I bliver ved med at snakke om hjælpemidler Det er mennesket det handler om

Transkript

1 I bliver ved med at snakke om hjælpemidler Det er mennesket det handler om Hjælpemidlers indflydelse på menneskers aktiviteter. Hold E13V Bachelorprojekt Modul Semester Ergoterapeutuddannelsen Professionshøjskolen University College Nordjylland Vejleder: Jacob Østergaard Madsen Afleveringsdato: Antal tegn: Bachelorprojektet er skrevet af: Stine Nielsen Jonas Thomsen Søren Kluge Andersen Andreas Vandborg Larsen Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af

2 Forord Dette Bachelorprojekt er udarbejdet af fire ergoterapeutstuderende fra professionshøjskolen University College Nordjylland, juni Formålet med projektet er at undersøge hvilken indflydelse hjælpemidler har på ældre borgers aktiviteter i hverdagen, om deres hjælpemidler er kommunalt bevilliget eller købt privat. Bachelorprojektet henvender sig primært til ergoterapeuter, ergoterapeutstuderende og andre faggrupper der finder emnet relevant. Bachelorgruppen vil gerne rette en stor tak til projektets informanter, for deltagelse i fokusgruppeinterviewet, samt informanternes villighed til at fortælle om deres oplevelser af hjælpemidlers indflydelse i hverdagslivet. Ligeledes vil vi takke aktivitetscenterets medarbejdere for at være behjælpelige med at stille informanter og lokaler til rådighed samt forplejning til fokusgruppeinterviewet. Endvidere en stor tak, til vores interne vejleder Jacob Østergaard Madsen, for en engageret faglig vejledning, til udarbejdelse af vores bachelorprojekt. Projektet er udarbejdet af følgende ergoterapeutstuderende: Jonas Thomsen Stine Nielsen Andreas Vandborg Larsen Søren Kluge Andersen 1

3 Resumé Titel: I bliver ved med at snakke om hjælpemidler Det er mennesket, det handler om! - Hjælpemidlers indflydelse på menneskers aktiviteter. Baggrund: Fremtiden i Danmark byder på flere ældre, hvilket kan blive en potentiel byrde for samfundet. Derfor søges det at forebygge denne potentielle byrde, ved at holde ældre sunde og aktive længst muligt. Den potentielle byrde består i, at ældres funktionsniveau falder med alderen, og dermed stiger deres behov for hjælpemidler. Hjælpemidler bidrager til at ældre kan fastholde deres funktionsniveau. Hjælpemidler er et stort arbejdsområde inden for ergoterapi, hvor de bidrager med en klientcentreret udvælgelse og tilpasningen af hjælpemidler. Der ses en øget tendens til, at ressourcestærke borgere ikke anvender den kommunale bevilling, men i stedet selv køber hjælpemidler hos private forhandlere. Der findes ikke megen forskning om hjælpemidler og deres indflydelse på aktiviteter i hverdagslivet. Problemformulering: At undersøge, Hvilken indflydelse har det på ældre borgeres aktiviteter i hverdagslivet, om deres hjælpemidler er kommunalt bevilliget eller købt privat. Metode: I bachelorprojektet er der anvendt den kvalitative metode med en hermeneutiskfænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang. Til indsamling af empiri benyttes fokusgruppeinterview med fire informanter. Rekruttering af informanter foretages ved brug af snowball-sampling. Fokusgruppeinterviewet tager udgangspunkt i en teoristyret spørgeguide. Resultater: Hjælpemidlets indflydelse på ældres aktiviteter i hverdagslivet viste sig i informanternes udsagn ved, at informanterne ofte havde forskellige og modsigende oplevelser. Deres udsagn blev opstillet i fem overordnede kodninger ud fra projektets problemformulering: daglige gøremål, selvstændighed, livskvalitet, tilpasning og tilgængelighed. Konklusion: Det er vanskeligt at konkludere på projektets resultater grundet metodiske begrænsninger, da metode for sampling og indsamling af empiri ikke er hensigtsmæssige for at undersøge projektets formål. Derfor er projektets overførbarhed svækket, hvilket gør, at projektets resultater i ringe grad kan overføres til praksis. 2

4 Perspektivering: Projektet kan benyttes som grundlag for yderligere forskning. Projektet er samfundsrelevant i kraft af et øget fokus på hjælpemiddelområdet. Det kan derfor være relevant at videreudvikle dette studie på baggrund af studiets erfaringer ved evt. at foretage et kvantitativt studie. Søgeord: Ergoterapi, ældre, hjælpemidler, privatisering, aktivitet. Abstract Title: "You keep talking about assistive technology... It is the human individual, it's all about!" - Assistive technology s influence on human occupation. Background: Statistics predicts that an increased part of the total Danish population, in the future, will consist of elderly people. Which can be a potential burden on society. To prevent or even out this potential burden it is sought to keep elderly people healthy and maintain an active way of living, for as long as possible. The potential burden is constituted through that the elderly physical and mental capacity decreases with age, thus increasing the need for assistive technology services. Assistive technology services enable the elderly to maintain their level of functioning. Assistive technology services are a large field of work in occupational therapy, as the occupational client centered approach serves well through choosing, allocation and adaptation of assistive devices, and assistive technology in general. There is an increasing tendency that wealthier citizens do not use the municipal assistive technology services. Instead, they purchase or acquire their services from private shops or other private services. The effects and influences of assistive technology are not a wellresearched area of science. Objective: To investigate, "What influence does assistive technologies have on elderly citizens' activities in everyday life, whether their assistive technology is municipally granted or private purchased". Method: This project is using qualitative method with a hermeneutical-phenomenological theoretical approach. A focus group interview with four informants was used to collect empirical data. Snowball sampling was used to recruit informants. During the focus group interview, a theory based question guide was used. 3

5 Results: The informants' statements about, assistive technology s influence on elderly people's activities in everyday life, were often contradictory and diverse. The statements were presented in five broad themes formed from the project's objective: daily activities, independence, quality of life, adaptability and availability. Conclusion: Through limitations of the projects methodological choices it is difficult to conclude on the project s results, as the methods for sampling informants and the collection of empirical data, are not appropriate for investigating the objective of the project. Perspectivation: The project can be used as a basis for further research. The project is relevant to society through an increased focus on assistive technology and the practice of occupational therapists. Keywords: Occupational therapy, elderly, assistive technology, privatization, occupation. 4

6 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Samfundsrelevans Hjælpemidler Lovgivning inden for hjælpemiddelsområdet Ergoterapeutisk relevans Formål Problemformulering Begrebsafklaring Litteratursøgning Relevant forskning Projektets forforståelse Metode Videnskabsteoretisk tilgang Kvalitative metode Fokusgruppe interview Udvælgelse af informanter Kontakt og fordeling af informanter Interviewguide Gennemførelse af fokusgruppeinterview Transskription af fokusgruppeinterview Etik Metode til analyse af indsamlet empiri Teori The Model of Human Occupation (MOHO) MOHO grundlæggende begreber Resultater Diskussion Konklusion Perspektivering Formidling

7 1.0 Problembaggrund I dette afsnit beskrives den samfundsmæssige relevans, hjælpemidler, relevant lovgivning og den ergoterapeutiske relevans, samt projektets formål. 1.1 Samfundsrelevans Den samlede danske befolkning vil, ifølge Danmarks Statistik, i år 2050 være på omkring 6 millioner indbyggere. Dertil vil gennemsnitsalderen stige således, at borgere over 65 år vil udgøre en større del af den samlede danske befolkning, end på daværende tidspunkt (år 2010) (1). Selvom bedre behandlingsmuligheder og sygdomsforebyggelse betyder, at ældre i dag er raskere end tidligere, vil forekomsten af funktionsnedsættelser stige med alderen (2). Der ses desuden en øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme, som følge af den naturlige biologiske aldring (3). Ifølge Socialstyrelsen vil et stigende antal med kroniske sygdomme samt flere ældre, formentligt betyde, at behovet for hjælpemidler vil være stigende (2). Denne formodning understøttes af en svensk undersøgelse, som viser, at brugen af hjælpemidler stiger markant med alderen. Resultaterne af den svenske undersøgelse viser bl.a., at 20% af de 70 årige borgere benytter hjælpemidler, og 77% af de årige borgere, anvendte hjælpemidler. Der findes ikke nøjagtige tal for Danmark, men de formodes at være lignende de svenske (4). Dog anslår Erhvervs- og Byggestyrelsen, i en rapport fra 2009, at der hos de daværende 5,4 mio. indbyggere i Danmark, var ca brugere af hjælpemidler (5). Set i forhold til den svenske undersøgelse kan det formodes, at størstedelen af hjælpemidlerne tilhører den ældre del af befolkningen. Stigningen i flere ældre og kronikere er ikke kun et problem i Danmark, men også internationalt. Dette medførte, at den Europæiske Union (EU) i år 2012 satte fokus på aktiv aldring. Årsagen til, at dette blev iværksat, var, at sunde og aktive ældre koster mindre og bidrager mere til samfundet end syge og passive ældre. Argumentet for denne påstand er, at der, hos ældre mellem år som bevarer et aktivt liv, er en tendens til reducering i medicin- og sundhedsudgifter (6). For at sikre et aktivt liv, nævner Gramstad, A. et al., at hjælpemidler er en lovende cost-effective intervention til at løse fremtidige sundhedsproblemer hos ældre borgere (7). 1

8 1.2 Hjælpemidler Hjælpemidler har bl.a. også til formål at afhjælpe og/eller kompensere for fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, samt at fremme den enkeltes aktivitets- og deltagelsesmuligheder i samfundslivet. Hjælpemidler har til hensigt, at give brugeren et så normalt, selvstændigt og uafhængigt liv som muligt (5). Nationale og internationale undersøgelser indikerer, at ved brug af hjælpemidler kan antallet af plejetimer hos ældre borgere reduceres væsentligt grundet øget selvstændighed, og samtidig reducere samfundsmæssige udgifter (8) (9). Der rapporteres i kommunerne om en øget tendens til at ressourcestærke borgere selv indkøber hjælpemidler. Borgerne indkøber typisk deres hjælpemidler på internettet, i byggemarkeder eller hos private forhandlere. Ved at gøre dette anvender de ikke den kommunale bevilling og er derfor udenfor bl.a. en ergoterapeutisk vurdering. Dette kan muligvis resultere i en svingende kvalitet af valget og tilpasningen af hjælpemidlerne. Borgernes aktivitetsproblemer vil af den grund formentligt ikke altid blive afhjulpet (2). Ydermere kan der hos sælgere af hjælpemidler opstå en række interessekonflikter, ved at skulle tjene penge på hjælpemidlet, og samtidig vejlede for bedst muligt, at afhjælpe borgerens aktivitetsproblematikker (10). På trods af, at hjælpemidler er en ofte anvendt intervention til at afhjælpe funktionsnedsættelser, er der i en artikel fra American Occupational Therapy Association (AOTA) foretaget et litteratur review, som viser, at kun fem procent af alle ergoterapeutiske artikler, over en fem årig periode, var relateret til hjælpemidler (11). Dette resultat understøttes yderligere af Socialstyrelsen, der udtaler, at der endnu ikke findes meget forskning om hjælpemidlers effekt (12). 1.3 Lovgivning inden for hjælpemiddelsområdet Ifølge bekendtgørelsen om medicinsk udstyr, nr af 15. december 2008, skal alle hjælpemidler i Danmark være CE-mærkede. Ved specieltilpasning af udstyret fjernes CEmærkningen (13). Hjælpemidler bevilliges i Danmark primært ud fra servicelovens 112 og 113. For at være berettiget til disse skal der opfyldes én af følgende krav: At hjælpemidlet: 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv. 2

9 Bevillingen sker uafhængigt af ansøgerens indtægt, og der ydes hjælp til at anskaffe det bedst egnede og billigste hjælpemiddel (14). Ved en godkendt bevilling har borgeren retten til selv at vælge leverandør, såfremt denne ikke er en del af kommunens udvalg. Samtidig skal leverandøren overholde de specifikationer, som står i bevillingen. Ved brug af denne ordning, vil der kun forekomme økonomisk støtte tilsvarende det hjælpemiddel, som kommunen stiller til rådighed. Derfor kan der forekomme en egenbetaling (14). 1.4 Ergoterapeutisk relevans Aktivitetsproblematikker opstår i løbet af livet i mange former og kan opstå som følge af fysisk eller psykisk sygdom, aldring, medfødte handicaps, arbejdsskader og sociale faktorer (15). Ergoterapi, i definitionen som dansk velfærdsydelse har til formål: at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivets for det enkelte menneske og grupper af mennesker (15). Det er derfor et relevant arbejdsområde for ergoterapeuter at arbejde med hjælpemidler, som også ses ved, at 2/3 af alle danske ergoterapeuter, i større eller mindre grad, arbejder med hjælpemidler, boligindretning og tilgængelighed (16). Dette passer til formålet med hjælpemidler, som er: At fremme den enkeltes aktivitets- og deltagelsesmuligheder i samfundslivet (17). Inden for bevilling af hjælpemidler overlapper ergoterapeuters arbejdsområde, på mange punkter andre professioners. Det unikke ergoterapi bidrager med, er en professionel ræsonnering og et teoretisk grundlag, som har borgerens aktivitet og deltagelse i fokus (18). Det er det ergoterapeutiske fokus på aktivitet og deltagelse, som kan være med til at skabe succes med hjælpemidler (18). Dette understøttes i resultaterne fra et amerikansk studie, som konkluderer, at man gennem klientcentreret udvælgelse af hjælpemidler, samt tilpasning til borgeren og dennes omgivelser, kan opnå gode resultater ift. at reducere aktivitetsproblematikker og skabe større brugertilfredshed (11). Derudover konkluderede et andet studie, at inddragelse af sundhedspersonale havde stor indflydelse på ældres tilpasning til hjælpemidler (19). 3

10 1.5 Formål Formålet med projektet er at sætte fokus på hjælpemidler, og den manglende forskning om hjælpemidlers indflydelse. Der ses et stigende behov for hjælpemidler blandt ældre samt en øget tendens til, at borgere henvender sig til private hjælpemiddelsfirmaer fremfor at få en kommunal ergoterapeutisk intervention og vurdering af behovet for hjælpemidler. Som følge af den øgede privatisering, og at borgeren derved er udenfor en ergoterapeutisk vurdering, kan det formodes at borgerens aktivitetsproblematikker, ikke altid vil blive afhjulpet. Forskning på området viser, at den ergoterapeutiske indsats medvirker til at skabe det bedste udgangspunkt, for at vurdere behovet for hjælpemidler. Det findes derfor relevant at belyse ældre hjælpemiddelbrugeres oplevelse, af hhv. kommunalt bevilligede og privat købte hjælpemidler, samt hvilken indflydelse dette har i et aktivitets- og deltagelsesperspektiv. 2.0 Problemformulering Følgende afsnit indeholder projektets problemformulering. Derefter opstilles nøglebegreber, som anvendes i projektet, og hvilken definition af disse begreb, som projektet tager afsæt i. Derudover er der en gennemgang af forskningsrelevante artikler, samt projektets forforståelse. Problemformulering: Hvilken indflydelse har det på ældre borgeres aktiviteter i hverdagslivet, om deres hjælpemidler er kommunalt bevilliget eller købt privat? 2.1 Begrebsafklaring Indflydelse: Den påvirkning og betydning som informanterne oplever, i forbindelse med brugen af hjælpemidler i hverdagslivet. Ældre borgere: Personer over 65 år, som ikke er på arbejdsmarkedet, og benytter sig af et eller flere hjælpemidler. 4

11 Aktiviteter i hverdagslivet: Opgaver, gøremål og pligter som har individuel værdi eller betydning for den enkelte og dennes kultur. Dette omfatter bl.a. egenomsorg, fritid og at bidrage til samfundet. Der er taget afsæt i Betty Hasselkus definition, af aktiviteter i hverdagslivet (20). Hjælpemidler: Hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet med henblik på, at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Hjælpemidler som er inkluderet i projektet er tekniske og personlige hjælpemidler (21). Derudover inkluderes også kommunalt bevilligede kørselsordninger efter 117 (14). Kommunalt bevilliget: Indbefatter hjælpemidler bevilliget efter servicelovens 112 og 113, samt befordring af individuel kørsel 117. Dog ikke 112 stk. 3 angående fritvalgs-ordningen (14). Købt privat: Med privat købte hjælpemidler, menes der hjælpemidler, som borgeren selv har anskaffet sig, og som ikke er indbefattet af servicelovens 112, 113 og 117. Dog er servicelovens 112 stk. 3 om ret til frit at vælge leverandør, indbefattet i denne definition (14). 2.2 Litteratursøgning Ved projektforløbets start, foretog gruppens medlemmer en brainstorm, med henblik på at vælge emnet for bachelorforløbet. Dette resulterede i 4 overordnede emner (hjælpemidler, stress, sensory profile og socialpsykiatri ift. bofællesskaber). Herefter blev der søgt bredt i litteratur fra ergoterapeutuddannelsen, og sundhedsfaglige videns-databaser, inden for disse 4 emner (22). Dette gav gruppens medlemmer et bedre indblik i, hvad viden der i forvejen var på områderne, for de pågældende emner. På baggrund af dette overblik, traf gruppens medlemmer en beslutning om, at skrive et bachelorprojektet om hjælpemidler. Hvorefter der blev udarbejdet et udkast til en problemformulering, hvilket medførte at gruppens medlemmer kunne foretage en mere systematisk søgning, på udvalgte søgeord og termer. 5

12 Til at finde litteraturen, som henvises til i projektet, blev følgende databaser anvendt; Cinahlcomplete, PubMed og AOTA. Dog gav PubMed ikke brugbare resultater, og dem vi fandt, var ikke relevante for projektet, eller tilgængelig i fuld tekst, og fremgår derfor ikke i DOSISguiden. En mere specifik gennemgang, af litteratursøgningen fremkommer i DOSIS-guiden (Bilag 6). Det blev hurtigt tydeligt for gruppens medlemmer, at det var begrænset med viden om emneområdet. Grundet denne begrænsede viden, blev der reduceret i afgrænsningerne, og kriterierne for hvilken litteratur der kunne bruges, eksempelvis alderen på artiklerne osv. I stedet opnåede projektgruppen bedre resultater med kædesøgning (22). 2.3 Relevant forskning - Technology a consumer-centered approach to evaluating assistive technology usability outcomes Adam Kinney (MS) & Lynn Gitlow (PhD,OTR/L,ATP) beskriver i artiklen, hvordan ergoterapeuter er eksperter i at udvælge hjælpemidler ud fra de behov, som stilles af brugerens daglige aktiviteter. Resultater af artiklens case-eksempel er indsamlet med to anerkendte ergoterapeutiske redskaber og viser bl.a., at 9 af de 10 deltagere havde øget kompetence og evne til at tilpasse sig. Derudover oplevede de en reducering af frustration, forlegenhed og forvirring pga. udførelsen af meningsfulde aktiviteter (11). - Exploring the meaning of a new assistive technology device for older individuals Gramstad, A., et al. beskriver i artiklen, hvilken betydning det har for ældre borgere at få et hjælpemiddel. Hjælpemidlet er valgt på baggrund af en ergoterapeutisk ræsonnering med borgerens aktiviteter i centrum. Resultaterne viser bl.a., at deltagerne beskrev hjælpemidlet som afgørende for mestring af aktiviteter, som før var vanskelige eller umulige at udføre, samt følelsen af kompetence. Det at have muligheden for at mestre aktiviteter, som tidligere var vanskelige, gav brugerne følelsen af at have frihed og have egne valg. Derudover beskrev de, at den øgede kompetence, hjælpemidlet medførte, skabte øget selvværd (7). - Incorporating or resisting assistive devices Lund, M.L. & Nygård, L. beskriver i artiklen, om folk med funktionsnedsættelser, og hvilken betydning hjælpemidler har for deres aktiviteter, samt hvordan de reagerer på disse oplevelser. Resultaterne viser bl.a. at der hos deltagerne i projektet, er mange 6

13 forskellige holdninger til deres hjælpemiddel, men de kan overordnet inddeles i tre grupper: Pragmatiske holdning, ambivalent holdning og en modvillig/tøvende holdning. Hver gruppe havde en unik adaptiv tilgang, i brugen af hjælpemidler, til at opnå et ønsket aktivitets selv-billede (23). - Perspectives on Use of Mobility Aids in a Diverse Population of Seniors: Implications for Intervention Resnik, L. et al. beskriver i artiklen, ud fra data indsamlet igennem 12 fokusgruppeinterviews, ældre hjælpemiddelbrugeres holdning til - og oplevelse med - at få et mobilitetshjælpemiddel. Resultaterne viste, at de fleste oplevede en øget grad af selvstændighed og selvbestemmelse grundet hjælpemidlet. En mindre gruppe af deltagerne oplevede at føle sig usikre, når de færdedes med hjælpemidlerne i deres dagligdag (19). - Problems with wheelchairs experienced by frail elders Mann, W.C., et al. Sammenligner i artiklen ældres oplevelse af brugen af kørestole, som hhv. enten er købt og valgt af de ældre, eller som er udvalgt af en fagperson fra sundhedssektoren. Resultaterne viser, at der hos de ældre, som selv valgte kørestolen, var en signifikant højere procentdel af problemer ift. kontrolgruppen. Disse indebar bl.a. problemer i forholdet mellem kørestolen og de krav, brugeren havde til den. Derudover var der også uopfyldte forventninger ift. hjælpemidlets fysiske udformning, bredde, størrelse og vægten (24). 2.4 Projektets forforståelse Projektets forforståelse er defineret som projektgruppens egen viden om projektets undersøgelsesfelt. Projektgruppens forforståelse tager afsæt i en grundlæggende ergoterapeutiske tankegang om aktivitet og deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Der er, i projektet, primært taget udgangspunkt i Gary Kielhofners Model of Human Occupation (se afsnit 4.0). Denne forforståelse, er dannet på baggrund af undervisningen på ergoterapeutuddannelsen og den kliniske undervisning. 7

14 3.0 Metode I følgende afsnit beskrives projektets videnskabsteoretiske tilgang, metode, indsamling af empiri og informanter. Herudover beskrives projektets metode for transskribering, etik samt metode for analyse af empirien. 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Der arbejdes i projektet ud fra en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang. Den hermeneutiske tilgang anvendes for at danne en forforståelse om det emne, der ønskes at undersøges. Denne forforståelse anvendes i udarbejdelsen af den teoristyrede spørgeguide og igen til meningsfortolkning (se afsnit 3.6) af undersøgelsens empiri (25). Denne tilgang er særlig anvendelig, da der ønskes at skabe forståelse og derved begribe informanternes udsagn. Disse udsagn indsamles gennem fokusgruppeinterviewet via en fænomenologisk tilgang. Ved gennemførelsen af fokusgruppeinterviewet foretog gruppens medlemmer epoché. Dette er at skubbe gruppens forforståelse til side og indsamlede empirien uden fordomme (26). 3.2 Kvalitative metode Der er i projektet anvendt den kvalitative metode til indsamling af empiri, og derved er projektet eksplorativt (27). Denne er valgt, da problemformuleringen søger at belyse, hvordan informanterne oplever, at hjælpemidlerne har indflydelse på deres aktiviteter i hverdagslivet. Den kvalitative metode er derfor relevant, da den er undersøgende og udforskende ved, at den belyser menneskers subjektive forståelser (26). Metoden kan bidrage til, at informanternes svar fremkommer nuancerede og detaljerede, hvilket er i overensstemmelse med den hermeneutiskfænomenologiske tilgang. 3.3 Fokusgruppe interview I projektet er fokusgruppeinterviewet anvendt, da det ønskes at indsamle empiri ved at skabe social interaktion og meningsudveksling mellem informanterne. I et fokusgruppeinterview tilstræbes det ikke, at der nås til en fælles enighed, men derimod holde de forskellige meninger og perspektiver, der evt. måtte fremkomme, op mod hinanden (28). Gennem diskussion skabes forskellige meninger og perspektiver på hjælpemidlers indflydelse på informanternes hverdagsliv (28). Disse meninger og perspektiver understøtter dermed projektets formål. 8

15 3.3.1 Udvælgelse af informanter Da projektet søger at skabe et bredt billede af informanternes perspektiv ift. problemformuleringen, er der i udvælgelsen af informanter tilstræbt en heterogen gruppe. Informanterne har derved flere forskellige perspektiver, og kan derfor belyse projektets problemformulering og formål. Hvortil der er opstillet inklusions- og eksklusionskriterier, til at ramme dette bedst muligt (29). Se de opstillede in- og eksklusionskriterier, i tabel 1.0 Inklusionskriterier Alder 65 + Begge køn skal repræsenteres Eksklusionskriterier Manglende evne eller vilje til at samarbejde Forstår/taler ikke dansk Have et hjælpemiddel Tabel 1.0 inklusions- og eksklusionskriterier Kontakt og fordeling af informanter Med afsæt i en bred problemformulering er informanterne fundet ved brug af snowball sampling, da denne form for sampling giver mulighed for at søge informanter bredt (29). Der er taget kontakt til en række forskellige aktivitetscentre for ældre, da personalet på aktivitetscentrene har bedre kendskab til mulige informanter. Aktivitetscentrene er hverdagstilbud til ældre, der modtager pension. Et af aktivitetscentrene stillede informanter til rådighed ud fra de givne in- og eksklusionskriterier. Personalet fandt fire informanter, som alle var regelmæssige brugere af aktivitetscentret, og som alle kendte hinanden. De fire informanter repræsenterer en heterogen gruppe bestående af to, der har selv har købt sit hjælpemiddel, og to der havde fået deres hjælpemiddel igennem den kommunale bevilling (29) Interviewguide Til fokusgruppeinterviewet er der udarbejdet en teoristyret spørgeguide, med afsæt i projektets forforståelse og metodiske rammer (Bilag 4). Den teoristyrede spørgeguide er udformet efter tragtmodellen, som har en løs struktur i begyndelsen og en strammere struktur mod slutningen af fokusgruppeinterviewet. Tragtmodellen er valgt, da den giver plads til informanternes perspektiver og meninger, og derved fastholder den eksplorative metodiske tilgang. 9

16 Spørgeguiden er styrende for interviewets gang, og den har til formål at sikre at der indsamles empiri til at kunne svare på problemformuleringen (28) (25) Gennemførelse af fokusgruppeinterview Rammerne for fokusgruppeinterviewet blev dannet af aktivitetscenteret, hvor informanterne var tilknyttet. Aktivitetscenteret stillede lokaler samt forplejning (kaffe og kage) til rådighed. Inden fokusgruppeinterviewets start blev omgivelserne indrettet hensigtsmæssigt ift. at sikre tydelige lydoptagelser, hvor moderator og informanterne skulle placeres i forhold til hinanden. Interviewet blev optaget på to diktafoner (28). Der blev givet en introduktion (Bilag 2), hvor bl.a. fokusgruppeinterviewets formål, anonymisering, samtykkeerklæring (Bilag 1) og praktisk informationer blev givet. Fokusgruppeinterviewet havde en varighed på to timer, inklusiv en introduktion og en pause halvvejs. Første halvdel af fokusgruppeinterviewet bestod af tre åbne spørgsmål, hvor informanterne debatterede om deres erfaringer og meninger, ift. de stillede spørgsmål. I anden halvdel af fokusgruppeinterviewet blev spørgsmålene stillet med udgangspunkt i informationerne, fra første halvdel. Moderatoren var i denne halvdel af fokusgruppeinterviewet, væsentlig mere styrende, end i den første. Moderatoren sikrede at alle informanterne deltog i debatten, holdt diskussionerne i gang, og sikrede fokus på spørgeguiden. Undervejs i interviewet blev der i stigende grad, behov for større grad af styring fra moderatoren, da nogle af informanterne var mere dominerende i diskussionen, end andre. Efter interviewet blev der foretaget en debriefing, hvor der blev spurgt ind til informanternes oplevelse af, at deltage i fokusgruppeinterviewet (28). 3.4 Transskription af fokusgruppeinterview I forbindelse med interviewet, blev der anvendt to diktafoner for senere at kunne transskribere interviewet. Denne metode var med til at sikre, at alt talt sprog blev gengivet så præcist som muligt i transskription. Inden transskriptionen blev fortaget, blev gruppens medlemmer enige om forkortelser, talesprog samt hvilken form, informanterne skulle anonymiseres i (Bilag 5). 10

17 Et gruppemedlem transskriberede hele interviewet, for at sikre at det blev skrevet i samme form og sprog. Der blev hørt nogle sekunder af lydfilen, som blev skrevet ned og derefter blev lydstykket gengivet, for at sikre den tidligere indtastning var korrekt. En af gruppens andre medlemmer læste korrektur, og sikrede at de transskribere data var korrekt (25). Der blev i bogen, kvalitative metoder, fundet inspiration til transskriberingen for at sikre, at vigtige informationer i interviewet ikke gik tabt (25). 3.5 Etik Der er i projektet gjort følgende etiske overvejelser. Der blev givet en introduktion til projektets formål, indhentet samtykkeerklæringer og fortalt hvilke rettigheder informanterne havde, som deltagere i fokusgruppeinterviewet samt at gruppens medlemmer er underlagt tavshedspligt. Derudover er der gennem hele projektet, anonymiseret alle navne og informationer som kan identificere informanterne (30). 3.6 Metode til analyse af indsamlet empiri Til analyse af den indsamlede empiri benyttes Kvale og Brinkmanns analyse med fokus på mening. Denne indeholder meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning (27). Denne metode er valgt, da den tydeliggør, hvilken indflydelse hjælpemidlet har på informanternes hverdag. Meningskodning: Der er anvendt en datastyret meningskodning i projektet. Først gennemlæste vi hver især vores transskription for at danne et helhedsindtryk, hvorefter hvert enkelt medlem fjernede de udsagn, som de ikke vurderede relevante for problemformuleringen. Herefter mødtes projektgruppen, for i fællesskab at diskutere og udvælge de naturlige meningsenheder. Der blev fundet 10 naturlige meningsenheder (udsagn), som var relevante for vores problemformulering. Disse gav vi nøgleord (27). Nøgleordene tager udgangspunkt i informanternes naturlige meningsenheder (udsagn). Dette er gjort for at danne et systematisk overblik over den indsamlede empiri. Meningskondensering: Til at analysere vores empiri er der anvendt meningskondensering, som bygger på den fænomenologiske tilgang (27). Meningskondensering anvendes til at kondensere 11

18 informanternes udsagn til korte formuleringer, hvor det centrale i udsagnet er tydeliggjort. Dette er gjort ud fra projektgruppens forståelse af disse med henblik på at skabe centrale temaer (27). Med baggrund i de naturlige meningsenheder bliver der søgt at lægge vores teoretiske forforståelse til side, og tage udgangspunkt i informanternes ord, og finde udsagnenes centrale temaer. De centrale temaer bliver beskrevet i kortere sætninger, og bliver så vidt muligt beskrevet med informanternes synspunkter og egne ord (27). Da det er disse temaer, vi skal analysere og fortolke på, vælger vi at formulere disse i enkelte sætninger ud fra udsagnets naturlige meningsenhed. Herefter diskuterer vi hvert udsagn, ud fra vores problemformulering, for at sikre, at alle udsagnene var relevante ift. At kunne svare på problemformuleringen. Vores nøgleord fra kodningen bliver opdelt til fem centrale kodninger; daglige gøremål selvstændighed, livskvalitet, tilpasning og tilgængelighed. Alle udsagnene bliver efterfølgende koblet på en af de fem kodninger, for at skabe et overblik (27). Til sidst bliver alle de centrale temaer koblet sammen til deskriptivt udsagn (27). Vi er opmærksomme på at inddrage centrale temaer fra alle informanterne for at få deres forskellige synspunkter og meninger med. Herudover benytter vi citater for at gengive informanternes præcise udsagn og verificere deres svar. Selvom vi følger analysens fem trin, var analyseprocessen et cirkulært forløb (27). Meningsfortolkning: Slutteligt bliver hermeneutisk meningsfortolkning anvendt, med afsæt i den ergoterapeutisk teori (27). Meningsfortolkning bygger på den hermeneutiske tilgang (27). Ud fra de deskriptive udsagn fortolker vi på informanternes udsagn. Først gjorde vi brug af kritisk commonsense, hvor vi hele tiden forholder os kritiske til informanternes udsagn ift. vores problemformulering for at sikre udsagnenes relevans for vores problemstilling (27). Herefter bringer vi vores forforståelse på banen igen, gennem projektets teoretiske grundlag, for at koble faglige begreber på informanternes udsagn. Gennem dette opnår vi en dybere teoretisk forståelse for den indsamlede empiri. Til slut samler vi op på resultaterne med egne ord og forståelse (27). Meningsfortolkning er anvendt for at undersøge de centrale kodninger, der er specifikke for projektets formål, og for at fortolke og forstå informanternes udsagn, og derved skabe mening (27). 12

19 4.0 Teori I følgende afsnit gennemgås projektets teoretiske baggrund (The Model of Human Occupation). Teoriens grundbegreber og dertil hørende niveauer samt faktorer der har betydning for menneskers aktiviteter. 4.1 The Model of Human Occupation (MOHO) The Model of Human Occupation (MOHO) blev udviklet af den amerikanske ergoterapeut, Gary Kielhofner i midten af 1970 erne. MOHO s teoretiske grundlag har ændret sig meget gennem årene og fremstår i dag, som overvejende at være en fænomenologisk tilgang, hvor der inddrages humanvidenskabelige, naturvidenskabelige og sociologiske elementer i forståelsen af menneskers aktiviteter (31) MOHO grundlæggende begreber Modellen har tre grundlæggende begreber for, hvordan menneskelig aktivitet skabes: Hvordan borgeren motiveres til aktivitet (vilje), hvilke aktivitetsmønstre vi har i forbindelse med aktivitet (vanedannelse) og udøvelsen af aktiviteten (udøvelseskapacitet). Disse tre skal altid ses i sammenhæng med omgivelserne, da omgivelserne altid udøver en påvirkning på aktiviteten, der udføres (31). Viljen kendetegner det, der motiverer mennesker til at udføre aktiviteter. Dette begreb beskriver Kielhofner som bestående af et dynamisk forhold mellem følelse af handleevne, værdier og interesser. Følelse af handleevne skal forstås som menneskets oplevelse af sine evner, og hvordan det føler, at det kan anvende disse evner til det, det vil. Værdier skal forstås som en række følelser, som skaber en forpligtelse til at handle i overensstemmelse med ens værdier. Værdierne kan variere individuelt afhængig af eks. kultur og sociale forhold. Interesser skal forstås som de aktiviteter, som mennesker finder glæde og tilfredsstillelse ved at udføre og/eller deltage i. Deltagelse i disse aktiviteter kan fremkalde en følelse af nydelse, og hvert individ udvikler et unikt interessemønster, som kan ændre sig i løbet af livet (31). Vanedannelse kendetegnes ved de tillærte og ensartede handlemønstre, som afhænger af de omgivelser, der danner rammerne for det enkelte menneskes tilværelse. Dette begreb beskriver Kielhofner, som bestående af et dynamisk forhold mellem vaner, rutiner og internaliserede roller. 13

20 Vaner skal forstås som tillærte måder at agere på. Disse vaner er situationsbestemte, individuelt varierende og afhængige af menneskets kendskab til omgivelserne. Rutiner skal forstås som den aktivitetsmæssige struktur, mennesker har i deres tilværelse, som har til formål at effektivisere hverdagen. Internaliserede Roller skal forstås som den måde, mennesker identificerer sig selv, og hvordan de opfattes af andre. De internaliserede roller varierer igennem livet. Disse roller indeholder en forventning til at handle på bestemte måder i bestemte sammenhænge (31). Udøvelseskapacitet skal forstås som menneskers objektive- og subjektive perspektiv på deres evner til at udføre en aktivitet. Det objektive perspektiv er den observerede udøvelse af en aktivitet. Det subjektive perspektiv er den individuelt oplevede udøvelse af en aktivitet. Disse er begge tæt forbundne til hinanden, og bidrager begge til udøvelsen af aktivitet (31). Omgivelserne defineres bredt og kan forstås ved fysiske, sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk, som kan påvirke udøvelsen af aktiviteter. Fysiske omgivelser forstås ved de rum, man foretager aktiviteten i, samt de genstande der anvendes. Sociale omgivelser omfatter de personer, som mennesket omgås, med i forbindelse med aktiviteter. Hvori der skabes sociale rum for de aktivitetsmæssige omgivelser. Kulturelle omgivelser omfatter de værdier og adfærdsformer, som er tillært og udviklet gennem tid. De påvirkes desuden af hvilke fysiske og/eller sociale omgivelser, aktiviteten udføres i. Økonomiske og politiske omgivelser spiller en indirekte rolle for menneskers aktivitet. De økonomiske forhold kan begrænse eller muliggøre aktivitet. Ligeledes kan politiske beslutninger og dagsordner have en både positiv og negativ indflydelse på muligheder for aktivitet (31). Hertil har modellen tre niveauer for menneskelig aktivitet, for at foretage sig noget: 1) Hvad mennesket er deltagende i (aktivitetsdeltagelse), 2) Hvordan mennesket udfører aktiviteter (Aktivitetsudøvelse) og 3) de specifikke handlinger, der udføres i aktiviteter (aktivitetsfærdigheder). Disse er indbyrdes forbundet, da det ene niveau er forudsættende for det næste (31). 14

21 Aktivitetsdeltagelse udgøres af et samspil mellem udøvelseskapacitet, vanedannelse, vilje og omgivelserne. Aktivitetsdeltagelse er deltagelse i aktiviteter, der har en personlig eller social betydning, eller som er nødvendigt for menneskets trivsel. Aktivitetsdeltagelse udgøres af mennesket og de omgivelser, hvori man udfører aktiviteter (31). Aktivitetsudøvelse er den måde, hvorpå en aktivitet udføres. Dette er alle former for aktiviteter, lige fra personlig hygiejne til sociale arrangementer. Vaner og omgivelser spiller en væsentlig rolle for menneskers udøvelse af aktiviteter i hverdagen, da aktiviteter varierer ift. de omgivelser, hvori de udføres (31). Aktivitetsfærdigheder kategoriseres inden for tre grupper: motoriske færdigheder, procesfærdigheder og kommunikations- og interaktionsfærdigheder. Motoriske færdigheder er fysisk interaktion med omgivelserne, dvs. at bevæge sig samt manipulere med objekter. Procesfærdigheder er at planlægge og tilpasse de aktiviteter, man ønsker at udføre. Kommunikations- og interaktionsfærdigheder er evnerne til at interagere og koordinere i sociale sammenhænge. Dette inkluderer både sociale egenskaber samt kommunikative færdigheder (31). På baggrund af de ovennævnte begreber og niveauer for menneskelig aktivitet, beskrives desuden tre mentale og psykologiske faktorer for menneskelig aktivitet. De tre niveauer defineres som aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaptation (31). Aktivitetsidentitet, -kompetence og -adaptation skabes gennem deltagelse i aktivitet. Identitet er en kombination af, hvem man er, hvem man ønsker at være og hvilke aktiviteter, man udfører samt ønsker at udføre. Kompetence beskriver, hvor tilfreds man er med sin aktivitetsudførelse ift. aktivitetsidentiteten. Adaptation er tilpasning til livets udfordringer og forandringer, som f.eks. funktionsnedsættelse, alderdom og sociale omstændigheder (31). 15

22 5.0 Resultater I dette afsnit præsenteres projektets resultater ud fra den indsamlede empiri Der er ud fra dataanalysen fremkommet fem kodninger, der efterfølgende er udspecificeret, i en til tre undertemaer, under hver kodning. Kodningerne relateres i diskussionsafsnittet til projektets problemformulering. I det følgende afsnit markeres kodninger med understreget fed skrift og yderligere undertemaer er markeret med fed skrift. Oversigt over informanter, som de er anonymiseret i transskriberingen: K1: har en kommunalt bevilliget rollator, et kommunalt bevilliget høreapparat, kommunalt bevilliget handicapkørsel og privat købt indendørsrollator. K2: har en kommunalt bevilliget rollator. P1: har en privat købt rollator (som han har arvet af sin afdøde kone), brugte tidligere et kommunalt bevilliget høreapparat (nævnes her, da han også beretter om sin oplevelse med dette) og benytter nu privat købt høreapparat. P2: har en privat købt stok og rollator. 16

23 Daglige gøremål I projektet blev det tydeligt, at det at have et hjælpemiddel, havde en indflydelse på informanternes daglige gøremål, både for de informanter, der havde købt privat, og de informanter som havde kommunalt bevilligede hjælpemidler. De daglige gøremål bestod bl.a. i madlavning, indkøb og husholdning. Der blev ikke fundet en væsentlig forskel på hjælpemidlets indflydelse hos brugerne af de privat købte og kommunalt bevilligede hjælpemidler ift. at kunne udføre deres daglige gøremål. Hjælpemidlets indflydelse var bl.a. kendetegnet ved, at informanterne oplevede begrænsninger, ved at deres aktivitetsmønstre ændrede sig grundet aldring, men at brugen af hjælpemidlerne medførte en bevarelse af daglige gøremål. Dette kommer bl.a. til udtryk af informant P1: ( ) jeg kan lave mit mad, sætte vasketøj over i vaskemaskinen og alt sådan noget, det eneste jeg så gør, når jeg laver mad, fordi der kan jeg ikke blive ved med at holde ud og stå op, der har jeg sådan med min rollator, den sidder jeg på og så sidder jeg og skræller kartofler, og hvad jeg ellers sådan (Bilag 5. s. 29, linje 12-16). En informant anvendte servicebus og handicapkørsel, og var positiv omkring dette tilbud, da det gav hende muligheder for at udføre sine daglige gøremål. Mens de resterende informanter, som anvendte privat kørsel/offentlig transport, havde forskellige oplevelser af, hvilken indflydelse dette havde, for deres aktiviteter i hverdagslivet. Nogle informanter var positive og andre negative. Én følte sig nedværdiget og udstillet, når han skulle ud i byen med sit hjælpemiddel. Dette kommer til udtryk i P2 s udtalelse om hans oplevelse af at have sin rollator med i bussen: ( ) når man så skal til og op i sådan en bus med sin rollator, og der står 14 fjollede mennesker, og siger kan den gamle idiot da FOR HELVED ikke se at få løftet røven! og undskyld sproget. Det, det er sådan noget, det passer sgu ikke til mig! (Bilag 5. s. 5, linje 26-27). Selvstændighed Igennem fokusgruppeinterviewet blev det tydeligt, at alle informanterne oplevede, at hjælpemidler havde den positive indflydelse, på deres aktiviteter i hverdagslivet, at de følte sig mere selvstændige. Alligevel var der forskellige oplevelser ift. brugen af privat købte og kommunalt bevilligede hjælpemidler. Generelt havde de nu en følelse af at kunne klare 17

24 aktiviteter, som var besværlige eller umulige, før de fik hjælpemidlet. Informanterne oplevede øget selvstændighed ved bl.a. at kunne deltage i sociale arrangementer, foretage indkøb og selv kunne tage til lægen, pga. deres hjælpemiddel. Dette betød at informanterne, følte de sig frie, og uafhængige af andres hjælp. Dette kom til udtryk ved K2 s udsagn omkring hjælpemidlets indflydelse på hendes oplevelse af selvstændighed: Så kunne jeg jo selv gå ned med min rollator og handle altså nede i (butik) fordi jeg havde noget at putte varerne i, for der er jo en kurv på. Førhen der kunne jeg ingenting der skulle jeg bare passe på ikke at falde så jo den er guld værd! Det er min Mercedes! (Bilag 5. s. 4, linje 23-25). De informanter, som havde andre oplevelser ift. deres selvstændighed, var to med kommunalt bevilligede hjælpemidler. Den ene informant havde, på trods af den øgede selvstændighed i aktiviteter, en følelse af at være til besvær pga. behovet for altid at skulle have hjælpemidlet med. De to informanter med kommunalt bevilligede hjælpemidler havde en ambivalent oplevelse. På den ene side kunne de ikke undvære hjælpemidlet, men på den anden side, ville de gerne være hjælpemidlet foruden. K2 udtrykte yderligere: Så nu kan jeg ikke undvære rollatoren simpelthen og jeg går og falder, så skal passe på derhjemme, for jeg vil helst ikke have den med ind fordi den fylder jo, men nogen gange er jeg nødt til det (Bilag 5. s. 4, linje 23-25). Livskvalitet I informanternes udsagn blev det tydeligt, at alle oplevede, at hjælpemidlet havde en positiv indflydelse på deres livskvalitet. Hjælpemidlet bevirkede, at de kunne komme ud og se naturen, snakke med andre mennesker, leve et værdigt liv og ikke følte sig isolerede eller ensomme. Dvs., at hjælpemidlet generelt gav dem muligheder for at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Dette kom særligt til udtryk ved P2 s udtalelse: så kommer glæden, når man får menneskelivet, det er ikke rollatoren, men det er muligheden, for at bevæge sig og komme ud, ikke! (Bilag 5. s. 9, linje 28-29). 18

25 Dog oplevede to informanter, at deres kommunalt bevilligede høreapparater skabte begrænsninger for dem i hverdagen, i en sådan grad, at det påvirkede deres livskvalitet, da høreapparaterne ikke opfyldte informanternes forventninger, til at kunne deltage tilfredsstillende i daglige aktiviteter. Hertil havde den ene selv valgt, at købe et høreapparat ved en privat forhandler, for at få opfyldt de forventninger han havde. Den anden informanten havde valgt at beholde det kommunalt bevilligede høreapparat pga. økonomiske forhold. K1 fortalte i den forbindelse om, hvordan disse begrænsninger påvirkede hendes livskvalitet: Men det jeg er mest ked af, det er teleslynge, jeg døjer med vi skal jo sidde på en pude her for, fordi at andre steder hvor det ikke er, der kan vi gå rundt og høre det, her skal jeg sidde på puden for at følge med, når jeg rejser mig så er der ingen så kan jeg ikke høre som vi plejer (Bilag 5. s. 7-8, linje 31-1). Tilpasning Der var, hos informanterne, forskellige oplevelser af, hvordan hjælpemidlet havde indflydelse på deres mulighed for tilpasning til aktiviteter i hverdagslivet. En af informanterne oplevede bl.a., at en manglende instruktion i brugen af hans privat købte rollator bevirkede, at han ikke vidste, hvordan han skulle stige på bussen med sin rollator. En anden informant, med kommunalt bevilliget høreapparat, havde derimod været nødt til, at opgive meningsfulde interesser som konsekvens af, at høreapparatet ikke passede til interesserne. Dette beskrev K1 bl.a. i dette udsagn: ( ) i teatret, kunne jeg heller ikke høre eller forstå det, selvom de de kan heller ikke lave teleslynge, fordi de havde sådan noget andet høreværk, som heller ikke kunne du så vænner man sig, og finder sig i at sidde hjemme og ja og jeg synes egentligt at opera det er godt at se i fjernsynet, for så er der tekst på, der er muligheder også. (Bilag 5. s. 31, linje 26-29). 19

26 Nogle af informanterne (K2, P1, P2), med privat købte og kommunalt bevilligede hjælpemidler fortalte, at de i starten havde en modvilje, mod at skulle have hjælpemidler. Dog havde de efter en periode, vænnet sig til at bruge hjælpemidlet i deres daglige aktiviteter. De oplevede herefter hjælpemidlet som uundværligt, da hjælpemidlet viste sig at have en positiv indflydelse på deres hverdagsliv. K2 berettede i den forbindelse: Og jeg var sur på hende fordi det skulle hun altså ikke komme og give mig, for jeg skulle jo altså ikke bruge en rollator. Så, så sagde hun så prøv nu at bruge den i et par dage, så kommer jeg og henter den så skulle jeg ikke af med den igen! (Bilag 5. s. 4, linje 31-33). Tilgængelighed Under fokusgruppeinterviewet var omgivelsernes betydning for informanternes brug af hjælpemidler et tilbagevendende tema. Alle informanterne mente, at hjælpemidler var vanskelige at anvende, i nogle omgivelser, hvilket satte en begrænsning for deres aktiviteter i hverdagslivet. Særligt blev fortov fremhævet som en væsentlig barriere ift. tilgængelighed, ved brug af rollator i hverdagslivet. K1 fortalte i denne sammenhæng: fordi jeg døjer med at gå hen i (butik), og handle nu, på grund af fortovene de har da også været der før, men nu kniber det jo lidt mere for mig nu ja nu synes jeg fortovene er værre, end de var. Men de er nemlig slemme de der skæve fortov, det er ikke til at styre rollatoren (Bilag 5. s. 28, linje 19-22). Der var hos informanterne forskellige oplevelser af at køre med folk privat, når rollatoren skulle medbringes. En informant følte sig til besvær, når hun skulle køre med folk privat, fordi hun var nødt til at medbringe sin rollator i deres bil. Når hun benyttede kommunalt bevilligede kørselsordninger, oplevede hun dog ingen aktivitetsbegrænsninger. En anden informant var nødt til at fravælge betydningsfulde aktiviteter, da der ikke var plads til hendes rollator i bilen. Hvilket K2 beskrev således: ja jeg synes det er svært, for jeg har jo tre brødre, og nu har de to af dem skiftet bil, til en lille én de har ikke brug for den store bil. Så kan jeg ikke have min rollator der i, altså så er det mange gange jeg siger nej tak, fordi jeg kan ikke undvære den. Hvis jeg skal til noget fødselsdag, eller noget fest, eller noget så er jeg bare nødt til at blive hjemme (Bilag 5. s. 23, linje 3-6). 20

27 Opsamling af resultater I kodningen daglige gøremål fortalte tre informanter (K1, K2, P2) om begrænsninger ift. både udførelse og bevarelse af daglige gøremål. En informant (P2) oplevede, at hjælpemidlet havde den indflydelse på hans daglige gøremål, at han følte sig nedværdiget og udstillet. Dog havde det at få et hjælpemiddel overvejende den indflydelse for samtlige informanter, at de kunne udføre og bevare deres daglige gøremål. Under kodningen selvstændighed fortalte samtlige informanter, at hjælpemidlet havde den indflydelse, at de følte sig mere selvstændige i deres hverdag. Dog fortalte en informant (K2), at hun stadigvæk følte sig afhængig af andres hjælp. Informant (K1) følte det besværligt altid at skulle medbringe hjælpemidlet. Informanterne (K1, K2) havde en ambivalent oplevelse med det at få et kommunalt bevilliget hjælpemiddel. Ved kodningen livskvalitet fortalte informanterne, at hjælpemidler havde den indflydelse, at de kunne deltage i betydningsfulde aktiviteter og derved opnå en højere livskvalitet. K1 og P1 oplevede, at de kommunalt bevilligede høreapparater havde en negativ indflydelse på deres livskvalitet. Denne negative indflydelse fik P1 udlignet ved at købe et høreapparat hos en privat forhandler. I kodningen tilpasning fortalte informanterne (K2, P1, P2), at de havde svært ved at vænne sig til hjælpemidlet og derfor svært ved at tilpasse det til deres aktiviteter i hverdagslivet. Dog kunne de efter en tilvænningsperiode ikke undvære hjælpemidlet. P2 oplevede, angiveligt som konsekvens af manglende instruktion i brugen af sit hjælpemiddel, at han måtte opgive visse aktiviteter. Informanten (K1) oplevede, at hun pga. sit hjælpemiddel var nødt til at ændre sine interesser. Under kodningen tilgængelighed blev det tydeligt, at alle informanterne mente, at hjælpemidlet havde den indflydelse, at det begrænsede dem og besværliggjorde aktiviteter i hverdagslivet, grundet barrierer i omgivelserne. Af den grund følte informanterne, K1 og K2, sig nødsaget til at fravælge betydningsfulde aktiviteter. 21