Rollatoren det støttende monstrum

Transkript

1 Rollatoren det støttende monstrum Et kvalitativt studie om hvordan ældre borgere oplever at deres aktivitetsdeltagelse og - identitet påvirkes efter bevillingen af en rollator. Bachelorprojekt University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Hold: Erg semester Vejleder: Hanne Kaae Kristensen Dato: 14/ Denne opgave omfatter anslag inkl. mellemrum: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af

2 Rollatoren det støttende monstrum Et kvalitativt studie om hvordan ældre borgere oplever at deres aktivitetsdeltagelse og - identitet påvirkes efter bevillingen af en rollator.

3 The walker the supporting monstrosity A qualitative study of how elderly citizen experience their occupational participation and occupational identity is affected after the grant of a walker.

4 Resumé Problembaggrund: I Danmark bliver der årligt bevilget rollatorer, med det formål at kompensere for nedsat mobilitet. Mobilitet er ofte en betingelse for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter, hvilket er essentielt for menneskets livskvalitet, sundhed og aktivitetsidentitet. Statens Institut for Folkesundhed fandt i år 2010 frem til, at 43,1 % af befolkningen over 60 år, oplevede mobilitetsudfordringer. Sammenholdt med det faktum at 60 % af den danske befolkning i år 2050 vil være over 65 år, vil antallet af rollatorbrugere højst sandsynligt stige i fremtiden. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan ældre oplever at rollatoren har betydning for deres aktivitetsdeltagelse og -identitet. Problemformulering: Hvordan oplever ældre borgere at deres aktivitetsdeltagelse påvirkes efter bevillingen af en rollator, og hvilken betydning har rollatoren på deres aktivitetsidentitet? Metode og materiale: I projektet blev det kvalitative forskningsdesign tilhørende den forstående forskningstype anvendt. Som videnskabsteoretisk tilgang blev hermeneutikken og fænomenologien benyttet. Undersøgelsen bygger på fire individuelle semistruktureret interviews, med fire kvinder i alderen år, med en rollator. Interviewene er transskriberet ordret, hvorefter de med Kvale og Brinkmanns meningskondensering blev analyseret. Resultat: Respondenterne oplever at rollatoren giver dem tryghed, da frygten for at falde mindskes. Rollatoren anvendes i forskelligt omfang under aktiviteterne: Indkøb, gåture, hjemlige- og sociale aktiviteter. I nogle sammenhænge opleves rollatoren som uundværlig, da den er en forudsætning for at respondenternes ønskede aktivitetsdeltagelse muliggøres. I andre sammenhænge fravælges rollatoren, da den opleves som unødvendig, upraktisk eller uhåndterbar. I disse situationer anvendes i stedet andre hjælpemidler eller praktisk/fysisk støtte af familie og venner. På trods af at

5 respondenterne har måtte give afkald på nogle af deres tidligere udførte aktiviteter - da rollatoren ikke har kunnet muliggøre disse - nævner respondenterne at de finder deres aktivitetsliv tilfredsstillende. Konklusion: Hvordan rollatoren har påvirket respondenternes aktivitetsdeltagelse, afhænger af den enkeltes vilje, vaner, udøvelseskapacitet og omgivelser. Det ses at rollatoren ikke enerådigt kan muliggøre respondenternes aktuelle aktivitetsdeltagelse, hvorfor støtte fra familie og venner spiller en væsentlig rolle. Rollatoren har en positiv betydning for respondenternes aktivitetsidentitet, da den i flere tilfælde skaber en balance mellem det respondenterne ønsker at udføre og det de er i stand til at udføre. Perspektivering: Resultaterne i dette projekt, understreger vigtigheden af at den ergoterapeutiske praksis arbejder klientcentreret og helhedsorienteret i forbindelse med bevilling og implementering af hjælpemidler. Til videre forskning kunne det være interessant, at gå i dybden med netop dette emne. Nøgleord: Ergoterapi, Ældre, Rollatorer, Aktivitetsdeltagelse, Aktivitetsidentitet Antal ord: 396

6 Abstract Background: In Denmark walkers are yearly granted with the purpose to compensate for reduced mobility. Mobility is often a condition for occupational participation, which is essential for human life quality, health and occupational identity. In 2010 The Danish National Institute Of Public Health realised that 43,1% of the population over 60 years experienced difficulties with mobility. Since 60% of the Danish population will be over 65 years in 2050, hence the number of walkers will probably increase in the future. It is therefore relevant to investigate the importance of the walker in the elders occupational participation and occupational identity. Problem: How does elderly citizen experience the influence of a granted walker on their occupational participation and what impact did it have on their occupational identity? Method and Materials: In this project the qualitative research method, which is a part of the understanding research process has been used. The hermeneutical and phenomenological approach was applied. The study relies on four individual semi-structured interviews with women in the age of who uses a walker. The interviews was transcribed verbatim, hence analysed with Kvale and Brinkmanns meaning condensation. Results: The informants experience that the walker ensures safety, since the fear of falling is reduced. The usage of the walker is different in the activities: Grocery shopping, walking, homely and social activities. In some activities, the walker is indispensable since it makes the participation in desired activities possible. In other situations, the walker is deselected since it is experienced as unnecessary, impractical or unmanageable. In some situations other self-help devices is used or support from friends and family. Even though the walker did not make all former activities possible, the informants mention that they find their occupational life satisfying.

7 Conclusion: How the walker affects participation depends on the individuals volition, habituation, performance skills and environment. The walker does not facilitates all actual activities, whereas the support from friends and family is crucial. The walker has had a positive influence on the informants occupational identity, since it reduces the difference between the informants wishes and what they are actual capable of doing. Perspective: The results of this project enhances the importance of the occupational practice way of working client-centred and holistic regarding issuing and implementation of self-help devices. For further research, it is of interest to investigate this subject more thoroughly. Keywords: Occupational therapy, Elderly, Walker, Occupational participation, Occupational identity Words: 398

8 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Hjælpemidler i Danmark: Ældres aktivitetsdeltagelse: Rollatorens betydning for aktivitetsdeltagelse og identitet: Ergoterapeutisk relevans og målgruppe: Formål: Problemformulering Begrebsafklaring: Ergoterapifaglige perspektiver og teori MOHO: Forforståelse: Metode Design: Kvalitativ metode: Hermeneutik og fænomenologi: Litteratursøgning: Materiale: Udvælgelse og kontakt til respondenter: In og -eksklusionskriterier: Etik: Dataindsamling: Interviewguide: Pilot interview: Udførelsen af interviewene: Databearbejdning: Transskription: Analysestrategi:... 13

9 5. Resultater Præsentation af respondenterne: Præsentation af væsentlige resultater: Den subjektive oplevelse af anvendelsen af rollatoren: Dagligdagens aktiviteter og rollatorens anvendelse: Omgivelserne Aktivitetsidentitet Diskussion Diskussion af resultater: Den subjektive oplevelse af anvendelsen af rollatoren: Dagligdags aktiviteter og rollatorens anvendelse: Omgivelserne: Aktivitetsidentitet: Diskussion af metode: Teori: Forforståelse: Design: Litteratursøgning: Materiale: Dataindsamling: Pilotinterview: Transskription: Analysestrategi: Resultater: Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 28

10 1. Problembaggrund I flg. afsnit beskrives baggrunden for projektets problemstilling samt ergoterapeutisk relevans og målgruppe. Endvidere beskrives formålet med projektet. 1.1 Hjælpemidler i Danmark: I de Forenede Nationers Handicapkonvention som Danmark ratificerede i 2009 fremhæves brugen af hjælpemidler, som forudsætning for at borgere med en funktionsnedsættelse kan leve på samme niveau som andre borgere i samfundet (Brandt & Jensen 2010a, s. 68). Dette er en af grundene til, at kommunerne hvert år bevilger et stort antal hjælpemidler (Juul 2011, s. 124), som hver især har til formål at kompensere for en given funktionsnedsættelse. Særligt de hjælpemidler, der retter sig mod mobiliteten, bliver der bevilget mange af i Danmark (Hansen 2014, s. 4). Det er som regel den ældre del af befolkningen, der får brug for et mobilitetshjælpemiddel. Dette skyldes, at aldring medfører en naturlig fysisk svækkelse, som kan give udfald såsom usikker gang og nedsat balance. I år 2010 fandt Statens Institut for Folkesundhed således frem til, at 43,1 % af befolkningen over 60 år var udfordret på deres mobilitet (Brandt, Christiansen & Grünberger 2014, s. 10). Derfor er det heller ikke bemærkelsesværdigt, at 95 % af de rollatorer, der blev bevilget i Danmark i år 2006, tilfaldt borgere på over 65 år (Hansen 2014, s. 9). Sammenholdt med det faktum at Danmarks Statistik har fremskrevet, at 60 % af den danske befolkning vil være over 65 år i år 2050 (Brandt 2011, s. 291), må det forventes, at antallet af rollator-brugere vil stige i fremtiden. 1.2 Ældres aktivitetsdeltagelse: Den tredje alder opfattes som en tid, hvor den enkelte har megen rådighedstid og særligt aktiviteter i og omkring boligen, samt fritids- og sociale aktiviteter har ofte en stor betydning i denne alder (Jacobsen et al. 2011, s ). At engagere og involvere sig i aktiviteter af personlig eller social betydning betegnes af Kielhofner som aktivitetsdeltagelse (2012, s. 115). Hvilke aktiviteter, det enkelte menneske vælger at engagere sig i, afhænger af vedkommendes værdier, interesser, roller, vaner og omgivelser (ibid., s ). Iflg. Mary Law (2002) er aktivitetsdeltagelse associeret med livskvalitet og en god mental og fysisk sundhed. Dette kan skyldes, at mennesket gennem aktivitetsdeltagelse opnår færdigheder, kompetencer, interaktion med andre mennesker, involvering i samfundet og en oplevelse af formål og mening med livet (ibid.). Aktivitetsdeltagelse er også vigtig i den tredje alder, hvor det særligt er oplevelsen af selv at kunne vælge sine aktiviteter, og Side 1 af 52

11 ikke at blive udelukket fra aktivitetsdeltagelse i samfundslivet, der er i fokus. I samfundet blev alderdom tidligere forbundet med en livsperiode af stilstand, inaktivitet og tilbagetrækning. Denne holdning er i dag erstattet af et øget fokus på den ældres ressourcer, og på at den ældre gerne skal forblive aktiv og leve et selvstændigt liv, så længe som muligt (Jacobsen et al. 2011, s ). 1.3 Rollatorens betydning for aktivitetsdeltagelse og identitet: Mobilitet handler ikke blot om at kunne komme omkring, men mobilitet er også en betingelse for at kunne udføre mange aktiviteter (Hansen & Vadsmand 2010, s. 127). I den svenske kvantitative undersøgelse User satisfaction with mobility assistive devices: An important element in the rehabilitation process af Wressle og Samuelson (2004) giver 71 % af 263 brugere af et mobilitetshjælpemiddel udtryk for, at deres hjælpemiddel har haft stor betydning for deres aktivitetsdeltagelse, og at hjælpemidlet havde en positiv effekt på deres mulighed for at være aktive og uafhængige. En kvantitativ undersøgelse fra Odense Kommune med titlen Borgeres mobilitet og deltagelse efter tildeling af rollator af Brandt (2008) viser ligeledes, at rollatoren har en positiv effekt på brugernes aktivitetsdeltagelse, hvor det mest markante resultat er, at det blev lettere at komme rundt i forbindelse med deltagelse i hverdagslivet og samfundet. Anden forskning viser dog, at ikke alle integrerer deres hjælpemiddel som en naturlig del i deres aktivitetsdeltagelse. I artiklen Incorporating or Resisting Assistive Devices: Different Approaches to Achieving a Desired Occupational Self-Image fandt Lund og Nygård (2003) frem til, at brugerne af et hjælpemiddel oplevede, at hjælpemidlet medførte både ønskelige og ikke ønskelige konsekvenser. De ønskelige konsekvenser var, at hjælpemidlet sparede brugerne for tid og energi, hvilket gjorde det nemmere at engagere sig i aktiviteter. Samtidig kunne hjælpemidlet dog også være vanskeligt at benytte, hvilket gjorde det sværere for brugerne at engagere sig i aktiviteter. Som følge af de blandede følelser kunne brugernes reaktioner over for hjælpemidlet deles op i tre forskellige tilgange: Den pragmatiske, den ambivalente og den tilbageholdende. Forskellen i reaktionerne blev forstået som forskellige adaptive metoder, hvor formålet var at opnå en ønsket aktivitetsidentitet. En aktivitetsidentitet er en subjektiv sammensat følelse af, hvem man er, og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen. Aktivitetsidentitet er således både en selvdefinition samt en plan for løbende handlinger (Kielhofner 2012, s ). Aktiviteter kan influere positivt på menneskets identitetsfølelse, ligesom tab af aktiviteter kan influere negativt på menneskets identitetsfølelse (Jacobsen et al. 2011, s. 107). Som tidligere beskrevet ledsages alderdommen almindeligvis med tab Side 2 af 52

12 af kapacitet, hvilket kan have betydelige følgevirkninger på de ældres mulighed, for at udføre de aktiviteter, de finder betydningsfulde. Nogle ældre bliver derfor involveret i ensomme og passive aktiviteter, selvom de ville foretrække at være involveret i sociale og mere aktive aktiviteter (Kielhofner 2012, s ). Dermed kan de komme til at miste nogle vigtige aktiviteter og dertil tilknyttede roller, som ikke blot har givet dem fornøjelse, men som også har været brugt til at identificere sig igennem. Når det undersøges hvilken betydning en rollator har for borgerens aktivitetsdeltagelse, er det derfor også relevant at undersøge, hvilken betydning disse aktiviteter har, og hvordan de bidrager til personens identitetsbevarelse og dannelse (Jacobsen & Sørensen 2013, s. 337). 1.4 Ergoterapeutisk relevans og målgruppe: Kerneydelsen i ergoterapi er at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet hos den enkelte borger (Borg et al. 2011, s ). For at kunne opnå dette må ergoterapeuten arbejde klientcentreret. At arbejde klientcentreret betyder, at ergoterapeuten lytter til borgernes ønsker og mål som aktivitetsvæsen, og at der tages højde for borgerens ønskede aktivitetsidentitet (Kielhofner 2012, s ). Den viden, dette projekt frembringer, retter sig mod ergoterapeuter, der arbejder med hjælpemiddelformidling. Næsten to ud af tre ergoterapeuter arbejder med hjælpemiddelformidling som en del af deres arbejde (Bindslev 2011, s. 21). Projektet har til hensigt, at supplere den viden ergoterapeuterne allerede har på området, ved at beskrive hvordan ældre oplever, at rollatorer har betydning for deres aktivitetsdeltagelse og -identitet. Ydermere vil projektet formentlig give ergoterapeuterne en indsigt i, om en rollator er nok til, at ældres ønsker og mål som aktivitetsvæsen opnås. 1.5 Formål: Med afsæt i problembaggrunden er rollatorens betydning for de ældres aktivitetsdeltagelse og - identitet interessant at undersøge, da antallet af borgere, der får behov for en rollator i fremtiden, er i stor vækst. Formålet er at få borgernes egne fortællinger om, hvordan de oplever, at rollatoren har påvirket deres aktivitetsdeltagelse. Projektet har desuden til formål at undersøge, om borgerne, ved hjælp af rollatoren, får de kompetencer, der er nødvendige for at bevare en ønsket aktivitetsidentitet. Side 3 af 52

13 2. Problemformulering Med afsæt i problembaggrunden kommer projektets problemformulering til at lyde således: Hvordan oplever ældre borgere at deres aktivitetsdeltagelse påvirkes efter bevillingen af en rollator, og hvilken betydning har rollatoren på deres ativitetsidentitet? 2.1 Begrebsafklaring: Ældre borgere: Der findes ingen accepteret definition på, hvornår man er ældre, men i dette projekt defineres ældre som voksne mennesker over 60 år. Rollator: Et gangredskab, som typisk indeholder en ramme med fire hjul, håndgreb, håndbremse, samt et hvilesæde og en kurv (Hansen & Vadsmand 2010, s ). Aktivitetsdeltagelse: Engagement og involvering i aktiviteter af personlig eller social betydning (Kielhofner 2012, s. 115). Bevilling: Den afgørelse der gives, når en borger gennem kommunen får en rollator (Pedersen & Juul 2010, s. 107). Aktivitetsidentitet: En subjektiv sammensat følelse af hvem man er, og ønsker at være, som aktivitetsvæsen (Kielhofner 2012, s. 122). 3. Ergoterapifaglige perspektiver og teori I flg. afsnit beskrives og redegøres der for den teori, som anvendes til at belyse projektets problemstilling. Desuden beskrives projektdeltagernes forforståelse. 3.1 MOHO: The Model Of Human Occupation herefter omtalt som MOHO (Kielhofner 2012) anvendes i problembaggrunden, begrebsafklaringen, som inspiration til at tematisere interviewguiden og ved diskussion af resultaterne. Side 4 af 52

14 MOHO er udviklet af Gary Kielhofner, og er en aktivitetsfokuseret begrebsmodel (ibid., s. 18). Kielhofner beskriver ud fra et ergoterapeutisk perspektiv, hvordan komponenter, knyttet til hhv. mennesket og til omgivelserne, har betydning for en persons aktivitetsdeltagelse (ibid., s ). Komponenterne optræder i et dynamisk samspil, hvilket betyder, at en ændring i blot én af komponenterne kan påvirke og ændre den samlede dynamik, hvilket vil medføre, at nye tanker, følelser og udfoldelsesmuligheder opstår (ibid., s. 39). Kielhofner opdeler aktiviteter i tre hovedområder: Arbejde, leg (fritid) og dagligdags aktiviteter (ibid., s. 20). Kielhofners illustration af modellen for menneskelig aktivitet ses nedenfor: Aktivitetsdeltagelse betegner Kielhofner som det at engagere og involvere sig i aktiviteter af personlig eller social betydning (ibid., s. 115). Hvilke aktiviteter, en person engagerer og involverer sig i, afhænger bl.a. af de tre komponenter, der er knyttet til mennesket nemlig udøvelseskapacitet, vilje og vanedannelse. Udøvelseskapaciteten betegner Kielhofner, som værende de fysiske, psykiske og kognitive evner personen har til at udøve en aktivitet. Viljen betegnes som værende motivationen for menneskets aktivitetsdeltagelse. Viljen til at udføre en given handling afhænger af følelse af handleevne, værdier og interesse. Vanedannelse betegnes som bestemte handlingsstrategier, som bevares som vaner og roller (ibid., s ). Side 5 af 52

15 Omgivelserne kan både fremme aktivitetsdeltagelse, ved at indeholde støtte og muligheder, men de kan også hæmme aktivitetsdeltagelse ved at indeholde begrænsninger, krav og forventninger. Kielhofner opdeler omgivelserne i de fysiske, sociale og kulturelle omgivelser. De fysiske omgivelser omhandler det fysiske rum, som en person befinder sig. De sociale omgivelser består af de grupper, som personen er en del af og mødes med til formelle og uformelle formål. De kulturelle omgivelser omhandler normer, holdninger og adfærdsskikke (ibid., s ). Kielhofner beskriver, at den aktivitetsdeltagelse, en person engagerer og involverer sig i, er bidragende til at skabe personens aktivitetsidentitet. Aktivitetsidentitet er en subjektiv sammensat følelse af, hvem man er, og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen. Opbygningen af en aktivitetsidentitet sker løbende igennem livet. Den starter med et kendskab til egen kapacitet samt interesser fra tidligere erfaringer, og fortsætter til opbygningen af en værdibaseret plan for den fremtid, man gerne vil opnå. Aktivitetsidentiteten har således to formål: Et middel til selvdefinition og en plan for kommende handlinger (ibid., s ). MOHO findes relevant at anvende som referenceramme i dette projekt, da den kan give et teoretisk perspektiv på, hvordan aktivitetsdeltagelsen påvirkes efter bevillingen af en rollator, samt hvilken betydning rollatoren kan have på en persons aktivitetsidentitet. Det kan blive relevant, at inddrage yderligere teorier i diskussionsafsnittet for bedst muligt at kunne belyse projektets problemstilling. Hvilke teorier der kan være relevante at anvende, kan først afklares, efter dataindsamlingen og - bearbejdningen har fundet sted. 3.2 Forforståelse: Forforståelsen er den forståelse, der går forud for selve forståelsen. Forforståelsen indeholder de fordomme, som projektdeltagerne besidder, inden dataindsamlingen finder sted. At forforståelsen indeholder fordomme, skal iflg. Birkler ikke forstås som noget negativt, men som de forventninger og formodninger, der former den forståelseshorisont, som verden forstås ud fra. Inden dataindsamlingen fandt sted, blev projektdeltagernes individuelle fordomme og forventninger afklaret. Dette havde til formål at skabe bevidsthed om en fælles forforståelse, som efter dataindsamlingen ville blive be- eller afkræftet (Birkler 2005, s ). Projektdeltagernes forforståelse er opstået på baggrund af undervisningen på ergoterapeutuddannelsen, og gennem empiriske erfaringer fra praktik og fritidsarbejde. Side 6 af 52

16 Forforståelsen bygger desuden på den litteratur, der har dannet baggrund for udarbejdelsen af projektets problembaggrund. Projektdeltagernes forforståelse er, at hver enkelt borger er unik, og har en unik aktivitetsdeltagelse og identitet. Det formodes derfor, at rollatorens betydning for borgerens aktivitetsdeltagelse og identitet vil variere alt efter hvilken vilje, værdier og udøvelseskapacitet den enkelte borger besidder, samt hvilke omgivelser han/hun befinder sig i. 4. Metode I det flg. afsnit redegøres der for projektets design, videnskabsteoretiske tilgang, litteratursøgning, materiale samt etiske overvejelser. Desuden beskrives og begrundes valget af metode til dataindsamling og - bearbejdning. 4.1 Design: Kvalitativ metode: I projektet anvendes den forstående forskningstype, hvortil den kvalitative forskningsmetode hører (Lindahl & Juhl 2011, s. 30). Anvendelsen af den kvalitative metode, giver med interviews mulighed for, at gå i dybden med emnet (Launsø, Rieper & Olsen 2011, s. 136). Herved opnås en dybere indsigt og forståelse af respondenternes subjektive holdninger, erfaringer og oplevelser med hvordan rollatoren har påvirket deres aktivitetsdeltagelse og identitet (Kvale & Brinkmann 2009, s. 137) Hermeneutik og fænomenologi: I dette projekt anvendes både den hermeneutiske og den fænomenologiske tilgang. Fælles for de to videnskabsteoretiske tilgange er en interesse i at forstå det enkelte menneskes oplevede livsverden (Fredslund & Dahlager 2007, s. 66). Fænomenologi betyder læren om fænomener og er iflg. Kvale og Brinkmann karakteriseret ved en interesse i at beskrive verden, som den opleves af aktørerne ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesket opfatter (2009, s. 44). Ved at anvende den fænomenologiske tilgang i projektet, gives der mulighed for at forstå respondenternes livsverden gennem deres subjektive oplevelser af rollatorens betydning på deres aktivitetsdeltagelse og -identitet. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2005, s. 95). Formålet med den hermeneutiske tilgang er, at finde frem til en dybere forståelse af de indsamlede fænomener. Ved at anvende den hermeneutiske tilgang i projektet, gives der mulighed for at skabe en dybere forståelse af respondenternes livsverden ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Side 7 af 52

17 Hermeneutikken og fænomenologien bruges jævnligt i sammenhæng med hinanden og har samtidig nogle videnskabsteoretiske overlap, som gør det svært at adskille dem fra hinanden. Forforståelse er et centralt begreb i hermeneutikken, derfor benyttes den hermeneutisk tilgang, når forforståelsen i dette projekt gøres bevidst - se ovenstående afsnit forforståelse side 6-7 (Kristensen & Kurth 2013, s ). Under dataindsamlingen anvendes en fænomenologisk inspireret tilgang med det formål, at opnå en beskrivelse af respondenternes subjektive oplevelser og erfaringer. Iflg. Birkler er det vigtigt, at projektdeltagernes forforståelse sættes i parentes under dataindsamlingen, så respondenternes beskrivelser ikke forurenes af denne. Den fænomenologiske tilgang anvendes ligeledes i præsentationen af resultaterne, der vil fremstå fri for teori og fortolkning. Hermed tilstræbes det at få respondenternes egne udsagn om deres livsverdener og oplevede fænomener (2005, s. 109). I den efterfølgende diskussion anvendes den hermeneutiske tilgang, og der foretages en fortolkning af de indsamlede data. Denne fortolkning sker på baggrund af forforståelsen og forståelsen. Forståelsen opnås under dataindsamlingen, og er med til at be- eller afkræfte projektdeltagernes forforståelse. Desuden er forståelsen med til at danne baggrund for en ny forforståelse (Thisted 2010, s ), som det ses i den hermeneutiske cirkel skitseret nedenfor. 4.2 Litteratursøgning: Under hele projektperioden (05/ / ), er der søgt efter relevant litteratur og forskning til at belyse problemstillingen. Der er søgt efter videnskabelige artikler i de internationale sundhedsfaglige databaser PubMed og CINAHL. For at opnå en bred søgning, er der søgt med Side 8 af 52

18 forskellige emneord eller MeSH-termer. For at kæde emneordene sammen, er der anvendt operatoren AND, hvorimod OR er brugt, når kun det ene af ordene skulle forekomme (Brandt & Winding 2013, s ). For at få en viden om artiklernes relevans for projektets emne benyttedes abstract-læsning, hvorefter den fulde tekst til relevante artikler blev anskaffet og læst. Da udviklingen og forståelsen af menneskelig adfærd ikke udgør de store målbare forandringer, er undersøgelser, der beskriver og forklarer menneskelig adfærd iflg. Lindahl og Juhl stadig aktuelt efter 20 år (Lindahl & Juhl 2011, s. 58). Derfor blev der søgt efter litteratur med en publikationsdato på højst 20 år. Desuden blev sproget afgrænset til engelsk og skandinavisk, og der blev på nogle af søgningerne tilføjet et ekstra filter, hvormed aldersgruppen begrænses til 65+. For at indhente en bred viden om emnet, er der søgt efter både kvalitative og kvantitative studier samt systematiske reviews. Litteratursøgningen efter videnskabelige artikler er dokumenteret i søgeprofilen (Bilag 1). Heri fremgår det tydeligt hvilke emneord/mesh-termer der er anvendt, hvor mange artikler der er fundet, og hvilke der er inkluderet i opgaven. Til supplering af databasesøgningen, er der søgt inspiration i tidligere bachelorprojekters litteraturlister og udført kædesøgninger. Ydermere er der udført håndsøgninger (ibid.) i studiebøger og søgemaskinen google.dk samt andre relevante hjemmesider er anvendt. 4.3 Materiale: Udvælgelse og kontakt til respondenter: Der blev etableret kontakt til tre kommunale ergoterapeuter, som arbejder med hjælpemiddelformidling. Ergoterapeuterne fik tilsendt projektets in- og eksklusionskriterier og fandt derved frem til fem borgere, der ønskede at deltage i projektet. Den ene borger gik desværre bort, før dataindsamlingen fandt sted. De resterende fire borgere tog projektdeltagerne telefonisk kontakt til, og tid og sted for interviewene blev aftalt. Aftalerne blev skrevet ned i et informationsbrev, som efterfølgende blev sendt ud til borgerne hver især (Bilag 2). Side 9 af 52

19 4.3.2 In og -eksklusionskriterier: Projektets in- og eksklusionskriterier illustreres på nedenfor: Respondenterne skulle være mellem år, da det primært er denne aldersgruppe, der anvender rollatorer. De skulle have haft deres rollator mellem 3-12 mdr., da de dermed havde haft tid til at få nogle oplevelser med rollatoren, men samtidig havde en klar erindring om, hvordan deres aktivitetsdeltagelse og -identitet var inden bevillingen af rollatoren. Respondenterne måtte ikke have en psykiatrisk lidelse eller være kognitivt udfordret, da dette kunne komme i vejen for, at de ville kunne genkalde og videregive deres oplevelser. Ligeledes er der et etisk aspekt omkring, at respondenterne skulle have en forståelse af at være en del af projektet. For at undgå misforståelser skulle respondenterne kunne tale og forstå dansk. Respondenterne skulle bo i eget hjem, da det derved formodes, at de har flere forskelligartede oplevelser med anvendelsen af rollatoren end fx borgere på et plejecenter. Respondenterne skulle have et permanent behov for rollatoren, dvs. at de ikke måtte være i et rehabiliterings- eller genoptræningsforløb. 4.4 Etik: Da projektet er en del af en professionsbachelor, er der ikke krav om anmeldelse til og tilladelse fra Datatilsynet, dog skal persondataloven stadig overholdes (Datatilsynet 2015). Når der indsamles empiri til et projekt, som omhandler mennesker, er det forbundet med en række etiske overvejelser. Iflg. Kvale og Brinkmann (2009, s. 89) er det vigtigt, at respondenterne er bekendte med projektets formål og deres rettigheder ift. at deltage i interviewet. I overensstemmelse med dette modtog respondenterne både mundtlig og skriftlig information forud for selve interviewene. Respondenterne blev med et letforståeligt sprog gjort opmærksomme på flg.: At interviewene ville blive optaget, men at de ville fremstå anonyme i opgaven, at alt data ville blive bearbejdet fortroligt, at projektdeltagerne har tavshedspligt, og at lydoptagelsen vil blive destrueret ved opgavens Side 10 af 52

20 afslutning. På baggrund af disse informationer blev der udarbejdet en samtykkeerklæring, som respondenterne underskrev inden interviewenes start (Bilag 3). Ydermere blev respondenterne informeret om, at de til enhver tid kunne trække sig fra projektet, også efter samtykkeerklæringen var underskrevet. 4.5 Dataindsamling: Projektets dataindsamling er baseret på fire semistrukturerede forskningsinterviews. Anvendelsen af denne interviewform giver mulighed for at udføre et planlagt, men samtidig fleksibelt interview, som har til formål at belyse problemstillingen ud fra respondenternes egne beskrivelser af deres oplevede livsverdener (ibid., s. 19) Interviewguide: Forud for interviewene blev der udarbejdet en interviewguide (Bilag 4), der havde til formål at hjælpe intervieweren med at indhente viden, der ud fra forforståelsen vurderes at kunne belyse problemstillingen. Interviewguiden indeholdt to temaer, som var inspireret af MOHO. Under disse temaer var nogle indledende spørgsmål med tilhørende stikord. Formålet med de indledende spørgsmål var at opnå respondentens spontane fortælling om sig selv. Stikordene havde til formål, at få respondenterne til at uddybe det sagte, og få nogle konkrete beskrivelser. Desuden fungerede stikordene som en hjælp til at komme omkring de fænomener, som vurderes at være relevante for projektets problemstilling (Launsø, Rieper & Olsen 2011, s ) Pilot interview: Interviewguiden blev afprøvet internt mellem projektdeltagerne med det formål at udpege den projektdeltager, der skulle udføre de endelige interviews med respondenterne. Da denne var udpeget, blev der udført et pilotinterview med en borger, der var sammenlignelig med projektets respondenter. Formålet med pilotinterviewet var, at få en indsigt i om spørgsmålene fra interviewguiden var forståelige, om de belyste projektets problemstilling og om tiden stemte overens med den tid, der var afsat. Efterfølgende blev spørgsmålene i interviewguiden tilpasset. Et spørgsmål kom til og indledningen blev omformuleret Udførelsen af interviewene: Respondenterne kunne vælge, om interviewet skulle foregå hjemme hos dem eller i et lokale på projektdeltagernes skole, herved fik de mulighed for at vælge den lokalitet, de var mest komfortable med. Interviewet startede med en briefing, hvor projektdeltagerne præsenterede sig selv og deres rolle som hhv. interviewer, co-interviewer og observant. Respondenterne blev igen informeret om Side 11 af 52

21 projektets formål, interviewets struktur og varighed, og der blev afslutningsvis indhentet en underskrevet samtykkeerklæring. Udførelsen af alle fire interviews blev som tidligere nævnt, udført af samme projektdeltager. Baggrunden for dette valg er at styrke validiteten i undersøgelsen, da denne afhænger af interviewerens færdigheder (Kvale & Brinkmann 2009, s. 100). Rollen som co-interviewer bestod i at stille supplerende spørgsmål undervejs i interviewet. Observatøren observerede stemningen, holdt øje med tiden og fik sidst i interviewet mulighed for at stille respondenten spørgsmål. I interviewet blev der anvendt flere forskellige spørgeteknikker, med den hensigt at skabe en oprigtig nysgerrighed og interesse i respondentens livsverden, samt at opnå en så detaljeret og konkret besvarelse som muligt. Sproget blev formuleret i hverdagssprog, så det var letforståeligt (ibid., s ). Efter interviewet udførtes en debriefing, hvor respondenterne blev spurgt ind til deres oplevelser med at blive interviewet (ibid., s ). 4.6 Databearbejdning: Transskription: Interviewene blev transskriberet fra mundtlig til skriftlig form, med henblik på at strukturere de indsamlede data til senere analyse. Transskriberingen havde ydermere den fordel, at der blev skabt et grundigt kendskab til materialet allerede inden påbegyndelsen af den egentlig analyse (ibid., s ). For at bevare helheden i interviewene blev den fulde lydoptagelse transskriberet. Da alle projektdeltagere deltog i transskriberingen, blev der udarbejdet nogle fælles retningslinjer (Bilag 5) med det formål, at sikre en vis ensartethed i transskriberingerne (ibid.). Der blev transskriberet ordret, dog uden registrering af øh og lign. da dette kan forstyrre læsningen. Ét interview blev transskriberet i fællesskab, hvorefter de sidste tre interviews blev transskriberet individuelt af projektdeltagerne. Side 12 af 52

22 Nedenfor illustreres et udsnit af en transskription: Analysestrategi: Til analysen anvendes Kvale og Brinkmanns meningskondensering. Dette indebærer, at respondenternes udtalelser sammentrækkes til kortere formuleringer, hvorefter de omformuleres i få ord, dog uden hovedbetydningen går tab. Da det ønskes at skabe en fænomenologisk baseret meningskondensering, arbejdes der under analysen af interviewene induktivt, og teorier om undersøgelsesgenstanden tilsidesættes (ibid., s ). Meningskondensering indeholder fem trin: Trin 1: Transskriptionerne blev gennemlæst individuelt for at få en fornemmelse af helheden af respondenternes udsagn. Trin 2: Transskriptionerne blev gennemgået i fællesskab, og de naturlige meningsenheder blev highlightet. Trin 3: De naturlige meningsenheder blev indsat i et skema. Efterfølgende omformuleres enhederne, så udsagnene blev så enkle som muligt, for til sidst at fortolke dem til overordnede temaer. Trin 4: Der blev stillet spørgsmål til meningsenhederne, ud fra projektets problemstilling. På denne måde sikredes deres relevans for projektets problemstilling. Trin 5: Der blev identificeret nogle centrale og relevante temaer, som præsenteres i resultatafsnittet. Disse temaer vil være omdrejningspunktet i analyseafsnittet. Side 13 af 52

23 Nedenfor illustreres et eksempel fra meningenskondenseringen: 5. Resultater I flg. afsnit præsenteres projektets respondenter og resultaterne fra dataindsamlingen. 5.1 Præsentation af respondenterne: Der blev i projektet lagt vægt på opnåelsen af variation i køn og alder for at få et bredt perspektiv. Det kunne desværre ikke lade sig gøre at opnå variation i køn, da en potentiel mandlig respondent gik bort inden undersøgelsens start. Ligeledes var det ikke muligt at få så stor en variation i alderen som ønsket, da ergoterapeuterne ikke havde kontakt med borgere under 75 år, som ønskede at deltage i projektet. I skemaet nedenfor præsenteres projektets fire respondenter. Respondenterne præsenteres med fiktive navne pga. anonymiseringen. Side 14 af 52

24 5.2 Præsentation af væsentlige resultater: Den subjektive oplevelse af anvendelsen af rollatoren: Respondenterne beskriver en positiv holdning til at få bevilget en rollator. Det udtrykkes, at de er glade for at have noget at støtte sig til, mens de går, og at de ikke vil undvære rollatoren. Brit siger: Jeg har det bedst, når jeg kan støtte mig til min rollator ( ), og Rie udtaler: Jeg kan ikke undvære min rollator, jeg bruger den hele tiden ( ). Af respondenterne opleves dét at være rollatorbruger ikke som flovt, nedværdigende, eller noget der på anden vis er tabubelagt. Der kan jo være nogen der synes det er flovt at gå med sådan en, hvad ved jeg? Men jeg kan da ikke se, at der er noget flovt i det, udtaler Una. Både Una, Brit og Rie anvender deres rollator hver dag i dagligdagens aktiviteter. Ane derimod fortæller, at hun kun har anvendt rollatoren i et beskedent omfang og forestiller sig, at den kan være besværlig at komme rundt med; (...) jeg synes, det er et monstrum, det må jeg indrømme, udtaler hun. Ane mindes at hendes holdning til rollatoren, inden hun tog den i brug, var lettere forbeholden. Hun troede, at den havde ustabile hjul og derfor ville være usikker at gå med. Dette blev dog hurtigt afklaret ved afprøvning, og viste sig ikke at være tilfældet. Respondenterne nævner, at rollatoren er med til at give dem en tryghed, da frygten for at falde mindskes, når de har rollatoren at støtte sig til. Brit fortæller: Jeg er blevet mere rolig, når jeg går tur, og når jeg handler, efter jeg har fået rollatoren. Jeg er mere tryg. Rollatoren er med til at give en sikkerhed, som Rie udtaler: Det giver mig en sikkerhed at gå med rollatoren. For ellers går jeg og er bange for at falde. Una fortæller, at frygten for at falde fylder meget hos hende, da hun tidligere er faldet. Derfor går hun ikke udendørs uden støtte fra rollatoren. Jeg vil nødigt undvære den, for jeg tør slet ikke gå uden rollatoren, udtrykker hun. Ane fortæller ligeledes, at frygten for at falde sidder i kroppen på hende, derfor er hun glad for, at hun, når hun bliver træt i fødderne, kan bruge rollatoren til at sidde på og få et hvil Dagligdagens aktiviteter og rollatorens anvendelse: Respondenterne beskriver, at de anvender rollatoren ifm. indkøb. Brit og Una fortæller, at de bruger rollatoren til at støtte sig til, når de går til og fra supermarkedet, og når de går rundt i supermarkedet. Ingen af dem oplever nogle udfordringer ved at bruge rollatoren i supermarkedet. Una fortæller: Det går fint nok med at komme rundt med rollatoren i butikken. Det er jo ikke værre Side 15 af 52

25 end en indkøbsvogn. Rie udtrykker, at hun ikke anvender sin rollator i supermarkedet, i stedet bruger hun den, når hun går hen til sin bil, hvorefter hun kører hen og handler. Rie udtaler, at hun ikke tager rollatoren med, da hun ikke kan løfte den op i bilen. I stedet medbringer hun en stok, som hun anvender til at komme hen til en indkøbsvogn, hvorefter hun bruger indkøbsvognen til at støtte sig til i supermarkedet. Ane har endnu ikke har haft rollatoren med når hun er ude og handle, da hun er nervøs for at være i vejen for andre, og at hun med rollatoren har svært ved at nå op til disken. Hun bliver i stedet kørt af sin mand og går rundt uden støtte i supermarkedet. Dog udtaler hun: Nej, jeg bruger ikke rollatoren, når jeg skal op og handle, men det bliver jeg nok snart nødt til. For det er meget trættende for mig at komme rundt i supermarkedet. Respondenterne fortæller, at de udfører mange hjemlige aktiviteter såsom let rengøring og madlavning, læsning og løsning af kryds og tværs. Rie er den eneste af respondenterne, som anvender rollatoren indendørs, og hun udtaler: Jeg bruger den hele tiden. Ude i køkkenet, ude på badeværelset, og om natten står den ved siden af min seng, så jeg kan bruge den, hvis jeg skal op om natten, ja fordi jeg tør ikke at gå uden. Ydermere nævner Rie, at hun anvender rollatoren, når hun støver af og vander blomster Omgivelserne Respondenterne fortæller, at de oplever et ujævnt underlag i form af ujævne fortovsfliser, når de færdes udendørs ifm. indkøb eller gåture. Det ujævne terræn opleves som en udfordring, men afholder midlertidigt ikke respondenterne i at udføre deres aktiviteter, når de kan støtte sig til deres rollatorer. Det er meget usikkert at gå, når fliserne de ligger og buer sådan. Men altså så længe jeg har min rollator, så går det da (...), udtaler Brit. Respondenterne nævner, at de bruger meget tid sammen med deres familier og andre nære relationer. Una fortæller, at hun dagligt besøger sin mand på plejecenteret. For at komme dertil kører hun med bus, og rollatoren anvendes til og fra busstoppestedet. Una udtaler desuden, at hun de sidste 50 år, en gang ugentligt, har mødtes med sine veninder i en hyggeklub. Hun fortæller, at hun ikke finder det nødvendigt at medbringe rollatoren, da hun bliver kørt lige til døren af sine veninder. Ane fortæller, at hun ofte deltager i familiesammenkomster samt at hun er medlem af en pigeklub, hvor de mødes jævnligt. Hun anvender ikke sin rollator i disse situationer, da hun udtrykker, at hun ikke har behov for rollatoren, til de aktiviteter de laver sammen. Ydermere bliver hun transporteret af sin mand. Rie udtaler, at hun har en nevø, som hun ofte ses med. Rie kører selv hen til nevøen, når hun skal besøge ham. Hun medbringer ikke rollatoren, da den, som tidligere Side 16 af 52

26 nævnt, er for tung for hende at løfte op i bilen. I stedet fortæller Rie, at hendes nevø har købt en rollator til hende, som hun benytter, når hun er på besøg ved ham. Brit fortæller, at hun dagligt har kontakt med sine børn og børnebørn over telefon. Når hun ses med sin familie bliver hun hentet og bragt, og rollatoren medbringes ikke. I stedet fortæller Brit: (...) Hvis vi skal ud og gå tur, så har jeg dem under armen. Og de har godt fat i mig, så der sker ikke noget ved det ( ) Aktivitetsidentitet Respondenterne fortæller, at de aldrig har haft behov for at gå til en masse aktiviteter uden for hjemmet. Ane har dog før holdt meget af at komme ind til byen på egen hånd for at kigge i butikker og få en bid mad og et glas vin. Dette har hun i dag opgivet pga. de smerter, hun får, når hun går. Jeg er ud af en gigtfamilie, og det er det, jeg har i mine ankler, og så er mine ledbånd også slidt over. Det gør så ondt (...), udtalte hun. I stedet bliver hun kørt til en parkeringskælder, hvor hun tager elevatoren op til et mindre shoppingcenter, hvor hun kan gå rundt, dog kun i kortere tid. Rie fortæller, at hun har et ønske om at kunne feje sin altan og støve af i hjemmet, men hun ender altid med at måtte opgive, da smerter fra gigt afholder hende fra det, og hun udtaler: Men det bliver ikke til noget, for jeg kan ikke. Jeg får ondt i ryggen, så snart at jeg laver noget (...) Men det går jo nok. Jeg er jo efterhånden også ved at være lidt oppe i årene. Una har arbejdet som syerske hele sit arbejdsliv, og har også syet meget i sin fritid. Hun syer ikke længere, da hun ikke længere har energien eller lysten til det. Ligeledes har Brit fravalgt at spille bridge i bridgeklubben, som hun ellers har gjort i 20 år, hun udtaler: Jeg orker det ikke. Orker - jeg ved ikke om man må bruge det nu til dags? (...). Derfor spiller hun i dag kun hjemme på sin pc. Respondenterne fortæller, at de er tilfredse med deres hverdag, som den er i dag. Una udtaler: (...) Jeg går mest herhjemme og tuller rundt, men det har jeg det også helt godt med. Brit udtrykker, at hun er glad og tilfreds med tilværelsen, og at hun har det allerbedst, når hun er hjemme og kan lave det, hun har lyst til. Ligeledes giver hun udtryk for, at hun bestemt ikke keder sig. Ane fortæller, at hun er glad, når hun skal ud med pigerne eller familien, men at hun ellers ikke har været vant til at have mange aktiviteter. Hun udtaler ydermere, at hun synes, det kan være irriterende, hvis omgivelserne presser på med, at hun skal alt muligt. Respondenterne fortæller, at de får støtte fra enten pårørende eller fra kommunen. Ane bliver kørt af sin mand til alle sine aktiviteter. Både Brit, Rie og Una bliver lejlighedsvis kørt og hentet af deres familier eller veninder. Brit og Rie får hjælp til rengøring af både familie og kommune. Ingen af respondenterne udtrykker, at de har nogle forbehold med at modtage hjælp. Dog er der visse Side 17 af 52

27 aktiviteter, det betyder meget at kunne udføre selv. Una sætter pris på at kunne udvælge sine varer selv og udtaler: Jeg kunne sagtens få nogen til at hente varerne for mig, men jeg vil da også gerne se, hvad det er, jeg får (...). Ja, det betyder meget at kunne vælge mine egne varer, det er da rart at kunne handle selv og Brit udtrykker: Så længe at jeg selv kan gå i bad og vaske hår, rede min seng og ikke er afhængig af en personlig plejer, så er jeg glad. 6. Diskussion I flg. afsnit diskuteres projektets fund ud fra udvalgt teori og forskning på området. Desuden diskuteres metodens styrker og svagheder, samt hvilken indflydelse disse kan have haft på resultaterne. 6.1 Diskussion af resultater: Den subjektive oplevelse af anvendelsen af rollatoren: For at rollatoren kan kompensere for den nedsatte udøvelseskapacitet, som den er tiltænkt, er det iflg. Kielhofner af stor betydning, at respondenterne har viljen og motivationen til at anvende den (Kielhofner 2012, s. 152). Resultaterne viser, at der er forskellige måder at reagere på, når man får en rollator. Hvis disse resultater sættes op imod Lund og Nygårds artikel (2003), som er beskrevet nærmere i problembaggrunden side 2, vurderes det, at Una, Brit og Rie har den pragmatiske tilgang, hvilket kommer til udtryk ved, at de ikke har haft noget forbehold mod at bruge rollatoren. Ane vurderes derimod til at have den ambivalente tilgang, som i artiklen beskrives som en tilgang, der indeholder brugere, der synes, at det er rart at have adgang til hjælpemidler, men samtidig har svært at anerkende nødvendigheden af at anvende hjælpemidlet. I artiklen beskrives også den tilbageholdende tilgang, som indeholder brugere, der undgår at anvende deres hjælpemiddel pga. modvillighed. At ingen af respondenterne i dette projekt har denne tilgang, kan skyldes, at gennemsnitsalderen i dette projekt er 30 år ældre. Implementeringen af hjælpemidler er ofte lettere hos ældre end hos yngre voksne, da ældre ofte ikke stiller så mange krav og lettere accepterer behovet for hjælpemidler (Hansen 2014, s. 23). Respondenternes positive tilgang til rollatoren kan ydermere skyldes, at de oplever, at rollatoren er tryghedsskabende, da den mindsker frygten for at falde. Oplevelsen af at være tryg ses i dette projekt, som en stor motivater for, at respondenterne anvender rollatoren i deres aktivitetsdeltagelse. At respondenterne er bange for at falde, er ikke så bemærkelsesværdigt, da fald iflg. Side 18 af 52

28 sundhedsstyrelsen er hyppigt forekommende blandt ældre mennesker (Sundhedsstyrelsen 2012, s. 4). Rollatorens tryghedsskabende effekt ses også i Kronlöf og Sonns kvalitative undersøgelse fra Sverige (1999), hvor det undersøges, hvordan 11 kvinder mellem år oplever anvendelsen af et hjælpemiddel. Kvinderne lagde særligt vægt på at hjælpemidlet gav dem en sikkerhed, da de ikke længere stolede på deres fysiske kapacitet, hvilket også stemmer overens med resultaterne fra dette projekt Dagligdags aktiviteter og rollatorens anvendelse: Respondenterne oplever, at rollatoren har betydning for de aktiviteter Kielhofner beskriver som dagligdags aktiviteter (2012, s. 20). Særligt under aktiviteten indkøb, beskrives det, hvordan rollatoren mindsker gabet, mellem de krav aktiviteten stiller, og de kompetencer respondenterne besidder. Rollatoren kompenserer ikke blot for den nedsatte udøvelseskapacitet, men forøger også respondenternes følelse af handleevne, hvilket iflg. Kielhofner kan have en ligeså stor indflydelse på aktivitetsdeltagelsen som selve funktionsnedsættelsen (ibid., s. 47). Kielhofner beskriver, at når en aktivitet skal udføres på en ny måde, kræver det at et nyt aktivitetsmønster etableres, hvilket er et resultat af en omorganisering af vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet (ibid., s. 39). Når respondenterne oplever, at de nemt får integreret rollatoren i deres indkøbssituationer, kan det skyldes, at de ikke oplever nogen besværlige aspekter ved anvendelsen af rollatoren til indkøb. Derved sker denne omorganisering og etablering af et nyt aktivitetsmønster uden de store betænkeligheder. Ane skiller sig dog lidt ud fra de andre ved at fravælge at bruge rollatoren i indkøbssituationer, på trods af at hun får ondt, når hun går. Ane forestiller sig mange besværligheder ved at anvende rollatoren under indkøb, hvilket er et eks. på, at dynamikken mellem vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet kan påvirke aktivitetsdeltagelse negativt (ibid., s. 37). Selvom Ane har de grundlæggende evner til at anvende rollatoren, vil denne ikke blive etableret i et nyt aktivitetsmønster, da hendes forestillinger om rollatoren gør, at hun ikke er motiveret for at anvende den. Resultaterne viser, at respondenterne primært engagerer sig i aktiviteter, der finder sted i hjemmet i form af både huslige og fornøjelige aktiviteter. Aktiviteterne er valgt på baggrund af respondenternes interesser, behov, vaner og energiniveau. Aktivitetsmæssige valg opstår jf. Kielhofner ud fra menneskets vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet (ibid., s. 36). At Rie er den eneste af respondenterne, der anvender rollatoren indendørs, kan skyldes, at hendes Side 19 af 52

29 udøvelseskapacitet er betydelig nedsat. Derfor er gabet mellem de kompetencer hun besidder, og de krav aktiviteter stiller også større hos hende, end hos de andre respondenter Omgivelserne: De fysiske omgivelser kan iflg. Kielhofner både fremme og hæmme muligheden for aktivitetsdeltagelse (ibid., s. 102). Et ujævnt terræn, såsom fliser der ikke ligger plant, opleves af respondenterne som en udfordring, når de færdes udendørs. Respondenterne er ikke alene om at mene, at et ujævnt fortov kan skabe udfordringer. Iflg. Hansen og Vadsmand angives miljømæssige barrierer, såsom ujævnheder i fortovet, som en væsentlig årsag til utilfredshed med rollatoren (2010, s. 144). Forskellen er dog, at respondenterne i dette projekt ikke oplever, at det ujævne terræn medfører utilfredshed med rollatoren, tværtimod oplever de, at rollatoren hjælper med at gøre de fysiske omgivelser mindre udfordrende. De oplevede miljømæssige udfordringer afholder ikke respondenterne i at færdes i deres lokalområde, hvilket kan forklares ved, at de med støtte fra rollatoren oplever en tilstrækkelig følelse af handleevne til at håndtere disse udfordringer (Kielhofner 2012, s ). Respondenterne bruger meget tid sammen med deres nære relationer, og nævner at de får flere former for støtte herfra. Iflg. Mary Law har vores familie og personer tæt på os uanset hvor gamle vi er stor indvirkning på vores aktivitetsdeltagelse (2002). Et hjælpemiddel kan iflg. Brandt og Jensen ikke løse alle de problematikker og udfordringer en borger oplever (Brandt & Jensen 2010b, s. 59). Derfor må det ses som en fordel, at respondenternes nære relationer yder støtte som fx ved at tilbyde respondenterne transport til deres forskellige sociale aktiviteter, da det bidrager til, at de kan bevare deres sociale relationer og sociale roller. At sociale aktiviteter er vigtige for respondenterne er der ikke noget usædvanligt i. En undersøgelse fra Ældresagen, viser at 75 % af de ældre oplever, at familielivet er den primære byggesten til deres identitet (2015). Det ses, at rollatoren i varierende grad har haft betydning for respondenternes sociale aktiviteter. I flere situationer fravælges rollatoren, da respondenterne ikke oplever, at den er nødvendig pga. kort gåafstand eller at de i stedet får fysisk støtte fra familien eller andet hjælpemiddel. Desuden opleves det som upraktisk, at skulle medbringe rollatoren. For Una har rollatoren haft en stor betydning, for at hun kan besøge sin mand på plejecentret. Dette viser, at mobilitet ikke blot handler om at færdes, men det er også en betingelse for at bevare sociale aktiviteter og roller (Hansen & Vadsmand 2010, s. 127). At Una besøger sin mand dagligt, er iflg. Side 20 af 52