tænketank Arbejdspladsen som sundhedsarena mere lighed i sundhed

Transkript

1 tænketank Arbejdspladsen som sundhedsarena mere lighed i sundhed

2 Tekst og billeder Freelancejournalist Rikke Gundersen Layout Morten Haake 5 UDFORDRINGER OG LØSNINGER 13. november 2013 var 34 kommunale og regionale medarbejdere og ledere, organisationer, virksomheder og forskere inden for sund hedsfeltet samlet. De gav deres bud på de muligheder, som offentlige arbejdspladser har for at påvirke medarbejderes egen sundhed og dermed indirekte borgernes sundhed. Dagen havde særligt fokus på at finde måder til at skabe sundhedsfremmende rammer på arbejds pladsen, mindske sygefravær og førtidspensionering for kortuddannede og ufaglærte og dermed skabe øget lighed i sundheden. Resultatet blev disse 5 udfor dringer og løsningsforslag.

3 POLITIK OG STRATEGI Udfordring: At skabe en overordnet politisk ramme for sundhedsfremme på de danske arbejdspladser. Løsning: Der skal fra landspolitisk side laves en lov, der støtter op om partnerskaber på tværs af sektorerne. Mulige partnere kunne være Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, kommunerne, regionerne, forskningsinstitutioner, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, lokale beskæf tigelsesråd og patientforeninger. Loven skal fokusere på et udvalgt segment af borgere. Derudover skal den statslige overvågning af ulighed styrkes.

4 PARTNERSKABER OM LIVSLANG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE Udfordring: At iværksætte lokale og landsdækkende partnerskaber, som kan være med til at arbejde for bevarelse af arbejdsevnen hele livet. Løsning: Mange parter har interesse i, at medarbejderne ikke bliver syge eller nedslidte, da det kan mindske omkostninger i forbindelse med for eksempel sygefravær og førtidspension. Der skal derfor skabes partnerskaber, hvor offentlige og private parter med viden på området og økonomiske interesser i at undgå nedslidningen går sammen for at finansiere sundhedsfremmende og arbejdsfastholdende initiativer. Parterne kunne være forsikrings- og pensionsselskaber, kommuner, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, sundhedsorganisationer og forsknings institutioner. Partnerskaberne kan også danne grundlag for systematisk vidensdeling.

5 ARBEJDSPLADSKULTUR Udfordring: At skabe fælles holdninger og værdier på arbejdspladsen omkring fysisk, psykisk og mental sundhed og holde fokus på den sociale kapital. Løsning: Man skal drøfte kulturen på den enkelte arbejdsplads og afdække behovet for sundhedsfremmende initiativer. Derudfra kan man lave en handlingsplan med effektmål, så der efterfølgende kan følges op. Man kan overveje resultatkontrakter for ledelsen. Det er vigtigt, at alle bliver involveret, men man skal også kunne sætte noget i gang uden, at alle nødvendigvis er med i starten. Både medarbejdere og ledelse skal inddrages i og tage ejerskab til kulturændringer. Desuden skal nyansatte undervises i, hvordan arbejdet udføres på en sund måde, og mentorer kan overlevere den gode kultur til nyansatte. Man bør gentænke mødekulturen og acceptere sunde pauser. De enkelte arbejdspladser skal selv lære at lave forandringer for eksempel med undervisning af medarbejder-repræsentanter og ledere, og det er vigtigt, at man fastholder forandringerne.

6 STRATEGISK SUNDHEDSLEDELSE Udfordring: At gøre sundhed til en del af dagligdagen integreret i kerneydelsen på den enkelte arbejdsplads. Løsning: Sundhedsfremme skal være en del af ledelsesopgaven og indtænkes strategisk på arbejdspladsen. Ledelse og medarbejdere skal sammen definere, hvordan arbejdspladsen understøtter en sund livstil, for eksempel ved at give mulighed for sund mad, træning og røgfri arbejdstid, og hvordan sundhed bidrager til en bedre opgaveløsning i mødet med borgerne. I de fora, hvor ledelse og medarbejdere allerede drøfter strategi, kvalitet, drift og økonomi på arbejdspladsen, skal der løbende følges op på arbejdet og de mål, der sættes. I implementeringen af sundheds ledelse er det vigtigt, at lederen er rollemodel og går foran med det gode eksempel, men samtidig møder medarbejderne, hvor de er, og engagerer og motiverer dem til at gøre det sunde valg til det nemme valg i arbejdstiden.

7 MOTIVATION Udfordring: Respekten for den enkeltes valg og motivation af medarbejderne til en sund hverdag. Løsning: Sundhedsinitiativerne på arbejdspladsen skal møde den ansatte, hvor han eller hun er, og arbejdspladsen skal skabe muligheder og rammer for den ansatte til at øge sin sundhedstilstand. Det vil sige, at der skal være forskellige målrettede tilbud. Den ansatte skal motiveres til at tage ansvar for sin egen sundhed. En generel øget anerkendelse af medarbejdernes forskellige ressourcer kan være med til at gøre, at de i højere grad selv tager ansvar for deres sundhed. Respekt og selvrespekt hænger i den forbindelse sammen.

8 Deltagerliste ved tænketanken Arbejdspladsen som sundhedsarena Fornavn Efternavn Titel Arbejdssted Anne Blædel Sundhedskonsulent, projektleder Københavns Kommune Anne Brandt Direktør Danmarks Lungeforening Bende Næsted Salgsdirektør, cand.scient.san. SundTrivsel A/S Betina Dybbroe Leder, lektor i sundhedsfremme og pædagogik Center for Sundhedsfremmeforskning, Roskilde Universitet Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef, ph.d. Halsnæs Kommune Birgit Lübker Projektchef Teknologisk Institut Gitte Damm Fællestillidsrepræsentant FOA Grethe Christensen Leder Københavns Kommune, SYFO Hanne Christensen Seniorkonsulent Grontmij, Arbejdsmiljø Helene Hoffmann Direktør Type2dialog Inge Clemmensen Overlæge og projektchef for sundhedsfremme på arbejdspladser Kræftens Bekæmpelse Jean Petersen Plejehjemsassistent, tillidsrepræsentant Plejecenter Kirsebærhaven, Valby Jonna Winther Koordinator Århus Kommune Karen Stæhr Sektorformand FOA Katrine Jakobsen Arbejdsmiljøkonsulent KL Kirsten Petersen Forsker, ph.d., cand.scient.soc., ergoterapeut MarselisborgCentret Kirsten Povlsen HR konsulent Viborg Kommune Knud Juel Professor SIF Lisa Jørgensen Virksomhedsrådgiver i sundhedsfremme Fåborg-Midtfyn Kommune Lise Koldkjær Forebyggelseschef PenSam Lotte Pedersen Kontorchef Danske Regioner Martin Pedersen Sundhedspolitisk chef Dansk Erhverv Mette Kjølby Centerchef CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Merete Labriola Seniorforsker Marselisborg, Aarhus Peter Faarbæk Projektleder 3F Peter Nissen HR-chef Kolding Kommune Ragnhild Lindsø Udviklingskonsulent Slagelse Kommune Regitze Siggaard Partner Aktivo ApS. Rikke Johansen Sosu-assistent, tillidsrepræsentant Papirgården, Odense Sisse Varming Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Arbejdstilsynet Susanne Tøttenborg Seniorkonsulent Kræftens Bekæmpelse Søren Hansen Direktør - Strategi og Partnerskaber SundhedsDoktor A/S Thomas Hornbæk Partner Willis Tina Hartley Sygeplejerske, arbejdsmiljørepræsentant Rigshospitalet