lige muligheder for alle altid Stort puslespil om reform Fleksjob bidrager til vækst Løgn om indvandrere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lige muligheder for alle altid Stort puslespil om reform Fleksjob bidrager til vækst Løgn om indvandrere"

Transkript

1 Magasin om det rummelige arbejdsmarked Nr. 19 april årgang lige muligheder for alle altid Stort puslespil om reform Fleksjob bidrager til vækst Løgn om indvandrere

2 Indhold Fleksicurity nr. 19, april 2012 magasin om det rummelige arbejdsmarked Så er det NU! Leder...side 3 Tema: Ny reform Minifleksjob og ny lønmodel side 4 Dårligere løn for mange af fremtidens fleksjobbere side 6 Pensionen er også i farezonen...side 8 Reform gør arbejdsløse fleksjobbere fattigere...side 10 Bred politisk enighed om reform side 11 Fleksjobbere bidrager med milliarder til samfundet...side 12 Stor usikkerhed om fremtidens udbud af fleksjob...side 14 Et alvorligt tilbageskridt for velfærdssamfundet...side 16 Klummen: En chance til alle...side 17 Det er løgn, at indvandrere ikke vil arbejde...side 18 Hæderspris til hotel...side 22 Krisen har givet flere job til svage grupper...side 23 Risikovillige investeringer i socialøkonomiske virksomheder. side 24 Specialisterne får ny mulighed for vækst side 25 Gurli fik designet sit eget fleksjob side 26 Kolding vil ha socialøkonomi...side 29 Nyt socialøkonomisk videnscenter i Huset Venture Danmark. side 30 Ekstra indsats skaffer førtidspensionister i arbejde side 31 Uden mit arbejde ville jeg gå i frø...side 32 Hobbyværkstedet førte til fast arbejde...side 34 Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør Mikael Hasle Journalist Anne-Dorte Boa Kock Journalist/fotograf Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen I redaktionen: Mikael Hasle, Anne-Dorte Boa Kock Sekretariat: Eva Maria Sloth Grafisk produktion: Huset Venture Tlf Oplag: Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion Web: Morten Lund Journalist Eva Krukow Grafiker Eva Maria Sloth Sekretær Af Kjeld Søndergaard, N ansvarshavende redaktør u må vi altså have taget ordentligt fat på en national diskussion om, hvad en socialøkonomisk virksomhed egentlig er for en størrelse. Flere og flere kommuner taler om og støtter socialøkonomiske initiativer, enkelte har endog politisk vedtagne strategier for at støtte denne virksomhedsform. Og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skubber den socialøkonomiske virksomhedsform helt frem i forreste række i forbindelse med den kommende reform på beskæftigelsesområdet. Den grundlæggende diskussion, der skal føre til en accepteret og acceptabel definition, er endnu ikke ført til ende på dansk grund. Det skal i gang nu. Den danske betegnelse socialøkonomisk virksomhed er relativt ny. I 2006 havde fænomenet kun tre hits i Google. I dag er der hits!! Og i virkeligheden var det ikke svært at forudse den omfattende vækst i Danmark ikke mindst fordi tankegangen bygger videre på velkendte virksomhedstyper i dansk historie og tradition, nemlig andelsselskaber, kooperativer og selvejende institutioner. Når det lige nu er nødvendigt at få en definition, er det fordi socialøkonomiske virksomheder gør en menneskelig forskel på Når det lige nu er nødvendigt at få en definition, er det fordi socialøkonomiske virksomheder gør en menneskelig forskel det sociale område samfundsnytte kan man kalde det, når virksomheder på denne måde faktisk understøtter velfærdssamfundet ved f.eks. at skabe arbejdspladser til traditionelt svage grupper, så de også kan betale skat. Men der er stor risiko for at betegnelsen socialøkonomisk virksomhed bliver misbrugt. Sådan at traditionelt kommercielle virksomheder bruger dette brand til at opnå fordele ved salg til offentlige myndigheder. En socialøkonomisk virksomhed SKAL kendetegnes af følgende og lad disse være et oplæg til den nødvendige diskussion: Virksomheden skal have en social mission. Virksomheden skal producere og sælge en service eller et produkt på markedets betingelser. Et overskud skal geninvesteres altså hverken udbytte til aktionærer eller direktør Alle aktiviteter skal foregå på markedsvilkår Der skal være et vist niveau af demokratiske værdier både i udpegning af den øverste ledelse/bestyrelsen og i selve ledelsesarbejdet. Virksomheden skal være organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor. Den må altså gerne handle med eller modtage støtte til specifikke aktiviteter, men den overordnede ledelse må ikke foregå fra en offentlig myndighed. Virksomhedens organisationsform er derimod ikke afgørende. Som eksempler, der har mange år på bagen, kan nævnes frie børnehaver og plejehjem, friskoler, nogle andelsselskaber og kooperative virksomheder og humanitære organisationer. Men også nyere initiativer som Specialisterne, Huset Venture, Bybi, Cafe Kaffegal og mange flere, som alle opfylder forudsætningerne for en socialøkonomisk virksomhed, hører med i kredsen. Det er nu, der skal konkluderes. De toneangivende politikere skal ind over. Praktikerne skal ind over. Viden om både udenlandske og indenlandske traditioner skal ind over. Praktikere og forskere skal ind over. De erfarne og de gamle selvejende institutioner skal ind over. Og vi skal se at blive enige så hurtigt som muligt. 2 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

3 Tema: Ny reform Minifleksjob og ny lønmodel Regeringens forslag til en ny model for fleksjobområdet betyder ifølge forslaget milliardbesparelser. Reformen vil give nye muligheder for små fleksjob og vil betyde lavere løn end under den nuværende lov F Tekst: Jeanett Dian Amonsen Foto: Henrik Sørensen leksjobordningen som den kendes i dag er en saga blot hvis det står til regeringen og oppositionen. I dag får en fleksjobber typisk laveste overenstkomstmæssige løn på et område og det offentlige giver et tilskud til lønnen enten det halve eller to tredjedele. Tilskuddet betales til arbejdsgiveren, og fleksjobberen får så en almindelig løn udbetalt. På denne måde er fleksjobberen ramt af sygdom, ulykke eller handicap næsten fuldt kompenseret for sin manglende arbejdsevne. Sådan skal det ikke være med den nye reform for her lægges op til en helt ny lønmodel. En model der vil give en markant lavere løn til fleksjobberen. Ny model Regeringen der består af S, SF og R ønsker, at det fremover skal fastsættes præcist, hvor mange timer en fleksjobber arbejder og de timer vedkommende ikke arbejder skal lønnen være på dagpengeniveau. Som reglerne er i dag, er lønnen altid den samme, uanset hvor stor en arbejdsindsats man yder. Konsulentfirmaet Discus har i 2010 foretaget en spørgeskemaundersøgelse af den ugentlige arbejdstid blandt de nuværende fleksjobansatte. Heri angiver kun én pct. at arbejde 10 timer eller derunder, og ni pct. angiver at arbejde timer ugentligt. Det vil sige, at det meget store flertal arbejder timer ugentligt. Med andre ord vil hovedparten af fleksjobberne fremover få dagpenge for mellem cirka 13 og 23 timer, hvilket betyder at indtægten falder for den enkelte se de tre regneeksempler. En anden nyhed på området vil blive indførelsen af såkaldte minifleksjob Med reformen vil regeringen spare 1,8 mia. på fleksjobordningen i 2020 og endnu mere på længere sigt. Og den enkelte fleksjobber vil få en privatøkonomisk interesse i at øge antallet af arbejdstimer og dermed spare det offentlige for tilskud. Enhedslisten trak sig tidligt ud af forhandlingerne mens regeringen nu ved redaktionens afslutning forhandler videre med V, K og DF. Mini-fleksjob En anden nyhed på området vil ifølge reformen blive indførelsen af såkaldte minifleksjob. Reformen arbejder med at indføre mulighed for fleksjob helt ned til to timer ugentligt. Regeringen mener, at de timemæssigt små job vil medføre flere fleksjob og dermed muligheden for at flere fleksjobbere kan bidrage til statskassen og få en plads på arbejdsmarkedet, hvilket har stor personlig betydning for den enkelte. A-kasse En af ideerne i reformen er, at medlemskab af a-kasse vil gøre en forskel i forhold til støtten til jobbet. Regeringen foreslår, at de timer den enkelte ikke arbejder vil udløse 98 % af højeste dagpengenesats, hvis fleksjobberen er medlem af en a-kasse, mens der udbetales 88 % af dagpengene, hvis vedkommende ikke er medlem. Medlemskab af en a-kasse vil også få stor betydning, hvis fleksjobberen er arbejdsløs. Midlertidige fleksjob Der findes i dag fleksjob i Danmark, mens der er arbejdsløse fleksjobbere, som er på den såkaldte ledighedsydelse. Ledighedsydelsen er i dag mellem 82 % og 91 % af højeste dagpengesats altså cirka kroner før skat pr. måned. Hidtil har fleksjobbere været sikret denne ledighedsydelse til pensionsalderen. Men ledighedsydelsen vil fremover kun kunne udbetales i to år herefter udbetales 60 % af højeste dagpengesats. Ledighedsydelsen i de to år skal, ifølge regeringen, være afhængig af medlemskab af en a-kasse. Hvis fleksjobberen ikke er medlem er ledighedsydelsen 60 % af dagpengene cirka kroner før skat. Arbejdsløshed Dette vil, ifølge reformen, betyde at fleksjobbere finder job. En af ideerne bag reformen er at fleksjobområdet på dette og i øvrigt på flere områder nærmer sig det øvrige arbejdsmarked. For almindelige lønmodtagere gælder ligeledes at man kan få dagpenge i to år herefter er der kontanthjælp som er en lavere offentlig ydelse. Kun nye job Den nye fleksjobordning får ikke konsekvenser for de personer, der i dag er ansat i et fleksjob, medmindre de skifter fleksjob. Det er endnu uvist, hvornår reformen vil træde i kraft. Men gælder den eksempelvis fra 1. januar 2013, vil fleksjob oprettet efter denne dato være på reformens vilkår. 4 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

4 Tema: Ny reform fleksjobbere3en webdesigner med en Dårligere løn for mange af fremtidens arbejdsevne pr uge på 18,5 timer. Nuværende løn: kr Løn i fremtidens fleksjob med medlemskab af A-kasse: kr FTF har beregnet konsekvenserne af regeringens forslag for fleksjobbere med 1/2 og 2/3 løntilskud. FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. 81 forskellige faglige organisationer arbejder i FTF sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. FTF er partipolitisk uafhængig. Tekst: F Jeanett Dian Amonsen leksjobberne, som er ansat med 2/3 tilskud, vil blive hårdere ramt af regeringen forslag end fleksjobbere med ½ løntilskud, da en større del af deres indkomst består af løntilskud. Blandt fleksjobbere som fik tilkendt fleksjob i 2009 fik omkring 75 pct. af fleksjobberne 2/3 løntilskud. Det viser FTF s beregninger Forudsætningerne bag beregningerne er at fleksjobberen i nuværende ordning og regeringens forslag aflønnes med samme lønniveau som i dag, at fleksjobberen arbejder det samme antal timer i de to ordninger, dvs. at fleksjobbere med halv nedsat arbejdsevne har en effektiv ugentlig arbejdstid på 18 1/2 time og at fleksjobbere med 2/3 nedsat arbejdsevne arbejder 12,3 timer om ugen, at fleksjobberens samlede indkomst (løn plus tilskud) ikke kan overstige begyndelseslønnen inden for overenskomstområdet. 1/2 tilskud 3/4 tilskud Løn nu Løn medlem Ikke medlem lønforskel lønforskel af a-kasse medlem ikke medlem En kontoransat med en arbejdsevne pr uge på 18,5 timer. Nuværende løn: kr Løn i fremtidens fleksjob uden medlemskab af A-kasse: kr 2En buschauffør med en arbejdsevne på 12,3 timer. Nuværende løn: kr Løn i fremtidens fleksjob med medlemskab af A-kasse: kr 6 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

5 Tema: Ny reform Pensionen er også i farezonen Udsigt til lavere pensioner for fleksjobbere, hvis beregningerne følger den almindelige logik fremover Fleksjobbere, der ender med at blive aflønnet efter retningslinjerne i den kommende reform, risikerer at få en markant lavere pension end gamle fleksjobbere. Lovforslaget, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fremlagde i slutningen af februar, fortæller intet om de fremtidige pensionsforhold, men når op mod to tredjedele af lønnen fremover beregnes ud fra dagpengesatsen, tyder det på, at den offentlige del af lønnen ikke vil udløse pensionsindbetalinger modsat i dag, hvor fleksjobbere får indbetalt pension af hele deres løn. Er det tilfældet, bliver den nye ordning dyr for fremtidens fleksjobbere. Tekst: Morten Lund Mindre pensionsbidrag Et regneeksempel: Hvis fleksjobbere leverer arbejdstimer og aflønnes af arbejdsgiveren for en tredjedel af en arbejdsdag, betyder det, at de sidste to tredjedele af timerne bliver beregnet som en procentdel af dagpengene. Forudsætningen her er, at denne del af lønnen fremover ikke udløser pensions bidrag. Og konsekvenserne bliver til at tage og føle på. Konsekvenserne bliver til at tage og føle på Med pensionsbidraget sat ned til en tredjedel vil pensionsopsparingen naturligvis også skrumpe til en tredjedel, siger økonom Carsten Holdum fra PFA Pension. Mange penge I kroner og ører bliver det let til mange penge. Forudsættes det, at man arbejder og indbetaler til pension fra man er 30 til 67 år, vil forskellen på fuld og beskåret pensionsindbetaling være forskellen på kroner og kroner. I årlig indtægt svarer det til forskellen på om året og årligt hvor folkepension og ATP er taget med i regnestykket. Altså en indtægtsnedgang på cirka 20 procent. Nogenlunde tilsvarende vil regnestykket se ud, hvis man tjener mere end om måneden dog vil nedgangen i de samlede udbetalinger som pensionist blive en smule større. Beregningerne gælder for en enlig gifte par vil opleve en relativt større forskel i pensionen. Ovenstående udregninger gælder for mennesker, der kommer på fleksjob efter den kommende reform af området. Fleksjobbere, der allerede er i arbejde, bliver først berørt, hvis de bliver ledige eller skifter job. 8 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

6 Tema: Ny reform Bred politisk enighed om reform Der er ikke mange afvigelser, når man spørger partierne om deres holdning til reformen af fleksjobordningen Reform gør arbejdsløse fleksjobbere fattigere Arbejdsløse fleksjobbere bliver økonomisk ramt af den nye fleksjob reform. De personer, der i dag er visiteret til fleksjob, men ikke kan finde arbejde, vil blive ramt markant økonomisk af den nye reform af førtidspension og fleksjob R Tekst: Jeanett Dian Amonsen eformudspillet lægger op til at begrænse perioden, hvor arbejdsløse fleksjobbere kan modtage ledighedsydelse. Har man efter to år således ikke fundet et fleksjob, vil man i stedet modtage en månedlig ydelse svarende til 60 % af højeste dagpengesats. Og dette er udelukkende, hvis man er medlem af en a-kasse. Ikke-medlemmer har ikke de to år med højere ydelse, men kommer direkte på den lave. Problemet er, at der ikke er nok fleksjobstillinger til alle, der gerne vil. Hvis det nye forslag vedtages, risikerer folk at skulle leve Problemet er, at der ikke er nok fleksjobstillinger til alle, der gerne vil på denne ydelse, som svarer til kroner udbetalt, til de skal pensioneres, siger formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad. Han kalder ordningen for uetisk og påpeger, at den vil tvinge en stor gruppe borgere, der ikke kan finde et fleksjob, over på en lav ydelse, som på længere sigt vil gøre dem fattige. Lige nu er arbejdsløshedprocenten blandt fleksjobbere cirka 22 %, men regeringen håber at procenten med en øget aktiveringsindsats og oprettelsen af minifleksjob kan blive lavere. Tekst: Mikael Hasle Den 28. februar fremlagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen regeringens forslag til en reform af førtidspensions- og fleksjobområdet, og siden har der været en voldsom debat men ikke på Christiansborg, hvor politikerne tilsyneladende afventer de egentlige forhandlinger. Men på de sociale internetmedier vender især fleksjobbere og førtidspensionister tommelfingeren nedad til reformforslaget. Store lighedspunkter Politikernes manglende talelyst hænger måske sammen med det faktum, at regeringens forslag i høj grad ligner det reformforslag, som VK-regeringen fremlagde i april sidste år. Og at uenighederne mellem regeringen og især den borgerlige opposition derfor er tæt på ubetydelige. Men når det gælder regeringens normale støtteparti, Enhedslisten, er snakken en ganske anden. Alt i alt ser det ud til, at regeringen uden de store besværligheder kan hale et bredt forlig i land et forlig som kommer til at omfatte alle partier undtagen Enhedslisten. Arbejdsgiverne skal forpligtes Og hvad er det så, regeringens støtteparti har imod reformforslaget? Fleksicurity har talt med Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl: Store dele af forslaget går ud fra, at arbejdsgiverne vil vise deres velvilje og i stor stil ansætte fleksjobbere, siger han til Fleksicurity. Men han har ikke den store tiltro til den velvilje: I forslaget er der ikke Ulla Tørnæs, Venstre noget incitament for arbejdsgiverne, og selv med den ordning, vi har nu med et godt incitament står vi med omkring ledige fleksjobbere. Derfor skal virksomhederne forpligtes til at ansætte fleksjobbere eventuelt gennem en kvoteordning, lyder det altså fra Enhedslisten. Modstand mod a-kassetilknytning På den borgerlige side af Folketinget er knasterne anderledes: Her vender man sig specielt mod forslaget om at lade løntilskuddet og ledighedsydelsens størrelse være afhængigt af fleksjobbernes medlemskab af en a-kasse, og i forbindelse med denne del af reformforslaget siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, til Fleksicurity: Det vil vi ikke være med til. Det kan vi kun se som en gave fra regeringen til fagbevægelsen. Den vil medføre forskelsbehandling, afhængigt af om man er medlem af en a-kasse eller ej. Man skal ikke forskels behandle på den måde. Her er Dansk Folkeparti enige. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, er ikke meget for at være helt konkret, før der kommer mere kød på forslaget i forhandlingsforløbet, men han siger til Fleksicurity: En ting som medlemskab af en a-kasse giver problemer. Også Konservative har indvendinger. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kiær, udtalte for nylig til altinget.dk: Vi er nok ikke helt enige med regeringen i, at fleksjob skal afskaffes for selvstændige. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti Hvad skal pengene bruges til? Selvom et bredt folketingsflertal skulle blive enige om reformforslagets detaljer, står der dog endnu et problem tilbage nemlig hvad pengene fra de forventede besparelser på 3,5 mia. skal bruges til. Venstre og Konservative har nemlig en helt klar holdning, som ikke nødvendigvis stemmer overens med regeringens. Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har således på forhånd erklæret, at regeringen skal komme med en ny 2020-plan og garantere, at indtægterne fra reformen skal gå til at lukke hullet i statskassen, før Venstre vil indgå en aftale og dette synspunkt har Konservative tilsluttet sig. Venstre har vetoret Christian Juhl, Enhedslisten Da den oprindelige aftale om fleksjob og førtidspension blev indgået, var Venstre med i aftalen og partiet har derfor vetoret, når den nye reformaftale skal indgås. Og lige nu kan Venstre tillade sig at spille knibsk, for partiet står meget stærkt i meningsmålingerne, samtidig med at regeringen står meget svagt. Derfor vil Venstre søge at presse regeringen til det yderste. Politisk kommentator Hans Engell vurderede for nylig sagen på altinget.dk, og han sagde: Det er kun stærke regeringer, man hjælper med store forlig svage regeringer hjælper man ikke. Intet er altså afgjort endnu og landets fleksjobbere og førtidspensionister kan komme til at vente længe, før de får afklaret deres fremtidige muligheder. 10 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

7 Tema: Ny reform DHs beregninger: Fleksjobberne bidrager med milliarder til samfundet Tal fra HK/Østjylland viser, at fleksjobberne årligt bidrager med en værditilvækst på 10,4 mia. til samfundet Regeringen fokuserer kun på udgifter, men ikke på indtægter og værditilvækst, mener Dansk Handicap Forbund. Nye beregninger viser, at fleksjobordningen i sin nuværende form er en rigtig god forretning for Danmark I Tekst: Jeanett Dian Amonsen Foto: Barbara Katzin gen og igen er pressen fyldt med argumenter om, at fleksjobordningen er dyr for dansk økonomi. Men nu har Dansk Handicap Forbund gransket tallene og er kommet frem til, at den aktuelle fleksjobordning er en indtægt for statskassen. Fleksjobbere betaler også skat Fleksjobordningen koster samfundet 9,4 mia. kr. om året. Men da fleksjobberne betaler skat som alle andre afleverer de 5,7 mia. kr. i skat til samfundet (beskæftigelsesministerens egne tal). Så reelt koster ordningen derfor kun 3,7 mia. kr. Det er tal, som ifølge Dansk Handicap Forbund ikke kan udelades af debatten, når et af regeringens argumenter for at ændre ordningen er, at den er alt for dyr. Fleksjobbere skaber værditilvækst Men ikke nok med det: Tal fra HK/Østjylland viser, at fleksjobberne årligt bidrager med en værditilvækst på 10,4 mia. til samfundet. Det kan eksempelvis være indtægter til den virksomhed, den enkelte arbejder i, der så betaler skat. Hvis disse tal også indregnes, så ser regnskabet helt anderledes ud. Hvis man sammenholder dem med udgiften og skattebetalingen, kommer man frem til, at fleksjobordningen er et plus for dansk økonomi på 6,7 mia. kr. om året. Selv hvis man anfægter HK s tal, vil ordningen udgøre et plus for samfundsøkonomien. Så bliver det meget svært at se hvorfor regeringen vil forringe en ordning, som i dag sikrer lige muligheder for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, skriver Dansk Handicap Forbund i en pressemeddelelse. Reformen er en bombe under det rummelige arbejdsmarked Dansk Handicap Forbund mener, at den planlagte reform af fleksjobordningen vil være en bombe under det rummelige arbejdsmarked. Reformen vil opdele arbejdsstyrken i et A- og B-hold, og fjerne incitamentet for unge med handicap til at uddanne sig. Det er et brud på det danske kompensationsprincip og FN s handicapkonvention. Dagen efter udspillets fremlæggelse havde Dansk Handicap Forbund foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og gjorde her opmærksom på en række fakta, som regeringen har udeladt af debatten for eksempel, at fleksjobberne betaler en betydelig del af deres tilskud tilbage i form af skat. Dansk Handicap Forbund er en interesseorganisation af mennesker med fysisk handicap og arbejder for at skabe lige muligheder for alle. Forbundet har ca medlemmer. 12 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

8 Tema: Ny reform Stor usikkerhed om fremtidens udbud af fleksjob Arbejdsmarkedets aktører har meget forskellige bud på, hvordan fleksjobsituationen vil udvikle sig efter reformen Tekst: Morten Lund Foto: Barbara Katzin Fremtiden vil byde på flere fleksjob eller færre eller det samme antal som nu. Resultatet er meget forskelligt, når forskellige dele af arbejdsmarkedet tager et kig i krystalkuglen. Således mener kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Kirsten Brix Pedersen, at antallet af fleksjob vil forblive som vi kender det i dag. I vores reformforslag regner vi med, at en del fleksjobbere vil være i stand til at arbejde sig tilbage i ordinær beskæftigelse via beskæftigelse under virksomhedernes sociale kapitler mens vi vil se nye fleksjob, når vi åbner for muligheden af ansættelser på meget få timer, siger hun. Vi forestiller os, at de sociale kapitler skal komme i brug, inden en medarbejder bliver så dårlig, at han eller hun kun kan arbejde meget få timer. For eksempel vil en medarbejder kunne gå ned på 32 timer og måske få andre arbejdsopgaver, så virksomheden tidligt kan teste, hvor langt arbejdsevnen rækker, siger Kirsten Brix Pedersen. Politikeren: Socialøkonomiske virksomheder på banen Meget på linje med Kirsten Brix Pedersen er socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen. Jeg forventer et uændret antal fleksjob eller måske lidt flere, siger han. Fleksjobtimerne vil ikke øges, men i kraft af de små fleksjob på meget få timer vil vi måske se en stigning i antallet af fleksjob. Nye fleksjob skal dels findes hos de socialøkonomiske virksomheder, dels via arbejdsgivernes velvilje. Får vi ikke den er det op ad bakke, vurderer han. Jeg forventer et uændret antal fleksjob eller måske lidt flere At reformforslaget også lægger op til, at det generelt bliver dyrere for arbejdsgiverne at ansætte fleksjobbere, vil Leif Lahn Pedersen ikke forholde sig til endnu: Det er noget vi stadig forhandler om, siger han. Fagforeningsmanden: Plads til hurtig afklaring Og samme krystalkugle bruger Johnny Skovengaard, der er næstformand i 3F: Fremover vil vi se det samme antal fleksjob eller lidt færre. En del vil formentlig forlade ordningen, fordi det bliver mindre attraktivt økonomisk at være fleksjobber samtidig med at virksomhedernes incitament bliver mindre. En mulighed er dog, at virksomhederne i højere grad vil påtage sig et socialt ansvar, siger han. Et problem er dog, at der lægges op til, at kommende fleksjobbere skal arbejde ustøttet under sociale kapitler i et år før etablering af job: Det bliver dyrt enten for virksomhederne eller de kommende fleksjobbere. Den del vil vi gerne have blødt op i forhandlingerne, for hvorfor skal virksomhederne have udgifterne og bøvlet med at hyre under sociale kapitler i et helt år, hvis der kan ske en afklaring på måske tre måneder? spørger han. Handicaporganisationerne: Små fleksjob er pjat De meget små fleksjob, som reformforslaget lægger op til, giver formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, imidlertid ikke meget for: Fleksjob på fire-fem timer er ganske enkelt noget pjat, siger han. Virksomhederne vil ganske enkelt ikke være interesserede. Og tilsvarende tankerne om at lade en medarbejder arbejde et år under sociale kapitler: Det vil koste en masse bøvl, som gør det uinteressant for virksomhederne. Fleksjob på fire-fem timer er ganske enkelt noget pjat Resultatet vil være, at det bliver meget sværere for folk at holde fast i deres gamle arbejdsplads, hvis de bliver syge eller ram mes af en ulykke. Facit bliver, at der vil blive oprettet færre fleksjob fremover, siger han. Arbejdsgiverne: Reformen skal rettes til Samme resultat når Erik Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, frem til om end med lidt andre argumenter: Kravet om arbejde under sociale kapitler vil blokere for en del nye fleksjob simpelthen fordi mange virksomheder overhovedet ikke har sociale kapitler i deres aftaler. Ligesom det vil kræve en bred accept fra fagbevægelsen, argumenterer han. Det vil betyde markant færre fleksjob måske også færre end det er hensigten. Med risiko for at alt for mange ender på ledighedsydelse. Generelt mener vi, at intentionerne i den skitserede fleksjob-reform er rigtige men modellen skal rettes til, før den passer til virkeligheden, siger han. fakta De sociale kapitler eksisterer i de fleste virksomheder på LO-/ DA-området og i alle offentlige virksomheder. De sociale kapitler giver mulighed for at man kan blive ansat med andre løn- og arbejdsforhold end dikteret af en overenskomst. Fremtidige fleksjobbere, der gerne vil vende tilbage til deres gamle arbejdsplads, vil ifølge reformforslaget skulle arbejde ustøttet et år under de sociale kapitler, før et fleksjob kan komme på tale. 14 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

9 Tema: Ny reform Et alvorligt tilbageskridt for velfærdssamfundet kort om Lisbeth Riisager Henriksen har en lang række erfaringer inden for kommunikation, blandt andet som redaktør på bogantologien Hvad i alverden er meningen? Så skarpt lyder det i en resolution fra den årlige generalforsamling i Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAFS En chance til alle? Udspillet til en fleksjobreform tegner dystre og uretfærdige perspektiver, der ikke er et velfærdssamfund værdigt D Tekst og foto: Mikael Hasle a Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAFS, i slutningen af marts holdt generalforsamling i Odense, fejrede den samtidig sin 10-års fødselsdag. Det gjorde den med en velbesøgt jubilæumsreception og med en livlig debatlyst blandt de godt 40 fremmødte medlemmer. Reformforslag stod for skud Og debatten viste stor modstand mod regeringens forslag om en reform af fleksjob- og førtidspensionsområdet. Næsten alle debatindlæg angreb forslaget fra forskellige vinkler, og det var tydeligt, at det ikke er blandt fleksjobberne, regeringen skal finde opbakning i de igangværende forhandlinger om reformforslaget. I generalforsamlingens resolution tager LAFS da også skarpt afstand fra reformforslaget og siger blandt andet: En vedtagelse af reformen vil afgørende forringe fleksjobbernes økonomiske vilkår og vil sammen med andre varslede reformer bidrage væsentligt til en øget utryghed i samfundet for udsatte grupper. Debatten viste stor modstand mod regeringens forslag om en reform Hans Dankert, formand for LAFS Pæn medlemsfremgang Men et enkelt lyspunkt fandt deltagerne i generalforsamlingen dog: I årets første tre måneder har LAFS haft en medlemsfremgang på mere end 10 pct., hvilket ifølge foreningens formand, Hans Dankert primært skyldes de nuværende fleksjobberes usikkerhed om deres fremtidige situation og vilkår. Stiftet af ildsjæle LAFS blev stiftet i oktober 2001 af 25 ildsjæle i Skagen og har på blot ti år udviklet sig til at blive en organisation, som tages meget alvorligt. LAFS er for eksempel blevet høringsberettiget og bliver derfor en af de instanser, der bliver hørt, når de endelige lovforslag om fleksjob- og førtidspensionsreformen bliver fremlagt. Tekst: Lisbeth Riisager Henriksen I skrivende stund forhandles udspillet til en reform af fleksjobordningen. Den ny ordning skal gælde for personer, der efter reformens ikrafttrædelse bliver visiteret til fleksjob, er ledige fleksjobvisiterede eller aktuelt er fleksjobansatte og siden skifter job hvilket jo i løbet af en årrække rammer de allerfleste fleksjobbere. Kun mennesker, der aktuelt er i fleksjob og bliver i den samme stilling fremover, kan forblive under den gamle ordning. En chance til alle kalder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen det. Den chance klinger dog hult, når hun samtidig vil tage det basale forsørgelsesgrundlag fra dem, det handler om. For den egentlige dagsorden er jo en spareøvelse. Det klinger også hult, når en socialdemokratiskledet regering fører liberalistisk politik. Jeg er selv en fleksjobsøgende cand.mag. med en lang række erfaringer inden for kommunikationsområdet. Efter godt to års stædig jobsøgning siden seneste lønnede job, inklusive tre praktikansættelser og en bogudgivelse, har jeg stadig ikke fundet noget nyt fleksjob. Derfor bekymrer reformudspillet mig. Uretfærdige perspektiver Ministeren udviser manglende forståelse af problemstillingerne i samspillet mellem sygdom og arbejdsmarked. Udspillet bygger på den helt forkerte præmis: at arbejdsevnen og altså de helbredsmæssige omstændigheder skulle kunne ændre sig positivt ved økonomisk pisk. Mennesket er ikke frit i den forstand! Og udspillet har bekymrende uretfærdige perspektiver. Ud over at det vil placere fleks jobbere mellem to stole på den ene side på det ordinære arbejdsmarkeds lønvilkår, på den anden på overførselsindkomst vil en reform betyde, at det bliver sværere at finde fleksjob, at løn- og ydelsesforholdene forringes voldsomt og at forholdene ved ledighed forringes ligeså. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt at handle sådan! Jeg appellerer til, at man stopper reformen og i stedet laver jobskabende tiltag, blandt andet styrker den hidtidige tilskudsordning til erhvervslivet og tænker i sociale klausuler. Behold den nuværende fleksjobmodels aflønningsform og ledighedssikring. Og drop så al den meningsløse og omkostningstunge kontrol og administration. Dét kunne der være en reel chance i! 16 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

10 Arbejdsgiver: Det er løgn, at indvandrere ikke vil arbejde Indvandrere har ofte svært ved at få en plads på det danske arbejdsmarked. Men Dias Rengøring og Skadeservice Aps. i Odense adskiller sig fra andre rengøringsfirmaer. Her er indvandrerbaggrund et stort plus, mener Mona Dias, som selv er gift med en udlænding. Mona Dias har ekstremt gode erfaringer med at ansætte folk med anden etnisk baggrund end dansk. N Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock æsten som Krone 1 og 2 ruller firmabilerne ind i indkørslen til en velholdt murermestervilla i det vestlige Odense. Det er Songül 1 og Sevinc 2 to unge tyrkiske kvinder der med sikker hånd får parkeret hver deres kassevogn i baggården hos Dias-rengøring. Det er kaffetid og Mona Dias står klar med lune rundstykker og hjemmelavet kiwimarmelade til sine ansatte. Vi er som en stor familie, siger 35-årige Sevinc, som er mellemleder i rengøringspersonalet. Hun kommer fra Tyrkiet og har tidligere været ansat i et konkurrerende firma i Odense. Mona er som en mor for os ansatte, og Monas mand Thomas er som en far. Vi kan snakke om alt. Thomas er altid med ude at gøre rent, og han er god til at rose og fortælle, når vi gør det godt. Så får man lyst til at arbejde! Udlændinge i høj kurs Hos Dias Rengøring og Skadeservice er udlændinge i høj kurs. Rigtig høj kurs. Nu skal jeg jo passe på hvad jeg siger. Men jeg må desværre konstatere, at de danskere jeg har haft ansat ikke har været på niveau med mit udenlandske personale. De har haft en anden arbejdsmoral og sygemelder sig ofte, fortæller Mona Dias. Fra brudekjoledesign til rengøring 57-årige Mona Dias har arbejdet som selvstændig siden 1978 og har tidligere designet brudekjoler og lingeri men en bindevævssygdom og to diskusprolapser satte en stopper for hendes karriere i Da jeg mødte min mand, Thomas, i 1990 ville vi gerne lave en virksomhed sammen, hvor jeg kunne lave kontorarbejde. Min mand er en dygtig hånd 18 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

11 Hos Dias Rengøring er udlændinge i høj kurs. Souschef Sevinc kommer fra Tyrkiet. Seks nationaliteter arbejder sammen i firmaet. Min erfaring med udlændinge er, at de er stolte af deres fag og sætter en ære i at passe deres arbejde værker og blev opfordret af en varmemester han arbejdede for til at starte sit eget rengøringsfirma, og det blev så virkelighed i Det har vi aldrig fortrudt at vi kastede os over, siger Mona Dias. Udlændinge er stabile Mange boligforeninger ringer til os. De ved, at vi kan løse opgaverne, og at vores udenlandske personale er superdygtige og arbejdsomme. Det er simpelthen løgn, når medierne påstår, at udlændinge ikke gider arbejde. Jeg ser det fuldstændig modsatte. Min erfaring med udlændinge er, at de er stolte af deres fag og sætter en ære i at passe deres arbejde og udføre opgaverne ordentligt. Men jeg skal ikke skære alle over en kam. Vi har desværre lige mistet Michael, vores højtelskede altmuligmand. Han var født ungarer, men opvokset som dansker, og døde alt for tidligt af en blodprop. Michael er uerstattelig, og vi græder stadig over tabet af ham. Familievirksomhed Snakken går i køkkenet, hvor Monas far Egon er på besøg netop vendt hjem fra ferie på Sri Lanka. 77-årige Egon passer firmaet, når Mona og Thomas Dias er på ferie. Jeg elsker Egon, siger Sevinc. Han kan strukturere og organisere og så er han bare så sød. Ja, det er da en gave, at have en far som personalet sætter så stor pris på. Det giver os en kæmpefrihed til at rejse hjem til familien på Sri Lanka og så vide, at alt kører som det skal herhjemme, siger Mona Dias og ser over på sin far. Velrenommeret rengøringsfirma Vores ansatte kan mere end at gøre rent. De er håndværkere. Det bliver de i hvert fald, når de har været med min mand rundt på specialopgaver, fortæller Mona Dias Man kan få fat i os 24 timer i døgnet, og vi løser alle typer opgaver også dem andre har opgivet. Det kan være et komfur der er så beskidt og tilgroet af madrester, at en varmemester er nødt til at kassere det. Men så kommer vi og tryller med vores rengøringsmidler og knofedt og vupti! så ser komfuret ud som nyt. Det er selvfølgelig hemmeligt, hvad vi gør siger Mona, på klingende sønderjysk og slår en høj latter op. Integration på højt plan I Dias Rengøring og Skadeservice arbejder seks nationaliteter tæt sammen. Vi havde lidt kontroverser mellem en tyrker og en kurder, men jeg sagde med det samme: Fra 8-16 arbejder i professionelt her i firmaet, og hvad I gør efter fyraften blander jeg mig ikke i. Det virkede, og der var ingen problemer efterfølgende. Jeg synes vores ansatte kommer rigtigt fint overens, og det til trods for store forskelle i religion og politisk overbevisning. Arbejdsgiver og reservebedstemor Mona Dias har en skriftligt aftale med alle institutioner om, at hun må hente de ansattes børn. Jeg kan da lige så godt passe børnene her på kontoret, hvis de er småsløje men de ansatte får altid barnets første sygedag, og så hjælper jeg efter den. Det er hyggeligt for både dem og mig og jeg er sådan en slags reservebedste. Jeg hjælper også mine ansatte med at udfylde papirer til fagforeningen, selvangivelse og andre praktiske ting. Der er mange udfordringer i det danske samfund for en udlænding og kan jeg hjælpe gør jeg det gerne. fakta Udenlandske ansatte i Dias Rengøring og Skadeservice: 6 fra Tyrkiet, 2 fra Litauen, 1 fra Rumænien, 2 fra Etiopien og 1 fra Sri Lanka 20 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

12 Krisen har givet flere job til svage grupper I Tekst og foto: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock skaber meningsfyldte arbejdspladser til mennesker, som vi ofte har svært ved at se som en aktiv og synlig del af arbejdsmarkedet, sagde FDB s administrerende direktør, Thomas Bagge Olesen, da han overrakte FDB s socialøkonomiske årspris til Skovsgaard Hotel. Foruden hæderen blev hotellet belønnet med kroner, en statuette af kunstneren Per Hillo, fem timers gratis revisorhjælp, fem timers gratis advokathjælp og hjælp til produktion af en professionel video. Skovsgaard Hotel blev af en enig dommerkomite udpeget blandt fem kandidater. Stærk lokal forankring Men det var ikke blot det sociale engagement, Thomas Bagge Olesen fremhævede i sin og dommerkomiteens begrundelse for tildelingen af den hæderfulde pris det var også den lokale forankring: Skovsgaard Hotel er en virksomhed, der er født ud af lokalsamfundet, og som har bevaret sin forankring med en lokal ejerkreds. I skaber og fastholder liv, sagde Thomas Bagge Olesen. Og der er bestemt noget om snakken. Skovsgaard Hotel er et andelsselskab med ikke Hæderspris til hotel Det blev Skovsgaard Hotel ved Brovst, der løb med FDB s socialøkonomiske årspris mindre end 275 lokale andelshavere, og de var sammen med mange andre i stort tal mødt op, da hotellet fejrede sig selv ved en reception i slutningen af marts. Også den indledende paneldebat var velbesøgt: Over 100 mennesker mødte op en ganske almindelig fredag klokken tolv, hvilket kom ganske bag på arrangørerne. Stort skulderklap Skovsgaard Hotel vil også bruge de mange penge lokalt. Efter prisoverrækkelsen siger hotellets formand, Ruth Højlund, at hun ser de mange penge som et stort skulderklap til hele ideen bag Skovsgaard Hotel, som hun mener har vækstpotentiale og med fordel kan udbredes til hele landet. Men hun understreger også, at de kroner bliver omsat til noget, som gavner hele lokalsamfundet omkring Skovsgaard Hotel. Snart 20 år I sin nuværende form begyndte Skovsgaard Hotel i 1992 i det tidligere jernbanehotels lokaler og Fleksicurity skrev et tema om det levende sted i nummer 9/2009. Som Grunden til den markante udvikling er til dels, at virksomhederne selv ser det som deres opgave at medvirke til at løse den samfundsmæssige opgave det er at integrere denne særlige gruppe mennesker på arbejdsmarkedet. Men de økonomiske tilnævnt er hotellet organiseret som et andelsselskab, og det har 21 ansatte, hvoraf de fleste er ansat på særlige vilkår. De fleste ansatte bor i lejligheder og bofællesskaber i Skovsgaard og er på den måde med til at sætte deres præg på det lille bysamfund. Huset fungerer som et almindeligt hotel og er også hjemsted for foreningen Brovst Musikforsynings mange koncerter. Skovsgaard Hotel vil bruge de mange penge lokalt Med i hotellets familie hører også Købmandsgården og Råd og Dåd, som begge er bo-, arbejds- og fritidstilbud for udviklingshæmmede. Råd og Dåd driver derudover også økologisk grøntsagsdyrkning med tilhørende gårdbutik og har et servicehold, som påtager sig mindre reparations- og serviceopgaver for lokalsamfundet. D Tekst: Morten Lund e seneste tre års krise har tilsyneladende ikke kostet på virksomhedernes vilje til at ansætte svage grupper. I 2008 havde hver femte virksomhed ansat medarbejdere i f.eks. fleksjob eller revalidering. Den andel var i 2010 steget til knapt hver tredje virksomhed. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Den mest markante stigning i antallet af støttede ansættelser findes ifølge rapporten hos små private og offentlige virksomheder. Og en af grundene til at vi ser denne stigning er, at jobcentrene har været meget udfarende de seneste år i forhold til at skaffe denne svage gruppe ud på arbejdsmarkedet. Rapporten slår dog også fast, at en relativt stor del omkring en tredjedel af virksomhederne vil være betænkelige ved at ansætte folk med psykiske problemer, men understreger også, at disse betænkelig heder stort set forsvinder, hvis en virksomhed får konkrete erfaringer med sådanne medarbejdere. Rapporten viser også, at netop mennesker med psykiske lidelser er en af de grupper, der har oplevet den største fremgang på arbejdsmarkedet. Vigtige tilskud Stor stigning i ansættelser med offentlig støtte siden starten på krisen flere med psykiske lidelser har fået beskæftigelse, viser ny rapport skud, der ofte følger med sådanne ansættelser, spiller også en vigtig rolle, konkluderer rapporten. Generelt er virksomhederne presset på økonomien og finder det derfor vanskeligt uden videre at ansætte folk med særlige behov. Det hjælper, hvis der følger en pose penge med ansættelsen. I 2008 havde hver femte virksomhed ansat medarbejdere i f.eks. fleksjob eller revalidering Med til at gøre det mere interessant ud over rent filantropiske hensyn at ansætte mennesker med brug for støtte, er også en prognose der forudser, at virksomhederne inden for en overskuelig årrække kommer til at mangle arbejdskraft. Savner ansøgninger Virksomhederne er også blevet spurgt om, hvad der er den største barriere for at ansætte mennesker med en eller anden form for handicap. Og her svarer næsten halvdelen, at de ganske enkelt ikke modtager ansøgninger fra denne gruppe mennesker. 22 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

13 Risikovillige investeringer i socialøkonomiske virksomheder Med 25 millioner kroner fra TrygFonden i ryggen har Den Sociale Kapitalfond netop ydet sit første lån Specialisterne tilbyder sig med konsulenter til erhvervslivet først og fremmest til opgaver, der kræver stor omhu og akkuratesse. Direktør for Specialisterne, Henrik Thomsen: Pengene fra Kapitalfonden giver os muligheden for at vokse, men pengene skal jo altså også betales tilbage. Specialisterne får ny mulighed for vækst Tekst: Morten Lund Socialøkonomiske virksomheder i Danmark kan fremover slippe for at stå med hatten i hånden og forsøge at forklare deres sociale engagement for en bankmand med fokus alene på økonomien. Den Sociale Kapitalfond har netop modtaget sine første 25 millioner kroner fra TrygFonden og har allerede gennemført sin første investering i en socialøkonomisk virksomhed. Første investering fra Den Sociale Kapitalfond er gået til virksomheden Specialisterne, der beskæftiger autister Vi har tre overordnede krav for at investere, siger direktør for fonden, Lars Jannick Johansen. For det første skal virksomheden have som sit mål at hjælpe udsatte grupper. For det andet skal virksomheden bygge på et forretningsmæssigt sundt grundlag med mulighed for vokse og gøre mere for flere. Og endelig har vi øremærket pengene fortrinsvis til etablerede sociale virksomheder, fordi disse virksomheder har allersværest ved at hente kapital andre steder. Ud over at støtte socialøkonomiske virksomheder økonomisk yder fonden også rådgivning og den har i den forbindelse etableret et samarbejde med revisionsfirmaet KPMG og erhvervsadvokaterne hos Accura. Tanken er selvfølgelig, at de penge, vi investerer i form af lån eller egenkapital, også skal betales tilbage dog yder vi vores investeringer på mere lempelige vilkår, der tager hensyn til virksomhedernes sociale formål. Hvilket også betyder, at vi kan bruge pengene flere gange til glæde for flere virksomheder i vores målgruppe, siger Lars Jannick Johansen. Støtter Specialisterne Første investering fra Den Sociale Kapitalfond er på op til tre millioner kroner og er gået til virksomheden Specialisterne, der beskæftiger autister. Lars Jannick Johansen, direktør for Den Sociale Kapitalfond I løbet af det seneste år har vi kigget på en hel del investeringsemner. Vores mål er at gennemføre 5-6 investeringer i alt i , og jeg regner med, der går et par måneder, inden vi beslutter os for, hvem vi vil investere i som den næste. Afgørende for os er, at vi samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, der over tid vil kunne klare sig økonomisk i den almindelige konkurrence, siger Lars Jannick Johansen. Begrebet socialøkonomiske virksomheder er forholdsvis nyt i Danmark, men i flere af vores nabolande arbejder man allerede i meget større målestok med støtte til virksomheder, der kombinerer et socialt engagement med en holdbar økonomi. 3 millioner fra Den Sociale Kapitalfond skal være med til at finansiere en markant udvidelse af virksomhedens konsulentvirksomhed V Tekst: Morten Lund Foto: Specialisterne i vil gerne kunne udvide med 15 konsulenter i løbet af de kommende par år. Det kræver imidlertid kapital. Men med en økonomisk indsprøjtning på op til 3 millioner kroner fra Den Sociale Kapitalfond er vi klar til at tage springet, siger direktør for Specialisterne, Henrik Thomsen. Penge vi låner men på lempeligere vilkår, end vi ville få i en almindelig bank. Specialisterne beskæftiger mennesker med autismespektrumforstyrrelser og påtager sig typisk konsulentopgaver, der kræver en høj grad af omhu og præcision hele tiden med det sociale aspekt klart for øje. Det stiller os i en speciel situation, når vi snakker med vores bank. Alle er med på tanken bag socialt ansvarlige virksomheder men det skarpeste fokus er altid på bundlinjen. Det giver os nogle særlige udfordringer, når vi som nu gerne vil finansiere en udvidelse af vores aktiviteter, siger han. Vil gerne spare på pengene De 3 millioner fra Den Sociale Kapitalfond kan udbetales af tre omgange over de kommende to år. Men Henrik Thomsen håber ikke, at Specialisterne får brug for hele beløbet. Vi har brug for at investere, før vi kan hente yderligere indtægter De giver os muligheden for at vokse, men pengene skal jo altså også betales tilbage. Vi har brug for at investere, før vi kan hente yderligere indtægter. At vi kan vokse er særdeles positivt, men i første omgang stiller det krav om, at vi har penge at gøre godt med, siger han. Specialisterne fungerer i almindelig konkurrence med andre konsulentfirmaer på det private arbejdsmarked. Afklaring og uddannelse Ud over at arbejde med konsulentopgaver står Specialisterne også for arbejdsevneafklaring og udbyder en ungdomsuddannelse for unge autister. Den socialøkonomiske virksomhed tæller i dag cirka 40 medarbejdere i Danmark og har desuden afdelinger i Skotland, Island, Schweiz og Østrig. 24 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

14 Gurli fik designet sit eget fleksjob Leddegigt betyder, at Gurli Pedersen ikke længere kan klare at tage sig af de ældres personlige pleje på plejehjemmet Præstehaven. I stedet står sosu-hjælperen for daglige aktiviteter med de fleste af sine beboere Jeg tager mig udelukkende af aktiviteter med beboerne. Det kan være banko, gymnastik eller fællessang Store frokoster eller bare en lagkage til eftermiddagskaffen. Gurli Pedersen og beboerne i Præstehaven kreerer både stort og småt i køkkenerne. ETekst og foto: Morten Lund n nydeligt påklædt gine tager imod lige inden for døren til plejehjemmet Præstehaven i Hørning ved Århus. Den er klædt på af en lokal tøjbutik, som også stiller op med et modeshow for beboerne i løbet af efteråret, fortæller sosu-hjælper Gurli Pedersen. På grund af leddegigt arbejder hun i fleksjob, hvor hun hver formiddag står for aktivering af langt de fleste beboere i hendes egen enhed og sædvanligvis med gæster fra andre afdelinger også. Jeg blev ramt af leddegigt for syv år siden. Det startede op til sommerferien, hvor jeg fik ondt i hænderne, men i første omgang tænkte jeg, at det bare var på grund af de arbejdsopgaver, jeg havde. Hen over sommeren bredte smerterne sig imidlertid til hele kroppen, og til sidst kunne jeg knapt stå ud af sengen om morgenen, jeg kunne ikke gå ja, jeg kunne ikke engang frisere mig selv, fortæller hun. Arbejdsprøvning og fleksjob Resultatet blev et forløb, hvor hun efter at medicinen var kommet på plads kom i arbejdsprøv ning på sin gamle arbejdsplads, Præstehaven, og efterfølgende begyndte i et 20-timers fleksjob. Et job der dengang ikke eksisterede, men som hun fik komponeret, så det passede perfekt til det, hun kunne i sin nye situation. Jeg tager mig udelukkende af aktiviteter med beboerne. Det kan være banko, gymnastik eller fællessang eller noget helt andet, og jeg arrangerer også jule- og påskefrokoster på plejehjemmet, siger hun. Frokosterne afhænger dog af, om Gurli Pedersen kan skaffe sponsorer til mad og drikke hvilket hidtil er lykkedes. Og lotterier med hjemmegjorte præmier er også med til at finansiere fornøjelserne. Hvad overskriften er for de enkelte dage afhænger udelukkende af, hvad beboerne har lyst til. Og ofte kommer de til aktiviteterne, selvom de faktisk kun vil sidde og snakke. Dog har hun på grund af sin sygdom også selv dårlige dage, hvor hun kun overkommer at drikke kaffe og snakke med beboerne. Det er helt ok. Mine kolleger ved, hvad det handler om. Og der er ingen sure miner. 26 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

15 Generelt er det meget vigtigt, at jeg hele tiden fortæller mine omgivelser, hvordan jeg har det Dertil kommer, at hendes job ligger ud over de almindelige normeringer for Præstehaven. Det betyder også, at jeg med god samvittighed kan melde mig syg, når det er nødvendigt, siger hun. Den rigtige dagsrytme Dermed har hun opnået en dagsrytme, hvor der også er overskud til mand og børn. Efter fire timers arbejde hviler jeg mig måske halvanden time, når jeg kommer hjem. Så er jeg parat til at tage mig af familien. Og mine børn er fuldstændig klar over, at jeg gerne passe mine børnebørn bare ikke en hel weekend. Generelt er det meget vigtigt, at jeg hele tiden fortæller mine omgivelser, hvordan jeg har det at jeg siger fra og til, som jeg har brug for, siger hun. Gurli Pedersen havde i sin tid ikke de store problemer med at få bevilget sit fleksjob. Blandt andet fordi hun hele vejen igennem forløbet havde fuldstændig opbakning fra sin leder på plejehjemmet. Og i dag har jeg selv styr på regler og rettigheder. Det gør det meget lettere at håndtere kontakten til bl.a. jobcenteret, siger hun. Kolding vil ha socialøkonomi Byens erhvervsliv står bag ny fond som skal støtte væksten i socialøkonomiske virksomheder SØV-Fonden Gurli Pedersen tager sig af modebevidstheden hos beboerne på plejehjemmet Præstehaven i Hørning. Bent Leon Nielsen, formand for SØV-Fonden M Tekst og foto: Mikael Hasle ange taler om den, men i Kolding gør de noget ved den socialøkonomien, altså. Erhvervsliv finansierer Den nye fond har været undervejs et stykke tid og skulle oprindeligt have været finansieret af byens erhvervsråd Foreningen Business Kolding Kolding Kommune og et par lokale banker. Men efterhånden som krisen bed sig fast, måtte flere partnere trække sig tilbage. Derfor er realiseringen af SØV-Fonden endt med udelukkende at hvile på en bevilling fra Business Kolding på ,- kroner. Start og drift I hjertet af Kolding ligger Nationalbankens gamle bygning og her holder SØV-Fonden til i erhvervslivets hovedkvarter, House of Innovation. Fondens formand og direktør for Business Kolding Bent Leon Nielsen, tager imod Fleksicurity og fortæller, at pengene i fonden skal bruges til både nye og eksisterende virksomheder: Vi vil gerne have igangsat flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding men vi vil også gerne hjælpe eksisterende virksomheder over de forskellige bump et nyt foretagende ofte kan møde på vejen, siger han til Fleksicurity og fortsætter: For eksempel har vi en ide om, at nye virksomheder kan få professionel regnskabshjælp i en periode, så de kan fokusere på deres kernekompetence i forvisning om, at regnskaberne er i de bedste hænder og vi tilbyder også mentorstøtte. Allerede i gang SØV-Fonden er allerede i gang, fortæller Bent Leon Nielsen: Cafeen i en af Koldings turistattraktioner, Den Geografiske Have, blev tidligere overtaget af en ny forpagter, som vil drive den socialøkonomisk med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet som ansatte, siger han og slutter: Ham har vi givet en håndsrækninge på , så han kan komme ordentligt i gang, så vi snart har endnu en socialøkonomiskvirksomhed i sund drift i byen. Vi vil gerne have igangsat flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding 28 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

16 Nyt socialøkonomisk videnscenter i Huset Venture Danmark Ekstra indsats skaffer førtidspensionister i arbejde En af de mest rutinerede socialøkonomiske virksomheder herhjemme hedder Huset Venture. Nu oprettes et videnscenter i Huset Venture Danmark, som skal indsamle og videreformidle de mange erfaringer. Denne viden skal udbredes til alle interesserede pensionister har meldt sig som interesserede, og af dem har 920 faktisk fået en arbejdsplads pænt over målsætnin I Tekst: Jeanett Dian Amonsen deen om Huset Venture opstod i Her skabte ildsjæle en virksomhed i Århus, der skulle beskæftige handicappede, sygdomsramte og andre, der ikke længere kunne arbejde på fuld kraft, men som alligevel havde faglige kompetencer og virkelyst. Og det lykkedes til fulde. Hvis socialøkonomi i Danmark skal udvikle sig er det vigtigt, at vi trækker samme vej I dag eksisterer der fem huse i Danmark det største ligger i Århus og beskæftiger Koldstart Indsatsen for førtidspensionister har reelt skullet løbes i gang fra bunden, fordi denne gruppe ikke naturligt hører til jobcentrenes lovbefalede kundekreds. Langt de fleste af de førtidspensionister, der nu har fået et arbejde, er kommet i skånenæsten 100 ansatte inden for blandt andet web, reklame, kommunikation, kursus og regnskab. Huset Venture Danmark er en overbygning en selvejende institution. Og som en del af denne oprettes der nu et videnscenter, der skal indsamle gode og dårlige erfaringer fra de 13 år med Huset Venture huse der hver især er socialøkonomiske. Socialøkonomien består i at det sociale idegrundlag handler om at skabe rummelige arbejdspladser og løbe rundt, men ikke skabe overskud til en ejerkreds. Hvis socialøkonomi i Danmark skal udvikle sig er det vigtigt, at vi trækker samme vej. Videnscenteret vil blandt andet arbejde for at samle kræfterne, så vi kan få gode vilkår for sociale entreprenører. Videnscenteret er vigtigt for at dele og indsamle viden om koncepter som Huset Venture og ikke mindst brande det, fortæller udviklingschef, Ricko Nissen. I spidsen for videnscenteret i Huset Venture Danmark står de to udviklingschefer, Ricko Nissen og Kjeld Søndergaard. Der er flere fokuspunkter i videnscenteret. Dels skal vi udvikle samarbejdet internt mellem de fem huse i Danmark. Kendskabet til hinandens kompetencer på tværs skal øges. Og så skal vi analysere, hvad Huset Venture har været gode til og beskrive, hvordan man etablerer et Huset Venture andre steder. Herudover vil vi være et knudepunkt i udviklingen af socialøkonomi i Danmark, siger Kjeld Søndergaard. Socialøkonomiske virksomheder beskæftiger traditionelt folk på kanten af arbejdsmarkedet og gør dermed en forskel på det rummelige arbejdsmarked. Videnscenteret blev etableret 1. januar kommuner har fået støtte til en offensiv for at få flere førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet og succesen er i hus 16 Tekst: Morten Lund af landets kommuner har det seneste halvandet år lagt sig ekstra i selen for at få flere førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet. Et job at stå op til vil fjerne fokus fra sygdommen, skabe en større livskvalitet og lade pensionister udnytte de menneskelige og faglige ressourcer, de har, lyder filosofien. Projektet blev afsluttet i efteråret og forventningerne er blevet mere end indfriet. På kommunernes jobcentre er en jobkonsulent blevet frikøbt til at varetage en særlig indsats over for førtidspensionisterne. Tilbuddet er givet til samtlige pensionister under 50 år og omfatter fem afklaringssamtaler og efterfølgende hjælp til interesserede til at finde et job, der passer. Forventningerne er blevet mere end indfriet gen, der lød på 860 førtidspensionister i arbejde. To tredjedele af jobbene er fundet i den private sektor. Aalborg Ballerup/Rødovre i samarbejde Brøndby/Ishøj/Vallensbæk i samarbejde Guldborgsund Holbæk Ikast Brande job med opgaver, der ellers ikke ville blive udført eller ikke rækker til oprettelsen af en fuldtidsstilling. Den styrkede indsats for førtidspensionister blev skudt i gang i april 2010 og afsluttet med udgangen af september Ingen af de involverede kommuner vil fortsætte indsatsen i samme omfang, men de fleste vil også fremover bede jobcentrene om også at tage sig af førtidspensionister. De 16 deltagende kommuner Næstved Slagelse Svendborg Thisted Tønder Viborg Århus fakta 30 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

17 Uden arbejde ville jeg gå i frø Jeg oplever, at der er brug for mig. Og det er kæmpestort. Jeg er blevet en helt anden person, efter jeg er startet her Førtidspensionist Lane Andreasen glæder sig over at kunne stå op til sit job på gocartbanen Racehall i Århus T Tekst og foto: Morten Lund re gange om ugen møder Lane Andreasen til en arbejdsdag på gokartbanen Racehall i Århus. Hun er førtidspensionist på grund af muskelsygdommen fibromyalgi og har passet sit deltidsjob de seneste fem år. Og det er guld værd for mig. Jeg nåede at gå nogle år hjemme. Og jeg duer ikke til at være udfarende og drikke kaffe med mere eller mindre tilfældige mennesker på et dagcenter, så jeg endte med at sidde foran mit fjernsyn og have ondt af mig selv. Det er jeg fri for nu, siger hun. Hos Racehall tager Lane Andreasen telefonen og passer banens mail-korrespondance, hun klarer book ingerne til gokartbanen, står i receptionen og varetager kontakten til nogle af Racehalls store kunder. Officielt arbejder jeg 18 timer om ugen, men jeg har en stor fleksibilitet i mine arbejdsdage. Hvis jeg har en dårlig dag, respekterer arbejdspladsen det uden brok. Så må jeg tage en ekstra tørn en anden dag, fortæller hun. Familien bidt af race Lane Andreasen havde kontakt til Racehall allerede inden hun blev syg: Hendes søn og resten af familien er bidt af en gal racerkører, og hun hjalp i den forbindelse til, når Racehall havde brug for en håndsrækning. For fem år siden bad de mig om at passe forretningen her i Århus, mens de faste folk tog til at andet arrangement. Og det blev starten på en reel ansættelse. Og starten på en helt ny tilværelse. Jeg oplever, at der er brug for mig. Og det er kæmpestort. Jeg er blevet en helt anden person, efter jeg er startet her. Det føler jeg selv og det siger min familie. Ikke at det er uproblematisk for Lane Andreasen at passe sine 18 timer. Selvfølgelig er jeg træt, når jeg kommer hjem men det er andre mennesker også, når de kommer hjem fra jobbet. Og med mit arbejde fordelt på mandag, onsdag og fredag har jeg altid mindst en dag til at hvile ud, inden jeg skal af sted igen. Det er også nødvendigt. Men ud over at jeg har det psykisk meget bedre, når jeg kommer ud blandt andre mennesker, kan jeg også mærke at den fysiske aktivitet ved at være på en arbejdsplads er godt for mine muskler, siger hun. Lane Andreasen er 54 år og fik konstateret fibromyalgi, da hun var 39 år. Lane Andreasen er førtidspensionist og arbejder tre dage om ugen på gokartbanen Racehall: Jeg er kommet væk fra fjernsynet og væk fra selvmedlidenheden, fortæller hun. 32 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

18 Hobbyværkstedet førte til fast arbejde I tiden efter ulykken ledte jeg efter et arbejde, jeg kunne klare fra min kørestol, men jeg endte med at opgive J Tekst og foto: Morten Lund obcenteret besøgte mig, fordi jeg havde søgt om personlig assistance. Men da Kaj så mit hobbyværksted, mente han, at jeg i stedet skulle have et fast arbejde. Det blev til en praktik på plastog metalvirksomheden Prodan og efterfølgende fast ansættelse på nedsat tid, fortæller Johannes Daugbjerg Christensen. Første faste job i 16 år Jeg kørte galt i pinsen 1995, hvor jeg brækkede ryggen. Derfor kommer jeg aldrig til at kunne gå igen. I tiden efter ulykken ledte jeg efter et arbejde, jeg kunne klare fra min kørestol, men jeg endte med at opgive. I stedet fik jeg indrettet et hobbyværksted i garagen, hvor jeg bl.a. reparerer motorcykler. Og det var det værksted, jobcenteret lod sig inspirere af, siger han. Derudover har Johannes Daugbjerg Christensen løbende holdt foredrag for skoleelever med budskabet om at passe på sig selv i trafikken. Den foredragsvirksomhed fortsætter jeg sideløbende med mit job hos Prodan. Jeg arbejder 25 timer om ugen, og virksomheden er indstillet på, at jeg kan spare op af overtimer, så jeg stadig kan besøge skolerne, siger han. Gerne fuld tid På længere sigt vil han gerne på fuld tid hos Prodan. Men vi har valgt at starte stille og roligt, siger produktionsleder Frits Nyvang fra Prodan. Ligesom vi skal finde ud af, hvad Johannes kan og ikke kan. Så må opgaverne og arbejdstiden passes til efterhånden. Johannes Daugbjerg Christensen startede således med skærearbejde, men det viste sig at være for Johannes Daugbjerg Christensen fik sit første faste job i 16 år fordi han søgte om personlig assistance tungt, fordi han ikke kan stå op til arbejdet. Bedre gik det, da han fik hænderne på en drejebænk og pedalen blev udskiftet med et håndtag. Lige nu sidder jeg så og skærer gevind i køleelementer til Vestas. Og på længere sigt vil jeg også meget gerne vise, hvad jeg kan med et svejseapparat, siger Johannes Daugbjerg Christensen. Jeg har svejset meget både i mit hobbyværksted og i min tidligere beskæftigelse. Men jeg er hundrede procent selvlært og har ikke papir på noget som helst. Johannes Daugbjerg Christensen har fået installeret et hæve-/sænkebord på arbejdspladsen og glæder sig til at få en ny kørestol, der bedre kan klare kravene fra arbejdspladsen. Utålmodig Johannes Daugbjerg Christensen lyder utålmodig, når han taler om, hvad han gerne også vil prøve i sit nye arbejdsliv. Men med kun få ugers anciennitet hos Prodan ved han også, at han er nødt til lige at trække vejret et par gange. Faktisk roder jeg stadig lidt i de faste procedurer for arbejdet på virksomheden, erkender han. Jeg er vant til bare at gøre tingene uden at skulle dokumentere alt muligt. Men det går altså ikke her, siger han. Johannes Daugbjerg Christensen er 38 år og har været førtidspensionist siden Før ulykken arbejdede han på spånpladevirksomheden Novopan i Pindstrup og før det som landbrugsmedhjælper. Johannes Daugbjerg Christensen skærer gevind i kølelementer til computere i en ordre til Vestas. I øjeblikket prøver jeg mig af i en masse forskellige funktioner hos Prodan, fortæller han. 34 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

19 Siden sidst... Afskaffelse af loft I regeringsgrundlaget varsler SRSF, at regeringen vil afskaffe loftet på 52 uger for sygedagpenge, så langtidssyge ikke havner i økonomisk uføre. Men, siger kronikør Henrik Bach Mortensen, direktør i DA: Hvis man ophæver begrænsningen, er der flere der bliver syge i længere tid, fordi indsatsen for at få folk tilbage til arbejdet bliver forsinket og mindre intensiv. To kasketter En læge fra Silkeborg har både opereret og tilset en kvinde, og har efterfølgende fungeret som kommunens lægekonsulent over for selvsamme kvinde, skriver P4 Østjylland. Hvis det står til troende, er det imod de principper vi har lagt for lægekonsulenter i Silkeborg Kommune, siger Erling Prang, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Silkeborg Kommune, til P4 Østjylland. Japanere på Egmont Forholdene for handicappede i Japan skal tænkes med i arbejdet for at genopbygge landet efter jordskælvet og tsunamien for et år siden. Det mener man på Egmont Højskolen, og derfor er to japanere elever på højskolen for tiden. Vi føler et ansvar for at medvirke til at sætte handicappolitik på dagsordenen i genopbygningsarbejdet, siger lærer Yutaka Kataoka. Siden sidst... Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk og få bladet leveret fire gange om året gratis.

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Debatten om fleksjob og førtidspension og de forhandlinger, der pt. finder sted i Folketinget, er baseret på en lang række fejlagtige påstande fra

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Ældre Sagens høringssvar vedrørende reform af førtidspension og fleksjob, ressourceforløb og rehabiliteringsteams

Ældre Sagens høringssvar vedrørende reform af førtidspension og fleksjob, ressourceforløb og rehabiliteringsteams Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Anne Hedegaard (aih@ams.dk) Flemming Frandsen (flf@penst.dk) 24. september 2012 Ældre Sagens høringssvar vedrørende reform af førtidspension og fleksjob, ressourceforløb

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg vedrørende

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle, når din arbejdsplads vil ansætte en ledig med løntilskud inden for undervisningsområdet.

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere