Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Transkript

1 Initialer: UG Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Mandag, den 21. maj 2012 kl Sted: Medlemmer: Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen Jan Riber Jakobsen, Aabenraa Kommune Kim Gosvig Hansen, Billund Kommune Bente Bendix Jensen Esbjerg Kommune Jørgen Chr. Jensen, Fanø Kommune Mads Lund, Fredericia Kommune Søren Rishøj Jakobsen, Haderslev Kommune Iver Pedersen, Kolding Kommune Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Peter Christensen, Tønder Kommune Poul Rosendahl, Varde Kommune Jørgen Bruun, Vejen Kommune Morten Kristensen, Vejle Kommune Øvrige: Direktør H. C. Bonde Afdelingsleder Kirsten Therkildsen (ref.) Afdelingsleder Troels Keilgaard Afdelingsleder Christina Vedel-Birch Andersen Økonomikoordinator Britta Søndergaard Informationsmedarbejder Karen Stoustrup Projektmedarbejder Andreas Hårde Trafikplanlægger Trine Albæk Inviteret er: Bestyrelsesmedlem Preben Friis-Hauge Bestyrelsesmedlem Karsten Uno Petersen Afbud sker til Ulla Grosmann (ug@sydtrafik.dk) eller på tlf.: Dagsorden 01/12 Beretning for /12 Orientering om regnskab /12 Budgetforudsætninger for budget 2013 og overslagsårene /12 Rejsekort udrulningsplan /12 Orientering og videre proces omkring stoppestedsprojekter (kommunale del) /12 Orientering om Finansministeriets Kortlægning og analyse af befordringsordninger /12 Kommunal ejerstrategi og vision og principper for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland /12 Nye regionale principper og ny fordeling af tilskud til Fynbus og Sydtrafik

2 01/12 Beretning for 2011 J. nr. Dato: 30. april 2012 Sydtrafiks formand fremlægger en mundtlig beretning for 2011.

3 02/12 Orientering om regnskab 2011 J. nr Dato: 2. maj 2012 Sydtrafiks regnskab for 2011 er godkendt af bestyrelsen i møde 20. april Regnskabet viser et samlet mindre finansieringsbehov for 2011 på ca. 21,9 mio. kr. i forhold til det opkrævede tilskud hos Region og kommunerne på ca. 456 mio.kr. Mindre finansieringsbehov er fordelt med en tilbagebetaling på ca. 0,8 mio. kr. til Regionen, medens kommunerne under ét reguleres med ca. 21,1 mio. kr. Tilbagebetalingerne til kommuner varierer fra 0,3 mio. kr. til 4,4 mio. kr. Årets resultat er fremkommet ved: kr. Regnskab 2011 Budget 2011 Finansieringsbidrag* Indtægter excl. finansieringsbidrag Driftsudgifter Finansiering *Der er tillagt ekstra indbetalte acontobidrag i forhold til budgettet på i alt 5,1 mio. kr. Mindrefinansieringsbehovet på ca. 21,9 mio. kr., som fordeler sig med merindtægter på ca. 8,5 mio. kr. og mindreudgifter på ca. 13,4 mio. kr., jf. nedenstående. Indtægter: Merindtægter på indbetalt acontobidrag ca. 5,1 mio. kr. Merindtægter på busruter ca. 2,1 mio. kr. Merindtægter på uddannelses-, su-kort og HyperCard ca. 1,8 mio. kr. Merindtægter på skolekort ca. 2,4 mio. kr. Merindtægter på betaling fra DSB/Arriva ca. 2,7 mio. kr. Merindtægter på øvrige poster ca. 0,6 mio.kr. Mindre indtægter på kortsalgssteder ca. 6,2 mio.kr. Udgifter: Merudgift på drift af busruter ca. 3,1 mio. kr. Merudgift på nabotrafikselskab ca. 7,1 mio. kr. Merudgifter på øvrige poster ca. 1,8 mio. kr. Mindre udgifter på billetsystemer og provision ca. 3,4 mio. kr. Mindre udgifter på handicapkørsel ca. 6,9 mio. kr. Mindre udgifter på rejsekort ca. 15,1 mio. kr.

4 Lovgivningen Regnskabet aflægges i henhold til Sydtrafiks vedtægt (standardvedtægten i henhold til Lov om Trafikselskaber), til bestemmelserne om 60 selskaber og gældende lovgivning og retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet Budget og Regnskabssystemer for kommuner. Økonomi Der henvises til Regnskab 2011

5 03/12 Budgetforudsætninger for budget 2013 og overslagsårene J. nr Dato: 2. maj 2012 På bestyrelsesmødet den 20. april tiltrådte bestyrelsen notat om budgetforudsætninger. Forudsætningsbudgettet er udarbejdet med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for budget 2013, idet dette kan udarbejdes på baggrund af godkendte principper. Samtidigt sættes der fokus på de principper og øvrige forudsætninger der ligger til grund for budgettet, og afdækning af områder der særligt ønskes prioriteret midler til med henblik på opfyldelsen af visioner og målsætning for Sydtrafik. De detaljerede forudsætninger for udarbejdelsen af budget 2013 er beskrevet i bilagt Budgetforudsætninger for budget Budget 2013 udarbejdes med udgangspunkt i regnskab 2011 og revideret budget Budgettet er opdelt i forretningsområderne busdrift, togdrift, kommunal flextrafik, handicapkørsel og siddende patientbefordring. Alle indtægter og udgifter henføres til de enkelte forretningsområder. Danske Bank har tilbudt at Sydtrafik kan forsikre udsving i oliepriser. Oliepriser indgår med 17 % i Omkostningsindekset. Bestyrelsen besluttede at der indhentes et notat om kurssikring. Målopfyldelse i forhold til visionen Budgettet skal skabe forudsætningerne for opfyldelse af Sydtrafiks visioner for Derfor foreslås i budgetnotatet følgende nye tiltag i Budget jf. den af bestyrelsen godkendte tids/arbejdsplan for udfoldning af visionen, vedtaget på bestyrelsesmødet den 27. januar 2012: Der afsættes økonomi til følgende tiltag: - Udvidet kommunalt samarbejde - Udvidet samarbejde med vognmænd og chauffører - Styrkelse af den proaktive og planlægningsmæssige indsats - Kundeundersøgelse i Flextrafik - Forbedringer af komforten på rejsen Endvidere er der allerede sikret lettere adgang til billetkøb i forbindelse med introduktionen af mobilbilletter ligesom den fulde udrulning af rejsekortet, i Sydtrafiks område, vil bidrage til dette. Takststrategien tilrettelægges således at den tilgodeser pendlerne.

6 Implementeringen af processen med forudsætningsbudgettet skal ses som et af initiativerne til sikre et højt informationsniveau rettet mod både det administrative og politiske niveau, i overensstemmelse med målsætningen om Sydtrafik som proaktiv konsulent. Lovgivningen Lov om trafikselskaber. Økonomi Forudsætningerne indarbejdes i Forslag til budget 2013, som forelægges på bestyrelsesmødet den 25. maj 2012.

7 04/12 Rejsekort udrulningsplan J. nr Dato: 7. maj 2012 Det forventes, at udrulningen af Rejsekort i Sydtrafiks område kan følge nedenstående plan Udrulning på Vestbanen. Idriftsættelsen af standsningsstederne vil ske over en given periode startende med stationsbyerne og efterfølgende mindre standsningssteder og trinbrætter. Installationsplanen drøftes i øjeblikket med Rejsekort A/S og East-West, idet det ikke vil være muligt, at alle standsningssteder er installeret til 1. juli Resterende standsningssteder sættes i drift løbende efterhånden, som de bliver færdig installeret. Både Rejsekort A/S og Sydtrafik følger etableringen nøje. Der vil dog kunne billetteres med både mobilbilletter og mobilklippekort fra samtlige standsningssteder Prøvedrift i busser i Esbjerg-området. De første busser sættes i prøvedrift med 300 kunder 1. oktober Installationen i disse busser påbegyndes efter påske Prøvedriften skal vise, hvorvidt Sydtrafiks organisation er klar til at håndtere mange kunder, og vil strække sig over et halvt år frem til marts Såfremt det måtte vise sig, at organisationen sagtens kan klare mange kunder, kan den fortsatte udrulning starte tidligere. Januar 2013 Videre udrulning. Alle busser, der skal have rejsekort installeret, bliver overdraget til Sydtrafik i december 2011, hvorfor den videre udrulning tidligst kan ske fra januar Planen er, at byer med bybus og jernbanestation udrulles først og øvrige ruter efterfølgende. Videre udrulning kræver dog en oplæring af chaufførerne, der vil skulle strække sig over nogle måneder, ligesom det kræver, at der er kvalitetssikrede topologidata til stede. Disse forefindes nu for takstområde VEST og i mindre grad for ØST, mens der for SYD venter et større dataarbejde, hvorfor takstområde SYD kobles på Rejsekort til sidst. Rækkefølgen er som vist i nedenstående tabel. Fase Område Bemærkninger Tidligst stat Seneste start 1 Prøvedrift Bybusser i Vest, en regionalrute og en mellembysrute oktober Øst Bybusser i Øst og tilbringeruter til tog januar 2013 juni Syd Bybusser i Syd og tilbringeruter til tog februar 2013 juli Vest Tilbringeruter til tog marts 2013 august Vest Øvrige mellembysruter og hurtigruter april 2013 september Øst Øvrige mellembysruter og hurtigruter maj 2013 oktober Syd Øvrige mellembysruter og hurtigruter juni 2013 november Alle Skolebusser januar 2014 august 2014

8 Økonomi Rejsekort udstyr på Vestbanen finansieres af Region Syddanmark.

9 05/12 Orientering og videre proces omkring stoppestedsprojekter (kommunale del) J. nr Dato: 10. maj 2012 Baggrund: Sydtrafik har iværksat to projekter med støtte fra Passagerpuljen om forbedrede forhold for cyklister ved stoppesteder, samt stoppestedsforhold for de nye regionale ruter. Rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij var konsulent og hyret til at lave delelementerne i projektet. Målet med projekterne har været at tilbyde et ensartet og godt serviceniveau for buspassagerer over kommunegrænserne og i den forbindelse udvikle et effektivt værktøj, som kan give et fælles sprog med kommunerne og gøre en kommunal opgave enkel og ligetil. Analyserne i de to projekter bygger på en undersøgelse af de faktiske forhold på stoppestederne i dag og en vurdering af deres potentiale. I alt blev 167 stoppesteder i Sydtrafiks område undersøgt. Ud fra disse analyser er der udviklet en model for stoppesteder som et koncept, der kan bruges som ramme for en fast procedure i kommunerne. Konceptet kategoriserer kommunens stoppesteder og sætter en standard for forventelige services på stoppesteder på tværs af kommuner. Desuden giver det et værktøj til at vurdere indretning og rangering, samt potentiale til at tiltrække passagerer. For at hjælpe kommunerne med videre arbejde med registrering og graduering af stoppestederne er der udviklet et stamblad til dokumentering af de enkelte stoppesteder, samt et virkemiddelkatalog, som giver oversigt over mulige stoppestedsforbedringer. Hertil kommer en praktisk oversigt over muligheden for at søge puljemidler til finansiering af forbedringerne af stoppestederne. Fremtidigt arbejde: Stoppestedsregistreringen og forbedringerne skal videreføres i kommunalt regi. Derfor skal der indgås et fælles strategisk samarbejde omkring håndtering af gradueringen, renovering og design af stoppestederne. Målet i det samlede fremtidige projekt skal være at afklare ejerforholdet af faciliteterne på stoppestederne, samt deres udformning og design. Sydtrafik står for udvikling og administration, medens kommunerne er ansvarlige for at registrere og graduere stoppestederne. Fokus er at tilbyde et produkt, som kommunerne kan implementere, uden at de skal bruge en masse ressourcer. Samarbejdet skal gøre det let for kommunerne at sikre driften af stoppestederne og have værktøj til rådighed ved planlægning, så der kan sikres et fælles serviceniveau.

10 Til dette formål ønsker Sydtrafik at iværksætte et projekt i samarbejde med en eller flere kommuner, for implementering af stoppestedskoncepterne og videreudvikle en fungerende proces. I den forbindelse skal der ske en registrering af eksisterende faciliteter, graduering af stoppestederne, samt afklares et minimum servicebehov. Sydtrafik forelægger kommunerne mulighederne for registrering af stoppesteder, fælles koncept og normer, samt fælles indkøb af faciliteter. Desuden udarbejdes der ansøgninger vedrørende puljemidler til forsøgsprojektet. Sydtrafiks opgave er at fungere som konsulent for kommunerne, hvor vi kan tilbyde en designløsning for stoppestederne, teknologisk viden, samt information om stoppestedernes faciliteter og potentiale som er registreret i tidligere projekter. Målopfyldelse i forhold til visionen Forslaget fremmer visionens punkter om, at Sydtrafik skal fungere som en proaktiv konsulent for kommunerne, samt øge synligheden for kollektiv trafik med gode ventefaciliteter og målrettet information ved stoppestederne. Lovgivningen Sydtrafik må ikke finansiere og eje faciliteter på stoppestederne. Økonomi Såfremt der bliver mulighed for det skal der søges penge fra Fremkommelighedspuljen til videreførelse af projekterne som en forsøgsordning med en eller flere kommuner.

11 06/12 Orientering om Finansministeriets Kortlægning og analyse af befordringsordninger J. nr Dato: 10. maj 2012 Finansministeriet fremlagde 16. april 2012 en længe ventet rapport, udarbejdet af Deloitte Consulting, om befordringsordninger i Danmark. Rapportens analyser bygger på et meget omfattende datamateriale indsamlet i 2010/2011 fra samtlige regioner og trafikselskaber samt otte udvalgte kommuner. Der er analyseret 43 befordringsordninger indenfor 17 overordnede områder. De centrale konklusioner i rapporten: Befordring direkte udgifter Samlet set havde kommuner, regioner og a-kasser befordringsudgifter på knap 3,9 mia. kr. i Heraf vedrørte cirka 930 mio. kr. liggende og siddende patientbefordring i regionerne og 121 mio. kr. udbetaling af befordringsgodtgørelse/-tilskud til forsikrede ledige, der ydes af a-kasserne. Trafikselskaberne varetog lidt over en fjerdedel af kørslen, svarende til en udgift på 875,3 mio. kr. Effektiviseringspotentiale via ændret visitation Den største enkeltstående faktor til forklaring af de store udsving i udgiftsniveau mellem kommuner og regioner er forskelle i visitationspraksis. Såfremt udgiftsniveauet i gennemsnittet af kommunerne, henholdsvis de tre billigste kommuner, [ ] bruges som benchmark, kan der skønnes et effektiviseringspotentiale i kommunerne på op til mellem 900 mio. kr. og 1,4 mia. kr. En lignende opgørelse i regionerne giver en udgiftsreduktion på mellem 56 mio. kr. og 103 mio. kr., s. 16 Effektiviseringspotentiale via trafikselskaberne For den kørsel der håndteres i trafikselskabernes flextrafik realiseres generelt lavere kørselspriser, end hvis kommuner og regioner selv håndterer kørslen. Der er ikke fundet nogen gennemgående forskel i serviceniveau i forhold til om kommunen/regionen selv varetager kørsel eller trafikselskabet har opgaven. Såfremt alle kommuner realiserede kørselspriser svarende til niveauet i trafikselskaberne, [ ] kan der skønnes et potentiale i kommunerne på cirka 430 mio. kr., s. 16. Også i forhold til regionernes varetagelse af den siddende patientbefordring vurderes der at være et effektiviseringspotentiale gennem lavere kørselspriser, såfremt al kørsel blev udbudt af trafikselskaberne. Potentialet er opgjort til at ligge i intervallet cirka mio., s. 17 En hovedårsag er den større konkurrenceudsættelse i trafikselskabernes udbudsmodel og generelt et effektivt planlægningssystem. Rapporten peger på enkelte undtagelser fra reglen, hvor kommuner og vognmænd ved en fokuseret indsats og større samlede udbud kan opnå tilsvarende, eller endnu lavere tilbudspriser, og en endnu bedre koordinering end trafikselskaberne.

12 Mht. koordineringsgraden er der dog en misforståelse i rapportens definition, idet kædekørsel tilsyneladende ikke indgår i koordineringsgraden, der sættes lig med samkørsel. Ved kædekørsel forstås at vognen kører videre til en anden kunde i længere vognløb, i stedet for bare at køre til sit hjemsted. Trafikselskabernes erfaring er, at mindst halvdelen af koordineringsgevinsten opnås ved kædekørsel. Tælles det med, opnår trafikselskaberne også en meget høj koordineringsgrad. Administration Regioner, kommuner og a-kasser anvendte tilsammen knap 300 mio. kr. på at administrere befordringsordningerne svarende til knap 8% af de direkte udgifter. Der er en tydelig sammenhæng mellem de administrative og de direkte udgifter. Kommuner og regioner der for en given befordringsordning har lave direkte udgifter per indbygger, har samtidig typisk høje administrative udgifter og omvendt. Det peger på at ressourcer brugt på visitation, styring og kørselsplanlægning betaler sig i form af lavere nettoomkostninger. Rapporten peger på at for mange kommuner kan det rent styringsmæssigt, eller som en genvej til større tværgående overblik over kørselsområdet, være en fordel at lade trafikselskabet varetage kørslen. Trafikselskabsmodellen - passer tallene i dag? Trafikselskaberne kan ikke bare i et snuptag overtage al den nævnte kørsel, uden at der skal foretages investeringer i licenser, systemer, udbudsprocedurer mm. Det er heller ikke nødvendigvis alle de omfattede kørselstyper der vil fungere lige godt i flextrafik-modellen. Nogle af de besparelser, der ligger til grund for det fremlagte potentiale på 500 mio. kr., er desuden allerede ved at blive realiseret, fx i Region Syddanmark, hvor den siddende patientbefordring overgik til FynBus og Sydtrafik pr. 1. maj. Rapporten leverer dog solid dokumentation for at trafikselskabernes flextrafik-model generelt er effektiv og derfor i langt de fleste tilfælde vil være et godt valg for en kommune eller region, der ønsker at sætte fokus på effektivisering af kørselsområdet. Hvilken gevinst der konkret kan opnås i den enkelte kommune afhænger af mange faktorer, bl.a. nuværende kontrakter, volumen (både hvor meget kørsel kommunen vælger at lægge ind, og hvad trafikselskabet i øvrigt har af kørsel), valgt serviceniveau og organisering og geografi. Patientbefordringen, og den kraftigt øgede volumen det indebærer, har under alle omstændigheder givet Sydtrafik et endnu bedre grundlag for effektivt at varetage kørselsopgaver for de kommuner der ønsker dette.

13 07/12 Kommunal ejerstrategi og vision og principper for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland. J. nr Dato: 30. april 2012 KKR har med mail af 4. april 2012 udsendt høringsmateriale til borgmestrene omkring ejerstrategi for Sydtrafik og fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland. Ejeraftalen er alene udarbejdet af en kommunal arbejdsgruppe medens Vision og principper er et fælles papir fra kommunerne og Regionen. Høringsfristen er fastsat til den 14. maj Sydtrafik er ikke høringspart i sagen. Sekretariatschef Morten Karlsbjerg fra KKR vil orienterer om ejerstrategien og oplæg til fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland.

14 08/12 Nye regionale principper og ny fordeling af tilskud til Fynbus og Sydtrafik. J. nr / Dato: 30. april 2012 Region Syddanmark sendte med brev af 12. marts 2012 forslag til revurdering af de regionale principper for buskørsel og forslag til ny fordelingsnøgle for tilskud til Fynbus og Sydtrafik. Begge forslag er sendt til høring hos Sydtrafik med høringsfrist 1. maj Sydtrafiks bestyrelse har behandlet begge sager i bestyrelsesmødet den 20. april. Økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen vil gennemgå de 2 oplæg. De regionale principper for buskørsel. I forhold til de eksisterende principper er der med de nye principper tale om en opblødning. De rejsemål, som blev fastsat tidligere, er som udgangspunkt fastholdt. Frekvenskravet bliver dog mindre firkantet, idet der samtidig lægges op til, at det enkelte trafikselskab skal vurdere frekvensbehovene. Der bliver fortsat lagt vægt på direkte kørsel med færre stop mellem rejsemålene, dog således at alle potentielle passagerer langs ruterne får et grundlæggende transporttilbud. Det vil bl.a. betyde, at det bliver muligt, at tilrettelægge de regionale ruter i overensstemmelse med de faktiske passagerpotentialer i f.eks. tyndt befolkede områder. Det er dog usikkert om forslaget lægger op til, at bestilleransvaret ændres fra at være regionens til at ligge i trafikselskabet og til dels hos kommunerne. Sydtrafiks bestyrelse vedtog i møde den 20. april 2012, at meddele regionen at Sydtrafik er enig i, at de nuværende principper indebærer nogle svagheder, bl.a. på de områder, som regionen har nævnt i høringsmaterialet. Sydtrafik har ovenfor peget på yderligere svagheder, hvor en revurdering ligeledes må anses for at have væsentligt betydning for attraktiviteten af den jyske del af regionen og dens kollektive trafik og at Det er helt afgørende med en fornyet vurdering af hvor der reelt er et tilstrækkeligt passagerpotentiale, som i løbet af de næste år kan medføre en stigning i passagertal, og hvor der reelt ikke kan være tale om det fornødne passagerpotentiale (heller ikke på langt sigt). Samt At bestilleransvaret fortsat ligger hos Region Syddanmark. Ny fordelingsnøgle for tilskud til Fynbus og Sydtrafik. Med oplæg til nye fordelingsprincipper er der tale om en bloktilskudsagtig rammemodel med et fast ramme på baggrund af en række fordelingskriterier. Rammemodellen består af demografiske fordelingskriterier, som afspejler betingelserne for og grundlaget for at drive kollektiv trafik. Kriterierne er robuste og forudsigelige og stabile over tid.

15 Med rammemodellen trækkes Vestbanens tilskud ud af rammen inden fordeling og tildeles egen ramme, dog indenfor den samlede økonomiske ramme til kollektiv trafik. Sydtrafik havde i oktober 2008, på baggrund af en drøftelse i Repræsentantskabet, og igen i maj 2009 henvendt sig til Region Syddanmark om ændring af tilskudskriterierne, så de blev afhængige af befolkningstallet. Sydtrafiks bestyrelse vedtog i mødet den 20. april at meddele Regionen, at man mener, at fordelingen skal ske efter antal indbyggere i de 2 trafikselskaber.