Det er dumt at lade være

Transkript

1 Det er dumt at lade være Job med løntilskud er en god forretning for Peter, hans arbejdsgiver, kommunen og for det danske samfund. Det er dumt at lade være, når der i sandhed er tale om en win-win situation for alle

2 Dyrt er ikke altid godt Virkeligheden for hovedparten af unge udviklingshæmmede er, at de efter endt folkeskole og tre år på den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ender på et beskyttet værksted. For nogle er det et godt og rigtigt tilbud, men der er en voksende gruppe af udviklingshæmmede, der ikke oplever et beskyttet værksted på samme måde. De vil have et job ligesom alle andre. Det er der rent faktisk en del, der magter. Og det er tilmed en god forretning for kommunerne. Det viser Landsforeningen LEVs beregninger, hvor vi har sammenlignet omkostningerne til en plads på et beskyttet værksted og et job med løntilskud efter LAB-lovens bestemmelser (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats). Vi har ligeledes set på omkostningerne isoleret for kommunen og medregnet skatteprovenuet. Og facit fortæller, at dyrt ikke altid er godt. Når nu Morten så gerne vil have et rigtigt arbejde i stedet for at være på beskyttet værksted Og det er billigere for samfundet... hvorfor skal vi så ikke give ham muligheden?

3 En god investering I opstillingen af regnestykket har vi brugt følgende forudsætninger, der baserer sig på en række gennemsnitsbetragtninger. n Borgeren vil benytte et beskyttet værksted eller job med løn tilskud i 25 år n Borgeren vil arbejde 25 timer om ugen, så der også er plads til en hjemmedag på en almindelig hverdag n En gennemsnitlig indskrivning på et beskyttet værksted koster kr. pr år eller i gennemsnit 385 kr. pr. dag jf. tilbudsportalen n I job med løntilskud er tilskudsbeløbet fra kommunen til arbejdsgiveren 24 kr. pr. time n Aflønningen af borgeren er 37 kr. pr. time jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats n Timelønnen til en personlig coach er 140 kr. jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats n Statsrefusionen pr. time til personlig coach er 50% n Skatteprocent for borgeren er sat til 35% og 40% for den personlige assistent. Af tabel 1 fremgår det, at forskellen mellem at være på beskyttet værksted og være i job med løntilskud, hvor man har brug for 25 timers personlig støtte på årsplan, andrager kr. Har man brug for 13 timers støtte, er forskellen anslået på kr. årligt. Med 25 år på arbejdsmarkedet giver det en samlet forskel på 1,3 mio. kr. Den difference stiger til 2 mio. kr., hvis man kun har brug for fem timers støtte pr. uge. Af tabel 2 ses besparelsen for et job med løntilskud i forhold til et beskyttet værksted. Når der yderligere tages højde for skatteindtægterne er det fordi, der er en stor forskel på udgiftssammensætningen mellem et beskyttet værksted og et job med løntilskud. Grundtaksten for det beskyttede værksted indeholder en lang række andre omkostninger end løn såsom husleje mv. Den eneste omkostning ved job med løntilskud er løn. Set ud fra en samlet kommunal økonomisk betragtning er det derfor også reelt at indregne de skattemæssige konsekvenser. Af tabel 3 ses det, at forskellen mellem at have sit arbejdsliv på et beskyttet værksted og at være i job med løntilskud kan betyde en forskel på op til 2.8 mio. kr. for kommunen over en periode på 25 år. Den vanskelige proces På baggrund af disse tre tabeller synes det dokumenteret, at kommunerne har et økonomisk incitament til i langt højere grad Tabel 1: Sammenligning af omkostningen for beskyttet værksted og job med løntilskud opgjort i hele kr. uden skatteeffekt 1 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år Beskyttet værksted Job med løntilskud og 25 timers støtte pr. uge Job med løntilskud og 13 timers støtte pr. uge Job med løntilskud og 5 timers støtte pr. uge

4 Figur 2: Besparelsen for et job med løntilskud i forhold til et beskyttet værksted, opgjort uden skatteprovenu. mio. kr. 2,5 2,25 2,0 1,75 1,5 1,25 1,0 0,75 0,5 at tænke på job med løntilskud som en oplagt mulighed for de udviklingshæmmede, der ønsker dette alternativ til det beskyttede værksted. Alle vinder ved den løsning, og derfor kan man godt spørge, hvorfor ordningen ikke er mere udbredt? I 2009 udarbejdede Rambøll undersøgelsen Evaluering af handicapindsatsen 09 - barrierer og løsningsforslag for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den omfattende undersøgelse afdækkede blandt andet, at mere end 40% af medarbejderne på landets jobcentre oplever, at det er svært at hjælpe mennesker, hvor deres handicap kan kobles til adfærd. Og 30% fandt, at opgaven med at vejlede mennesker med et intellektuelt handicap er særlig vanskeligt. Her kunne de beskyttede værksteder måske byde ind med både viden og kendskab i håb om at lette processen yderligere. Traditioner og sektorgrænser i kommunerne er anden årsag til, at processen opleves vanskelig. Traditionelt har gruppen af udviklingshæmmede ikke været kunder i de kommunale jobcentre, fordi deres arbejdsliv på et beskyttet værksted har været finansieret via sociallovgivningen. 0, år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år Job med løntilskud og 25 timers støtte pr. uge Job med løntilskud og 13 timers støtte pr. uge Job med løntilskud og 5 timers støtte pr. uge Det er ikke tilfældet, når det gælder job med løntilskud. Her vil udgiften i det kommunale jobcenter nok stige, da der skal betales en lønandel til borgeren og med stor sandsynlighed også til en personlig coach. Til gengæld falder udgiften inden for socialområdet markant, og her skal kommunerne indregne, at 50% af lønudgifterne til den personlige coach refunderes af staten. Tabel 3: Besparelsen for et job med løntilskud i forhold til et beskyttet værksted, opgjort i hele kr./ opgjort med skatteprovenu. 1 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år Job med løntilskud og 25 timers støtte pr. uge Job med løntilskud og 13 timers støtte pr. uge Job med løntilskud og 5 timers støtte pr. uge

5 Sådan kan virkeligheden se ud Al begyndelse er svær, men Søren lærte hurtigt at bruge både hammer og skruemaskine. På en byggeplads præsterede han således at banke tusind søm i på tre dage. Mico slog de 2 første søm i hvert beslag, og så klarede Søren resten. En professionel tømrer havde gjort det hurtigere, men opgaven blev løst og alle var tilfredse. Selv siger Søren: Jeg kan rigtig godt lide at være tømrer. Det er meget bedre end at være på det beskyttede værksted. Tømrer Mico siger: Da jeg blev kontaktet af Landsforeningen LEV tænke jeg på firmaet, og hvad andre ville tænke, hvis jeg havde én som Søren med. Nu ved jeg, at kunderne faktisk reagerer positivt. Ni ud af ti tager hatten af for både Søren og mig. Da jeg blev kontaktet af Landsforeningen LEV tænke jeg på firmaet, og hvad andre ville tænke, hvis jeg havde én som Søren med. Nu ved jeg, at kunderne faktisk reagerer positivt. Ni ud af ti tager hatten af for både Søren og mig Citat: Mico

6 Projekt KLAP KLAP er et projekt under Landsforeningen LEV. Formålet med projektet er at vise, at mennesker med udviklingshæmning er en ressource på det ordinære arbejdsmarked. Projektet har konsulenter i de fem beskæftigelsesregioner, som står til rådighed med flere oplysninger og gerne møder personligt op for at fortælle, hvordan de kan hjælpe. Du kan kontakte KLAP på telefon eller læse mere om projektet på Der er hjælp at hente I Landsforeningen LEV oplever vi ofte, at det er vanskeligt at få gang i den proces, der skal resultere i job med løntilskud til udviklingshæmmede. Men når bolden først ruller, er den svær at stoppe igen. Vores erfaring er, at adskillige både borgere og arbejdsgivere er glade for de aftaler, der allerede er indgået. Og i Landsforeningen LEV kan vores konsulenter i projekt KLAP tilbyde at hjælpe processen på vej. Landsforeningen LEV Landsforeningen LEV er en privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, deres pårørende og andre interesserede. LEV arbejder for, at mennesker med udviklingshæmning kan leve et selvstændigt og aktivt liv så nær det normale som muligt. I Danmark er der omkring udviklingshæmmede. Landsforeningen LEV Kløverprisvej 10B DK-2650 Hvidovre Tlf Fax Februar 2012