HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
|
|
- Ingelise Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE, HJERTEFORENINGEN OG DANMARKS LUNGEFORENING
2 2
3 Forord Hermed foreligger rapporten Helbredsmæssige konsekvenser af revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler. Der er udarbejdet seks rapporter, der belyser de helbredsmæssige konsekvenser af nogle af undtagelsesbestemmelserne i Lov om røgfri miljøer i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme. De undtagelser, der behandles er muligheden for at tillade rygning i et vist omfang på efterskoler, folkeskoler, arbejdspladser, herunder hjemmepleje og små værtshuse samt dagplejebørns udsættelse for tobaksforurenet luft. Rapporten er udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet bestående af forsker Stig Eiberg Hansen, ph.d. studerende Esben Meulengracht Flachs og forskningsleder Knud Juel. En række foreninger og personer har bidraget til løsning af opgaven. Fra Kræftens Bekæmpelse, overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, projektleder for Børn, Unge & Rygning Poul Dengsøe Jensen og statistiker Ida Marie Castberg. Fra Hjerteforeningen afdelingschef Mads Hyldgaard, sundhedspolitisk konsulent Signe Elkrog Friis og forskningskonsulent Lisbeth Vestergaard Andersen. Fra Danmarks Lungeforening projektleder, organisation og politik Susanne Holmgaard Hansen og Professor, overlæge, dr.med. Peter Lange. Fra HORESTA politisk direktør Jonas Wilstrup og cheføkonom Jonas Kjær samt fra Danmarks Restauranter & Caféer informations- og pressechef Carsten Kruuse. De takkes alle for værdifuldt input. København, 29. februar 2012 Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Knud Juel Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 3
4 4
5 Sammenfatning Formålet med loven om røgfri miljøer, som trådte i kraft 15. august 2007, er at forebygge sundhedsskadelige effekter af tobaksforurenet luft og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for tobaksforurening. Loven har nogle undtagelser, som bl.a. omhandler muligheden for at tillade rygning i et vist omfang på folkeskoler, efterskoler, arbejdspladser, herunder hjemmepleje og små værtshuse samt dagplejebørns mulige udsættelse. De helbredsmæssige konsekvenser af disse undtagelsesbestemmelser er i denne rapport belyst i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme. Der er forskel på rygehyppigheden afhængig af om eleverne i folkeskolen har lov til at færdes uden for skolens område i frikvarterer og spisepauser. Det nuværende antal rygere blandt alle 9. klasses elever er Hvis det antages, at rygeprævalensen var som på de skoler, hvor eleverne ikke måtte forlade skolens område, ville der være ca færre rygere pr. årgang. Det kan forudses, at der kunne undgås rygerelaterede dødsfald pr. årgang. Indledning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet er af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening blevet bedt om at udarbejde en rapport, hvori de helbredsmæssige konsekvenser af undtagelsesbestemmelserne i Lov om røgfri miljøer (LOV nr. 512 af 06/06/2007) i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme beskrives. Baggrund og formål Folkeskoler Den nuværende lovtekst for lov om røgfri miljøer vedr. Institutioner og skoler for børn og unge lyder: 7. På børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionens område. I denne rapport undersøges, hvilke helbredsmæssige konsekvenser udformningen af 7 har for eleverne i folkeskolen. Det er således muligt for elever, der må forlade skolen at ryge i skoletiden. Det undersøges først, hvor mange skolebørn, der ryger. Dernæst undersøges, hvilken betydning ændring af loven, således at den omfatter rygning i hele skoletiden, uanset hvor eleverne opholder sig, vil have for prævalensen af rygning for 9. klasses elever i folkeskolen. Sidst undersøges de helbredsmæssige konsekvenser en sådan ændring af loven vil have for 9. klasses elever. Undtagelserne vedrørende folkeskoleområdet belyses ved at vurdere, hvor mange dødsfald, der ville kunne undgås, hvis færre elever starter med at ryge. 5
6 Materiale I dette afsnit beskrives, hvor mange elever i grundskolens 9. klasse, der vurderes at ryge. Der var i drenge og piger, der gik i 9. klasse i Danmark ( Hvert tredje/fjerde år gennemføres Skolebørnsundersøgelsen ( der bl.a. kortlægger børns sundhedsadfærd, herunder rygning. Den seneste undersøgelse er foretaget i 2010 og ud af 137 tilfældigt udvalgte skoler, valgte 73 skoler at deltage. Blandt de deltagende skoler var svarprocenten blandt eleverne 86 %. I alt elever fra 9. klasse deltog. Rygeprævalensen for dagligrygere og ugentlig rygere blandt 9. klasse eleverne var hhv. 11 % og 4 % for drengene og hhv. 10 % og 4 % for pigerne. I Skolebørnsundersøgelsen er undersøgt, på hvilke skoler eleverne har lov til at færdes uden for skolens område og således har mulighed for at ryge i frikvarterer og spisepauser. Der er forskel på rygeprævalensen mellem skoler, der tillader hhv. ikke tillader eleverne at forlade skolen, tabel 7. Forskellen er signifikant for drenge (upublicerede data, Anette Andersen, SIF). Tabel 7 Rygning og antal elever i 9. klasse baseret på skolens rygestatus. Andel daglig eller ugentlig rygere Antal elever Forventet andel rygere baseret på HBSC data (%) Skolepolitik Drenge Piger Drenge Piger Elever må ikke forlade skolen Elever må forlade skolen I alt I skolebørnsundersøgelsen måtte 70 % af eleverne i 9. klasse forlade skolen i frikvarterer og spisepause, mens 30 % ikke måtte. På landsplan svarer det til, at elever ikke må forlade skolens område, mens må, tabel 7. Med de fra tabel 7 angivne rygeprævalenser og elevantal skønnes det, at der er ca elever i 9. klasse, der ryger dagligt eller ugentligt, tabel 8. Tabel 8 Antal rygere i 9. klasse under forskellige rygepolitikker Rygepolitik Som nu Hvis skolen ikke må forlades Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Rygere Ikke rygere I alt Hvis rygeprævalensen var som på de skoler, hvor eleverne ikke måtte forlade skolens område, ville der være ca elever, der røg, jf. tabel 8. 6
7 Metode Konsekvensberegninger for egen rygning Der er udført konsekvensberegninger for elever i folkeskoler. Eleverne er ved hjælp af data beskrevet i afsnittet om datamateriale opdelt efter køn og rygestatus ved skolegangens ophør. Det er herefter antaget, at en tredjedel af de rygende elever forbliver storrygere (15 eller flere cigaretter dagligt), en tredjedel forbliver smårygere (mindre end 15 cigaretter dagligt) og en tredjedel ophører med at ryge. Forskellene i rygeprævalens mellem restriktive og mindre restriktive skoler muliggør beregning af et fald i det forventede antal rygere i de tre rygekategorier, hvis alle skoler indfører en restriktiv rygepolitik. På baggrund af de ætiologiske fraktioner for dødelighed for rygere sammenlignet med ikke-rygere kan det beregnes, at omtrent to tredjedele af alle dødsfald blandt storrygere skyldes rygning, ca. halvdelen blandt smårygere og omtrent en sjettedel blandt tidligere rygere. Faldet i det forventede antal rygere kan så kombineres med de ætiologiske fraktioner til et fald i det forventede antal dødsfald på grund af rygning. De ætiologiske fraktioner er beregnet på baggrund af relative risici estimater fra "Risikofaktorer og sundhed i Danmark". Resultater Hvis rygeprævalensen i alle 9. klasserne var som på de skoler, hvor eleverne ikke må forlade skolen i skoletiden vurderes, at der ville kunne undgås 757 dødsfald årligt, tabel 19. Disse beregninger skal naturligvis ses i et livstidsperspektiv, da de helbredsmæssige konsekvenser af rygning først ses efter mange år. Tabel 19 Årligt antal dødsfald, der kan undgås, hvis rygeprævalensen blandt 9. klasses elever reduceres, fordelt efter køn Sygdom Mænd Kvinder I alt I alt Diskussion I det følgende afsnit gennemgås nogle styrker og svagheder ved undersøgelsen. Materialet Ud af 137 tilfældigt udvalgte skoler, valgte 73 skoler (53 %) at deltage i Skolebørnsundersøgelsen. Blandt de skoler, der har valgt ikke at deltage, angives som oftest, at de ikke har tid eller har delta- 7
8 get i en lignende kommunal undersøgelse. Frafaldet menes ikke at have betydning for estimater af rygeprævalensen. Svarprocenten blandt eleverne var på 86 %, og undersøgelsen kan således antages at være repræsentativ for eleverne på de deltagende skoler. De fundne daglige og ugentlige rygeprævalenser på hhv. 11 % og 4 % for drengene og hhv. 10 % og 4 % for pigerne er pt. det bedste bud på en rygeprævalens i Danmark blandt 9. klasser, og der findes ingen større eller bedre nyere undersøgelser om rygeprævalens på 9. klasses elever. Skolebørnsundersøgelsen har undersøgt på hvilke skoler, eleverne har lov til at færdes uden for skolens område og således har mulighed for at ryge i frikvarterer og spisepauser. Der er forskel på rygeprævalensen mellem skoler, der tillader hhv. ikke tillader eleverne at forlade skolen. Forskellen er for drenge (17 % og 10 %), og for pigerne (14 % og 13 %). Forskellen mellem de to køn kan forekomme stor, da de to køn går på de samme skoler og er udsat for de samme vilkår, men det har ikke været muligt på baggrund af data at finde en forklaring på denne forskel. Metode til konsekvensberegninger Egen rygning blandt folkeskoleelever Den valgte metode til beregning af ændringer i det forventede antal dødsfald grundet rygning anlægger et livstidsperspektiv, og resultatet er derfor bundet op på antagelser om, hvorledes dødeligheden udvikler sig over de næste år. I de udførte beregninger er der antaget, at den øgede risiko for død på grund af rygning ikke ændres i denne periode. Markante ændringer for eksempel i form af forbedret behandling for rygerelaterede sygdomme vil medføre, at den forøgede risiko mindskes, og dermed at gevinsten ved en faldende rygeprævalens ligeledes mindskes. 8
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereRegion Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17
Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov
Læs mereRygevane- undersøgelse
Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereHvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Læs mereStorrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSvendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid
Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid Rygning, forekomst, helbred og økonomi Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der har størst betydning for folkesundheden. Derudover er
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereUnges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7
Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereUndersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018
Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført
Læs mereDanskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017
Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 December 18 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 17 Sofie Have Hoffmann Stine Schramm Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright
Læs mereUdfordringer på forebyggelsesområdet
Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de
Læs mereAndelen af elever i 9.klasse der nogensinde har prøvet/brugt. 0% Cigaretter E-Cigaretter Vandpibe Snus mm.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 12. juni 2019 Røgfri Skoletids Rygevaneundersøgelse 2018 Den 15. august 2018 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at indføre
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereRøgfri skoletid orientering om status og rygevaneundersøgelse 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 3. juni 2019 Røgfri skoletid orientering om status og rygevaneundersøgelse 2018 Børne- og Ungdomsudvalget
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereEn røgfri generation i 2030
En røgfri generation i 2030 - hvordan tager vi ansvar på Vestegnen og Sydamager? Torsdag den 24. januar 2019 kl. 16.00-20.00 Brøndby Stadion, Roma Logen 16.00-16.20 Ankomst, kaffe, the og kage 16.20-16.45
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereIdeoplæg. Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune. Opgave: Udviklingsopgave. Indledning og baggrund
Ideoplæg Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune Opgave: Udviklingsopgave Forvaltning Sundhedsstaben Sagsbehandler: Lene Bruun/Staben Tlf. leb@billund.dk Sagsnr.: 18/6359 Journalnr.49920/18
Læs mereGod læselyst. Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune
sta 1 2 Røgfri Skoletids Rygevaneundersøgelse 2018 Udført af Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Forord Københavns Kommune har med visionen
Læs mereNational Sundhedsprofil Unge
National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereSocial ulighed i sundhed og sundhedsadfærd
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereTeknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Rudersdal Kommune april 2015
Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Rudersdal Kommune april 2015 Kræftens Bekæmpelse, juni 2015 Ann-Sofie Borgen Andersen Fysisk aktivitet og kost Forebyggelse
Læs mereUdvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereRygeregler på efterskoler
Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne
Læs mereRYGELOVEN OG PASSIV RØG
30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri
Læs mereHvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereRygepolitik i Socialforvaltningen
Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereHVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?
HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereUdkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund
Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund 1. Røgfri skoletid - Folkeskoler To elever fra hver skoleklasse vil senere i livet dø på grund af rygning, hvis vi ikke handler.
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSocial lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs mereAnni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen
9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser
Læs mereKære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.
Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer
Læs mereTre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereHvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.
Læs mereRygeforbud og rygemiljøer på efterskoler
Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg Anne Mette Tranberg Kejs
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereUnges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereINVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK
INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende
Læs mereNye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene
Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereBørn og unges solarievaner 2010
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center
Læs mere