Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Transkript

1 Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering SPECIALISERINGSSPOR Professionelle relationer MR 13, efterårssemester 2014 Modul I: august og september 2014 Skriftlig opgave afleveres senest den 25. september 2014 kl Modul II: september og oktober 2014 Mundtlig eksamen afholdes den 25. oktober 2014 Modul III: november og november 2014 Skriftlig opgave afleveres senest den 18. december 2014 kl Coaching den 16. januar 2015 Opdateret 4. juli

2 Indholdsfortegnelse over studieguiden De studerendes forudsætninger:... 3 Modulbeskrivelse:... 3 Kompetenceprofil:... 3 Undervisningsformer og pædagogiske intentioner... 4 Omfang:... 4 Lektionsplan efterår Specialiseringssporets prøver:... 9 Undervisere: Studiekoordinator:

3 De studerendes forudsætninger: Alle studerende på specialiseringssporet i Professionelle relationer skal have gennemgået det første studieår på masteruddannelsen i rehabilitering (MR). Enkeltfagsstuderende skal således have en master i rehabilitering for at kunne blive optaget på specialiseringssporet, eller en tilsvarende uddannelse indenfor rehabilitering. Modulbeskrivelse: Specialiseringsspor i Professionelle relationer beskæftiger sig dels med den enkelte studerendes formidling/kommunikation i forskellige situationer og den professionelle relations betydning for behandling og rehabilitering med særlig vægt på personer med psykiatrisk diagnose og / eller personer, der har været igennem traumer/kriser - og dels med indsigt i og forståelse af psykologiske teorier i kommunikative sammenhænge og kroppens betydning for relation og bevidsthed. Kompetenceprofil: Med en MR med specialisering i Professionelle relationer opnår den studerende følgende kompetencer indenfor kategorierne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer: Den studerende opnår viden om og forståelse for: Psykologiske og kommunikative aspekter af rehabilitering, med fokus på praksis Psykologiske og kommunikative processer i mødet med patienten/kollegaen o.a., herunder traumatologi, rumanalyse, samt samtalens dramaturgi og en øget bevidsthed om eget kropssprog, stemmeføring og andre kommunikative værktøjer Psykologiske og kommunikative teorier Kroppens betydning for behandling, relation og bevidsthed Den studerende opnår færdigheder til at: Planlægge og gennemføre et kollegialt og videnskabeligt oplæg Planlægge og gennemføre en svær samtale Tage højde for de uforudsete handlinger under et kommunikativt forløb med f.eks. en patient, pårørende og/eller kollegaer Være bevidst om kropslighed ift. kommunikation Opnå øget selvindsigt som professionel behandler, medarbejder og/eller leder 3

4 Den studerende opnå kompetencer til: Diskutere rehabiliteringsrelevante problemstillinger med særlig fokus på professionelle relationer og således medvirke til udvikling af relationer/samtaler som begreb og som praksis både lokalt og nationalt Udarbejde, fagligt begrunde, gennemføre og kritisk evaluere tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringspraksis med særlig fokus på kommunikation og kommunikative aspekter samt udvikle og implementere tiltag til kvalitetsforbedring af denne Bruge og udnytte relevante teoretiske værktøjer til at give meningsfuldhed, ligeværdighed og refleksion i samtalen Medvirke til planlægning og udførsel af begrebet relation/samtale som led i en øget borgerinddragelse og indflydelse, samt tværfaglighed ift. til rehabilitering i praksis Inddrage kropslige aspekter i behandlingen, relationens betydning i behandlingen og for bevidstheden Undervisningsformer og pædagogiske intentioner: Undervisningsformen vil veksle mellem: Forelæsninger i dialogform, gruppearbejde, mindre mundtlige fremlæggelser samt en lang række praktiske øvelser. Intention med vekslen mellem forskellige læringsaktiviteter og undervisningsformer er en dialektik og personlig udvikling, som fremmer erkendelse og indsigt og den professionelle relations betydning for dette. At den studerende gennem større indsigt, viden og erkendelse står bedre rustet fagligt, professionelt og personligt. Omfang: Specialiseringssporet i Professionelle relationer er samlet på 15 ECTS fordelt på 3 moduler á 5 ECTS. For modul I (5 ECTS) fordeler de 5 x 27,5 time = 137,5 timer sig således: Lærings- og undervisningsform Timer: Konfrontationstimer 20 Læringsaktiviteter 77,5 Gruppearbejde 4 Øvelser 6 Prøven 30 I alt 137,5 4

5 For modul II (5 ECTS) fordeler de 5 x 27,5 time = 137,5 timer sig således: Lærings- og undervisningsform Timer: Konfrontationstimer 20 Læringsaktiviteter 100 Gruppearbejde 4 Øvelser 6 Prøven 7,5 I alt 137,5 For modul III (5 ECTS) fordeler de 5 x 27,5 time = 137,5 timer sig således: Lærings- og undervisningsform Timer: Konfrontationstimer 20 Læringsaktiviteter 77,5 Gruppearbejde 4 Øvelser 6 Prøven 30 I alt 137,5 Lektionsplan efterår 2014 Modul 1 - teorier 29. aug. v. Christian Den gode historie, dramaturgi, rum og krop. 30. aug. v. Christian Den gode relation, historier, mere dramaturgi, retorik og kommunikation. Vi arbejder ud fra den tese at enhver form for kommunikation skal være en god historie, med en klart defineret start, midte og slutning. Ligeledes bør der altid være en konflikt til stede, samt et publikum, en scene og (mindst) en skuespiller. Med udgangspunkt i dramaturgiske og teaterfaglige termer definerer vi den gode historie hvordan vi ved, vi står over overfor én og hvordan vi kan skabe én. Hvis enhver form for kommunikation er en god historie, rummer en god relation så det samme? Vi arbejder med de personlige historier, der skaber vores empiriske horisont og definerer hvordan de er med til at skabe den gode relation det ligeværdige møde den assertive kommunikation (med få justeringer). Efter definitionen af den gode historie og den gode relation begynder vi at se på de tekniske virkemidler, som vi kan benytte os af, for at fremme den gode kommunikation herunder retorikkens grundbegreber og betydning. 5

6 Litteratur (Følgende litteratur anbefales, men er ikke noget krav snarere inspiration til videre fordybelse): Moberg, Yoon: Retorisk opslagsbog, Hans Reitzels Forlag, 1996 Hald, Mette: Præsentation og formidling, Academica, 2008 Aristoteles: Poetikken 12. sep. v. Jim Introduktion: Krop, psyke og bevidsthed: Kropssubjektet 13. sep. v. Jim Fænomenologisk analyse af bevægelse og aktivitet. Der arbejdes med kroppens betydning for bevidsthed og psyke. Der skelnes mellem 2 grundlæggende forskellige former for bevidsthed den refleksive, komputationelle bevidsthed og den før-refleksive, primære selvnærvær som bevidsthed. 2 afgørende faktorer i behandling er 1. klientens eller patientens egne ressourcer, netværk, forhistorie (kaldet extraterapeutisk ressource) og 2. Relationen mellem klient / patient og behandler. Kontakt i relationen kræver overensstemmelse mellem sprog, sansning og følelse kaldet embodiment. Dette har betydning for såvel klient / patient som behandler. Den professionelle relation består ikke kun i objektiv behandling og evidens, men handler og det professionspersonlige rum. Vi vil ved selvrefleksion arbejde med det professionelle, det personlige og før-refleksive, kropslige niveau i behandling og relation. Der vil eksperimenteres lørdag med det ved praktiske øvelser. Der skal medbringes idrætstøj lørdag d. 13. sept. Undervisning i Hal 2 fra kl Litteratur: Jacobsen, Bjarne: Den levede krop. In Køppe et al s Zahavi, Dan: Selvet i filosofisk belysning. In Preben Bertelsen: Vinkler på selvet - en antologi om selvbegrebets anvendelse i psykologien. Klim 2002 Zahavi, Dan og Josef Parnas: Bevidsthed et grundlæggende emne i psykiatrien. In Mors, Ole et al.: Klinisk psykiatri. Munksgaard 2009 Modul 1 eksamen: Individuel skriftlig opgave. 6

7 Modul 2 processer 26. sep. / Christian Kommunikativ psykologi og psykologisk kommunikation. Kommunikativ psykologi handler om det planlagte møde det forberedte møde, hvor psykologisk kommunikation handler om det spontane møde det uforberedte, det uforudsigelige. I begge (alle) kommunikative situationer kan vi træne vores opmærksom på de detaljer, som påvirker samtalens udfald og dermed ændre dem både før, under og efter samtalen. Vi arbejder med de vanskelige samtaler, smalltalk og definerer forskellen med de private, personlige og professionelle møder, samt overlap mellem disse tre ellers klart definerede områder. Litteratur (Følgende litteratur anbefales, men er ikke noget krav snarere inspiration til videre fordybelse): Asmuss, Birte og Jakob Steensig (red.): Samtalen på arbejde konversionsanalyse og kompetenceudvikling, Samfundslitteratur, 2003 Kjærbeck, Susanne: Historiefortælling i praktisk kommunikation, Roskilde Universitetsforlag, 2004 Sjørslev, Inger (red): Scener for samvær. Ritualer, performance og socialitet, Aarhus Universitetsforlag sep. / Jim Krise, traume, krop og behandling Vi arbejder med fokus på, hvordan psyken integreres og indvæves i kroppen krop, psyke og bevidsthed som en enhed) og hvilken betydning omgivelserne har i denne proces. Hvilken indflydelse har krise og traume på denne enhed? Er et gennemgående tema og har betydning for rehabiliteringsbetingelse for den enkelte klient / patient. Litteratur: Cullberg, Johan: Psykoser S Davis, Madeleine og David Wallbridge: Frihed og grænser. En introduktion til Winnicotts arbejder. Reitzel S Væver, Mette Skovgaard: 2004 s Kropslig mening og betydningsdannelse. In Køppe et al. 7

8 24. okt. v. Christian Samtalen, rumanalyser og egne oplevelser. Inden vi kaster os ud i eksamen til Modul 2 om lørdagen, laver vi en række analyser af samtaler og de rum, de foregår i hovedparten af disse analyser vil tage udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser. Litteratur (Følgende litteratur anbefales, men er ikke noget krav snarere inspiration til videre fordybelse): Goffman, Erving: The Presentation of Self in Everyday Life, Penguin Books, 1959/ okt. v. Christian/Jim Modul 2 eksamen (mundtligt møde med skuespiller som patient/kollega eller lign.) Modul 3 - aspekter 7. nov. / Jim Respons. Behandlingseffekt, krop og relation 8. nov. / Jim Kropslighed og selvindsigt praktisk øvelse Der arbejdes eksperimenterende og selvkritisk med den professionelle relations betydning for rehabiliteringsprocessen. Hvordan er jeg selv organiseret og mentaliseret i mødet med klienten / patienten? Hvordan forener jeg det professionelle med min personlige stil? Vi arbejdet med praktiske øvelser med embodied relating som grundlag for mødet. Desuden analyseres det, hvilken betydning dette har for recovery (Bohanske et al.). Litteratur: Lars Lorentzon: Resonansen det livgivende i relationen s i Resonans den livgivende relation i Social Kritik nr af Sørensen et al Møhl, Bo: Hvad er psykoterapi? Og hvad virker for hvem? Kap 1 s i Psykoterapiens ABC af Møhl og Kjølbye (red). Psykiatrifondens forlag 2013 Toft, Jim: Evnen til at mærke sig selv s i Resonans den livgivende relation i Social Kritik nr af Sørensen et al Totton, Nick: Body psychotherapy. Open University press s Winther, Helle: Kap. 6 Det professionspersonlige - om kroppen som klangbund i professionel kommunikation, i Kroppens sprog i professionel praksis af Helle Winther (red.) Billesø og Baltzer

9 21. nov. v. Christian Udvikling, kvalitet, mening og refleksion. Med de selvrefleksive briller forsøger vi at definerer de arbejds områder, der giver mening for den enkelte deltager at arbejde videre med. Vi stiller spørgsmål, som ikke nødvendigvis kan/skal besvares, f.eks. Hvilken kvalitet ønsker jeg i mine samtaler? Hvornår er der tale om en dårlig samtale og hvornår er den løst dårligt? Hvad giver mening for mig, når vi taler om professionelle relationer? Hvornår er det godt for mig at have mig selv i spil og hvornår skal jeg holde en beskyttende afstand? Vi ender med en fleksibel og individuel facitliste, der kan fungere som guideline for den enkelte. 22. nov. v. Christian/Jim Øvelser og opsamling. Modul 3 eksamen: Individuel skriftlig opgave. Alle dage undervises der fra Specialiseringssporets prøver: Mødepligt er en generel betingelse for at kunne gå til de afsluttende prøver efter hvert modul. Mødepligt er lig med fremmøde i minimum 80 % af de afholdte lektioner. Prøve modul 1. Ved afslutningen af hvert modul afvikles en prøve, svarende til 5 ECTS. Den første prøve efter modul I er en individuel skriftlig opgave (maximalt anslag med mellemrum), der skal indeholde en analyse af en praktisk case. Analysen skal tage udgangspunkt i den teori, der er gennemgået. Der vil være afsat ca. 2 uger til udarbejdelsen af denne opgave. Prøven bedømmes internt som bestået / ikke bestået. Opgaven afleveres torsdag den 25. september 2014 kl via e-learn. Prøve modul 2. Den anden prøve efter modul II er en individuel prøve, der sættes op som et møde med en patient, en pårørende eller en kollega. Der aftales på forhånd en case, baseret på den enkelte studerendes praksiserfaring. Patienten spilles af en skuespiller. Prøven bedømmes ved intern censur bestået/ikke bestået. Prøvedato er lørdag den 25. oktober Prøve modul 3. Den tredje prøve efter model III er en individuel skriftlig opgave (maximalt anslag med mellemrum), der skal indeholde refleksioner over egne udfordringer og kompetencer. Der vil være afsat ca. 2 uger til udarbejdelsen af denne 9

10 opgave. Opgaven efterfølges af individuel coaching af den studerende, hvor opgaven diskuteres og perspektiveres. Prøven bedømmes internt som bestået / ikke bestået. Skriftlig opgave afleveres senest torsdag den 18. december 2014 kl via e-learn. Coaching den 16. januar Bestået: Det vil sige, at opgaven kan identificere og afgrænse centrale begreber og problemstillinger ud fra et afgrænset område, som fremgår af problemformulering og anvende disse inden for felt og emne. Ikke bestået: Det vil sige, at identificeringen og afgrænsningen af centrale begreber og problemstillinger er for mangelfuld, og at relateringen af disse inden for felt og emne er fagligt for uklar. Undervisere: Cand. Mag. og formidlingscoach, Christian Eiming, Moselunden 4, 8963 Auning christian@eiming.dk Ph.d. og Cand. Mag. Jim Toft, Nykøbing-Slagelsevej 20, 4560 Vig jim@jimtoft.dk Studiekoordinator: Lene Simonsen, lesi@sam.sdu.dk, tlf Litteratur: Følgende litteratur anbefales, men det er ikke noget krav for gennemførslen af kurset. Cullberg, Johan: Psykoser S Davis, Madeleine og David Wallbridge: Frihed og grænser. En introduktion til Winnicotts arbejder. Reitzel S Harder, Susanne: Kroppens betydning for psykens udvikling et psykoanalytisk perspektiv. In Køppe et al s Haugaard, Esben: Psykoterapi teori og forskning S og Herheim, Åste: Socialpsykiatri en lærebog. Academic

11 Køppe, Simo et al.: Kroppen i psyken. Reitzel 2004 Lars Lorentzon: Resonansen det livgivende i relationen s i Resonans den livgivende relation i Social Kritik nr af Sørensen et al Møhl, Bo: Hvad er psykoterapi? Og hvad virker for hvem? Kap 1 s i Psykoterapiens ABC af Møhl og Kjølbye (red). Psykiatrifondens forlag 2013 Thøgersen, Ulla: Krop og fænomenologi. En introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi. Systime 2004 s Toft, Jim: Evnen til at mærke sig selv s i Resonans den livgivende relation i Social Kritik nr af Sørensen et al Totton, Nick: Body psychotherapy. Open University press 2003 s. 1-87, Winther, Helle: Kap. 6 Det professionspersonlige - om kroppen som klangbund i professionel kommunikation, i Kroppens sprog i professionel praksis af Helle Winther (red.) Billesø og Baltzer Væver, Mette Skovgaard: Kropslig mening og betydningsdannelse. In Køppe et al s Zahavi, Dan: Selvet i filosofisk belysning. In Preben Bertelsen: Zahavi, Dan og Josef Parnas: Bevidsthed et grundlæggende emne i psykiatrien. In Mors, Ole et al.: Klinisk psykiatri. Munksgaard 2009 Moberg, Yoon: Retorisk opslagsbog, Hans Reitzels Forlag, 1996 Hald, Mette: Præsentation og formidling, Academica, 2008 Aristoteles: Poetikken Asmuss, Birte og Jakob Steensig (red.): Samtalen på arbejde konversionsanalyse og kompetenceudvikling, Samfundslitteratur, 2003 Kjærbeck, Susanne: Historiefortælling i praktisk kommunikation, Roskilde Universitetsforlag, 2004 Sjørslev, Inger (red): Scener for samvær. Ritualer, performance og socialitet, Aarhus Universitetsforlag 2007 Goffman, Erving: The Presentation of Self in Everyday Life, Penguin Books, 1959/