AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi"

Transkript

1 AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder: Dorte Melgaard Dato for aflevering: Antal tegn inkl. mellemrum: Bachelorprojektet er udarbejdet af: Anja Skov Harder Heidi Lunding Andersen Julie Damborg Tellefsen Katrina Herbers Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Forsidebillede tilgængelig fra: [Lokaliseret d ] [Skriv tekst]

2 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af fire ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen University College Nordjylland. Vi ønsker at sige tak til Torben Broe Knudsen, der har bidraget med kyndig vejledning igennem hele forløbet. Ligeledes vil vi sige tak til ekstern vejleder Dorte Meldgaard, der har været medvirkende til at præcisere bachelorprojektets overordnede emne samt været behjælpelig med at skabe kontakt til relevante informanter. Anja Skov Harder Heidi Lunding Andersen Julie Damborg Tellefsen Katrina Herbers 2

3 Resumé Problembaggrund: Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en undersøgelse, der fokuserer på, hvilken betydning svimmelhed kan have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Dette findes væsentligt at belyse eftersom, at ældrebefolkningen i Danmark er i vækst, og en hyppig funktionsnedsættelse, der opleves her i blandt, er svimmelhed. Hertil antages det derfor, at der fremadrettet vil være flere ældre mennesker, der vil opleve denne funktionsnedsættelse og de problemstillinger, der følger. Problemformulering: Hvilken betydning kan svimmelhed have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter? Metode: Med henblik på indsamling af viden, til belysning af emnet, blev der arbejdet kvalitativt med afsæt i den fænomenologiske og hermeneutiske metodiske tilgang. Dette grundet ønsket om indsigt i ældre borgeres subjektive følelser og holdninger vedrørende svimmelhedens betydning for deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Med henblik på indsamling af empiri blev der foretaget semistrukturerede teoristyrede interviews med fire informanter, der alle oplever svimmelhed i hverdagen. Resultater: Resultatet af undersøgelsen påviste, at svimmelhed kan have en negativ betydning i henhold til et menneskes deltagelse i meningsfulde aktiviteter eftersom, at informanterne gav udtryk for at fravælge eller kompensere i aktivitetsdeltagelsen. Svimmelheden optrådte forskelligt hos de fire informanter, hvilket havde betydning for, hvordan deltagelsen i meningsfulde aktiviteter blev oplevet i henhold til den aktivitetsidentitet, de hver især ønskede at have. Konklusion: De udarbejdede resultater er sammenfattet på baggrund af informanternes udsagn sammenholdt med de ergoterapeutiske teorier af henholdsvis Ann A. Wilcock og Gary Kielhofner, som bidrager til belysning og forståelse af bachelorprojektets problemstillinger. På baggrund af bachelorprojektets indhold kan det konkluderes, at svimmelhed kan have en negativ betydning i henhold til deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Hertil kan det dog have positiv betydning for aktivitetsdeltagelsen, med henblik på hvorvidt de meningsfulde aktiviteter er adapteret i henhold til funktionsnedsættelsen, således den ønskede aktivitetsidentitet opnås. 3

4 Perspektivering: Bachelorprojektets undersøgelse bidrog til refleksioner i henhold til videre undersøgelser med afsæt i de belyste problemstillinger. Det kunne eksempelvis være relevant at foretage en kvalitetsmåling af borgerens aktivitetsudførsel, eller at undersøge betydningen af adaptationsbegrebet i forhold til ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter, når svimmelhed opleves. Derudover kunne det ydermere være relevant at undersøge, hvordan ergoterapi kan afhjælpe de problemstillinger, som ældre borgere med svimmelhed oplever. Søgeord: ældre, svimmelhed, meningsfuld aktivitet, almindelig daglig levevis. Kontaktoplysninger: Anja Skov Harder, Heidi Lunding Andersen, Julie Damborg Tellefsen, Katrina Herbers, Antal ord: 387 4

5 Abstract Background research: This thesis is a study focusing on the implications dizziness can have on elderly people's participation in meaningful activities. It is considered essential to illustrate this perspective since many of Denmark's elderly citizens experience dizziness and the elder population is growing in numbers, therefore more people will experience this problem. Research question: What implications can dizziness have for elderly people's participation in meaningful activities? Method: In order to gather information for the illustration of the study, a qualitative approach was found relevant with further use of the phenomenological and hermeneutical methodological approach. The study's purpose is to get insight into the nonobjective feelings and views of elderly people, when they experience dizziness while participating in meaningful activities. In order to collect information, a semi-structured interview was made with four informants, all experiencing dizziness. Results: The results of the study showed that dizziness has a negative effect on a person's participation in meaningful activities. This was expressed in the informants way of compensating in meaningful activities or choosing not to participate at all. Furthermore the dizziness appeared differently among the four informants, which had an impact on how the participation in meaningful activities was experienced according to the activity identity each individual wished to have. Conclusion: The results were concluded based on statements from the informants in conjunction with the occupational therapy theories by Ann A. Wilcock and Gary Kielhofner respectively, that contribute to the illustration and understanding of the research question. Based on the contents of the thesis, it is concluded that dizziness has significance according to participation in meaningful activities. In addition to this a positive impact on participation in meaningful activities can occur depending on whether the activities are adapted according to the disability so the desired activity identity can be achieved. Future perspective: The thesis contributed to reflections concerning further studies based on the illustrated problem definitions. For instance another study could be measuring the quality 5

6 of a person s performance in activities. It would also be relevant to explore how elderly people with dizziness adapt, when participating in meaningful activities. In relation to this it could be relevant to study how occupational therapy can remedy the issues people with dizziness experience. Keywords: aged, dizziness, meaningful activity, activity of daily living. Contacts: Anja Skov Harder, Heidi Lunding Andersen, Julie Damborg Tellefsen, Katrina Herbers, Words: 396 6

7 Læsevejledning Bachelorprojektet er redigeret efter gældende regler i henhold til de Redaktionelle krav til skriftlige opgaver ved sygeplejerskeuddannelsen og sundhedsuddannelserne, UCN januar Endvidere er Harvard anvendt som referencesystem. Forfatterne bag udformningen af dette bachelorprojekt refereres til som bachelorgruppen. Ydermere benævnes målgruppen, i bachelorprojektet, som henholdsvis mennesker og borgere. Der bliver refereret til mennesker, når det er med udgangspunkt i teori, og der bliver refereret til borgere, når det er på et samfundsmæssigt niveau. Der er foretaget interviews med fire borgere og, på baggrund af etiske overvejelser, er disse anonymiseret og refereret til som henholdsvis informant A, B, C og D. Når der i analysen tolkes på informanternes citater, foregår tolkningerne på baggrund af bachelorgruppens egne refleksioner og viden, sammenholdt med de anvendte ergoterapeutiske teorier. I analysen er citater ofte koblet sammen de steder, hvor den samme udtalelse bliver uddybet. Dette markeres: ( ). Denne markering henviser til, at der indgår uddybende spørgsmål og verbal aktiv lytning i samtalen mellem interviewer og informant. Indholdet af bachelorprojektet vil blive formidlet til bachelorkonference den på Professionshøjskolen University College Nordjylland. En plan for denne formidling vil være at finde som et bilag, sidst i bachelorprojektet. 7

8 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Resumé... 3 Abstract... 5 Læsevejledning Problembaggrund En ældrebefolkning i vækst Svimmelhed som funktionsnedsættelse Ergoterapeutisk perspektiv Emnets relevans Problemformulering Begrebsafklaring Betydning Svimmelhed Ældre borgere Deltagelse Meningsfulde aktiviteter Teori An Occupational Perspective of Health Doing Being Becoming Occupational imbalance Model of Human Occupation Vilje Vane Udøvelseskapacitet Adaptation Metode Litteratursøgning

9 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Den kvalitative tilgang Hermeneutik Fænomenologi Dataindsamling Interview Inklusionskriterier Udvælgelse af informanter Etiske overvejelser Analyse Analysestrategi Teoretisk analyse Doing Being Becoming Occupational imbalance Vilje Vane Udøvelseskapacitet Resumé af resultater Diskussion Metode Resultater Teori Konklusion Perspektivering Referenceliste BILAGSLISTE

10 1. Problembaggrund På baggrund af argumenter, fra et samfundsmæssigt og ergoterapeutisk perspektiv, vil bachelorprojektets hovedfokus defineres. Der vil blive redegjort for den valgte målgruppe, samt hvilke problematikker denne oplever i relation til deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. 1.1 En ældrebefolkning i vækst I Den Europæiske Union er borgere på 65 år og derover repræsenteret som den hurtigst voksende befolkningsgruppe (Tuunainen et al. 2013, s. 10). Et lignende mønster viser sig blandt den danske befolkning, der gennem de sidste hundrede år har fået en højere levealder. I år 1900 bestod befolkningen af cirka 10 % på 60 år og derover. I år 2002 var dette tal steget til 20 % af befolkningen. Endvidere viser tal, at der i samme år var cirka borgere på 85 år eller derover, hvorimod samme aldersgruppe, for hundrede år siden blot bestod af borgere (Hansen, Moe & Schroll 2002, s. 21). Ifølge Danmarks Statistik vil et fortsat mønster vise sig over de næste 40 år, hvor den danske befolkning, på 65 år og derover, vil kunne stige fra omkring til 1,49 millioner borgere (2006, s. 1). Eftersom, at befolkningens levealder er stigende, vil flere borgere også opleve fysiologiske forandringer i kroppen, da denne, i takt med alderen, netop bliver mere sårbar overfor både indre og ydre påvirkninger (Swane, Blaakilde & Amstrup 2002, s. 193). 1.2 Svimmelhed som funktionsnedsættelse Ifølge tal fra Den Europæiske Union oplever 30 % af ældre borgere, over 65 år, svimmelhed. Dette tal stiger til 60 % blandt borgere på 85 år og derover (Tuunainen et al. 2013, s. 10), hvilket klarlægger, at svimmelhed er en hyppig funktionsnedsættelse blandt ældre borgere. Svimmelhed opstår, grundet ubalance i henholdsvis det vestibulære apparat i indre øre, synet eller proprioceptorerne i led og muskler (Schulze & Schroeder 2011, s ). Når svimmelhed opleves, er det typisk de funktionelle bevægelser, som omfatter at dreje hovedet og at komme fra liggende eller siddende til stående stilling, der kan udløse svimmelheden (Albuquerque de Moraes et al. 2011, s. 696). Når ældre borgere oplever svimmelhed, kan det blandt andet forårsage utryghed for at falde, samt inaktivitet i aktivitetsmæssige sammenhænge. Inaktivitet kan yderligere føre til både fysiske, mentale og sociale konsekvenser, hvilket blandt andet kan skabe en følelse af uselv- Problembaggrund 10

11 stændighed og isolation (Lin & Bhattacharyya 2012, s. 1859). Hertil kan det yderligere have en sundhedsmæssig betydning for borgeres sundhed, eftersom at dette aspekt, ifølge World Health Organization (WHO), er defineret ved netop at være en tilstand af både fysisk, mentalt og socialt velvære (2006, s. 1). Ergoterapeuten har, i relation til disse oplevede problematikker, et ansvarsområde i henhold til at støtte borgeres mulighed for deltagelse i meningsfulde aktiviteter ved at skabe sammenhæng mellem borgeren, de ønskede aktiviteter samt de omgivelser, der deltages i (Ergoterapeutforeningen 2008, s. 6). 1.3 Ergoterapeutisk perspektiv I et aktivitetsmæssigt perspektiv kan svimmelhed, samt den eventuelle inaktivitet, få betydning for både deltagelse og aktivitetsudførsel. Gennem ubevidst håndtering af meningsfulde aktiviteter kan disse blive udført via uhensigtsmæssige kompenserende handlingsmønstre, og blive til ineffektive vaner i hverdagen for ældre borgere med svimmelhed. Dette kan endvidere medføre, at de almene hverdagsaktiviteter opleves som uoverkommelige at deltage i (Swane, Blaakilde & Amstrup 2002, s. 203). En undersøgelse, med 240 deltagere på 70 år og derover, har påvist, at op mod 20 % af deltagerne har oplevet, at svimmelhed har bevirket til begrænset deltagelse i hverdagsaktiviteter (Jung et al. 2007, s. 298). På baggrund af et ergoterapeutisk perspektiv er det en grundlæggende forståelse, at mennesket udvikles gennem deltagelse i selvvalgte meningsfulde aktiviteter. Er der ikke mulighed for at deltage i aktiviteter, grundet nedsat funktionsevne, kan det medføre aktivitetsmæssig ubalance, hvilket kan få betydning for den selvvurderede sundhed og trivsel (Townsend & Wilcock 2004, s. 81). At deltage i aktiviteter er drevet af et naturligt behov for at engagere sig i hverdagen, og det er på baggrund af selvvalgte meningsfulde aktiviteter, at et menneske netop motiveres for deltagelse i hverdagen (American Occupational Therapy Association 2002, s. 611). Det at vælge, samt deltage i, meningsfulde aktiviteter har betydning for et menneskes selvopfattelse, samt hvordan denne ønsker at repræsentere og realisere sig. Ligeledes har det betydning for følelsen af kontrol og organisering i eget liv gennem de vaner og handlingsmønstre, det enkelte menneske agerer på baggrund af (Townsend & Polatajko 2008, s. 88). Problembaggrund 11

12 1.4 Emnets relevans På baggrund af kritisk litteraturgennemgang af forskningsartikler ses et fysiologisk perspektiv som gennemgående hovedfokus. Dette i forhold til, hvordan fysisk genoptræning kan indvirke på en borgers mobilitet og dermed hverdagsliv. Dog har en metaanalyse påvist, at der ikke er fundet tilstrækkelig evidens for, at funktionstræning kan overføres til Almindelig Daglig Levevis-aktiviteter (ADL-aktiviteter), og dermed have en positiv indvirkning på udførelsen af meningsfulde aktiviteter (Coupar et al. 2010, s. 14). Denne metaanalyse er foretaget med udgangspunkt i borgere, der havde haft en apopleksi, men findes tilsvarende relevant i forhold til borgere med svimmelhed. På trods af, at apopleksi og svimmelhed opleves og indvirker forskelligt på borgeres hverdagsliv forårsager begge funktionsnedsættelser begrænset deltagelse i aktiviteter. Endvidere har en publikation fra Mandag Morgen, som sætter fokus på vækst og velfærd i Danmark, opmærksomheden rettet mod inddragelse af borgere, der gennemgår et behandlingsforløb. Denne publikation argumenterer blandt andet for væsentligheden ved at skabe en ligeværdig samarbejdsrelation, hvor borgeren inddrages i delprocesserne (2014, s. 9). På trods af, at flere studier havde til formål at forbedre borgeres deltagelse i ADL-aktiviteter, var ingen af studierne dybdegående i forhold til, hvilke ADL-aktiviteter, der blev påvirket for ældre borgere, som oplever svimmelhed, samt hvilken betydning dette kan have. Inddragelsen af de pågældende borgere, som samarbejdspartner, var altså ikke tydeliggjort i studierne i forbindelse med den behandling, der blev ydet. På baggrund af forskningsartikler, i relation til både det samfundsmæssige og ergoterapeutiske perspektiv, blev det fundet relevant at foretage en mere dybdegående undersøgelse i henhold til, hvilken betydning svimmelhed egentlig kan have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Problembaggrund 12

13 2. Problemformulering Hvilken betydning kan svimmelhed have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter? 2.1 Begrebsafklaring Begrebsafklaringen har til formål at uddybe de mest bærende begreber i problemformuleringen med henblik på at sikre en fælles forståelse Betydning Den betydning, der ønskes indsigt i, er den subjektive følelse en borger har omkring egen livshistorie sammenholdt med det at opleve svimmelhed (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 166) Svimmelhed Svimmelhed defineres som ( ) enhver fornemmelse af desorientering i rummet med eller uden bevægelsesillusion. Bevægelsesillusion opleves som en roterende eller gyngende fornemmelse. Svimmelhed kan både være en konstant oplevelse, men også optræde periodevis (Schulze & Schroeder 2011, s ) Ældre borgere De ældre borgere, der tages udgangspunkt i, er defineret som værende 65 år og derover. Denne aldersgruppe er et relevant udgangspunkt, for bachelorprojektets hovedfokus, eftersom, at tal, ifølge den Europæiske Union, har klarlagt, at 30% af ældre borgere på 65 år og derover oplever svimmelhed, og at denne problematik bliver mere udbredt i takt med den stigende alder (Tuunainen et al. 2013, s. 10) Deltagelse Begrebet deltagelse skal forstås ud fra et ergoterapeutisk perspektiv, og omhandler dermed et menneskes aktive deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s ) Meningsfulde aktiviteter At definere meningsfulde aktiviteter afhænger af den enkelte borgers subjektive følelse og holdning omkring, hvilke aktiviteter, der er berigende og meningsfulde at deltage i på baggrund af, hvilke indre behov og værdier, der haves (Ergoterapeutforeningen 2008, s. 6). Problemformulering 13

14 3. Teori I nedenstående afsnit beskrives relevant ergoterapeutisk teori, hvilket har til formål at understøtte og belyse bachelorprojektets problemformulering. Ann A. Wilcocks begreber, doing, being, becoming og occupational imbalance fra An Occupational Perspective of Health samt Gary Kielhofners begreber vilje, vane og udøvelseskapacitet, fra Model of Human Occupation (MOHO), findes anvendelige i analysemæssig sammenhæng med henblik på faglig uddybelse og forståelse af problemformuleringen. I relation til dette vil der blive redegjort for adaptationsbegrebet, som på baggrund af analysen, har vist sig at være et væsentligt begreb at operere med, i henhold til at udvide forståelsen for bachelorprojektets hovedfokus. 3.1 An Occupational Perspective of Health Den australske ergoterapeut Ann A. Wilcock har belyst An Occupational Perspective of Health via de teoretiske begreber doing, being, becoming og occupational imbalance. Disse begreber bidrager til vurdering af det hele menneske på baggrund af de aktivitetsmæssige udfordringer denne kan opleve. Hun finder det væsentligt, med henblik på at sikre det ergoterapeutiske perspektiv, at der til dels ses bort fra de fysiologiske problemstillinger, der kan være årsag til eventuelle aktivitetsproblematikker. Derimod bør det ergoterapeutiske arbejde rettes mod de aktivitetsmæssige årsager, der kan ligge til grund for de problemstillinger, der opleves i aktivitetsdeltagelsen (Wilcock 1999, s. 1-2). Ann A. Wilcock har udarbejdet flere begreber til at belyse den aktivitetsmæssige sundhed, men i dette bachelorprojekt, tages der udgangspunkt i de førnævnte, da disse giver mening i forhold til at skabe en forståelse med henblik på besvarelse af problemformuleringen Doing Begrebet doing omhandler det at gøre, hvilket henviser til et menneskes biologiske og naturlige evne og lyst for deltagelse i aktiviteter. Ergoterapeuter har et ansvar inden for dette område med henblik på muliggørelse af menneskets doing og hertil iværksætte interventioner, der kan medvirke til, at denne opnår større selvstændighed, hvad angår deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Wilcock 1999, s. 3-4). Mennesker med svimmelhed kan opleve begrænset aktivitetsdeltagelse, hvilket svarer til en begrænsning på doing. Dette kan forårsage understimulering i den oplevede hverdag grundet manglende meningsfulde aktiviteter at deltage i (Wilcock 2006, s. 106). Teori 14

15 3.1.2 Being Når et menneske oplever begrænsninger i forhold til doing vil det endvidere få betydning for dennes being. Dette begreb henviser til det at være, og omfatter dermed menneskets selvforståelse og identitet, på baggrund af de refleksioner samt værdier, der, for den enkelte, vægtes meningsfuldt. Når et menneske oplever en begrænsning i being, bliver det frie valg for deltagelse i selvvalgte meningsfulde aktiviteter ligeledes begrænset, hvilket kan få betydning for den aktivitetsidentitet, det enkelte menneske ønsker at have. Denne formes på baggrund af de indre ønsker og behov, et menneske har i forhold til deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Wilcock 1999, s. 4-5). Svimmelhed kan påvirke et menneskes handlen i aktiviteter, og når et menneske oplever, at valget for deltagelse i meningsfulde aktiviteter bliver frataget, kan det yderligere få betydning for den aktivitetsidentitet, der ønskes at have. Dette betyder, på baggrund af Ann A. Wilcocks teori, at mennesker med svimmelhed vil kunne opleve en svækket being grundet den begrænsning, der er i forhold til deltagelse i selvvalgte meningsfulde aktiviteter, som stemmer overens med de indre ønsker og behov, som den enkelte måtte have Becoming Begrebet becoming omhandler det at blive, og er dermed et fremadrettet perspektiv. Dette indebærer at kunne udnytte sit potentiale, og dermed sine muligheder for videre udvikling af færdigheder (Wilcock 1999, s. 5). Menneskets becoming har, ligesom doing og being, en begrænsning i sit potentiale eftersom, at svimmelhed kan påvirke et menneskes handleevne i aktiviteter. De tre begreber er sammenhængende, hvilket dermed betyder, at menneskers mulighed for at udnytte eget potentiale i et fremadrettet perspektiv kan være begrænset grundet den svimmelhed, der opleves i aktivitetssammenhænge Occupational imbalance Occupational imbalance, hvilket henviser til aktivitetsmæssig ubalance, kan opstå, når der er ubalance i de hverdagsaktiviteter, et menneske anser som værende meningsfulde at deltage i (Wilcock 2006, s. 170). Med udgangspunkt i begrebet occupational imbalance arbejdes der med to former for ubalance: under- eller overbeskæftigelse. Disse begreber skal forstås som henholdsvis understimule- Teori 15

16 ring eller overstimulering gennem de aktiviteter, der deltages i (Townsend & Wilcock 2004, s. 82). I relation til borgere med svimmelhed er det en gruppe, der er i risiko for at opleve underbeskæftigelse, da de kan opleve en begrænsning i forhold til deltagelse i aktivitet. Mennesket har brug for selvstændighed, hvad angår at foretage valg for de aktiviteter, der ønskes deltagelse i. Dette betyder, at de ikke i lige så høj grad, som borgere, der oplever occupational balance, hvilket henviser til aktivitetsmæssig balance, bliver udfordret på deres fysiske, mentale og sociale evner, hvilket endvidere har betydning for den oplevede sundhed og trivsel (Townsend & Wilcock 2004, s. 82). 3.2 Model of Human Occupation Den amerikanske psykolog og ergoterapeut Gary Kielhofner står bag udviklingen af MOHO, som er en model, der opererer med de tre begreber vilje, vane og udøvelseskapacitet. Begreberne illustrerer de komponenter et menneske består af, og forklarer hvordan mennesket udvælger, organiserer og deltager i aktiviteter (Kielhofner 2010, s. 26). Hensigten med MOHO er at se ud over en given funktionsnedsættelse, for derimod at skabe en forståelse af menneskets motivation, livsstil og sammenhæng med omgivelserne (Kielhofner 2010, s. 19). Modellen har dermed fokus rettet mod det enkelte menneske, og på at få en større forståelse af dennes perspektiv og situation (Kielhofner 2010, s. 18) Vilje Et menneskes vilje er sammenfattet af tre komponenter, der omfatter henholdsvis følelsen af handleevne, værdier og interesser. Disse tre aspekter indvirker på hinanden, da følelsen af handleevne er drevet af de værdier og interesser, der, for det enkelte menneske, haves i forhold til deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Kielhofner 2010, s. 44). Vilje omhandler, ligesom begrebet doing, et menneskes biologiske behov for deltagelse. Dog er et menneskes vilje i højere grad drevet mod meningsfulde aktiviteter på baggrund af de indre værdier og interesser, der haves. Det er på baggrund af et menneskes personlige kompetencer, i sammenhold med, hvad denne anser som værende meningsfuldt, at evner og færdigheder udvikles (Kielhofner 2010, s ). Opleves en funktionsnedsættelse kan det være nødvendigt at revurdere sine værdier og grundlæggende livssyn. Formås det hertil at udvide sine handlingsmønstre, kan det bidrage til dan- Teori 16

17 nelse af nye værdier, og funktionsnedsættelsen vil dermed blive mere integreret i menneskets liv og hverdag (Kielhofner 2010, s. 53) Vane Mennesket har tilbøjelighed til at agere på baggrund af vaner, som består af indarbejdede handlingsmønstre og rutiner i hverdagen. Vaner medvirker til, at handlingsmønstre bliver rutinemæssigt udført, hvilket bidrager til, at de opleves relativt ubesværede at udføre. Dette giver dermed mulighed for at kunne deltage i flere samtidige aktiviteter grundet den nedsatte opmærksomhed, der behøver at være i den vanlige aktivitet. På trods af, at vaner i høj grad bidrager til struktur og strategier for et menneskes aktivitetsudøvelse i hverdagen, kan de dog samtidig også fungere ineffektivt gennem uhensigtsmæssige kompenserende handlingsstrategier. Dette kan forårsage, at et menneske med en funktionsnedsættelse ikke længere oplever de daglige vaner og rutiner som værende overkommelige og ubesværede at deltage i (Kielhofner 2010, s ). Vaner afspejler i høj grad også de roller, som mennesket har gennem handlingsmønstre i relation til andre mennesker. Denne adfærd kan have indflydelse på, hvordan et menneskes sociale omgivelser anser én i aktivitetsmæssige sammenhænge samt hvilke forventninger, der haves til den pågældende rolle (Kielhofner 2010, s ) Udøvelseskapacitet Begrebet udøvelseskapacitet skal forstås som et menneskes evne til at foretage sig ting, og forstås ud fra to komponenter: en henholdsvis objektiv og subjektiv tilgang. Den objektive tilgang omhandler blandt andet det muskuloskeletale system, nervesystemet og hjerte- og lungesystemet. Den subjektive tilgang omhandler det pågældende menneskes oplevelse af udøvelseskapaciteten (Kielhofner 2010, s ). Det er denne, der hovedsageligt lægges vægt på i dette bachelorprojekt, da det netop er borgerens subjektive oplevelse og livsverden, der ønskes indsigt i og forståelse for. Den subjektive oplevelse, hos mennesket, omhandler blandt andet aktivitetsudførelsen, når udøvelseskapaciteten er påvirket grundet en funktionsnedsættelse (Kielhofner 2010, s. 31). 3.3 Adaptation På baggrund af analysen blev adaptationsbegrebet et væsentligt perspektiv at forholde sig til i henhold til at forstå og besvare problemformuleringen. Eftersom at dette begreb fremkom på baggrund af analysen er det ikke blevet inddraget i den teoristyrede interviewguide. Dog har Teori 17

18 begrebet stadig bidraget til belysning af de problemstillinger, som ældre mennesker med svimmelhed kan opleve. Adaptationsbegrebet omhandler et menneskes evne for tilpasning og graduering i henhold til de forandringer, der forekommer i hverdagslivet. Eftersom at en funktionsnedsættelse kan skabe forandring i hverdagslivet, samt have indflydelse på, hvordan aktivitetsdeltagelsen håndteres, er adaptation et centralt begreb i forhold til deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Dette med henblik på at skabe en hverdag, der opleves som mere overkommelig (Hagedorn 2001, s. 113). Teori 18

19 4. Metode I de følgende afsnit beskrives den anvendte metode til udarbejdelsen af bachelorprojektet. Først beskrives fremgangsmåden for litteratursøgningen, samt hvilke databaser, der er søgt forskningsartikler i. Herefter beskrives bachelorprojektets videnskabelige tilgang, samt hvorfor denne findes anvendelig til besvarelse af problemformuleringen. Ligeledes vil de etiske overvejelser for bachelorprojektet blive klarlagt. 4.1 Litteratursøgning Med udgangspunkt i litteratursøgningen blev det fundet væsentligt at skabe en struktureret søgning af forskningsartikler med henblik på at sikre validiteten af disse. Derfor blev nogle overordnede emneord fastsat (Bilag 1), i relation til bachelorprojektets hovedfokus. Disse emneord blev sidenhen oversat til engelsk ved hjælp af Gyldendals Røde Ordbog, og blev derefter indsat i databaserne CINAHL Plus with Full Text (figur 1) og PubMed (figur 2). Disse databaser blev fundet relevante, da de henviser til eksempelvis forskningsartikler og afhandlinger indenfor det sundhedsvidenskabelige fagområde (Henricson 2014, s. 99). Derudover blev der søgt i den ergoterapeutiske database OT-Seeker (Bilag 1) for at afdække det Metode 19

20 mere specifikke ergoterapeutiske fagområdes litteratur. Dog blev der ikke fundet anvendelige forskningsartikler i denne database. Det var et bevidst valg, at der blev søgt udover OT-Seeker. Dette med henblik på at sikre en bred søgning af forskningsartikler indenfor det sundhedsvidenskabelige område, og dermed ikke risikere at ekskludere anvendelige forskningsartikler fra andre sundhedsvidenskabelige faggrupper. Da der efterfølgende skulle skabes overblik over forskningsartiklerne, med henblik på relevans, i relation til besvarelse af problemformuleringen, blev disse sorteret over tre omgange. Første gang på baggrund af overskriftens relevans, dernæst på baggrund af resuméets indhold og med de tilbageværende forskningsartikler var det selve indholdet, der blev vurderet ved hjælp af kritisk litteraturgennemgang, i hensigten at sikre validiteten af studierne (Bilag 2). Dette blev gjort ved hjælp af Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier (Law et al 1998a, s. 1-4). 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Dette bachelorprojekt er udarbejdet med udgangspunkt i den humanvidenskabelige retning, i et kvalitativt perspektiv, eftersom, at det er borgeres adfærd og subjektive oplevelser, der ønskes indsigt i og forståelse for. En forståelse opnås, når denne kan formuleres og kommunikeres videre gennem vidensdeling med andre mennesker (Birkler 2005, s ). Med henblik på at opnå erkendelse tager bachelorprojektet ligeledes afsæt i den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang, da disse erkendelsesteorier medvirker til at sikre det humanvidenskabelige fokus Den kvalitative tilgang Den kvalitative tilgang findes relevant, da formålet herved er at opnå viden og livsnære informationer fra informanterne (Thagaard 2009, s. 17). Eftersom, at dette perspektiv typisk har fokus rettet mod at klarlægge et afgrænset område, er det ofte med afsæt i få informanter, at data bliver indsamlet (Thagaard 2009, s. 60). Dataindsamlingen foregår ofte i et socialt samspil, hvor både interviewer og informant er til stede (Kvale & Brinkmann 2009, s. 100) Hermeneutik Hans-Georg Gadamer er grundlægger af hermeneutikken (Henricson 2014, s. 343), hvilket er en metodisk tilgang, der omhandler fortolkningskunst og fortolkningslære. Disse fortolknin- Metode 20

21 ger anvendes i undersøgelsesmæssig sammenhæng, og i hensigten at fortolke, er det nødvendigt at inddrage forforståelsen, da denne har betydning for hvilken ny viden, der kan tilegnes (Henricson 2014, s ). Hermeneutikken anvendes både forud for og efter interviewsituationen, men bliver, i så stort et omfang det er muligt, tilsidesat under selve interviewsituationen. På trods af, at hermeneutikken er en nyttig metodisk tilgang i det kvalitative perspektiv, findes denne, og inddragelse af forforståelsen, ikke anvendelig i interviewsituationen, eftersom at det er informanternes subjektive oplevelser, der ønskes indsigt i. Bachelorprojektets hovedfokus er at opnå en forståelse for informantens subjektive udsagn i forhold til, hvilken betydning svimmelhed kan have for deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Til dette kan den hermeneutiske tilgang anvendes i analysemæssig sammenhæng, da de ergoterapeutiske teorier kan kobles på empirien i hensigten at skabe forståelse. Gennem fortolkning muliggøres revurdering af egen forforståelse, hvilket bidrager til en ny og bredere forståelse. Når den nye forståelse medvirker til revurdering af helhedsforståelsen, opstår en horisontsammensmeltning. Mennesker opnår ikke nødvendigvis identiske horisonter, men opnår hver især en ny viden ud fra den samme situation (Birkler 2005, s ). Forforståelsen er altså en forudsætning for, at den nuværende forståelse kan udvikle sig til en ny og bredere forforståelse (Henricson 2014, s ) Fænomenologi Edmund Husserl menes at være grundlægger af fænomenologien (Birkler 2005, s. 103), der er en metodisk tilgang, som bidrager til undersøgelse af menneskets subjektive oplevelse, med henblik på at skabe en dybere mening og forståelse (Thagaard 2009, s. 38). Den fænomenologiske tilgang anvendes i dette bachelorprojekt, da der ønskes at søge en ny viden omkring, hvordan svimmelhed kan have betydning for en borgers deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Det er i interviewsituationen, at denne metodiske tilgang findes relevant, da fænomenologien bidrager til, at forforståelsen, for så vidt muligt, tilsidesættes og tillader, at ny viden bliver belyst. Den mest anvendelige tilgang til informationerne er gennem informanternes subjektive oplevelser, samt den måde de anskuer verden på (Thagaard 2009, s. 38). Metode 21

22 I fænomenologien fokuseres der på, hvordan bestemte fænomener opleves og erfares af det enkelte menneske, men ikke nødvendigvis som fænomenerne fremstår i virkeligheden (Henricson 2014, s. 336). Et væsentligt begreb at operere igennem, med henblik på at opnå ny viden, er epoché, hvilket, i modsætning til den hermeneutiske tilgang, netop omhandler tilsidesættelse af forforståelsen. Dette grundet, at forforståelsen kan være præget af erfaringer eller anden faglig viden, som kan forårsage, at fordomme indvirker på forståelsen af det, der undersøges. Derimod forsøges det at se fænomenerne i deres rene form ud fra den virkelighed, som en borger fortæller på baggrund af sin subjektive oplevelse (Birkler 2005, s. 109). 4.3 Dataindsamling Interview Med udgangspunkt i det kvalitative perspektiv tages der endvidere afsæt i en induktiv tilgang gennem interviewsituationen, hvor intervieweren har fokus på informantens subjektive erfaringer. Dette med henblik på at forstå fænomener i hensigten at kunne drage konklusioner på baggrund af dataanalysen. Dog anvendes den deduktive tilgang ligeledes grundet inddragelsen af teori, i forhold til udarbejdelse af interviewguiden, samt den efterfølgende analyse (Thagaard 2009, s. 189). Interviewguiden blev udformet med afsæt i Ann A. Wilcocks begreber doing, being, becoming og occupational imbalance samt Gary Kielhofners begreber, vilje, vane og udøvelseskapacitet (Bilag 3). Disse teoretiske begreber blev inddraget i interviewguiden med henblik på efterfølgende at kunne analysere det indsamlede data og skabe en forståelse for bachelorprojektets problemformulering, i hensigten at kunne besvare denne. På trods af inddragelsen af teori i interviewguiden, blev der lagt vægt på en fænomenologisk tilgang i interviewsituationen, hvor informanternes subjektive oplevelser kunne belyses i henhold til det, som de fandt væsentligt at uddybe. Denne metodiske tilgang blev fundet anvendelig eftersom, at der gennem bachelorprojektets søgning af forskningsartikler ikke blev fundet tilstrækkelig viden i forhold til problemformuleringen. Hensigten var derfor at udforske det forholdsvist ukendte vidensområde, hvor kilden til denne viden var informanterne. Dog er det ikke muligt at ligge forforståelsen helt fra sig, da mennesket altid vil være påvirket af de erfaringer, samt viden, det tidligere har tilegnet sig (Birkler 2005, s. 97). Metode 22

23 At udarbejde en interviewguide kan ikke gøres uden at inddrage forforståelsen, da interviewguiden udformes på baggrund af spørgsmål og tanker i forhold til den aktuelle problematik, der ønskes belyst. I interviewsituationen blev der lagt vægt på at stille åbne spørgsmål. De åbne spørgsmål var anvendelige i denne situation, da de gav informanterne mulighed for uddybende beskrivelser og forklaringer, samt plads til at udtrykke egne tanker, følelser og oplevelser (Eide & Eide, 2007, s. 205). De åbne spørgsmål bidrog endvidere til bevarelse af den fænomenologiske tilgang, eftersom, at hensigten i interviewsituationen var at lade interviewet forløbe i den retning, som informanten gav udtryk for at have interesse for. Dette kunne bidrage til, at ny viden opstod, der dog ikke nødvendigvis stemte overens med den teoretiske baggrund, der lå til grund for interviewguidens udformning, men som samtidig kunne belyse et nyt relevant perspektiv i forhold til ældre borgere med svimmelhed. Efter udarbejdelse af interviewguiden blev der foretaget et pilotinterview, hvilket havde til formål at sikre, at alle spørgsmål var forståelige (Harboe 2011, s. 46). Til at foretage interviewene blev der valgt ét medlem fra bachelorgruppen til at gennemføre dem alle. Dette blev gjort på baggrund af refleksioner omkring styrkelse af bachelorprojektets reliabilitet, gennem ønsket om en fælles tilgang for spørgsmålenes formulering. Dette ville bidrage til, at interviewsituationerne ville ligne hinanden så meget som muligt, hvad angår fremgangsmåde. Ligeledes blev det fundet relevant, at der ved hvert interview deltog en observatør i form af et andet medlem fra bachelorgruppen. Dennes opgave var at have overblik over interviewsituationen, samt sikre, at alle spørgsmål blev stillet, i hensigten at få al relevant information indsamlet. I forbindelse med den videre analyse, blev interviewene optaget på diktafon med henblik på at kunne transskribere dem efterfølgende, og sikre at al materiale blev bearbejdet Inklusionskriterier Forud for udvælgelsen af informanter, blev der fastlagt nogle inklusionskriterier: - Informanterne skal opleve svimmelhed samt have modtaget behandling for dette. - Informanterne skal være hjemmeboende. - Informanterne skal være 65 år eller derover. - Informanterne skal for så vidt muligt være kognitivt velfungerende. Metode 23

24 Disse inklusionskriterier blev specificeret med henblik på at have en mere homogen målgruppe, hvor forudsætningerne for den oplevede svimmelhed var ens. Dette kunne bidrage til en mere sammenlignelig analyse af det udarbejdede data Udvælgelse af informanter I forbindelse med udvælgelsen af informanter satte den eksterne vejleder bachelorgruppen i kontakt med en ældremedicinsk afdeling, hvor ældre borgere med svimmelhed er tilknyttet. Herigennem blev bachelorgruppen sat i forbindelse med fire relevante informanter, der stemte overens med bachelorprojektets inklusionskriterier. Forud for interviewene tog bachelorgruppen telefonisk kontakt til informanterne, hvor detaljer, vedrørende besøget, blev planlagt. I relation til dette blev der udarbejdet et informationsbrev (Bilag 4) med tilhørende samtykkeerklæring (Bilag 5), der blev sendt til informanterne, med henblik på at klarlægge formål med deltagelse, samt rettigheder i forbindelse interviewsituationen. 4.4 Etiske overvejelser Med henblik på at sikre informanternes retsmæssige sikkerhed, blev de etiske overvejelser blandt andet gjort med inspiration fra Helsinki-deklarationen (Verdenslægeforeningen 2000). I forbindelse med interviewsituationen blev der udarbejdet en samtykkeerklæring, hvori formålet med interviewene stod beskrevet, samt hvorledes disse skulle foregå. Hertil blev informanternes rettigheder opridset med henblik på, at disse skulle føle sig velinformeret og trygge ved situationen. I relation til dette blev informanterne oplyst omkring anonymitet ved deltagelse, samt muligheden for efterfølgende at kunne trække informationer tilbage uden konsekvenser. Forud for interviewsituationerne blev der reflekteret over de fysiske omgivelser, hvori interviewene skulle foregå. Blev det eksempelvis i informantens eget hjem, kunne det bidrage til en mere tryg og hjemlig oplevelse, men omvendt kunne det også være grænseoverskridende for informanten at invitere fremmede mennesker ind i eget hjem. Derfor blev det fundet mest hensigtsmæssigt, at informanten selv måtte vælge, hvor interviewet skulle foregå. Det blev generelt fundet relevant, i forhold til informantens tryghed samt oplevelse af interviewsituationen, at bachelorgruppen indrettede sig på informanternes præmisser. Derfor blev der også reflekteret over, hvor mange medlemmer af bachelorgruppen, der skulle møde op til Metode 24

25 interviewene. Det blev fundet mest hensigtsmæssigt, at have én interviewer og én observatør til stede, med henblik på at give informanten de optimale betingelser for at føle sig tryg i situationen. I henhold til interviewsituationen blev der ligeledes gjort etiske overvejelser i forhold til interviewerens ageren. Blandt andet blev det fundet relevant at være aktivt lyttende i forhold til at kunne stille uddybende spørgsmål og hertil vise informanten sin respekt og engagement i samtalen (Eide & Eide 2007, s. 32). Metode 25

26 5. Analyse I nedenstående afsnit beskrives den anvendte analysestrategi i forbindelse med de fire transskriberede interviews (Bilag 6). Hertil belyses den rekontekstualisering, som lå til grund for den teoretiske analyses fremgangsmåde, i henhold til de anvendte ergoterapeutiske begreber. Afslutningsvis vil et resumé af analysens resultater blive klarlagt. 5.1 Analysestrategi Det var med inspiration fra Amedeo Giorgis analysestrategi (Henricson 2014, s ), at det indsamlede data fra interviewene, blev bearbejdet. Denne strategi består af fire analysetrin. Det første trin omhandler at skabe en helhedsforståelse for det indsamlede data. Hertil læste alle medlemmer af bachelorgruppen transskriptionerne igennem med henblik på at skabe en forståelse for indholdet. Andet trin omhandler en dekontekstualisering, hvor citater i teksten markeres med henblik på at skabe temaer. Bachelorgruppen valgte, ved hjælp af farvemarkering, at inddele citater fra transskriptionerne i teoribestemte temaer på baggrund af den ergoterapeutiske teori, og disse blev, som en del af dekontekstualiseringen, indsat i et skema (Bilag 7). Dette skema blev anvendt som arbejdsredskab i forhold til at skabe overblik over de meningsbærende citater med henblik på at kunne analysere indholdet. Trin tre omhandler en rekontekstualisering, hvor de meningsbærende citater blev sat ind i en ny sammenhæng med udgangspunkt i de anvendte teoribegreber. Dette med henblik på tydeliggørelse af de centrale og bærende citaters betydning. Som det fjerde, og afsluttende trin, bestemmes der, hvad fænomenet består af. I relation til dette var det derfor et gennemgående fokus at være tro mod informanternes udsagn, med henblik på at skabe en så valid forståelse som muligt, af de pågældende fænomener. Amedeo Giorgis analysestrategi er hovedsageligt fænomenologisk, men grundet, at der i bachelorprojektet analyseres på baggrund af teoretiske begreber, vil et hermeneutisk perspektiv også indvirke på forståelsen af informanternes udsagn (Henricson 2014, s ). Denne hermeneutiske tilgang bidrager til dragning af konklusioner, da informanternes udsagn bliver sammenholdt med de ergoterapeutiske teorier. Analyse 26

27 5.2 Teoretisk analyse Doing Doing omhandler et menneskes naturlige behov og evne for deltagelse i aktiviteter. Med udgangspunkt i dette begreb tolkes det, på baggrund af informanternes udsagn, at de hver især deltager i aktiviteter med henblik på at få hverdagen til at fungere. Informanternes doing indebærer eksempelvis aktiviteter såsom personlig hygiejne, madlavning, rengøring og lignende. Informant A og D fortæller, at deres aktivitetsdeltagelse er ændret grundet svimmelheden, hvilket blandt andet kommer til udtryk under rengøring. Informant A fortæller Altså der er nogle der kommer og ordner gulvene, men ellers så ordner jeg det selv. Ikke vinduer og sådan noget, det får jeg også én til (Bilag 6, linje 58-59). Til dette uddyber hun Jeg må tage lidt af gangen. Altså så tager jeg måske en halv time en dag, ik (Bilag 6, linje 86). Hun har altså, grundet svimmelheden, været nødsaget til at få rengøringshjælp udefra til dele af denne aktivitet, og det hun stadig selv formår at håndtere, bliver udført med inddragelse af pauser undervejs. Informant D fortæller, til spørgsmålet vedrørende, hvordan hun oplever svimmelheden indvirke i hverdagen, når hun gør rent Men ellers så skal jeg jo prøve at holde mit hjem (Bilag 6, linje 1107) og uddyber, i forhold til rengøring af badeværelset, Så bruger jeg kluden og børsten, så godt jeg kan til badeværelset (Bilag 6, linje 1158). På baggrund af disse to citater tolkes det, at informant D, grundet svimmelheden, oplever rengøring som en sværere aktivitet at håndtere i hverdagen end førhen. Informant D oplever yderligere en begrænsning i forhold til at se fjernsyn, som er en aktivitet, der kan fremkalde svimmelhed. Informant D fortæller Det kan også godt være hvis.. Jeg kan godt se lidt fjernsyn. Det kan være en håndboldkamp og noget dans, hvis det sådan flimrer og kører rundt, så kan det også blive for meget (Bilag 6, linje 1088). Dette er en aktivitet hun foretager sammen med sin mand, men grundet svimmelheden, oplever hun, at hun kun formår at deltage i et begrænset omfang. Informant B giver udtryk for lignende problematikker, blandt andet i forhold til at færdes udendørs. Her fortæller informant B Øøh hvis jeg skal ud i naturen. Så vil det altid være sammen med andre fordi jeg ikke kan være sikker på, at jeg kan komme op igen, hvis jeg væl- Analyse 27

28 ter (Bilag 6, linje ). Han er dermed, grundet svimmelhed, afhængig af andre mennesker for at kunne varetage denne aktivitet. Dette betyder ligeledes, at deltagelse i denne aktivitet afhænger af, hvornår hans omgangskreds har tid, og han må dermed indrette sig under andres præmisser. Ovenstående citater er eksempler på informanternes begrænsning af doing, forårsaget af svimmelhed. Med udgangspunkt i Ann A. Wilcocks teori, har doing en stor indflydelse på menneskets sundhed. Har mennesker muligheden for at respondere og reagere på det biologiske behov for doing, kan det medføre et større engagement i de aktiviteter, der gerne vil deltages i. Ligeledes kan det medføre energi til nye udfordringer og villighed til at udvikle sig igennem nye aktiviteter (Wilcock 2006, s. 106). I forhold til informanternes udsagn tolkes det, at de, grundet de kompenserende handlingsmønstre og til dels ufrivillige fravælgelser af aktiviteter, kan opleve konsekvenser heraf i egen hverdag. For at opnå en følelse af sundhed i eget liv kræver det, at mennesket har mulighed for at handle i de aktiviteter, som findes nødvendige med henblik på at opretholde den ønskede hverdag (Wilcock 2006, s. 107). På baggrund af informanternes udsagn, kan det tolkes, at de, til dels, ikke formår at opretholde deres evner for doing, hvilket kan medføre understimulering i den oplevede hverdag Being Being omhandler et menneskets selvforståelse og identitet, som bliver dannet på baggrund af de værdier og interesser, den enkelte har i forhold til aktivitet og deltagelse (Wilcock 1999, s. 4-5). Med udgangspunkt i informanternes udsagn kan det tolkes, at de, grundet svimmelhed, oplever udfordringer i henhold til at være tro mod indre værdier og interesser. Eksempelvis fortæller informant D Jeg har lavet mad hele mit liv, så meget jeg kunne. Men det er ikke så interessant, som det er at arbejde med blomster, synes jeg. Det kan nok hedde, at jeg ikke er engageret nok (Bilag 6, linje ). På baggrund af dette citat, tolkes det, at hun økonomiserer sine evner og færdigheder i forhold til at kunne deltage i den aktivitet, hun finder mest meningsfuld. Dette valg har dog den konsekvens, at det medfører nedprioritering af andre aktiviteter i hjemmet, såsom madlavning. Analyse 28

29 Hvor informant D giver udtryk for at økonomisere sine evner og færdigheder, giver informant A udtryk for at leve en kedelig og til dels ensom hverdag med få aktiviteter at deltage i. Hun fortæller Ja, man bliver sat lidt ud af spillet, ik ( ) Det er kedeligt! Og man bliver ensom ( ) Meget ensom. Det bliver man jo. Jeg kommer ingen steder, og der kommer ingen her (Bilag 6, linje ) og uddyber med Ja.. Altså i og med, at man er blevet så ensom og ikke kan noget som helst. Så.. Så gider jeg næsten ikke at leve mere (Bilag 6, linje ). Den understimulering hun oplever, grundet manglende aktiviteter at deltage i, kan skyldes svimmelhed, hvilket forårsager en hverdag i ensomhed og manglende lyst og mulighed for deltagelse. I modsætning til informant A og D, har informant B og C accepteret svimmelheden i hverdagen, og lader ikke denne funktionsnedsættelse definere dem som mennesker. Informant B fortæller vedrørende sine tanker omkring svimmelhedens konsekvenser Øøh det er ikke sådan, at jeg går og er nervøs for om jeg nu også kan holde balancen (Bilag 6, linje ) og uddyber i forhold til tanken om at falde Øøh jeg slår mig aldrig. Øøh øøh der er ikke så langt at falde (Bilag 6, linje 502). Med baggrund i disse citater, tolkes det, at informant B ikke oplever utryghed for de konsekvenser, som svimmelheden tidligere har medført. Endvidere fortæller han Og øøh, det har efterhånden også stået på så længe, at jeg ikke undrer mig over det eller ærgrer mig over det (Bilag 6, linje ). På trods af, at han oplever svimmelhed flere gange ugentligt, har han formået at integrere funktionsnedsættelsen, som en del af sin tilværelse. Han lader den tilsyneladende ikke have en negativ indvirkning i forhold til deltagelse i aktivitet. Ligeledes har informant C en lignende indstilling med hensyn til at forsøge ikke at lade sig påvirke af den indvirkning, som svimmelheden har for deltagelsen i aktiviteter. Hun fortæller Jamen nej, for jeg tænker ikke ret meget over sådan noget ( ) Det gør jeg ikke. Jeg siger bare til mig selv, at så er det sådan det kan være (Bilag 6, linje ). Med udgangspunkt i disse subjektive oplevelser kan det tolkes, at det er forskelligt, hvordan informanterne oplever svimmelheden indvirke på deres tilværelse i forhold til deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Analyse 29

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ergoterapeuters oplevelse af pårørendesamarbejde i socialpsykiatrien

Ergoterapeuters oplevelse af pårørendesamarbejde i socialpsykiatrien Ergoterapeuters oplevelse af pårørendesamarbejde i socialpsykiatrien Institution: University College Nordjylland Uddannelse: Ergoterapeutuddannelsen Hold: E13V modul 14 Opgavens art: Bachelorprojekt Udarbejdet

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E08s 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:...3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modulet:...3 3.0 Den

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Når dagligdagen ikke længere trues

Når dagligdagen ikke længere trues Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen EO6v Når dagligdagen ikke længere trues Et kvalitativt projekt omhandlende ældres dagligdag i forbindelse med en boligtilpasning

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E09s 0 o / i ' ' / PROFESSIONSHØJSKOLEN / 1 University College Nordjylland INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema: 3

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

BACHELORPROJEKT JUNI 2011

BACHELORPROJEKT JUNI 2011 BACHELORPROJEKT JUNI 2011 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Århus En kvalitativ undersøgelse om aktivitetsadaptation hos retspsykiatriske patienter Simon Lee Bundgaard Inger Skovgaard Jørgensen

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Sammenhængen mellem oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og oplevet sundhed

Sammenhængen mellem oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og oplevet sundhed Bachelorprojekt 7. semester Sammenhængen mellem oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og oplevet sundhed Anna Grandjean Gleerup Anne Houen Britt Mulvad Jensen Katrine Bentsen Nielsen Denne opgave

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Ikke alle sar er synlige

Ikke alle sar er synlige Ikke alle sar er synlige Et ergoterapeutisk, kvalitativt studie af aktivitetsproblematikker hos soldater med PTSD og ergoterapeutiske behandlingsmuligheder Bachelorprojekt University College Nordjylland

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen HJEM KÆRE HJEM? Forfattere: Heidi Falk Busk Malene Bjerggaard Laustsen Tine C. Rosenberg Isaksen E10V Bachelor projekt University College Nordjylland - UCN Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Marie Bangsgaard

Læs mere

Vaccinen der sætter sine spor

Vaccinen der sætter sine spor Vaccinen der sætter sine spor En kvalitativ undersøgelse af piger med symptomer opstået efter HPV-vaccinen og hvilken betydning det har for deres hverdag Maria Vendelbo Jensen Sanne Böhlers Stephanie Fredsgaard

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Dysfagiens sociale konsekvenser

Dysfagiens sociale konsekvenser Dysfagiens sociale konsekvenser Et kvalitativt studie om oplevelsen af at indgå i sociale aktiviteter med dysfagi Ergoterapeutuddannelsen, UCN Modul 14 - bachelorprojekt Metodevejleder: Stinne Bruhn og

Læs mere

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop

Læs mere

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen.

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen. Vejen Tilbage Et kvalitativt studie om hvad ansatte med arbejdsrelateret stress oplever som fremmende og hæmmende ved tilbagevenden til arbejde. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II E10s 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ældre vs. Digitalisering

Ældre vs. Digitalisering Ældre vs. Digitalisering Et kvalitativt studie om fremme af digital inklusion af ældre gennem deltagelse i Hjerneloungen Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Udarbejdet af: Nanna

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Aktiviteter er simpelthen en oplevelse!

Aktiviteter er simpelthen en oplevelse! Aktiviteter er simpelthen en oplevelse! - Et oplevelsesbaseret perspektiv på ergoterapeutiske aktivitetskategorier Projektdeltagere: Ida Christensen, Susanne Skov Pedersen, Ane Blaabjerg Rasmussen og Lena

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Rollatoren det støttende monstrum

Rollatoren det støttende monstrum Rollatoren det støttende monstrum Et kvalitativt studie om hvordan ældre borgere oplever at deres aktivitetsdeltagelse og - identitet påvirkes efter bevillingen af en rollator. Bachelorprojekt University

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Problemformulering Metode og teori

Problemformulering Metode og teori Resume I Danmark skønnes der at være ca. 430.000 mennesker med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). De typiske tegn på KOL er hoste og åndenød ved anstrengelse, hvilket betyder at man kan have svært

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere