University College-akkreditering. CVU Midt-Vest

Transkript

1 University College-akkreditering CVU Midt-Vest

2

3 University College-akkreditering CVU Midt-Vest 2006

4 University College-akkreditering 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

5 Indhold Indstilling 7 1 Indledning Formål Organisering af akkrediteringen Vurderingsgrundlag Krav til dokumentation Vurdering Vægtning af kriterier Vurderingssystem Læsevejledning 13 2 Vision og strategier 15 3 Organisation og ledelse 17 4 Uddannelse 21 5 Kvalitetssikring og -udvikling 27 6 Undervisere og lærerkræfter 31 7 Forskningstilknytning 35 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 39 9 Videncenter Samarbejde og partnerskaber Økonomi 47

6 6 University College-akkreditering

7 Indstilling EVA indstiller at CVU Midt-Vest godkendes til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor CVU Midt- Vest: opfylder 18 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 54 ud af 64 kriterier har 0 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 5.4: Dokumentationen viser eksempler på at der foregår kvalitetssikringsaktiviteter på partnerinstitutioner og i UFA-afdelingen der inddrager eksterne og interne interessenter på forskellig måde og i forskelligt omfang. Derudover viser dokumentationen at CVU Midt-Vest har udarbejdet og vedtaget en strategi og plan for et samlet kvalitetssystem der omfatter en fremtidig systematisk indsamling af data og viden om kvaliteten af aktiviteterne fra både interne og eksterne interessenter samt opfølgning på disse. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende systematisk tilgang til kvalitetssikring på alle partnerinstitutioner der sikrer inddragelse af både eksterne og interne interessenter ligesom det er dokumenteret for Ranum og UFA-afdelingen. 6.5: Dokumentationen viser mål om uddannelse af medarbejdernes faglige løft til kandidat/masterniveau, vejledning for lektorkvalificering og eksempel på kompetenceforløb for at blive videnmedarbejder. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende kompetenceudviklingspolitik som sigter mod systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. CVU Midt-Vest har udarbejdet forslag til en ansættelses- og kompetencepolitik, men der mangler dokumentation for at ansættelses- og kompetencepolitikken er vedtaget. Øvrige kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 4.13: Dokumentation viser at frafaldet undersøges på CVU-niveau, og at der er vejledningstiltag for at forebygge frafald. Dokumentation viser at direktionen har vedtaget at der skal gennemføres frafaldsanalyser og dimittendundersøgelser, og der er afsat midler til gennemførelse. Der er vedlagt en kort beskrevet tids- og handleplan for iværksættelse. Det mangler dokumentation der uddyber projektbeskrivelsen for frafalds- og dimittendundersøgelser. På foreliggende grundlag er det ikke muligt at se om det er gentagne systematiske undersøgelser for samtlige uddannelser og hvordan indsamling af viden om frafald indgår i det vedtagne kvalitetssystem. 4.14: Dokumentationen viser at der er foretaget én dimittendundersøgelse i Dokumentation viser at direktionen har vedtaget at der skal gennemføres frafaldsanalyser og dimittendundersøgelser og der er afsat midler til gennemførelse. Der er vedlagt en kort beskrevet tids- og handleplan for iværksættelse. Det mangler dokumentation der uddyber projektbeskrivelsen for frafalds- og dimittendundersøgelser. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at se om det er systematisk gentagne undersøgelser for samtlige uddannelser, og hvordan indsamling af viden om dimittender indgår i det vedtagne kvalitetssystem. 5.2: Dokumentationen viser at der er opstillet aktivitetsmål for de enkelte enheder i organisationen i forhold til at realisere CVU ets strategi. Der er derudover vedtaget et kvalitetssystem hvor der vil blive formuleret konkrete kvalitetsmål på enheds- og holdniveau. Enhederne er i gang med at implementere systemet og udvikle kvalitetsmål for uddannelsesaktiviteterne. Der University College-akkreditering 7

8 foreligger eksempler på enheder der har formuleret oprationelle kvalitetsmål for deres undervisningsaktiviteter, men der mangler dokumentation for at der er formuleret kvalitetsmål for samtlige uddannelsesenheder, og at det ikke kun er mål for enkelte undervisningsaktiviteter, men også for uddannelserne som helhed. 5.3 Dokumentationen viser at der sker en målopfyldelse af de overordnede aktivitetsmål for enhederne. Derudover dokumenteres det at CVU et i forhold til det nyligt etablerede kvalitetssystem vil indsamle data systematisk for at vurdere målopfyldelse. Det er ikke dokumenteret hvordan den vedlagte indsamling af data: karaktergennemsnit, studentermiljøvurderinger er koblet til vurdering af målopfyldelse af foruddefinerede kvalitetsmål - som formuleret i kvalitetssikringsstrategien. 5.5: Dokumentationen viser eksempler på at den indsamlede viden bruges til at forbedre og udvikle kvaliteten på partnerinstitutionerne. Derudover er det dokumenteret hvordan det fremtidige kvalitetssikringssystem vil sikre at viden systematisk omsættes til handlinger med henblik på at forbedre og udvikle kvaliteten i aktiviteterne på samtlige uddannelser. Der mangler dog dokumentation for et gennemtænkt systematisk tilgang til indsamling af viden og data fra eksterne og interne interessenter som bruges til at udvikle kvaliteten både på undervisnings- og uddannelsesniveau. 6.2: Dokumentationen viser at ca. 40 pct. af de ansatte underviser har baggrund i professionen, og at tilknytningen til professionen sikres gennem professionsbaseret udviklingsarbejde hvori 93 pct. af medarbejderne har deltaget. CVU Midt-Vest har udarbejdet forslag til en ansættelses- og kompetencepolitik, hvori det er formuleret at underviserne som helhed skal afspejle kyndig professionsindsigt i forhold til det professionsfelt som CVU dækker. Dog mangler der dokumentation for at ansættelses- og kompetencepolitikken er vedtaget. 6.4: Dokumentationen viser at lærerkorpset samlet set har erfaring med og deltaget i udviklingsarbejde. Det er desuden CVU ets strategi at der skabes muligheder for, at institutionens undervisere deltager i udviklingsarbejder. CVU Midt-Vest har udarbejdet forslag til en ansættelses- og kompetencepolitik, hvori det er formuleret at den enkelte underviser skal være kvalificeret til at udføre forsøgs- og udviklingsarbejde. Dog mangler der dokumentation for at ansættelses- og kompetencepolitikken er vedtaget. 7.4: Dokumentationen viser at der undervises i forskningsmetode og videnskabsteori på næsten alle grunduddannelser på CVU et. Der mangler dog fyldestgørende dokumentation for at karakteranimationsuddannelsen lever op til professionsbachelorbekendtgørelsens krav om forskningsmetode og videnskabsteori. Bemærkning til formen af dokumentationsmaterialet: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering af CVU Midt-Vests selvevalueringsmateriale lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være skriftlig, gyldig, entydig og præcis. Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt, og fremgår af begrundelserne. Titler på dokumentationsmateriale er gengivet ordret, også selvom der er fejl i stavning eller tegnsætning. 8 University College-akkreditering

9 1 Indledning Denne indstilling er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College. Denne rapport indeholder en vurdering af om CVU Midt-Vest opfylder kriterierne for University College. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2006 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er specialkonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Eva Brogaard og evalueringsmedarbejder Martin Christensen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag University College-akkreditering 9

10 Institutionsbesøg. Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA har inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret 16. januar Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. 10 University College-akkreditering

11 Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet. 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker. 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt. 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi. 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration. 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen. 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne. 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser. 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling. 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet. 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse. Fortsættes næste side University College-akkreditering 11

12 fortsat fra forrige side 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde. 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter. 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde. 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau. 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner. 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne. 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere. Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for godkendelse Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier (se uddybning nedenfor) Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt 12 University College-akkreditering

13 Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der er en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer er til at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt), og at der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 13

14 14 University College-akkreditering

15 2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? Bilag 2.1b: CVU Midt-Vest: Strategi Bilag 2.1c: Bestyrelsens vedtagelse af strategi (Referat af bestyrelsesmøde i CVU Midt-Vest d. 24. marts 2004 punkt 4) Begrundelse: Dokumentationen viser en tydeligt formuleret og vedtaget strategi som beskriver CVU ets identitet og regionale rolle, og som indeholder otte strategiske fokuspunkter for CVU et. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? Bilag 2.1b: CVU Midt-Vest: Strategi Bilag 2.2a: Organisationsplan for CVU Midt-Vest 2005 Bilag 2.2b: Handleplan for de fælles CVU-afdelinger Bilag 2.2c: Aktivitetsplan for Bilag 2.2d: Personalepolitik for CVU Midt-Vest 2005 Bilag 2.2e: Personalehåndbog for CVU Midt-Vest 2005 Bilag 2.2f: Udviklings- og Forskningsafdelingen, CVU Midt-Vest 2005 Bilag 2.2g: Strategi for International Afdeling Bilag 2.2h: CVU Midt-Vest Satser (CVU et satser, oplæg fra direktionen d. 1/12-04) Bilag 2.2i: Partnerskaber (Partnerskaber, version 2 med milepælsplan s. 6/9, samt konferenceprogram, brev og pjecer til kommunerne oktober 2005) Bilag 2.2j: Kvalitetssikring og -kvalitetsudvikling af uddannelsesaktiviteter i CVU Midt- Vest Bilag 2.2k: IT-strategi , tekniske område Bilag 2.2l: Budgetmodel for CVU Midt-Vest 2006 Bilag 2.2m: Informationspolitik for CVU Midt-Vest Bilag 2.2n: Kommunikationspolitik for CVU Midt-Vest- Begrundelse: Dokumentationen viser at de otte strategiske fokuspunkter er udmøntet i operationelle mål for strategiperioden som igen er udmøntet i politikker, handleplaner og årlige aktivitetsplaner. Der er tydelig sammenhæng mellem strategi og udmøntning af denne. Dokumentationen viser eksempler på udformede politikker, handleplan for og aktivitetsplan Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? 1 I akkrediteringen forstås begrebet strategi enten som et egentlig strategidokument eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen. University College-akkreditering 15

16 Bilag 2.3a: Bilag 2.3b: Bilag 2.3c: Bilag 2.3d: Vedtagelse af strategier, planer og politikker i CVU s bestyrelse, hovedsamarbejdsudvalg og chefgruppe. CVU-rektorens mødeplan for deltagelse i personalemøder på partnerinstitutionerne vedr. strategiudkast Print fra CVU s intranet (strategier og politikker). Uddrag af Midgård, personaleblad for CVU Midt-Vest. Begrundelse: Dokumentationen viser at strategien og politikker er gjort tilgængelige via intranettet samt kommunikeret via møder og personalebladet Midgaard. Desuden dokumenteres det at politikker og strategier er kommunikeret i organisationen. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? Bilag 2.2a: Afsnit 1 Bilag 2.4a: Organogram over CVU Midt-Vest Bilag 2.4b: Plan for fordeling af ansvar og kompetenceområder i CVU Midt-vest 2005 (bilag 1 til Handleplan ) Bilag 2.4c: CVUgerne der gik nr. 1/14. oktober 2005 med omtale af ny organisering af Direktionsarbejdet. Begrundelse: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for strategi, mål og resultatopfølgning er defineret og placeret. Der er udarbejdet en plan for fordeling af ansvar og kompetence i CVU et imellem bestyrelse, direktion og studiebestyrelser, seminarierektorer og ledere for andre enheder. Placeringen af de strategiske områder som fx it-strategi, videncenter er afspejlet i organogrammet. Derudover er fordelingen af ansvarsområder i direktionen beskrevet i direktionens nyhedsbrev. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? Bilag 2.5a: Bestyrelsesmøde d. 2. februar 2004 opfølgning på aktivitetsplan 2003 (punkt 8) Bilag 2.5b: Bestyrelsesmøde d. 4. november opfølgning på aktivitetsplan 2004 Bilag 2.5c: Referat af fællesmøde mellem bestyrelsen og chefgruppen d. 24. maj 2005 Bilag 2.5d: Bestyrelsesmødet d. 4. november 2005 ledelsesseminarets placering Bilag 2.5e: SWOT-analyse for CVU Midt-Vest, bestyrelsesmødet d. 4. november 2005, punkt 8 Bilag 2.5f: Hensigtserklæring om dannelse af University College Midtjylland og pressemeddelelse. Begrundelse: Dokumentation viser at der sker en systematisk og løbende revision i form af årlige opfølgninger på aktivitetsplanerne i CVU Midt-Vests bestyrelse med udgangspunkt i en målopfyldelsesvurdering. Derudover er det dokumenteret at den overordnede strategi bliver taget op til fornyet overvejelse på de årlige fællesmøder mellem CVU-bestyrelsen og chefgruppen. 16 University College-akkreditering

17 3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt. 2? Bilag 2.2a: Organisationsplan for CVU Midt-Vest 2005 Bilag 2.2f: Udviklings- og Forskningsafdelingen, CVU Midt-Vest Begrundelse: Dokumentationen viser at den vertikale sammenhæng sikres gennem strukturen med bestyrelse, direktion/rektor, seminariebestyrelse/studieråd, seminarierektor/studierektor og mellemledere. Den horisontale sammenhæng varetages af direktionen og chefgruppen. Direktionen består af CVU-rektor og chefer for de enkelte fagområder: en studierektor for pædagoguddannelserne, en studierektor for læreruddannelsen, en studierektor der repræsenterer Textilseminiariet og Animationsværkstedet samt chefen for efter- og videreuddannelse. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Bilag 2.4b: Plan for fordeling af ansvar og kompetenceområder i CVU Midt-vest 2005 (bilag 1 til Handleplan ) Bilag 2.2l: Budgetmodel for CVU Midt-Vest 2006 Bilag 2.2f: Udviklings- og Forskningsafdelingen, CVU Midt-Vest 2005 Bilag 2.2a: Organisationsplan for CVU Midt-Vest Begrundelse: Dokumentationen viser at den ledelsesmæssige organisation understøtter den decentrale strategi i opgaveløsningen, og at der er udarbejdet en ledelsesmæssig kompetenceafklaring imellem de forskellige ledelsesniveauer. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? Bilag 3.3a: Vedtægt for Center for Videregående Uddannelser Midt-Vest Bilag 3.3b: Forretningsorden for bestyrelsen for CVU Midt-Vest Bilag 2.4b: Plan for fordeling af ansvar og kompetenceområder i CVU Midt-vest 2005 (bilag 1 til Handleplan ). 2 2 I henhold til CVU-lovgivning vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVU-bestyrelsesformand og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 17

18 Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for både CVU-bestyrelse og studiebestyrelserne i kraft af vedtægter og forretningsorden samt kompetenceafklaring mellem CVU- bestyrelsen og studiebestyrelser. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? Bilag 2.2a: Organisationsplan for CVU Midt-Vest 2005 Bilag 2.4b: Plan for fordeling af ansvar og kompetenceområder i CVU Midt-vest 2005 (bilag 1 til Handleplan ) Bilag 2.4c: CVUgerne der gik nr. 1/14. oktober 2005 med omtale af ny organisering af Direktionsarbejdet Begrundelse: Dokumentationen viser at placering af ansvar og kompetenceområder imellem de forskellige ledelsesniveauer er klart beskrevet i organisationsplanen og i plan for fordeling af ansvar og kompetencer områder. Derudover er fordelingen af ansvarsområder i direktionen beskrevet i direktionens nyhedsbrev. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling. Bilag 3.5a: Oplæg til organisationsudviklingsprojekt og programmer for ledelsesseminarer Bilag 3.5b: Referat af chefgruppemødet d. 8. november (punkt 6: Ledelsesudviklingsforløb). Begrundelse: Dokumentationen viser at der er gennemført et kort forløb ledelsesudvikling for den samlede ledelsesgruppe samt mellemledergruppen. CVU Midt-Vest har i samarbejde med DIEU afviklet et organisationsudviklingsprojekt med fokus på ledernes rolle i CVU Midt-Vests strategiimplementering i to faser: en for chefgruppen og en for mellemledergruppen. Hver chef er først blevet interviewet, og derefter har der været et samlet forløb. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? Bilag 2.3a: Bilag 3.6a: Bilag 2.3c: Bilag 2.4c: Vedtagelse af strategier, planer og politikker i CVU s bestyrelse, hovedsamarbejdsudvalg og chefgruppe Referat fra HSU d. 19. maj 2005 punkt 3a (behandling af sammenlægningsredegørelsen) Print fra CVU s intranet (strategier og politikker) CVUgerne der gik nr. 1/14. oktober 2005 med omtale af ny organisering af Direktionsarbejdet Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsens ansvars- og kompetencefordeling er kommunikeret til organisationen via intranettet samt via samarbejdsorganer. Opgave- og ansvarsfordeling i direktionen er kommunikeret via internt nyhedsbrev. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? 18 University College-akkreditering

19 Bilag 3.7a: Bilag 2.3c: Bilag 3.7b: Bilag 3.7c: Bilag 3.7d: Bilag 3.7e: CVU Midt-Vest: Årsberetning 2004 (12 eksemplarer er indpakket særskilt og vedlagt) Print fra CVU s intranet - strategier og politikker Publikationsliste fra Udviklings- og Forskningsafdelingen Forlaget PUC På sporet af projekterne en kvalitativ interviewundersøgelse med 18 projektledere fra CVU satser projekterne Print fra CVU s intranet resultatlønskontrakter. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på intern kommunikation i form af intranettets brugerflade. Dokumentationen indeholder endvidere eksempler på ekstern kommunikation i form af årsrapporter, kommunikation om videncenteraktivitet på hjemmeside og offentliggørelse af karakterresultater, undersøgelser af studiemiljø og undervisningsevalueringer. Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? Bilag 2.2a: Organisationsplan for CVU Midt-Vest 2005 Bilag 3.3a: Vedtægt for Center for Videregående Uddannelser Midt-Vest Bilag 3.8a: Tillæg til vedtægten for den selvejende institution CVU Midt-Vest Bilag 3.8b: Print af CVU Midt-Vests intranet, forsiden Bilag 3.8c: Eksemplarer af: Midgård, CVUgerne der gik, Gleipner og Gjallerhorn Begrundelse: Dokumentationen viser at såvel medarbejdere som studerende er repræsenteret i de formelle organer, og at de inddrages i beslutningsprocesser og informeres om organisatoriske og administrative beslutninger. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? Bilag 2.2a: Organisationsplan for CVU Midt-Vest 2005 Bilag 11.1a: Notat om professionel og effektiv økonomistyring Supplerende dokumentation: Bilag 1 Ledelser i CVU Midt-Vest Bilag 3 Omlægning af lån 3.9 Bilag 4: Fælles udbudsmateriale Begrundelse: Dokumentationen viser at der er skabt sammenhæng, samspil og samdrift i form af et fællessekretariat for hele CVU et der indeholder en økonomisektion, en løn- og personalesektion samt en administrativ sektion. Derudover er der etableret fælles it-administration, fælles kommunikations- og markedsføringsafdeling og fælles forlag, fælles bibliotek. Flere enheder er blevet flyttet for at opnå samdrift i forhold til lokaler og administration. University College-akkreditering 19

20 20 University College-akkreditering

21 4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? Bilag 2.1b: CVU Midt-Vest: Strategi Bilag 2.5f: Hensigtserklæring om dannelse af University College Midtjylland og pressemeddelelse Begrundelse: Dokumentationen viser visioner for CVU ets uddannelsesmæssige profil. Det er CVU Midt-Vests strategiske målsætning at sikre det højst mulige uddannelsesniveau i den midt- og vestjyske region med udgangspunkt i kerneydelsen. Derudover har CVU Midt-Vest en strategi om at indgå i et større regionalt samarbejde med 4 andre CVU er som kan styrke bredden og tyngden i den uddannelsesmæssige profil. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? Kriteriet opfyldt. Bilag 4.2a: Bilag 4.2b: Bilag 4.2c: Print fra CVU Midt-Vests hjemmeside Efter- og videreuddannelse Animationsværkstedets kurser Udbudsplacering af ny fælles uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse (s. 3) Supplerende dokumentation: 4.2 Bilag 1: Grunduddannelsesudbud Begrundelse: Dokumentationen viser udbud af grunduddannelser samt efter- og videreuddannelse til og med diplomniveau. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 3 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 3 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU, sidestilles som udgangspunkt med de akkrediterede udbud ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College. University College-akkreditering 21

22 Bilag 4.4a: Analyse af CVU Midt-Vests region (s. 7-12) Bilag 4.4b: Dimittendundersøgelsen CVU Midt-Vest juni 2005 Bilag 4.4c: Den særligt tilrettelagte læreruddannelse 2003, Skive Seminarium Bilag 4.9a: Netbaserede/fleksible uddannelser Bilag 4.9e: Didaktiske visioner for virtuelle diplomuddannelser i en hyperkompleks tid samt oversigt over udbud af PD-moduler foråret 2006 Bilag 2.2i: Partnerskaber (Partnerskaber, version 2 med milepælsplan s. 6/9, samt konferenceprogram, brev og pjecer til kommunerne oktober 2005) Bilag 4.4d: Ansøgning om rotationsprojekt og referat af styregruppemøde i projektet samt oversigt over afviklede, igangværende og planlagte rotationsprojekter Bilag 4.4e: Lærer til leder Bilag 4.4f: Ansøgning om midler til udvikling af fagmodul i VVU inden for det samfundsfaglige område Bilag 4.4g: Udkast til uddannelse for oplevelsespiloter/oplevelsesvejledere. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets uddannelser er funderet i regionens behov, og at regionens behov inkorporeres i CVU ets strategiske overvejelser. Dette sker bl.a. via udarbejdelse af behovsanalyser og oprettelse af nye uddannelser i regionen. Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? Bilag 4.5a: Bilag 2.2i: Bilag 4.5b: Bilag 4.4d: Bilag 4.5c: Bilag 4.5d: Bilag 4.5e: Medlemslister for bestyrelsen, efter- og videreuddannelsesrådet og udviklingsrådet i CVU Midt-Vest samt eksempler på dagsorden og mødereferat fra efter- og videreuddannelsesrådet (møde d. 6. oktober 2005) og udviklingsrådet (møde d. 2. december 2005) Partnerskaber (Partnerskaber, version 2 med milepælsplan s. 6/9, samt konferenceprogram, brev og pjecer til kommunerne oktober 2005) Dokumentation for chefgruppens repræsentation i råd, udvalg mv. Ansøgning om rotationsprojekt og referat af styregruppemøde i projektet samt oversigt over afviklede, igangværende og planlagte rotationsprojekter Uddannelsesnet Midtvest og mødereferater Rammeaftale om udvikling af samarbejde mellem Ringkøbing og Viborg Amter og CVU Midt-Vest og CVU-Vita om efter- og videreuddannelse til medarbejdere ansat inden for det sociale og psykiatriske område, mødereferater fra samarbejdet og oversigt over kommende udbud i forbindelse med rammeaftalen Specialpædagogisk efter- og videreuddannelse - Samarbejde mellem amter, kommuneforeninger og CVU ere i region Nord. Begrundelse: Dokumentationen viser at relevante parter er repræsenteret i de formelle råd, og at aftagernes kompetencebehov systematisk diskuteres i rådene. Desuden dokumenteres det at chefgruppen deltager i relevante netværk og udvalg med henblik på at afdække aftagernes kompetencer. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Bilag 4.6a: Oversigt over læste timer i efter- og videreuddannelsesafdelingen University College-akkreditering

23 Bilag 4.6b: Stillingsbeskrivelser for EVU koordinatorer Bilag 4.6e: Kvalitetssikring Udvikling af dokumentations-/evalueringskoncepter for folkeskolen og læreruddannelsen. Projektansøgning og projektets hjemmeside Bilag 4.6f: Oversigt over udviklingsprojekter 2005 i CVU Midt-Vest Bilag 4.6g: Oversigt over faglige netværk i CVU Midt-Vest Bilag 4.6j: Textilnet, afrapportering til CVU 2003, s. 2 Bilag 4.6k: Rummelighed et spørgsmål om faglighed? Konference for lærerstuderende, praktik- og seminarielærere. Supplerende dokumentation: 4.6 Bilag 1: Tema Sundhed og mestring 4.6 Bilag 2: Program for fælles dag jysk-fynsk tekstilnet. 4.6 Bilag 4: Invitation fil forelæsning 4.6 Bilag 5: Invitation til workshop 4.6 Bilag 6: Invitation til temamøde Begrundelse: Dokumentationen viser at samspil mellem grund-, efter- og videreuddannelserne sker ved lærerudveksling og projekter med lærerdeltagelse på tværs. Det er strategisk prioriteret at samspillet mellem undervisere på tværs af grunduddannelsesområderne og på tværs af grunduddannelse og efter- og videreuddannelse skal udnyttes. Der er etableret en række tværgående faglige netværk i udviklings- og forskningsafdelingens regi. Dokumentationen viser eksempler på fællesarrangementer der går på tværs af uddannelserne, fællesforløb for pædagog- og sygeplejestuderende samt projektet jysk-fynsk tekstilnet som omfatter Textilseminariet, Skive Seminarium og Nr. Nissum Seminarium. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? Bilag 4.7a1: Praktikinformation årgang 2004 og Egnethedsvurdering, Skive Seminarium Bilag 4.7a2: Orientering om praktik og Om praktik og vejledning, Nr. Nissum Seminarium Bilag 4.7b1: Praktik Ikast-Seminariet Bilag 4.7b2: Praktikhåndbog Viborg-Seminariet Bilag 4.7b3: Praktikhåndbog Ranum Seminariet Bilag 4.7c: Textilseminariets studieordning s. 6/7 og Tillæg til studieordningen s. 9/11 Bilag 4.7d: Studieordningen for professionsbacheloruddannelsen i karakteranimation s. 11 Bilag 4.7e: Programmer for konferencedage med praktikvejledere/-lærere Begrundelse: Dokumentationen viser at der på alle grunduddannelser er fastsat kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? Bilag 4.9a: Bilag 4.8a1: Bilag 4.8b: Netbaserede/fleksible uddannelser Opfølgning på EVA s evalueringer: Ikast-Seminariet, bilag 4.8a2: Ranum Seminariet, bilag 4.8a3: Viborg- Seminariet, bilag 4.8a4: Skive Seminarium og 4.8a5: Nr. Nissum Seminarium Idrætslinien på Viborg-Seminariet og Educationel Fieldwork, Viborg- Seminariet 2005 University College-akkreditering 23

24 Bilag 4.8c: Bilag 4.8d: Bilag 4.8 h: Bilag 4.2c: Bilag 4.4g: Afrapportering: Udvikling af uddannelsen til professionsbachelor i tekstile fag og formidling Skrivelser til Uddannelsesstyrelsen vedr. oprettelsen af karakteranimatoruddannelsen samt pressemeddelelse og godkendelsesskrivelse fra undervisningsministeriet Ansøgning om godkendelse til udbud af ny fælles vejlederuddannelse på diplomniveau Udbudsplacering af ny fælles uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse (s. 3) Udkast til uddannelse for oplevelsespiloter/oplevelsesvejledere. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udvikler eksisterende og nye uddannelser fx professionsbacheloruddannelsen i karakteranimation. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? Bilag 4.9a: Bilag 4.9b: Bilag 4.9c: Bilag 4.9d: Bilag 4.9g: Bilag 4.6f: Bilag 4.6g: Bilag 4.6i: Netbaserede/fleksible uddannelser Afrapportering af portfolioprojektet IT-støttet evaluering Print af studiestøttende hjemmeside Notat om Center for Fleksibel Uddannelse i Udkantsregioner Professionsteams i CVU Midt-Vest Oversigt over udviklingsprojekter 2005 i CVU Midt-Vest Oversigt over faglige netværk i CVU Midt-Vest Oversigt over arrangementer i UFA. Supplerende dokumentation: 4.6 Bilag 2 Referat fra NUL-netværket 4.6 Bilag 3 Indbydelse til temadag teori-praksis relationen i pba-uddannelser 4.6 Bilag 5 Program for studiekredse 4.6 Bilag 6 Temadage gruppevejledning i systemisk perspektiv 4.6 Bilag 9 Tværfagligt samarbejde i indskolingen. Begrundelse: Dokumentationen viser mange eksempler på tværgående aktiviteter hvor der udvikles viden og eksperimenteres med nye undervisningsformer på tværs af grunduddannelserne, Der er også etableret formelle rammer for koordinering og videnudveksling imellem underviserne. Udvikling af pædagogiske læreformer sker på tværs af uddannelserne gennem Udviklings- og Forskningsafdelingens tværgående netværk og studiekredse for alle CVU ets undervisere. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? Bilag 4.11b: Bilag 4.11c: Martin Hastrup Strøm (red), Projektorganiseret praktik, Skive Seminarium, 2004 Trekantssamtalen et udviklingsarbejde angående realiseringen af den danske model, projektbeskrivelse 24 University College-akkreditering

25 Bilag 4.11d: Afrapportering af midler anvendt til udvikling af praktiklæreruddannelsen og omtale af uddannelsen i Midgård Bilag 4.11e: Bindeled mellem uddannelse og profession - Håndbog for mentorer ved den netbaserede læreruddannelse, Nr. Nissum Seminarium, Bilag 4.11f: Samspillet mellem seminarieundervisning og praktik: Projektrapport Bilag 4.7e: Programmer for konferencedage med praktikvejledere Bilag 4.11g: Aktivitetsplan for Textilseminariet punkt 1.3 Milepæle i 2005, s.4 Bilag 4.6g: Oversigt over faglige netværk i CVU Midt-Vest Begrundelse: Dokumentationen viser hvordan praktikkens læringspotentiale udnyttes i undervisningen. Desuden dokumenteres det at der foregår refleksion over og diskussioner om praktikkens anvendelse og læringspotentiale i undervisningen på tværs af uddannelserne i CVU et. For eksempel har de tre pædagogseminarier gennemført et fælles udviklingsprojekt om samspillet mellem seminarieundervisning og praktik i uddannelsen, og teori/praksisnetværket fungerer som et forum for erfaringsudveksling og samarbejde omkring projekter. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? Bilag 4.12a: Grunduddannelserne i CVU Midt-Vest: Søgning, optagelse og studenterbestand Bilag 4.12b: CVU Midt-Vest: Efter- og videreuddannelsen, STÅ-opgørelse 2004 og Begrundelse: Dokumentationen viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 4.13a: CVU Midt-Vest gennemførelsestider for dimittendårgangene Bilag 4.13b: CVU Midt-Vest: Frafald for årene beregnet som andel af studenterbestanden pr. 1. september Bilag 4.13c: Uddrag af studieordninger/organisationsplaner til dokumentation af enhedernes studievejledning og indsats mod frafald: Ranum Seminariets studieordning, uddrag, 2005 Ikast-Seminariet: Formål med ny studievejledning, 2004 Viborg-Seminariet, uddrag af organisationsplan Skive Seminarium, uddrag af studieordning, 2005 Nr. Nissum Seminarium, uddrag af organisationsplan 2004 Bilag 4.13d: Referat af ekstraordinært bestyrelsesmøde d. 4. november 2005 punkt 1b Bilag 4.13e: Referat af direktionsmødet d. 20. december 2005 punkt 12 og 13. Supplerende dokumentation: 4.13 Bilag 1: Plan for iværksættelse af systematiske frafaldsanalyser, indsats mod frafald og plan for systematiske dimittendundersøgelser 4.13 Bilag 2: Indstilling fra CVU satser og direktionsbeslutning. Begrundelse: Dokumentation viser at frafaldet undersøges på CVU-niveau, og at der er vejledningstiltag for at forebygge frafald. Dokumentationen viser at direktionen har vedtaget at der skal gennemføres frafaldsanalyser og dimittendundersøgelser, og der er afsat midler til gennemførelse. Der er vedlagt en kort beskrevet tids- og handleplan for iværksættelse. Dog mangler der dokumentation der uddyber projektbeskrivelsen for frafalds- og dimittendundersøgelser. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at se om der er systematisk gentagne undersøgelser for University College-akkreditering 25

26 samtlige uddannelser og hvordan indsamling af viden om frafald indgår i det vedtagne kvalitetssystem. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Kriteriet er delvist opfyldt. 4.14a Dimittendundersøgelsen CVU Midt-Vest juni 2005, tabel 4 og 5 Supplerende dokumentation: 4.13 Bilag 1 Plan for iværksættelse af systematiske frafaldsanalyser, indsats mod frafald og plan for systematiske dimittendundersøgelser 4.13 Bilag 2 Indstilling fra CVU satser og direktionsbeslutning Begrundelse: Dokumentationen viser at der er foretaget en dimittendundersøgelse i Dokumentationen viser at direktionen har vedtaget at der skal gennemføres frafaldsanalyser og dimittendundersøgelser, og der er afsat midler til gennemførelse. Der er vedlagt en kort beskrevet tids- og handleplan for iværksættelse. Der mangler dokumentation der uddyber projektbeskrivelsen for frafalds- og dimittendundersøgelser. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at se om der er systematisk gentagne undersøgelser for samtlige uddannelser og hvordan indsamling af viden om dimittender indgår i det vedtagne kvalitetssystem. 26 University College-akkreditering

27 5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? Bilag 2.2j: Bilag 2.3a Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsesaktiviteter i CVU Midt-Vest. Vedtagelse af strategier, planer og politikker Begrundelse: Dokumentationen viser at enhedernes forskellige evalueringssystemer er revideret og sammentænkt så de fremtræder som en samlet strategi der er vedtaget af bestyrelsen. Dokumentationen viser at strategi for kvalitetssikring- og udvikling er godkendt af bestyrelses december Strategien omfatter tre niveauer: hold (studerende, kursister, hold), enheder (grund- og eftervidereuddannelser) samt institutionsniveau (CVU/UFA niveau). Desuden dokumenteres det at kvalitetssikringsstrategien tager afsæt i det samlede strategiarbejde i CVU et og er baseret på en større erfaringsopsamling om CVU ets nuværende og fremtidige evalueringspraksis. Endelig dokumenteres det at der er indgået samarbejde med to andre CVU er om at evaluere hinandens systemer. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 2.2j: Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsesaktiviteter i CVU Midt-Vest Bilag 2.2c: Aktivitetsplan for CVU Midt-Vest Bilag 5.1a: Kvalitet gennem evaluering evalueringskatalog CVU Midt-Vest, Del 2. Supplerende dokumentation: 5.2 Bilag 2: Ranum-seminariet 5.2 Bilag 4: Viborg-seminarium 5.2 Bilag 5: Skive-seminarium 5.2 Bilag 6: Nr. Nissum- seminarium 5.2 Bilag 7: Ikast-seminarium Begrundelse: Dokumentationen viser at der er opstillet aktivitetsmål for de enkelte enheder i organisationen i forhold til at realisere CVU ets strategi. Der er derudover vedtaget et kvalitetssystem hvor der vil blive formuleret konkrete kvalitetsmål på enheds- og holdniveau. Enhederne er i gang med at implementere systemet og udvikle kvalitetsmål for uddannelsesaktiviteterne. Der foreligger eksempler på enheder der har formuleret operationelle kvalitetsmål for deres undervisningsaktiviteter. Der mangler dog dokumentation for at der er formuleret kvalitetsmål for samtlige uddannelsesenheder (enhedsniveau), og at det ikke kun er mål for enkelte undervisningsaktiviteter, men også for uddannelserne som helhed. University College-akkreditering 27

28 Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 2.5a: Bestyrelsesmøde d. 2. februar 2004 opfølgning på aktivitetsplan 2003 (punkt 8) Bilag 2.5b: Bestyrelsesmøde d. 4. november opfølgning på aktivitetsplan 2004 Bilag 5.3a: Textilseminariet, karaktergennemsnit m.m. Bilag 5.3b: Viborg-Seminariet: undersøgelser, karaktergennemsnit og opfølgning på evaluering Bilag 5.3c: Skive Seminarium: undersøgelser, karaktergennemsnit og opfølgning på evaluering Bilag 5.3d: Ranum Seminariet: undersøgelser, karaktergennemsnit og opfølgning på evaluering Bilag 5.3e: Nørre Nissum Seminarium og HF: undersøgelser, karaktergennemsnit og opfølgning på evaluering Bilag 5.3f: Ikast-Seminariet: undersøgelser, karaktergennemsnit og opfølgning på evaluering Bilag 5.3g: Animationsværkstedet: Karakterer og eksempel på evaluering af forløb Bilag 5.3h: Efter- og Videreuddannelsen: Karaktergennemsnit, studietilfredshedsundersøgelse Bilag 5.3i: Udviklings- og forskningsafdelingen: Selvevaluering Bilag 2.2j: Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsesaktiviteter i CVU Midt-Vest, s. 3 Bilag 5.3j: Retningslinier for afrapportering af udviklingsprojekter i CVU Midt-Vest. Supplerende dokumentation: 5.2 Bilag 2: Ranum-seminariet 5.2 Bilag 4: Viborg-seminarium 5.2 Bilag 5: Skive-seminarium 5.2 Bilag 6: Nr. Nissum- seminarium 5.2 Bilag 7: Ikast-seminarium Begrundelse: Dokumentationen viser at der sker en målopfyldelse af de overordnede aktivitetsmål for enhederne. Derudover dokumenteres det at CVU et i forhold til det nyligt etablerede kvalitetssystem vil indsamle data systematisk for at vurdere målopfyldelse. Dog er det ikke dokumenteret hvordan den vedlagte indsamling af data: karaktergennemsnit, studentermiljøvurderinger er koblet til vurdering af målopfyldelse af foruddefinerede kvalitetsmål - som formuleret i kvalitetssikringsstrategien. Spørgsmål 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 2.2j: Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsesaktiviteter i CVU Midt-Vest, s. 5 Bilag 5.1a: Kvalitet gennem evaluering evalueringskatalog CVU Midt-Vest, Del 2 Bilag 5.1c: Kvalitet gennem evaluering inspirationsmateriale til undervisere i CVU Midt- Vest Bilag 5.3d: Ranum Seminariet: Evaluering og kvalitetssikring. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på at der foregår kvalitetssikringsaktiviteter på partnerinstitutioner og i UFA-afdelingen der inddrager eksterne og interne interessenter på forskellig måde og i forskelligt omfang. Derudover viser dokumentationen at CVU Midt-Vest har udarbejdet og vedtaget en strategi og plan for et samlet kvalitetssystem der omfatter en fremtidig systematisk indsamling af data og viden om kvaliteten af aktiviteterne fra både interne og eksterne interessen- 28 University College-akkreditering