Oversigt over høringssvar til kommuneplanforslaget med administrationens bemærkninger

Transkript

1 Nr Dato Afsender Emne Administrationens bemærkninger Energistyrelsens Center for Telekommunikation Centeret ønsker at gøre os opmærksom på eventuelle radiokæder i området, for vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Ud over Energistyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret over for planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. Ifølge Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller findes der ingen generelle afstandskrav mellem vindmøller og andre typer tekniske anlæg som højspændingsledninger, jordkabler, radio- og telekæder og gasledninger m.v. (s 27) For så vidt angår radio- og telekæder fastsætter radiokædeoperatøren krav til afstand mellem kæde og vindmøller i forhold til det konkrete projekt og radiokædens type og følsomhed. Afstanden har ingen sikkerhedsmæssige aspekter, men vindmøller kan virke forstyrrende for radio og telekæder, og dermed ødelægge signaler gennem kæden. Den anbefalede sikkerhedsafstand til radiokæder (sigtelinjen mellem masterne) er 200 meter til nærmeste vingespids. (s 28) Efter 19 i Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012 af forvaltningsloven skal en myndighed gøre berørte parter bekendt med sagens faktiske omstændigheder, før der kan træffes en afgørelse, og der skal altid foretages en konkret vurdering af, om nogen har en væsentlig og individuel interesse i planlægningen. I vindmølleplanlægningen vil fx lodsejere, ledningsejere (højspænding, gas mv.) eller radiokædeoperatører inden for et udpeget vindmølleområde typisk skulle betragtes som berørte parter. (side 13) Radiokædeoperatørerne vil derfor blive hørt ved et konkret projekt, som berører deres radiokæde Energinet.dk Energinets elanlæg i Assens Kommune (150 kv luftledning, 150 kv luftledning, 400 kv luftledning og station (trekant)) bør fremgå af kortet i Kommuneplanen. Nedennævnte bør indarbejdes i afsnittet Elnettet i kommuneplanen. Der kan evt. også suppleres med linket der henviser til Energinets elanlæg (ledninger) vises på retningslinjekort 5.0 Større tekniske anlæg (pt side 90) 1

2 Energinet EL. Sikkerhedsafstande til høje elementer Energinet anmoder om, at følgende sikkerhedsafstande indskrives som en retningslinjer: Høje genstande som fx vindmøller, antenner, skorstene mv., nær Energinets luftledningsanlæg, bør som minimum placeres i en afstand på genstandens fulde totalhøjde fra respektafstanden [1] langs luftledningsanlægget. Det anmodede tages med som en ny retningslinje med nummer og fortolkningsbidrag til retningslinjen. 1) Respektafstanden som er fastsat for at give betryggende sikkerhed ved arbejde i nærheden af elforsyningsanlæg eller ved uheld og ulykker. Respektafstanden er beskrevet i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5a, 6.8 (BEK nr. 309 af 27/04/2009) De ovennævnte anbefalede sikkerhedsafstande skal sikre, at placering af høje genstande ikke medfører en risiko for kollision med Energinets luftledningsanlæg, hvis fx en vindmølle skulle vælte eller en vinge falde af, da det kan få store følger for højspændingsanlægget og ikke mindst påvirke forsyningssikkerheden. Beplantning I deklarationsarealet for luftledninger tillader vi ikke skovrejsning samt beplantning med træer og buske, der bliver mere end 3 m høje. Træer over 3 m over terræn vil overskride respektafstanden, over terræn, til vores ledninger, hvormed der kun kan arbejdes efter arbejdsinstruktion fra ledningsejer. Det anmodede tages med som en ny retningslinje med nummer og fortolkningsbidrag til retningslinjen - dog lettere omformuleret, så det fremgår at vi og vores er Energinet i stedet for Assens Kommune. Se nærmere om respektafstande i nedenstående link Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger, der er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen. Se bl.a. side 4, 5 og 6 med illustration og afstande. Beplantning uden for deklarationsarealet, kan ske såfremt det sikres, at træer ikke kan vælte og beskadige vores el-anlæg, jf. Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger : Vejledning+om+arbej de+og+tr%c3%a6besk%c3%a6ring+n%c3%a6r+luftledninger.pdf Af sikkerhedshensyn anbefaler vi kraftigt, at man har den vandrette respektafstand på 15 m til nærmeste luftledning i mente, når man 2

3 planlægger beplantning jf. vejledningen, således træer ikke kan vælte inden for respektafstanden. Forsigtighedsprincip og magnetfelter Overalt, hvor vi bruger, producerer eller transporterer elektrisk strøm, vil der være magnetfelter. Det betyder, at der vil være magnetfelter tæt på alle elforsyningsanlæg og el-apparater, uanset om det er transformere, luftledninger eller jordkabler. Felternes størrelse afhænger af, hvor megen strøm, der går i ledningen eller apparatet, og de aftager kraftigt med afstanden. I Danmark har vi ingen minimumsafstande eller grænseværdier, der angår eventuelle langtidsvirkninger af magnetfelter fra højspændingsanlæg. Det vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig baggrund for. I stedet har vi et forsigtighedsprincip, som er en anbefaling fra Sundhedsmyndighederne. Forsigtighedsprincippet omfatter eksponering fra magnetfeltet og er formuleret således: Forsigtighedsprincip og magnetfelter indarbejdes som en ny retningslinje (det med kursiv) med nummer og som redegørelsestekst (resten). Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, ikke bør opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Begrebet tæt på kan ikke defineres generelt, men må afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering. Forsigtighedsprincippet henvender sig således både til plan- og byggemyndigheder og til ejere af højspændingsanlæg. Energinet.dk ønsker forsigtighedsprincippet fulgt ved plan-/ anlægsarbejde og anbefaler, at man følger Vejledning i forvaltning af forsigtighedsprincippet ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. Vejledningen er udgivet af Elbranchens Magnetfeltudvalg i samarbejde med Kommunernes Landsforening. For yderligere oplysninger om magnetfelter se venligst vores hjemmeside Generelt: Energinets elanlæg er generelt sikret ved tinglyst deklaration. Om Dette tilføjes som redegørelsestekst ift deklarationsarealerne. 3

4 der planlægges, skov-rejsningsområder, erhvervsområder, råstofområder(grave-/interesseområde), biogasanlæg, affaldsbehandling, vejanlæg, cykelsti, boligområder, terrænregulering el. lign. skal det understreges, at der langs vore kabelanlæg er tinglyst deklaration. Det betyder bl.a., at der inden for en given afstand til luftledninger/jordkabler ikke uden meddelt dispensation kan etableres anlæg af nogen art, herunder beplantning, eller foretages terrænændringer. Deklarationsarealet administreres meget restriktivt, hvormed dispensation ikke kan forventes meddelt. Høringssvaret medfører de ændringer, der er markeret med fed tekst i ovenstående Vejdirektoratet Vejdirektoratet har opfordret til, at Erhvervsstyrelsen nedlægger veto mod forslaget, hvis nedenstående ikke imødekommes. Det overordnede vejnet Assens Kommunes Kommuneplan indeholdt kort, der viste det overordnede vejnet, men dette kort er ikke medtaget i kommuneplan Det eksisterende og fremtidige overordnede vejnet er beskrevet i redegørelsesdelen af kapitel 3.1., men ingen af kommuneplanforslagets retningslinjer fastlægger det overordnede vejnet i Assens Kommune, ligesom det overordnede vejnet heller ikke fremgår af retningslinjekort 3.1. I henhold til krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen skal kommuneplanens kapitel 3.1 indeholde retningslinjer for det overordnede vejnet (statslige og kommunale trafikanlæg), og det overordnede vejnet skal vises på kort. Kravene har hjemmel i planlovens 11a, stk. 1, nr. 4 og 11, stk. 3. Vejinteressezone for udvidelse af E20 Kommuneplanforslagets retningslinjekort 3.1 viser bl.a. planlagte veje og arealreservationer, men indeholder ikke vejinteressezonen for E20 motorvejens udvidelse. En udvidelse, der er vedtaget ved anlægslov Lov nr. 524 af 26. maj I henhold til krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen skal vejinteressezonen for udvidelse af E20 motorvejen fremgå af kommuneplanforslagets Det overordnede vejnet blev vist på retningslinjekort i Kommuneplan2013, men blev ikke medtaget i dette kommuneplanforslag, da vi ikke vurderede det relevant. Eftersom det er et veto-sættende krav, så tager vi dem med på samme måde, som de blev vist i den nuværende Det betyder, at det overordnede vejnet igen vil blive vist på retningslinjekort 3.1 (side 48 i forslaget) som i Kommuneplan Vejinteressezonen for udvidelse af E20 indarbejdes på samme måde, som vi har indarbejdet den nye jernbandinteresseområde. Vejinteressezonen vil blive vist på retningslinjekort 3.1 (side 48 i forslaget) og tilknyttes en ny retningslinje med nummer Interessezone for motorvejens udvidelse Lokalplanforslag (evt. i udkast) inden for interessezonen for motorvejens udvidelse skal forelægges for Vejdirektoratet, så 4

5 retningslinjekort 3.1. Kravet har hjemmel i planlovens 11 a, stk. 1, nr. 4 og 11, stk. 3 og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni Vejdirektoratet kan tage stilling til, om lokalplanen vil være forenelig med linjeføringens og interessezonens formål. Vejdirektoratets øvrige bemærkninger: Vejdirektoratet har noteret, at der er flere rammeområder (2.1.O.30, 2.1.E.31, 2.2.O.50, 2.2.E.10, 2.2.E.30 og 2.2.B.43), der er omfattet af interessezonen for motorvejens udvidelse og som mulighed linjeføring for den nye jernbane. Lokalplanlægning inden for disse områder skal forelægges for Vejdirektoratet til stillingtagen til, om det vil være forenelig med formålet med udlægget af interessezone og linjeføring. Støj Vejdirektoratet har noteret sig, at kommuneplanforslaget indeholder retningslinjer for tilladelse til og planlægning for støjfølsom arealanvendelse i forhold til støj fra veje og jernbaner retningslinjerne og De anbefaler at de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i fortolkningsbidraget ajourføres og har indsat et skema med tallene. Skovrejsning Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der er udpeget et område til skovrejsning nord for Koelbjerg inden for den udlagte interessezone langs E20 som skal sikre motorvejens udvidelse. Vejdirektoratet anbefaler, at udpegningen justeres. Tabellen i fortolkningsbidraget til retningslinje udskiftes med Vejdirektoratets fremsendte udklip fra gældende støjvejledning. Skovrejsningsområderne ved motorvejsudvidelsesinteressezonen reduceres, som Vejdirektoratet anbefaler, så der ikke er arealinteressekonflikter der. Høringssvaret medfører de ændringer, der er markeret med fed tekst i ovenstående Fyns Stift Fyens Stift vurderer, at kommuneplanforslaget ikke giver anledning til indsigelse ud fra hensynet til folkekirkens interesser. Stiftet konstaterer, at de viste områder til store husdyrbrug ligger uden for kirkernes beskyttelses- og byggelinjer. Men de konkrete landskabelige forhold kan have betydning for, hvorvidt/ i hvilket omfang en placering af store driftsbygninger uden for nævnte zoner vil indvirke negativt på den landskabelig oplevelse af nærliggende kirke(r) i det åbne land. Administrationen tager til efterretning, at Fyns Stift har en specifikt ønske om at blive hørt og have mulighed for at vurdere eventuelle negative påvirkninger af oplevelsen af kirkerne ved konkrete projekter. For godkendelse af konkrete projekter gælder som udgangspunkt, at byggeri skal placeres i tilknytning til eksisterende byggeri. I disse situationer vil det som oftest være muligt at opnå godkendelse også i forhold til kulturhistoriske værdier. I forslag til kommuneplan om placering af store husdyrbrug menes 5

6 Stiftet finder det væsentligt, at de konkrete forslag til placering af store husdyrbrug vurderes ud fra hensynet til de kulturhistoriske værdier, der er knyttet til kirkerne, jf. kommuneplanens afsnit 6.4., s. 122 f, og efter de her fastlagte overordnede retningslinjer, herunder i for kirkebeskyttelseszoner, samt afsnittet Kirkerne, s. 127, og vil gerne drøfte konkrete forslag med kommunen med henblik på at sikre, at kirkens synlighed i landskabet bevares i videst muligt omfang. I den forbindelse vil Stiftet anmode om, at der udarbejdes visualiseringer af indsigts-/udsigts forhold til nærliggende kirker. Stiftet forbeholder sig sin stilling i forbindelse med den fremtidige mere detaljerede planlægning og opfordrer Assens Kommune til at indgå i en tidlig dialog med Stiftet i forbindelse med detailplanlægning af områder i kirkenære omgivelser. nye husdyrbrug over 500 dyreenheder, der etableres som barmarksprojekter (fritliggende uden tilknytning til eksisterende byggeri). I Miljøstyrelsens wiki-vejledningen til husdyrgodkendelse står der følgende om kulturhistoriske værdier: Kommunalbestyrelsen skal vurdere om nybyggeri er til gene for kulturhistoriske værdier, selvom byggeriet ikke ligger inden for en bygge- eller beskyttelseslinje. Kommunen skal herved lægge vægt på de kulturhistoriske interesser i landskabet, der ofte er knyttet til enkeltstående kulturspor og til større eller mindre, sammenhængende områder fx områder med karakteristiske bebyggelsesmønstre, herregårdslandskaber eller områder med et særligt velbevaret system af diger eller særligt mange gravhøje. Inden for kirkeomgivelserne (uden for byggelinjen) må hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og i landsbymiljøet ikke tilsidesættes ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre. Normalt vil det være tilstrækkeligt at konstatere, at byggelinjen er overholdt, og der ikke i kommuneplan/regionplan er særlige forhold, der taler imod nyt byggeri i nærheden af kirken. Det er således ikke muligt at tilsidesætte en vurdering af nybyggeri i forhold til kulturhistoriske værdier, også selv om etableringen sker uden for de fastlagte beskyttelseslinjer Jens Kr. Appe, Appevej 80, 5690 Tommerup Ønsker at få udlagt 5,58 ha af matrikel 1gø tilhørende Appevej 80 i Tommerup Stationsby som boligramme. Området ligger i forlængelse af Parkvej. Der arbejdes med at udvikle nye boligområder i Tommerupperne, så området indarbejdes ikke som ny boligramme i denne kommuneplan, men er allerede peget ud som et fremtidigt perspektivområde for boligudvikling Jens Bartholin, Ønsker byggemodning af boliggrunde i Grønnemose. Dette ønske videresendes til Byrådssekretariatet. 6

7 Rørup Ønsker Trekanten omdannet fra erhvervsramme til delvis boligramme og delvis ramme til blandet bolig og erhverv. Ønsket har været fremme flere gange før. Der er ikke taget stilling til erhvervsområder i denne kommuneplanrevision. Det sker som et tillæg i næste byrådsperiode Joy Christensen Indsendte er rettelser til kulturmiljøafsnittet: 1) "den katolske Vor Frue kirke i Nørregade" skulle være den katolske Vor Frelsers kirke i Nørregade 2) Barongade (Assens) skulle være Baronvej. Høringssvaret medfører, at rettelserne ift. pkt 1 rettes i den endelige udgave. Ellers sker der ingen ændringer, idet Barongade allerede var rettet til Baronvej i kommuneplanforslaget. Kommentarerne sendes videre til ansvarlig for Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune fra 2009, så det kan blive rettet deri også Vagn Top, Formand Brylle Lokalråd Kapitel 2: Vi vil påpege det uhensigtsmæssige i at opfinde andre betegnelser for landsbyer, mindre byer og større byer. Betegnelserne Større og mindre Bymønsterbyer er vistnok unikt for Assens Kommune og derfor ubrugelig i sammenligninger med bysamfund i resten af landet. Kategorierne ændres til Centerbyer og Lokalbyer. Kapitel 2.4: Jordbehandlingsanlægget som er på tale at etablere i Frankfri, er en risikovirksomhed som vi vil anbefale at placere på et industriområde med gode adgangsforhold, eksempelvis langs motorvejen. Det beskrevne jordbehandlingsanlæg er ikke at kategorisere som risikovirksomhed. Erhvervsområdet i Frankfri kan rumme lettere industri, hvilket ikke er defineret nærmere i kommuneplanen. Det vil ske i forbindelse med en konkret lokalplanlægning af området. Kapitel 2.5: Det er uhensigtsmæssigt at gå enegang og ændre Landdistrikter til betegnelsen Lokalsamfund. Vi ønsker derfor fortsat betegnelsen Landdistrikter benyttet. Betegnelsen lokalsamfund er valgt for at indikere, at Assens Kommune har fokus på udvikling i alle kommunens lokalområder byer, landsbyer og landdistrikter/det åbne land. Begrebet lokalsamfund rummer således samtlige typer af lokalområder. Kapitel 3: Brylle ønsker at forbedre busforbindelserne igennem byen, og påpeger derfor perspektiver i at bybuskørsel fra bl.a. Odense, kan gøre stop i og ved Brylle. Dette kan ses i sammenhæng med etablering af letbane og parkerings- opsamlingsanlæg i Odenseområdet. Ønske videresendes til Trafik og Byggechefen. 7

8 Kapitel 8: Vi er tilfredse med de tre udpegede boligarealer i Brylleområdet, men det er ganske afgørende, at erhvervsarealet ligeledes udvides, så der etableres mere plads til lettere erhverv og derved arbejdspladser i Brylleområdet. Erhvervsarealet kan evt. etableres vest for Industrivej. Erhvervsrammerne er ikke ændret i denne kommuneplanrevision. Det vil først ske på baggrund af den kommende Erhvervs- og vækststrategi. Høringssvaret medfører den ændring, at kategorierne for bymønsterbyer i kapitel 2 ændres til Centerbyer og Lokalbyer. Ellers medfører det ingen ændringer fra forslag til endelig Udvikling Assens Finder det særdeles vigtigt, at planens kapitel 4.2 og 4.3 med tilhørende mål får fuld opmærksomhed, for hvis turismen skal udvikles yderligere i kommunen, har vi akut behov for flere overnatningsmuligheder. Ser på den baggrund et stort behov for at udlægge flere områder i kommunen til sommerhuse og et behov for, at de eksisterende turismevirksomheder får mulighed for at udvikle og udvide også fysisk. Dette gælder i særdeleshed i de kystnære områder. Der er eksisterende rammer for udvidelse ved hver af de eksisterende campingpladser i kystnærhedszonen. Det ændres der ikke på. Ift. nye sommerhusområder, så er det sideløbende med dette et tillæg til planstrategien under udarbejdelse, som kan danne grundlag for, at Assens Kommune kan søge staten om at få lov at udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen i forbindelse med et kommende planplandirektiv Finn Boel Pedersen på vegne af Dorthealund Landbrug Ønsker at få udpeget et vindmølleområde ved Dorthealund Landbrug. Det har været et meget konkret ønske i forbindelse med kommuneplanrevisionen, at der ikke skal være udpeget vindmøllelokaliseringsområder i kommuneplanen, men at lokaliseringsområder udpeges på baggrund af konkrete projekter som tillæg til kommuneplanen. Det vil kræve en igangsætning af en planlægning for projektet af det ansvarlige udvalg (pt Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget) med lokalplan, kommuneplantillæg, miljøvurdering og VVM Lennart Pedersen, Aa Strand Camping Ønsker at få udpeget campingpladsen til kommende sommerhusområde i forbindelse med statens kommende landsplandirektiv for nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Campingpladsen kan desværre ikke bruges i denne ombæring, da den ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og det er er krav, at nye sommerhusområder ikke må ligge i strandbeskyttelseszonen (300 m fra vandet) 8

9 Centrovice Påpeger, at der er et overlap mellem Særligt Værdifulde landbrugsområder og potentiel natur på kommuneplanforslaget på Plansystem.dk, på trods af at redegørelsen for SVL siger det modsatte. Kommer med forslag til processen i det forestående arbejde med Grønt Danmarkskort. Der ud over er der en række kommentarer i forhold til ansvaret for landbrugets fremtidige udvikling ift. Lokalisering af større husdyrbrug: Fælles Biogasanlæg: Friluftsområder Da SVL laget blev lavet, blev naturtemaet Biologiske interesseområder ved en fejl ikke lagt ind som beskæringselement på samme niveau som temaet Potentielle naturområder. Begge lag er to sider af samme sag, så begge skulle have været brugt til at beskære med. Det er først blevet synligt, da lagene blev lagt på plansystem.dk, der har andre navne for kategorierne end dem, der pt er i kommuneplanen for Assens Kommune. Det skyldes, at naturafsnittet endnu ikke er revideret jf. Grønt Danmarkskort (det sker efterfølgende som et tillæg). SVL-laget på retningslinjekort 6.7 Landbrug på side 150 beskæres derfor med naturlaget Biologiske interesseområder, så der ikke er konflikter mellem naturudpegninger og landbrugsudpegninger. Det betyder dog ikke, at der ikke kan drives landbrug det pågældende sted, for naturudviklingen vil altid ske efter frivillige lodsejeraftaler. Redegørelsen for Metode til udpegning af SVL på side tilrettes tilsvarende, så Biologiske interesseområder tilføjes sammen med Potentieller naturområder Sasia og Klaus Ingvartsen Ønsker en udvikling af naturen i Frankfri, Brylle, Solevad, Hjelmerup og Verninge-området. Kommer med forslag til nye elementer. Forslagene videresendes til Miljø og Naturchefen. Foreslår, at erhvervsrammerne 3.2.E.22 og 2.3.E.23 fjernes under henvisning til retningslinjerne og samt, at der ikke bør udlægges erhvervsområder ved en landsby. Erhvervsrammerne er ikke ændret i denne kommuneplanrevision. Det vil først ske på baggrund af den kommende Erhvervs- og vækststrategi. Det er korrekt, at der ikke udlægges nye rammer i forbindelse med landsbyer jf retningslinjerne i bymønster-kapitlet, men de pågældende rammer er allerede udlagt. Når områderne så engang skal udnyttes, skal der laves en lokalplan, som sandsynligvis overfører områderne til byzone. Administration af kommuneplanlagte områder skal derfor ikke behandles efter retningslinje og 6.1.2, men efter den kommende lokalplan. Der henvises til, at det er en dårlig ide at blande boliger og erhverv, og påpeges, at der er planer om at etablere en kategori 7 Kommuneplanrammer til erhverv kan godt støde op mod andre funktioner. I den efterfølgende lokalplanlægning og eventuelle 9

10 virksomhed på stedet, og at området kun er godkendt til lettere erhverv i kategori 1-3. miljøgodkendelse skal der tages de nødvendige hensyn til, at fx boliger ikke støjbelastes. I erhvervsrammerne 3.2.E.22 og 2.3.E.23 står der blandt andet, at området kan anvendes til Erhvervsformål som lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed Carina Høj Stort set samme indhold som høringssvaret herover (# 13) : Ønsker erhvervsområdet i Frankfri fjernet og ønsker mere natur og friluftsmuligheder i området omkring Frankfri. Se høringssvar herover Jens Peter Hansen Danmarks Vindmølleforening Bemærker, at Assens kommune, der ifølge SparEnergi.dk i 2015 havde en VE andel på 18 %, i den grad har behov for at få opsat vindmøller, såfremt Assens ønsker at bidrage til at nå målet om 50 % vedvarende energi i Kommunerne skal redegøre for beslutningen, hvis der reduceres i udpegningerne af arealer til opstilling af vindmøller, der medfører en reduktion i kapaciteten. Vi finder redegørelsen for, hvorfor alle nuværende vindmølleområder udtages, overfladisk og holdt i generelle termer uden relation til de konkrete områder. Udtagningen og mangel på udlægning af områder står i skærende kontrast til Energiplan Fyn s Kortlægning af vindenergipotentialet på Fyn, hvor der peges på bedømt ud fra generelle kriterier - en række velegnede steder til placering af vindmøller i Assens kommune. Vindmølleafsnittets redegørelse ændres efter aftale med Erhvervsstyrelsen. Høringssvaret medfører derfor ingen ændringer fra forslag til endelig Danmarks Vindmølleforening opfordrer til, at 5.1 Redegørelse afsnittet Ud over at tage udgangspunkt i den kommende Energiplan Fyn samt i den nye viden om landskabet skal en fornyet vindmølleplanlægning også foretages med udgangspunkt i de beslutninger, der tidligere er truffet i byrådet om vindmølleplanlægningen, så der sikres en kontinuitet i den førte politik slettes. Et kommende nyt byråd, der forhåbentlig positivt tager ansvar i indsatsen mod klimaforandringer, bør alene være bundet af kommuneplanens rammer og retningslinjer. 10

11 Pernille og Jan Illum, Skolevej Aarup Trekanten i Grønnemose er ekstrem uhensigtsmæssig som industriområde. Ønsker området omklassificeret til boliger. Erhvervsrammerne er ikke ændret i denne kommuneplanrevision. Det vil først ske på baggrund af den kommende Erhvervs- og vækststrategi. Ønsker Skolevej lukket i den nordlige ende frem for i den sydlige ende. Ønsker en lysregulering eller rundkørsel i krydset mellem Skolevej og hovedvejene eller at Skolevej "chikaneres" i en grad, så man til daglig vælger at køre syd ud af Skolevej. Ønsker en cykelsti mellem Grønnemose og Aarup. Ønskerne videresendes til Trafik og Byggechefen Middelfart Kommune På nogle af retningslinjekortene vises der udpegninger i Middelfart Kommune. Udpegningerne i Middelfart Kommune skal ikke vises på Assens Kommunes kort. Retningslinjekortene rettes til, så vi kun viser udpegninger inden for kommunegrænsen Thorøhuse Bylaug v Bolette Eggers Ønsker SAVE- registreringen over de bevaringsværdige huse færdiggjort og offentliggjort, så husejerne kender den. Ønske sendes videre til Plan og Kulturchefen. Ønsker at fjerne følgende fra rammebestemmelse 1.3 B.20 Torø Huse: at der må etableres én dagligvarebutik på maksimalt 500m2 og én udvalgsvarebutik på maksimalt 250m2. Mulighed for butik i ramme 1.3.B.20 fjernes i rammebestemmelsen. Ønsker, at Assens Kommune overtager badebroen i Thorøhuse ift. vedligehold. Ønske sendes videre til Miljø og Naturchefen. Foreslår, at midterstykket mellem skinnerne på den gamle togbane asfalteres, så man kan cykle sikkert der. Ønske sendes videre til Trafik og Byggechefen. Boligramme 1.3.B.20 tilrettes, men derudover giver høringssvaret ikke anledning til ændringer Jens Zimmer Rasmussen Indkommet høringssvar er primært kommentarer og betragtninger til de enkelte afsnit i kommuneplanforslaget. Der er ikke konkret ønsker til ændringer bortset fra, at der mangler et ikke side 24 i 2. spalte, 6. afsnit. Påpeger desuden, at der er fejl i rapporten Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune, som er indarbejdet uændret i kommuneplanforslaget. Der kommenteres specielt på afsnittet om Helnæs (ss ): Ang. Målsætning og potentiale er det næppe Den rette formulering er: Dette er ikke ensbetydende med, at landdistrikternes egne karakteristika ikke kan kræve særegne indsatser, men som udgangspunkt skal ( skal slettes og erstattes af et bør ) bør disse ses og etableres i nært samarbejde og samhørighed med de omkringliggende lokalsamfund. Ændringsforslagene tages med i det videre arbejde med kulturmiljørapporten, men ændres ikke i kommuneplanen på 11

12 relevant i dag (men måske nok i ) at bruge det at kunne "bære en egen dagligvareforsyning" som mål for bosætning og turisme på Helnæs. Ang. ærende bevaringsværdier nævnes et missionshus, men mon ikke der menes forsamlingshus. To toldsteder er nok i overkanten, men en gammel smedie burde med. Foreslår at kulturmiljø-rapporten sendes i offentlig hørings og tilrettes i samråd med lokalområderne. nuværende tidspunkt. Kan evt konsekvensrettes på et senere tidspunkt. Sætningen side 24 rettes, men derudover giver høringssvaret ikke anledning til ændringer Landdistriktsrådet / Steen Kjær Indkommet høringssvar er primært kommentarer og betragtninger til de enkelte afsnit i kommuneplanforslaget. De konkret forslag til projekter sendes videre til Trafik og Byggechefen. Det foreslås, at området mellem Skolevej og Bogensevej (Skoletrekanten) ændres fra Erhvervsområde til Boligformål, samt at udvikling af erhvervsområdet mellem motorvejsafkørsel og den gamle hovedvej må optimeres og udbygges efter etablering af rundkørslen m. tilkørsel via det femte ben. Der præsenteres et forslag om trafikal løsning ved Aarupskolen. Erhvervsrammerne er ikke ændret i denne kommuneplanrevision. Det vil først ske på baggrund af den kommende Erhvervs- og vækststrategi Region Syddanmark Kommuneplanen flugter med visionen om Det gode liv i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, og dennes overordnede mål om et aktivt, attraktivt og produktivt Syddanmark. Assens Kommunes forslag til kommuneplan er i god overensstemmelse og korresponderer aktivt med den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Kommuneplanen giver derfor ikke anledning til bemærkninger i forhold til denne. Overskriften side 43 ændres, men derudover giver høringssvaret ikke anledning til ændringer. På side 43 foreslås det, at overskriften Den regionale udviklingsplan ændres til Region Syddanmarks Vækst- og udviklingsstrategi Miljøstyrelsen Vedr. økologiske forbindelser: Miljøstyrelsen finder ikke, at det fremgår af Assens Kommuneplan, at der er udpeget økologiske forbindelser. Der er udpeget biologiske interesseområder, som er indberettet til plansystem.dk som særlige naturbeskyttelsesområder og som Miljøstyrelsen således antager, svarer til kommunens udpegning af særlige Assens Kommune har i vinters og forår sammen med de øvrige fynske kommuner deltaget i en administrativ arbejdsgruppe omkring udarbejdelse af fælles fynske kriterier og retningslinjer for Grønt Danmarkskort. I første omgang var det planlagt, at arbejdsgruppen skulle afslutte sit arbejde i slutningen af marts. 12

13 naturbeskyttelsesområder i planlovens forstand. Det fremgår dog af kommuneplanens redegørelse, at de biologiske interesseområder også dækker økologiske forbindelser i landskabet. Det følger imidlertid af planloven, et der skal udpeges både økologiske forbindelser og områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, at disse skal fremgå af kort, og at der i kommuneplanen skal være retningslinjer for disse. Begge udpegninger bør således udpeges i Assens Kommuneplan og fremgå med retningslinjer samt udpegning på kort. Såfremt de samme arealer ønskes udpeget som både områder med særlige naturbeskyttelsesværdier og økologiske forbindelser, bør der redegøres for baggrunden for dette i kommuneplanens redegørelse og arealerne bør indberettes til plansystem.dk som både særlige naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Vedr. potentielle økologiske forbindelser: Det samme gør sig gældende for potentielle økologiske forbindelser. Her fremgår det af kommuneplanen, at der udpeget potentielle naturområder og potentielle spredningskorridorer samlet og disse arealer er indberettet til plansystem.dk som potentielle naturområder. Kommuneplanen bør indeholde både udpegninger for potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Såfremt de samme arealer ønskes udpeget, bør der redegøres for baggrunden for dette i kommuneplanens redegørelse og arealerne bør indberettes til plansystem.dk som både potentielle naturbeskyttelsesområder og potentielle økologiske forbindelser. Miljøstyrelsen finder endvidere ikke, at retningslinjeteksten for potentielle naturområder og potentielle spredningskorridorer har karakter af retningslinjer, men nærmere beskriver kommunens mål med udpegningen. Retningslinjerne danner grundlag for kommunens administration inden for udpegningerne og bør være af en sådan karakter. I påskeferien blev udkastet til vejledning om arbejdet med Grønt Danmarkskort, udkast til bekendtgørelse om naturråd og udkast til vejledning om naturråd så sendt i høring, og arbejdsgruppens tidsplan blev på baggrund af nævnte høring forlænget en måned. Grundet arbejdsgruppens tidsplan og samt ovennævnte høring har det ikke været muligt at nå at indarbejde Grønt Danmarkskort i forslag til Assens Kommuneplan. Det er Assens Kommunes ønske at udpegningerne til Grønt Danmarkskort sker samtidigt med at en revision af naturtemaerne (jf. de statslige krav om udpegning af særligt værdifulde naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser). Naturtemaerne er derfor ikke revideret i Forslag til Assens Kommuneplan. Vi forventer, at udpegningerne til Grønt Danmarkskort (samt de fire naturtemaer) laves som et kommuneplantillæg, der igangsættes til efteråret og vil så ligge færdigt i løbet af et års tid. I tillægget vil hele naturafsnittet blive gennemarbejdet, så den overholder den nye planlov samt de statslige krav til kommuneplanlægning. Det kommer derfor ikke til at indgå i den kommende planstrategi, som skal danne grundlag for næste kommuneplanrevision. Vedr. Grønt Danmarkskort: Det følger af planloven 11 a, stk. 1, nr. 13, at kommuneplanen skal indeholde udpegninger og retningslinjer for Grønt Danmarkskort. Dette fremgår ligeledes af Erhvervsstyrelsens Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen fra december

14 punkterne og Folketinget har den 1. juni vedtaget en ændring af planloven, hvor kommunernes pligt til at planlægge for og udpege et Grønt Danmarkskort fastholdes og samles i et planemne med de hidtidige forpligtelser til at planlægge for naturbeskyttelsesinteresserne. Den samlede paragraf lyder dermed således Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1 nr. 14, udpege beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelseseinteresser på kort, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Ved udpegningen skal Digitale Naturkort anvendes. Den samlede udpegning udgør herefter Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort burde således være udpeget i Assens Kommuneplan. Det fremgår af kommuneplanen, at der i forhold til Grønt Danmarkskort afventes et fælles fynsk samarbejde om udpegningerne. Miljøstyrelsen vil derfor bede jer om at sende en tidsplan for dette samarbejde, herunder hvornår udpegninger til Grønt Danmarkskort forventes at være indarbejdet i Assens Kommuneplan, herunder om emnet indgår i den kommende kommuneplanstrategi og hvornår et kommuneplantillæg med Grønt Danmarkskort forventes at foreligge Forsvarets ejendomsstyrelse Støjkonsekvenszonen omkring Skydebane Aborg, matr. nr. 6f, Aborg By Gamtofte er ikke korrekt. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har vedlagt kortbilag, der viser den korrekte støjkonsekvenszone for skydebanen. Støjkonsekvenszonen på retningslinjekort 4.5 Støjende fritidsaktiviteter rettes til som anvist. 14