendes til blokering af eksisterende forløb af Trolddal og Øster-Kølsen Bæk. - Råjord fra slyng 1 dozes ud på ø syd for slyng 1 i ca. 30 cm tykt lag. - Overskudsjord fra etablering af nyt forløb af Trudskov Bæk anvendes til opfyldning af grøfter lokalt. - Overskudsjord fra etablering af grøften fra det direkte opland 2 fra øst kan anvendes til opfyldning ved Løgstørvejen. Med udgangspunkt i en jordmængde på ca m 3 vil opfyldningen få et areal på 100 x 40 meter. Dertil kommer et anlæg på 1:5 mod projektområdet. Se i øvrigt Figur 32. Figur 32 Forslag til jordhåndtering Overskudsjorden fra anlægsarbejderne kan med fordel placeres lokalt i nærheden af deres oprindelsessted Kvælstofomsætning ved Scenarie 2 N-omsætningen i Scenarie 2 foregår ved overrisling i den sydlige, østlige og nordlige del af projektområdet samt ved en kontinuerlig oversvømmelse med vandløbsvand fra Skals Å i den nye fjordarm. N-omsætningen beregnes som oversvømmelse med vandløbsvand og er afhængig af en opgørelse over antallet af oversvømmede hektardøgn. Vejledningen til denne beregning angiver, at der masimalt kan regnes med oversvømmelse i 100 dage. Arealet er dog oversvømmet 365 dage hvorved N-omsætningen muligvis er underestimeret. Udover omsætning på de tilstødende arealer til fjordarmen med vandløbsvand vil der ske en omsætning ved overrisling med drænvand fra de direkte oplande eller omlagte vandløb. Der er ved ovennævnte projektforslag beregnet en N-omsætning på 119 kg N/ha/år. N-omsætning er gennemgået i afsnit Under Bilag 20 er kvælstofomsætningen vedlagt (NST regneark). 46

48 4.3.6 Salinitet og N-omsætning En vis saltpåvirkning i forbindelse med N-omsætning kan forekomme. Påvirkning af kvælstofomsætningen ved tilførsel af saltvand er vurderet til en 20 % reduktion af denitrifikationsraten ved en pludselig ændring af saltkoncentrationen på 10 promille (sammenhængen er lineær op til 36 promille). I praksis vil det dog være andre ledsagende ændringer af vandudskiftningen der vil være afgørende for denitrifikationsraten (opholdstid, temperatur, organisk indhold, ilt- og ph forhold). Saliniteten inderst i Hjarbæk Fjord, hvor Skals Å udmunder, er sjældent over 3-5 promille og påvirkningen af N-omsætningen vil derfor være ubetydelig /7/. På grund af slusepraksis ved Virksund dæmningen er Hjarbæk i udgangspunkt brak, særligt i den sydøstlige ende, hvor de meget vandførende åer Simested Å og Skals Å udmunder Anlægsoverslag Der er i nedenstående angivet et groft overslag for anlægsarbejderne. Overslaget er udelukkende baseret på erfaringspriser og endeligt overslag kan først gives efter detailprojekteringen. Arbejdsplads, mobilisering kr ,- Afgravning for nye vandløb Skals Å ( m 3 ) kr ,- Afgravning for nye vandløb Trudskov Bæk (2.000 m 3 ) kr ,- Afgravning drængrøfter for Østre Kølsen Bæk og Trolddal Bæk (800 m 3 ) kr ,- Overrisling med dræn eller grøfter fra marker (10 stk.) kr ,- Etablering af ny rørbro for Trudskov Bæk* (25 m) kr ,- Etablering af ny rørbro for østlige opland*(25 m) kr ,- Etablering af afskærende dræn og grøft fra det østlige opland* meter åben grøft kr ,- 800 meter rørledning kr ,- Flytning af jord til indbygning m 3 kr ,- 3 rørbroer overkørsler kr ,- Eventuel sikring af naturgasledning mod opdrift kr ,- Eventuel omlægning af forsyningsledninger (50 m)** kr ,- Nedrivning af pumpestation (incl. installationer) kr ,- Sløjfning af drænbrønde 24 stk. kr ,- Afbrydelse dræn, grøfter i projektområdet og terrænregulering (21 km) kr ,- Etablering af jorddepot ved Løgstørvej (400 m 2 ) kr ,- Afværgeforanstaltning vedr. smolt i Trudskov Bæk, (400 m) kr ,- Anlægsoverslag for hovedprojekt i alt (excl. moms) kr ,- Evt. teknisk assistance ved lodsejerforhandlinger, myndighedsbehandling kr ,- Budget for detailprojekt, udbud samt entreprisestyring kr ,- 47

49 Frigravning af og indmåling af dræn ved projektgrænse kr ,- pr.dag. Der må påregnes i størrelsesordenen 5 dage til frigravning og indmåling af dræn. Etablering af overrisling fra det østlige delopland via ny afskærende dræn og grøftesystem er relativ omkostningstung. Såfremt dette udelades vil anlægsoverslaget være kr ,- excl. moms, mens den arealspecifikke kvælstofomsætning vil være lidt mindre, se afsnit Til ovennævnte udgifter kommer omkostninger ved jordfordeling, det drejer sig om landinspektør og tinglysningsafgifter. 48

50 5. PROJEKTETS KONSEKVENSER 5.1 Afvandingsmæssige forhold Beregnede vandspejle I projektforslag 2 er vist de afvandingsmæssige forhold ved en hydraulisk åben forbindelse mellem projektområdet og Hjarbæk Fjord. Årsmidddelniveauet for vandspejlet i Fjorden ligger i kote + 0,10 m og det samme kommer til at gælde for fjordarmen syd for Skals Å. Figur 33 Oversigtskort over projektområdet med drændybder under terræn i 25 cm intervaller. Farveskift fra lysblå til lysrød. Mørkblå er de laveste områder og vandækkede, de røde er de højest beliggende og tør eng. De fremtidige afvandingsmæssige forhold i projektområdet skal beregnes ud fra de fremtidige vandspejle i projektområdet. Omkring fjordarmen vil vandspejlet være i kote + 0,10 m ved en årsmiddel vandstand. Udover vandspejlet i Fjordarmen er det fremtidige vandspejl i Trudskov Bæk også medregnet i de afvandingsmæssige forhold. I slyng 1 vil vandspejlet være som vandspejlet i den eksisterende å. Beregning af afvandingsforholdene er foretaget ved at projicere det fremtidige vandspejl i fjord og vandløb vandret ud i terrænet. Drændybden er herefter fundet ved at trække denne vandspejlsmodel for området fra terrænkoten i højdemodellen. Ofte tager man hensyn til, at der er behov for at kunne afvande sine dræn med 2, men i dette klart definerede projektområde vil der ikke være dette hensyn at tage. I området mellem den nye fjordarm og Trudskov Bæk har det været nødvendigt at lægge et "hjælpevandspejl" ind, som er beregnet ved en interpolation mellem vandspejlene i hhv. fjorden og Trudskov Bæk. Den fremtidige afvandingstilstand er opgjort i Tabel 8 og også vist på Bilag

51 Tabel 8 Opgørelse over de afvandingsmæssige forhold under de nuværende forhold i projektområdet og ved gennemførsel af projektforslag 2. Beregningsforudsætninger er vandspejl i fjorden i kote +0,1 m og en sommermedian afstrømning i Skals Å. Eksisterende* Projekteret ha ha Vanddækket 0 25,5 Sump 2 38,2 Våd Eng 11 74,7 Fugtig Eng 11 44,7 Tør Eng 19 29,4 Upåvirket - 35,1 I alt påvirket areal ,5 *Der gøres opmærksom på den usikkerhed, som ligger i at der inde i pumpelaget kun er beregnet ud fra vandspejle ved pumpestationen. Nordsiden af Skals Å er medregnet og beregnet på baggrund af vandspejle i Skals Å. I perioder med opstuvning af vand i Hjarbæk Fjord som følge af enten en stor afstrømning fra vandløbene eller en høj vandstand i Limfjorden, som lukker slusen ved Virksunddæmningen, vil vandstanden kunne stige tilsvarende i projektområdet. Ud fra en vurdering af de eksisterende vandstande i Hjarbæk målt ved Virksunddæmningen og den tidligere præsenterede varighedskurve på Figur 10, så forventes det at vandstanden vil være i eksempelvis kote +0,50 m 20 dage om året, mens den maksimale vandstand i ca. kote +1,00 m vil kunne forventes at optræde i 4 dage om året. Nord for Skals Å vil der i denne situation være uændrede forhold. Oversvømmelsens udbredelse ved forskellige niveauer ses af Figur 34. Beregnede vandspejle kan ses på Bilag 11. Figur 34 Oversvømmelsens udbredelse indenfor projektområdet ved forskellige vandspejle i Hjarbæk Fjord. Der vil være uændrede forhold opstrøms for Skals Bro i forhold til den nuværende situation. 50

52 5.2 Næringsstoffer Kvælstof Kvælstofomsætningen beregnes i henhold til Tekniske Anvisning fra DMU nr. 19 "Overvågningen af effekten af retablerede vådområder" med regnearket udarbejdet af Naturstyrelsen marts Tilførslen for Skals Å er beregnet på baggrund af datasæt fra stoftransport stationen ved Løvel Bro fra perioden 2001 til 2010, i alt 10 år. Kvælstoftilførslen deles op i en tilførsel fra hhv. det direkte opland og vandløbsoplandet samt landbrugsmæssig drift af arealer i projektområdet. Omsætningen af kvælstof foregår ved oversvømmelse med vandløbsvand, overrisling med vand fra det direkte opland samt ophør af landbrugsdrift herunder gødskning. Figur 35 Oversigt over oplande til projektområdet Kvælstoftilførslen kan opgøres på nedenstående kilder: 1. Opland 1, Trolddal Bæk og Øster Kølsen Bæk inkl. direkte opland vest for Øster Kølsen Bæk 2. Opland 2, Omlægning af grøft fra øst, direkte opland 3. Opland 3, Direkte opland fra nord 4. Opland 4, Trudskov Bæk, vandløbsopland 5. Opland 5, Skals Å, vandløbsopland 6. Opland 6, Projektområdet, udtages af landbrugsdrift Den samlede kvælstoffjernelse ved gennemførsel af Scenarie 2 er opgjort i nedenstående Tabel 9. Under Bilag 20 er kvælstofomsætningen vedlagt (NST regneark). 51

53 Tabel 9 Oversigt over kvælstoftilførsel og fjernelse ved Scenarie 2 Overrisling Opland 1 Trolddal Bæk og Øster Kølsen Bæk Opland 2 Grøft fra øst Opland 3 fra nord Oversvømmelse Opland 4 Trudskov Bæk Opland 5 Skals Å Ekstensivering Opland 6, Projektområdet Størrelse ha Transport/udvaskning kg N/år Reduktion kg N/år Kvælstoffjernelse Samlet kvælstoffjernelse Arealspecifik Kvælstoffjernelse kg N/ha/år 119 Der er redegjort for de forskellige beregninger i de følgende afsnit Omsætning af kvælstof ved oversvømmelse med vandløbsvand Der tilledes vand fra Skals Å inkl. Trudskov Bæk til en permanent oversvømmelse på 30 ha. Periodiske vandstandsstigninger giver oversvømmelse på yderligere 20 ha i 73 dage, 27 ha i 20 dage, 32 ha i 15 dage og 52 ha i 4 dage. Sidstnævnte forudsætter et vandspejl i kote + 1,0 m, hvilket ifølge højvandsstatistikken for Hjarbæk Fjord (medregnet en vurdering af vindstuvning) er forekommende 4 dage om året, og i alt dækker ca. 160 ha. Hertil kommer omsætning ved oversvømmelse med vand fra Skals Å nord for det nye slyng opstrøms indløbet til søen. Her kan oversvømmes ca. 2 ha ved vandspejl over kote + 0,50 m. Dette er forekommende 20 dage om året. Samlet omsætning fremgår af Tabel Omsætning af kvælstof ved overrisling fra direkte oplande I beregningen af omsætningen af kvælstof fra de direkte oplande ved overrisling med drænvand er der i forudsætninger (NST regneark) valgt at benytte en omsætningsgrad på 70 % for overrisling med drænvand. Kvælstofomsætningen på 70 % ved overrisling er sat til dette på grund af dels den store afstand mellem udløb af overrislingerne og vandløbet (de tidvis oversvømmede arealer) og dels med baggrund i en vurdering af jordbundens beskaffenhed i forhold til omsætning af næringsrigt drænvand. Der bliver forventeligt et relativt stort areal, både nord og syd for Skals Å, hvor der kan ske en omsætning af kvælstof ved overrisling med drænvand, hvorfor der er gode muligheder for en stor infiltration og dermed omsætning. I kvælstofberegningerne er forholdet mellem areal af opland og nedsivningsområdet 12, hvorfor den hydrauliske belastning ikke er for høj (>30). Der er indregnet omsætning fra overrisling fra direkte opland 1 fra syd. Dette inkluderer at Øster Kølsen Bæk, Trolddal Bæk samt et mindre areal øst herfor med diffus udstrømning til projektområdet. Øster-Kølsen Bæk og Trolddal Bæk anvendes til overrisling, da det ellers ikke er muligt at opnå de krævede omsætningsrater pr. ha. Ingen af de to vandløb har ørredbestand eller potentiale hertil, da de er meget små med ringe vandføring. Øster-Kølsen Bæk er ikke omtalt i plan for fiskepleje i Skals Å, men Trolddal Bæk er nævnt og uddraget herfra er vist på Figur

54 Figur 36 Vurdering af Trolddal Bæk i plan for fiskepleje i Skals Å systemet. Ligeledes er indregnet overrisling fra det direkte opland 2 fra øst på 275 ha. Dette kræver etablering af en ny grøft og rørledning over en strækning på i alt ca. 2 km (Figur 37) Figur 37 Ny afvandingsgrøft fra direkte opland 2 fra øst Der er forholdsvis store anlægsudgifter forbundet med etableringen af denne grøft, som er projekteret med en 800 m lang rørlagt strækning og m grøft. Da forløbet ligger uden for projektområdet skal der etableres særskilte lodsejer aftaler for dette forløb, og det vil være nødvendigt med erstatninger, hvor forløbet er lagt som en åben grøft. Anlægsomkostningerne til forløbet vil løbe op i ca ,- Dkr. Såfremt det vurderes, at anlægsomkostninger er for store og kan der ikke etableres lodsejer aftaler, kan dette forløb bortfalde. Dermed reduceres en arealspecifikke kvælstofomsætning til 104 kg N/ha/år. Som nævnt i afsnit skal grøften krydse en olie og naturgasledning. Fra et direkte opland nord for Skals Å på 36 ha er indregnet omsætning ved overrisling på engene nord for åen. Udstrømning sker formentlig ved diffus afstrømning, da dalskrænten på nordsiden af Skals Å er stejl og der dermed ikke er behov for dræning på arealerne i oplandet. Projektarealet er 247 ha og ekstensivering af landbrugsdriften samt ophør med gødskning giver en samlet N-reduktion på kg N/år. 53

55 5.2.2 Fosfor Fosfor tilbageholdelse ved oversvømmelse I henhold til Faglig Rapport fra DMU nr. 840, Etablering af P-Ådale er den vejledende sedimentationsrate for partikulært fosfor 1 kg P/ha/døgn for området omkring Hjarbæk Fjord, som i forhold til Figur 38, skal kategoriseres som "Resten af Danmark". Figur 38 Fosfordeponeringsrate gengivet fra Faglig Rapport fra DMU nr. 840 Der er angivet visse forudsætninger, bl.a. at ved mindre vandløb er vandudskiftningen for ringe til, at der kan forventes sedimentation mere end 25 meter fra vandløbet. Ved type III vandløb, med opland over 100 km 2 kan der forventes påvirkning med partikulært fosfor mere end 100 meter fra vandløbet. Skals Å har et opland på > 600 km 2 og det vurderes derfor at det er rimeligt at indregne det totale oversvømmede areal i vurdering af sedimentation. De oversvømmede arealer samt sedimentationsrater ved projektets gennemførsel er beregnet i Tabel 10. De oversvømmede arealer er beregnet med baggrund i varighedskurven for vandstanden i Hjarbæk Fjord og den digitale højdemodel for området. De opdelte drændybder med tilhørende oversvømmede arealer og antal dage fremgår ligeledes af beregning af kvælstofomsætningen i bilag Tabel 10 Oversvømmede arealer samt sedimentationsrater Oversvømmelse Antal Sedimentation af partikulært bundet fosfor ha dage/år kg P/år Sum Den samlede tilbageholdelse af fosfor kan ved at følge vejledning i Faglig Rapport fra DMU nr. 840 opgøres til kg/år. Den samlede fosfortransport i Skals Å er ca. 20 tons/år. Ovenstående fosfor retention på 68 % af den samlede fosfortransport til Hjarbæk Fjord fra Skals Å vurderes ikke at være realistisk. Rambøll har derfor kontaktet Martin Søndergård, medforfatter på Faglig Rapport fra DMU nr. 840 og forelagt ovenstående beregning. Martin Søndergårds bud på at beregning efter vejledningen giver et så overestimeret resultat var at P-retention med 1 kg/ha/døgn kun er tænkt at ske på periodisk oversvømmede arealer. Ikke på permanent oversvømmede. Den største transport af partikulært bundet fosfor forekommer i forbindelse med store afstrømningshændelser, hvor stoftransporten også topper, både samlet og pr. liter vand. Ligeledes forekommer oversvømmelseshændelser på vandløbsnære arealer og den efterfølgende sedimentation også kun i forbindelse med større afstrømninger. F.eks. de store afstrømninger over 7 m 3 /sek, der ifølge nedenstående forekommer ca. 10 % af året. Årsmiddel er ca. 4 m 3 /sek. 54