PSYKIATRI INFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKIATRI INFORMATION"

Transkript

1 1 Marts 2014 nr årgang Som at bestige et bjerg i klipklapper Unge, der mistrives, har svært ved at klare skolen pga. kognitive vanskeligheder. Men der er hjælp at få. Højt til loftet Skuespiller Rasmus Botoft fra Rytteriet fortæller om sin far, der havde manier, og om hvorfor han trives med det, der er anderledes. Udgivet af Psykiatrifonden PSYKIATRI INFORMATION TEMA SVÆRT VED AT HUSKE, FÅ OVERBLIK OG HOLDE KONCENTRATIONEN? SÅDAN HÅNDTERER DU KOGNITIVE VANSKELIGHEDER

2 2 PsykiatriInformation LEDER henholdsvis børn og voksne nævnt som selvstændige mål. Det er vi glade for i Psykiatrifonden. Men der er stadig langt til en ligestilling mellem fysisk og psykisk sundhed i Danmark, hvad den jævnligt opblussende psykiatridebat også vidner om. Anne Lindhardt Ingen er perfekt Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand Vi har fået en ny sundhedsminister. Det er vores håb i Psykiatrifonden, at Nick Hækkerup vil fortsætte Astrid Krags gode arbejde med at sætte psykisk sundhed og psykiatri i fokus. Der venter et stort arbejde med at konkretisere en handleplan for psykiatrien med afsæt i regeringens psykiatrirapport. I Psykiatrifonden mener vi, at der er mange ting at tage fat på. Her vil jeg blot nævne nogle udvalgte områder. Kontanthjælpsreformen skubber en stor gruppe unge med andre problemer end manglende uddannelse ind i uddannelsessystemet. Det er håbet, at de i stedet for at pendle mellem mange forskellige og sjældent særligt koordinerede tiltag kan få en massiv og fagligt velbegrundet støtte, så de kan gennemføre fx en erhvervsuddannelse. Det er ofte unge med svære psykosociale problemer og derfor stor sårbarhed, der havner her. Den økonomiske støtte, de kan få, svarer til SU. Andre unge, som har egentlige psykiske sygdomme og derfor ofte svære funktionsnedsættelser, kan blive erklæret det, man kalder aktivitetsparat. Her svarer den økonomiske støtte til kontanthjælp. Der er pres på de sårbare unge, og hvis reformen skal lykkes, kræver det en massiv oprustning, når det gælder paletten af tilbud til den enkelte unge, der typisk både vil have brug for støtte til at navigere i det sociale og faglige liv på skolen og i særdeleshed vil have brug for hjælp til at bygge bro til relevante støttetilbud i kommunen og sundhedssystemet. Og så er der behov for betydelig mere viden om psykisk sygdom og sårbarhed hos de mange fagfolk, der møder unge og voksne med psykiske sygdomme i skoler, på jobcentre og arbejdspladser, blandt viceværter, hos politiet og i socialforvaltningen. Overgangen mellem de forskellige sektorer er fortsat et stort problem. Viden tabes på gulvet, og den eneste tovholder er den sårbare person selv. For nylig udsendte Sundhedsministeriet syv mål for danskernes sundhed. Målene er dels de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), dels er trivsel og mental sundhed for Og netop debat er der igen. Lederen af Det Nordiske Cochrane Center, overlæge Peter Gøtzsche, har i en kronik i Politiken i januar rejst en anklage mod psykiatriens brug af medicin. Han spørger, hvorvidt psykofarmaka gør mere skade end gavn. Han går så radikalt til værks, at han foreslår, at psykofarmaka skal tages af markedet, alternativt udelukkende bruges kortvarigt i helt akutte situationer. Mange har taget til genmæle, herunder patienter, pårørende og psykiatere. Selv har jeg fået en del kommentarer fra humanistiske dele af vennekredsen: Tror han, at man kan afskaffe psykiske sygdomme ved at afskaffe psykiatri og psykiatere! Det er altid godt med en kritisk vinkel, men også vigtigt, at debatten bliver mere og mere nuanceret. Psykiatrien har mange problemer, og der er meget, vi ikke ved, fx hvorfor de psykiske sygdomme opstår, og hvad der vedligeholder dem. Der er ingen tvivl om, at overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom har mange årsager: usund livsstil, ubehandlede fysiske sygdomme, selvmord, ulykker og hjerte-kar-sygdomme, der til dels skyldes bivirkninger ved den medicinske behandling. Der mangler også viden om, hvor længe man skal behandle med antipsykotisk medicin. For nogle kan det være nødvendigt at behandle meget længe, fordi symptomerne vender tilbage, hvis man ophører. For andre er det vigtigt, at behandlingen er kortvarig. Der mangler også en oprustning af psykoterapeutisk behandling til snart sagt alle former for psykiske sygdomme og et tættere samarbejde mellem psykiatrien og den praktiserende læge, hos hvem hovedparten af mennesker med angst og depression rent faktisk behandles. Så der er nok at tage fat på. Men selv i en ideel verden ville vi aldrig kunne afskaffe psykiske sygdomme. Tænk, om man ved et trylleslag kunne fjerne sygdomme både fysiske og psykiske. Da man i midten af 1950 erne opfandt psykofarmaka, var der en tyrkertro på, at nu kunne man helt afskaffe sindets sygdomme men sådan er det selvfølgelig ikke gået. Ligesom man heller ikke kan afskaffe fysiske sygdomme med et trylleslag. Vi slipper aldrig. Men når det er sagt, så skal vi heller ikke glemme, at rigtig mange mennesker med psykiske sygdomme dagligt får hjælp i psykiatrien og hos den praktiserende læge. Nogle får medicin, andre får psykoterapi, og endelig får andre tværfaglig støtte i deres liv og med deres relationer. Selv om vi ser kritisk på det, vi kan, og det, vi ikke kan, skal vi ikke forfalde til at sige, at intet dur. I sundhedsvæsenet gør alle deres bedste med den viden, de har på det givne tidspunkt, og med et vedvarende ønske om at øge denne viden. Det er vi med til i Psykiatrifonden.

3 PsykiatriInformation 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej København NV Tlf Giro Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf Tryk AKA-PRINT A/S Oplag Abonnement Psykiatrifonden Tlf Fax KOGNITIVE FORSTYRRELSER Alle oplever indimellem kognitive vanskeligheder, fx hvis man er meget træt eller føler sig stresset. Man mister måske overblikket, taber tråden i en samtale og glemmer, hvad man var i gang med. Det går som regel over igen, når man har fået sovet eller slappet af. Anderledes er det for mennesker med psykiske sygdomme eller problemer. Mennesker, der har været syge af depression, angst eller stress, har ofte kognitive vanskeligheder, længe efter at de er blevet erklæret raske igen. Kognitive vanskeligheder er ikke synlige i sig selv. De forveksles ofte både af personen selv og de pårørende med dovenskab og manglende evne til at tage sig sammen. Men man kan træne og støtte sine kognitive færdigheder og dermed håndtere de kognitive vanskeligheder. Det handler dette nummer af bladet om. Redaktionen INDHOLD Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. april 2014 Næste nr. udkommer juni 2014 ISSN X Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Sponsorer AstraZeneca Janssen-Cilag A/S Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Protektor HKH Kronprinsesse Mary Daglig ledelse direktør Marianne Skjold Saml tankerne Side Leder Ingen er perfekt Af Anne Lindhardt 04 Saml tankerne Af Louise Melgaard Bruun og Signe Gottlieb 08 Højt til loftet Interview med skuespiller Rasmus Botoft Af Marie Ejlersen 11 Nyt fra Psykiatrifonden 12 Kunsten at mestre jobbet efter sygdom Af Tina Juul Rasmussen 13 Ro, struktur og forudsigelighed Af Tina Juul Rasmussen 16 Hjælp de unge til at lære bedre Af Marie Louise Kjølbye 20 Et godt liv i egen bolig? Af Mette Damgaard Sørensen 22 Psykiatrifonden giver psykisk førstehjælp Af Dorthe Lysdal Sørensen 24 Min hverdag med kognitive vanskeligheder Personlige beretninger 27 Nyt fra forskningen Af Per Vendsborg 28 Bøger fra Psykiatrifonden 31 Psykiatri-dage i 2014 Interview med skuespiller Rasmus Botoft Side 8-10 DET ARBEJDER VI FOR Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.

4 4 PsykiatriInformation SAML TANKERNE Af psykolog Louise Meldgaard Bruun og cand.mag. Signe Gottlieb En helt almindelig hverdag stiller store krav til vores tænkning. Fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen, skal vi kunne igangsætte os selv, skabe og fastholde opmærksomhed, danne os et overblik, planlægge og huske samt regulere vores umiddelbare impulser. men vigtig konference senere på dagen stiller krav til vores opmærksomhed, overblik og impulsstyring. Når vi har hentet børnene, står vi måske og laver mad, mens vi hjælper dem med lektierne. Det kræver overblik og delt opmærksomhed. Trætte Alle kan opleve kognitive vanskeligheder indimellem, fx hvis man er meget træt eller føler sig stresset. Man mister måske overblikket, taber tråden i en samtale og glemmer, hvad man var i gang med. Det går dog som regel over igen, når man har fået sovet eller slappet af. Vi starter fx dagen med at lægge en plan, hvilket kræver opmærksomhed, hukommelse, arbejdshukommelse, overblik og planlægning. På vej til arbejde støder vi måske på uforudsete hændelser som vejarbejde eller forsinkede busser, så vi må lave en ny plan for, hvordan vi kommer på arbejde, eller hvordan vi får aflyst og flyttet morgenens møde det kræver opmærksomhed, overblik og planlægningsevne. Når vi endelig er nået frem, taler vi med et par kolleger, hvilket kræver opmærksomhed, hukommelse og overblik. Opgaverne på arbejdspladsen kræver igangsætning, overblik, arbejdshukommelse og koncentration, og en kedelig, Mennesker, der har været syge af depression, angst eller stress, har ofte kognitive vanskeligheder længe efter, at de er blevet raske igen... det betyder, at selv om man ikke længere er syg, har man stadig svært ved at fungere i hverdagen, sådan som man gjorde, før man blev syg. efter en lang dag bør vi gå tidligt i seng også det kræver opmærksomhed, planlægning og igangsætning. SÅDAN VISER KOGNITIVE VANSKELIGHEDER SIG Hvis man har kognitive vanskeligheder som følge af længerevarende stress eller depression, kan det vise sig ved: at man ikke længere er så effektiv. at man ofte glemmer aftaler og ting. at man har svært ved at nå flere forskellige ting i løbet af en dag. at man udmattes i større selskaber, hvor flere mennesker taler på en gang. at det er svært at overskue planlægning af aktiviteter frem i tiden. at det er vanskeligt at takle uforudsete hændelser i dagligdagen. at det er svært at honorere kravene på studiet eller på arbejdet. Hvad er kognition og kognitive funktioner? Kognition er en samlebetegnelse for de mentale funktioner og processer, der tilsammen udgør tænkningen. Vores kognition er delvist bestemt af genetik, og vi fødes med forskellige forudsætninger for at fastholde opmærksomheden, huske, indlære og problemløse. Tænkningen er også miljøafhængig og påvirkelig, og den formes og udvikles i løbet af vores liv, afhængigt af hvordan vi bruger den, og af hvilke udfordringer og begivenheder vi oplever. Tænkningens forskellige funktioner forudsætter hinanden og er afhængige af hinanden i et komplekst samspil, som gør os i stand til at fungere og udvikle os i forskellige sammenhænge. (Se side 5) Hvis kognitionen ikke fungerer optimalt, påvirker det mange funktioner og aktiviteter i hverdagen. I nogle tilfælde får de kognitive vanskeligheder en til at lade være med at deltage i bestemte aktiviteter eller sociale sammenhænge, fordi man ved, at man ikke kan klare situationen. I de tilfælde begrænser vanskelighederne ens udfoldelse og kan medføre, at man isolerer sig eller bliver passiv. Vanskelighederne viser sig imidlertid også ofte i forbindelse med kontrol og regulering af følelser. Svækket kognition gør det fx vanskeligt for en at lave en alternativ tolkning af negative automatiske tanker, idet alternative tanker kræver opmærksomhed, overblik og evne til at holde

5 PsykiatriInformation 5 SÅDAN ER DIN TÆNKNING BYGGET OP Den kognitive pyramide illustrerer, hvordan tænkningen er bygget op. I bunden af pyramiden er vågenhed, som man også kalder graden af mental aktivering. Vågenhed handler ikke kun om ikke at sove, men om at være vakt mod både indre og ydre stimuli. Dette niveau kan betragtes som hjernens batteri, der genererer strøm til videre tænkning. En vis grad af vågenhed er en forudsætning for de mentale processer, der befinder sig højere oppe i pyramiden. Herefter følger opmærksomhed, som er en meget central mental kapacitet. Opmærksomhed dækker over: Evnen til at spænde over en given mængde information. Det er den evne, vi bruger, når vi skal huske et telefonnummer eller en besked. Evnen til at udvælge, hvilke indtryk der er de væsentligste i en given situation, herunder evnen til at udelukke irrelevante stimuli. Evnen til at filtrere stimuli bruges fx, når man er til et større selskab, hvor der bliver snakket i forskellige grupper, og man er nødt til at udelukke de andre samtaler for at kunne samle opmærksomheden om den samtale, man selv er en del af. den på det, man oplever. En stimulus skal altså passere opmærksomheden, før den kan indlæres og lægges på det mentale hukommelseslager som en del af ens viden. Hukommelsen er ens lager af viden. Vi trækker på hukommelsen, når vi genkalder os, hvad vi lavede i går, når vi taster dankortets pinkode, når vi husker proceduren for, hvordan der fyldes benzin på bilen. Tænkningens styringsfunktioner er pyramidens øverste niveau. Det er tænkningens mest komplekse funktioner. Styringsfunktionerne gør os i stand til at producere ideer, overskue og løse sammensatte opgaver, arbejde målrettet og skifte perspektiv på en situation eller opgave. De sætter os endvidere i stand til at bremse og regulere følelsesmæssige udtryk, så vores adfærd bliver socialt acceptabel. Når man kommer ud til en flad cykel om morgenen, er det nødvendigt at finde en anden måde at komme i skole eller på arbejde på, hvis man skal komme til tiden. Her er der brug for styringsfunktionerne til at finde på andre transportformer og vurdere, hvilket alternativ der er bedst, og lægge en ny plan ud fra det. Evnen til at dele opmærksomheden mellem flere stimuli eller opgaver på samme tid, fx når man laver mad og samtidig taler med sit barn. Evnen til at skifte mellem forskellige ting, fx i trafikken, hvor man skiftevis retter opmærksomheden mod trafiklyset, andre trafikanter og vejen. Evnen til at fastholde opmærksomheden over længere tid, hvilket er det, der kaldes koncentrationsevne. Det er den evne, vi trækker på, når vi fx læser en bog, ser film eller hører et foredrag. Indlæring og hukommelse er en overbygning på opmærksomhedsfunktionen, idet forudsætningen for indlæring og hukommelse er, at man kan fastholde opmærksomhe- STYRINGS- FUNKTIONER INDLÆRING OG HUKOMMELSE OPMÆRKSOMHED VÅGENHED/MENTAL AKTIVERING

6 6 PsykiatriInformation forskellige mulige fortolkninger op over for hinanden. Dermed kan den svækkede kognitive funktion forstærke og vedligeholde tendensen til depressive tankemønstre. Kognitive vanskeligheder efter depression, angst og stress Mennesker, der har haft depression, angst eller stress, har ofte kognitive vanskeligheder længe efter, at de er blevet erklæret raske igen. Man siger, at der er et efter slæb af kognitive symptomer, og det betyder, at selv om man ikke længere oplever, at ens humør er påvirket, så kan man stadig have svært ved at fungere i hverdagen, sådan som man gjorde, før man blev syg. At stress, angst og depression medfører kognitive vanskeligheder, hænger sammen med den hjernepåvirkning, en stress- og belastningstilstand udgør. Dybereliggende områder i hjernen aktiveres som en art alarmberedskab. Denne aktivering sker på bekostning af aktivitet i den forreste del af hjernebarken, frontallappen, som bruges til opmærksomhedsregulering, igangsætning, overbliksdannelse, problemløsning og andre overordnede kognitive funktioner. Usynlige problemer Kognitive vanskeligheder er ikke synlige i sig selv. De forveksles derfor ofte med dovenskab og manglende evne til at tage sig sammen. Ens omgivelser kan ikke forstå, hvorfor man ikke kommer i gang med sine opgaver og aktiviteter, hvorfor man ikke får gennemført de opgaver, man endelig er kommet i gang med, og hvorfor man ikke kan samle sig om en ganske almindelig samtale. Nogle gange ved man heller ikke selv, at ens vanskeligheder i dagligheden skyldes, at de kognitive funktioner ikke fungerer optimalt. Man kan også tænke, at man er doven og uduelig og bare burde tage sig sammen. Det kan nemt blive en ond cirkel og være medvirkende til, at man bliver deprimeret igen. SÅDAN STYRKER DU SELV DIN KOGNITION Når man kender sin kognitive stil og er bevidst om sine særlige kognitive vanskeligheder, kan man fx styrke og støtte sin kognition ved at: Holde regelmæssige pauser for at styrke sit samlede funktionsniveau. Minimere forstyrrelser og støj for at forbedre opmærksomheden. Få hold på forstyrrende tanker om ting, man skal huske, ved konsekvent at bruge to-do-lister. Opøve faste rutiner for daglige gøremål for at støtte overblikket og planlægningen og kompensere for manglende kognitiv energi. Sørge for at bruge en kalender konsekvent for at støtte overblikket og hukommelsen. Have faste pladser til ting som nøgler, mobiltelefon og vigtige breve og papirer, hvis man har svært ved at huske og skabe overblik. Lave aftaler med familiemedlemmer og venner om sammen at gå til sport og deltage i sociale aktiviteter, hvis man har svært ved at igangsætte og motivere sig selv. Styrk og støt de kognitive funktioner Hvis man oplever, at man har svært ved at fungere i dagligdagen, kan man træne og støtte sine kognitive færdigheder. Viden om, hvordan kognitionen (altså tænkningen) fungerer, og om hvad der påvirker den i positiv og negativ retning, er et vigtigt første skridt. Når man lærer sin egen kognitive stil at kende og bliver bevidst om, hvad der henholdsvis støtter og stresser, samt får indsigt i, hvordan man selv fungerer bedst, er man godt på vej til at forbedre sine kognitive funktioner og dermed sin dagligdag. Viden alene er dog ikke nok. Ændring af vaner og etablering af nye rutiner tager tid og kræver en målrettet indsats, hvis det skal have en effekt. Helt overordnet er det vigtigt at prioritere søvn og pauser, fordi for lidt søvn påvirker tænkningen. I perioder med søvnunderskud er ens opmærksomhed, problemløsningsevne, overblik, fleksibilitet og evne til at regulere impulser og følelser nedsat.

7 8 PsykiatriInformation INTERVIEW MED SKUESPILLER RASMUS BOTOFT HØJT TIL LOFTET Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden Jeg er ikke bange for nogen typer af følelser. Man må prøve at rumme alt det, der findes. Sådan siger skuespiller Rasmus Botoft, den ene halvdel af Rytteriet, der 29. marts har premiere på liveshow nummer to på Bellevue Teatret lidt nord for København. Selv mener han, at opvæksten i et hjem med meget gang i den og farens maniske episoder har gjort ham til et meget rummeligt menneske. Det er helt vildt, så mange der siger Gud, Else er ligesom min tante eller Erik er som min far, onkel eller gamle nabo. Der er til gengæld ingen, som siger Erik er ligesom mig, smiler han. Heller ikke selv om man i det nye show aner sympatiske sider hos den ellers vredladne og fordrukne Erik, der råber ad sin underdanige kone, Else. Faktisk viser Erik små forsøg på at flytte sig. Ser man på figurerne i Rytteriet, som mange danskere efterhånden er på fornavn med, er det tydeligt, at Rasmus Botoft og makke ren Martin Buch ikke er bange for menneskelig smerte og stagnation. Alle vores figurer har det dårligt, siger Rasmus Botoft og nævner i flæng Strandvejs-snobberne Poul og Fritz, stripper-jens, ægteparret Erik og Else og det nye par i showet, der hedder Jutta og Steen. De er begge keramikere, og som Rasmus Botoft udtrykker det, så vil Steen bare gerne have et andet liv, men Jutta sidder fuldstændig på ham i kærlighedens tegn. Hendes kærlighed vel at mærke. Grundlæggende befinder de fleste af Rytteriets personer sig et svært sted i livet, og de har det dybest set ret dårligt. Men det er jo også svært at være menneske. Mange kan ikke ændre den situation, de er i. Hvis man gennem mange år har været i en dårlig relation arbejdsmæssigt, ægteskabeligt eller venskabeligt, som definerer ens liv, så er det jo svært at bryde op. Også selv om en relation på alle måder er dårlig for en, siger Rasmus Botoft. Hvorfor kan figurerne ikke flytte sig? Jeg ved det ikke helt, men det er jo det, der er det sjove. At tage et helt centralt tema fra menneskers liv og overdrive det. At forstørre forskellige former for adfærd. Komik bliver mest interessant, hvis det vækker klangbund i noget, der tager os mennesker alvorligt. At man som komiker ikke bare vrænger af det svære eller af de mennesker, der har det dårligt. Vi prøver at være grundige, når vi laver Rytteriet, og vi har stor kærlighed til figurerne. For vi har det alle sammen dårligt i perioder, og Martin og jeg prøver at tage substansen alvorligt. Det er også derfor, man genkender noget, og så kan man grine lidt af sig selv og hinanden og samtidig rumme alle de svære skæbner og stemninger, fortsætter han. Og det er skræmmende, så meget folk genkender i figurerne og deres relationer, fortsætter Rasmus Botoft. Det er også morsomt at gøre tristheden til et grundtema i et show, fortsætter han. Fx var Dusk og Bomholt gennemsyret af en stor tristhed. Det var enormt sjovt, siger han om makkerparrets radiosatire fra I Dusk og Bomholt dyrkede vi det langsomme, triste og sørgelige. Vi har det alle sammen dårligt i perioder, og Martin og jeg prøver at tage substansen alvorligt. Det er også derfor, man genkender noget, og så kan man grine lidt af sig selv og hinanden og samtidig rumme alle de svære skæbner og stemninger. Er det en ventil at arbejde med det svære på den måde? Ja, det tror jeg. Vi lavede for mange år siden en forestilling på Caféteatret, der hed Suffløsen og sypigen. Hende suffløsen have en forfærdelig skæbne. Hun blev behandlet så dårligt. I forestillingen sad vi og læste hendes dagbøger og breve op. Nogle gange var der folk blandt publikum, der græd, samtidig med at andre havde grineflip. Den kontrast er spændende, mener Rasmus Botoft. Det var også bizart i seneste show på Bellevue, når Else og Erik stod helt fremme på scenen under en alvorlig sang om, hvordan det føles, når kærligheden slutter. Jeg i dametøj og Martin med sit kæmpe overskæg. Nogle gange blev det så alvorligt, at folk skreg af grin. Rasmus Botoft undrer sig over, hvorfor folk netop griner dér, og fremhæver, at man måske ikke kan rumme det, eller måske ved man bare ikke, hvilket ben man skal stå på. Men jeg tror, at mennesker bliver glade for at blive stimuleret på flere punkter. Komik skal ikke kun være tomme kalorier, siger han. Er du selv god til at håndtere det svære og triste? Jeg prøver i hvert fald. Jeg er blevet bedre til det Jeg kan godt ryge ned i sorte huller, men grundlæggende er jeg meget optimistisk. Jeg er ikke bange for følsomhed eller sårbarhed. For mig er der ikke noget negativt i, at folk krakelerer. Det er først negativt, hvis man

8 PsykiatriInformation 9 ikke vil vise, at man også kan krakelere. Men mange er bange for, at andre ikke kan rumme dem, hvis de viser deres sårbarhed. Det er et tema, Martin og jeg skriver på i Rytteriet: Hvem er man bag facaden? Hvem er man, når lyset slukkes? Faren er, at hvis man kommer for langt væk fra sin grundkerne og føler, at man skal give sig ud for noget andet, end man er, så vil man krakelere eller køre af sporet eller blive depressiv. Modsat mange af figurerne i Rytteriet er Rasmus Botoft heller ikke bange for forandring. Folk slås jo med mange ting. Og for nogle er det bare nemmere at lade stå til. Men når man lader stå til, så har man givet op. Er det din grundindstilling, at alt kan lade sig gøre? Ja, griner han lidt genert. På en eller anden måde har jeg en følelse af, at alt kan lade sig gøre. Men jeg har også været naiv med nogle ting, og jeg må også sande, at det kan være svært, og at ting tager lang tid. Men jeg har også en blåøjet tilgang, der gør, at jeg bare går i gang, og at mange ting er lykkedes. Vi kaldte os Teater Marianne og Dusk og Bomholt, før vi hed Rytteriet, og der lavede vi jo også mange ting, som vi selv skabte. Så søgte vi penge i Teaterrådet, som vi ikke fik, men så lavede vi forestillingen alligevel, siger han og tilføjer, at en mere ubekymret tilgang til livets muligheder kunne være en hjælp for mange. Så du er ikke bange for at fejle? Nej, men jeg har ikke lyst til at fejle. Men jeg er ikke bange for at kaste mig ud i alt muligt. Det har jeg fået med fra min opvækst. Mine forældre satte utrolig mange ting i gang. Min mor åbnede et galleri på Amagerbrogade, der handlede med moderne kunst, og sammen havde de en antikvitetsbutik og deres eget rejsebureau. De underviste også i tyrkisk madlavning, selv om de ikke vidste en skid om det. Vi rejste meget rundt, og jeg blev præsenteret for alle mulige ting og har hørt min far holde foredrag om alt muligt. Nogle emner havde han virkelig styr på, andre vidste han ikke så meget om, men så digtede han lidt, smiler han. Fra jeg var helt ung, ville jeg gerne lave teater, og jeg var med til at starte en teatergruppe, da jeg var år. Jeg har altid mærket opbakning til alt fra mine forældre. En følelse af, at ting kan lade sig gøre, og en nysgerrighed over for verden. Fordomsfrihed og en hyldest til kunsten og fokus på dem, der skaber noget. Der var meget liv, mange mennesker og gang i den, siger Rasmus Botoft om barndomshjemmet. Det har gjort mig til et meget rummeligt menneske. Jeg er god til at være i sammenhænge med meget gang i den, men jeg har også brug for ro i mit private liv. I det hele taget har jeg en stor rummelighed i forhold til, hvornår folk er mærkelige. Jeg er ikke Rasmus Botoft har altid mærket opbakning fra sine forældre. Det har givet ham en følelse af, at ting kan lade sig gøre, og en nysgerrighed over for verden, fortæller han. bange for mennesker, der er anderledes. Eller som gør anderledes ting. Der er højt til loftet. Et par gange tippede farens udtalte virketrang over i manier. På det tidspunkt var Rasmus Botoft 18 år. Han for rundt, var ikke så meget hjemme, sov kun lidt, satte alt for mange projekter i gang, som han ikke fuldførte, og var umulig at komme i kontakt med. Det var svært i de perioder. Jeg tænkte alt muligt. Der går jo noget tid, før man forstår, hvad det er, der Foto: Isak Hoffmeyer

9 10 PsykiatriInformation Foto: Isak Hoffmeyer Veninderne Tulle (Martin Buch tv.) og Else (Rasmus Botoft) i det nye show på Bellevue Teatret. er ikke i tvivl om, at vi gjorde det rigtige, siger Rasmus Botoft. Det ville være godt, hvis man i højere grad så mennesker som dem selv og ikke som deres diagnose, siger Rasmus Botoft. Der er noget farligt ved, at de der diagnoser bliver hængende på folk. Det er svært at stille diagnoserne, og det er sådan en tynd margin, der afgør, om det er det ene eller det andet. Nogle læger er også uenige. Den ene læge, som vi var i kontakt med, da vi ville tvangsindlægge min far, syntes jo bare, at han var skæg, og gik og grinede sammen med ham. Han kunne ikke se, hvor slemt det var. Og min far manipulerede helt vildt. Det gør man jo ofte, når man er manisk, siger Rasmus Botoft. Hans far døde for 10 år siden 64 år gammel efter at have været syg med både diabetes og Parkinsons sygdom. sker, hvis man overhovedet gør det. Som ungt menneske er det svært, for det er hverdagen, der forandres, eller det, man troede på, der viser sig at være noget andet. Når man som teenager oplever, at ens far bliver så manisk eller psykisk uligevægtig, at han skal indlægges, og at man selv skal tage den beslutning, så begynder man at tænke på, hvad der er det rigtige. Hvem er han så? Hvornår er han så den sande udgave af sig selv? Men vi stod meget sammen, os søskende og min mor. Vi var enige om, at han skulle indlægges. Det er meget grænseover skridende og vildt svært at gå ind og bestemme over at andet menneske, for det er jo ikke sikkert, at man har ret. Hvordan kan man vurdere, at et andet menneske skal hjælpes, hvis han ikke selv vil? Men jeg Jeg rummer min far med alt det, han var. Jeg tænker ikke på ham som psykisk syg. Han havde de her perioder, hvor han var kørt af sporet. Hvor han var ramt af en manisk kraft, som han i en anden periode i livet lige så godt kunne have omsat til noget kreativt eller brugt til noget positivt. Ville du ønske, at din far havde vist mere sårbarhed i løbet af livet? Ja. Helt klart. Det er vigtigt, at man deler livet ægte med hinanden. Rytteriets nye show Så kan vi lidt igen har premiere 29. marts 2014 på Bellevue Teatret nord for København. VIL DU VÆRE FRIVILIG TELEFONRÅDGIVER? Psykiatrifondens telefonrådgivning besvarer cirka opkald om året fra folk med psykisk sygdom, deres pårørende, fagfolk mfl. Omkring 70 frivillige rådgivere er på vagt året rundt på telefon: Vil du også være frillig, så hører vi gerne fra dig. Hold øje med vores ansøgningsfrister på hvor du også kan læse mere om, hvilke kvalifikationer vi forventer af vores frivillige.

10 PsykiatriInformation 11 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN REACH OUT Et nyt samarbejdsprojekt mellem TrygFonden og Psykiatrifonden hedder Reach Out. Formålet er, at børn og unge bliver bedre til at støtte og fremme deres egen og andres psykiske sundhed og trivsel. Dette skal ske gennem aktiviteter i undervisningen, hvor eleverne undersøger og skaber mulighed for at handle og søge hjælp i deres lokalmiljø. Projektet bygger på erfaringer fra Psykiatrifondens Informationsbusser, der har kørt rundt til skoler i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Reach Out, som gennemføres i projektperioden , tilbyder undervisning i psykisk sygdom og sundhed til elever i grundskolens ældste klasser. Sideløbende tilbydes lærerne kurser i, hvordan de bedst støtter børn og unge med psykiske problemer. Undervisningen, der er gratis, tilbydes skoler i socialt udsatte områder. FOKUS PÅ MENTAL SUNDHED SKAL MINDSKE FRAFALD BLANDT UNGE Psykiske problemer kan stå i vejen for, at unge gennemfører deres uddannelse. Det viser en undersøgelse af frafaldet på ungdomsskoler og erhvervsuddannelser. Et nyt program udviklet af Psykiatrifonden og Teknologisk Institut skal sikre, at mental sundhed kommer på skoleskemaet på den enkelte skole. Målet er at mindske frafaldet af sårbare elever og øge trivslen på er hvervs- og produktionsskoler. Programmet indeholder opkvalificering af fagpersonale, undervisning af elever, beredskabsplaner for skolerne og et online community. Desuden skal programmet sikre, at der bygges bro mellem skolerne og kommunernes tilbud til sårbare unge. Målgruppen for indsatsen er i første omgang erhvervsuddannelser og produktionsskoler i 5-10 kommuner, der har fået midler fra satspuljen. Læs mere på psykiatrifonden.dk SNAK OM DET ET NYT UNDERVISNINGS- MATERIALE TIL BØRN Psykiatrifonden er i gang med at udvikle et undervisningsmateriale, der sætter fokus på, hvordan det er at være barn i en familie, hvor far eller mor har psykisk sygdom. Selv om mange børn er berørt enten fordi de selv vokser op i familier med psykisk sygdom, eller fordi de har kammerater, der gør så er emnet fortsat svært at tale om også i skolen. Undervisningsmaterialet er udviklet til børn i alderen 5-12 år og skal bidrage til at nedbryde tabuer, give viden og inspirere til gode samtaler om psykisk sygdom i familien. Materialet, som består af tegnefilm, interviewfilm, øvelser og lærervejledning, skal især bruges i klasse med henblik på at øge trivslen hos børn, som har en far eller mor med psykisk sygdom og dermed også øge trivslen i klassen. Projekt Snak om det er finansieret af Egmont Fonden og TrygFonden i perioden MATCH ET NYT PROJEKT FOR BØRN OG UNGE Psykiatrifonden har netop igangsat et stort forsknings- og implementeringsprojekt, som planlægges til at forløbe over de næste seks år. Projektet, der kaldes MATCH, er et evidensbaseret koncept for psykoterapi til børn og unge i grundskolen. Formålet er, at skoleelever får hurtig adgang til effektiv hjælp i kommunalt regi, hvis de har symptomer på angst, depression, adfærdsproblemer eller krisereaktion. Målet er at forebygge, at børn og unge udvikler psykisk sygdom og mere komplekse psykosociale problemer. Ambitionen er at sikre, at alle kommuner har et effektivt redskab til at tage hånd om børn og unge med psykiske vanskeligheder. MATCH, som er udviklet og testet af førende forskere fra Harvard University, skal gøres til et dansk koncept i et partnerskabsprojekt mellem Psykiatrifonden, TrygFonden, Børne- og Ungdomspsykiatrien i Danmark og en række kommuner. Konceptet skal pilottestes i to kommuner og evalueres i et stort kontrolleret studie. På sigt er det ambitionen, at konceptet skal implementeres i alle kommuner i et bredt sam arbejde mellem kommunerne, Børne- og Ungdomspsykiatrien og Psykiatrifonden. Læs om Psykiatrifondens mange projekter og indsatser målrettet børn og unge på psykiatrifonden.dk FÅ STYR PÅ ARVEN Mange danskere er ikke klar over, hvad der sker med deres formue, når de dør. Og ifølge en undersøgelse fra advokatkæden Advodan er det kun 16% af danskerne, der har oprettet testamente. Med DR s dramaserie Arvingerne har flere nu fået øjnene op for de mange gode grunde til at skrive testamente. Det handler først og fremmest om at forebygge uoverensstemmelser blandt de efterladte men også at sikre, at ens formue bliver fordelt, som man ønsker det. Det er imidlertid også værd at være opmærksom på, at man har mulighed for at reducere boafgiften for arvingerne. Ved at indsætte en velgørende organisation i sit testamente kan man nemlig anføre, at en organisation, som er afgiftsfritaget (herunder Psykiatrifonden), skal betale boafgiften. Ring på tlf og få vores arvebrochure. Eller læs mere om arvereglerne og få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om arv og testamente på Her kan du også se, hvordan du bedst forbereder dig til mødet med advokaten, når du har besluttet dig for at oprette testamente. Læs mere på psykiatrifonden.dk

11 12 PsykiatriInformation KUNSTEN AT MESTRE JOBBET EFTER SYGDOM Af journalist Tina Juul Rasmussen Efter en sygemelding med depression, angst eller stress kan det være nødvendigt i en periode at have særlige rammer og aftaler på jobbet for at kunne klare de daglige opgaver og kontakten med mange mennesker. Mennesker, som har haft angst, stress eller en depression, oplever ofte det, fagfolk kalder kognitive forstyrrelser. Det betyder, at evnen til at skabe mening i det, som sker indeni og omkring os, er nedsat som følge af sygdommens belastning på krop og psyke. Det rammer ofte de kognitive eksekutivfunktioner, som er de mere abstrakte måder, hvorpå vi aflæser og forstår, hvad der foregår omkring os, og som gør os i stand til at bevare overblikket og handle på en passende måde. Det kan fx betyde, at noget så basalt som opmærksomheden og dermed hukommelsen bliver ramt. Det gør det svært at prioritere og lære nyt, og hverdagen kan opleves som meget kaotisk, fordi udefrakommende begivenheder og andres behov og forventninger forstyrrer, og fordi evnen til at mestre det, er stærkt nedsat, forklarer Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling. Evnerne skal genoptrænes Har man det sådan, kan det selvsagt også være svært at passe et arbejde, hvor der Selv om den syge er raskmeldt efter depression eller stress, kan de kognitive funktioner stadig være påvirket. ofte er mange krav og forventninger om overblik, prioritering, handling, ansvar og præstation. Så selv om den syge er raskmeldt efter depression eller stress, kan de kognitive funktioner stadig være påvirket. Den gode nyhed er, at stort set alle får de kognitive evner tilbage, men de skal genoptrænes. De færreste kan vende tilbage på samme niveau som før fra første dag. Derfor opfordrer vi til, at man får guidet støtte i en periode, siger Michael Danielsen. Det kan betyde, at man skal lære at arbejde anderledes, fx på nedsat arbejdstid, og være opmærksom på, hvornår man bliver træt. Eller lukke døren ind til kontoret for at være skærmet. Have fokus på rammerne fra dagens start ved at lave en struktureret liste over de seks ting, man skal nå at kigge på i dag tre i formiddag og tre i eftermiddag og ikke lade sig forstyrre imens. Det kan også være at have mobilen på lydløs, mailnotifikationerne slået fra, ørepropper, hvis man sidder i storrumskontor, og måske have ansigtet mod væggen. Undersøg mulighederne og accepter tilstanden Man skal med andre ord undersøge, hvad der kan hjælpe en med ikke at blive forstyrret. Og samtidig må man acceptere, at man husker dårligere og bliver hurtigere træt, så pauser er også vigtige. Tag en transportabel madpakke med og gå en tur i frokostpausen i stedet for at sidde i kantinen og blive bombarderet med informationer. Disse rammer kræver rummelighed og accept fra både arbejdspladsen og medarbejderen selv, pointerer Michael Danielsen. Man er til en vis grad nødt til selv at melde ud, hvordan tingene er, fordi kollegerne vil undre sig, hvis man pludselig opfører sig anderledes end før. Det behøver ikke at være et detaljeret indblik, men måske bare at sige: Jeg er inde i en periode, hvor jeg hurtigt mister overblikket, så jeg har brug for sådan og sådan. Og ledelsen skal være opsøgende, stille sig til rådighed og være med til at finde aftaler, som virker, og være opmærksom på, om de holder og bliver overholdt af både kolleger og medarbejderen selv. Stort set alle får de kognitive evner tilbage, siger chefpsykolog Michael Danielsen. Men evnerne skal genoptrænes, understreger han.

12 PsykiatriInformation 13 RO, STRUKTUR OG FORUDSIGELIGHED Af journalist Tina Juul Rasmussen Efter 26 år med depressioner har Merete Fjord O Neill fået et fleksjob som boligsocial medarbejder. Hun har accepteret, at hun ikke magter et fuldtidsjob. Men processen har været svær. I over 20 år klarede Merete Fjord O Neill ofte to jobs ad gangen, både som socialrådgiver og med bijobs i andre brancher. Det kunne hun i sine raske perioder indtil en depression atter tvang hende ned at ligge. Jeg siger altid, at jeg har kørt på og er blevet syg, har mistet mit arbejde, er blevet rask og har fundet nyt. Allerede i 2005 fik jeg tilbudt et fleksjob, men ville ikke. Jeg skulle nok klare mig selv. Det var først i 2011, at jeg erkendte, at jeg ikke kunne holde den kørende på samme måde længere, siger Merete Fjord O Neill, som er 50 år og uddannet socialrådgiver. Privat er hun gift med en irer og har ingen børn. Jeg har haft depressioner i 26 år, hvert eneste år. Og jeg kunne mærke, at jeg efterhånden trængte til stabilitet og ro. Min sygdom har ikke forandret sig. Jeg er medicineret og har i årenes løb opnået stor indsigt i min sygdom, så jeg gjorde selv benarbejdet for at finde et fleksjob. Nederlag at blive syg igen Det skete efter et ophold på seks år i Irland, hvor psykiatrien ifølge Merete Fjord O Neill er, som den var i Danmark i 50 erne, med masser af medicin, grå vægge og fluer i neonrørene. Her måtte hun klare sin sygdom uden støtte fra distriktspsykiatri og søde sygeplejersker, og det gik fint. Tilbage i Danmark fik hun et job, hvor hun psykisk blev kørt ned og endte på psykiatrisk afdeling. Det var et kæmpe nederlag for mig efter at have klaret mig selv så længe i Irland sad jeg pludselig igen på psykiatrisk skadestue. Hvad skete der lige der? Men under indlæggelsen fik Merete Fjord O Neill god rådgivning. Min største skræk var at stoppe med at arbejde, men de sagde til mig: Hvad nu, hvis du kunne finde en måde, så du har energi til andet end arbejde? Da lavede jeg selv min ressourceprofil og klaskede i bordet hos socialrådgiveren, for nu skulle det gå hurtigt. Og i løbet af 14 dage fandt jeg selv mit nuværende fleksjob. Det var som boligsocial medarbejder i en boligforening i Aarhus 18 timer om ugen, hvor Merete Fjord O Neill også kan trække på sine socialrådgivererfaringer. Merete har haft en depression hvert år i 26 år. Og kognitive vanskeligheder er en fast del af hendes hverdag. Foto: Ulrik Tofte

13 14 PsykiatriInformation Jeg er god til at lytte og omgås alle nationaliteter. Og jeg har ikke ansvar for at skulle fjerne deres børn, men skal bare sørge for, at de har det godt og arrangere jul og fastelavn for alle. Lever som et ADHD-barn Når det er sagt, har fleksjobbet ikke kun været en dans på roser. Mine 18 timer er fordelt på fire dage om ugen, og jeg kan næsten ikke tro, at jeg siger det: Men det er lige i overkanten. De dage, hvor jeg har åben rådgivning, og hvor folk står i kø med alverdens forskellige problemstillinger, kan jeg næsten ikke rumme det. Jeg ville gerne ned på 16 timer, men jeg er bange for, at det er for lidt for min arbejdsgiver. Det er vigtigt for mig at føle, at jeg betyder noget for virksomheden, og det gør jeg nu. Prisen for Merete Fjord O Neills sygdom er, at hun må leve, hvad hun selv kalder et kedeligt og stringent liv ligesom et ADHDbarn. SÅDAN ER DU EN GOD KOLLEGA Når en kollega vender tilbage efter en sygemelding på grund af fx depression, angst eller stress, kan vedkommende i en tid have brug for særlige arbejdsbetingelser. Som kollega kan du hjælpe ved at: Være, som du plejer. Din kollega er ikke så skrøbelig, at han eller hun går i stykker af ingenting. Være kollegial inden for de rammer, der er, og hjælpe med de særlige arbejdsbetingelser i en periode. Husk, at din kollega selv kan være ambivalent og ønsker, at tingene var anderledes, så bak op om det, der er aftalt. Lave aftaler om at fordele fx udadvendte funktioner som at tale med kunder og tage telefoner på en anden måde, så de nye arbejdsbetingelser ikke belaster de øvrige kolleger mere end højst nødvendigt. Acceptere, at din kollega måske ikke har lyst til at indvie dig i detaljerne om sin sygdom og nuværende tilstand. Kilde: Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling Jeg har brug for struktur, ro og forudsigelighed. Jeg skal i seng kl. 21 hver aften, så medicinen er ude af kroppen til næste dag. Jeg kan ikke drikke mere, gå i byen sent om aftenen eller tage med på internater. Jeg er for asocial i mine rutiner. Men de gør også alt nemmere: Mine nøgler er altid i min taske, som altid står samme sted. I min kalender står alt, hvad jeg skal. I øjeblikket er vi ved at flytte på jobbet, så her er kaos med håndværkere, og så lider jeg virkelig. Støj, usikkerhed om rammerne, mange mennesker i huset, lugte alt går mig på og gør mig stresset. Og jeg har svært ved at koncentrere mig, fordi mine ting ikke er, hvor de plejer at være. Når de så sætter mig til at arrangere en julefest, driver det mig næsten ud over, hvad jeg kan kapere stressmæssigt. Jeg sover dårligt om natten og må skrive små sedler på alting for at huske. Jeg har brug for struktur, ro og forudsigelighed. Jeg skal i seng kl. 21 hver aften, så medicinen er ude af kroppen til næste dag. Jeg kan ikke drikke mere, gå i byen sent om aftenen eller tage med på internater. Jeg er for asocial i mine rutiner. Men de gør også alt nemmere: Mine nøgler er altid i min taske, som altid står samme sted. I min kalender står alt, hvad jeg skal. Når jeg kommer hjem fra arbejde, sætter jeg mig bare og glor tv, fordi jeg er helt udmattet. Jeg har overvejet at smide en sygemelding, men får dårlig samvittighed. For Merete Fjord O Neills udfordring er, at hun ikke er god til at sige fra. Jeg kommer ikke bare og siger: Jeg kan ikke klare det. Jeg kommer med en plan for, hvordan jeg kan strukturere mine opgaver og måske tage en afspadseringsdag eller hjemmearbejdsdag og så gå lidt hyppigere til psykiater i en periode. Min styrke er jo min største svaghed, fordi min identitet ikke er at være fleksjobber. Jeg er stadig en hårdtarbejdende kvinde i 50 erne. Min psykiater siger: Merete, din mund lyver, fordi jeg altid får sagt ja, hvor jeg skulle sige nej. Jeg skal lære at sige: Det skal jeg lige tænke over.

14 PsykiatriInformation 15 Foto: Ulrik Tofte Hendes psykiater siger: Merete, din mund lyver, fordi hun altid får sagt ja, hvor hun skulle sige nej. Merete ved godt, at hun skal lære at sige: Det skal jeg lige tænke over. Åbenhed på arbejdspladsen er nødvendigt Når det er sagt, synes Merete Fjord O Neill, at hun har fået stor hjælp fra sin arbejdsplads. Men jeg tror også, at det er undtagelsen mere end reglen, at man er så åben. Der er så mange barrierer, fx misundelse: Arbejder du kun 18 timer og får løn for 37? Jeg har en enkelt gang vendt mig om og sagt: Du må meget gerne få mine depressioner! Men ja, vi har lavet aftaler om pauser og om, hvornår jeg skal gå hjem. Men vi overholder dem ikke altid, fordi vi har så travlt og er så engagerede mennesker. Over for kollegerne har Merete Fjord O Neill været åben om, at hun har en psykisk sygdom, men ikke hvilken. Jeg har sagt, at stress og mangel på energi og opmærksomhed er mine største svagheder. Mere åben har jeg ikke været før, men det er jeg nu. Hvis folk spørger, svarer jeg. På spørgsmålet om, hvad der skal til, for at en arbejdsplads skal kunne rumme et medarbejder med nedsat kognitiv kapacitet, svarer Merete Fjord O Neill: Det kræver en anden indgangsvinkel, end man har i dag. Jo, jobplacering er vigtigt, men rammerne er vigtigere. Man skal tale åbent om både de fysiske og psykiske rammer fra begyndelsen, og det skal nogen hjælpe med, i hvert fald når man har at gøre med sådan en som mig, som ikke vil erkende, at jeg ikke kan klare det hele. Det kræver en, som taler for mig, og som kender mine behov. Samtidig er det vigtigt, at vi, der har kognitive forstyrrelser, kommer ud og arbejder, men det kræver de rigtige rammer og åbenhed fra begge sider.

15 16 PsykiatriInformation HJÆLP DE UNGE TIL AT LÆRE BEDRE Af journalist Marie Louise Kjølbye Unge, der mistrives, kan få kognitive vanskeligheder. Lærere og foræl dre kan blive bedre til at hjælpe unge, der har svært ved at koncentrere sig, få deres opgaver færdige og holde aftaler, mener Henriette Henriksen, der er psykolog i Psykiatrifondens Ungdomsprojekt. Han har meget fravær fra skolen og dukker ofte først op langt op ad formiddagen. Han lover og lover, men er stadig bagud med sine opgaver. Hun siger, hun har læst teksten hjemme, men når læreren spørger til indholdet, siger hun, at den irriterede hende, så hun ikke kan huske den. Vi kender dem alle, de unge, der er ukoncentrerede, ikke møder til tiden og ikke laver deres ting. Det kan være let at mene, at de bare skal tage sig sammen. Hvor svært kan det være at møde til tiden og lave sine opgaver? Men mange ved ikke, at også unge kan blive ramt af psykisk mistrivsel i en grad, så deres mentale tempo er nedsat, og de har svært ved at fungere i et normalt studiemiljø. Hjernen er så at sige forstuvet. Mange ved ikke, at også unge kan blive ramt af psykisk mistrivsel i en grad, så deres mentale tempo er nedsat, og de har svært ved at fungere i et normalt studiemiljø. Hjernen er så at sige forstuvet. Men de fleste unge opnår igen deres fulde funktionsniveau, understreger Henriette Henriksen, som er psykolog i Psykiatrifondens Ungdomsprojekt, der omfatter otte skoler i Københavnsområdet. Henriette Henriksen har dagligt samtaler med unge, hvoraf nogle har kognitive vanskeligheder som følge af en eller anden form for mistrivsel. Kognition betyder tænkning, og vores evne til at tænke omfatter bl.a. evnen til at sanse, være opmærksom, have eller skabe sig overblik, indlære, huske, bearbejde informationer og løse problemer. I skoler og på læreanstalter viser de kognitive forstyrrelser sig, når en elev eller studerende ændrer adfærd, fx har fravær, ikke får afleveret sine opgaver og har svært ved at koncentrere sig i timerne. Unge med kognitive forstyrrelser har simpelthen problemer med at planlægge, koncentrere sig og huske, forklarer Henriette Henriksen, der understreger, at forstyrrelserne ikke handler om intelligens. Ikke-boglige aktiviteter kan fx afsløre, om det er intellektuelle færdigheder, der mang ler. Hvis den unge er god til at strukturere aktiviteter i fritiden eller på en kokkeskole, skyldes indlæringsvanskelighederne måske noget andet end reducerede kognitive funktioner. Når der er tale om kognitive vanskeligheder som følge af mistrivsel, er det også vigtigt at understrege, at forandringen i den unges kognitive funktionsniveau er der i en afgrænset periode. GODE RÅD TIL DE VOKSNE Vær opmærksom på ændringer i den unges adfærd. Kognitive vanskeligheder i forbindelse med mistrivsel ses ved, at den unges måde at planlægge hverdagen og deltage i aktiviteter på ændrer sig. Tal med den unge og få en fornemmelse af, om problemerne skyldes dovenskab, modstand eller noget andet. Afklar, hvor og hvornår den unge fungerer godt. Vær opsøgende og insisterende. Unge trækker sig, når de ikke fungerer. Lav realistiske aftaler, som etablerer faste rutiner og opdeler den unges dag og gøremål i overskuelige bidder. Tænk praktisk: Lektie-caféer og morgenmadstilbud er godt, både socialt og uddannelsesmæssigt. Kognitive vanskeligheder er et forbi gående, men usynligt handicap, som det er vigtigt, at lærere og forældre er opmærksomme på. Forældre kan hjælpe ved at strukturere dagen og fx sørge for, at den unge kommer op om morgenen og hen i skolen. Lærerne kan hjælpe ved at planlægge og tilpasse opgaverne, så eleven kan løse dem. Mere viden til forældre og lærere Henriette Henriksen understreger, at lærerne gør sig umage og gerne vil hjælpe. Men de ved for lidt om, at kognitive forstyrrelser eller forstyrrelser i tænkningens processer spiller en rolle for de elever, der i en periode fungerer dårligt i skolen.

16 PsykiatriInformation 17 På de skoler, hvor vi arbejder, vil lærere, vejledere og elevcoaches meget gerne lytte til mulige forklaringer, der kan bidrage til, at de bedre kan forstå og dermed støtte eleverne. Vi fortæller dem, at eleven faktisk ikke kan gøre det bedre på nuværende tids punkt, og giver samtidig konkrete råd om, hvad der kan hjælpe den unge, forklarer Henriette Henriksen. Angst, stress, tristhed og depression er hovedårsager til den psykiske mistrivsel. Derfor er det afgørende, at lærere og forældre overvejer, om de unges koncentrationsvanskeligheder kan være udløst af angst og depression eller eftervirkninger af det, siger Henriette Henriksen, der understreger, at de kognitive forstyrrelser også viser sig hos unge, der ikke har en diagnose. Netop derfor kan symptomerne være svære at opdage. De unge virker bare ukoncentrerede og modvillige. Det mentale tempo er nedsat, og de unge forstår måske heller ikke selv helt, hvad der er galt. De unge kan virke triste og uengagerede, og de trækker sig fra sociale sammenhænge. For at kompensere for følelsen af ikke at slå til og at mangle overblik kan de unge udvise modstand over for tingene. Det gør, at deres problemer let betragtes som et svagt fagligt niveau og manglende engagement, forklarer Henriette Henriksen. Problemet kan opstå hos børn og unge i alle aldersgrupper, men skoleskift, fx fra folkeskole til gymnasium eller andet, gør det sværere at hjælpe. Lærerne på den nye skole ved ikke, at eleven tidligere har fungeret bedre med både kammerater, undervisning og hjemmearbejde. Belastning gennem længere tid Årsagen til kognitive forstyrrelser ved mistrivsel er, at hjernens funktioner forstyrres og udtrættes, når den unge er psykisk belastet igennem længere tid. Begivenheder i hjemmet fysisk eller psykisk sygdom hos forældre eller søskende, misbrug i familien, dødsfald eller skilsmisser kan medføre mistrivsel, som forældrene ikke altid er opmærksomme på. De undrer sig over, at deres søn eller datter ikke bare står op om morgenen og går i skole og de er ikke klar over, at det simpelt hen kan være fysisk umuligt for ham eller hende. Illustration: Gitte Skov

17 18 PsykiatriInformation Hjernen fungerer ikke som den plejer, hvis de unge har været belastet over tid, forklarer Henriette Henriksen. Det kan også være klogt at rådføre sig med en UU-vejleder om valg af ungdoms- eller anden uddannelse. nyt livsmod, kontakt og anerkendelse. Små succeser tæller, om det så bare er at huske sin madpakke. Som at bestige et bjerg i klipklapper I praksis kan de unge have meget svært ved at målrette og fastholde deres opmærksomhed, selv om de egentlig gerne vil, og selv om det er noget, de tidligere let har kunnet. De undrer sig over, at aktiviteter, som de tidligere har værdsat, er svære at holde fast i. At tage initiativer og gennemføre fritidsaktiviteter og opgaver i skolen kan være som at bestige et bjerg i klipklapper. Mange får svært ved at huske aftaler og fastholde opmærksomheden om samtaler og tv-udsendelser. I værste fald afbryder den unge sin skolegang. Mindst hver fjerde af de unge, som falder ud af uddannelsessystemet, gør det på grund af personlige, sociale eller psykiske problemer, viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet. Grib mulighederne Jo længere tid overbelastningen har varet, og jo flere gange de unge har haft problemer, jo sværere får de ved at vende tilbage til det liv og funktionsniveau, de havde før. Det tager tid, og de første skridt er de tungeste. Dels fordi hjernen er følsom og fortsat ude af balance, dels fordi man ofte kæmper med et lavt selvværd efter at have oplevet ikke at kunne præstere normalt over en periode, siger Henriette Henriksen, der også fremhæver, at stem ningslejet ofte løfter sig, før de kognitive vanskeligheder forsvinder. Den unge kan altså virke glad igen, før han eller hun fungerer optimalt rent kognitivt. Henriette Henriksen anbefaler, at de unge griber skolens muligheder for at få hjælp og støtte i fx lektiecafeer eller hos lærere og vejledere og i psykologiske rådgivninger og om nødvendigt tager et semester om. Mange uddannelser kan være hårde at gennemføre, hvis man har svært ved at koncentrere sig. Ro, pauser og faste rutiner gavner unge, der let bliver trætte og har svært ved at overskue arrangementer med mange mennesker. En fast aftale om at gå til fitness med en kammerat er en god indgang til nyt livsmod, kontakt og anerkendelse. Små succeser tæller, om det så bare er at huske sin madpakke. I Psykiatrifondens Ungdomsprojekt er de årige netop henvist af deres egne lærere og studievejledere på en af projektets otte skoler. Baggrunden er, at skolen vurderer, at eleven er tæt på at falde fra sin uddannelse, fx pga. mistrivsel. De unge har personlige eller relationelle problemer, men er ikke kendt i behandlingssystemet. For den unge selv kan de kognitive vanskeligheder give et lavt selvværd. Den unge kan føle sig dum eller som en sart plante. Det betyder ofte, at der med de kognitive forstyrrelser følger negative personlige fortællinger om ikke at kunne komme i gang og ikke lykkes med eller fuldføre noget. Det er vigtigt at få hjælp til at bryde denne onde cirkel, da den tænkning blot stresser yderligere. Ro, pauser og faste rutiner gavner unge, der let bliver trætte og har svært ved at overskue arrangementer med mange mennesker. En fast aftale om at gå til fitness med en kammerat er en god indgang til Spørg os! Hvis lærerne observerer, at en ellers velfungerende elev viser tegn på kognitive vanskeligheder, er det fornuftigt at henvende sig til hjemmet og forhøre sig om mulige grunde til mistrivsel. Det er nødvendigt at afdække, hvad der påvirker den unge, at se på, hvilke situa tioner den unge fungerer bedst i, og at se på søvn, kost, motion og struktur i hverdagen, som man ved har betydning for, at man kommer sig igen, fremhæver Henriette Henriksen. Spørg os! lyder opfordringen fra de unge i Psykiatrifondens Ungdomsprojekt, og at inddrage de unge selv er det bedste, lærere og forældre kan gøre, mener Henriette Henriksen. Langt de fleste har gode muligheder for at få en velfungerende hverdag igen. Men for at kunne tilbyde den rette hjælp er det vigtigt at få kortlagt, hvad der er svært for den unge. Overlades den unge til sig selv, kan det have store konsekvenser. Fx kan den unge ende med at miste sin SU og sin studiebolig, hvis han eller hun stopper sin uddannelse. Støttebind til en forstuvet hjerne Kortlægningen kan bestå i, at lærere, forældre og andre nøglepersoner sammen med den unge finder ud af, hvor problemerne er i hverdagen, og lægger en plan for, hvordan de kan løses. Hvis en ung pige eller dreng har brug for ekstra hjælp til at planlægge, hvordan man kommer ud ad døren om morgenen og husker sine aftaler med lærer, vejleder, psykolog, ja, så er det, hvad der skal til. Hjælpen kan ses som en slags støttebind til en forstuvet hjerne og bidrager i sig selv til at hele den.

18 PsykiatriInformation 19 På deres mobiltelefoner kan de unge planlægge i kalenderen, sætte alarmer og affotografere lærerens noter på tavlen. Det gør det nemmere at holde styr på sin hverdag, hvis man har problemer med at huske og planlægge, fremhæver Henriette Henriksen. Mange voksne har naturligvis ikke indsigt i de problemer, de kognitive forstyrrelser kan give, forklarer Henriette Henriksen. En mor, der undrede sig over, at hendes datter ikke bare stod op om morgenen, havde glæde af at få at vide, at det faktisk var umuligt for datteren at tage sig sammen. En sådan information kan være betydnings fuld rent praktisk, men også nedsætte den frustration og irritation, der ellers kan præge relationen, og som blot er en yderligere belastning. Kravene til unge om at tage en uddannelse bliver skærpet i disse år, og det gør det endnu mere nødvendigt, at unge med kognitive forstyrrelser får den hjælp, de har brug for, mener Henriette Henriksen. Når lærerne spørger de unge, hvad der er galt, skal de være forberedt på at møde vrede og afvisning, fx at eleven slet ikke møder op til samtalen, men også tristhed, skyld og skam. De typer reaktioner skyldes netop, at følelseshjernen i en sådan periode er den styrende i forhold til fornuftshjernen. Lærerne har ikke indberetningspligt, hvis de unge er over 18, men de skal forfølge det alligevel, siger Henriette Henriksen, som også anbefaler omsorgssam taler og fraværssamtaler, og at skolen eventuelt søger om en støtteperson i en periode. Kontanthjælpsreform og uddannelsesreform giver de unge pligt til at tage en uddannelse. Men det stiller også krav til de voksne om ekstra opmærksomhed på dem, der fungerer dårligt. Læs mere om Psykiatrifondens ungdomsprojekt og de otte projektskoler på: TIL DEN UNGE: VÆR DIN EGEN BEDSTE VEN VÆR MED TIL AT STYRKE BØRN OG VOKSNE MED PSYKISK SYGDOM Brug mobilen: Få en daglig sms, når du skal op. Før aftaler i kalenderen, også med kammerater. Sæt alarm på. Tag fotos af vigtige ting, noter mv. Brug kammeraterne: Allier dig med en kammerat, der kan sende dig sms er og gå med til sport og klasseaktiviteter. Brug hjælpen: Tag imod den hjælp, du kan få til studier og fritid. Brug fornemmelsen: Mød venner og klassekammerater i mindre grupper, hvis du let får nok af mange mennesker og indtryk. Brug tiden: Hold pause, når du bliver træt. Brug glæden: Nyd de små succeser og husk, at det går over! STØT PÅ psykiatrifonden.dk

19 20 PsykiatriInformation ET GODT LIV I EGEN BOLIG? Af journalist Mette Damgaard Sørensen, Psykiatrifonden Beboere med psykisk sygdom får ikke altid den hjælp, der skal til for at bo og trives i egen bolig. I hvert fald viser ny undersøgelse, at ansatte i boligorganisationer oplever stadig flere episoder med beboere, der åbenlyst har det svært. Beboere, der trækker gardinerne for og aldrig åbner døren. Eller som råber nede i gården og spiller høj musik om natten. Det er beboere, som måske ikke får tilstrækkelig hjælp til at trives i egen bolig. Og som kan opleves som en udfordring af omgivelserne. Ansatte i almene boligorganisationer oplever stadig flere episoder med beboere med psykisk sygdom. Det viser en ny undersøgelse, som BL Danmarks Almene Boliger og Psykiatrifonden sammen har lavet. Månedlige episoder De fleste ansatte oplever episoder ugentligt eller månedligt, og ofte er det naboerne, der klager over fx larm eller lugt. Men beboere kan også isolere sig, så de ansatte ikke kan komme ind, eller have en adfærd, der udfordrer de andre beboere. Det går igen i flere af kommentarerne, at de ansatte synes, at de syge beboere er i klemme: Jeg forstår ikke, hvordan en kommune kan lade syge mennesker flytte ind i almennyttige boliger for så at lade dem klare sig selv. Jeg kunne skrive en tyk bog om alle de svigt og oplevelser, jeg har haft med syge medborgere, skriver en medarbejder, mens en anden skriver: Det er rigtig godt, at der kommer fokus på denne sag, ikke mindst for de psykisk syges skyld. Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, er varm fortaler for, at beboere med psykisk sygdom bor ligesom alle andre. Langt de fleste mennesker med psykisk sårbarhed klarer sig fint i egen bolig, og det er vigtigt, at alle mennesker får mulighed for at leve et så selvstændigt og normaliseret liv som muligt. Men det kræver til gengæld også, at der følger hjælp med, når der er behov for det, siger hun og fortsætter: FAKTA Landsindsatsen om Skizofreni i Psykiatrifonden har lavet undersøgelsen i samarbejde med organisationen BL Danmarks Almene Boliger. Find rapporten her: Jeg forstår ikke, hvordan en kommune kan lade syge mennesker flytte ind i almennyttige boliger for så at lade dem klare sig selv. Jeg kunne skrive en tyk bog om alle de svigt og oplevelser, jeg har haft med syge medborgere. Medarbejder i boligselskab Langt de fleste mennesker med psykisk sårbarhed klarer sig fint i egen bolig, og det er vigtigt, at alle mennesker får mulighed for at leve et så selvstændigt og normaliseret liv som muligt. Men det kræver til gengæld også, at der følger hjælp med, når der er behov for det. Anne Lindhardt formand for Psykiatrifonden Når der er sket en stigning i antallet af udfordringer over de seneste fem år, er det jo et udtryk for, at de sympatiske intentioner ikke er fulgt op af nok støtte. Det giver dårlige liv for beboere med psykisk sygdom og i nogle tilfælde mange problemer for omgivelserne. Og nogle har det måske i perioder så dårligt, at det ikke giver mening at bo selv det skal man tage højde for, siger Anne Lindhardt. Kender ikke til støtteordning Halvdelen af de ansatte i de almene boligorganisationer kender ikke til de støttekontaktpersoner, som alle kommuner er forpligtet til at have, og som blandt andet kan være de ansattes (og naboernes) hjælp til isolerede beboere. Og mere end hver fjerde ansatte har følt sig afvist, når de har søgt om hjælp hos kommunen.

20 PsykiatriInformation 21 Det svarede de ansatte i almene boligorganisationer har svaret på vores spørgeskema 9 ud af 10 oplever udfordringer med beboere med psykisk sygdom. 3 ud af 4 synes, det er nødvendigt med mere viden og vejledning. 6 ud af 10 har oplevet stadig flere episoder i løbet af de sidste 5 år. 2 ud af 3 fik brugbare redskaber på 6 ud af 10 oplever udfordringer månedligt eller ugentligt. 1 ud af 4 har følt sig afvist af kommunen efter at have søgt hjælp. 50% Halvdelen af de ansatte kender ikke den kommunale støtte-/kontaktperson-ordning ( 99) Naboklager (over larm etc.), beboere, der isolerer sig, anderledes og skræmmende adfærd hører til blandt de mest almindelige udfordringer for de ansatte. Det er et problem, når så mange føler sig afvist. Det er der sikkert flere forklaringer på, men det er vigtigt, at de ansatte i boligorganisationerne føler sig mødt. Ejendomsfunktionærerne er jo ikke klædt professionelt på til at tackle specifikke problemer i forhold til psykisk sygdom, siger formand Anne Lindhardt. Selvom mange ansatte synes, de er godt klædt på til at klare situationerne, mener 3 ud af 4, at de godt kunne tænke sig mere viden og vejledning i fx at kontakte beboere. Det kan ifølge kommentarerne være hjælp til at snakke med beboeren, så vedkommende ikke føler sig truet, og vejledning i at nedtrappe konflikter. Det er fint, at man har gjort sig nogle erfaringer og fundet nogle metoder, der virker. Men det er jo endnu bedre, hvis de ansatte føler sig klædt godt på fra starten. Det hjælper vores skizofreniindsats med til i form af konkrete råd og heldigvis siger et stort flertal, at de har fundet noget, de kan bruge, på skizofre9til5.dk, siger Anne Lindhardt. BESØG VORES NYE BLOG Camilla Krogh har siden foråret 2013 blogget på skizofre9til5.dk og har til glæde for mange delt ud af sine erfaringer og fortalt om sejre og kampe. Derfor har vi bedt Camilla om at fortsætte med at blogge for Psykiatrifonden. Følg med på blog.psykiatrifonden.dk

21 22 PsykiatriInformation PSYKIATRIFONDEN GIVER PSYKISK FØRSTEHJÆLP Af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen, Psykiatrifonden Hvad gør man, når en kollega, en klient, en borger eller et familiemedlem rammes af psykisk sygdom eller oplever en akut psykisk krise? Ofte for lidt. Derfor uddanner Psykiatrifonden og TrygFonden nu førstehjælpere. Mentale helbredsproblemer er i dag en af de absolut største sundhedsmæssige udfordringer såvel for den enkelte som for samfundet. På trods af det er mange danskeres viden om psykiske sygdomme og om, hvordan man støtter og hjælper et menneske med psykisk sygdom eller et menneske, der er i akut krise, meget begrænset. Det vil Psykiatrifonden lave om på og har derfor i samarbejde med TrygFonden påbegyndt et storstilet projekt, der skal udbrede kendskabet til psykisk førstehjælp til danskerne. Vi mener, at det bør være lige så naturligt at lære psykisk førstehjælp og krisehåndtering, som det i dag er naturligt at tage et førstehjælpskursus. Det siger projektleder i Psykiatrifonden Katrine Finke, der understreger, at psykisk førstehjælp er det eneste førstehjælpskursus i Danmark, der har psykisk sygdom som udgangspunkt. Andre kurser i psykisk førstehjælp fokuserer primært på psykiske reaktioner i forbindelse med fx ulykker eller andre hændelser. Vi mener, at det bør være lige så naturligt at lære psykisk førstehjælp og krisehåndtering, som det i dag er naturligt at tage et førstehjælpskursus. Psykiatrifondens førstehjælpskursus henvender sig i høj grad til fagpersoner, der møder mennesker med psykisk sygdom i deres arbejde, og ikke mindst til pårørende. Savner råd til bedre dialog En af dem, der ofte møder psykisk sygdom i sit faglige virke, og som har været blandt de første kursister, er socialrådgiver i Kriminalforsorgen Thomas Haansbæk. POSITIVE ERFARINGER Psykisk førstehjælp i Danmark er baseret på en metode fra Australien, hvor man har haft positive erfaringer siden Undersøgelser fra Australien viser, at psykisk førstehjælp: Forbedrer deltagernes mulighed for at genkende psykiske problemer. Gør deltagerne mere imødekommende over for mennesker med psykisk sygdom. Giver deltagerne større selvsikkerhed i forhold til at hjælpe mennesker med psykiske vanskeligheder. Giver deltagerne mulighed for at yde konkret hjælp i kritiske situationer. I mit arbejde møder jeg alle typer af mennesker. Også mennesker, der har en psykisk sygdom. Når jeg møder mennesker med svær psykisk sygdom, er det nogle gange svært for mig at vurdere, hvordan jeg får den mest hensigtsmæssige dialog med dem. Hvordan kommunikerer jeg bedst? Og hvordan bliver det, jeg siger, opfattet? Det savner jeg viden om, siger Thomas Haansbæk, der til daglig er ansvarlig for personundersøgelser i afdelingen for samfundstjeneste. Fx blev jeg for nylig tilkaldt af en kollega for at hjælpe til med at dæmpe en klient ned, der tydeligvis havde det meget dårligt. I sådanne situationer kan der opstå tvivl om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre. Og hvordan jeg bedst kan bidrage til, at personen ikke hidser sig yderligere op, siger Thomas, der oplever, at kurset som han og flere kollegaer deltog i efterfølgende har været med til at sætte yderlige fokus på psykisk sygdom i deres afdeling. En anden kursist er pædagog Lotte Birkedal, der arbejder som SSP-konsulent i Roskilde Kommune. Jeg møder fortrinsvist psykisk sårbarhed hos store børn og unge i forhold til konfliktsituationer og kriminelle handlinger. De har ikke nødvendigvis en psykisk sygdom men det er unge med stor sårbarhed og et psykisk forsvarssystem, der vidner om fx tilknytnings- og personlighedsforstyrrelser. De unges liv og adfærd kan være præget af rusmidler eller vold, siger Lotte Birkedal, der også ofte møder forældre, der er under stort psykisk pres. Lotte Birkedal er også uddannet terapeut og savner derfor ikke generel viden om psykisk sygdom. Alligevel mener hun, at det er relevant for hende og mange andre fagprofessionelle at lære psykisk førstehjælp. Jeg savner især viden om medicin, om reaktioner på medicin og om reaktioner

22 PsykiatriInformation 23 på fejlmedicinering. Flere børn og unge medicineres, nogle tager medicinen uregelmæssigt, nogle sælger den, nogle køber den uden at få den udskrevet af lægen, nogle tager rusmidler oveni osv. Så viden om medicinaspektet er vigtigt for mig, siger Lotte Birkedal, der særligt vil anbefale kurser i psykisk førstehjælp til fagprofessionelle, der ikke har mange års erfaring. Som yngre og mere uerfaren pædagog var det vanskeligt at stå med aggressive grupper, aggressive forældre og ikke mindst børn og unge, der er så triste, at de har mistet modet og ikke tror på, at nogen voksne kan hjælpe, siger Lotte Birkedal, der mener, at det er en fordel, at kurserne formidler samme viden til en lang række forskellige faggrupper. Svært at skabe tillid Majbrit, der arbejder med udsatte kvinder i en humanitær organisation, møder ofte kvinder, der er psykisk sårbare. Hun savner særligt viden om og redskaber til at skabe en tillidsfuld relation til mennesker med psykisk sygdom. Derfor har hun været på kursus i psykisk førstehjælp. I mit arbejde møder jeg ofte kvinder, der har meget dårlige erfaringer med psykiatrien, er ubehandlede og mangler selvindsigt. De har ofte utrolig mange tab og megen smerte bag sig. Jeg har brug for redskaber til at skabe et rum, hvor den enkelte kvinde har tillid til, at vi vil hende det godt, siger Majbrit. Det er udfordrende at møde mennesker med en forvrænget virkelighed på deres egne præmisser. Fx har jeg for nylig arbejdet med en klog, humoristisk, vidende og meget omsorgsfuld kvinde, hvis paranoia har ødelagt hendes liv. I hendes verden har hun gennem mange år været forfulgt af en ekskæreste, der vil hende til livs. Derfor er hun flyttet fra sin lejlighed og er nu hjemløs, angst og forpint. Det synes jeg er vanskeligt at håndtere. Det er svært at være hjælpsom over for en kvinde, der oplever mig som fjende, hvis jeg ikke tror på hendes virkelighed. Hun vil ikke have psykiatrisk hjælp og er ikke vurderet dårlig nok til røde papirer, siger Majbrit. Ud til hele landet Psykiatrifondens samarbejde med TrygFonden løber over to år og stopper, når de første kursister har fået et diplom og 120 instruktører er blevet uddannet. Men ambitionen hos såvel Psykiatrifonden som TrygFonden er, at det fælles projekt er startskuddet til et mangeårigt landsdækkende arbej de for at udbrede kendskabet til psykisk førstehjælp til fagpersoner og pårørende i det hele taget personer med interesse. TØR DU GØRE NOGET... NÅR DU MØDER ET MENNESKE, DER HAR DET SVÆRT? Lær psykisk førstehjælp så du ved, hvordan du kan hjælpe andre krise og dermed i højere grad føler sig rustet til at hjælpe mennesker, som har det svært, siger projektleder Katrine Finke. Særligt har Majbrit brug for at vide, hvordan man bedst håndtere dialogen med kvinder med paranoide tanker og vrangforestillinger. Virker det? Men skal det lykkes at få politikerne og andre beslutningstagere til at skabe bedre betingelser for at udbrede den vigtige viden fx ved at gøre viden om psykisk førstehjælp obligatorisk for mange faggrupper på deres grunduddannelse eller efteruddannelse så er det vigtigt at kunne dokumentere effekten. Det er afgørende for os at kunne dokumentere effekten. Målet er, at kursisterne føler sig bedre klædt på til at genkende tegn på psykisk sygdom og akut psykisk Hun forventer, at forskningsresultaterne, som de første 500 kursister har bidraget til, foreligger i starten af Fra maj 2014 udbyder Psykiatrifonden kurser i psykisk førstehjælp til alle interesserede. Læs mere om psykisk førstehjælp, og hvordan du kommer på kursus, eller hvordan du uddanner dig til instruktør, på:

23 24 PsykiatriInformation MIN HVERDAG MED KOGNITIVE Vi har spurgt fire danskere, der alle har personlige erfaringer med kognitive vanskeligheder, hvordan det har påvirket deres hverdag, og hvordan de har håndteret problemerne med at huske, koncentrere sig og bevare overblikket. Læs med og få input til, hvordan du selv kan håndtere kognitive vanskeligheder, eller hvordan du som pårørende hjælper et familiemedlem. Psykiatrifonden sætter fra midten af marts fokus på kognitive vanskeligheder. Vores mentale motionscenter på psykiatrifonden.dk bliver udvidet med viden, redskaber og gode råd til mennesker med kognitive vanskeligheder. Her kan man også læse flere personlige beretninger om hverdagen med kognitive vanskeligheder. Læs også Psykiatrifondens nye bog om kognitive vanskeligheder skrevet af psykolog Louise Meldgaard Bruun. LINE, 23 ÅR Hvordan har du oplevet kognitive vanskeligheder? Jeg havde på et tidspunkt meget svært ved at overskue noget som helst, da jeg ikke følte, at jeg kunne planlægge noget. Fx kunne jeg planlægge, at jeg ville en tur i byen og kigge på butikker, men selve turen ind til byen blev tåget for mig, og jeg måtte droppe det, da jeg simpelthen ikke kunne tænke klart over, hvordan jeg skulle komme derind. notesbog, eller hvad der nu virker for dig. Du er ikke mærkelig, du skal bare bruge nogle små redskaber. Line har blandt andet haft angst, OCD og depression. I øjeblikket er hun i gang med at skrive en bog. Jeg har også haft svært ved at være i forsamlinger med mange mennesker, da jeg følte, at alle stemmerne blev til en summen, så jeg ikke kunne koncentrere mig om, hvad den enkelte sagde til mig. Jeg blev derfor meget stille, fjern og træt og kunne tit sove flere timer efter sådan en oplevelse. Hvordan har du håndteret disse problemer? Jeg gik til en kognitiv terapeut, som hjalp mig med at dele alt op i bidder. Hvis jeg fx skulle ind til byen, startede jeg med at finde en bus- eller togplan. Derefter holdt jeg en pause, som sagtens kunne være på flere timer, før jeg så fandt ud af, hvornår jeg så skulle tage bus eller tog, hvorfra og hvortil. I forhold til samtaler lærte jeg at holde intensiv øjenkontakt og aflæse lidt på munden. Jeg lærte at fjerne andre ansigter fra mit synsfelt, så jeg ikke mistede koncentrationen og kom til at følge med i en anden samtale. Og så rykke tættere på dem, jeg talte med, så jeg meget tydeligt kunne høre, hvad de sagde. Min veninde og jeg har også hjulpet hinanden ved at tale om de små fiduser, der virker for os. At snakke med en anden, som har det på samme måde, gør også, at man ikke føler sig skør. Har du et godt råd til andre, der oplever kognitive vanskeligheder? Lad være med at tænke, at det nok går over. Gør noget ved det! Skab overblik og skriv ting ned, som du ikke kan huske, i en Illustrationer: Anja Gram

24 PsykiatriInformation 25 VANSKELIGHEDER LONE, 53 ÅR Hvordan har du oplevet kognitive vanskeligheder? Jeg har meget svært ved at huske. Jeg spiller fx ikke længere Besser Wisser og Trivial Pursuit, da det konfronterer mig med, hvor dårligt kørende, jeg er på det punkt. Hvis jeg læser en spændende artikel i avisen, som jeg får lyst til at inddrage i en samtale, må jeg ofte give op undervejs. Jeg glemmer navne, tid, sted og alle de vigtigste oplysninger, der skal til, for at man vil kunne skabe mening i min fortælling. Det er meget frustrerende, og min egen oplevelse er ofte, at jeg virker som et overfladisk menneske, der ikke sætter sig nok ind i tingene. Jeg har også glemt at spise min medicin mod forhøjet blodtryk, selv om jeg blev mindet om det via min telefon, og tabletterne står fremme, så jeg kan se dem. Vi bor i et hus med tre etager. Jeg oplevede ofte i starten af min sygemelding, at jeg gik fra den ene etage til den anden, og når jeg nåede frem, kunne jeg ikke huske, hvad jeg skulle der. Det hjalp at gå tilbage og stå og koncentrere mig kraftigt. I starten mistede jeg ofte overblikket over en opgave, når jeg var midt i den. Så droppede jeg opgaven og gav mig i kast med noget andet. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor rodet et hjem kan blive med sådan et problem. På et tids punkt var jeg nødt til at lave et, to eller tre fokuspunkter for hver dag, og så forsøgte jeg kun at fokusere på dem. Det kunne være meget simple ting, fx at købe ind, vaske tøj eller læse en bog. Med tiden er det blevet nemmere, men der er stadig plads til forbedring. Hvordan har din hverdag været påvirket af kognitive vanskeligheder? I starten var min hverdag fuldstændig påvirket. Alt, hvad jeg foretog mig, var meget ufokuseret. Jeg havde en følelse af utilstrækkelighed i forhold til resten af familien. Jeg følte også mindreværd i sociale sammenhænge. Jeg vidste jo godt, at jeg virkede anderledes, end jeg plejede. Hvordan har du håndteret problemerne? Juleaften, hvor jeg skulle stå for maden, var jeg nødt til at lave en liste over alle arbejdsgange for at føle mig sikker på, at jeg kunne fuldføre opgaven. Den metode bruger jeg i mange sammenhænge også i dagligdagen. Både for at dagen ikke skal gå med ingenting, og for at jeg ikke sætter alt for mange ting i gang på samme tid, som jeg ikke får gjort færdig. Jeg har brugt min kalender meget flittigt. Den har hjulpet mig til at huske og til at holde fokus. Jeg har arbejdet meget med at acceptere, at tingene nu engang er, som de er. Jeg har hele tiden vidst, at tiden ville arbejde for mig, og at jeg med ihærdig træning ville kunne komme nærmere mit gamle selv igen. Jeg har taget et kursus i mindfulness og dyrket yoga to gange om ugen. Især mindfulness-kurset har hjulpet mig til at finde ro og acceptere tingene, som de er. I hele perioden har jeg forsøgt ikke at lade mig presse, men har prioriteret ro og god tid. Har du fået hjælp til at mindske dine kognitive vanskeligheder? Min læge har ikke forholdt sig til de kognitive vanskeligheder. Min mand og datter har været meget tålmodige og hjælpsomme i forhold til hele situationen. Det har været guld værd. Har du et godt råd til andre, der oplever kognitive vanskeligheder? Tag den med ro og tro på, at det nok skal blive bedre. Erkend, at problemerne er der, og at man har brug for hjælp. Det vigtigste, tror jeg, har været at vide, at det nok skal blive bedre. Men det kræver en indsats. Lone har været sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress.

25 26 PsykiatriInformation MIN HVERDAG MED... TORBEN, 52 ÅR Hvordan viser de kognitive vanskeligheder sig hos dig? Jeg har svært ved at huske, fx hvis jeg skal købe ind og ikke har en seddel med. Også selv om det bare var tre ting. Jeg har svært ved at koncentrere mig og svært ved at komme i gang med større opgaver. Selv om jeg har levet af at tale med folk, har jeg svært ved at tage mig sammen til at ringe, fx til offentlige myndigheder. Jeg går som katten om den varme grød. Planlægning er jeg absolut dårlig til. Det presser mig. Det har medført, at jeg ofte er bagud med opgaver og derfor får megatravlt på et tidspunkt, hvad der blot gør tendensen til fejl og forglemmelser endnu større. Hvordan påvirker de kognitive vanskeligheder din hverdag? På hjemmefronten har det givet masser af vanskeligheder. Fx skal jeg ofte tage mig sammen i lang tid, når jeg skal gøre rent. Jeg er i mine tidligere forhold ofte blevet beskyldt for at være doven, hvad jeg faktisk ikke er. Jeg har også svært ved at få rettet mit skattekort, selv om jeg ved, det er vigtigt, og har svært ved at få søgt om boligsikring, nu hvor jeg er blevet sygemeldt. Jeg har mistet flere job på grund af problemer med koncentrationsbesvær, manglende overblik og ting, jeg glemte eller ikke fik gjort. Torben er journalist. Han har haft flere depressioner. MARIA, 39 ÅR Hvordan har du oplevet kognitive vanskeligheder? Jeg var udmattet og kunne ikke holde ud at være sammen med andre for længe ad gangen. Jeg kunne ikke læse bøger, se film eller huske aftaler og gøremål. Det var forfærdeligt, at jeg følte mig så meget anderledes, end jeg var vant til. Normalt fungerede jeg som lærer, mor til tre, kone til Michael og veninde til et hav af dejlige mennesker. Og pludselig kunne jeg ingen af delene. Når jeg søgte forståelse, var det mest medlidenhed eller tag dig nu sammen, jeg mødte, fordi jeg så normal ud og ikke kunne beskrive, hvor kaotisk der var inde i mit hoved. Hvordan påvirker de kognitive vanskeligheder din hverdag? Den manglende hukommelse gjorde mig konfus og ulykkelig, fordi jeg oplevede andres irritation og forundring, når jeg fx stillede de samme spørgsmål med fem minutters mellemrum eller glemte navne og ansigter. Jeg har stadig svært ved at huske mange mennesker, når jeg møder dem. Jeg kan nu være i sociale sammenhænge i et par timer, men derefter føles kroppen som efter en vild rockkoncert. Jeg får kvalme, snurren og smerter i kroppen, angst, total udmattelse, mave- og hovedpine m.m. Strækker jeg hyggen bare en halv time for længe, tager det mig dage at komme ovenpå igen. Har du et godt råd til andre? Acceptér tilstanden, lyt til kroppen og ignorér alt om skal og bør. Vær åben og ærlig om dine behov, begrænsninger og reaktioner. Ingen kan se dem. Giv ikke op, lige meget hvor tosset det føles. Du er ikke sindssyg, men syg af belastninger i sindet. Træn dine evner op med ting, som du kan lide, fx noget kreativt, læsning, film, musik hvad som helst, der føles trygt og godt. For pårørende er det vigtigt at vide, at reaktionerne kan være meget voldsomme og hårde. Det er ikke den stressede, der taler, men stressen. Jeg var klar til at lade mig skille, da jeg havde det værst der var ikke plads til kærlighed eller omsorg for andre, og al min minimale energi blev brugt på børnene. Bær over med det, spørg ikke for meget, men hjælp gerne med opgaver og bare sig højt, at du er der. Det er frygteligt ensomt og hårdt at være syg. Tålmodighed, støtte og praktisk hjælp, fx til at holde hjemmet, er det bedste, man kan give. Maria er lærer. Hun er syg med angst og stress.

26 PsykiatriInformation 27 NYT FRA FORSKNINGEN Af overlæge Per Vendsborg, Psykiatrifonden HVORDAN HJÆLPER MAN MENNESKER MED ALVOR- LIGE PSYKISKE SYGDOMME TILBAGE TIL ARBEJDS- MARKEDET? Det er i USA som i Danmark: En stor og stigende del af de mennesker, som får ydelser svarende til førtidspension, har en psykisk sygdom. Som i Danmark forsøger man at hjælpe disse mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. For mennesker med alvorlige psykiske lidelser som skizofreni og bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom), er det metoden IPS (Individuel Placement and Support), som ser mest lovende ud. De mennesker, som ønsker at komme i arbejde, gennemgår ikke et forløb med arbejdstræning, inden de kommer i arbejde, men placeres direkte i den stilling, som de skal varetage. Til gengæld får de støtte til at klare jobbet, så længe behovet er der. De er samtidig i behandling, og også deres arbejdsplads kan få støtte til at løse evt. problemer i ansættelsesforholdet. I USA har man foretaget et meget stort og grundigt forskningsmæssigt lodtrækningsforsøg for at vurdere effekten af denne metode. Resultaterne viser, at det er muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet på en måde, der også er personligt tilfreds stillende for den enkelte. Men resultaterne viser også, at det kun er en mindre del, som det lykkes at få eller fastholde i beskæftigelse, og at deres indtjening er begrænset, så de ikke kommer helt fri af behovet for sociale ydelser. Det anbefales, at man igangsætter den arbejdsmæssige revalidering så tidligt som muligt. På Psykiatrisk Center København er man netop nu i gang med et lignende studium, og resultaterne herfra afventes med spænding inden for få år. I Danmark kaldes projektet også IPS, Individuelt Planlagt job med Støtte. Drake, R.E.; Frey, W.; Bond, G.R.; Goldman, H.H.; Salkever, D.; Miller, A.; Moore, T.A.; Riley, J.; Karakus, M.; Milfort, R.: Assisting Social Security Disability Insurance beneficiaries with Schizophrenia, Bipolar disorder, or major Depression in returning to work. American Journal of Psychiatry 2013; 170: PSYKIATRIENS PROBLEM MED DIAGNOSEN I psykiatrien har man stadig problemer med at stille pålidelige psykiatriske diagnoser. Det påpeger de danske forskere overlæge Julie Nordgaard og professor Josef Parnas i en leder i det videnskabelige magasin Acta Psychiatrica Scandinavica. Og den mangelfulde diagnosticering kan være grunden til, at vi i Danmark ikke ser forbedringer af kliniske og behandlingsmæssige resultater. De to forskere kritiserer den nuværende metode, som anvendes både i det amerikanske diagnosesystem (DSM) og i WHO s (ICD), for at være forsimplet og misvisende. Metoden det strukturerede interview er ude af stand til at give en korrekt beskrivelse af den enkelte patients komplicerede indre oplevelsesverden. Interviewet, som består af faste symptomspørgsmål, som er en del af diagnosesystemerne, foregiver at give en diagnostisk præcision, som det langtfra er i stand til at præstere. Metoden tager ikke højde for, at den enkelte patient er et særligt enkeltstående individ med sin helt egen indre bevidsthed. Det kræver en respektfuld, indlevende og reflekterende samtale at få et begreb om, hvad det er for tanker, følelser og oplevelser, som udspiller sig i patientens bevidsthed. De danske forskere mener ikke, at et dybtgående, indlevende og mindre struktureret interview betyder, at man får en mindre præcis diagnosticering. Men det kræver til gengæld, at de fagfolk, der skal gennemføre interviews, har viden om patienternes bevidst hedsprocesser og får træning, supervision og mulighed for kollegial refleksion. Nordgaard og Parnas mener, at psykiatrien på den måde kan opnå pålidelig diagnosticering, genskabe en menneskelig psykiatri og samtidig opnå den ønskelige videnskabelighed. Nordgaard, J. og Parnas, J.: A haunting that never stops: Psychiatry s problem of description. Acta Psychiatrica Scandinavica, 2013;127: LIVSSTILSÆNDRING ER MULIGT HOS PERSONER MED PSYKISK SYGDOM Der er oversygelighed og overdødelighed blandt mennesker med alvorlig psykisk sygdom. Denne gruppes levetid er år kortere end for den øvrige befolkning. Selvmord og ulykker spiller en rolle, men hovedårsagen til den kortere levetid er kropslig sygdom, især hjertekar-sygdom. Det kan skyldes bivirkninger ved psykofarmaka og underdiagnosticering og -behandling, men også at mennesker med psykiske sygdomme i højere grad end befolkningen i almindelighed har en usund livsstil. Rygning, dårlige kostvaner, ringere motionsvaner og overvægt er hyppigere hos mennesker med psykisk sygdom. I en rapport gennemgår forfatterne den internationale litteratur og påviser, at mennesker med psykisk sygdom, ligesom den øvrige befolkning, ønsker at leve sundere. Det er muligt at gennemføre indsatser, som hjælper den enkelte til rygestop, til at gennemføre kostændringer, som giver vægttab, og til gennem fysisk aktivitet at øge vedkommendes kondital og muskelstyrke. Symptomerne på den psykiske sygdom, bivirkninger fra medicin og livssituationen er de væsentligste barrierer mod livsstilsændringer, men med den rette støtte kan de gennemføres med succes. Nordentoft, M.; Krogh, J.; Krogholm, K.S.; Lange, P.; Moltke, A.: Livsstilsændring er mulig hos personer med psykisk sygdom. Ugeskrift for Læger 2013;175:

27 BØGER FRA PSYKIATRIFONDEN NY BOG OM KOGNITIVE VANSKELIGHEDER Alle oplever indimellem kognitive vanskeligheder, fx hvis man er meget træt eller føler sig stresset. Man mister måske overblikket, taber tråden i en samtale og glemmer, hvad man var i gang med. Det går som regel over igen, når man har fået sovet eller slappet af. Anderledes er det for mennesker med psykiske sygdomme eller problemer. Menne sker, der har været syge af depression, angst eller stress, har ofte kognitive vanskeligheder, længe efter at de er blevet erklæret raske igen. Kognitive vanskeligheder er ikke synlige i sig selv. De forveksles ofte både af personen selv og de pårørende med dovenskab og manglende evne til at tage sig sammen. 195 kr. Louise Meldgaard Bruun Men man kan træne og støtte sine kognitive færdigheder og dermed håndtere de kognitive vanskeligheder. Det handler denne bog blandt andet om. Her kan du læse om, hvad kognitive vanskeligheder er, hvordan de viser sig, og hvad man selv kan gøre for at håndtere eller minimere dem. Der er også gode råd til de pårørende. Louise Meldgaard Bruun Saml tankerne sådan håndterer du kognitive vanskeligheder efter stress, angst og depression 195 kr. BEST.NR SAML TANKERNE Sådan håndterer du kognitive vanskeligheder efter stress, angst og depression

28 BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG Tilbud Tilbud Tilbud Tilbud Peter Johannsen mfl.: DEMENS Demenssygdommenes årsager, diagno sticering, forløb og behandling. Syg dommen begynder som regel med glemsomhed og følelsesmæssig uligevægt. 84 sider. 90 kr. NU 50 kr. BEST.NR Per Hove Thomsen mfl.: PSYKISKE SYGDOMME OG PROBLEMER HOS BØRN OG UNGE Om børnepsykiatriens kerneområder: autisme, ADHD og spiseforstyrrelser. 342 sider. 220 kr. NU 100 kr. BEST.NR Ellids Kristensen: SEX OG PSYKE Hvis man har psykiske problemer, fx depression, angst eller misbrug, kan man også have problemer med det seksuelle. Eventuel medicin kan gøre ondt værre. 104 sider. 150 kr. BEST.NR Mogens Mellergård: PSYKIATRISK PORTRÆTGALLERI Bogen tegner en række psykiatriske portrætter af kendte mennesker, som har været betragtet som sindssyge i en eller anden udstrækning. 134 sider. 120 kr. NU 50 kr. BEST.NR Erik Simonsen mfl.: OM OG MED PSYKOSE Bogen handler om skizofreni og om at leve med en psykose, både personligt og som pårørende. 230 sider. 190 kr. NU 150 kr. BEST.NR Peter Handest mfl.: SKIZOTYPI OG BORDERLINE Bogen beskriver sygdommene skizotypisk sindslidelse og borderline personlighedsforstyrrelse, deres symptomer og forløb. 114 sider. 150 kr. BEST.NR Tilbud Tilbud Kun få tilbage Bent Nielsen, Anette Johansen og Else Nielsen: LIVSSTILS- ÆNDRINGER FOR OVERVÆGTIGE Overvægt er et problem for 40% af den danske befolkning. Bogen handler primært om at ændre sin livsstil. 72 sider. 120 kr. NU 50 kr. BEST.NR Jes Gerlach: SØVN Vi sover ca. 1/3 af vores liv. Bogen handler om betydningen af en god nattesøvn, om søvnens forskellige faser, om den livsvigtige dybe søvn og om drømmesøvnen. 156 sider. 180 kr. NU 150 kr. BEST.NR Bent Nørgaard, ill. Susanne Mertz: DA PELLES FAR BLEV SYG I HOVEDET Billedbog for børn om børns rolle og reaktioner, når deres forældre pludselig rammes af en psykisk sygdom. Bogen henvender sig til børn fra 4-10 år og indeholder også råd til voksne. 42 sider. 90 kr. BEST.NR Søren Blinkenberg (red.): NÅR BØRN LEVER SAMMEN MED PSYKISK SYGE FORÆLDRE Bogen beskriver de problemer, børn og forældre oplever, når en mor eller en far rammes af psykisk sygdom. 160 sider. 180 kr. BEST.NR Irene Oestrich og Antonia Sumbundu: LIVSKRAFT Bogen bygger på den kognitive terapis principper, der primært handler om at ændre negative tankemønstre til positive. 28 sider. 130 kr. BEST.NR Mettes mor: METTE EN BERETNING OM ET SELVMORD Bogen bygger på Mettes efterladte dagbogsnotater, der sammenholdes med forskellige behandleres journaluddrag og kædes sammen af Mettes mor. 144 sider. 130 kr. BEST.NR Tilbud Tilbud KØB VORES BØGER I WEB- SHOPPEN Jes Gerlach (red.): MOTION OG PSYKE Alle ved, at motion er sundt for kroppen, men motion er også godt for sjælen. 104 sider. 150 kr. BEST.NR Henrik Day Poulsen: TVANG, KRIMI- NALITET OG PSYKISK SYGDOM Bogen beskriver, hvorfor man i Danmark tillader, at læger under visse omstændigheder anvender tvang i psykiatrien. 92 sider. 100 kr. NU 70 kr. BEST.NR Finn Zierau og Jes Gerlach: ALKOHOL PÅ GODT OG ONDT (rev. udgave) Der er ca alkoholikere i Danmark og ca alkohol-relaterede dødsfald hvert år. 98 sider. 130 kr. NU 50 kr. BEST.NR Mette Lohse mfl.: STRESSHÅNDTERING I PRAKSIS Bogen indeholder konkret vejledning i, hvordan man både individuelt og på arbejdspladsen kan reducere og håndtere stress. 60 sider. 120 kr. BEST.NR OG STØT PSYKIATRI- FONDENS ARBEJDE Karin Garde og Jes Gerlach: PSYKISKE SYGDOMME FORSKEL- LEN PÅ MÆND OG KVINDER Mænd og kvinder er forskellige, både socialt, psykisk og biologisk. 136 sider. 130 kr. BEST.NR Tilbud Tilbud Marianne Engel og Steen Kabel: HISTORIER OM DEMENS Hvornår er man dement og hvornår er man bare gammel? Historier om demens er en undervisningsbog til klasse. 64 sider. 110 kr. NU 90 kr. BEST.NR Bo Møhl: AT SKÆRE SMERTEN BORT Cutting er et udbredt problem blandt unge. Omkring 15% af alle unge skærer sig. De gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men i et forsøg på at overkomme den indre psykiske smerte. 140 sider. 160 kr. BEST.NR Andreas Kilden og Krista Nielsen Straarup: SORT PÅ HVIDT Bipolar lidelse er en kompleks sygdom, og oplevelserne af sygdommen og dens konsekvenser er meget forskellige. 104 sider. 160 kr. BEST.NR Tværfaglig forfattergruppe: ADHD Mennesker med ADHD kan ikke holde opmærksom heden og har svært ved at forholde sig til det, de hører og ser. De forstyrrer, dominerer, irriterer og oplever modvilje fra omgivelserne. 164 sider. 230 kr. BEST.NR Asger Baunsbak-Jensen: HEMMELIGHEDEN Forfatter, præst og tidligere landsformand for Det Radikale Venstre Asger Baunsbak-Jensen fortæller om et aktivt liv i dansk politik.144 sider. 195 kr. NU 95 kr. BEST.NR Lise Gullestrup og Inger-Merete Terp: FØDSELSDEPRESSION Op mod 10% af de kvinder, der netop har født, udvikler en egentlig fødselsdepression. Bogen beskriver symptomer, årsager og behandling. 176 sider. 175 kr. BEST.NR. 0046

29 BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG KØB VORES BØGER I WEB- SHOPPEN OG STØT PSYKIATRI- FONDENS ARBEJDE Jes Gerlach og Esben Hougaard: ANGST Bogen beskriver kort og klart, hvad angst er, og hvordan det kan behandles. Men også hvad man selv kan gøre, hvis man har angst eller er tæt på et menneske med angst. 120 sider. 130 kr. BEST.NR Erik Simonsen: PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 12-15% af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er store for personerne og omgivelserne. 448 sider. 295 kr. BEST.NR Pia Skadhede: LIVET TÆT PÅ AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ET MENNESKE MED BORDERLINE ELLER PSYKOPATI Bogen giver et klart indtryk af livet tæt på en person med borderline eller psykopati. 192 sider. 175 kr. BEST.NR Jes Gerlach (red.): PÅRØRENDE Bogen er skrevet af førende fagfolk til pårørende og giver råd og vejledning om krisehåndtering, psykiske reaktioner, mødet med psykiatrien, indlæggelse, og om hvordan man kan tale med børnene, mv. 256 sider. 175 kr. BEST.NR Jes Gerlach (red.): ANGSTBOGEN Angst kan lamme følelser, tanker og handlinger. Alle mennesker kender til angst, men ikke mindre end danskere lider af sygelig angst i løbet af et år. 304 sider. 295 kr. BEST.NR oplag Rasmus Nejst Jensen: ANGSTEN I KUNSTEN Ti danske kunstnere fortæller om deres personlige forhold til angst og kunst om inspiration, skaberkraft og sjælens mørke. 226 sider. 250 kr. BEST.NR Jes Gerlach og Povl Riis: ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM Bogen handler bl.a. om eksistens, biologisk aldring, ældres psykiske sygdomme og de organisatoriske og praktiske forhold i alderdommen. 222 sider. 190 kr. BEST.NR Lone Overby Fjorback: MINDFULNESS Mindfulness-meditation er en bevidst måde at skærpe og fastholde opmærksomheden på den øjeblikkelige oplevelse. 162 sider. Inkl. cd. 195 kr. BEST.NR Irene Oestrich: BEDRE SELVTILLID Selvtillid og selvværd er vigtigt for livsglæden, robustheden og den sociale trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men for nogle bremser usikkerheden for det, man inderst inde gerne vil. 126 sider. 150 kr. BEST.NR Bertelsen, Munk-Jørgensen og Bech: DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER Diagnosen har altid spillet en central rolle. Bogen beskriver de psykiske sygdommes symptomer, udbredelse og behandling. 170 sider. 195 kr. BEST.NR Jes Gerlach med bidrag af Antonia Sumbundu og Majken Blom Søefeldt: DEPRESSION OG HVAD DU SELV KAN GØRE At være deprimeret er noget af det mest ubehagelige, man kan tænke sig. 168 sider. 175 kr. BEST.NR Anne Marie Geisler: FREM I LYSET Anne Marie Geisler er vokset op med psykisk sygdom, og selv er hun psykisk sårbar. I bogen fortæller hun sin personlige historie om styrke og sårbarhed, handlekraft og viljestyrke. 242 sider. 190 kr. BEST.NR Jes Gerlach og Per Vestergaard: PSYKOFARMAKA Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog hovedgrupperne inden for psykofarmaka, forholdsregler, og hvordan de virker. 328 sider. 295 kr. BEST.NR Anne Lindhardt: ETIK OG VÆRDIER I PSYKIATRIEN I hverdagen i psykiatrien ser man ofte etiske dilemmaer og konflikter mellem forskellige værdier. 188 sider. 100 kr. BEST.NR PsykiatriFonden: VÆRDIER I PRAKSIS Undervisningshæftet giver viden, redskaber, opgaver og eksempler, der kan bruges til arbejdet med værdier i praksis. 48 sider. 75 kr. BEST.NR Jes Gerlach: SKIZOFRENI OG ANDRE PSYKOSER Bogen beskriver i et lettilgæn geligt sprog skizofreni og andre psykoser: symptomer, årsager og behandling. 200 sider. 175 kr. BEST.NR Per Vendsborg mfl. (red.): DØMT PÅ FORHÅND OM STIG- MATISERING AF MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM Bogen forklarer i et tilgængeligt sprog, hvad stigmatisering er. 176 sider. 195 kr. BEST.NR Revideret udgave Bo Møhl og Morten Kjølbye: PSYKOTERAPIENS ABC LEV MED DINE FØLELSER CASPER AAEN PSYKIATRIFONDENS FORLAG Casper Aaen: LEV MED DINE FØLELSER Følelser kan nogle gange være svære at forstå. Bogen er relevant for alle, der kender følelsen af at hænge fast i bestemte følelser eller mønstre. 103 sider. 195 kr. BEST.NR Marie Louise Kjølbye: OTTE SAMTALER MED JES GERLACH OM PSYKIATRI I denne bog taler Psykiatrifondens stifter, Jes Gerlach, med ni danskere, der alle på forskellig vis er i berøring med ham og med psykiatrien. 133 sider. 250 kr. BEST.NR Rasmus W. Licht, Krista Nielsen Straarup og Per Vestergaard: BIPOLAR LIDELSE Bogen om bipolar lidelse er udkommet i en ny, revideret udgave. 118 sider. 195 kr. BEST.NR Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe: SPISEFORSTYRRELSER Bogen beskriver spiseforstyrrelser med vægt på symptomerne og behand lingen af dem. 143 sider. 230 kr. BEST.NR Ny bog PSYKOTERAPIENS ABC AF BO MØHL OG MORTEN KJØLBYE (RED.) PSYKIATRIFONDENS FORLAG Bogen beskriver, hvordan og hvorfor psykoterapi virker, og hvilken betydning motivationen og den terapeutiske alliance har. Bogen giver også et overblik over de mange psykoterapeutiske retninger, der praktiseres i Danmark, og konkrete eksempler på, hvilken terapi der egner sig bedst til forskellige former for personlige problemer eller til specifikke psykiske sygdomme. 464 sider. 295 kr. BEST.NR. 0066

30 STØT PSYKISK TRIVSEL BLIV ERHVERVS- MEDLEM Bliv erhvervsmedlem og vis, at jeres arbejdsplads støtter psykisk trivsel. Se de forskellige prisniveauer fra 750 kr. årligt og medlemsfordele på Al henvendelse sker til: Psykiatrifonden, Hejrevej 43, 2400 København NV

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere