l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)"

Transkript

1 digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

2 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler Didaktiske læremidler Didaktiske læremidler I: Platforme: Temaportaler, fagportaler, fagsystemer og supplerende hjemmesider Didaktiske læremidler II: Forløb: Selvstudieforløb og undervisningsforløb Didaktiske delelementer Didaktiske delelementer I: Elevhenvendte læringsmoduler: Opgaver, læringsspil, interaktive assistenter, evaluering, elevvejledninger mv Didaktiske delelementer II: Lærerhenvendte materialer: Undervisningsplan, årsplan, didaktisk fagtekst, lærervejledning, skabelon.. 12 Funktionelle læremidler Funktionelle læremidler: Værktøjer: Produktion, kommunikation og processtyring.. 15 Semantiske læremidler Semantiske læremidler I: Sagtekster: Sagprosa, videoer og hjemmesider Semantiske læremidler II: Sagtekster: Animation og simulation Semantiske læremidler III: Æstetiske tekster: Skønlitteratur, film og computerspil

3 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 3 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Denne pjece præsenterer et værktøj til evaluering af digitale læremidler. Værktøjet kan bruges af lærere, teams, vejledere og pædagogiske konsulenter ved diskussion af, hvilke digitale læremidler der er gode og kan anbefales til køb og brug. Værktøjet består konkret i spørgsmål inden for fem parametre. Da der findes mange forskellige typer digitale læremidler, har vi udviklet forskellige parametre til de forskellige typer. Således skal der stilles forskellige evalueringsspørgsmål til et undervisningsforløb og til et præsentationsprogram. Hver af de forskellige typer digitale læremidler er kort beskrevet, før parametrene er oplistet. Værktøjet er i første omgang udviklet til brug ved evaluering af digitale læremidler på KMD s platform til valg og administration af læremidler: KMD Education. På denne platform giver lærerne læremidlerne karakterer på en skala fra et til fem. Selv om det naturligvis er en forsimpling af komplicerede overvejelser, så kan det være en god måde at arbejde med værktøjet på. Det gør det overskueligt og hurtigt at vurdere de læremidler, man har anvendt, og dele overvejelser og erfaringermed andre. Men man kan også bruge værktøjet til at arbejde mere grundigt med faglig udvikling gennem diskussion af digitale læremidler. Således kan lærere i et fagteam tage nogle af de læremidler, de har afprøvet, op til diskussion, og vurdere dem ud fra de parametre, der præsenteres i denne pjece. Værktøjet kan også anvendes til baggrundsanalyse, hvis man vil skrive en anmeldelse af et læremiddel, og det kan anvendes i læreruddannelsen og på efteruddannelseskurser. Læs mere om baggrunden for evalueringskriterierne i Thomas Illum Hansens artikel Evaluering af digitale læremidler, som findes på Værktøjet er udviklet af Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk/ UC Lillebælt, og Jeppe Bundsgaard, DPU/Aarhus Universitet, med økonomisk støtte fra KMD i forbindelse med udviklingen af KMD Education. Værktøjet er første version. Vi modtager gerne kommentarer og forslag til forbedringer. Vi håber I får god brug af værktøjet.

4 4 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER DIDAKTISKE LÆREMIDLER Didaktiske læremidler har en indbygget didaktik, der varetager flere af følgende opgaver i undervisningen: Udpeger faglige mål Formidler indhold Rammesætter aktiviteter og opgaver Støtter og vejleder læreren. Didaktiske læremidler kan fx være Platforme: temaportaler, fagportaler, fagsystemer og supplerende hjemmesider Forløb: selvstudieforløb og undervisningsforløb Didaktiske læremidler adskiller sig fra didaktiske delelementer (der kun varetager enkelte opgaver) ved, at de på systematisk vis varetager flere opgaver i undervisningen.

5 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 5 DIDAKTISKE LÆREMIDLER I Platforme: temaportaler, fagportaler, fagsystemer og supplerende hjemmesider Indholdskvalitet Er læremidlet autentisk og relevant? Behandler det emner og problemstillinger på en meningsfuld måde, der kan relateres til elevernes hverdag og det omgivende samfund? Er dets indhold eksemplarisk? Repræsenterer det almene og væsentlige dele af et fag, der samtidig relaterer til elevernes problemhorisont? Har det en transferværdi, dvs. kan det bruges til noget, der rækker ud over den aktuelle skolesammenhæng? Er det troværdigt og pålideligt? Formidler det viden på en fyldestgørende måde, der er opdateret i forhold til ny faglig og pædagogisk viden? Stemmer det overens med gældende læreplaner? Omfang Rummer læremidlet et bredt repertoire af indhold, så det henvender sig til flere brugere med forskellige typer af behov, forudsætninger og interesser? Er det rimeligt dækkende og fyldestgørende i forhold til et fag eller et fagligt område? Er det muligt at tilrettelægge en varieret undervisning? Rummer det en variation af metoder og indholdstyper? Er der inspiration til tilstrækkeligt med forskelligartede elevaktiviteter? Er der en afbalanceret faglig vægtning? Er der en overvægt af en bestemt type indhold eller aktiviteter? Differentiering Lægger læremidlet op til undervisningsdifferentiering? Er det muligt at tilrettelægge en differentieret progression, der er tilgængelig for flere typer af elever, så flere lærer mere? Er der vejledning til læreren i undervisningsdifferentiering? Støtter det undervisningsdifferentiering direkte gennem redskaber til stilladsering, organisering, lærerstøtte? Er indhold og aktiviteter forståelige i form af en struktur og

6 6 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER kompleksitet, der modsvarer elevernes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer? Har indhold og aktiviteter en grad af åbenhed, alsidighed og kompleksitet, så alle elever bliver engageret og udfordret som deltagere i undervisningen? Genbrugelighed Fungerer læremidlet sammen med andre læremidler, som lærer og elever har adgang til? Er det et åbent eller lukket system? Kan det integreres med skolens intranet (fx SkoleIntra eller Fronter) eller porteføljeværktøj? Kan elevernes produkter downloades og bruges i andre sammenhænge? Er det muligt og tilladt at redigere og/eller integrere indholdet (billeder, animationer, tekster) i lærerens og elevernes eget arbejde? Er der tilstrækkelige rettigheder til systemet? Er der adgang til systemet eller de producerede produkter i den tid eleverne går på skolen og efterfølgende? Kan elevarbejdet overføres til andre systemer? Brugervenlighed Har læremidlet appel og er det appetitvækkende? Har det en god navigationsstruktur (ved man, hvor man er, og hvor man kan komme hen)? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm.? Er det fleksibelt (gode genvejstaster, høj grad af frihed, brugerkontrol, fejlvalg kan nemt omgøres)? Udnyttes computerens interaktive potentiale hensigtsmæssigt? Fungerer det teknisk? Er det let og ukompliceret at logge ind? Responderer læremidlet hurtigt? Er det let at gemme og finde produkter? Er der integreret hjælp til at løse tekniske problemer? Er der tilpas begrænset, men tilstrækkelig og forståelig fejlmelding og brugervejledning?

7 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 7 DIDAKTISKE LÆREMIDLER II Forløb: selvstudieforløb og undervisningsforløb Indholdskvalitet Er forløbet autentisk og relevant? Behandler det emner og problemstillinger på en meningsfuld måde, der kan relateres til elevernes hverdag og det omgivende samfund? Er dets indhold eksemplarisk? Repræsenterer det almene og væsentlige dele af et fag, der samtidig relaterer til elevernes problemhorisont? Er læremidlet troværdigt og pålideligt? Formidler det viden på en fyldestgørende måde, der er opdateret i forhold til ny faglig og pædagogisk viden? Stemmer det overens med gældende læreplaner? Læringsudbytte Udvikler eleverne sig på alle eller de fleste læringsniveauer (huske og regelfølge, forstå og anvende, analysere og fortolke, vurdere og kritisere og skabe og konstruere)? Er der en organisk sammenhæng mellem de forskellige læringsniveauer? Lærer eleverne nok? Har det lærte overføringsværdi (transfer)? Kan det bruges til noget, der rækker ud over den aktuelle skolesammenhæng? Bidrager det til at øge elevernes aktionsradius? Har læringsudbyttet et bredt favnende anvendelsesområde? Får eleverne erfaring med flere forskellige konkrete eksempler? Indgår de i forskellige anvendelsessituationer? Udvikler eleverne sig på det metakognitive plan? Er de i stand til at reflektere over deres læringsudbytte og dets anvendelsesmuligheder? Differentiering Lægger forløbet op til undervisningsdifferentiering? Er det muligt at tilrettelægge en differentieret progression, der er tilgængelig for flere typer af elever, så flere lærer mere? Er der vejledning til læreren i undervisningsdifferentiering? Støtter det undervisningsdifferentiering direkte gennem redskaber til stilladsering, organisering, lærerstøtte?

8 8 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Er indhold og aktiviteter forståelige i form af en struktur og kompleksitet, der modsvarer elevernes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer? Har indhold og aktiviteter en grad af åbenhed, alsidighed og kompleksitet, så alle elever bliver engageret og udfordret som deltagere i undervisningen? Genbrugelighed Fungerer læremidlet sammen med andre læremidler, som lærer og elever har adgang til? Er det et åbent eller lukket system? Kan det integreres med skolens intranet (fx SkoleIntra eller Fronter) eller porteføljeværktøj? Kan elevernes produkter downloades og bruges i andre sammenhænge? Er det muligt og tilladt at redigere og/eller integrere indholdet (billeder, animationer, tekster) i lærerens og elevernes eget arbejde? Er der tilstrækkelige rettigheder til systemet? Er der adgang til systemet eller de producerede produkter i den tid eleverne går på skolen og efterfølgende? Kan elevarbejdet overføres til andre systemer? Brugervenlighed Har læremidlet appel og er det appetitvækkende? Har det en god navigationsstruktur (ved man, hvor man er, og hvor man kan komme hen)? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm.? Er det fleksibelt (gode genvejstaster, høj grad af frihed, brugerkontrol, fejlvalg kan nemt omgøres)? Udnyttes computerens interaktive potentiale hensigtsmæssigt? Fungerer det teknisk? Er det let og ukompliceret at logge ind? Responderer læremidlet hurtigt? Er det let at gemme og finde produkter? Er der integreret hjælp til at løse tekniske problemer? Er der tilpas begrænset, men tilstrækkelig og forståelig fejlmelding og brugervejledning?

9 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 9 DIDAKTISKE DELELEMENTER Didaktiske delelementer er kendetegnet ved at varetage enkelte af følgende opgaver i undervisningen: Formidle indhold Træne aktiviteter Simulere processer Instruere i arbejdsgange Rammesætte opgaver Vejlede i håndtering af arbejdsprocesser, produktion og fremlæggelser Repræsentere skabeloner til planlægning, dokumentation, opbygning af arbejdsrum, evaluering Didaktiske delelementer kan fx være: Elevhenvendte læringsmoduler: opgaver, læringsspil, interaktive assistenter, evaluering, elevvejledninger mv. Lærerhenvendte materialer: undervisningsplan, årsplan, didaktisk fagtekst, lærervejledning, skabelon Didaktiske delelementer adskiller sig fra didaktiske læremidler (der systematisk varetager flere opgaver i undervisningen) ved at de kun varetager enkelte opgaver. Didaktiske delelementer kan være del af et didaktisk læremiddel eller fungere som selvstændige læremidler, der indgår i et undervisningsforløb.

10 10 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER DIDAKTISKE DELELEMENTER I Elevhenvendte læringsmoduler: opgaver, læringsspil, interaktive assistenter, evaluering, elevvejledninger mv. Indholdskvalitet Er læremidlet relevant? Er det muligt at integrere det i en meningsfuld sammenhæng? Er dets indhold eksemplarisk? Repræsenterer det almene og væsentlige dele af en faglig proces? Er det troværdigt og pålideligt? Kan det indgå i et forløb på en måde, der er opdateret i forhold til ny faglig og pædagogisk viden? Understøtter det en undervisning, der stemmer overens med gældende læreplaner? Tilgængelighed Er læremidlet tilgængeligt i form af en struktur og kompleksitet, der modsvarer elevernes kompetencer? Har det en god navigationsstruktur (ved man, hvor man er, og hvor man kan komme hen)? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm.? Er det læsbart og brugervenligt i kraft af udtrykket og dets rytme (sætningsrytme og lyd- og billedsekvenser) og multimodale samspil mellem repræsentationsformer (tale, tekst, billeder, diagrammer, symboler, lydspor mm.)? Fungerer det teknisk? Er det let og ukompliceret at logge ind? Responderer det hurtigt? Er der teknisk understøttelse af læsning (oplæsning), skrivning (fx talegenkendelse, stavestøtte) og lignende? Læringsudbytte Bidrager det til at elevere udvikler sig på flere læringsniveauer (huske og regelfølge, forstå og anvende, analysere og fortolke, vurdere og kritisere og skabe og konstruere) eller til at de udvikler sig på det metakognitive plan? Er de i stand til at reflektere over deres læringsudbytte og dets anvendelsesmuligheder?

11 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 11 Understøtter det en organisk sammenhæng mellem de forskellige læringsniveauer? Lærer eleverne nok? Har det lærte overføringsværdi (transfer)? Kan det bruges til noget, der rækker ud over den aktuelle skolesammenhæng? Bidrager det til at øge elevernes aktionsradius? Har læringsudbyttet et bredt favnende anvendelsesområde? Fleksibilitet Bidrager læremidlet til undervisningsdifferentiering? Giver det mulighed for eller kommer det med forslag til undervisningsdifferentiering? Støtter det undervisningsdifferentiering direkte gennem redskaber til stilladsering, organisering, lærerstøtte? Kan det bruges til at tilrettelægge en differentieret progression, der er tilgængelig for flere typer af elever, så flere lærer mere? Har indhold og/eller aktiviteter en grad af åbenhed, alsidighed og kompleksitet, så de elever, der bruger det, bliver engageret og udfordret som deltagere i undervisningen? Har det et fleksibelt design med gode genvejstaster, høj grad af frihed og brugerkontrol og kan fejlvalg nemt omgøres? Udnyttes computerens interaktive potentiale hensigtsmæssigt? Genbrugelighed Fungerer læremidlet sammen med andre læremidler, som lærer og elever har adgang til? Er det en del af et åbent eller lukket system? Kan det integreres med skolens intranet (fx SkoleIntra eller Fronter) eller porteføljeværktøj? Kan eventuelle produkter downloades og bruges i andre sammenhænge? Er det muligt og tilladt at redigere og/eller integrere indholdet (billeder, animationer, tekster) i lærerens og elevernes eget arbejde? Er der tilstrækkelige rettigheder til systemet? Er der adgang til systemet eller de producerede produkter i den tid, eleverne går på skolen og efterfølgende? Kan elevarbejdet overføres til andre systemer?

12 12 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER DIDAKTISKE DELELEMENTER II Lærerhenvendte materialer: undervisningsplan, årsplan, didaktisk fagtekst, lærervejledning, skabelon Indholdskvalitet Er læremidlet relevant? Behandler det emner og problemstillinger på en meningsfuld måde, der kan relateres til lærerens og elevernes hverdag og det omgivende samfund? Er dets indhold eksemplarisk? Repræsenterer det almene og væsentlige dele af et fag, der samtidig relaterer til lærerens problemhorisont? Er læremidlet troværdigt og pålideligt? Formidler det viden på en fyldestgørende måde, der er opdateret i forhold til ny faglig og pædagogisk viden? Understøtter det en undervisning, der stemmer overens med gældende læreplaner? Læringsudbytte Understøtter det en undervisning, hvor eleverne udvikler sig på flere læringsniveauer (huske og regelfølge, forstå og anvende, analysere og fortolke, vurdere og kritisere og skabe og konstruere)? Er der en organisk sammenhæng mellem de forskellige læringsniveauer? Lærer eleverne nok? Understøtter det en undervisning, der har overføringsværdi (transfer)? Kan det lærte bruges til noget, der rækker ud over den aktuelle skolesammenhæng? Understøtter det en undervisning, der bidrager til at øge elevernes aktionsradius? Har læringsudbyttet et bredt favnende anvendelsesområde? Får eleverne erfaring med flere forskellige konkrete eksempler? Indgår de i forskellige anvendelsessituationer? Understøtter det en undervisning, hvor eleverne udvikler sig på det metakognitive plan? Bliver de i stand til at reflektere over deres læringsudbytte og dets anvendelsesmuligheder?

13 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 13 Differentiering Bidrager læremidlet til differentieret undervisning? Stiller det redskaber til stilladsering, organisering og/eller lærerstøtte til rådighed? Kan det bruges til at tilrettelægge en differentieret progression, der er tilgængelig for flere typer af elever, så flere lærer mere? Kvalificerer eller støtter det lærerens overvågning og/ eller opfølgning på elevernes faglige og metakognitive udvikling? Genbrugelighed Er indholdet relevant at anvende i flere sammenhænge (over tid eller i forhold til forskellige elever)? Knytter læremidlet an til andre læremidler, som lærer og elever har adgang til? Er det muligt og tilladt at redigere og/eller integrere indholdet (billeder, animationer, tekster) i lærerens og elevernes eget arbejde? Er der tilstrækkelige rettigheder til systemet? Er der adgang til systemet eller de producerede produkter i den tid, læreren

14 14 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER anvender det? Kan lærerarbejdet overføres til andre systemer? Brugervenlighed Er læremidlet tilgængeligt i form af en struktur og kompleksitet, der modsvarer lærerens udfordringer? Er det relevant i forhold til den praksis læreren står i? Er det læsbart og brugervenligt? Er der et passende forhold mellem fagsprog og konkrete eksempler? Har det en god navigationsstruktur (ved man, hvor man er, og hvor man kan komme hen)? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm.? Fungerer det teknisk? Er det let og ukompliceret at logge ind? Responderer læremidlet hurtigt? Er det let at gemme og finde produkter? Er der integreret hjælp til at løse tekniske problemer? Er der tilpas begrænset, men tilstrækkelig og forståelig fejlmelding og brugervejledning?

15 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 15 FUNKTIONELLE LÆREMIDLER Funktionelle læremidler er kendetegnet ved at fungere som redskaber og værktøjer, der bruges til at håndtere indhold og arbejdsprocesser i undervisningen. Det kan være en eller flere af følgende funktioner: Produktion Reception Kommunikation Evaluering Kompensation Søgning Dataindsamling Analyse Beregning Processtyring Funktionelle læremidler kan fungere som didaktiske delelementer i et didaktisk læremiddel. FUNKTIONELLE LÆREMIDLER Værktøjer: produktion, kommunikation og processtyring Effektivitet Hjælper læremidlet til at løse den aktuelle opgave nemt, effektivt og kvalificeret? Støtter og optimerer det arbejdsprocessen? Øger det kvaliteten af proces og produkt? Øger det brugerens muligheder og aktionsradius (augmenting)? Fungerer læremidlet teknisk? Er det let og ukompliceret at logge ind? Responderer læremidlet hurtigt? Er det let at gemme og finde produkter? Er der integreret hjælp til at løse tekniske problemer? Er der tilpas begrænset, men tilstrækkelig og forståelig fejlmelding og brugervejledning?

16 16 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Samarbejde Støtter læremidlet en dialogisk samarbejdsproces? Tilbyder det en klar rollefordeling med forskellige roller og tydelige sociale regler? Er det muligt at kommunikere om proces og produkt? Kan samarbejdsprocessen monitoreres (af elever eller lærer)? Kan man få indblik i processens historiske forløb? Er det muligt at rulle processen tilbage og fortryde tidligere ændringer? Tilgængelighed Er læremidlets udtryk og form nemt at forstå? Er det intuitivt og let at huske? Er det nemt at lære at anvende (learnability)? Skal man gøre det samme fra gang til gang? Er det tilpasset målgruppen? Genbrugelighed Fungerer læremidlet sammen med andre læremidler, som lærer og elever har adgang til? Er det et åbent eller lukket system? Kan det integreres med skolens intranet (fx SkoleIntra eller Fronter) eller porteføljeværktøj? Kan elevernes produkter downloades og bruges i andre sammenhænge? Er det muligt og tilladt at redigere og/eller integrere indholdet (billeder, animationer, tekster) i lærerens og elevernes eget arbejde? Er der tilstrækkelige rettigheder til systemet? Er der adgang til systemet eller de producerede produkter i den tid eleverne går på skolen og efterfølgende? Kan elevarbejdet overføres til andre systemer? Brugervenlighed Har læremidlet appel og er appetitvækkende? Har det en god navigationsstruktur (ved man, hvor man er, og hvor man kan komme hen)? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm.? Er det fleksibelt (gode genvejstaster, høj grad af frihed, brugerkontrol, fejlvalg kan nemt omgøres)? Udnyttes com-

17 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 17 puterens interaktive potentiale hensigtsmæssigt? Fungerer det teknisk? Er det let og ukompliceret at logge ind? Responderer læremidlet hurtigt? Er det let at gemme og finde produkter? Er der integreret hjælp til at løse tekniske problemer? Er der tilpas begrænset, men tilstrækkelig og forståelig fejlmelding og brugervejledning?

18 18 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER SEMANTISKE LÆREMIDLER Semantiske læremidler er kendetegnet ved, at de har et betydningsindhold, men ikke en indbygget didaktik. Semantiske læremidler kan fx være: Sagtekster: sagprosa, videoer og hjemmesider Sagtekster: animation og simulation Æstetiske tekster: skønlitteratur, film og computerspil Semantiske læremidler kan fungere som didaktiske delelementer i et didaktisk læremiddel.

19 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 19 SEMANTISKE LÆREMIDLER I Sagtekster: sagprosa, videoer og hjemmesider Engagerende Er læremidlet fængende (har det et involverende drive/en spændende fortælling)? Er det relevant og motiverende (knytter det an til brugerens problemhorisont)? Er det udfordrende (yder det tilpas modstand)? Giver det mening at arbejde med det igennem længere tid? Indholdskvalitet Er læremidlets udtryk og indhold autentisk og fagligt og sagligt relevant? Behandler det emner og problemstillinger på en meningsfuld måde, der kan relateres til elevernes hverdag og det omgivende samfund? Er det troværdigt og pålideligt? Formidler det viden på en fyldestgørende måde, der er opdateret i forhold til ny faglig og pædagogisk viden? Stemmer det overens med gældende læreplaner? Er dets indhold eksemplarisk? Repræsenterer det almene og væsentlige dele af et fag, der samtidig relaterer til elevernes problemhorisont? Har det en transferværdi, dvs. kan det bruges til noget, der rækker ud over den aktuelle skolesammenhæng? Tilgængelighed Er læremidlets indhold tilgængeligt i form af en struktur og kompleksitet, der modsvarer elevernes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm? Er det læsbart og brugervenligt i kraft af udtrykket og dets rytme (sætningsrytme og lyd- og billedsekvenser), komposition, fremstilling af begreber og multimodale samspil mellem repræsentationsformer (tale, tekst, billeder, diagrammer,

20 20 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER symboler, lydspor mm.)? Imødekommer det forskellige typer af behov og forudsætninger? Læringsudbytte Lærer man noget væsentligt ved at bruge læremidlet? Er det effektivt, og lærer man nok? Er udbyttet af almen relevans, og øger det brugerens aktionsradius (har det overføringsværdi)? Er det fleksibelt med høj grad af frihed og flere relevante valgmuligheder, der åbner for variation og fordybelse? Brugervenlighed Har læremidlet et minimalistisk og funktionelt design? Har det appel og et cool og appetitvækkende udtryk? Har det en god navigationsstruktur (ved man, hvor man er, og hvor man kan komme hen)? Er det fleksibelt (gode genvejstaster, høj grad af frihed, brugerkontrol, fejlvalg kan nemt omgøres)? Udnyttes computerens interaktive potentiale hensigtsmæssigt? Fungerer det teknisk? Responderer det hurtigt? Er der integreret hjælp til at løse tekniske problemer? Er der tilpas begrænset, men tilstrækkelig og forståelig fejlmelding og brugervejledning? SEMANTISKE LÆREMIDLER II Sagtekster: animation og simulation Brugerkontrol Skaber brugerens handlinger en forskel, der gør en forskel i forhold til indhold og/eller struktur? Kan brugeren styre læremidlets tempo? Er brugerens handlinger styrede, støttede eller ikke-støttede? Er det muligt at eksperimentere med indhold og udtryk? Indholdskvalitet Er læremidlets udtryk og indhold autentisk og fagligt og

21 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 21 sagligt relevant? Behandler det emner og problemstillinger på en meningsfuld måde, der kan relateres til elevernes hverdag og det omgivende samfund? Er det troværdigt og pålideligt? Formidler det viden på en fyldestgørende måde, der er opdateret i forhold til ny faglig og pædagogisk viden? Stemmer det overens med gældende læreplaner? Er dets indhold eksemplarisk? Repræsenterer det almene og væsentlige dele af et fag, der samtidig relaterer til elevernes problemhorisont? Har det en transferværdi, dvs. kan det bruges til noget, der rækker ud over den aktuelle skolesammenhæng? Tilgængelighed Er læremidlets indhold tilgængeligt i form af en struktur og kompleksitet, der modsvarer elevernes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm? Er det læsbart og brugervenligt i kraft af udtrykket og dets rytme (sætningsrytme og lyd- og billedsekvenser), komposition, fremstilling af begreber og multimodale samspil mellem repræsentationsformer (tale, tekst, billeder, diagrammer, symboler, lydspor mm.)? Imødekommer det forskellige typer af behov og forudsætninger? Læringsudbytte Lærer man noget væsentligt ved at bruge læremidlet? Er det effektivt, og lærer man nok? Er udbyttet af almen relevans, og øger det brugerens aktionsradius (har det overføringsværdi)? Er det fleksibelt med høj grad af frihed og flere relevante valgmuligheder, der åbner for variation og fordybelse? Brugervenlighed Har læremidlet et minimalistisk og funktionelt design? Har det appel og et cool og appetitvækkende udtryk? Har det en god navigationsstruktur (ved man, hvor man er, og hvor man kan komme hen)? Er det fleksibelt (høj grad af

22 22 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER frihed, brugerkontrol, fejlvalg kan nemt omgøres)? Udnyttes computerens interaktive potentiale hensigtsmæssigt? Fungerer det teknisk? Responderer det hurtigt? SEMANTISKE LÆREMIDLER III Æstetiske tekster: skønlitteratur, film og computerspil Intensitet Giver det mulighed for en intens spændingsoplevelse (fx i kraft af et handlingsmættet plot eller betydningsfulde begivenheder)? Har det en æstetisk sammenhængende form? Pirrer det brugerens sanser og nysgerrighed? Giver det mulighed for en intens og stemningsmættet oplevelse (fx i kraft af betydningsmættet sprog og/eller stemningsmættede situationer)? Originalitet Fremstiller læremidlet et indhold (emne, problemstilling, hændelse) på en original og for læseren nyskabende måde? Bryder det med vante forestillinger og normer?

23 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER 23 Åbner det for et dialogisk fortolkningsfællesskab? Anvender det sprog og andre repræsentationsformer på nyskabende måder? Kompleksitet Rummer læremidlet spændinger og kontraster, der udfordrer og kræver fortolkning? Er det fremstillede værdiunivers sammensat (komplekst i modsætning til simpelt)? Åbner det for en mere kompleks forståelse af verden, eller lukker det sig om sin egen verden? Er dets form kompleks (spiller sproget og andre repræsentationsformer sammen med indholdet på udfordrende og fortolkningskrævende måder)? Relevans Rammer læremidlet inden for elevens individuelle problemhorisont? Rummer det almene, eksistentielle problemstillinger? Rummer det aktuelle, samfundsmæssige problemstillinger? Åbner det for fagligt relevante indholdsområder og faglig perspektivering? Tilgængelighed Er læremidlets indhold tilgængeligt i form af en struktur og kompleksitet, der modsvarer elevernes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm? Er det læsbart og brugervenligt i kraft af udtrykket og dets rytme (sætningsrytme og lyd- og billedsekvenser), komposition, fremstilling af begreber og multimodale samspil mellem repræsentationsformer (tale, tekst, billeder, diagrammer, symboler, lydspor mm.)? Imødekommer det forskellige typer af behov og forudsætninger?

24 Vurderingsparametrene er udviklet og finansieret i forbindelse med udviklingen af it-platformen KMD Education.

Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler

Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler 1 Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler Forskningsbaseret bidrag til anbefalinger, pejlemærker og kriterier i forbindelse med udmøntning af midler til

Læs mere

Fra app ernes planet til klasserummet. Apps i fagundervisningen

Fra app ernes planet til klasserummet. Apps i fagundervisningen 1 Fra app ernes planet til klasserummet Apps i fagundervisningen Af Marie Falkesgaard Slot, Jeppe Bundsgaard, Stig Toke Gissel, Thomas Illum Hansen og Rasmus Fink Lorentzen Artiklen henvender sig til lærere

Læs mere

Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave

Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel 2. reviderede udgave Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 3-2005 Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel Af Bent B. Andresen

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Ind i teksten. Inden for teksten. Ud af teksten. It og multimodalitet i litteraturundervisningen i lyset af en kognitiv litteraturdidaktik

Ind i teksten. Inden for teksten. Ud af teksten. It og multimodalitet i litteraturundervisningen i lyset af en kognitiv litteraturdidaktik It og multimodalitet i litteraturundervisningen i lyset af en kognitiv litteraturdidaktik Af Thomas Illum Hansen Denne artikel har tre indgange til emnet multimodalitet og it i litteraturundervisningen.

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie Visionen for Den gode digitale skole Skole og Familie Indhold Visionen:... 2 Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag?... 5 Børns læring og potentialet i at anvende IT... 7 IT som fagdidaktisk

Læs mere

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering.

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering, 2011. Baggrunden er et udviklingsprojekt under Ministeriet

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG LÆRERUDDANNELSEN AALBORG PROFESSIONSBACHELOR 2014 NAVN: STUDIENR.: KRISTINA RIISGAARD A100277 FAG OG STAMHOLD: DANSK 12.95 FAGLIG VEJLEDER: PÆDAGOGISK VEJLEDER: TITEL PÅ PROFESSIONSBACHELOR ANTAL SIDER

Læs mere

T eamsamarbejde. i de gymnasiale uddannelser

T eamsamarbejde. i de gymnasiale uddannelser T eamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser p s y k i s k a r b e j d s m i l j ø p å s k o l e r K R O G H S F O R L A G Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser 2005 Branchearbejdsmiljørådet Undervisning

Læs mere

Gynther, at der må være fokus på såvel organisationsdidaktik som forandringsledelsesstrategi.

Gynther, at der må være fokus på såvel organisationsdidaktik som forandringsledelsesstrategi. Når it i skolen fremmer læring Af Anne Marie Vinther, forlagsredaktør Nr. 3 april 2014, 14. årgang Tema: It-didaktik Mere it har i mange år været svaret på en bedre folkeskole. I denne reformtid er der

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

Læremiddeldidaktik hvad er det?

Læremiddeldidaktik hvad er det? Læremiddeldidaktik hvad er det? Skitse til en almen læremiddeldidaktik AF: THOMAS ILLUM HANSEN, VIDENCENTERLEDER LÆREMIDDEL.DK Som titlen på denne artikel angiver, så er læremiddeldidaktik ikke en entydig

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Design i Folkeskolen. Inspiration til design- og innovationspædagogik

Design i Folkeskolen. Inspiration til design- og innovationspædagogik Design i Folke Inspiration til design- og innovationspædagogik Copyright: Trapholt Udgivelsesår: 2013 Tekst: Kirsten Jensen, Trapholt Gitte Stokholm Klausen, Lyshøj Grith Rasmussen, Munkevængets Skole

Læs mere

Den digitale erhvervsuddannelse. Inspirationskatalog

Den digitale erhvervsuddannelse. Inspirationskatalog Den digitale erhvervsuddannelse Inspirationskatalog Indhold Indledning 3 It-vokabularium 6 Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 8 Onlineundervisning og blended learning

Læs mere

Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune

Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune Udarbejdet af: BJARNE KØBMAND PETERSEN ELSEBETH HURUP HENRIK MARXEN

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere