Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling"

Transkript

1 Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye kompetencer 10 Sammenhængende patientforløb - nye opgaver og nye kompetencer 12 Læs mere 15 2

3 Indledning Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer i de kommende år ikke mindst i kommunerne. Opgave- og strukturreformens sigter på sundhedsområdet mod at gøre vores sundhedsvæsen mere robust over for de udviklingstræk, vi kan se forude. Sygehusene vil fortsat bevæge sig i retning af geografisk centralisering og specialisering. Den teknologiske udvikling betyder bl.a., at sygepleje, behandling og rehabilitering i stigende omfang finder sted ambulant eller i borgerens eget hjem. Vi lever også i en tid, hvor livsstilssygdomme på foruroligende vis er på vej til at blive folkesygdomme, og hvor en vigtig del af løsningen er at øge sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen i både kommuner og på sygehuse. Meget taler derfor for, at den lokale indsats med vægt på sundhedsfremme, forebyggelse, pleje og rehabilitering skal prioriteres højere i de kommende år. Målet er ét sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienterne får høj kvalitet og patientsikkerhed i hele forløbet. I den nye sundhedslov sker flere ting. For det første overtager kommunerne en række opgaver fra amterne. Det drejer sig om ansvaret for genoptræning efter udskrivning, for forebyggelse og sundhedsfremme, der ikke foregår under indlæggelse, for en del af den hidtidige amtstandpleje samt for behandling af alkohol- og stofmisbrug. 3

4 For det andet indføres en aktivitetsbaseret betalingsordning, som giver kommunerne et økonomisk incitament til at udbygge lokale sundhedstilbud. Samtidig sker en række organisatoriske forandringer, idet kommunerne fremover får fuldt medlemskab i det forhandlingsudvalg, som skal indgå overenskomster med de praktiserende læger m.fl., og der nedsættes sundhedskoordinationsudvalg mellem regioner og kommuner, hvori der skal indgås sundhedsaftaler om de områder, som går på tværs af sektorerne. Kompetenceudvikling af medarbejderne er dermed et vigtigt omdrejningspunkt for opgave- og strukturreformen. Kommunernes sundhedsfaglige medarbejdere skal rustes til de nye opgaver og til de nye måder at arbejde på. Det skal bl.a. ske i et tæt samarbejde mellem kommuner og regioner, hvor sygehusene har et særligt ansvar for at sprede den nyeste kliniske viden til resten af sundhedsvæsenet, og i det daglige samarbejde mellem kommuner og (udgående) sygehuse. Alt i alt bliver kommunerne i langt højere grad end i dag en integreret del af det samlede sundhedsvæsen og får dermed et øget medansvar for at skabe sammenhæng i patientforløbene på tværs af sektorerne. Det stiller nye krav til faglig og klinisk udvikling, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, anvendelse af evidensbaserede metoder, dokumentation, sundhedsteknologi og forskning og dermed selvfølgelig til, at medarbejdernes kvalifikationer udvikles og bruges fuldt ud. 4

5 De tørre facts: Vi lever længere I løbet af de næste 20 år vil der ske en voldsom forskydning i befolkningssammensætningen, idet gruppen af ældre vil vokse mere end 50 pct. Gruppen af ældre vil over de næste 10 år vokse med 23 pct. I de nærmeste år er det især antallet af gamle ældre, der vil vokse (over 80 år), mens det på lidt længere sigt efter 2010 især er gruppen af årige, der har det største forbrug af ydelser. De ældre er dem, der bruger sundhedsvæsenet mest. Eksempelvis udgjorde ældre over 65 år i ,9 pct. af befolkningen, samtidig med at de benyttede 49 pct. af sengepladserne på sygehusene. Livsstilssygdomme vokser frem Mere end hver 3. dansker skønnes at leve med en eller anden form for livsstilssygdom. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed i 2002 viser, at fra 1987 til 2000 er andelen af befolkningen med hjertekarsygdomme steget med 25 pct., andelen af muskel- og skeletsygdomme steget med 25 pct. og stofskiftesygdomme med 47 pct. Hertil kommer, at der er social ulighed i forhold til livsstilssygdomme og sygdomme i øvrigt. Mennesker fra dårlige sociale kår rammes i højere grad af sygdom. 5

6 Centralisering/specialisering Siden slutningen af 1990 erne er der gennemført en omfattende strukturændring i retning af specialisering og samling af funktion og etablering af tværgående enheder. Siden 1990 er nedlagt 37 sygehuse, heraf 30 somatiske og 7 psykiatriske. Dette dækker over, at der faktisk er nedlagt 47 sygehuse, men samtidig oprettet 10 nye. Den eneste trend, som fremstår, er, at det er de små lokale sygehuse, som er nedlagt. Ambulant i eget hjem AKF peger i deres undersøgelse om specielle plejeopgaver uden for sygehuse på, at der har været en stigning i udførelsen af specielle plejeopgaver inden for de seneste fem år. Det understøttes også af, at antallet af sengedage har været faldende, jfr. nedenfor. En anden undersøgelsen fra københavnsområdet fra 2001 viste også, at sygehusene tilrettelægger deres genoptræningsindsats med afsæt i, hvilken kapacitet borgeren i hjemkommunen har. Fx var der kortere liggetid for borgere, hvis hjemkommune har et godt beredskab. Teknologi Antallet af ambulante behandlinger er mere end fordoblet over de seneste 10 år. Samtidig har der været et fald i de gennemsnitlige liggedage på sygehusene fra 6,5 til 5,3 dage. Faldet har været størst for de ældre og har betydet en reduktion i antallet af sengepladser. I fremtiden forventes patientforløbene at kunne accelereres yderligere, bl.a. på grund af udviklingen af nye pleje- og behandlingsmetoder. Samtidig medfører den teknologiske udvikling, at pleje og behandling i stigende grad kan flyttes ud af sygehusene og ind i lokalområderne og patienternes eget hjem. 6

7 Sundhedsfremme og forebyggelse nye opgaver og nye kompetencer Med sundhedsloven præciseres, at den forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, fremover varetages af kommunerne. Kommunerne får her hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionerne og kommunerne. Den borgerrettede forebyggelse er den indsats, der forebygger, at sygdom og ulykker opstår, og den patientrettede forebyggelse er den indsats, der skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænser/udskyder dens evt. komplikationer. Det forudsættes, at regioner og kommuner indgår aftaler om den patientrettede forebyggelse med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb. Med større kommuner er forventningen, at der bliver skabt bedre rammer for den borgerrettede forebyggelse, hvor indsatsen kan tilrettelægges ud fra lokale behov og forudsætninger. Forebyggelse foregår bedst i de miljøer, hvor borgeren færdes, fx børneinstitutioner, skoler, hjemmepleje, plejecentre, forskellige kommunale botilbud og lokalsamfund og i borgerens eget hjem. At kommunerne får en væsentlig større rolle i forhold til forebyggelse og sundhedsfremmeopgaven vil 7

8 betyde, at kommunerne i deres generelle tilrettelæggelse af servicetilbud skal indtænke en forebyggelsesvinkel. Kommunernes ansvar for forebyggelse retter sig ikke kun mod børn og ældre, men også mod den brede del af befolkningen, dvs. også de årige. En forebyggende kommunal alkoholindsats (den borgerrettede forebyggelse) vil fx skulle omfatte beslutninger i det lokale bevillingsnævn (værtshus mv.), udskænkningsregler for skoler og idrætsforeninger, alkoholregler for de kommunale arbejdspladser, særlig indsats for børn i misbrugsfamilier mv. På serviceområder, der relaterer sig til børn og unge, er det bl.a. sundhedsplejerskens rolle med tidlig opsporing, der er i fokus. Derudover vil der i højere grad end tidligere være et tættere krav om systematisk samarbejde med flere forskellige faggrupper i forhold til sårbare børn og unge, der er i daginstitutioner og skoler, og som fortsætter med at have sundhedsmæssige problemer. På ældreområdet spiller personalet i hjemmeplejen en vigtig rolle for forebyggelsesindsatsen. Det er forventningen, at der fremover vil komme stigende fokus på fx faldforebyggelse, medicinforbrug, forebyggelse af ensomhed og social isolation, opsporing af demens samt forebyggende kost, fysisk aktivitet og hjemmetandpleje. Hertil kommer behovet for en forstærket indsats, når det gælder den patientrettede forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse vil i de kommende år især rette sig mod kronisk syge, dvs. patienter med type 2-diabetes, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, KOL ( rygerlunger ) eller lignende. Den patientrettede forebyggelse kan bl.a. forankres i sundhedscentre, hvor patienter kan få den nødvendige sygepleje, behandling og rehabilitering i lokalområdet. Et tæt samarbejde mellem sundhedsfaglige medarbejdere og 8

9 patientforeninger vil være med til at sikre, at patienten, i videst muligt omfang, får de kompetencer, som er nødvendige for at tage vare på sit eget helbred og udøve god egenomsorg. Det er vigtigt at etablere et tæt samarbejde mellem kommuner og regioner om den patientrettede forebyggelse. Sygehusene har en stor ekspertise, som skal integreres i kommunernes arbejde med den patientrettede forebyggelse. Øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer. For kommunerne bliver udfordringen bl.a. via kompetenceudvikling: at udvikle ny faglig viden og nye metoder bl.a. gennem forskning. at sætte øget fokus på at integrere den eksisterende evidens i hverdagens praksis. at opruste på den sundhedsfaglige dokumentation, den systematiske kvalitetsudvikling og patientsikkerheden. 9

10 Genoptræning og rehabilitering nye opgaver og nye kompetencer På genoptræningsområdet overtager kommunerne ansvaret for og finansiering af al genoptræning, der foregår efter udskrivning fra sygehus. Kommunerne skal sørge for genoptræning i det omfang, der er et lægefaglig begrundet behov for genoptræning, dvs. hvor der foreligger en genoptræningsplan. De nuværende regler om kommunernes opgaver ved vedligeholdelsestræning og genoptræning til ældre med funktionsnedsættelse som følge af sygdom, der ikke er behandlet på sygehus, forbliver uændret i Lov om social service under Socialministeriet. For kommunerne bliver udfordringerne, herunder kompetenceudviklingen, rettet mod: at sammensætte indhold og omfang af træningstilbuddet i sammenhæng med kommunens andre træningsrelaterede tilbud. Det kan fx være i forhold til praktisk og personlig hjælp, hjemmesygepleje og revalidering mv. at sikre et bedre rehabiliteringsforløb fra start til slut. Personale på både sygehuse og kommuner vil derfor i fremtiden skulle arbejde mere systematisk med at få genoptræning tænkt ind fra start til slut. 10

11 at få udformet så klare retningslinjer for genoptræningsopgaven i sundhedsaftalerne, som kan udmøntes til bedre rammer at arbejde ud fra i hverdagen blandt sundhedspersonale. at arbejde mod at kunne løfte flere specialistfunktioner for også at kunne varetage opgaven for personer med mere komplekse genoptræningsproblemer, fx patienter med hoftefrakturer, apopleksi mv. at arbejde mere systematisk med kvalitet, dokumentation og forskning på genoptræningsområdet. Forskning på både genoptræning og forebyggelsesområdet skal opprioriteres, og der skal etableres et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen og KL om rådgivning af kommunerne. Forbindelse mellem kommunerne og de nationale forskningsmiljøer på området er afgørende, ligesom det er helt afgørende, at kommunerne skal udvikle deres sundhedstilbud ud fra en viden om, hvad der virker og baserer indsatsen på evidensbaseret praksis. 11

12 Sammenhængende patientforløb nye opgaver og nye kompetencer Med opgave og strukturreformen får kommunerne et delvis betalingsansvar for det regionale sundhedsvæsen i form af et aktivitetsafhængig bidrag på ca. 10 pct. af regionens samlede sundhedsudgifter. Hensigten med den kommunale medfinansiering er at øge kommunernes incitament til at oprette egne tilbud, som kan aflaste sygehusene og effektivt fremme forebyggelse, trænings- og plejeindsatsen. De svage, ældre patienter og den voksende gruppe af kronikere vil her veje tungt. Disse målgrupper er typisk kendetegnet ved, at de bliver indlagt igen og igen, fordi hverken sygehus eller kommuner i tilstrækkelig grad byder ind med et tilbud om hjælp til at leve bedre med sygdommen og alderdommen. Problemet forstærkes af, at vi må forvente endnu længere afstand til sygehusene. Derfor er der brug for at udvikle nye sundhedstilbud i lokalområdet. De lokale tilbud, der knytter sig til dette formål, kan antage mange forskellige former. Det kan fx dreje sig om at etablere sundhedscentre, flere akut- og aflastningspladser, udkørende teams, nye sundhedstilbud i borgerens eget hjem, kronikercentre mv. En forudsætning for at udvikle de nye tilbud er, at medarbejderne i det kommunale sundhedsvæsen kompetenceudvikles. 12

13 De fremtidige kompetencer vil bl.a. handle om at kunne håndtere flere både komplekse og specialiserede sundhedsopgaver i kommunerne, fx genoptræning, smertebehandling, sårbehandling mv. Udover en udbygning af personalets kompetencer, vil det også kræve hurtig adgang til supervision og hjælp, hvis der opstår komplikationer, og et løbende samarbejde med sygehusene. Med kommunesammenlægningen øges kommunernes bæredygtighed, hvilket også indebærer, at flere kommuner vil få et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at oprette en vis rutine og viden i forhold til de mere komplekse og specialiserede sundhedsopgaver. Hensynet til borgerne og effekten af den samlede indsats tilsigter en bred koordinering. Blandt de vigtigste kompetencer hos medarbejderne i det kommunale sundhedsvæsen bliver: at medarbejderne kan arbejde helhedsorienteret og tværfagligt i forhold til løsning af borgernes behov, således at den enkelte medarbejder kan klare så mange opgaver og funktioner hos borgeren som muligt. at der bliver en mere koordinerende rolle, da man skal løfte flere opgaver fra sygehusene, og da borgerens problemer bliver mere komplekse hvilket vil involvere flere aktører. at medarbejderne vil skulle løse flere specialistfunktioner i forhold til at kunne tage sig af borgere med fx diabetes, hjerneblødning, demens mv. at der vil være brug for nye ledelseskompetencer som forudsætning for at udvikle kvalitet i ydelserne og skabe rammer for optimale kommunale sundhedstilbud. Derfor forudsætter et stærkt kommunalt sundhedsvæsen, at de sundhedsfaglige medarbejdere kompetenceudvikles. Der er behov for efter- og videreuddannelse på en række kliniske områder, ligesom medarbejderne skal rustes til arbejdet med viden- og metodeudvikling, systematisk kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, sundhedsfaglig dokumentation, forskning osv. 13

14 Kommunernes sundhedssektor er i dag meget forskelligt bemandet fra kommune til kommune, men der er dog nogle hovedtendenser. Ledelsesstillingerne er primært bemandet med personer med en grunduddannelse inden for MVSU som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og økonoma, ofte suppleret med ledelsesuddannelser (diplomuddannelse, DSH intern ledelsesuddannelse mv.) Plejepersonalet er primært social- og sundhedsuddannet personale ( personer). Der er ansat ca ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker og 350 tandplejere. 14

15 Læs mere Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Dansk Tandplejerforening Danske Bioanalytikere Kost & Ernæringsforbundet Farmakonomforeningen Jordemoderforeningen Foreningen af Radiografer i Danmark Danske Afspændingspædagoger Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter Sundhedskartellet Det Kommunale Kartel FOA - Fag og Arbejde Dansk Lægesekretærforening HK 3F Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening www. dkk.dk KL 15

16 16 Udgivet i et samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet og Det Kommunale Kartel København, juni 2005

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

STYRK SUNDHEDEN TÆT PÅ BORGERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS INPUT TIL REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL

STYRK SUNDHEDEN TÆT PÅ BORGERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS INPUT TIL REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL STYRK SUNDHEDEN TÆT PÅ BORGERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS INPUT TIL REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL BAGGRUND Sundhedsministeren har bebudet, at regeringen i 2013 vil præsentere en politisk dagsorden, som skal være

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER

FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER WWW.DSR.DK/ANBEFALINGERKOMMUNER Fremtidens sygepleje i kommunerne Dansk Sygeplejeråds anbefalinger Marts 2012 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner

Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner Cirkulære om organisationsaftale for Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner 2013 Cirkulære af 4. september 2013 Modst.nr. 043-13 PKAT nr. 640 J.nr. 12-333/21-48 Dataark

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 J.nr.: 12110027

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Lars Iversen seniorfagleder, COWI Gøgevang 16 2970 Hørsholm live@cowi.dk 29619738 Organisering af

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Arbejdsgruppe om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser

Arbejdsgruppe om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser December 2006 Arbejdsgruppe om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser Undervisningsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening,

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere