Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune.

Transkript

1 Ergoterapeutisk projekt: Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune. Projektansvarlige: Ulla Vestergaard Jørgensen Tove Djernes Nielsen Charlotte Bjerg Jørgensen Ergoterapeutforeningens Praksispulje har ydet støtte til projektet.

2 Ergoterapeutisk projekt : Undersøgelse af hvordan Det Canadiske Materiale kan anvendes i Viborg Kommune: Formål med projektet: Med baggrund i kurset Ergoterapeutiske vitaminer, afholdt på Ergoterapeutuddannelsen cvuvita Holstebro, vil vi undersøge om Model for ergoterapeutisk indsats OPPM (Occupational Performance Model) er et anvendeligt arbejdsredskab i Viborg Kommune. Herunder vil vi udføre COPM (Canadian Occupational Performance Measure) som undersøgelses- og evalueringsredskab under trin 1 og 7 i modellen. Hvis vi finder modellen relevant efter afprøvning, vil vi forsøge at få den indført i hele kommunen som fælles arbejdsredskab for ergoterapeuterne. (Se bilag 1 OPPM og bilag 2 COPM ) Baggrund for projektet: Viborg kommune er opdelt i 3 driftsenheder og har ansat ergo- og fysioterapeuter i hver driftsenhed. Ergoterapeuternes hovedopgaver er ADL-vurdering, vurdering af træningsmuligheder, træning og forflytningsvejledning. Der visiteres til træning, personlig pleje og praktisk hjælp af visitationsenheden. Der samarbejdes med fysioterapeuter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, egen læge, Voksenspecialskolen m.fl. Vi er en ergoterapeut fra hver driftsenhed, som efter at have været på kurset Ergoterapeutiske vitaminer på Holstebro Ergoterapeutskole fik mod på at undersøge om COPM og OPPM ville kunne anvendes som arbejdsredskab for ergoterapeuter i Viborg Kommune. Der visiteres typisk til træning i 3 mdr., herefter afsluttes træningen, eller der kan ske en revisitering. Til så korte forløb ser vi COPM undersøgelsen som et godt redskab, der afdækker klientens egen opfattelse af sine aktivitetsproblematikker. På en skala fra 1-10 skal klienten (i Viborg kommune benævnes klienten brugeren) vurdere hvilken betydning aktiviteten har for vedkommende. Dermed vil det hurtigt fremgå, hvilke aktivitetsproblematikker brugeren er motiveret for at gøre noget ved. Det giver os mulighed for at arbejde mere målrettet. Man beder desuden brugerne om at vurdere på en skala fra 1-10, hvor gode de er til at udføre aktiviteten og ligeledes på en skala fra 1-10, hvor tilfredse de er med det før og efter træningen, og vi har dermed mulighed for at kunne dokumentere, hvilken forandring brugeren oplever. Vi er kvalificerede til at varetage mange opgaver i kommunen, men vi har et ønske om at blive bedre til at reflektere over egen praksis og mere bevidste om, hvilke overvejelser vi gør os undervejs i et træningsforløb. Vi mener OPPM-modellen vil medvirke til at bevidstgøre os om, hvilke undersøgelsesredskaber man kan/vil anvende, hvilke teoretiske referencerammer man vil bruge, hvordan handleplanerne implementeres, og at der slutevalueres. Når vi bruger OPPM- modellen, mener vi at vores handleplaner bliver mere klientcentrerede, målrettede og udførlige i forhold til de forandringer i aktivitetsudøvelse brugerne oplever behov for at ændre, og som der er faglig begrundet mulighed for at tilgodese. Der er behov at gøre ergoterapifaget mere synligt. I Viborg Kommune valgte man for bare 2 år siden at reducere antallet af trænende ergoterapeuter til halvdelen. Bl.a. derfor vil det være godt for ergoterapifaget at kunne øge kvaliteten i indsatsen, og have flere dokumentationsredskaber end dem vi har nu via handleplanerne.

3 Generelle overvejelser: Vi ønsker at afprøve Det Canadiske Materiale i praksis, da vi skønner, at det er meget anvendeligt i det primærkommunale arbejde. Bl.a fordi: OPPM illustrerer en resultatorienteret, effektiv og målrettet klientorienteret samarbejdsproces, der har til formål, at klientens hverdag kommer til at fungere med de daglige aktiviteter, der er vigtige og nødvendige. De syv faser i OPPM støtter kvalitativt de overvejelser ergoterapeuten gør for at komme igennem hele arbejdsprocessen til gavn for det endelige resultat. COPM er let at anvende, tager rimelig kort tid at udføre og er måltbart, idet der er indlagt scorings system med en subjektiv brugervurdering. COPM er udviklet over en årrække og er i forløbet testet for validitet og reliabilitet i en canadisk kontekst, men er ikke endelig testet i Danmark. Implementering af COPM og OPPM i ergoterapeutisk praksis forventes at sikre og øge den faglige kvalitet, da de faglige overvejelser beskrives og evalueres igennem OPPM-processen. Mål for projektet: At undersøge om Model for ergoterapeutisk indsats OPPM (Occupational Performance Proces Model) er et anvendeligt redskab i Viborg Kommune. At forbedre den ergoterapeutiske indsats, ved at benytte 7- trins modellen.(oppm) At benytte COPM som undersøgelses- og evalueringsredskab, for at få undersøgt hvilke aktivitetsproblemer, der har betydning for brugeren, og som brugeren ønsker at arbejde med. Desuden at undersøge brugerens egen vurdering af udførelse af daglige aktiviteter og tilfredshed med denne udførelse. At sætte fokus på klientcentreret praksis. At kunne dokumentere den ergoterapeutiske indsats. Med henblik på at højne den faglige kvalitet af det ergoterapeutiske arbejde i Viborg kommune vil vi videregive undersøgelsesresultaterne til kollegaerne og beskrive, hvordan det i praksis kan anvendes som fælles arbejdsredskab. Handleplan for projektet: Fase 1: 1. Afprøvning af COPM interviewet for at blive fortrolige med metoden. Her vil vi hver gennemføre 2 COPM interview. 2. Udarbejdelse af en råskitse til arbejdsark til de 7 trin i OPPM. Arbejdsarket skal være tilpasset Viborg Kommune. Tidsramme: Marts, april, maj, juni 2004

4 Fase 2: 1. Praktisk afprøvning af modellen ved at gennemføre 5 COPM interview hver, og herefter gennemgå de 7 trin i den ergoterapeutiske indsats OPPM. I den forbindelse vil vi afprøve og tilpasse arbejdsarket indeholdende de 7 trin. 2. Implementere Viborg Kommunes eksisterende handleplaner i modellen. 3. Udarbejde skriftlige evalueringer/konklusioner (punkt 7 i modellen) til brug ved dokumentation. 4. Sammenholde resultaterne af de gennemførte interview m.h.p. hvordan de var at lave handleplaner ud fra, og hvordan de var i forhold til at vurdere og dokumentere. 5. Vurdere arbejdsarkene, om de er anvendelige, og om de rigtige stikord er med. 6. Undersøge hvilke kanaler der er relevante at bruge i forhold til dokumentation f.eks. i forhold til visitationen. Tidsramme: august 2004-januar 2005 Fase 3 1. Hvis vi finder modellen relevant efter afprøvning, vil vi give et oplæg til, hvordan vi kan få den indført i hele kommunen som fælles arbejdsredskab for ergoterapeuterne. 2. Vi vil formidle resultatet af vores undersøgelse for vore kollegaer i første omgang for ergoterapeuter og aktivitetskoordinatorer. Kollegaerne skal på forhånd have udleveret en skriftlig beskrivelse og konklusion af forløbet. 3. Herefter fælles drøftelse/tilpasning af modellen. 4. Dernæst en formidling til fysioterapeuterne om erfaringerne og fremtidig arbejdsmetode. 5. Hvis vi skønner, at modellen kan anvendes generelt i Viborg Kommune, skal resultatet også forelægges driftsledere, afdelingslederen samt visitationen. Tidsramme: februar-april 2005 Afgrænsning af brugere: Vi har valgt, at de 5 brugere, vi hver især vil afprøve modellen i forhold til, skal være visiterede brugere, brugere på midlertidig plads eller plejehjemsbeboere, - alle med træningsbehov. Brugerne må ikke være svært cognitivt skadede, være udredt demente eller have symptomer herpå. Brugerne skal være motiverede for undersøgelsen og være i en psykisk stabil fase. Vi vil godt lave COPM interview, hvor nære pårørende medvirker, men vil ikke inddrage plejen. Kriterierne er valgt ud fra, at vi ønsker at afprøve modellen i forhold til brugere, som vi forventer kan medvirke i interviewet og kan/vil gennemføre forløbet. Evaluering af processen: Det har været tidskrævende at gennemføre projektet, og vi har måttet forlænge vores tidsplan. Vi har mødtes ca. 1½ time hver anden uge. Enkelte gange har vi sat 4 timer af, når vi skulle forberede undervisning, vejledning eller havde meget skriftligt, der skulle færdiggøres. Ca. en gang hver tredje måned har vore ledere deltaget for at følge processen. Det har været godt, at lederne har været så velinformerede omkring projektet. De har været opmærksomme på, hvor vi kunne

5 bruge COPM/OPPM, de har været meget interesserede i det faglige og har bakket op mht. at bevilge penge til vejledning. Vi gik i gang med projektet, inden vi havde undersøgt mulighederne for at søge praksispuljemidler fra Ergoterapeutforeningen. Ansøgningsfristen var overskredet, og da vi var gået i gang med projektet, kunne vi kun søge midler til formidlingsfasen (fase 3). Især fasen med at søge praksispulje midler tog lang tid. Vi skulle i detaljer beskrive, hvad vi ville, og der skulle være sammenhæng imellem det, og hvad vi søgte midler til. Vi fik bevilget praksispuljemidler i alt til vejledning i forbindelse med formidling af projektet samt til undervisning af vore ergoterapeutkolleger først 3 timer specielt omkring COPM og senere 7 timer omkring OPPM. I fase 1 fik vi afprøvet COPM interviewet i forhold til flere brugere hver, og fik god erfaring i at bruge det. Samtidig fik vi behov for vejledning til at kunne bruge interviewet bl.a. også til de svagere brugere, og til hvordan vi kunne formulere aktivitetsproblemerne frem for symptomer. Vi fik bevilget 2 timers vejledning af Viborg Kommune. I hele fase 1 havde vi for lidt tid til erfaringsudveksling. I fase 2 fik vi gennemført mindst 5 interview hver og fik afprøvet OPPM arbejdsarket i forhold til flere af dem. Igen fik vi behov for vejledning, dels i forhold til hvordan vi bruger OPPM modellen og dels i forhold til overvejelser om formidlingsfasen. Det er tidskrævende at bruge OPPM modellen, og vi oplevede, at det kræver øvelse at bruge den, når man skal gå i dybden specielt omkring de teoretiske overvejelser og undersøgelser. Vi er i gang med fase 3 formidling. Vi har haft en undervisningsdag omkring OPPM for alle ergoterapeuterne og aktivitetskoordinatorerne. Formålet var at få et fælles fagligt udgangspunkt, før den egentlige implementering i Viborg kommune. Samtlige ergoterapeuter og ledere blev enige om, at vi skal arbejde videre med at bruge COPM/OPPM. På et efterfølgende møde mellem projektgruppen og aktivitetskoordinatorerne besluttede vi, at ergoterapeuterne og aktivitetskoordinatorerne i de enkelte driftsenheder skal mødes en gang om måneden og udveksle erfaringer omkring COPM/OPPM og supervisere hinanden. Vi har formidlet projektet på en mødedag for trænende terapeuter fra Viborg Amt. Vi tog udgangspunkt i forløbet, koblede teori omkring det canadiske materiale på og endelig fortalte om vore foreløbige erfaringer. Vi fik meget positiv respons, og der var stor interesse for emnet. Vi mangler at formidle for hele terapeutgruppen samlet samt for visitationsafdelingen og den øvrige ledelse. (Se tilføjelse). Erfaringer med COPM: I COPM- interviewet fokuserer vi på aktivitetsproblemer frem for symptomer. Eks symptomet er dårlig balance. Mål: At kunne støvsuge uden at miste balancen eller blive utilpas, frem for blot at blive bedre til at holde balancen. Interviewet kan deles op over flere gange. Det kan være for meget for brugeren at skulle forholde sig til hele interviewet på en gang. Man kan godt bruge interviewet som udgangspunkt, selv om det ikke kan gennemføres fra ende til anden (eks. hvis brugeren ikke kan forholde sig til at score). Man får alligevel mange nyttige oplysninger til det videre forløb, og kan så herefter i OPPM skemaet inddrage andre observationer og undersøgelser. Ved slutevaluering får vi et billede af, hvordan folk oplever fremgangen og hvor tilfredse de er med resultatet. Det kan anvendes i forhold til dokumentation, men i Viborg Kommune har vi valgt i første omgang at beskrive resultatet med ord under Hvordan gik det? på handleplanen.

6 Slutevalueringen giver et godt billede af, hvor langt brugerne er kommet. Den kan også vise, om brugere der ikke har gjort fremskridt i udførelsen af aktiviteter, oplever en større tilfredshed med udførelsen. Det kan skyldes, at de har fået større erkendelse af deres formåen/situation eller har fået fokus på andre værdier i deres liv. Kompensation f.eks. med hjælpemidler kan også ændre billedet. I forhold til visitationen er det efterfølgende let at beskrive, om målene er nået, eller om der er behov for yderligere træningstid og til hvilke nye mål. Begrænsninger: Kan være svær at bruge til svært cognitivt skadede eller brugere med manglende erkendelse af egen formåen. COPM- interviewet giver kun et billede af, hvad brugeren selv ser som sine problemer. Det er vigtigt at supplere med andre observationer og undersøgelser og inddrage egne og andre faggruppers overvejelser i forløbet, som beskrives på OPPM-arbejdsarket. ADLtaxonomien vil være et godt supplement til at afdække aktivitetsproblemer, som ikke er betydningsfulde for brugeren, eller som brugeren ikke er bevidst om. Taxonomien vil også kunne dokumentere fremgang på andre områder end dem, vi har afdækket via COPM - undersøgelsen. (eks. At træne gang i forbindelse med indkøb kan også betyde at balancen bedres, så brugeren kan klare flere opgaver omkring madlavning - selvom det ikke var et mål.) I det canadiske materiale beskrives begrebet åndelighed. Vi har drøftet, hvordan vi oplever det. Ved at spørge ind til, hvad aktiviteter betyder for brugeren, kan vi finde frem til, hvad brugeren brænder for eller mærke en gnist, som er meget væsentlig at bygge træningen på. Erfaringer med OPPM: Det kræver tid at komme i dybden med hvert enkelt punkt i modellen, men tiden er godt givet ud i det videre forløb. Det letter arbejdet fremover, idet aktivitetsproblematikkerne bliver afdækket og hele situationen omkring brugeren bliver belyst, og muliggør en effektiv indsats mod de aftalte mål. Det er tidskrævende at beskrive sine handlinger, og vi skal blive bedre til at få visiteret mere tid i starten. Efter 3 gange skal der laves handleplaner. Hvis vi ikke er helt klar dvs. ikke er færdige med undersøgelserne er det en god ide at skrive i handleplanen: Målet er, at afklare hvad brugeren vil arbejde hen imod eller at få en god kontakt til brugeren. Handling: ergo opstarter. Vi er blevet mere bevidste om at anvende teorierne i det praktiske arbejde, hvilket medfører større kvalitet i den ergoterapeutiske indsats. Den tavse viden (den viden vi benytter os af som erfarne praktikere f.eks. tidligere erfaringer og intuition) bliver synliggjort både i form af teoretiske overvejelser, brug af undersøgelser, i mål og i handleplaner. Der er dele i OPPM trinene vi kan bliv bedre til: trin 2 - teori, og trin 3 yderligere undersøgelser, trin 5 - udformningen af handleplaner. Generelt mangler vi mere erfaring i anvendelsen af modellen. Det er vores erfaring at OPPM er et godt fagligt redskab, der øger det ergoterapeutiske fokus på aktiviteter, og det vil fremme brugerens evne til at udføre aktiviteter.

7 Evaluering i forhold til målene: At undersøge om Model for ergoterapeutisk indsats OPPM er et anvendeligt redskab i Viborg Kommune: OPPM er et godt og anvendeligt redskab i Viborg Kommune bl.a. fordi de 7 trin fra OPPM arbejdsmodellen passer godt ind i Viborg Kommunes eksisterende handleplaner: Trin 1-4: Brugerens problem og årsag til problemet. Trin 5-6: Forventet resultat og handling. Trin 7: Hvordan gik det? Ved at anvende OPPM modellen er vi blevet mere bevidste om teorierne. Vi tager stilling til, hvilke undersøgelser, der er relevante at benytte. Vi gør status over hvilke barrierer, der ligger for aktivitetsudførelsen og hvilke ressourcer, der er til rådighed. Vi er blevet bedre til at lave handleplaner med målbare aktivitetsmål (trin 5) og bedre til at følge op/evaluere (trin 7). Det er med til at sikre et bedre fagligt klientcentret arbejde omkring den enkelte bruger, idet vi er blevet mere bevidste om teorierne bag vore handlinger. Modellen er med til at sikre, at vi får tænkt både klientens, andres og terapeuters vurderinger med i helheden, og dermed får et samlet overblik over brugeren. Det er herefter lettere at arbejde tværfagligt omkring brugeren ud fra fælles mål. Vi er blevet bedre til at tænke aktivitetsorienteret, f.eks. relatere den fysiske træning til brugerens dagligdag. At forbedre den ergoterapeutiske indsats ved at benytte OPPM - arbejdsmodellen: (se bilag 3 OPPM - arbejdsark) Fra at være meget praktiske og løsningsorienterede er vi blevet mere bevidste om vigtigheden af teoretiske overvejelser. Vi har forbedret den ergoterapeutiske indsats, idet OPPM - modellen indebærer, at vi bliver mere grundige med de ergoterapeutiske undersøgelser, observationer og overvejelser der ligger til grund for vore handlinger. Vi er blevet bedre til at få øje på brugernes ressourcer og inddrage det i træningen. Det er blevet nemmere at få lavet konkrete målbare aktivitetsmål. Dette giver en mere effektiv udnyttelse af de ergoterapeutiske ressourcer. Det 7. trin hvor der evalueres i modellen gør, at vi bliver gode til at få lavet status, hvad enten der skal afsluttes eller fortsættes ud fra nye mål. Vi er blevet bedre til at lave uddybede handleplaner ud fra aktiviteter i det hjemlige miljø og videregive det til andre faggrupper. Vi er blevet bedre til at formidle aktivitetsmålene og tværfagligt arbejde mod samme mål. Vore ledere er blevet mere opmærksomme på i hvilke tilfælde vi kan gå ud og bruge COPM. Det er meget oppe i tiden, at brugeren skal være i centrum. Dette stemmer overens med tankegangen i den canadiske model, hvor vi inddrager vigtigheden af at være meget lydhør og åben for brugerens opfattelse og syn på egen situation. At benytte COPM som undersøgelses- og evalueringsredskab for at få undersøgt hvilke aktivitetsproblemer, der har betydning for brugeren, og som brugeren ønsker at arbejde med. At sætte fokus på klientcentreret praksis: COPM undersøgelsen tydeliggør, hvor brugerens motivation ligger i forhold til hvilke aktivitetsproblemer, han ønsker at arbejde med.

8 COPM interviewet virker for nogle brugere inspirerende og motiverende for selv at gå i gang med at løse aktivitetsproblematikker. Ved at bruge COPM bliver vi mere ydmyge overfor brugerens ønsker. Vi bliver tvunget til at ændre vore egne forestillinger om, hvad der kunne være godt for brugerne. Tankegangen fra COPM er også god i forhold til brugere, hvor vi ikke kan/vil bruge COPM umiddelbart, eks. ved akutte situationer eller ved brugere, hvor det er vanskeligt at få en god kontakt. Det at spørge ind til brugerne, hvad er vigtigst for dig er rigtig godt. Det bliver tydeligt, hvad der betyder noget for brugeren, og dermed finder vi brugerens motivation, som vi kan arbejde ud fra. At kunne dokumentere den ergoterapeutiske indsats. COPM skemaet anvendes som dokumentation, først liggende i samarbejdsbogen mens vi arbejder med brugeren (+kopi liggende hos os selv) og dernæst liggende i stamjournalen, når vi har afsluttet brugeren. Handleplanen (i samarbejdsbogen) bliver mere uddybet og med målbare mål. Ang. brug af tallene ved scoringerne vil det være muligt at anvende disse til dokumentation. Vi har i forløbet valgt at skrive i prosaform, hvad scoringerne viser i tal. Via OPPM arbejdsarket har vi nedskrevet vore observationer, undersøgelser og overvejelser, som også ville kunne bruges som dokumentation af vort arbejde. Konklusion: På kurset Ergoterapeutiske vitaminer blev udtrykket tavs viden benyttet. Vi kunne se, at vi benyttede os meget af den tavse viden og ikke var gode til at synliggøre vore overvejelser og begrunde de løsninger, vi valgte. Vi har tidligere arbejdet meget løsningsorienteret, og vi kunne se at med COPM og OPPM kunne vi få et godt redskab til at gøre den tavse viden mere bevidst og samtidig udvikle os fagligt. Den canadiske model OPPM og herunder COPM er gode og brugbare redskaber at bruge i det primære kommunale arbejde. Det er særligt velegnet i de opgaver, hvor vi får visiteret en bruger til et træningsforløb eller bliver bedt om at vurdere brugerens træningsbehov. Det er tidskrævende i starten af et forløb med et grundigt forarbejde, men det er vores erfaring at det er givet godt ud i længden. Vi har gode erfaringer med at benytte COPM-undersøgelsen, bl.a. fordi vi hurtig afklarer, hvilke aktivitetsproblemer brugeren er mest motiveret for at gøre noget ved og starter indsatsen der. Beskrivelsen af de 7 trin i OPPM ved hver enkel bruger er med til at forbedre den ergoterapeutiske indsats. Vi har erfaret, at det er blevet lettere at opstille mål og handlinger med brugeren, dog er det et område, der fortsat kræver øvelse og kan forbedres. Vi fokuserer på aktivitetsproblemer frem for brugernes symptomer. I projektet er vi blevet bedre til at udarbejde handleplanerne, formidle aktivitetsmålene til kollegaer (plejepersonale, fysioterapeuter og sygeplejersker) og tværfagligt arbejde mod de samme mål. Vi forbedrer dokumentationen af den ergoterapeutiske indsats ved COPM - undersøgelsesskemaet og de mere uddybede handleplaner. I løbet af projektperioden har vi og vores ergoterapeutkollegaer fået undervisning i begreberne indenfor det canadiske materiale: COPM og OPPM, hvilket har været meget givende og et nødvendigt grundlag for det videre arbejde med at implementere den canadiske arbejdsmetode i Viborg kommune. Implementeringen af arbejdsmetoden vil øge kvaliteten af den samlede ergoterapeutiske indsats i kommunen.

9 Perspektivering: Vi står overfor store forandringer i fremtiden med storkommune og formentlig ændrede arbejdsopgaver/øget privatisering m.m.. Kravene til dokumentation og kvalitetssikring bliver formentlig også større. Ved at benytte et fælles teoretisk udgangspunkt i ergoterapeutgruppen øger vi muligheden for faglig udveksling og udvikling. Det er med til at styrke fagligheden, at vi tager stilling til undersøgelsesredskabers anvendelighed og inddrager mere teori. Begrebet brugeren i centrum bliver anvendt meget i tiden, og det canadiske materiale er meget brugercentreret og sikrer, at vi hele tiden har brugeren med på de løsninger/tiltag vi aftaler. Efter at de øvrige ergoterapeuter i Viborg Kommune har fået undervisning i COPM/OPPM, har ledelsen med opbakning fra vore kolleger besluttet, at vi skal fortsætte med at kvalitetsikre vort arbejde ved at benytte COPM/OPPM ved de længerevarende træningsforløb. Planen er at ergoterapeuterne i de tre driftsenheder i Viborg Kommune holder et månedligt møde, hvor vi superviserer/ støtter hinanden i at bruge Det Canadiske Materiale, og derigennem udvikler vores faglighed. Vi ser det som meget betydningsfuldt at alle ergoterapeuterne på tværs af driftsenhederne bakker op og bidrager til udviklingen fremover. Tilføjelse: I løbet af projektperioden har vi og vores ergoterapeutkollegaer fået undervisning i begreberne indenfor det canadiske materiale: COPM og OPPM, herunder en mere uddybet undervisning i udformningen af handleplaner. Vi har fremlagt projektet for vores nærmeste samarbejdspartnere: Trænende fysio- og ergoterapeuter og aktivitetskoordinatorer. Desuden er projektet fremlagt for øvrig ledelse og visitationen i Viborg Kommune.

10 Bilag 1:

11 Bilag 2:

12 Bilag 3: Arbejdsark til OPPM- skemaet: OPPM Navn: Cpr.: Trin 1: Formulere, vurdere og prioritere aktivitetsproblematikker. Finde, vurdere og prioritere aktivitetsproblematikker, indenfor egenomsorg, fritid og arbejde. (COPM) Ergoterapeutisk træning stopper her, hvis der ikke er aktuelle/potentielle aktivitetsproblematikker. Evt. indsamle information om aktivitetsudøvelse fra omgivelser. OBS om der er problematikker der skal videregives til andre faggrupper. Klientens vurdering: Terapeutens vurdering: Andres vurderinger( plejegruppe/pårørende): Trin 2: Vælge teoretisk grundlag. Overordnet teori (den oprindelige kilde),behandlingsteori og behandlingsprincipper f.eks. Bobart, Affolter, kriseteorier, fysiologi, anatomi, neurologi, sygdomslære ( restriktioner), roller (Kielhofner), CMOP. (kilden: hvad tænker du på) Trin 3: Identificerer komponenter i aktivitetsudøvelse og i omgivelser. Undersøge fysiske, cognitive og følelsesmæssige og årsager samt forhold i omgivelser. Feks. ADL-vurdering, observation, test, evt COPM igen. Fysiske belastninger: Cognitive belastninger: Følelsesmæsige belastninger: Begrænsninger i omgivelserne, hvordan påvirker det aktivitetsudøvelsen: Trin 4: Identificere styrker hos klienten og ressourcer i omgivelserne. Fysiske, cognitive, følelsesmæssige og sociale ressourcer hos brugeren.( indre ) Ressourcer i omgivelserne eks. Økonomi, netværk, bolig, hjælpemidler. mm.

13 Fysiske ressourcer: Cognitive ressourcer: Følelsesmæssige ressourcer: Ressoucer i omgivelserne: Aktivitetsprofil: ( Resume af trin 1-4. = brugerens problem og årsag til problem) Trin 5: Forhandle mål for indsats og udvikle handleplaner. Målene skal beskrive hvilke aktiviteter klienten vil være i stand til at udøve efter indsatsen. Målene skal være realistiske og målbare. Inddragelse af andre faggrupper/netværk. Anvende meningsfulde aktiviteter i handleplanens udførelse. Mindske/fjerne begrænsninger. De mål brugeren og terapeut laver i fællesskab: Brugerens mål: Terapeutens mål: Evt. andres mål: Ansvarsfordeling (brugerens, terapeutens og andres opgaver): Tid: Tid for evaluering: Trin 6: Implementere handlingsplan ved hjælp af aktivitet. Føre planerne ud i livet ved hjælp af meningsfuld aktivitet, tilpasses løbende, graduering. Samarbejde med andre faggrupper. ( hvordan det rent praktisk foregår) Trin 7: Evaluere resultater og aktivitets udøvelse. Er målene nået. Evaluering af de enkelte mål ( score på tilfredshed og udførelse) Forløbet afsluttes, hvis målene er nået. Hvis de opstillede mål ikke er nået bliver målene taget op til fornyet overvejelse. Evt. en fortsættelse af processen ( lave ny COPM), hvis dette skønnes at have et formål, dele af processen gentages. Dokumentation eks. COPM-undersøgelse, ADL-taksonomi, CT50, Bergs Balancetest.(undersøgelserne i trin 3)

14 Litteraturliste: Fremme af menneskelig aktivitet, ergoterapi i et canadisk perspektiv: Elisabeth Townsend,Sue Stanton m.fl. Canadian Occupational Performance Measure: Mery Law, Sue Baptiste m.fl. Basisbog I ergoterapi, aktivitet og deltagelse I hverdagslivet. Basisbog i hjælpemiddelformidling Vejleder på projektet: Gitte Mathiasson, Ergoterapilærer på ergoterapeutuddannelsen cvu-vita Holstebro.