Årsrapport Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost

Transkript

1 Årsrapport 2011 Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Resume 4 Work Package 1: Definition og udvikling af Ny Nordisk Hverdagsmad 6 Work Package 2: Accept af Ny Nordisk Hverdagsmad 8 Work Package 3: Kostintervention med supermarkedsmodel 12 Work Package 4: Akutte virkninger af nedsat søvn på energibalancen 17 Work Package 5: Gratis sunde måltider - en skolemadsintervention i danske skoler 19 Work Package 6: Kernelaboratoriefaciliteter til analyser indenfor klinisk biokemi og Appetithormoner 24 Work Package 7: Formidling og kommuniktaion 26 OPUS Center organisering og ledelse 31 Bilag 1A: Medlemmer af OPUS forretningsudvalg og OPUS styregruppe 36 Bilag 1B: OPUS organisationsdiagram 37 Bilag 2: Publicerede og indsendte artikler 38 2

3 Forord 2011 har været et fantastisk år for OPUS projektet. OPUS er et tværfagligt, femårigt forskningsprojekt, som gennemføres på OPUS centeret, under ledelse af professor, dr.med. Arne Astrup. Centeret er etableret på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet på en bevilling fra Nordea-fonden på 100 millioner kroner. Gennemførelse af to store kostforsøg et skolemadsforsøg med børn og et supermarkedsforsøg med voksne - hører til årets højdepunkter. Supermarkedsforsøget er afsluttet og de første resultater ser lovende ud. Skolemadsprojektet er i gang og gennemføres med stort engagement på 9 udvalgte skoler på Sjælland og Falster. Begge interventioner er understøttet og gennemført i tæt samarbejde med en række delprojekter, som har afgørende betydning for kostforsøgenes gennemførelse og resultater. OPUS er af de mest omtalte forskningsprojekter i nyere tid og det er glædeligt at projektet fortsat har mediernes bevågenhed, og at interessen for at høre om OPUS er stigende. I 2011 er der i alt bragt 279 presseindslag på print, radio, tv, web og blogs svarende til en stigning på 40 % i forhold til OPUS projektet er præget af en beundringsværdig arbejdsindsats og entusiasme, og der skal rettes en stor tak til WP-ledere og ph.d.- studerende og alle øvrige medarbejdere, som yder en stor og engageret indsat for at gennemføre OPUS projektet i overensstemmelse med projektets formål og gøre OPUS til et bemærkelsesværdigt forskningsprojekt, som kan være med til at bringe Ny Nordisk Hverdagsmad ud på middagsbordene i almindelige familier. Med udgivelsen af kogebogen om Ny Nordisk Hverdagsmad er der noget, der tyder på, at det lykkes at være med til at skabe en bevægelse, som inspirerer den almindelige befolkning til at opprioritere madlavning, gode råvarer og sundhed. Tak til Nordea-fonden for den store donation, som har gjort det muligt at gennemføre et unikt projekt inden for gastronomi og sundhed, som kan sætte fokus på velsmag, gode råvarer og sunde kostvaner og skabe fundamentet for kommende forebyggende strategier og anbefalinger. Også tak til de mange personer uden for OPUS som bakker op om projektet og på forskellig vis stiller deres viden til rådighed og bidrager til projektets gennemførelse og udbredelse. Niels Elers Koch Dekan Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Arne Astrup Centerdirektør Professor, dr.med. 3

4 Resume OPUS-projektet Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Kost, er et 5-årigt forskningsprojekt, der gennemføres på OPUS Centeret på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Projektet er finansieret af Nordea-fonden med 100 mio. kr. Formålet med OPUS er at skabe en Ny Nordisk Hverdagsmad og en evidensbaseret viden om, hvad sundere kost betyder for indlæring, adfærd, trivsel, udvikling og sundhed hos børn og unge. Derfor er der i OPUS etableret et tværfagligt samarbejde mellem gastronomi, sundhedsvidenskab, fødevareøkonomi, sociologi og sensorik. Følgende parter indgår i OPUS: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) ved Københavns Universitet Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet Gentofte Universitetshospital Meyers Madhus A/S Tilsammen skal disse faggrupper udvikle og teste et sundt, bæredygtigt og velsmagende måltidssystem, kaldet Ny Nordisk Hverdagsmad - baseret på nordiske, sæsonnære fødevarer. Projektet vil desuden tilstræbe, at denne viden udbredes til befolkningen og skabe grundlag for ændret adfærd. Det langsigtede mål er, at resultaterne kan skabe fundamentet for kommende forebyggende strategier og anbefalinger, herunder nye kostråd til børn og unge, med det formål at fjerne usikkerhed om, hvad der er den optimale kost i skoler, fritidsordninger, øvrige daginstitutioner samt i børnefamilierne. Projektet, der har været i gang i 3 år, sprudler af aktivitet. I projektet indgår to store kostforsøg, hvoraf supermarkedsforsøget med knap 200 voksne forsøgspersoner blev afsluttet i 2011 og skolemadsforsøget med ca årige skolebørn er i gang på 9 skoler fordelt på Sjælland og Falster. OPUS genererer en stor mængde forsøgsresultater, som skal bearbejdes og publiceres i den kommende tid. De foreløbige resultater fra bl.a. supermarkedsinterventionen er positive, og det har vist sig at Ny Nordisk Hverdagsmad kan føre til vægttab og har potentiale til at forebygge vægtrelaterede sygdomme. Kostforsøgene understøttes af en række mindre forskningsprojekter, som yderligere styrker vidensgrundlaget bag OPUS. Formidling og kommunikation er en vigtig del af projektet og en omfattende kommunikationsstrategi sikrer, at kendskabet til OPUS og projektets resultater formidles bredt ud i trykte og elektroniske medier. Dette vil blandt andet ske i en række tv programmer på DR2, som bringes i Tv-projektet er finansieret af en ekstra bevilling fra Nordea-fonden. OPUS er delt op i 7 såkaldte Work Packages (arbejdspakker, WP er), der hver især har et fokusområde, der skal være med til at opfylde det overordnede mål for projektet. Følgende Work Packages, som uddybes efterfølgende, indgår i OPUS: Work Package 1: Definition og udvikling af en Ny Nordisk Hverdagsmad Work Package 2: Accept af Ny Nordisk Hverdagsmad Work Package 3: Kostintervention med supermarkedsmodel Work Package 4: Akutte virkninger af nedsat søvn på energibalancen Work Package 5: Gratis sunde måltider - en skolemadsintervention i danske skoler Work Package 6: Kernelaboratoriefaciliteter til analyser indenfor klinisk biokemi og appetithormoner Work Package 7: Formidling og kommunikation Centerets ledelse og organisering fremgår af bilag 1A og 1B. OPUS ledelsen deltager aktivt i projektets fremdrift og foretager de nødvendige tilpasninger for at sikre at for- 4

5 målet med OPUS opfyldes indenfor tidsfristen. Detailplanlægningen af forskningsaktiviteterne i de enkelte WP er har medført enkelte justeringer i forhold til de oprindelige planlagte aktiviteter. Justeringerne er anført under de involverede WP er. Tilpasningerne er forelagt og godkendt af OPUS Advisory Board bestående af 4 internationale eksperter, som er: - Professor Emeritus Donald Layman, Department of Food Science and Human Nutrition, University of Illinois, USA. - Dr. Anthony R. Leeds, School of Biomedical and Molecular Sciences, University of Surrey, UK. - Professor Stephan Rössner, Karolinska Institute, Stockholm, Sweden. - Professor Carolyn Summerbell, Durham University, UK. Centerets drift og ledelse gennemføres i overensstemmelse med de juridiske forskrifter, som regulerer forretningsudvalgets og styregruppens arbejde. Forretningsudvalget følger projektets fremdrift i forhold til bevillingsbetingelserne, og godkender budgetter og forskningsplanlægning samt varetager konsultation af det permanente OPUS Advisory Board. Styregruppen har diskuteret projektets forskningsaktiviteter og koordinering heraf samt økonomi tillige med at styregruppen har behandlet og godkendt synopser, som er korte beskrivelser af indholdet til planlagte videnskabelige artikler. Bearbejdning af data og publiceringen af artikler i OPUS tager tid. For at tilpasse publiceringerne med det eksperimentelle arbejde, er der sket justeringer af afleveringstidspunkter for artikler i en række WP er. Dette forventes ikke at have indflydelse på antallet samt færdiggørelsen inden for projektperioden. Alligevel er 8 videnskabelige artikler allerede ved udgangen af 2011 publiceret eller accepteret til publikation, mens 6 artikler er indsendt til videnskabelige tidsskrifter og er under fortsat vurdering. Det anslås, at der i alt i løbet af 2012 og 2013 indsendes yderligere 56 artikler til videnskabelige tidsskrifter. Det oprindelige mål for OPUS var, at 10 kandidater skulle opnå en ph.d.-grad. Dette antal er allerede opfyldt og oversteget, idet der i OPUS er oprettet og besat i alt 14 ph.d.-stipendier. Desuden er der til WP5 tilknyttet en ph.d.-studerende, hvor 1/3 af arbejdet i stipendiet foregår i WP5. Ud af de i alt 43 ph.d. person-år er 15½ ph.d. person-år finansieret af OPUS, svarende til 10,2 mio. kr. De resterende 27½ ph.d. person-år, svarende til 18,2 mio. kr., er finansieret af hhv. Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Levnedsmiddelcentret og Øresund Food Network. Der er fortsat en omfattende mediedækning af OPUS i trykte og elektroniske medier i såvel indland som udland. OPUS er ligeledes præsenteret på videnskabelige internationale konferencer, hvor to OPUS postere på to forskellige konferencer har fået priser for Most innovative poster og Best poster. Som eksempel på mere folkelige events kan nævnes Kulturnatten og Copenhagen Cooking. Udover parterne i OPUS, er der etableret samarbejde mellem OPUS og eksterne samarbejdspartnere. I samarbejde med FDB har OPUS således i november 2011 udgivet en kogebog Ny Nordisk Hverdagsmad. Bogen indeholder et udpluk af opskrifter fra OPUS og formålet med bogen er at udbrede kendskabet til Ny Nordisk Hverdagsmad. Kogebogen blev sat til salg i FDB supermarkeder og boghandlere og havde ved udgangen af 2011 solgt mere end eksemplarer. Derudover er der indledt drøftelser omkring et mere formaliseret samarbejde med Madkulturen. Madkulturen er en nyetableret selvejende institution under Fødevareministeriet, som arbejder for at styrke madkulturen i Danmark. 5

6 Work Package 1 Definition og udvikling af Ny Nordisk Hverdagsmad WP-leder Claus Meyer, Gastronomisk iværksætter Meyers Madhus 6

7 Work Package 1. Definition og udvikling af Ny Nordisk Hverdagsmad Claus Meyer, Gastronomisk iværksætter, Meyers Madhus. I WP1 er der udarbejdet en definition af Ny Nordisk Hverdagsmad, som er forenelig med dansk fødevareproduktion og madkultur med fokus på smag, kulturel relevans og teoretiske sundhedseffekter. Samtidig er der udarbejdet (i samarbejde med WP2) en samling opskrifter på velsmagende sunde måltider, som anvendes i kostinterventionsstudierne til voksne og børn i henholdsvis WP3 og WP5. I forbindelse med selve definitionen af Ny Nordisk Hverdagsmad er WP1 blevet rådgivet af tre Advisory Boards. Advisory Board 1 har bidraget med viden og sparring vedrørende udviklingen af Ny Nordisk Hverdagsmad i forbindelse med spørgsmål, der vedrørte sundhedsvidenskab, gastronomi og bæredygtighed. Advisory Board 2 og 3 har bidraget til udviklingen af måltidssystemet i Ny Nordisk Hverdagsmad og udviklingen af opskrifter til WP3 og WP5. Resultatet af arbejdet er udgivet i OPUS rapporten: Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad, som beskriver principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad. Rapporten blev lanceret d. 24. august 2010 ved et pressemøde i skolehaverne ved Lindevang Skolen på Frederiksberg. Principperne er: Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter) Mere fuldkorn især havre, rug og byg Mere mad fra havet og søerne Kød af højere kvalitet, men mindre af det Mere mad fra de vilde landskaber Vælg økologisk hver gang du kan Undgå tilsætningsstoffer i maden Flere måltider tættere på sæsonen Udvikling af måltider Baseret på observationelle studier blandt 8-10-årige børn er der udviklet måltider, der er i overensstemmelse med kriterierne for Ny Nordisk Hverdagsmad. Måltiderne er testet i sensoriske studier og i undersøgelser af acceptabilitet hos forskellige socioøkonomiske grupper. Baseret på disse grundige tests er der udviklet cirka 300 opskrifter til frokost-, mellem- og aftensmåltider til hhv. WP3 og WP5 i Alle opskrifter er blevet testet i køkkenet af kokke samt blevet testet i udvalgte WP er. Derudover er samtlige opskrifter blevet næringsberegnet af WP2. WP1 samarbejder fortsat med WP3 og WP5 med henblik på optimal udnyttelse af opskrifter og måltidssystem. For at øge den brede befolknings kendskab til Ny Nordisk Hverdagsmad er et udpluk af disse opskrifter udgivet i en kogebog i samarbejde med FDB. Kogebogen er meget populær og har solgt i et stort antal eksemplarer. Derudover er en stor del af opskrifterne offentliggjort på websitet idegryden.dk (se mere under WP7 side 38-43), hvor danskerne selv kan bidrage til udviklingen af Ny Nordisk Hverdagsmad. Nordisk symposium og konference I 2009 blev der afholdt et nordisk symposium og konference. Formålet med symposiet og konferencen var at samle førende forskere, forfattere, historikere, meningsdannere, kokke og madelskere for derved at sætte fokus på hvordan vi kan knække børns fedmekurve med et sundt, velsmagende, nordisk hverdagsmåltid. Yderligere informationer om symposiet og konferencen kan findes på foodoflife.dk/opus 7

8 Work Package 2 Accept af Ny Nordisk Hverdagsmad WP-leder Inge Tetens, professor Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet 8

9 Work Package 2. Accept af Ny Nordisk Hverdagsmad Inge Tetens, professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Under-Work Packages WP2A Brugeraccept og ernæringsmæssig optimering af Ny Nordisk Hverdagsmad: Inge Tetens, professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. WP2B Sensorisk accept: Wender Bredie, professor, Institut for Fødevarevidenskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. WP2C Samfundsmæssig accept: Lotte Holm, professor, Fødevareøkonomisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. WP2D Udvikling og validering af en kostregistreringsmetode til 8-10 årige børn: Inge Tetens, professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. WP2E Udvikling af en madservicestrategi for WP5: Inge Tetens, professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Work Package 2, der består af 5 under- WP er, arbejder med accepten af Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH). Afdækning af kostmønstre I WP2A afdækkes typiske kostmønstre med fokus på de 8-10-årige børn, og der foretages beregninger og justeringer af Ny Nordisk Hverdagsmad, så den i store træk lever op til De Nordiske Næringsstofanbefalinger, de officielle kostråd og retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Samtlige opskrifter udviklet i WP1 er næringsberegnet i WP2A efter næringsberegningen blev opskrifterne justeret og genberegnet. WP2B har desuden udført et måltidsstudie, med det formål at undersøge accept af ny nordiske måltider hos voksne. En række sensoriske og følelsesbetonede attributter, som giver udtryk for lyst til at spise og tilfredsstillelse, blev brugt til at evaluere accepten. Måltidsstudiet var et cross-over studie med 40 forsøgspersoner og 9 udvalgte måltider. Disse måltider (en suppe, en tærte og en Byg Otto) havde alle hver tre forskellige proteinkilder baseret på hhv. kød, fisk og mejeri/bælgfrugter. Resultaterne fra måltidsstudiet vil blive offentliggjort i en videnskabelig artikel i Identifikationen af 8-10-årige børns kostindtag blev afsluttet i 2010 og resultaterne er publiceret i 2009 i rapporten Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost med fokus på indtag i skole og fritidsordning. Sensorisk accept hos børn og voksne WP2B undersøger også den sensoriske accept af Ny Nordisk Hverdagsmad med fokus på børn i skolealderen og deres sensoriske oplevelser. Der er udviklet nordiske müeslibarer i samarbejde med WP1 efter principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad, som er undersøgt sensorisk hos både danske og svenske skolebørn. Barerne blev undersøgt via en koncensus profileringsmetode. Derudover deltog 315 børn i et studie, hvor det blev undersøgt, hvordan børnenes accept af forskellige nordiske müslibarer udvikler sig over tid. Ny Nordisk Hverdagsmad Børns smags- og lugtesans Som en del af WP2 udføres desuden en række studier, der har til formål at undersøge fysiologiske og sensoriske studier af udviklingen i smags- og lugtesans blandt danske skolebørn Det første af disse studier blev gennemført i tilknytning til pilotprojektet i WP5 i foråret Dette studie undersøgte sensorisk accept af forskellige nordiske safter og yo- 9

10 ghurter hos skolebørn, som deltog i interventionsstudiet, i alt 81 elever i 8-11 års alderen. Formålet var at undersøge om tilvænning til nordiske produkter i interventionsstudiet kan overføres til de nordiske safter og yoghurter, som er karakteriseret ved bitre, sure og søde smage. Desuden måltes børnenes smagssensitivitet for bitter, sur, sød og salt smag, samt præferencer for disse fire grundsmage. Formålet var at undersøge om accepten af de nordiske produkter og præferencer samt produkternes indtag for de enkelte grundsmage, er influeret af forskelle i smagssensitivitet. Der er endvidere gennemført et skolebørnsforsøg i efteråret 2011, med 200 børn i 8-11 års alderen. Her undersøgtes accepten af nordiske safter, samt effekten af at eksponere børnene for en af disse safter 10 gange. Smagssensitivitet samt præferencer for grundsmagene bitter, sur, sød og salt blev målt for at undersøge om tilvænning til nye nordiske smage er påvirket af smagssensitivitetsforskelle mellem børnene. Ny Nordisk Hverdagsmad og kulturelle normer Undersøgelser af den samfundsmæssige accept foretages i WP2C. Disse undersøgelser skal sikre at Ny Nordisk Hverdagsmad er forenelig med de kulturelle normer blandt børn og voksne i Danmark. Som en del af WP2C er der gennemført en sociologisk test blandt danske skolebørn. Testen bestod af observationer samt etnografiske interviews på to skoler, udvalgt af WP5, i to uger i forbindelse med WP5s præpilot test. Ekstern konsulent etnolog Jon Høyrup gennemførte undersøgelsen i maj og juni Der er ligeledes udført en sociologisk test blandt voksne. Den sociologiske test blandt voksne er gennemført med fire fokusgrupper med strategisk udvalgte deltagere omhandlende deltagernes erfaringer med tilberedning og indtagelse af retter i henhold til Ny Nordisk Hverdagsmad konceptet. Opskrifter og Ny Nordisk Hverdagsmadsretter er testet hjemme hos deltagerne, dokumenteret igennem fotodagbøger og spørgeskemaer samt kvalificeret igennem seks afsluttende individuelle dybde-interview. Alle data fra fokusgrupperne, hjemmetesten og interviewene er indsamlet og analyseret. Ny kostregistreringsmetode I WP2D er der udviklet en ny kostregistreringsmetode til 8-10-årige børn. Metoden anvendes til at registrere, hvad børnene spiser i skoleinterventionen i WP5. Kostregistreringen er et web-baseret kostundersøgelsesprogram. Kostundersøgelsesprogrammet blev valideret i forbindelse med pilotundersøgelsen primo 2011 og var således klar til at indgå i skoleinterventionen i WP5. Screenshot fra det webbaserede kostregistreringsprogram udviklet i WP2D Undersøgelse af madspild WP2 deltager samtidig i skoleinterventionen i WP5, hvor madspild i både køkken og på tallerken bliver undersøgt. Indledningsvis er der blevet udviklet en strategi og plan for måling af såvel køkken- som tallerkenspild. Dette blev afprøvet i pilotprojektet på Melby skole i ugerne 3, 4, 9 og 12 i Opgørelse af pilotdata og vurdering af brugbarhed af metode og evt. justering til hovedstudie blev afrapporteret i en intern rapport juni I hovedstudiet foretages der tallerken- og køkkenspildsundersøgelser på følgende 2 skoler: - Hedegårdsskolen (Ballerup), 5 klasser og 113 elever i alt med spisning i åben kantine - Stavnsholtskolen (Farum), 5 klasser og 116 elever i alt med spisning i klasserne. I forbindelse med Skolemadsinterventionen i WP5 har WP2 udarbejdet en projektplan med beskrivelse af metoder og ressourcer 10

11 for aktiviteterne på skolerne. Der er udarbejdet godkendelser og egenkontrolprogrammer for skolekøkkenerne på alle de skoler, der deltager i skoleinterventionen, således at alle forhold mht. madlavningen lever op til de lovgivningsmæssige krav. 11

12 Work Package 3 Kostintervention med supermarkedsmodel WP-leder Thomas Meinert Larsen, lektor Institut for Human Ernæring Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 12

13 Work Package 3: Kostintervention med supermarkedsmodel Thomas Meinert Larsen, lektor, Institut for Human Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Under-Work Packages WP3A Effekt på substratnedbrydning, protein- og genekspression i skeletmuskulatur og fedtvæv set i relation til køn og konditionsniveau: Bente Kiens, professor, Institut for Idræt, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. WP3B Sociale og kulturelle aspekter af kontrollerede kostinterventioner: Lotte Holm, professor, Fødevareøkonomisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. WP3C Nutrigenomics: Lars Ove Dragsted, professor, Institut for Human Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. WP3D - Sundhedsøkonomi og bæredygtighed af Ny Nordisk Hverdsagsmad: Niels Kærgård, professor, Fødevareøkonomisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. I WP3 er der gennemført et 6 måneders kostinterventionsstudie, hvor 147 voksne, blev randomiseret til at spise Ny Nordisk Hverdagsmad eller Gennemsnitlig Dansk Mad. Her blev effekten af de to kosttyper på blandt andet vægtregulering samt risikomarkører for diabetes og hjerte-karsygdom hos voksne med forhøjet taljeomfang og øget risiko for diabetes og hjertekar-sygdomme undersøgt. Studiet gennemførtes efter supermarkedsmodellen, hvor deltagerne modtager gratis mad for at sikre, at kosttypen overholdes. De første midtvejsresultater viser, at de forsøgspersoner, der spiste Ny Nordisk Hverdagsmad, i gennemsnit tabte sig mere end dem, der spiste den gennemsnitlige danske mad. Studiet er gennemført efter supermarkedsmodellen, hvor deltagerne modtager gratis mad for at sikre, at kosttypen overholdes. Etablering af supermarked I WP3 blev der etableret et supermarked på LIFE, og der blev udarbejdet et computerprogram med tilhørende fødevaredatabase til at styre fødevareindkøbene i butikken. Der blev afholdt et sponsor-møde den 25. marts Der blev endvidere afholdt en række møder og drøftelser med en bred vifte af organisationer og virksomheder. I alt 44 sponsorer har støttet op om projektet med sponsorater og/eller samarbejdsaftaler. Deltagelsen i projektet medførte, at en sponsor i den forbindelse udviklede et nyt brød, som indgik i forsøgskosten. Efter forsøgets afslutning blev det nyudviklede brød produceret til dagligvarebutikkerne, som en del af brødsortimentet. I maj 2010 blev en pilot-test af butikscomputerprogrammet og supermarkedsmodellen gennemført. Supermarkedet på LIFE Gennemførsel af projektet Efter pilotstudiet blev der rekrutteret og screenet deltagere til hovedstudiet. 85 deltagere blev randomiseret til kosttypen Gennemsnitlig Dansk Mad og 135 deltagere til Ny Nordisk Hverdagsmad. I alt 190 deltagere påbegyndte intervention med indkøb i butikken fra slutningen af Heraf har 181 deltagere gennemført undersøgelsesdag 1 og 154 deltagere har gennemført undersøgelsesdag 2. Den sidste undersøgelse er foretaget midt juli 2011, og 147 deltagere har gennemført undersøgelsesdag 3 og derved gennemført interventionen. 13

14 Midtvejs-analyser, dvs. data fra 12 ugers kost-intervention er gennemført som 3 specialeprojekter, med fokus på henholdsvis vægtændring, risikofaktorer for type-2 diabetes og risikofaktorer for hjerte-karsygdom. De første 6 måneders follow-up besøg blev påbegyndt i oktober 2011 og fortsatte til januar Follow-up besøgene gennemføres som et speciale-projekt i samarbejde med diætister samt sociologi-gruppen. Erfaringer med mad I WP3 fokuseres også på de madrelaterede erfaringer hos forsøgspersonerne i supermarkedsforsøget, der spiste hhv. Ny Nordisk Hverdagsmad og Gennemsnitlig Dansk Mad, for derigennem at identificere potentielle problemer, barrierer og oplevede fordele ved implementeringen i dagligdagen - med særligt fokus på indkøb, madlavning og spisning, måltidsstruktur og kostsammensætning. De madrelaterede erfaringer blev undersøgt gennem spørgeskemaer og fokusgruppeundersøgelser. Som et nyt element, er der udsendt spørgeskemaer til alle deltagere i interventionen, som frafalder inden forsøget afsluttes. Leder efter kostmarkører I en anden under-wp, WP3C, er nutrigenomics i fokus. Her søges efter nye kostmarkører relateret til kostmæssige og fysiske påvirkninger samt metaboliske ændringer under WP3 interventionen. En forsøgsperson vælger grøntsager fra grøntafdelingen i supermarkedet Deltagernes fysiske aktivitet WP3 rummer fire under-wp er. I WP3A undersøges den fysiske aktivitet hos deltagerne i supermarkedsinterventionen med henblik på at forklare de mulige effekter af de to kosttyper på sundhedsparametre, så som insulinfølsomhed, fedtforbrændingsevne og fedtsammensætning i blodet. Dette gøres ved at afdække molekylære ændringer i skeletmuskulatur og fedtvæv. Alle forsøgspersoner, der er rekrutteret i WP3, har været gennem flere testrunder af fysisk aktivitetsniveau samt spørgeskemaundersøgelse af deres aktivitetsvaner. Alle data vedrørende målinger af fysisk aktivitetsstatus er behandlet og statistik er beregnet. Et randomiseret udsnit af deltagerne har fået udtaget biopsier fra muskel og fedtvæv ved første testrunde. Disse personer har ved afslutningen af forsøget igen fået udtaget biopsier fra muskel og fedtvæv. Formålet er at øge forståelsen for de mulige mekanismer, hvorigennem nordiske fødevarer og Ny Nordisk Hverdagsmad kan påvirke helbredsmæssige faktorer. Et måltidsstudie med forskellige karakteristiske proteinkilder i Ny Nordisk Hverdagsmad er blevet udført i februar/marts 2010 i samarbejde med WP2B. Urinprøver fra dette studie er overført til den interne biobank på Institut for Human Ernæring og er blevet analyseret efter godkendelse af studiet fra Videnskabsetisk Komité. En række små måltidsstudier er blevet udført med enkelte fødevarer for at bekræfte de fundne markører i det oprindelige studie. Desuden er der etableret et samarbejde med WP3, hvor enkelte delkomponenter (på næringsstof- og fødevareniveau) fra den nordiske kost i forhold til relevante effektparametre vil blive analyseret. Denne analyse vil blive påbegyndt i foråret Desuden vil urin- og plasmaprøver fra supermarkedsinterventionen blive analyseret. I projektet er der blevet etableret en biobank med et tilpasset softwaresystem, sikkerhedsprocedurer er gennemført, og godt 14

15 3059 prøver fra OPUS er placeret i en fryser i biobanken, der er dedikeret til OPUS. En hjemmeside for biobanken blev lanceret i slutningen af april 2011 og er under løbende udvikling. Økonomi, miljø og bæredygtighed I WP3D arbejdes der ligeledes med at afdække (i samarbejde med WP5), hvordan skoleinterventionens virkninger på skolebørn varierer med børnenes sociodemografiske baggrund, familieforhold mv. Som en væsentlig del indgår også beregninger af de samlede økonomiske, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser af Ny Nordisk Hverdagsmad Projektets kvantitative analyser bygger i høj grad på data, som indsamles i andre endnu ikke afsluttede dele af OPUS, hvorfor disse er planlagt gennemført i den sidste del af projektperioden. Et analysekoncept til vurdering af ændringer i produktionsomkostninger som følge af Ny Nordisk Hverdagsmad er under udvikling. Desuden er der udviklet et analysekoncept for estimering af økonomiske konsekvenser for forbrugerne ved ændringer i kosten og dermed for forbrugernes incitamenter til at følge en ændret kost. Der er købt opdaterede indkøbsdata fra GfK s Consumer Tracking husstandspanel, som består af detaljerede ugentlige registreringer af dagligvareindkøb fra ca danske husstande. Datamaterialet giver bl.a. mulighed for at estimere gennemsnitlige priser for et stort antal fødevarer, med mulighed for at analysere fx forskelle mellem forskellige typer husholdninger, sæsonvariationer mv. Datamaterialet er i løbet af efteråret 2011 blevet gennemgået med henblik på sikring af konsistente og entydige variabeldefinitioner og med henblik på forberedelse af økonomiske analyser på grundlag af materialet. Der er modtaget data fra supermarkedsinterventionen, og der er foretaget indledende statistiske analyser af disse data. Der er desuden indledt et samarbejde med WP2 (Fødevareinstituttet) om estimering af de økonomiske mer- eller mindreudgifter til Ny Nordisk Hverdagsmad med udgangspunkt i data fra Kostundersøgelsen. Sigtet er på denne baggrund at tilvejebringe udgiftsestimater, som er repræsentative for den danske befolkning. Der pågår desuden en dialog med Fødevareinstituttet vedrørende økonomiske vurderinger i relation til skolemadsinterventionen (WP5). Der har været foretaget indledende analyser med henblik på indregning af miljømæssige fordele og ulemper af Ny Nordisk Hverdagsmad, herunder principper for værdifastsættelse af sådanne elementer. Indkøb i supermarkedet WP3D har derudover bidraget til udarbejdelse af spørgeskema til skoleinterventionen. Dette spørgeskema er således revideret på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet og er i samarbejde med sociologigruppen afsluttet i foråret Mulighederne for samkøring af registerdata og data fra hovedinterventionen er afklaret teknisk med Danmarks Statistik og den foreslåede model er godkendt af Videnskabsetisk Komité. I samarbejde med Danmarks Statistik, er WP3D i gang med at søge om Registertilsynets tilladelse til den foreslåede model. Registersamkøring og klargøring til fletning med forsøgsdata påbegyndes i foråret Udover biobanken (som nævnt tidligere) er der blevet udviklet en ny database data for drivhusgasser (GHG). Databasen blev udviklet i samarbejde med det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. 15

16 Analyser af bæredygtigheden (i form af drivhusgasser, GHG) af Ny Nordisk Hverdagsmad er foretaget gennem en række sammenligninger af Ny Nordisk Hverdagsmad med hhv. en gennemsnitlig dansk kost og kost, der opfylder de Nordiske Næringsstofanbefalinger. 16

17 Work Package 4 Akutte virkninger af nedsat søvn på energibalancen af nedsat søvn på energibalancen WP-leder Anders Mikael Sjödin, lektor Institut for Human Ernæring Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 17

18 Work Package 4. Akutte virkninger af nedsat søvn på energibalancen Anders Mikael Sjödin, lektor, Institut for Human Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet I WP4 er gennemført et 4-dages, kontrolleret respirationskammerstudie til vurdering af effekten af nedsat søvnlængde på appetitregulering og energistofskiftet, herunder fysisk aktivitet hos teenagere. Som tillæg til hovedforsøget er der blevet gennemført en undersøgelse for at forstå virkningerne af andre moderne og stillesiddende aktiviteter på appetitten. Formålet med denne undersøgelse var at vurdere virkningerne på energibalancen af at spille computerspil. Forberedelsen til hovedforsøget herunder gennemførelse af pilotforsøget blev gennemført i Pilotforsøget blev gennemført med 1 forsøgsperson. Pilotforsøget gav ikke anledning til ændringer i forsøgsdesignet. Resultaterne fra pilotforsøget vil indgå som en del af hovedforsøget. Selve hovedforsøget blev afsluttet i uge 6, 2011 og havde 22 deltagere. Resultaterne viste, at drengene bl.a. i gennemsnit spiste mere i spilsituationen, på trods af at de ikke følte sig mere sultne. Dette kan fremme en positiv energibalance og dermed vægtøgning i det lange løb. Forsøgsperson i WP4 18

19 Work Package 5 Gratis sunde måltider - en skolemadsintervention i danske skoler ler WP-leder Kim Fleischer Michaelsen, professor Institut for Human Ernæring Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet København Universitet 19

20 Work Package 5. Gratis sunde måltider en skolemadsintervention i danske skoler Kim Fleischer Michaelsen, professor, Institut for Human Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, København Universitet. Under-Work Packages WP5A Fysisk aktivitet og søvn i WP5: Inge Tetens, professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet og Anders Sjödin, lektor, Institut for Human Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet WP5B Kostindtaget i WP5: Inge Tetens, professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet WP5C Indlærings- og adfærdsmål relateret til WP5 interventionen: Niels Egelund, professor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet WP5D Sociologiske bidrag til OPUS skolemadsinterventionen (WP5): Lotte Holm, professor, Fødevareøkonomisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. WP5 er i gang med at gennemføre en stor randomiseret, kontrolleret skoleintervention, hvor det undersøges om Ny Nordisk Hverdagsmad kan påvirke den kognitive præstation, koncentrationsevne, velbefindende, livsstilsfaktorer som fysisk aktivitet og søvnmønster, kropsvægt og sammensætning samt risikomarkører for livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjertekar-sygdomme og osteoporose. I alt deltager ca. 800 børn i alderen 8-10 år fordelt på 9 skoler i forsøget. I løbet af forsøget deltager børn, forældre og skolens personale i forskellige undersøgelser. Børnene er også på skift med i køkkenet og laver mad. Som en del af forsøget er der indrettet en særlig lastbil med mobilt laboratorium, hvor der tages blodprøver af børnene og de bliver scannede og vejet etc. Børnene er meget begejstrede for at være med i køkkenet, ligesom blodprøvetagning og de andre undersøgelser i lastbillaboratoriet går planmæssigt. Pilotforsøg på Melby Skole Forud for selve hovedstudiet blev der gennemført et pilotforsøg blandt 5 skoleklasser på 3. og 4. årgang på Melby Skole i Halsnæs Kommune i januar til april Hver årgang var med til at lave og spise Ny Nordisk Hverdagsmad i 5 uger og gennemgik en række undersøgelser. I alt 83 børn var tilmeldt forsøget, svarende til en meget høj deltagelse på 79 %. Skolen og familierne udviste stort engagement under pilotforsøget. Blandt andet blev det udviklede undervisningsmateriale brugt flittigt, så der blev skabt tema og læring omkring projektet. Kun 2 børn udgik undervejs, mens 93 % af de deltagende børn fik taget blodprøver og blev skannet i lastbilen. Børnene under pilotprojektet på Melby Skole er klar til at gå i køkkenet Pilotforsøget gav mulighed for at afprøve og optimere alle målemetoderne, lige fra kostregistreringsprogrammet, spørgeskemaer, interviewguides og indlæringstests til lastbilens indretning, drift, bemanding og laboratoriemetoder. Derudover gav pilotforsøget mulighed for at skabe erfaringer med den fremtidige rekruttering af kokke/madmødre til skolerne og afklaring af deres rolle som ambassadører for projektet samt afprøve 20

21 forskellige modeller for logistikken omkring madlavning og servering samt involveringen af børnene. En vigtig konklusion var, at ejerskab og involvering var afgørende for børnenes motivation for at spise maden. I hovedstudiet er antallet af dage med børn i køkkenet derfor øget, ligesom der er arbejdet med at øge børnenes involvering i at præsentere og servere maden for deres kammerater. Pilotforsøget gav desuden et fingerpeg om nye spændende fokusområder, der syntes at blive påvirket af skolemadsprojektet, herunder klassens sammenhold og miljø, som undersøges nærmere i hovedstudiet. og der blev i perioden maj oktober 2011 afholdt omkring 40 informationsmøder for de inviterede familier. Der har været en meget positiv modtagelse og resultatet er, at 81 % af de inviterede børn er tilmeldt projektet. Dette er langt over de % tilmelding, der var håbet på. Skoleinterventionen er i fuld gang og er i november 2011 startet op på den sidste af 9 forsøgsskoler. Gennem tre ansættelsesrunder blev der ansat 16 kokke og køkkenfaglige personer, der dagligt laver Ny Nordisk Hverdagsmad til - og sammen med - børnene i skolekøkkenerne. Alle har været gennem et grundigt oplæringsforløb. Observationer og udsagn fra lærere og forældre i pilotforsøget underbyggede ydermere konceptet om, at alle inviterede børn i hovedstudiet skal tilbydes maden og køkkenturnus, uanset om de er tilmeldt undersøgelserne i lastbilen eller ej. Dels fordi projektet tænkes som et samlende og inkluderende klasseprojekt, og dels for at undgå stigmatisering. Rekruttering af skoler I perioden november 2010 juni 2011 blev 9 højt motiverede skoler på Sjælland og Øerne så rekrutteret til hovedstudiet. Størstedelen fra kommuner med uddannelsesog indkomstniveau under landsgennemsnittet. De udvalgte skoler er følgende: 1. Lindevangskolen (Frederiksberg) 2. Hvalsø skole (Lejre) 3. Hedegårdsskolen (Ballerup) 4. Herstedøster skole (Albertslund) 5. Jersie skole (Solrød Strand) 6. Stavnsholtskolen (Farum) 7. Egelundskolen (Albertslund) 8. Græse Bakkebyskolen (Frederikssund) 9. Fjordskolen (Nykøbing F) Forsøget sættes i gang Der blev udsendt materiale og afholdt planlægningsmøder med skoleledelserne og lærerne. Dernæst blev de 1021 børn på 3. og 4. årgang inviteret til møder om studiet, OPUS lastbilen på Lindevangskolen, Frederiksberg Der er etableret et logistik- og leverandørsystem, der sikrer friske nordiske råvarer til skolerne mindst 2 gange om ugen, køkkenernes udstyr er opgraderet samt klargjort, og køkkenerne er blevet godkendt til madproduktionen. Lastbilen er blevet udsmykket udvendigt og indvendigt af to designstuderende i forbindelse med deres afgangsprojekt fra Danmarks Designskole. Lastbilen har siden september 2011 besøgt alle 9 deltagende skoler første gang. Indtil videre er 95 % af de tilmeldte børn blevet målt, scannet og har fået taget blodprøve. Et omfattende koordineringsarbejde med skoleledelserne, lærerne, pedellerne med flere vedrørende maden og måltiderne, samt de mange undersøgelser har været i gang siden foråret 2011, og det forventes at fortsætte til den sidste skole afsluttes ultimo juni

22 De første omgange blodprøver er blevet analyseret på kvalitetslaboratorier i hhv. Canada, Ålborg og på Gentofte Hospital. Prøvernes analyseres løbende i takt med de indsamles. De sidste analyseresultater forventes at foreligge primo november 2012, hvorefter et omfattende arbejde med dataoprensning og statistisk analyse vil finde sted. Der er endvidere foretaget diverse valideringstest, som viser, at man kan have tillid til analyserne og resultaterne. Ved afslutningen af pilotprojektet er der opstået mulighed for at supplere med to nye måleinstrumenter, udviklet på Aarhus Universitet, Learning Rating Scale og Wellness Rating Scale. Disse tager kun få minutter at gennemføre, og de kan gennemføres af lærerne, og det er derfor besluttet også at anvende disse instrumenter til hovedundersøgelsen. Hovedundersøgelsen er i gang og gennemføres i skoleåret 2011/2012 sammen med de øvrige dataindsamlinger i WP5. Sociologisk procesanalyse Endelig udføres der i WP5D en sociologisk procesanalyse samt en analyse af resultater af interventionen med henblik på en vurdering af de sociale og kulturelle aspekter. Der vil blandt andet skolemadsordningens indflydelse på børnenes og familiens madkultur blive undersøgt. Børnenes højde måles i OPUS lastbilen WP5 består ud over kostforsøget af 4 under-wp er. I WP5A måles den fysiske aktivitet samt søvnmønter hos de deltagende børn, mens WP5B registrerer kostindtaget i interventions- og kontrolgruppen i WP5. Effekten på indlæring og adfærd I WP5C vurderes effekterne af Ny Nordisk Kost på børns indlæring og adfærd. Målingerne til denne WP udføres før og efter interventionen. Pilottestning af den akademiske præstation mm. fandt sted i januarapril 2011, hvor læseprøver, matematikprøver og koncentrationstest blev gennemført med henblik på at tjekke først og fremmest tidsforbrug, indgreb i skolens hverdag og accept fra elever og lærere. Det har vist sig, at opmærksomhedstesten fordrer, at en udefrakommende forskningsassistent styrer forløbet, hvor tidsmåling er af afgørende betydning, mens lærerne selv kan tage læseprøver og matematikprøver. Dataindsamlingsredskaber i form af spørgeskemaer og interview- og observationsguides er udarbejdet. I pilotprojektet indgik følgende elementer: spørgeskemaundersøgelse (før og efter intervention) til forældre, lærere og køkkenpersonale, individuelle interviews med køkkenpersonale, lærere, skoleledelse, øvrige relevant personale og forældre, fokusgruppeinterviews med børn, samt deltagerobservation i de berørte klasser før og under intervention. Pilotprojektet er gennemført som planlagt, og resultaterne heraf er dels formidlet til resten af WP5 samt afrapporteret til OPUS styregruppe. På baggrund af pilotprojektets resultater er det resterende sociologiske bidrag til skoleinterventionen revideret og udarbejdet som et sammenhængende delprojekt, hvori indgår følgende elementer: Forældreundersøgelse (spørgeskemaer før og efter intervention) Børneundersøgelse (observationer før og under interventionen og fokusgruppeinterviews i start og slutningen af interventionen, desuden analyse af elementer fra kostregistreringsskemaet dvs. smileyvurderinger af måltider) Lærer-, ledelses- og køkkenpersonaleundersøgelser (spørgeskemaer og 22

23 interviews i start og slutningen af intervention). På baggrund af de indsamlede data samt anvendelse af Smiley-data fra børnenes kostregistrering planlægges følgende analyser af: 1. Forholdet mellem de kulturelle og sociale aspekter i hjemmet samt barnets accept af Ny Nordisk Hverdagsmad i skoleregi. 2. Forholdet mellem madkultur og børns BMI. 3. Skolemadsordningens påvirkning af familiers madkultur. Børnene laver mad i skolekøkkenet 23

24 Work Package 6 Kernelaboratoriefaciliteter til analyser indenfor klinisk biokemi og appetithormoner petithormoner WP-leder Steen Stender, overlæge Afdeling for Klinisk Biokemi Gentofte Universitetshospital 24

25 Work Package 6. Kernelaboratoriefaciliteter til analyser indenfor klinisk biokemi og appetithormoner Steen Stender, overlæge, Afdeling for Klinisk Biokemi, Gentofte Universitetshospital Arbejdet i WP6 skal sikre, at prøvetagning, transport, opbevaring og analyse af biologiske prøver fra WP3, WP4 og WP5 bliver udført efter højeste videnskabelige standarder, så støj på resultaterne minimeres, og den optimale statistiske power i forhold til at se effekter af interventionen bibeholdes. I WP5 er der afgivet ca. 450 analyseresultater i forbindelse med forsøgspopulationen på 75 børn fra pilotstudiet, mens der indtil videre er afgivet ca analyseresultater i forbindelse med besøg 1 for ca. 450 børn i hovedstudiet. Arbejdet med analyser fra hovedstudiet fortsætter ind i I WP3 er der afgivet ca analyseresultater i forbindelse med screeningen af forsøgspopulationen på knap 300 personer og besøgsdagene for interventionspopulationen på knap 200 personer. Blodprøvetagning i OPUS lastbilen 25

26 Work Package 7 Formidling og kommunikation WP-leder Jacob Søby Bang, kommunikationschef LIFE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 26

27 Work Package 7. Formidling og kommunikation Jacob Søby Bang, kommunikationschef, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. WP7 arbejder for at højne bevidstheden i befolkningen omkring betydningen af sund kost og yder dermed sit bidrag til OPUS overordnede formål om at sikre særligt børns udvikling, sundhedstilstand og trivsel gennem en sund og velsmagende Ny Nordisk Hverdagsmad. WP7 arbejder gennem hele projektperioden for at øge interessen omkring Ny Nordisk Hverdagsmad gennem mediesamarbejder, oplysningskampagner, pr-indsatser, strategiske netværksalliancer, undervisningsmateriale m.m. Indsatsen skal bidrage til en forandring hen imod en sundere, kvalitativt bedre og mere bæredygtig madkultur i den danske befolkning. Yderligere er det WP7 s opgave at bringe sine kommunikative kompetencer i spil, således at værdien af de øvrige arbejdspakker øges; det være sig rekrutteringskommunikation, forskningskommunikation, hvervning af sponsorer, udarbejdelse af kommunikationspakker til folkeskolen etc. OPUS websites Websitet blev lanceret 2. februar Websitet informerer løbende om udviklingen i OPUS og de enkelte delprojekter. Yderligere giver websitet overblik over OPUS formål og organisation, indblik i presseomtaler, rapporterer fra konferencer, medvirker til rekruttering af og dialog med forsøgspersoner etc. Websitet er en fast forankret platform for den formelle kommunikation omkring udviklingen i OPUS. I tillæg til OPUS-websitet er der etableret et site, der delvist består af brugergenereret indhold og som har fokus på Ny Nordisk Hverdagsmad på Sitet blev lanceret i maj Formålet er at skabe det centrale site i Danmark for alle med interesse i det nordiske køkken samt at engagere relevante interessenter i OPUS. Copenhagen Cooking d. 22. august børn og voksne deltog i kogeskole med Ny Nordisk Hverdagsmad. Kontakt til pressen Den indledende presseindsats omkring lanceringen af OPUS 2. februar 2009 markerede opstarten på et velfungerende netværk., som efterfølgende er blevet udbygget. Fra februar 2009 til 20. december 2011 er OPUS omtalt i omkring 257 presseklip i tv, radio, print, 226 på web og 118 på diverse blogs. I 2011 har der været 279 presseindslag. Figur 1 s. 40 viser fordelingen af disse. Samtidig er der etableret et nært samarbejde med DR. Samarbejdet har resulteret i flere optagelser til Danskernes Akademi og ikke mindst de igangværende optagelser af OPUS Skolemadsprojektet (se mere på næste side under samarbejdsparter). Yderligere har der i 2011 også været et nært samarbejde med Hjemkundskabslærernes blad, Diætisten og Samvirke der alle har trykt temanumre om OPUS og Ny Nordisk Hverdagsmad i løbet af året. Som en del af presseindsatsen er der udviklet et fintmasket presseovervågningssystem, der udover at overvåge de traditionelle medier for omtale af OPUS også har til opgave at overvåge blogs og Twitter. Formålet er konstant at være på forkant med den nyeste udvikling i de netværk, der diskuterer ernæring, fødevarer, børn og kost 27

28 Presseindslag 2011 Presseindslag Radioen (DR) Tv (DR eller TV 2 Blogs Web Print presseindslag i 2011: 3 i radioen (DR), 5 på tv (DR eller TV 2), 41 på blogs, 97 påweb og 133 på print og Ny Nordisk Hverdagsmad på nettet således at også spirende issues opdages i tide. Derudover har der været en voksende interesse og omtale af OPUS hos udenlandske medier. OPUS i skolen Som en del af WP7 er det målet at få indarbejdet viden og erfaringer fra de andre dele af OPUS i undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Dette projekt udvikles fortløbende. OPUS, LIFE s skoletjeneste og organisationen Ungdomsbyen har udviklet kurset Kampen om Kostvanerne, der har til formål at klæde eleverne på til at træffe selvstændige valg blandt de mangfoldige sundhedsbudskaber. Kurset afvikles med undervisere fra LIFE. Målgruppen er folkeskoleelever - primært klasse. Pr. 20. december har 266 elever deltaget i kurset. Det totale antal presseindslag i OPUS fra Som et tilbud til de ældste elever på ungdomsuddannelserne er der blevet udviklet en øvelse til Studieretningsprojekt. Afvikling af øvelsen Nordisk mad Sådan påvirkes sanserne, miljøet og samfundet til Studieretningsprojekt (også kendt som SRP) for gymnasielever skete for andet år i træk. Øvelsen havde i år 15 deltagende gymnasielever, der alle skrev studieretningsprojekt indenfor området. OPUS har desuden deltaget i Projekt Forskerspirer, der primært er for elever i 2.g. eller 1.hf, der har et stort fagligt overskud. Det giver deltagerne mulighed for at fordybe sig i et emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt. De forskerspirer, der valgte at besøge LIFE i 2011 fik 2 oplæg fra forskere tilknyttet OPUS. Der deltog 33 elever (hvilket er flere end vanligt). Yderligere er LIFE s årlige temahæfte til gymnasielever blevet udgivet med OPUS som omdrejningspunkt. Temahæftet fik titlen Ny Nordisk Hverdagsmad om at skabe en bæredygtig madkultur. Temahæftet giver et solidt indblik i aktiviteterne i Forskningscenter OPUS, med bidrag fra blandt mange andre Arne Astrup, Kim Fleischer Michaelsen, nuværende klima- og energiminister Martin Lidegaard samt direktør i Landbrug og Fødevarer Michael Stevns. Temahæftet blev trykt i eksemplarer. Det sendes ud til gymnasier i hele landet samtidig med, at CONCITO har aftaget 3000 eksemplarer som distribueres af deres skoletjeneste. 4. marts 2011 blev der i anledning af udgivelsen af ovenstående temahæfte - afholdt seminar og workshop om OPUS og Ny 28

29 Nordisk Hverdagsmad for gymnasieelever. I løbet af dagen hørte eleverne oplæg om OPUS. Alle oplæggene blev optaget til Danskernes Akademi på DR 2 (med forventet visning i januar 2012). Eleverne lavede deres egen frokost efter principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad og diskuterede løsningsmuligheder på Danmarks sundhedsudfordringer. Afslutningsvis fremlagde eleverne deres ideer for Arne Astrup og daværende Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder. Der deltog 180 gymnasieelever. Seminar for gymnasieelever d. 4. marts Forhenværende Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder deltog i seminaret Som et resultat af ovenstående temahæfte og efterfølgende seminar blev OPUS inviteret til at holde oplæg og lave mad med eleverne på hhv. Gl. Hellerup og Risskov gymnasium. I Risskov deltog op mod g elever, der hørte to oplæg og fik/lavede deres egen frokost baseret på Ny Nordisk Hverdagsmad. På Gl. Hellerup gymnasium lavede omkring 50 elever deres egen frokost og fik yderligere hørt et oplæg af Arne Astrup. Forskningens Døgn 28. april blev der afholdt Forskningens døgn, hvor OPUS og Ny Nordisk Hverdagsmad som vanligt var en del af arrangementet på Rådhuspladsen. I 2011 deltog OPUS med urtebar, juicebar og en fuldt indrettet videnskabslastbil fra WP 5 Skolemadsprojektet. Der blev udleveret omkring 2000 glas juice i løbet af de to dage arrangementet varede. Yderligere smagte Prinsesse Marie på kåljuice og besøgte den videnskabelige lastbil. Prinsesse Marie, Københavns overborgmester Frank Jensen og forhenværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen besøgte OPUS lastbilen ved Forskningens Døgn d. 28. april 2011 Samarbejde med eksterne parter OPUS har indgået et samarbejde med DR og producenten Ulrik Skotte om udviklingen af en dokumentarisk programrække på 8 12 afsnit om OPUS Skolemadsprojektet. Programrækken har arbejdstitlen Mission Skolemad og optages i løbet af 2011 og starten af Projektet er sat i verden med henblik på at blive dagsordensættende ift. debatten om skolemadens betydning. Programmerne er planlagt til at blive vist i efteråret Programmerne er finansieret af Nordea-fonden på egen bevilling. Derudover har OPUS i løbet af 2011 på flere planer haft en dialog med Nordisk Ministerråd og Ny Nordisk Mad-programmet herunder. Dialogen har foreløbigt givet sig udslag i et samarbejde omkring at etablere en Nordisk samling på Lunds universitet i januar 2012, om det ernæringsmæssige potentiale i Ny Nordisk Hverdagsmad. OPUS til diverse symposiums og events I samarbejde med Miljøpunkt Indre By- Christianshavn blev OPUS en del af udstillingen Hungry Planet (støttet af Nordeafonden). Udstillingen kunne ses fra 22. januar til 27. marts i Rundetårn i København. Formålet for OPUS var at formidle budskabet om OPUS og Ny Nordisk hverdagsmad ud blandt den del af befolkningen, der er interesseret i sammenhængen mellem mad, sundhed og bæredygtighed. Arbejdet blev udført i samarbejde med WP1, WP 2 og WP 3. Udstillingen blev set af