Referat fra OTIPM - workshop d april 2008

Transkript

1 Referat fra OTIPM - workshop d april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop (The Occupational Therapy Intervention Process Model) på Frederiksberg Hospital, hvor der var 50 deltagende ergoterapeuter. Oplægget til workshoppen var følgende: Ergoterapi er et fag i rivende udvikling. Siden start af 1990érne har nye teorier, modeller og referencerammer styrket fagets begrebsapparat og givet os et nyt udgangspunkt for forståelsen af menneskets vilkår og muligheder for aktivitet. Men forståelse er ikke nok- disse tanker, idéer og holdninger skal også kunne omsættes til klinisk praksis. Derfor har Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, udviklet en klientcentreret arbejdsprocesmodel baseret på dette nye aktivitetsparadigme. Hendes udgangspunkt var, at modellen ikke kun skulle medvirke til, at integrere aktivitetsorienterede redskaber i praksis, men især gøre os i stand til at omsætte det filosofiske grundlag for ergoterapi i vores hverdag. Modellen, Occupational Therapy Intervention Proces Model, eller i daglig tale OTIPM, blev første gang officielt præsenteret på AOTA s kongres i 1998, hvor hun holdt forelæsningen Uniting Practice and Theory in an Occupational Framework. Her beskriver hun, hvordan aktivitesteori og praksis kan forbindes ved en såkaldt top-down tilgang til undersøgelse, og en aktivitetsorienteret tilgang til den ergoterapeutiske intervention. Top-down betyder i dennne sammenhæng, at ergoterapeuten tager afsæt i klientens oplevelse af aktivitet og aktivitetsproblemer førend sygdom og symptomer. I modellen beskrives, hvordan aktivitet ikke kun er målet men også selve virkemidlet i den ergoterapeutsike intervention. OTIPM s styrke ligger i en detaljeret struktur, hvor alle væsentlige elementer af undersøgelse, intervention og evaluering er klart beskrevet. Indholdet i workshoppen var bl.a. at give deltagerne indblik i OTIPM modellen og den professionelle ræsonering ved gennemgang af, hvordan en top-down orienteret ræsonering kan implementeres i den klientorienterede ergoterapeutiske undersøgele, intervention og dokumentation. Indtryk fra work-shoppen Anne G. Fisher er en meget inspirerende foredragsholder. Hendes store viden, erfaring og gode humor samt hendes udfordrende spørgsmål gjorde, at hun fik mange af deltagerne til, at reflektere dybere over deres egen ergoterapeutiske praksis. Det var mit indtryk, at mange ergoterapeuter havde en del kendskab til OTIPM modellen, nogle arbejder allerde efter den og andre skulle først til at lære modellen bedre at kende. Som udgangspunkt for at videreformidle OTIPM modellens mange detaljer og specifikke indhold, brugte Anne G. Fisher en video case om Steen, som vi arbejdede med igennem kurset. Det er ikke min mening af gennemgå OTIPM modellen, men i stedet fremhæve nogle at de guldkorn, som Anne G. Fisher kom med. Hvis man ønsker yderligere oplysninger om OTIPM modellen, så se hvor modellen findes på dansk, med tilhørende arbejdspapirer til OTIPM modellen. Desuden anbefales 1

2 tillægget At forene praksis og teori i en aktivitetsramme udgivet med ERGOTERAPEUTEN, Juni Derudover findes en svensk FOU-rapport 07, udgivet af Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter som gennemgår OTIPM-modellen i detaljer og denne er udarbejdet af Anne G. Fisher og Anneli Nyman, leg. Arbetsterapeut, Msc. Det var spændende at blive introduceret til en arbejdsprocesmodel, som har fokus på aktivitet som omdrejningspunkt i fht. undersøgelse, intervention og evaluering. Anne G. Fisher fremhævede, at vi som ergoterapeuter må have en velfunderet forståelse for vores fag og kerneydelser, hvis vi skal udføre rigtig ergoterapi. Som ergoterapeuter bør vi arbejde med aktiviteter, vores undersøgelsesredskaber, behandling/og intervention samt vores evalueringsmetoder skal være aktivitetsbaseret, for dét er netop vores kerneydelser, hvilket er det unikke ved ergoterapi. Definitioner Anne G. Fisher indledte work-shoppen med at definere ord, da ordet ergoterapi/arbejdsterapi, ikke beskriver Occupational Therapy godt nok. Definition på Occupation er: To be engaged in doing. Occupation er det jeg gør/er beskæftiget med. Task er opgave d.v.s. hvad jeg gør/gjorde f. eks. at tage et bad, at drikke af flasken. Action er at se noget sker, f.eks. jeg løfter flasken og drikker. Activity = doing = aktivitesudførselse Occupation er aktivitet, som både er formålsrettet og betydningsfuld for det menneske der beskæftiger sig med den. Det er vigtigt, at de aktiviteter der bruges i den ergoterapeutiske intervention har relation til Daily life Et eksempel herpå er: Bowling is relevant to life, although that the person never bowls. Lifting weights has no relevance to life, although it is relevant for many people. Det unikke ved ergoterapeuter ligger i vores brug af formålsrettet og betydningsfulde aktivitet, som et terapeutisk middel. Men vores enestående fokus på aktivitet er ikke altid tydelig i praksis. Og det er dette aspekt, som OTIPM modellen kan være medvirkende til at præcisere og fremme. Ergoterapi handler om, at gøre klienten i stand til, at kunne udføre de daglige aktiviteter, som det forventes, at kl gør eller ønsker og er motiveret for at udføre. Hvordan kan vi arbejde klientcentreret? OTIPM modellen er baseret på, at arbejde klientcentreret. Anne G. Fisher understregede vigtigheden af, at vi som ergoterapeuter arbejder klientcentreret: dvs. at vi skal tage udgangspunkt i klientens ønsker, behov, og delagtiggøre klienten i beslutningsprocesser og målformulering. Den proces udvikles over tid gennem hele behandlingsforløbet. 2

3 I vores indledende kontakt med klienten, i forbindelse med klient-interviewet, er det en god idé, at tage udgangspunkt i de 10 dimensioner i den klientcentrede udførelseskontekst: (Omgivelsesdimension/ Rolledimension/ Motivationsdimension/ Opgavedimension/ Kulturel dimension/ Social dimension/ Samfundsdimension/ Kropsfunktionsdimension/ Tidsdimension/ Adaptationsdimension). Indenfor hver af de 10 dimensioner, kan ergoterapeuten tage klientens fortid/nutid/fremtid i betragtning, hvor dette er relevant samt beskrive klientens ressourcer og begrænsninger indefor de forskellige dimensioner. Spørg klienten hvilke opgaver de synes de udfører godt/tilfredsstillende og hvilke der er problematiske for klienten at udføre. Herved afdækkes klientens styrker og problemer ved udførelse af meningsfulde opgaver for klienten. Det er en god ide at repetere/gentage hvad klienten har sagt/fortalt, for at være sikker på, at få klientens egen version. I interview-delen kan vi som redskab f.eks. bruge ADL-taxonomien eller COPM (Canadian Occupational Perfomance Measure). Anne G. Fisher pointerede, at det er vigtigt, at vi som ergoterapeuter afstår fra at undersøge på Body function niveau ( personens underliggende kapacitet og evner) ved det første interview med klienten. Der kan observeres rigtigt meget under interviewet, uden at man behøver at teste bodyfunction.undersøg først senere på Body- function niveau, hvis det viser sig nødvendigt!! OTIPM modellen har ikke fokus på Body-function, men hvem er klienten og hvilke aktiviteter klienten ønsker/ har behov for at udføre. Det centrale for OTIPM modellen er dens fokus på: - WHO is the client? - WHAT does the client want? Anne G. Fisher understregede, at vi kun bør lave ADL-observationer i de hverdagsaktiviteter, som klienten ønsker/har behov for at udføre, for så er det klientcentreret. Når det er ergoterapeuten, der bestemmer, hvilke aktiviteter klienten skal udføre, er det ikke klientcentreret. Hvordan kan klientens mål beskrives: Når vi skal beskrive klientens mål for den ergoterapeutisk intervention, så bør de indeholde følgende: - WHAT the client will do? (Fokus på aktivitetsudførsel, ikke på hvad ergoterapeuten ønsker). - HOW the client will do it? (With what support/assistance, adaptations, and/or quality of occupational performance). - WHEN will the client have met the goal? Hvilken interventionsstrategi skal vi vælge? Der er 2 typer af interventionsstrategi, enten kompensationsmodellen eller genoptræningsmodellen: Kort fortalt handler de om følgende: 3

4 Kompensationsmodellen: har fokus på at tilpasse aktiviteten, at klinten lærer nye måder at udføre aktivitet på, eller der foretages ændringer i klientens s omgivelser, eller ved at undervise de personer, som har relation til klienten. Formålet er at tilpasse aktiviteten/omgivelserne, så der kompenseres for klientens ineffektive handlinger. Genoptræningsmodellen: har enten fokus på at træne klientens aktivitetesformåen mhp. at generhverve eller udvikle klientens aktitivitetsformåen f.eks. ved at lære klienten nye rutiner. Eller fokus på, at træning af personlige faktorer og kropsfunktioner (de underliggende kapaciteter) vil resultere i forbedret aktivitetsudførsel for klienten. Før valg af interventionsstrategi overvejes mulighederne ved såvel kompensationsmodellen som genoptræningsmodellen og ofte kan der være brug af begge modeller samtidigt. Hvad er vigtigt at ergoterapeuter dokumenterer i følge Anne G. Fisher? Hvad angår dokumentation, er det meget vigtigt, at ergoterapeuter dokumenterer deres ergoterapeutiske praksis set ud fra et aktivitetsperspektiv og gerne med dokumentation af effekten af den ergoterapeutiske intervention. Nedenstående er et eksempel på, hvilken dokumentation der bør skrives i journalen, når der arbejdes udfra OTIPM modellen som arbejdsprocesmodel: - Baggrundsinformation og årsag til henvisning. - Oplysninger om aktuelt niveau for udførelse af opgaver svarende til Baseline. Det er vigtigt, at vi som ergoterapeuter beskriver klientens aktivitetsanamnese og deltagelse som noget af det første i vores dokumentation. - Prioriteter og aktuel observeret status. - De mest problematiske handlinger (færdigheder) under udførelse af opgaver. - Fortolkning. - Mål. - Interventionsplan herunder præcise og målbare mål for klienten. - Potentiale for at profitere af interventionen. Evidens? På spørgsmålene om: Hvad er der evidens for? Hvad virker? Skal vi vælge fysisk genoptræning eller træning i de daglige aktiviteter? Anne G. Fisher kom med følgende eksempel: En skiløber : Du bliver kun en bedre skiløber, ved at stå på ski. At løfte vægte forbeder kun den fysiske evne, ikke din evner til at stå på ski. I følge Anne G. Fisher er der ingen overførselsværdi/dokumentation for, at vægttræning virker i fht. at forbedre ens evne til at udføre ADL-aktiviteter. Feks. forbedret/specifik håndtræning kan ikke nødvendigvis overføres til forbedret aktivitetsudførsel i ADL-aktiviter. Der findes i dag mange undersøgelser der underbygger dette. 4

5 Anne G. Fisher påpeger, at det er vigtigt at have fokus på evidens. Evidensbaseret praksis bruger evidens som støtte til, at du som ergoterapeut vælger den behandling, du gør. Eksempel: Som ergoterapeut bør du overveje: hvorfor du f.eks. underviser klienten i ledbeskyttelse. Hvad skal det hjælpe? (mindre smerte, i hvilke aktiviteter?) Er der evidens for det, undersøg det, ellers overvej at lade være. Afslutningsvis vil jeg fremhæve følgende: If the focus of our practice is to be occupation, then the focus of our evaluations, interventions, documentation, and outcomes should also be occupation. We show people who we are, when we show what we do. Ergoterapi har focus på occupation activity and participation (aktivitet og deltagelse). 5