Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 7. november 2017

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 7. november 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø Afbud: Henning Nielsen (V) Julie Hermind (F)

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orientering - november BU - Forslag til kvalitetsrapport for Lejre Kommunes dagtilbud BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes skoler BU - Udvikling af lokalsamfundets skole, kommunikation BU - Ledelsesinformation på det specialiserede børneområde 3. kvartal BU - Eventuelt...14

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Dagsorden godkendt. Afbud: Henning Nielsen (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orientering - november Sagsnr.: 16/15092 Resumé: A. Pædagogisk læringscenter Lejres Kultur- og idékatalog Lejre Kommunes pædagogiske læringscenter har udarbejdet et stort kultur- og idekatalog, som er blevet uddelt til alle medarbejdere i skolen. Kataloget indeholder alle de tilbud både indenfor kultur, undervisningstilbud, kampagner og undervisningsmaterialer, som medarbejderne i skolen kan benytte i deres undervisning. Kataloget er i elektronisk form vedlagt som bilag. B Evaluering af STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Siden 2007 har unge udviklingshæmmede, og andre unge med særlige behov, haft mulighed for at gennemføre en særligt tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse (STU). En evaluering af uddannelsen, foretaget for Undervisningsministeriet, viser, at målsætningerne med STU forventes at blive opfyldt. Eleverne, og personer omkring dem, oplever at deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, og at de har en livskvalitet på linje med resten af befolkningen, når de følger STU. Evalueringen fra Epinion viser dog, at der er udfordringer med blandt andet afslutning af STU-forløbet og overgang til den unges videre forløb. Her bør især Jobcentrene tænkes mere ind også i løbet af uddannelsesforløbet. I Lejre Kommune er 27 unge vurderet i forhold til målgruppen for STU i løbet af 2015 og 2016 samt til august Heraf er 7 unge ikke vurderet værende i målgruppen, mens 20 er godkendt. De 7 unge, som ikke er fundet henhørende under målgruppen for STU, er alle tilbud særligt tilrettelagte forløb med kombination af social, sundhed, beskæftigelse/uddannelses indsatser afhængig af individuelt behov og ressourceudviklingspotentiale. Ofte er denne målgruppen henhørende under målgruppen for ressourceforløb, hvor der lægges en tværfaglig helhedsorienteret indsats med forløb der koordineres og kombineres parallelt. Ofte tilkøbes særlige forløb hos STU-udbydere til målgruppen. I Lejre Kommune følges den unge igennem den 3 årige uddannelsesperiode sideløbende med Ungdommens uddannelsesvejlednings opfølgning. Der henvises til Sammenfatning - Evaluering af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse september 2017, der er vedlagt som bilag. C. Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre Lejre og Roskilde kommuner har sammen med UU og uddannelsesinstitutionerne indgået et nyt uddannelsessamarbejde. Visionen er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem samarbejde, med fokus på uddannelsesparathed, fastholdelse og fælles ansvar og retning, for at skabe bedre veje for de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre udspringer af det tidligere samarbejde Garantiskolen Roskilde/Lejre. Størstedelen af Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejres aktører har siden 2013 samarbejdet om Garantiskolen, som nu afløses af Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre. Baggrunden for begge tiltag er en erkendelse af, at samarbejdet mellem det brede felt af aktører omkring unges uddannelse og beskæftigelse skal styrkes. Der er brug for en højere grad af videndeling og samarbejde, hvis vi skal løfte gruppen af ikke-uddannelsesparate unge, samt mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre består af Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole, ZBC Slagteriskolen, ZBC SOSU, Roskilde

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 Katedralskole, Himmelev Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Base 4000, Kohinoor, Roskilde Ungdomsskole, Lejre Ungdomsskole, TCR Tiendeklassecenteret Roskilde, VUC Roskilde, AOF Center Sjælland, CLAVIS, NSI Sprog- og integrationscenter Næstved, SSP Roskilde, SSP Lejre, PPR Roskilde, PPR Lejre, CAS, Folkeskolen Roskilde, Folkeskolen Lejre, Jobcenter Roskilde, Jobcenter Lejre, UU-Roskilde/Lejre samt Roskilde og Lejre Kommune. Samarbejdet organiseres i tre dele: Styregruppe repræsenteres ved en leder fra hver samarbejdspartner. Her sættes retningen for samarbejdet. Mødes to gange årligt Fællesskabet for uddannelsesparathed repræsenteres ved en vejleder/rådgiver/leder fra alle samarbejdspartnere med undtagelse af ungdomsuddannelserne. Mødes to gange årligt Vejledersaloner for alle vejledere. Mødes tre gange årligt. UU fungerer som tovholder for Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre. Alle aktører omkring de unge har ansvar, men kommunen har især ansvar for de borgere, der har behov for en ekstra indsats i henhold til Serviceloven og Beskæftigelseslovgivningen. D. Reform af det forberedende område for unge En bred kreds af Folketingets partier har den 13. oktober indgået en aftale om en reform af det forberedende område, der skal styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Aftalen indebærer blandt andet, at der kommer en ny forberedende grunduddannelse. Den skal ruste denne gruppe af unge til en ungdomsuddannelse eller et job. Udvalgte initiativer i aftalen: Forberedende Grunduddannelse er for unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uddannelsen er en sammenlægning af produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU) og erhvervsgrunduddannelse (egu), almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) under 25 år Alle unge har ret til at få en uddannelsesplan Job-perspektivet skal være tydeligt i Forberedende Grunduddannelse, som primært forbereder til fortsat erhvervsrettet uddannelse eller beskæftigelse Omlægning af de kommunale vejlednings- og støttefunktioner, herunder Ungdommens Uddannelse, som fremover vil skulle varetages af en sammenhængende koordineret, kommunal ungeindsats, hvor den unge tildeles én kontaktperson Lokal proces med oprettelse af cirka 90 skoler, hvoraf op mod en tredjedel er institutioner SPS-ordning i Forberedende Grunduddannelse sikrer unge med ordblindhed og andre funktionsnedsættelser bedre vilkår En omfattende plan for kompetenceløft og implementering, herunder med kapacitetsopbygning, lokale implementeringsteams og evaluerings- og

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 følgeforskningsprogram, skal sikre kvaliteten på de nye grunduddannelser Regionale kommunekontaktråd (KKR) skal bidrage til at sikre at uddannelsen bliver landsdækkende Nye initiativer i udskolingen, der kan bidrage til at flere unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse skal drøftes i folkeskoleforligskredsen inden årets udgang. En ny uddannelsespolitisk målsætning bliver, at 90 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Desuden skal andelen af unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret i E. Endelig aftale om kommunekvoter for flygtninge 2018 KKR Sjælland har meddelt udlændingestyrelsen, at KKR Sjælland har tiltrådt fordeling af kommunekvoter af flygtninge for 2018 efter den fastsatte matematiske beregningsmodel. Dette betyder, at Lejre Kommune får tildelt 4 flygtninge i Der henvises til skrivelse fra udlændingestyrelsen september F. Status på byggeriet Lærkereden/ØM Børne- og Kulturhus Moderniseringen og udbygningen af Lærkereden og kulturhuset i Øm nærmer sig sin afslutning. Der holdes indvielse den 9. november kl. 16. Som følge af en tvist om varmeog ventilationsanlægget er der opstået en mindre forsinkelse af det samlede byggeri, og Lejre Kommune forventer således ikke at have modtaget byggeriet på indvielsestidspunktet som oprindeligt planlagt. Administrationen kan give en opdateret status på situationen på udvalgsmødet. Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning. Afbud: Julie Hermind (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Sammenfatning - Evaluering af Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 2. Opgørelse til og fraflytninger 2016 vedr. borgere på overførselsindkomst i Lejre kommune 3. Kommunekvoter for 2018 vedr. flygtninge

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 3. BU - Forslag til kvalitetsrapport for Lejre Kommunes dagtilbud Sagsnr.: 17/12019 Resumé: Regeringen og KL besluttede i økonomiaftalen for 2010, at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud, således at kommunerne fra 2012 minimum hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. I Lejre Kommune blev den første Kvalitetsrapport for dagtilbud udarbejdet og godkendt i 2012 og igen i Administrationen forelægger her plan for Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2017 til orientering for udvalget. Kvalitetsrapporten skal samle faktuel viden og resultater fra dagtilbudsområdet og give et sammenfattende billede og status på det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Kvalitetsrapporten for 2017 vil blive udarbejdet efter de rammer, som er fremlagt i denne sag, og vil blive fremlagt til politisk godkendelse i april Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget tager planen for udarbejdelse af kvalitetsrapport for dagtilbud 2017 til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning. Afbud: Julie Hermind (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Regeringen og KL besluttede i økonomiaftalen for 2010, at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud, således at kommunerne fra 2012 minimum hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. I Lejre Kommune blev den første Kvalitetsrapport for dagtilbud udarbejdet og godkendt i 2012 og igen i Administrationen forelægger her plan for Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2017 til orientering for udvalget. Årsagen til, at der ikke blev udarbejdet en kvalitetsrapport for 2016 er, at Center for Dagtilbud på daværende var i en overgangsfase til ny ledelse. Kvalitetsrapporten skal samle faktuel viden og resultater fra dagtilbudsområdet og give et sammenfattende billede og status på det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Kvalitetsrapporten for 2017 vil blive udarbejdet efter de rammer, der blev vedtaget i Udvalget for Børn og Ungdom den 7. oktober 2014, og vil blive fremlagt politisk i april 2018.

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 Kvalitetsrapporten for 2017 vil indeholde følgende overordnede temaer: Beskrivelse af dagtilbudsområdet Indsatsområder Status fra områderne Status fra dagtilbuddene Dataafsnit Som noget nyt vil alle områderne bidrage med en beskrivelse om deres arbejde i området, og desuden vil alle dagtilbud skulle beskrive deres arbejde med egne og kommunale fokusområder. Alle relevante fagpersoner i og omkring dagtilbuddene vil blive inddraget i arbejdet med udarbejdelse af rapporten. Rapportens indhold vil inden den politiske behandling blive behandlet på et ledermøde i Center for Børn og Læring. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering:

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 4. BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes skoler 2017 Sagsnr.: 17/11084 Resumé: I henhold til bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen, skal der hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for folkeskolerne i kommunen. Den seneste kvalitetsrapport for 2015 blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i marts 2016, og det er derfor tid til at udarbejde kvalitetsrapport for 2017, som skal godkendes i Kommunalbestyrelsen marts Undervisningsministeriet har til arbejdet med kvalitetsrapporten udviklet et ledelsesinformationssystem (LIS), hvor alle data, som skal bruges er tilgængelige. Data som fremlægges i kvalitetsrapporten for 2017 er data fra skoleåret Kvalitetsrapporten for 2017 indeholder de indikatorer, der er obligatoriske i henhold til den ministerielle bekendtgørelse. For kommunen som helhed og for de enkelte skoler er det beskrevet, hvordan der iværksættes indsatser for de områder, der i forhold til resultaterne kræver dette. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslaget til kvalitetsrapport for 2017 tages til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning. Afbud: Julie Hermind (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: I henhold til bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen, skal der hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for folkeskolerne i kommunen. Den seneste kvalitetsrapport for 2015 blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i marts 2016, og det er derfor tid til at udarbejde kvalitetsrapport for Der gælder følgende for kvalitetsrapporten: Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne Fokus for den nye kvalitetsrapport er de fremadrettede tiltag Kvalitetsrapporten vil kun skulle udarbejdes hvert andet år med vedtagelse inden 31. marts i lige år. Kvalitetsrapporten skal fokusere på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal. Kvalitetsrapporten har fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal på en enkel og overskuelig måde angive retningen for arbejdet med kvalitetsudviklingen i folkeskolerne.

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 Undervisningsministeriet har til arbejdet med kvalitetsrapporten udviklet et ledelsesinformationssystem (LIS), hvor alle data, som skal bruges er tilgængelige. Data som fremlægges i kvalitetsrapporten for 2017 er data fra skoleåret Kvalitetsrapporten for 2017 indeholder de indikatorer, der er obligatoriske i henhold til den ministerielle bekendtgørelse. For kommunen som helhed og for de enkelte skoler er det beskrevet, hvordan der iværksættes indsatser for de områder, der i forhold til resultaterne kræver dette. Kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Lejre Kommune 2017 udarbejdes efter tidsplanen som er vedlagt som bilag med forventet politisk behandling marts Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering af Lejre Kommune hermed får en kvalitetsrapport, der opfylder kravene, ikke er alt for detaljeret og omfangsrig, og samtidig understøtter en løbende ledelsesdialog om udviklingen af kvalitet og faglig i dagtilbuddene. Handicappolitik: Indstillingen har ikke konsekvenser i forhold til den vedtagne handicappolitik. Økonomi og finansiering: Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: 1. Tidsplan kvalitetsrapport 2017

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 5. BU - Udvikling af lokalsamfundets skole, kommunikation Sagsnr.: 16/13920 Resumé: Skolen i lokalsamfundet skal være det første valg forældre og børn tager, når der skal vælges skole. I forlængelse af at det politiske udvalg var på besøg i alle skolebestyrelser ultimo 2015 konkluderede det politiske udvalg, at skolebestyrelsen på den enkelte skole skulle udarbejde planer og visioner for udviklingen af skolen tæt knyttet til lokalsamfundet. Arbejdet med at skabe lokalsamfundets skole er godt i gang på alle skoler. Center for Børn og Læring har lagt op til at kunne støtte skolernes proces og en måde at gøre det på, er i forhold til den kommunikation, som foregår mellem skolerne og skolernes interessenter. I denne sag gives en status på arbejdet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget tager sagen til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning. Afbud: Julie Hermind (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Arbejdet med at skabe lokalsamfundets skole er godt i gang på alle skoler. Center for Børn og Læring har lagt op til at kunne støtte skolernes proces og en måde at gøre det på, er i forhold til den kommunikation, som foregår mellem skolerne og skolernes interessenter. Der er det forgangne år arbejdet i to spor, som beskrives her. Skoleindskrivning og hjemmeside Der har i det forgangne år været en særlig fokus på skolernes kommunikation i forhold til forældre til skolesøgende børn. Ønsket med dette fokus har været at få nye forældre til at blive bevidste om kommuneskolens værdi i lokalsamfundet og om værdien for børn og familien ved selv at være en del af lokalsamfundet gennem skolen. I forbindelse med skoleindskrivningen til børnehaveklasse i 2017 fik alle skoler tilbudt ekstern hjælp fra fin:kommunikation til at kvalitetssikre deres informationsmateriale til kommende skoleforældre ved deltagelse i en 3 timers temadag omkring kommunikation. Herefter kunne skolerne få direkte sparring på deres materiale ligesom Center for Børn og Lærings generelle indskrivningsbrev blev gennemfået og forbedret alt afstemt efter reglerne i Lejre Kommunes skrivepolitik. Dette arbejde har ifølge nogle skoler medført færre spørgsmål vedr. skolestart, da materialet er blevet tydeligere. Der er vedlagt to eksempler på det materiale, som blev udarbejdet til hjælp for skolerne.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 10 I forbindelse med arbejdet omkring skoleindskrivning blev det tydeligt, at der var stort behov for en revision af skolernes hjemmeside. Skolens hjemmeside er ofte det første møde med nye forældre tilflyttere såvel som skolestartere hvorfor informationen her skal være aktuelt, overskuelig og indbydende. Da rigtig meget af kommunikation efter skolestart foregår via ForældreIntra/PersonaleInta/ElevIntra har hjemmesiderne ikke haft det store fokus på skolerne, og der er en oplevelse af, at systemet til at lave hjemmesiderne er meget usmidigt at bruge. Alle skoler har i forbindelse med dette arbejde haft besøg af ekstern konsulent Trine Thygesen, som i samarbejde med et lille team omkring skoleledelsen har revideret og fornyet alle skolernes hjemmesider. Samtidig har Trine i processen sidemandsoplært teamet til selv at kunne vedligeholde hjemmesiderne fremover. Arbejdet er meget tæt på at være færdigt på alle skoler. Skolernes hjemmesider kan ses her: Opbygning og beskrivelse af lokalsamfundets skole Det andet spor, som der er arbejdet med i forbindelse med lokalsamfundets skole, er skolens værdier og visioner og skolens positionering i forhold til lokalsamfundet. Med naturligt udgangspunkt i skolebestyrelsen har flere skoler igangsat et visionsarbejde, hvor En af de skoler, som er meget langt i dette arbejde er Hvalsø Skole. Her har skolen under overskriften Hvalsø Skole Byens Skole formuleret en ny vision med fem særlige kendetegn for skolen. Deres vision lyder: Hvalsø Skole er et lokalt læringssted, hvor fællesskab, vilje og stolthed skaber faglig begejstring, trivsel og udvikling og de fem særlige kendetegn er: Lokalt fællesskab Internationalt udsyn Natur og bæredygtighed Bevægelse Faglighed og trivsel Skolens visionsplakat er vedhæftet som bilag. På udvalgsmødet vil skoleleder Lars Hansson deltage og fortælle om Hvalsø Skoles arbejde med at formulere vision og kendetegn ved lokalsamfundets skole. Alle skoler er i gang med arbejdet nogle er kommet længere end andre. Ambitionen for hele arbejdet med lokalsamfundets skole er, at flere forældre vælger at indskrive deres børn til skolestart i kommuneskolen og at flere elever og forældre vælger at blive på kommuneskolen gennem hele grundskolen. Administrationens vurdering:

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 11 Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Bilag: 1. Hvalsø Skole Byens Skole 2. Skriveguide - 13 tips til et godt indskrivningsbrev ekstra anbefalinger til kommunikation om skoleindskrivning

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Ledelsesinformation på det specialiserede børneområde 3. kvartal 2017 Sagsnr.: 16/13789 Resumé: På udvalgsmødet den 4. oktober 2016 blev udformningen for den fremtidige ledelsesinformation på det specialiserede børneområde vedtaget. Ledelsesinformation på det specialiserede børneområde bliver præsenteret for udvalget fire gange årligt og vil følge forventet regnskab. Det vil sige, at udvalget kan forvente en præsentation af ledelsesinformation på det specialiserede børneområde på møderne i februar, maj, august og november. Kvaliteten af ledelsesinformationen er fortsat under udvikling. Nærværende sagsfremstilling vil præsentere udvalget for ledelsesinformation på det specialiserede børneområde for 3. kvartal Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at ledelsesinformationen tages til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Taget til efterretning. Afbud: Julie Hermind (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Der fremlægges ledelsesinformation på to ud af de i alt fire delelementer: A. Information om udviklingen i typer af foranstaltninger og tilhørende økonomi Her præsenteres opgørelser over hvordan ressourceforbruget er fordelt i forhold til foranstaltningerne efter serviceloven fordelt på forskellige aktiviteter, samt deres respektive priser og mængder. Denne ledelsesinformation supplerer afrapporteringer vedr. Forventet Regnskab. Se bilag 1 B. Information om antal underretninger, sager og processer Her præsenteres udviklingen i underretninger og udviklingen i sagstallet. Udviklingen i antallet af underretninger, herunder udviklingen fordelt fx på alder, afsender og årsag bruges til løbende justeringer i den sociale indsats og i tilrettelæggelsen af tilbuddene samt samspillet med dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Tilsvarende præsenteres udviklingen i sagstallet totalt, samt fordelt på sagstyper. Se bilag 1 På årsbasis fremlægges herudover information om Ankestyrelsens behandling af klager over Lejre Kommunes afgørelser på det specialiserede børneområde, ligesom der

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 13 fremlægges en årlig oversigt over afgørelser i Lejre Kommunes Børn- og Ungeudvalg. Disse blev senest fremlagt for udvalget til mødet i august Administrationens vurdering: Ledelsesinformationen kan bruges som grundlag for dialog om udviklingen i priser og mængder samt om de sociale tilbud Lejre Kommune tilbyder børn, unge og deres familier. Der er tale om første generation ledelsesinformation og den kan udbygges eller justeres over tid, efter behov. Handicappolitik: Der er ingen direkte handicappolitiske konsekvenser af denne sagsfremstilling. Økonomi og finansiering: Der er ingen særskilt økonomi på denne sagsfremstilling Bilag: 1. Ledelsesinformation til UBU 3-kvartal 2017

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Invitation til oplæg med forsker i æstetiske læreprocesser Tatiana Chemi er vedlagt som bilag. Afbud: Julie Hermind (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Invitation til oplæg med forsker i æstetiske læreprocesser Tatiana Chemi.pdf

17 Sammenfatning Evaluering af Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Målsætningerne med STU ser ud til at blive opfyldt. De unge oplever, at deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, og de har en livskvalitet på linje med den generelle befolkning, når de går på STU. Det viser en ny evaluering fra Epinion. Indledning Epinion har af Undervisningsministeriet fået til opgave at gennemføre en evaluering af Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse i løbet af Evalueringen bygger på et stort datamateriale fra blandt andet Danmarks Statistik, STIL og kommunerne samt en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere og nuværende elever, forældre, UU-ledere og STU-institutioner. Hovekonklusioner Målsætningerne for STU opfyldes i høj grad i dag Elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes som følge af STU Det at gå på STU øger generelt elevernes livskvalitet Delmålet med STU ift. overgang til uddannelse og beskæftigelse opfyldes blot delvist 1 år efter STU udgør overgang til beskæftigelse 17 pct., mens uddannelse tegner sig for 5 pct. Elever, der modtager førtidspension, men også er i beskyttet beskæftigelse, indgår ikke i statistikkerne Overgang til førtidspension er faldet fra 55 pct. i 2011 til 34 pct. i 2016 Overgang til uddannelseshjælp er steget fra 20 pct. i 2011 til 35 pct. i 2016 Årsager til effekt Det har ikke været muligt at lave en egentlig effektmåling, idet en kontrolgruppe ikke kunne etableres. Ligeledes varierer både elevmålgruppen samt kommunernes implementering af uddannelse, hvilket komplicerer muligheden for sammenligninger. Samlet set indikerer evalueringen dog, at målsætningerne er opfyldt. En analyse af sammenhænge mellem økonomi, kommunal organisering og elevernes udbytte viser, at en lidt større andel af målgruppen kommer i beskæftigelse/uddannelse i kommuner, der primært benytter: 1. private udbydere 2. udbydere, der ligger udenfor kommunen 3. tilbud, der er rettet mod snævre, specifikke målgrupper af STU-elever Evalueringen viser endvidere, at: A. overgangen til beskæftigelse er lidt højere i kommuner med meget stærk socioøkonomi end kommuner med svag socioøkonomi B. kommuners og institutioners udslusningspraksis og samarbejde har også betydning for elevernes aktiviteter efter afslutning af STU C. tidlig inddragelse af jobcentrene i processen giver de bedste resultater Tidlig inddragelse af jobcentrene Tidlig inddragelse af jobcentrene giver en mere beskæftigelsesrettet tilgang til uddannelsesplanen og sikrer, at jobcentret har mulighed for at påvirke sammensætningen af forløbet. Ligeledes sikres, at der bygges bro fra STU til tiden bagefter. Noget, der særligt bidrager til en velfungerende overgang fra STU til aktiviteterne bagefter er, at der arbejdes systematisk med at dokumentere elevens udvikling og udbytte af undervisning 1

18 og praktik. Dette så oplysningerne indgår i kompetencebeviset og efterfølgende kan anvendes af jobcentrene som en del af arbejdsevneafklaringen. Udsnit af figur fra rapportens side 24. Andelen af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre STU, opdelt på kommuner grupperet i socioøkonomiske klynger Kilde: Undervisningsministeriet, profilmodellen. STAR, klyngeopdeling. Lejre Kommune I Lejre Kommune er 27 unge vurderet i forhold til målgruppen for STU i løbet af 2015 og 2016 samt til august Heraf er 7 unge vurderet ikke værende i målgruppen, mens 20 er godkendt. I Lejre Kommune følges den unge igennem den 3-årige uddannelsesperiode sideløbende med Ungdommens Uddannelsesvejlednings opfølgning. I Lejre Kommunes klynge forventes 1,2 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre STU. Her ligger Lejre lidt over gennemsnittet, som nr. 4 ud af 8 kommuner. Der henvises til sammenfatning på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor hele rapporten Evaluering af Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse ligeledes kan hentes. styrker-eleverne 2

19 D. 17. Oktober 2017 Bilag Opgørelse over antallet af til- og frafllytninger af borgere på overførselsindkomst i kalenderår Tabel: Til -og fraflytning af offentlig forsørgede borgere i Lejre kommune 2016 Kommunalt offentlig forsørgedes Totalt antal Til- Fra- Netto til- og fra-flytning i 2016 ydelsesmodtagere flyttere flyttere tilflytning i perioden 1) 2), 3) 2), 3) Forsikret ledig Kontanthjælp - Jobparat Kontanthjælp - Aktivitetsparat Uddannelseshjælp Aktivitetsparat Uddannelseshjælp uddannelsesparat Sygedagpengemodtager Flexjobberettiget Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Revalidering Førtidspension Samlet sum Imtegrationsydelse i alt Heraf: Danske kommuner EU/USA/Australien Øvrige lande Offentlig kommunalt forsørgede i alt : Kilde jobindsats 2016 antal personer. 2: Kilde KMD SAG ADVIS opgørelse af antal til og fraflytninger i kalenderåret : Kilde STAR, antal unikke borgere på kommunal forsørgelse. Har en borgere modtaget flere forskellige ydelser i kalanderåret 2016 er det varigheden på den enkelte ydelse, der afgøre placeringen i ydelseskategorien ovenfor.

20

21

22

23

24

25

26 Center for Børn og Læring 10. oktober 2017 Tidsplan for arbejdet med Kvalitetsrapport 2017 OPGAVE DATO ANSVARLIG Alle de obligatoriske indikatorer Medio november UVM offentliggøres i LIS www. uddannelsesstatistik.dk Nøgletalsoversigter samt dagsorden til udviklingsmøderne udsendes til skoleledelserne Skolerne udarbejder forslag til indsatsområder på baggrund af skolens nøgletal Udviklingsmøder om nøgletal og indsatsområder samt opfølgning på sidste års indsatser mellem skoleledelse og skolechef Indsatsområderne fremsendes til godkendelse hos skolechefen Skolebestyrelsen udtaler sig om skolens nøgletal og indsatsområder Sidste frist for fremsendelse af indsatsområder og udtalelser fra skolebestyrelsen til CBL CBL udarbejder udkast til kvalitetsrapport og sagsfremstilling Politisk behandling på UBU og KB Ultimo november Fremsendes senest 11. december 2017 til ante@lejre.dk Uge 2 8. og 12. januar 2018 Senest 19. januar 2018 Januar 2018 Sendes til ante@lejre.dk senest 1. februar 2018 Primo februar Marts 2018 Center for Børn og Læring Skoleleder Skolechef og skoleledelse Skoleleder Skoleleder Skoleleder Center for Børn og Læring Skolechef Udkast

27

28 LOKALSAMFUNDETS SKOLE - SKRIVEGUIDE 13 tips til indskrivningsbrevet BREVETS VIRKNING 1. Tag udgangspunkt i forældrenes virkelighed: Forældrenes kendskab til folkeskolen og til jeres konkrete skole varierer meget. Brevet bør vise skolen som kompetent, levende og nærværende. I skal vise, at I har overskud og har tjek på tingene. 2. Skab en god relation: Skriv til forældrene i øjenhøjde og som en ligeværdig partner. Jo bedre I informerer og vejleder, desto tryggere forældre. Det er et godt afsæt for det videre indskrivnings- og introforløb. 3. Førstehåndsindtrykket tæller: Husk, at dette brev måske er forældrenes allerførste møde med jeres skole. Det er vigtigt - måske endda afgørende - at I giver et godt førstehåndsindtryk. STIL, SPROG OG GRAMMATIK 4. Vis ansigt: Skriv "vi" om skolen selv. Omverdenen vil gerne kommunikere med og kende jer som fagpersoner og mennesker - ikke som en institution. 5. Skriv levende: Brug verber i stedet for verbalsubstantiver, fx "at indskrive dit barn" i stedet for "at foretage indskrivning af dit barn". Det gør sproget levende og kortere. 6. Skriv endnu mere levende: Brug verber i aktiv i stedet for i passiv, fx vi inviterer jer til... i stedet for I inviteres til. Så bliver det tydeligt, hvem der gør hvad. 7. Hvad mener I?: Undgå gåseøjne, fx hvad vi har at tilbyde eller en stor ukendt verden. Det skaber tvivl hos læseren om, hvorvidt I er ironiske eller bare ikke rigtigt mener dét, I skriver. Hvis I ukomfortable ved et udtryk, så brug et andet. LAYOUT 8. Illustrationer: Løft brevet med fx en illustration, en børnetegning, et godt foto. 9. Tjek brevskabelonerne: Bliver logoer, kontaktoplysninger m.v. vist korrekt? 10. Slip lys og luft ind: Brug afsnitsoverskrifter, mellemrum og bred margin i siden. Ellers bliver brevet nemt lidt tungt at læse og at se på. 1

29 11. Undgå virvar: Giv brevet et roligt, ensartet udtryk. Undgå understregninger vi forveksler dem med links. Strukturér i stedet brevet med få, enkle formateringer som fx mellemrubrikker i fed, med punktopstillinger og luft mellem afsnit. FORMIDLING 12. Modtagersituation: Får familierne brevet som en ? a. Pdf: Hvis I vedhæfter brevet en , så lav det til en pdf. Det holder styr på layoutet, uanset modtagernes pc/office-system. b. Kort intro: Husk at skrive en kort, men god introduktion i selve en, så forældrene allerede her føler sig godt taget imod og føler, at det er målrettet dem og deres barn. c. Personificering: Brug gerne flettefunktion og indsæt modtagernavn i brevet. 13. Andre kanaler?: Hvor skal brevets indhold ellers formidles? Fx: a. En kort omtale på jeres hjemmeside + Facebook med link til Læs mere b. En flot plakat i brugsen, sportshallen m.v. c. I en aktivitetsoversigt/kalender på skolens hjemmeside Se eksempel på et indskrivningsbrev på næste side > 2

30 INDHOLD eksempel på et indskrivningsbrev OVERSKRIFT INDLEDNING INDHOLD 1. DEL INDHOLD 2. DEL AFSLUTNING DET GODE RÅD Læg ud med en tydelig overskrift - hvad handler dette brev om? Sæt scenen, forbered læseren, begynd med det vigtigste. Gå systematisk frem. Fortæl kun dét, der er vigtigt, for at forældrene kan danne sig et overblik over, hvad de skal, og hvor de finder information. Fortæl om informationsmøderne og om eventuelt ekstra materiale som I sender med ud. Rund af med hjælp til, hvor man kan finde flere informationer. EKSEMPEL Skolestart: Indskrivning og invitation Kære forældre [eller navn fra flettefil] Til sommer skal jeres barn begynde i 0. klasse. Det er en stor dag, og hos os på [skolens navn] er forberedelserne i fuld gang. Vi skriver til jer for at informere om skoleindskrivningen og invitere til et informationsmøde på skolen. Om skoleindskrivningen Indskrivningen foregår digitalt på Lejre Kommunes hjemmeside fra 1. december 2016 til 31. januar Da I bor i [skolens] distrikt, skal I skrive jeres barn ind hos os - også selvom I overvejer at vælge en anden skole. Undervejs i den digitale indskrivning kan I vælge den skole, I ønsker. Vi vedlægger information fra Lejre Kommune om, hvordan indskrivningen foregår. Her kan I også se, hvad I skal gøre, hvis I ønsker en anden skole end distriktsskolen, eller hvis I mener, jeres barn skal vente med at starte i skole. Velkommen til informationsmøde Vi holder informationsmøde om skolestarten for jer og jeres barn [dag] [dato] [klokkeslæt] [sted]. Her møder I skolens ledelse og medarbejdere i 0. klasse. Vi vil fortælle om skolestarten og livet på skolen. Vi vedlægger en folder om skolestart og en invitation med et program for mødet - lige til at hænge på køleskabsdøren eller opslagstavlen. Husk tilmelding senest [dato]. Få mere at vide Læs mere om [skole] på [link] og på vores facebookside facebook.com/link. Selve indskrivningen foregår på lejre.dk/link. Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, er I altid velkomne til at kontakte os. Skriv til skoleleder [navn] på [mail] eller ring på [tlf. nr.]. Vi glæder os til at møde jer og jeres barn! Med venlig hilsen [evt. underskrift] [Navn] [titel] 3

31 LOKALSAMFUNDETS SKOLE: KOMMUNIKATION OM SKOLEINDSKRIVNING 12 ekstra anbefalinger I efteråret og vinteren 2016/2017 har Lejre Kommunes skoler og Center for Skoletilbud arbejdet med at styrke kommunikationen til forældre med børn, der skal begynde i 0. klasse i sommeren Indsatsen har bl.a. omfattet: 1 temadag og individuelle møder med hver af kommunens skoler Konkrete forslag til tekst og layout af breve og andet indskrivningsmateriale Særopgaver for enkelte skoler, fx centrale tekster og strukturforslag til hjemmeside, redigering af webtekster, redigering af folder for SFO, gennemgang af præsentationer Rådgivning og anbefalinger til hver skole om, hvordan den kan styrke sin kommunikation Skriveråd og skriveguide til indskrivningsbreve (se bilag) Forslag til en kommunikationsplan for hhv. centrale og lokale aktiviteter (se bilag) Deltagelse i intromøder på tre skoler (januar 2017) På baggrund af den viden, vi har fået undervejs, har fin:kommunikation samlet en række ekstra anbefalinger til, hvordan både Center for Skoletilbud og de enkelte skoler kan løfte kommunikationen endnu mere. Anbefalingerne skal ses som et supplement til de indskrivningstiltag, skolerne allerede gør. Martin Einfeldt og Lene Finnemann Marts ekstra anbefalinger til kommunikation om skoleindskrivning

32 12 anbefalinger til kommunikation om skoleindskrivning FORBEREDELSE 1. Læg en fælles plan For at sikre en effektiv og velkoordineret indsats i forhold til forældrene er det vigtigt, at skoleledere og Center for Skoletilbud sammen afstemmer forløbet i en kommunikationsplan, der indeholder både centrale aktiviteter og lokale aktiviteter. Dermed kan alle parter afstemme egne aktiviteter i forhold til fælles tiltag som fx udsendelsen af det centrale indskrivningsbrev og annoncering/offentliggørelse af datoer for intromøder på alle skoler. Se medsendte eksempel. 2. Offentliggør datoerne for alle skolers introduktionsmøder For nogle forældre er møderne i andre skoledistrikter relevante. En samlet liste over datoer bør findes på på de enkelte skolers hjemmesider og som bilag til indskrivningsbrevet. Evt. også indrykkes som annonce i lokalavisen. FORMIDLING 3. Husk at spejle indskrivningen på skolens hjemmeside og Facebook Skab sammenhæng mellem kommunikation til hjemmet og skolens hjemmeside. Lav en tydelig henvisning fra forsiden ind til invitationen og til yderligere information om indskrivning. Brug veloplagte tekster og fotos. Link også til den samlede mødeoversigt på lejre.dk. Husk at lægge opslag på Facebook planlæg fx en tre-trins-raket: 1. Så er indskrivningen gået i gang I disse dage sender vi breve ud til. 2. Husk intromødet for kommende 0.kl. forældre på torsdag 3. Indskrivningen til næste skoleår er forbi vi glæder os til at byde xx nye børn og deres forældre velkomne efter sommerferien. 4. Send gerne indskrivningsbreve både på papir og i e-boks Forældrene vil læse langt mere af både brev og bilag, når de også får det på papir. Nogle forældre tjekker sjældent deres e-boks og må kontaktes direkte, så børnene kan blive indskrevet. REKRUTTERING 5. Har I alle børnehaverne med? Alle skoler besøger til en vis udstrækning distriktets børnehaver i forbindelse med indskrivningen. Det er en rigtig god idé. Husk også at sørge for, at informationsmateriale om skolen og fritidsordningen når ud til private børnehaver og relevante børnehaver uden for distriktet. 6. Hvad med udenbys søskendebørn? Det kan være værd at gøre en indsats for at sende jeres indskrivningsmateriale til forældre, der bor i et andet skoledistrikt, men som allerede har børn gående i jeres skole, og som har en lillesøster eller bror, der skal starte ekstra anbefalinger til kommunikation om skoleindskrivning

33 INTROMØDERNE 7. Læg vægt på atmosfære og tone Generelt husker folk kun lidt af, hvad de hører på et møde, men de husker altid, hvad mødet fik dem til at føle. Grundig forberedelse, en tryg stemning og nærværende, engagerede ledere og medarbejdere er med til at få forældrene til at føle sig godt modtaget. 8. Vis vej Husk i mødeinvitationen at angive, hvilken indgang forældrene skal benytte og hvor mødet finder sted. Det giver ikke nødvendigvis sig selv, og der er mørkt i januar. Sæt fx et lyshus op ved indgangen og skilte på gangene, der viser vej fra hen til introduktionsmødet. Vi oplevede til flere intromøder forældre både nye og nuværende der ikke kunne finde ud af, hvor de skulle gå hen. 9. Skab overblik På intromøderne fyger det med frister og datoer og mødetidspunkter og webadresser og ting, man skal huske. Hjælp forældrene. Giv dem en folder eller en printet oversigt med hjem som systematisk viser, hvad der kommer til at ske i både skole og fritidstilbud - som minimum frem til første skoledag. 10. Giv førstegangsforældrene plads På introduktionsmøderne kan forældre, som i forvejen har børn på skolen, nemt komme til at sætte dagsordenen. Husk, at skolen for førstegangsforældre er ukendt land. De kommer uden forhåndsviden og kan have behov for at få forklaringer, opmærksomhed og evt. en rundvisning. OPSAMLING 11. Evaluering: Hvad spørger forældrene om? Evaluér introduktionsmødet: Hvilke spørgsmål/emner optager især forældrene? Hvad spørger de ind til? Kunne I give gode svar? Overvej, om emnerne fremadrettet bør adresseres fx næste gang de kommende 0.kl. forældre mødes, når I opdaterer hjemmesiden, eller når I udsender næste års indskrivningsbreve. Af eksempler på spørgsmål fra intromøderne i januar 2017 kan nævnes: o Hvorfor skal børnene ikke begynde i SFO allerede i maj, sådan som man gør i nogle andre kommuner? o Hvad gør skolen for at sikre en tryg indkøring i skole og fritidstilbud og for at skabe en god overgang mellem de to? o Hvilke hensyn tager kommunen og skolen til de forældre, der har lang transporttid til arbejde? 12. Del viden: Lad jer inspirere af hinanden Der er mange måder at arrangere og afvikle introduktionsmøder på. Brug lidt tid på fx et skoleledermøde til at dele de bedste idéer og erfaringer ekstra anbefalinger til kommunikation om skoleindskrivning

34 Ledelsesinformation på det specialiserede børneområde I vil her blive præsenteret for ledelsesinformation på det specialiserede børneområde. Præsentationen er delt op i to hoveddele, som har fokus på udviklingen i typer af foranstaltninger og tilhørende økonomi og på antal underretninger, sager og processer Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dato: 27. oktober 2017 Hvilket datagrundlag bygger ledelsesinformationen på? Disponeringer fremfor faktiske regnskabstal Data til det meste data er trukket fra AS2007, som er kommunens økonomistyringsværktøj på det specialiserede socialområde. Her disponeres den enkelte borger med pris, periode, leverandør, foranstaltningsparagraf mv. Udgiften er en bruttodisponering, dvs. indtægter fra refusionsordningen for Særligt Dyre Enkeltsager(SDE) indgår ikke i de gennemsnitspriser, som fremgår af materialet. Opgørelserne i materialet henviser derfor til et forventet udgiftsniveau. Dvs. at der ikke er tale om faktiske regnskabstal på de steder, hvor der står FR-1, FR-2 og FR-3. Det er derimod Forventede Regnskabstal. De reelle regnskabstal kommer fra regnskabssystemet og er navngivet med Regnskab 15 og Regnskab 16. Det skal understreges, at tallene fra AS2007 er disponeringer og henviser derved til et forventet udgiftsniveau. Der er altså ikke tale om faktiske regnskabstal, når vi taler FR. De reelle regnskabstal er trukket i OPUS. Data fra AS2007 handler om de eksterne ydelser, vi bruger. Dvs. at Familiehusets interne ydelser ikke indgår her. Årspersoner fremfor faktisk antal borgere Som udgangspunkt tager alle figurer udgangspunkt i antallet af årspersoner. Den definition er brugt, da den danner bagrund for udarbejdelse af budgetforudsætningerne. Definitionen på en årsperson er, at en person er disponeret med samme ydelse alle 12 måneder. Således at en person som kun modtager en ydelse fra januar til og med juni indgår med ½ årsperson. Der er dog en undtagelse med figur 7, hvor vi præsenterer det faktiske antal borgere.

35 Sammenligningsgrundlag I nogle figurer sammenlignes Forventet Regnskab 1 (FR1)-2016, FR2-2016, FR og Regnskab 2016, og i andre figurer er der også data fra regnskab Pga. datakvalitet indgår der ikke data i alle figurer fra Regnskab Præsenteres som udgangspunkt pr. kvartal Al grafik vises som udgangspunkt pr. kvartal, men hvor det er mere hensigtsmæssigt er opgørelsen månedsvis. Opgørelserne vil fremadrettet også blive vist på årsbasis. Data om underretninger og sagstal stammer fra DUBU Ledelsesinformation om udviklingen i typer af foranstaltninger og tilhørende økonomi Nedenfor bliver I præsentereret for, hvordan ressourceforbruget - i forhold til foranstaltningerne efter serviceloven - er fordelt på aktiviteter, priser og mængder. Denne ledelsesinformation supplerer afrapporteringer vedr. Forventet Regnskab. Her vil opgørelser over, hvordan ressourceforbruget - i forhold til foranstaltningerne efter serviceloven - er fordelt på aktiviteter, priser og mængder blive præsenteret. Indhold Handicapkompenserende foranstaltninger...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Anbringelser for 0-18 årige...6 Efterværn, foranstaltninger for årige...11 Underretninger...15 Sagstal...20 Bilag Side 2 af 21

36 Handicapkompenserende foranstaltninger Her indgår følgende paragraffer jf. Serviceloven (herefter SEL): SEL 32 Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet SEL 32a Hjemmetræning mv. SEL 41 Merudgiftsydelse SEL 42 Tabt arbejdsfortjeneste SEL 84 Aflastning Figur 1. Figur 1 sammenligner disponeringer for antallet af årspersoner og gennemsnitspriser i løbet af 2016 og 2017 samlet for handicapkompenserende foranstaltninger. Figur 1 viser, at der fra FR-3 i 2016 til FR-3 i 2017 er sket et fald fra 150,8 årspersoner til 140,8. Det ses også, at regnskabstallet ligger en smule lavere end forventningerne i løbet af året. Side 3 af 21

37 Forebyggende foranstaltninger Her indgår følgende paragraffer: SEL 11 Råd og vejledning SEL Praktisk, pæd. eller anden støtte i hjemmet SEL Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. SEL Aflastningsordning SEL Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Figur 2. Figur 2 sammenligner forventningen til antallet af årspersoner og gennemsnitspriser samlet for forbyggende foranstaltninger, eksklusiv økonomisk støtte. De forbyggende foranstaltninger, som vedrører en form for økonomisk støtte, er følgende paragraffer og indgår dermed ikke: SEL Økonomisk støtte til forældremyndighed SEL 52a Økonomisk støtte efterskoleophold SEL 52a Økonomisk foranstaltning Disse pgf. indgår ikke i ovenstående fremstilling Figur 2 viser, at antallet af årspersoner har været markant stigende fra FR-1 til FR Dette skyldes primært en fordobling af antal årspersoner på 11, men også stigning på både familiebehandling og aflastning. Niveauet ser ud til at blive markant højere end i Side 4 af 21

38 Dette forklares bl.a. ved, at der aktivt arbejdes med alternativ til anbringelse og hjemgivelser, ligesom der kan være tale om justeringer i foranstaltningerne som følge af genopretningsprocessen. Gennemsnitspriserne ligger stadig lavere end Regnskab 2016, og den store stigning fra FR-2 til FR-3 skyldes primært en enkelt borger med en meget stor udgift på rehabilitering gennem 11. Side 5 af 21

39 Anbringelser for 0-18 årige Her indgår følgende opdeling jf. SEL : Plejefamilier Netværksfamilier Opholdssteder Kost- og efterskole Eget værelse Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Figur 3. Figur 3 sammenligner forventningen til antallet af årspersoner og gennemsnitspriser fra Tallene er samlet for anbringelser efter SEL og vedrører anbringelser for de 0 18 årige. Figur 3 viser, at der fra Regnskab 2015 til Regnskab 2016 er der kommet flere årspersoner til en lavere gennemsnitspris. I forventningen fra 2017 er gennemsnitsprisen faldet markant, mens antal årspersoner er stigende. Faldet i gennemsnitsprisen skyldes primært at flere af anbringelserne er i billigere anbringelsestyper. Det skal også noteres her, at gennemsnitspriserne i løbet af 2016 lå noget lavere end der, hvor regnskabet endte. Det kan muligvis forklares ved fejl i disponeringer. Side 6 af 21

40 Figur 4. Figur 4 viser de samlede bruttoudgifter ved fra Figur 4 viser, at fra Regnskab 2015 til 2016 er bruttoforbruget steget fra 22,4 mio. kr. til 25,6 mio. kr. Forventningerne i 2017 ligger pt. lidt lavere, men der er heller ikke indlagt en forventet tilgang i ovenstående tal. Side 7 af 21

41 Figur 5. Gns. priser Regnskab 2015 Gns.priser Regnskab 2016 Gns.priser FR Gns.priser FR Gns.priser FR Plejefamilier Netværksfamilier Opholdsteder for børn og unge Kost-og efterskole Eget værelse Skibsprojekter Døgninstitutioner Sikrede døgninstitution Samlet gennemsnitspris Figur 5 viser en sammenligning af forventede gennemsnitspriser på anbringelsestyper for de 0-18 årige fra 2015 til Tabellen viser, at døgninstitutioner og sikrede døgninstitutioner klart er de dyreste anbringelsesformer, men der er ganske få som anbringes i denne type, jf. figur 6. Samtidig slår forskydninger ift anbringelser her stærkt igennem, da prisen er høj. Bemærk at figur 5 og 6 med fordel kan læses i sammenhæng, således at gennemsnitspriser og årspersoner ses i sammenhæng. Side 8 af 21

42 Figur 6. Årspersoner Regnskab Årspersoner Årspersoner FR1- Årspersoner FR2- Årspersoner FR Regnskab Plejefamilier 12,5 17,8 23,8 24,0 22,3 Netværksfamilier 1,0 2,8 2,5 2,5 2,8 Opholdsteder for børn og unge 9,7 9,0 6,9 8,6 10,6 Kost-og efterskole 1,4 1,1 1,0 1,0 1,0 Eget værelse 2,9-0,8 0,0 0,0 Skibsprojekter 0,4 Døgninstitutioner 3,8 5,3 2,3 2,3 2,3 Sikrede døgninstitution 0,1 0,3 0,5 0,3 0,3 Samlet antal årspersoner 31,4 36,3 37,8 38,7 39,6 Figur 6 viser en sammenligning af antallet af årspersoner fra 2015 til Her kan ses, at der er en stigende brug af plejefamilier og netværkspleje, mens der er fald på bl.a. sikrede døgninstitutioner og døgninstitutioner. Som nævnt ovenstående kan denne figur med fordel læses sammen med figur 5. Side 9 af 21

43 Figur 7. 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Antal i alt FR FR FR Regnskab FR FR FR Figur 7 viser en sammenligning af antallet af anbragte personer fra 0 18 år fordelt på alder. Figuren viser det konkrete antal personer og ikke antal årspersoner på det givne tidspunkt opgørelsen er trukket. Data er derfor et øjebliksbillede. Som det fremgår af figuren er der en overvægt af ældre børn, der pt. er registreret som værende i en anbringelse efter Figuren viser kun Regnskab 2016 og FR-1, FR-2 og FR Tabellen viser derimod også FR fra Side 10 af 21

44 Efterværn, foranstaltninger for årige Her indgår følgende opdeling: SEL Efterværn-Opholdssteder SEL Efterværn-kost/efterskole SEL Efterværn-eget værelse SEL Efterværn-plejefamilie SEL Fast støtte kontaktperson SEL Udslusningsordning SEL Anden hjælp der har til formål at yde støtte Figur 8. Figur 8 sammenligner forventningen til antallet af årspersoner og gennemsnitspriser samlet for efterværn. Efterværn vedrører de årige, som har været anbragt eller haft en støttekontaktperson inden det 18. år. Side 11 af 21

45 Figur 9. Figur 9 viser det samlede forventede bruttoforbrug på efterværn. Forventningen til bruttoforbruget i 2017 har været stigende fra FR-1 til FR-2, men er faldet markant med FR-3. Dette skyldes bl.a. oprydningerne i disponeringerne. Det ligger dog stadig langt fra Regnskab Det skal noteres, at FR-3 ikke indeholder disponeringer om ukendt tilgang. Side 12 af 21

46 Figur 10. Gns.priser FR Gns.priser FR Gns.priser FR Gns.priser Regnskab 2016 Gns.priser FR Gns.priser FR Gns.priser FR Opholdsteder Kost-og efterskole Eget værelse Plejefamilie Støttekontaktpersoner Udslusningsordning Anden hjælp Samlet gennemsnitspris Figur 10 viser en sammenligning af de forventede gennemsnitspriser på de forskellige ydelsestyper, som kan bevilges på efterværn. Bemærk at figur 10 og 11 med fordel kan læses i sammenhæng, således at gennemsnitspriser og årspersoner sammenlignes. Side 13 af 21

47 Figur 11. Årspersoner FR Årspersoner FR Årspersoner FR Årspersoner Regnskab 2016 Årspersoner FR Årspersoner FR Årspersoner FR Opholdsteder 9,6 10,1 9,0 14,3 11,6 11,6 9,6 Kost-og efterskole 0,5 0,5 0,5 0, Eget værelse 3,0 2,0 2,3 2,3 1,8 1,8 0,8 Plejefamilie 2,0 2,0 2,0 4,8 2,6 1,6 1,3 Støttekontaktpersoner 13,0 13,0 15,1 17,7 13,2 13,3 13,1 Udslusningsordning 0,0 1,7 2,6 0,0 0,8 0,8 0,8 Anden hjælp 5,3 4,5 5,9 3,8 4,3 4,3 4,2 Samlet antal årspersoner 33,4 33,8 37,3 43,3 34,2 33,3 29,7 Figur 11 viser en sammenligning af forventningen til antal årspersoner på efterværn i Som nævnt ovenstående kan denne figur med fordel læses sammen med figur 10. Side 14 af 21

48 Ledelsesinformation om antal underretninger, sager og processer Nedenfor bliver I præsentereret for udviklingen i underretninger og udviklingen i sagstallet i Børn- og Ungerådgivningen. Denne viden bruges til løbende justeringer i den sociale indsats og i tilrettelæggelsen af tilbuddene samt i samspillet med dagtilbud, sundhedspleje, skoler, SSP, fritidstilbud og eksterne aktører. Tilsvarende præsenteres udviklingen i sagstallet totalt samt fordelt på sagstyper. Forventningen er, at denne ledelsesinformation i de kommende år kan udvikles yderligere, fx i forhold til indikatorer på proceskvalitet. Underretninger Figur 12. Underretninger fordelt på aldersgrupper incl. Total Figur 12 viser underretninger fordelt på aldersgrupper samt en total for samtlige aldersgrupper. Det er ikke usædvanligt, at der er flest underretninger for de ældre børn. Figur 12 viser, at antallet af underretninger har været faldende fra 1.kvartal 2016 og ligger ved FR-3 på et noget lavere niveau. Side 15 af 21

49 Figur 13. Antal / udviklingen af antal underretninger opdelt på kvartaler Figur 13 viser udviklingen i det totale antal underretninger opdelt på kvartaler. Figuren viser, at der er en faldende tendens for antallet af underretninger. Side 16 af 21

50 Tabel 14. Hvem underretter, hvor ofte? Hvem underretter? 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 17 Anbringelsessted Anden kommunal afdeling Anden offentlig myndighed Anonym Barnets netværk Daginstitution Dagpleje Domstol Døgnvagt Familie Familiens bekendtskabskreds Familiebehandling Foreninger Fritidshjem Klub Kontaktperson Krisecenter Læge Modtaget fra anden kommune Naboer Politi PPR Psykiatri SFO Skole SSP Sundhedsplejersken Sygehus Tandplejen Øvrige/øvrig sundhedsvæsen Andet Total Note: Øvrige/øvrig sundhedsvæsen dækker bl.a. over krisecentre, center for voldtægtsofre, borgerrådgiver, borgerservice/jobcenter, hjerneskadekoordinator, Røde Kors/asylcentre, jordemoder, psykologer og statsforvaltningen. Side 17 af 21

51 Tabel 14 viser de enheder, som sender underretninger til Center for Børn, Unge & Familie, samt antallet af underretninger. Det er værd, at bemærke at psykiatri, flytning mellem kommuner, skoler og Øvrig/øvrig sundhedsvæsen står for 112 af samtlige indberetninger i 1. kvartal 2016, hvilket svarer til 78,8%. Dette tal er faldet markant frem mod 1. kvartal 2017, hvor ovenstående kun står for 13 % af underretningerne. Ændringerne kan skyldes ændret registrering samt undervisning i registrering. Side 18 af 21

52 Tabel 15. Hvad underrettes der om, opgjort pr. kvartal Hvad underrettes der om? 3. kvartal 16 (kun september) 4. kvartal kvartal kvartal kvartal 17 Kriminalitet (den unge) Misbrug (den unge) Udadreagerende adfærd Indadreagerende adfærd Seksuelt krænkende adfærd Selvskadende adfærd (den unge) Selvmordstanker eller - forsøg Følelsesmæssige problemer Social isolation Sociale problemer Fysisk funktionsnedsættelse (barnet/den unge) Psykisk funktionsnedsættelse (barnet/den unge) Ulovligt skolefravær Andet fravær Kriminalitet i hjemmet (ikke barnet) Misbrug i hjemmet (ikke barnet) Omsorgssvigt overfor barnet/den unge Seksuelt overgreb overfor barnet/den unge Voldeligt overgreb mod barnet/den unge Vold i hjemmet Udsættelsessag/boligforhold Fysisk funktionsnedsættelse hos forældre Psykisk funktionsnedsættelse hos forældre Sygdom Manglende forældrekompetence Økonomiske problemer Forældre truet Konflikt i familien Andet Total Tabel 15 angiver, hvad der underrettes om, dvs. årsagen til underretningen. Der kan godt være flere årsager angivet i én underretning. Det betyder, at det samlede antal underretninger, jf. figur 12 og 13 og tabel 14 ikke kan sammenlignes med tallene i tabel 15, da en underretning kan indeholde flere årsager. Side 19 af 21

53 Sagstal Figur 16. Sagstal fordelt på underkategorier og total opgjort månedsvis Figur 16 viser sagstallet fordelt på underkategorier samt en total på samtlige sager. Der er tale om sager oprettet ift. serviceloven. Sager oprettes oftest på baggrund af underretninger, som det vurderes, at der skal handles på eller som følge af henvendelser eller overdragelser fra andre kommuner. Sagstallet er opgjort månedsvis. Det er mest hensigtsmæssigt i forhold til at følge udviklingen i sagstallet. Det er her værd, at bemærk at antallet af sager udviser en faldende tendens. Dette kan skyldes flere ting bl.a. ændret praksis ift. Frontteamet samt en reel sagsnedgang som følge af genopretningen. OBS: Tallet fra november er ikke noteret og kan beklageligvis ikke genskabes fra DUBU. Tallet fra december var heller ikke noteret, men er genskabt manuelt på baggrund af status fra de enkelte områder. Side 20 af 21

54 Bilag 1 Bilag 1 viser talmaterialet, der ligger til grund for den grafiske fremstilling ift. udviklingen i typer af foranstaltninger og tilhørende økonomi. DATA fra AS2007, excl. Familiehusets ydelser Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat IKKE udarbejdet grafisk data Regnskab 2016 Regnskab 2016 Regnskab 2016 FR FR FR FR FR FR FR FR FR Objektiv finansiering , , , SEL a Kontaktperson til forældremyndighedsindehaver eller ungdomskoordinator 9, , , , SEL 72 Advokatbistand 0, , , , , , , , Grafisk data udarbejdet Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Regnskab 2016 Regnskab 2016 Regnskab 2016 FR FR FR FR FR FR FR FR FR SEL 11 Råd og vejledning 3, , , , , ,5 15, , ,3 SEL Praktisk, Pæd eller anden støtte i hje SEL Familiebehandling eller behand af barn SEL Aflastning 5, , , , , ,2 4, , ,8 13, , , , , ,4 37, , ,2 14, , , , , ,1 14, , ,7 SEL Anden hjælp der har til formål at yde 17, , , , , ,7 3, , ,6 SUM 54, , , , IKKE udarbejdet grafisk data Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Regnskab 2016 Regnskab 2016 Regnskab 2016 FR FR FR FR FR FR FR FR FR SEL Støtte-kontakt-person 21, , , , SUM , , IKKE udarbejdet grafisk data Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Regnskab 2016 Regnskab 2016 Regnskab 2016 FR FR FR FR FR FR FR FR FR SEL Økonomisk støtte til forældremyndighed , , , SEL 52a Økonomisk støtte - Efterskoleophold , , , SEL 52a, Økonomisk foranstaltning , , , SUM 14, , ,7 15, ,9 Grafisk data udarbejdet Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Regnskab 2016 Regnskab 2016 Regnskab 2016 FR FR FR FR FR FR FR FR FR SEL 32 Dagtilbud - Børn og unge Døgn 4, , , , , SEL 32.8 Hjemmetræning, Kurser m.m. 0, , , , , SEL 41 Merudgiftsydel. Børn&Unge (momspligtige) 66, , , , , SEL 42 Tabt arbejdsfortjeneste 46, , , , , SEL 84 Aflastning 27, , , , , SUM 147, , , , Grafisk data udarbejdet Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Regnskab 2016 Regnskab 2016 Regnskab 2016 FR FR FR FR FR FR FR FR FR SEL , Plejefamilier 17, , , , , SEL , Netværksfamilier 2, , , , , SEL , Opholdsteder for børn og unge 9, , , , , SEL , Kost-og efterskole 1, , , , , SEL , Eget værelse 0,0-0 0, , , ,0 0 0 SEL , Skibsprojekter , SEL , Døgninstitutioner 5, , , , , SEL , Sikrede døgninstitution 0, , , , , SUM 36, , , , Grafisk data udarbejdet Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat Årspersoner Gns. pris pr. år Samlet estimat EFTERVÆRN Regnskab 2016 Regnskab 2016 Regnskab 2016 FR FR FR FR FR FR FR FR FR SEL Efterværn-Opholdssteder 14, , , , , SEL Efterværn-kost/efterskole 0, SEL Efterværn-eget værelse 2, , , , , SEL Efterværn-plejefamilie 4, , , , , SEL Fast støtte/kontaktperson 17, , , , , SEL Udslusningsordning , , , , SEL Anden hjælp der har til formål at yde 3, , , , , SUM 43, , , , Side 21 af 21

55 Oplæg med forsker i æstetiske læreprocesser Tatiana Chemi Mandag d. 4. december kl i Hvalsø Kulturhus Børnekulturpakkerne er nu en realitet. Videreudviklingen af kulturforløbene til Lejres børn og unge fortsætter! Derfor har koordineringsteamet for Børnekulturpakkerne inviteret Tatiana Chemi, så vi for en stund kan fordybe os i effekten af de kreative og æstetiske processer og blive klogere på det, vi gør for Lejres børn og unge. Tatiana Chemi er fra Aalborg Universitet og har i sit seneste forskningsprojekt for Kulturregion Fyn undersøgt brugen og effekten af æstetiske læreprocesser i mødet mellem kunst og skole. Tidligere har hendes fokus været på de kreative processer i dagtilbuddene, så hun kommer med en bred indsigt i det felt, som Lejre Kommune er i gang med at styrke med Børnekulturpakkerne. Gå ikke glip af dette kreative indspark Foredraget er for alle interesserede, så hvis du kender nogen, der gerne vil med, som ikke er inviteret, må du meget gerne sende invitationen videre. Vi glæder os til at se jer! Hilsen det koordinerende team Tilmelding til Charlotte Vigsnæs, chtv@lejre.dk, så vi ved, hvor mange der kommer.