Kontraktmål for Hvidovre Ungdomsskole

Transkript

1 Kontraktmål for Hvidovre Ungdomsskole Mål 1: Mål der knytter sig til Faglighed (Inklusion) Digital dannelse i form af læreres og elevers mestring og anvendelse af IT i undervisningen Målet er 2-årigt og videreføres fra skoleåret Overskrift: Hvad vil vi? Målet videreføres fra , da udfoldelsen af målet var planlagt til at finde sted i foråret Som følge af konflikten på lærerområdet var skolens aktiviteter aflyst i april måned. Målet er i proces og følgende punkter i handleplanen er afviklet: Vi har afholdt inspirationsmøde med konsulent for multimodale medier. Vi har valgt en lærer, som deltager i møderækken for pædagogisk it. Brug af it fremgår af lærernes årsplanlægning Lærerne er påbegyndt kurser i brug af ipad i undervisningen. Målet henter sit opdrag i Hvidovre Kommunes sigtepunkter for skolerne. Arbejdet med digital dannelse har dels til hensigt at højne og kvalificere de unges faglige kompetencer og motivation. Endvidere har målet et inkluderende sigte, da arbejdet med digital dannelse er med til at skabe fundamentet for de unges deltagelse i kommunikationen og formidlingen i demokratiske processer. 1. De unge overfører og bruger it-færdigheder, de har erhvervet ved brug af smartphones, computerspil og lignende til faglige kontekster og udvikler dermed deres kompetencefelt. 2. De unge bliver i højere grad i stand til at gøre sig etiske overvejelser og bruge disse i forhold til deres færden på de sociale netværk Baggrund: Hvorfor vil vi det De fleste børn og unge er digitale indfødte, som bruger it flittigt i deres fritid, og det skal vi bygge videre på i skolen, så vi udvikler de pædagogiske muligheder, som it rummer." Christine Antorini Vi oplever, at vores unge er meget optaget af deres elektroniske gadgets. De er online hele tiden og det er vigtigt for dem at være i kontakt med deres netværk [Hypotese: måske for at cementere et tilhørsforhold at være inkluderet i et fællesskab]. De unges omgang med de multimodale medier er en konstant udfordring for lærerne i forhold til at fastholde de unge i en faglig ramme. Vores udfordring indrammes af ovenstående citat fra Børne- og Undervisningsministeren. De unge har reelt et forspring i forhold til anvendelsen af de multimodale medier, vores opgave er at tage afsæt i de unges kompetencer og omsætte dem i et lærings- og dannelsesperspektiv. Udfordringen består endvidere i at koble lærernes pædagogiske kompetencer til de muligheder, som de multimodale medier tilbyder i undervisningssammenhænge. Vi skal have blik for at en fagliggørelse af de unges it -kompetencer i et dannelsesperspektiv rækker langt ind i fremtiden og vil få betydning for de unges deltagelse i demokratiske processer. Lærernes faglige - og pædagogiske kompetencer inden for anvendelsen af

2 multimodale medier opkvalificeres så de bliver i stand til at facilitere elevernes læreproces. Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Inspiration Arbejdet med digital dannelse kræver, at lærerne har mulighed for at hente inspiration og sparring. Kursus Lærerne har ligeledes brug for et fagligt løft, så de bliver i stand til at koble it til deres pædagogiske færdigheder og til at medtænke it i undervisningen. Vi afholder skræddersyet kurser, der sætter lærerne i stand til at koble den tekniske og pædagogiske tilgang. Dansk Danskfaget er traditionelt forbundet med en bogkultur og har derfor fokuseret på udvikling af fortolknings - og kommunikationskompetencer, der er relevante for analyse af tekster i traditionel forstand. Vi oplever et brud med de kendte genrer, i takt med fremkomsten af et udvidet tekstbegreb, der bl.a. sammensætter billeder og lyd. Derfor vil vi i højere grad arbejde med sammensætning af billeder, tekst og lyd, og dertil hørende analyse- og fortolkningskompetencer. Matematik Vi vil i højere grad bruge it som redskab til matematik fx Excel. Tværfagligt I et af de 5 årlige temaer vil vi lave en avis inde for rammerne af Politikens skole redaktion: Vi vil undersøge mulighederne for at skabe et lukket socialt netværk, evt. via Facebook. Netværket, der redigeres af lærerne fungerer som et øverum, der understøtter de unges udvikling af strategier, der leder til hensigtsmæssig adfærd i sociale netværk og web 2.0. Måling: Hvordan kan vi måle/vise, at vi når målet? Lærerne Lærerne inddrager it i deres didaktiske overvejelser i planlægningen af den daglige undervisning. Det fremgår af undervisningsplanerne, hvilke medier, der anvendes i et givent undervisningsforløb. Undervisningen It indgår naturligt i undervisningen på lige fod med andre materialer. De unge kan anvende Word, Power point og Excel til brug i opgaver og ved fremlæggelser. Lærer og elever drøfter forskellige etiske aspekter i forbindelse med kommunikation via de sociale netværk. Så de unge bliver bedre i stand til at konsekvensberegne deres ytringer, når de færdes i de virtuelle miljøer. Lærere og elever udarbejder i fællesskab en folder, med gode råd til hensigtsmæssig kommunikation på nettet. I foråret 2014 evalueres følgende områder: 1. Opkvalificeringen af de lærerfaglige kompetencer beskrives og vurderes på baggrund af undervisningsplaner og omsætningen i undervisningen. Det vurderes i hvilken grad lærernes udbytte af diverse it-kurser har haft den ønskede effekt på undervisningen. 2. Eksempler fra den daglige undervisning skal endvidere lægge til grund for vores vurdering af resultatet med inddragelse og overføring af de unges selverhvervede itkompetencer i undervisningen. 3. Endelig vil vi på baggrund af den udarbejdede folder, vurdere om de unge i højere grad er blevet i stand til at reflektere over deres færden i sociale netværk.

3 Mål 2: Mål der knytter sig til Inklusion Læring for lærere i den almene afdeling så de i højere grad inkluderer unge i faglige og sociale vanskeligheder Overskrift: Hvad vil vi? Målet henter sit opdrag i Hvidovre Kommunes Sigtepunkter for skolerne og i Kvalitetsløftet. Målet har inkluderende sigte. Ved resultatsamtalen i efteråret 2012 fik Ungdomsskolen en anbefaling om at skabe større sammenhængskraft mellem de interne afdelinger. Heltidsundervisningen fik desuden en anbefaling om at udvide samarbejdet til det almene område. Vi vil skabe læring for lærerne i Ungdomsskolens almene afdeling, så de i højere grad bliver i stand til at inkludere unge i faglige og sociale vanskeligheder i den almene undervisning. Vi vil etablere et forløb, hvor lærerne fra den almene afdeling bliver undervist i undervisningen af lærerne fra den specialiserede afdeling. Forløbet skal sætte lærerne fra den almene afdeling i stand til at øge inklusionen af unge i sociale vanskeligheder med skrøbelig faglig kapacitet. Vi vil samtidig give de unge i Ungdomsskolens specialiserede afdeling mulighed for at modtage undervisning i hhv. færdselsrelateret førstehjælp samt i teoretisk og praktisk undervisning, der sætter dem i stand til at erhverve et knallertkørekort. Vi vil gerne udvikle et tilbud, som på sigt kan udbydes til skolerne i Hvidovre. Baggrund: Hvorfor vil vi det Den nye knallertlovgivning betyder blandt andet, at det er blevet vanskeligere at bestå den teoretiske prøve. Eleverne kan dumpe og må i givet fald gå om. Erfaringen viser, at elever med skrøbelig faglig kapacitet er i høj risiko for at dumpe. Eleverne i Heltidsundervisningen tilhører ovennævnte gruppe og er derfor i fare for at dumpe. Det er vores bekymring, at eleverne helt opgiver at følge den obligatoriske undervisning og i stedet kører uden kørekort. Dette ville føre til kriminalisering af en gruppe unge, der i forvejen er marginaliseringstruet. Derfor vil vi give de unge adgang til gratis knallertundervisning samt give dem den fornødne hjælp til den teoretiske del af undervisningen. Hensigten med den særligt tilrettelagte knallertundervisning er dels at mindske antallet af ulykker, dels at lære de unge at tage ansvar, at passe på sig selv og andre i trafikken. Hensigten er også, at vi får erfaringer med undervisning i undervisningen, da lærere fra Heltidsundervisningen medvirker i hhv. førstehjælpsundervisning og knallertundervisning. Her vil de være hjælpsomme i forhold til knallertlærerens tilgang til elever med særligt behov.

4 Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Samarbejdet mellem hhv. knallertlæreren, førstehjælpslæreren og lærerne i Heltidsundervisningen: De implicerede lærere afholder møde forud for undervisningsforløbet. Faglæreren bidrager med indholdet, mens læreren fra Heltidsundervisningen bidrager med didaktisk tilgang. Lærerne aftaler indbyrdes, hvordan undervisningen tilrettelægges og organiseres. Lærerne fra Heltidsundervisningen forbereder eleverne til den teoretiske knallertundervisning på følgende områder: Den teoretiske undervisning indgå som en del af den faglige læsning i dansk og samfundsfag. Dette giver mulighed for, at afklare begreber og faglige vendinger, og kvalificere hermed de unges udbytte af den faglige knallertundervisning. Måling: Hvordan kan vi måle/vise, at vi når målet? Alle eleverne i Heltidsundervisningen gennemfører førstehjælpsundervisning. Elever, der er interesseret i at erhverve knallertkørekort gennemfører den teoretiske prøve. Elever, der er interesseret i at erhverve knallertkørekort gennemfører den praktiske prøve. Skolens ledelse foretager en kvalitativ vurdering af, hvorvidt forløbet har levet op til forventningerne. Tilbagemelding fra hhv. elever og knallertlærere. Lærerne evaluerer i fællesskab deres udbytte af undervisning i undervisningen. Lærerne interviewer eleverne om deres udbytte af forløbet.. I matematik arbejder klassen med måling af hastighed samt opmåling af bremselængder. De unges producerer opgaver til hinanden dels formuleret på skrift og dels med foto og tekst. Der gives en samlet evaluering på Ungdomsskolens bestyrelsesmøde maj/juni Mellem hver undervisningsgang Faglærer og Heltidsundervisningslærer aftaler opgavefordelingen til den næste undervisningsgang. Rollefordeling mellem lærerne under selve knallertundervisningsforløbet Faglæreren bidrager med det indholdsmæssige stof og har den primære formidlingsopgave. Læreren fra Heltidsundervisningen bidrager med deres kendskab til ungeprofilen. Efter hver lektion Lærerne evaluerer den fælles undervisningsindsats og drøfter eventuelle ændringer til næste gang. Det aftales hvordan den kommende undervisning skal tilrettelægges og hvordan de unge forberedes bedst muligt.

5 Mål 3 målet knytter sig til forældretilfredshed (og inklusion). Udarbejde trivselspolitik for heltidsundervisningen Målet er en videreførelse fra skoleåret Overskrift: Hvad vil vi? Baggrund: Hvorfor vil vi det Målet henter sit opdrag i Hvidovre Kommunes sigtepunkter for skolerne. Målet er at udarbejde en trivselspolitik for Heltidsundervisningen. Vores trivselspolitik tager afsæt i Børne og velfærdsforvaltningens publikation Trivsel i skolerne. Målet er samtidig at beskrive strategier, omsætning og implementering af vores trivselsarbejde. En sådan beskrivelse skal medvirke til at fastholde og forpligte os selv i fortsat at sikre optimal trivsel for vore elever. Målet knytter sig til inklusion, da elever i trivsel har bedre forudsætninger for at indgå i sammenhænge med almenområdet. Målet knytter sig samtidig til forældretilfredshed, da unge i trivsel styrker tilfredsheden hos forældrene. Derfor er målet: 1. At beskrive Heltidsundervisningens trivselspolitik ud fra vores nuværende praksis. 2. At lave en forældre- og elevfolder, som uddeles til familierne, når de unge begynder på skolen. Vi anser trivsel for at være den vigtigste forudsætning for læring og dermed fundamentet for faglig -, social - og personlig udvikling. I 2008 fik Heltidsundervisningen et nyt arbejdsgrundlag, som blev implementeret i skoleåret Siden 2009 har vi arbejdet på at metodeudvikle indsatserne i Heltidsundervisningen. Arbejdet har udmøntet sig i en lang række metodebeskrivelser og handleplaner, der alle har til formål at fremme trivsel for vores elever. Vi måler de unges trivsel på følgende parametre: Faglig -, personlig - og social udvikling Fremmøde Relationer Forældresamarbejde Vi har udarbejdet mål, der sætter os i stand til at arbejde med, og til at beskrive de unges udvikling ud fra ovenstående parametre: Undervisningsparathed Udvikling af sociale kompetencer Relationskompetencer Fremmødestatistik Vi har udviklet strategier på følgende indsatsområder: Omsætning af skolens værdigrundlag Fremmødeforbedrende tiltag Intervention Konflikthåndtering Konkret tilgang til faglighed Udarbejdelse af elevplaner Behandlingsarbejdet Skole- hjemsamarbejdet

6 Vi har brug for en samlet beskrivelse af, hvordan vi omsætter og implementerer mål og strategier i det daglige arbejde: - Dels for at sikre den fortsatte og kontinuerlige implementering. - Dels for at beskrive fundamentet for den videre udvikling af Heltidsundervisningen. Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Måling: Hvordan kan vi måle/vise, at vi når målet? Vi vil gennemgå samtlige af vores målsætninger og strategier, der har relevans for de unges trivsel med henblik på at skaffe overblik over eventuelle mangler i forhold til beskrivelse, omsætning og implementering af vores strategier. Der skal udarbejdes implementeringsplaner for følgende af vores strategier: Omsætning af skolens værdigrundlag Implementeringsplan for arbejdet med udvikling af sociale kompetencer Konkret tilgang til faglighed Behandlingsarbejdet Trivselspolitik Vores trivselspolitik skal indeholde beskrivelse af trivsel i skolens forskellige arenaer: Ledelsesteamet og skolens bestyrelse holdes løbende orienteret om implementeringsplaner, der også lægges på henholdsvis Acadre og Intra. At trivselspolitikken og folderen lægges på hjemmesiden maj Folderen uddeles til samtlige af skolens elever. Endvidere gives den til nye elever ved indskrivningssamtalen. Arbejdet med udformning af en trivselspolitik er dynamisk, og vil derfor indgå i en fortløbende proces. Afslutningen af dette kontraktmål skal give en pejling for retningen på det videre arbejde med udvikling af Heltidsundervisningen. Dette skal fremgå af målevalueringen. Klasserummet Køkkenet [måltiderne] Pauserne idræt Ekskursioner Forældre og elevfolder Trivselspolitikken skal formidles i opsummerende form i folderen til de unge og deres forældre.