University College-akkreditering. Jysk CVU

Transkript

1 University College-akkreditering Jysk CVU

2

3 University College-akkreditering Jysk CVU 2006

4 University College-akkreditering 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

5 Indhold Indstilling 7 1 Indledning Formål Organisering af akkrediteringen Vurderingsgrundlag Krav til dokumentation Vurdering Vægtning af kriterier Vurderingssystem Læsevejledning 13 2 Vision og strategier 15 3 Organisation og ledelse 17 4 Uddannelse 21 5 Kvalitetssikring og -udvikling 27 6 Undervisere og lærerkræfter 31 7 Forskningstilknytning 35 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 39 9 Videncenter Samarbejde og partnerskaber Økonomi 49

6 6 University College-akkreditering

7 Indstilling EVA indstiller at Jysk CVU godkendes til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor Jysk CVU: opfylder 17 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 51 ud af 64 kriterier har 0 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt, og som CVU et er forpligtet til at følge op på ifølge opfølgningsbekendtgørelsen. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 3.9: Dokumentationen viser at der arbejdes ud fra en tankegang om dekoncentreret centralisering hvilket indtil videre har medført fælles økonomistyring og delvis fælles personaleadministration. Dokumentationen viser endvidere at der arbejdes på at styrke planlægning og ressourcestyringen på tværs af CVU et. Dokumentationen viser således at der arbejdes på at øge sammenhæng, samspil, synergi og samdrift. Det fremgår dog ikke tydeligt hvor langt JCVU er kommet med samdrift på områderne for personale, løn og økonomistyring. Desuden savnes der yderligere dokumentation for opnåede rationaliseringsgevinster. 4.6: Dokumentationen viser hvordan videncentrene sikrer samspil og videndeling mellem grund-, efter- og videreuddannelse horisontalt og vertikalt i form af udveksling af undervisere mellem afdelinger. Desuden viser dokumentationen eksempler på samspil mellem uddannelserne på det sundhedsfaglige område. Der savnes derimod flere eksempler på samspil mellem det pædagogiske og det sundhedsfaglige område og på tværs af uddannelsesniveauer. 5.4: Dokumentationen viser eksempler på hvordan CVU et og partnerinstitutionerne inddrager interne og eksterne interessenter. Der savnes derimod dokumentation for en samlet systematisk tilgang til inddragelse af interne og eksterne interessenter i forhold til at opnå viden om målopfyldelse og styring af CVU ets kvalitet. Øvrige kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 2.5: Dokumentationen viser at der på ledelseskollegiets møder regelmæssigt diskuteres områder i den overordnede strategi. Desuden beskrives det at lederkollegium og bestyrelse i fællesskab evaluerer og udvikler strategien. Dette er dog ikke dokumenteret via referater, resultater eller lignende. Endelig viser kvalitetssikringsstrategien at der arbejdes på at implementere Balanced Scorecard. Det dokumenteres dog ikke hvordan det skal omfatte systematisk arbejde med strategien idet fokus udelukkende er på uddannelseskvaliteten. Der savnes dermed dokumentation for at vision og strategi evalueres løbende og systematisk. 3.5: Dokumentation viser strategiske overvejelser om strategisk ledelsesudvikling og pejlemærker for god ledelse. Desuden dokumenteres det at der pågår ledelsesudvikling i JCVU, men der savnes dokumentation for at det sker på systematisk vis og med udgangspunkt i det samlede lederkollegium frem for individuel, personlig udvikling af ledere. 4.9: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med nye undervisningsformer på de enkelte uddannelser. Der savnes derimod dokumentation for konkrete projekter med fokus på nye undervisningsformer i videncentrene eller på tværs af partnerinstitutionerne. 4.13: Dokumentationen viser at CVU ets bestyrelse stiller krav om information om frafald og om samarbejde om at løse frafaldsproblematikkerne på CVU-niveau. Desuden viser dokumentationen at der er igangsat en række studiestøttende tilbud på CVU-niveau, og at frafaldet på nuværende tidspunkt registreres og/eller undersøges på de enkelte uddannelser. Der University College-akkreditering 7

8 savnes derimod dokumentation for systematiske undersøgelser af årsagerne til frafald som kan kvalificere tiltagene mod frafald og kan indgå i kvalitetssikringen af uddannelserne. 4.14: Dokumentationen viser at der foretages dimittendundersøgelser på de enkelte grunduddannelser, eller at der indhentes oplysninger fra faglige organisationer. Men der mangler dokumentation for at disse undersøgelser er systematiske og løbende, og hvordan undersøgelserne indgår i kvalitetssikringen af uddannelserne. 5.2: Dokumentationen viser at kvalitetsmålene på CVU-niveau dels udgøres af økonomiske kvalitetsmål, dels af organisatoriske og faglige kvalitetsmål som er udtrykt i ledelsens ansættelsesgrundlag. Som led i realiseringen af kvalitetssikringsstrategien arbejdes der med at udarbejde eksplicitte kvalitetsmål for alle kerneområder i CVU et. Dette suppleres med partnerinstitutionernes mål for kvalitetssikring. Der savnes dog dokumentation for sammenhængen mellem CVU-niveau og partnerinstitutionsniveau i forhold til operationelle evaluerbare mål som udtrykker CVU ets forventninger til kvaliteten af aktiviteterne. 5.3: Dokumentationen viser at CVU et dokumenterer målopfyldelsesgraden for de økonomiske, organisatoriske og faglige kvalitetsmål. Desuden dokumenteres det hvordan partnerinstitutionerne dokumenterer realisering af eksterne såvel som interne kvalitetsmål i form af fx eksamensresultater, censorrapporter og resultater af evalueringer og undersøgelser. Dog savnes der dokumentation for hvordan partnerinstitutionerne systematisk dokumenterer hvordan de lever op til deres mål. Dette hænger sammen med at der endnu ikke er udarbejdet eksplicitte kvalitetsmål for alle kerneområder hvorfor det ikke er muligt at vurdere hvorvidt CVU et lever op til disse mål. 5.5: Dokumentationen viser eksempler på at den indsamlede viden bruges til at forbedre og udvikle kvaliteten på partnerinstitutionerne. Der savnes derimod dokumentation for hvordan viden systematisk bruges til at forbedre og udvikle kvaliteten på CVU et, og hvordan dette vil indgå som et led i kvalitetssikringsstrategien. 5.7: Dokumentationen viser at der er indgået aftale om gensidig udvikling og gennemsyn af kvalitetssystemer med et andet CVU. Det er dog for tidligt i processen til at der kan dokumenteres en systematisk og løbende vurdering af hele kvalitetssikringssystemet også på partnerinstitutionsniveau. 9.5: Dokumentationen viser at medarbejdere inddrages i udviklingsprojekter, og hvordan de studerende til en vis grad informeres om og inddrages i videncenteraktiviteterne. Der savnes dog flere eksempler på hvordan studerende inddrages i videncenteraktiviteterne, eller strategiske overvejelser om hvordan dette samarbejde kan styrkes. Bemærkning til dokumentationsmaterialets form: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering af Jysk CVU s selvevalueringsmateriale stort set lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være skriftlig, gyldig, entydig og præcis. Der er følgende at bemærke til dokumentationsmaterialet for Jysk CVU: Gyldig: Dele af dokumentationsmaterialet lever ikke op til kravet om at være en del af CVU ets daglige virksomhed, men er produceret til lejligheden. Præcis og entydig: I nogle tilfælde mangler der præcis angivelse af det centrale for besvarelsen i dokumentationsmaterialet. Præcisionen påvirkes af en generel tendens til overdokumentation. Det gælder særligt dokumentationen fra partnerinstitutionerne som fylder meget i materialet. Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende, indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt, og fremgår af begrundelserne. Titler på dokumentationsmateriale er gengivet ordret, også selvom der er fejl i stavning eller tegnsætning. 8 University College-akkreditering

9 1 Indledning Denne indstilling er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College. Denne rapport indeholder en vurdering af om Jysk CVU opfylder kriterierne for University College. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2006 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Eva Broegaard og evalueringsmedarbejder Martin Christensen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag University College-akkreditering 9

10 Institutionsbesøg. Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 16. januar Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA har inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 16. januar Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. 10 University College-akkreditering

11 Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Fortsættes næste side University College-akkreditering 11

12 fortsat fra forrige side 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for godkendelse Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier (se uddybning nedenfor) Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt 12 University College-akkreditering

13 Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der er en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer til at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt), og at der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 13

14 14 University College-akkreditering

15 2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? JCVU 2.1.1: CVU-grundlag. Bilag 1 til sammenlægningsredegørelse. Begrundelse: Dokumentationen viser en formuleret og vedtaget strategi som dels beskriver CVU ets mission, vision og værdier, dels den overordnede strategi i forhold til organisationsform og ledelsesgrundlag. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? JCVU Webstrategi for JCVUs hjemmeside JCVU Strategipapir for JCVU Nyt JCVU Markedsføringsstrategi JCVU IT-strategi for JCVU JCVU Biblioteksstrategi JCVU Strategi for kvalitetssikring og udvikling JCVU Forskningstilknytningsstrategi for JCVU. 2. udkast JCVU Strategi for internationalisering ved JCVU JCVU Personalepolitik for JCVU UUA UUA s vision og strategi 2005 LÆRER Strategiplan 2008 BIO Formål, vision og strategier FYS Mission, vision, værdier, strategi og handleplan for ERGO Konkrete strategier og politikker E&S Handlingsplan for udmøntning af konkrete strategier og politikker 2005 APU Vision, strategi og handlingsplan for APU, Begrundelse: Dokumentationen viser at visions- og strategipunkter er udmøntet i konkrete strategier og politikker på CVU-niveau som er i overensstemmelse med den overordnede strategi. Desuden dokumenteres det at den overordnede strategi er udmøntet i strategier for de respektive uddannelsesområder. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? 1 I akkrediteringen forstås begrebet strategi enten som et egentligt strategidokument eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen. University College-akkreditering 15

16 JCVU Webstrategi for JCVUs hjemmeside JCVU Strategipapir for JCVU Nyt JCVU JCVU Nyt nr. 65 d JCVU Print fra hjemmesiden : Strategisk grundlag. Begrundelse: Dokumentationen viser at strategien er kommunikeret via hjemmeside og det interne blad JCVU Nyt. Desuden dokumenteres det hvordan emner vedrørende strategi og vision diskuteres i diverse interne råd og udvalg. Det dokumenteres dermed at CVU ets vision, strategier og politikker er kommunikeret bredt i organisationen. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? Ny JCVU Organisationsdiagram JCVU CVU-grundlag. Bilag 1 til sammenlægningsredegørelsen (afsnit 2.1 & 2.2) JCVU Stillingsbeskrivelse administrationschef JCVU Stillingsbeskrivelse økonomichef JCVU Stillingsbeskrivelse souschef JCVU Notat: Forretningsorden og kommissorium for Lederkollegiet ved JCVU. Begrundelse: Dokumentationen viser organisationsdiagram samt stillingsbeskrivelser som dokumenterer at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er defineret på overordnet niveau. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? Kriteriet er delvist opfyldt. JCVU Strategi for kvalitetssikring og udvikling JCVU : Diverse mødereferat i ledelseskollegiet JCVU Bestyrelsens opgaver, strategiudvikling (BEMÆRK: Dateret ). Begrundelse: Dokumentationen viser at der på ledelseskollegiets møder regelmæssigt diskuteres områder i den overordnede strategi. Desuden beskrives det at lederkollegium og bestyrelse i fællesskab evaluerer og udvikler strategien. Dette er dog ikke dokumenteret via referater, resultater eller lignende. Endelig viser kvalitetssikringsstrategien at der arbejdes på at implementere Balanced Scorecard. Det dokumenteres dog ikke hvordan det skal omfatte systematisk arbejde med strategien idet fokus udelukkende er på uddannelseskvaliteten. Der savnes dermed dokumentation for at vision og strategi evalueres løbende og systematisk. 16 University College-akkreditering

17 3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 2 JCVU CVU-grundlag. Bilag 1 til sammenlægningsredegørelsen (afsnit 2.1, 2.2 & 2.3) JCVU : Diverse resultatkontrakter og stillingsbeskrivelse for rektorer/uddannelsesledere CVU Notat: Forretningsorden og kommissorium for Lederkollegiet ved JCVU. Begrundelse: Dokumentationen viser at lederkollegiet omfatter rektor, souschef, administrationschef og studierektorer/udannelsesledere. Lederkollegiet udgør det strategiske og taktiske dialogforum som skaber den horisontale sammenhæng i ledelsen. Uddannelsesledelsen varetages af rektorer/ uddannelsesledere hvilket sikrer den vertikale sammenhæng. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Ny JCVU Organisationsdiagram JCVU CVU-grundlag. Bilag 1 til sammenlægningsredegørelsen (afsnit 2.1 & 2.2) JCVU Stillingsbeskrivelse administrationschef JCVU Stillingsbeskrivelse økonomichef JCVU Stillingsbeskrivelse souschef JCVU Notat: Forretningsorden og kommissorium for Lederkollegiet ved JCVU. Begrundelse: Dokumentationen viser organisationsdiagram samt stillingsbeskrivelser som dokumenterer at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er defineret på CVU-niveau og for de tværgående funktioner i CVU et. Det dokumenteres dermed at ledelsesstrukturen understøtter vision og strategi. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? JCVU Vedtægt for Jysk Center for Videregående Uddannelse (JCVU) Juni 2005 JCVU Forretningsorden For Bestyrelsen i Jysk Center for Videregående Uddannelse JCVU Arbejdsfordeling bestyrelse, formand, næstformand og rektor. 2 I henhold til CVU-lovgivningen vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVU-bestyrelsesformand og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 17

18 Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for både CVU-bestyrelse og studiebestyrelserne i kraft af vedtægter og forretningsorden. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? Ny JCVU Organisationsdiagram JCVU CVU-grundlag. Bilag 1 til sammenlægningsredegørelsen (afsnit 2.1 & 2.2) JCVU Stillingsbeskrivelse administrationschef JCVU Stillingsbeskrivelse økonomichef JCVU Stillingsbeskrivelse souschef JCVU Notat: Forretningsorden og kommissorium for Lederkollegiet ved JCVU. Begrundelse: Dokumentationen viser organisationsdiagram samt stillingsbeskrivelser som dokumenterer at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er defineret på overordnet niveau. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? Kriteriet er delvist opfyldt. JCVU Forberedelse af medarbejderudviklingssamtaler, eksempel JCVU Referat fra heldagsmøde Lederkollegiemøde, d JCVU Intern ledelsesudvikling i UU-afdelingen JCVU Dokumentation for systematisk personlig supervision af studierektor ved fysioterapeutuddannelsen. Begrundelse: Dokumentation viser strategiske overvejelser om strategisk ledelsesudvikling og pejlemærker for god ledelse. Desuden dokumenteres det at der pågår ledelsesudvikling i JCVU, men der savnes dokumentation for at det sker på systematisk vis og med udgangspunkt i det samlede lederkollegium frem for individuel, personlig udvikling af ledere. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? JCVU Webstrategi for JCVUs hjemmeside JCVU Strategipapir for JCVU Nyt JCVU JCVU Nyt nr. 65 den. 22. sep JCVU Print fra hjemmesiden : Strategisk grundlag. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsens opgave- og ansvarsfordeling er kommunikeret til organisationen via CVU ets hjemmeside og det interne blad JCVU Nyt som indeholder nyt om organisationsjusteringer og strategi. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? JCVU Jysk Center for Videregående Uddannelse. Markedsføringsstrategi JCVU Strategi for kvalitetssikring og udvikling JCVU Konsolideret årsrapport 2004 JCVU Print fra hjemmesiden Tidligere udgaver af JCVU Nyt 18 University College-akkreditering

19 JCVU Referater fra FSU møder UUA Arbejdspladsvurdering og udvikling, APU, UUA 2005 LÆRER Ledelsesberetning om seminariets virksomhed i 2004 LÆRER Evaluering af det organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag - kommissorium - dec BIO Evalueringsrapport fra E2004 BIO Ekstern kvalitetsmåling aftagerundersøgelse FYS Status på interne og eksterne kvalitetsmålinger på Fysioterapeutuddannelsen, JCVU. Sep ERGO Faglig Årsberetning for ergoterapeutuddannelsen i Århus efteråret 2005 ERGO Modulbeskrivelser for ergoterapeutuddannelsen i Århus. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på intern kommunikation i form af internt blad, råd/udvalg og diverse kvalitetssikringsinstrumenter, og ekstern kommunikation i form af evaluering af ledelse, årsrapporter og karakterresultater. Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? JCVU Mødereferat. Fællesmøde i PSG, d JCVU Referat. Møde i Fællesadministrationen, d JCVU Referater fra FSU møder JCVU Mødereferat LSU, d JCVU Referat fra JCVU-DSR, d JCVU Referat fra møde med DSR-repræsentanter, d JCVU Diverse print fra hjemmesiden UUA Mødekalender, 2. halvår, Uddannelses- og udviklingsafdelingen LÆRER Arbejdsplan Institutionsråd 04/05 BIO Billede af mødemappe på Intranettet FYS Mødestruktur mellem Fysioterapeutuddannelsen og de kliniske undervisningssteder ERGO Samarbejde med og information til medarbejdere og studerende E&S Referat af SO-møde, d APU Mødereferat, lærermøde, d Begrundelse: Dokumentationen viser at såvel medarbejdere som studerende inddrages i beslutningsprocesser og informeres om organisatoriske og administrative beslutninger. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag B: Kommissorium for ressourcestyringsgruppen i JCVU Bilag C: Forretningsgang vedrørende planlægning og ressourcestyring (udkast) Bilag D: Styring af ressourcer i JCVU sammenskrevet oversigt Bilag E: Referat fra møde i resourcestyringsgruppen i JCVU JCVU CVU-grundlag. Bilag 1 til sammenlægningsredegørelsen, afsnit 2.1 JCVU Stillingsbeskrivelse administrationschef JCVU Stillingsbeskrivelse økonomichef JCVU Stillingsbeskrivelse souschef JCVU Lønfunktionens og Personalefunktionens opgaver JCVU Status og opfølgning på personaleområde JCVU Kommissorium for personaleområdet JCVU Kommissorium for økonomistyring og løn JCVU Arbejdsgruppen vedrørende planlægning og ressourcestyring JCVU Styring af ressourcer i JCVU sammenskrevet oversigt JCVU Mødereferat. Møde om opgavefordeling i JCVU efter fusionen d , University College-akkreditering 19

20 d JCVU Personaleoversigt for fællesadministrationen, JCVU JCVU Notat vedrørende fælles opgaveløsning i JCVU UUA Indstilling til lederkollegiet fra arbejdsgruppen vedrørende planlægning og ressourcestyring 2005 UUA Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende planlægning og ressourcestyring, d Begrundelse: Dokumentationen viser at der arbejdes ud fra en tankegang om dekoncentreret centralisering hvilket indtil videre har medført fælles økonomistyring og delvis fælles personaleadministration. Dokumentationen viser endvidere at der arbejdes på at styrke planlægning og ressourcestyringen på tværs af CVU et. Dokumentationen viser således at der arbejdes på at øge sammenhæng, samspil, synergi og samdrift. Det fremgår dog ikke tydeligt hvor langt JCVU er kommet med samdrift på områderne for personale, løn og økonomistyring. Desuden savnes der yderligere dokumentation for opnåede rationaliseringsgevinster. 20 University College-akkreditering

21 4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? JCVU CVU- grundlag. Bilag 1 til sammenlægningsredegørelsen (afsnit 1.1 & 7.1) JCVU Mødereferat + bilag. Lederkollegieseminar, Koldkærgård, d JCVU Hensigtserklæring om dannelse af University College Midtjylland. Begrundelse: Dokumentationen viser strategien for CVU ets uddannelsesmæssige profil hvilket bl.a. udtrykkes i målet om at sikre bredde i uddannelsestilbuddet og som understøttes af hensigtserklæringen om University College Midtjylland. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? JCVU CVU- grundlag. Bilag 1 til sammenlægningsredegørelsen (afsnit 1.1) JCVU Jysk CVUs udbudsgodkendelser, Begrundelse: Dokumentation viser udbud af professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for CVU ets fagområder samt efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 3 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? Bilag H: Lærernes efter- og videreuddannelsesbehov NY JCVU 4.4.1: Regionens udfordringer og udviklingsbehov UUA Ansøgning om tilskud til videncenter for naturfagsdidaktik 3 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU sidestilles som udgangspunkt med de akkrediterede udbud ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College. University College-akkreditering 21

22 JCVU University College Midtjylland JCVU Uddannelsesinstitutionernes repræsentation i Erhvervskontaktudvalget JCVU Fortegnelse over Erhvervskontaktudvalgets medlemmer JCVU Orienteringsmøde med byens uddannelsesinstitutioner, d JCVU Erhvervsafdelingen. Ref. af orienterende møde ( ) i Erhvervskontaktudvalget i Århus JCVU Medlemmer af JCVUs Udviklingsråd JCVU Mødereferat. Udviklingsrådet, d JCVU Mødereferat. Udviklingsrådet, d JCVU Mødereferat. Udviklingsrådet, d UUA Skoleledermøde, jan UUA Temamøde, efteruddannelse af lærere BIO Uddannelseskoordinatormødereferat, d ERGO Nye arbejdsområder - Undersøgelse for Ergoterapeutforeningen. E&S referat af møde med tværfagligt uddannelsesteam. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et deltager i diverse råd og udvalg med henblik på at afdække regionens behov, og eksempel på et konkret samarbejde med Århus Kommune om efter- og videreuddannelse. Desuden dokumenteres det hvordan regionens behov inkorporeres i CVU ets strategiske overvejelser og i udviklingen af uddannelserne. Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov JCVU Medlemmer af Efter- og videreuddannelsesudvalget, JCVU JCVU Referat af Efter- og videreuddannelsesudvalget, JCVU, d JCVU Referat af Efter- og videreuddannelsesudvalget, JCVU, d JCVU Referat af Efter- og videreuddannelsesudvalget, JCVU, d JCVU Fortegnelse over Erhvervskontaktudvalgets medlemmer JCVU Mødereferat. Udviklingsrådet, d JCVU Mødereferat. Udviklingsrådet, d JCVU Mødereferat. Udviklingsrådet, d JCVU Folder: Konference om Sundhedscentre arrangeret af JCVU, d JCVU Udkast til folder: Konf. om Sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland fra 2007 JCVU Invitation til temamøde om efteruddannelse af pædagoger, d JCVU Invitation til temamøde om efteruddannelse af lærere, d JCVU Efterudd. inden for skolens fag en målrettet indsats i samarbejde med Århus skolevæsen JCVU Efter- og videreuddannelse for Århus Skolevæsen i samarbejde med JCVU. Begrundelse: Dokumentationen viser at de formelle råd bruges til systematisk at diskutere aftagernes kompetencebehov. Desuden viser dokumentationen eksempler på hvordan der samarbejdes med aftagerne om at afdække og imødekomme kompetencebehov i praksis. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Kriteriet er delvist opfyldt. Ny JCVU 4.6.1: Samlet oversigt over JCVU medarbejderes arbejde i andre afdelinger Ny JCVU Afdelingsvis oversigt over JCVU medarbejders arbejde i andre afdelinger Ny FYS Eks. på tværfaglig undervisning på ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen Ny FYS Projekt: Professionsbachelor sundhedsdiplom masterniveau Ny E&S Eksempel på undervisning på tværs af grunduddannelser Ny E&S Tværgående sundhedskursus Videncentre Indkaldelse til møde om etablering af videncentre i JCVU, d Videncentre Beskrivelse af organisation, administration og ledelse af videncentre i JCVU 22 University College-akkreditering

23 UUA Funktions- og koordinationsbeskrivelser, Uddannelses- og udviklingsafdelingen, JCVU. Videncentre Invitation til temamøder, Videncenter for inkluderende praksis Videncentre Invitation til deltagelse i forskningsværksted i professionsdidaktik Videncentre Indbydelse til møde i netværk om systematisk evaluering og dokumentation af JCVUs uddannelser Videncentre Opsamling på møde i JCVUs interne netværk om systematisk evaluering og dokumentation af uddannelser APU Efteruddannelseskursus udbudt af U & U afd. i Begrundelse: Dokumentationen viser hvordan videncentrene sikrer samspil og videndeling mellem grund-, efter- og videreuddannelse horisontalt og vertikalt i form af udveksling af undervisere mellem afdelinger. Desuden viser dokumentationen eksempler på samspil mellem uddannelserne på det sundhedsfaglige område. Der savnes derimod flere eksempler på samspil mellem det pædagogiske og det sundhedsfaglige område og på tværs af uddannelsesniveauer. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? LÆRER Praktikvejledning 1. og 2. Studieår BIO Studieplan (s. 2, 5, 9, 23-26, 38-42) FYS Retningslinier for klinisk undervisning ERGO Praksisbeskrivelser E&S Beskrivelse af praktikordningen for speciallinien Human ernæring APU Praktikmappe 2. årgang. Begrundelse: Dokumentationen viser kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik og kliniske undervisning. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? UUA Diverse udbudsgodkendelser fra Undervisningsministeriet. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udvikler nye uddannelser. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? Kriteriet er delvist opfyldt. Ny UUA Forandringsforløb i netværksgruppe Ny BIO Projektbeskrivelse. Revision af sygdomslærerundervisning Ny FYS Anvendelse af videostreaming i forbindelse med undervisning i holdning på 1. semester Videncentre Information om forskningsværksted i professionsdidaktik, september Videncentre Referat fra møde om action learning, d Videncentre Invitation, møde om praktik og praksislæring ved uddannelserne i JCVU og sygeplejeskolerne Videncentre Oversigt over udviklingsarbejder UUA Indstilling til ledelsen af UUA angående Fronter UUA Referater, LD-lærermøde d , d og d University College-akkreditering 23

24 Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med nye undervisningsformer på de enkelte uddannelser. Der savnes derimod dokumentation for konkrete projekter med fokus på nye undervisningsformer i videncentrene eller på tværs af partnerinstitutionerne. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? Videncentre Invitation, møde om praktik og praksislæring ved uddannelserne i JCVU og sygeplejeskolerne Videncentre Referat, møde om praktik og praksislæring d LÆRER Portfolio som praktikdokumentation, forslag vedtaget i arbejdsgruppen for praktik LÆRER Aktionsforskningsmetodik i den afsluttende praktik, diasoplæg til studerende. Begrundelse: Dokumentationen viser hvordan der er taget initiativ til erfaringsudveksling om praktik og praksislæring, og eksempler på hvordan der arbejdes med at fremme samspil mellem teori og praktik. Der er dermed dokumentation for at praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik videreudvikles. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? UUA Moduloversigt, opgørelse over ÅU-aktiviteter 2005 LÆRER Fem års statistik - læreruddannelsen - gennemførelse samt frafald LÆRER Meritlæreruddannelsen - søgning, optagelse BIO Statistik over søgning, optagelse og bestand af studerende i de sidste fem år FYS Statistik over søgning, optagelse og aktive studerende på Fysioterapeutuddannelsen ( ) ERGO Statistik på søgning, optagelse og bestand E&S Tabel over søgning, optagelse og bestand APU Optagelses-, frafalds- og gennemførselsstatistik, APU-Randers, Begrundelse: Dokumentationen viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? Kriteriet er delvist opfyldt. Ny JCVU (Ingen titel) JCVU Bestyrelsesmødereferat, d UUA Informationsmateriale vedrørende studiestøttende tilbud LÆRER Spørgeskema - lærerstud. oplevelser efter 6 mdrs. Studier - årgang 2002 BIO Statistik over gennemførsel, frafald, gennemførselstid i de sidste fem år FYS Frafald på Fysioterapeutuddannelsen, eksempel ERGO Frafaldsundersøgelse 24 University College-akkreditering

25 ERGO Frafaldsanalyse E&S Oversigt over frafald for de seneste fire år APU Optagelses-, frafalds- og gennemførselsstatistik, APU-Randers, Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets bestyrelse stiller krav om information om frafald og om samarbejde om at løse frafaldsproblematikkerne på CVU-niveau. Desuden viser dokumentationen at der er igangsat en række studiestøttende tilbud på CVU-niveau, og at frafaldet på nuværende tidspunkt registreres og/eller undersøges på de enkelte uddannelser. Der savnes derimod dokumentation for systematiske undersøgelser af årsagerne til frafald som kan kvalificere tiltagene mod frafald og kan indgå i kvalitetssikringen af uddannelserne. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Kriteriet er delvist opfyldt. UUA Aftagerundersøgelse af dimittender fra Sundhedsplejeruddannelsen LÆRER Evaluering merit ÅDAS BIO Dimittendundersøgelse FYS Hvordan bruges fysioterapeutuddannelsens indhold ( ) efter endt grunduddannelse? FYS Dimittend- og aftagerundersøgelse. Fysioterapeutuddannelsen, JCVU, 2004/2005 APU Dimittendundersøgelse, nov Begrundelse: Dokumentationen viser at der foretages dimittendundersøgelser på de enkelte grunduddannelser, eller at der indhentes oplysninger fra faglige organisationer. Men der mangler dokumentation for at disse undersøgelser er systematiske og løbende, og hvordan undersøgelserne indgår i kvalitetssikringen af uddannelserne. University College-akkreditering 25

26 26 University College-akkreditering

27 5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? JCVU Strategi for kvalitetssikring og -udvikling Videncentre Indbydelse til møde i netværk om ( ) evaluering ( ) af JCVUs uddannelser Videncentre Opsamling på møde i JCVUs interne netværk om ( ) evaluering ( ). Begrundelse: Dokumentationen viser at der er vedtaget en kvalitetssikringsstrategi. Der er truffet beslutning om at anvende en tilpasset Balanced Scorecard-tilgang for hele CVU et, mens det operationelle ansvar for udmøntningen af kvalitetssikringen fastholdes på partnerinstitutionsniveau. Desuden dokumenteres oprettelsen af et netværk om kvalitetssikring og evaluering. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter Kriteriet er delvist opfyldt. APU Vision, strategi og handlingsplan for APU, (kap. 2.1) JCVU Strategi for kvalitetssikring og udvikling JCVU Diverse resultatkontrakter FYS Kvalitetssystem for Fysioterapeutuddannelsen, JCVU BIO Evalueringssystemet som helhed E&S Kvalitetssikring og -udvikling for Uddannelsen i Ernæring og Sundhed LÆRER Aktørbaseret evalueringssystem på Århus Dag- og Aftenseminarium Maj 2005 UUA Kvalitetssystem for Uddannelses- og Udviklingsafdelingen UUA Oversigt over kvalitetsmål. Begrundelse: Dokumentationen viser at kvalitetsmålene på CVU-niveau dels udgøres af økonomiske kvalitetsmål, dels af organisatoriske og faglige kvalitetsmål som er udtrykt i ledelsens ansættelsesgrundlag. Som led i realiseringen af kvalitetssikringsstrategien arbejdes der med at udarbejde eksplicitte kvalitetsmål for alle kerneområder i CVU et. Dette suppleres med partnerinstitutionernes mål for kvalitetssikring. Der savnes dog dokumentation for sammenhængen mellem CVUniveau og partnerinstitutionsniveau i forhold til operationelle evaluerbare mål som udtrykker CVU ets forventninger til kvaliteten af aktiviteterne. Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er delvist opfyldt. JCVU Orientering om rektors resultatlønskontrakt perioden Videncentre : Årsberetning fra Videncentre 2005 JCVU Konsolideret årsrapport 2004 BIO Evalueringsrapport fra E2004 E&S sammenfatning af evaluering, 2. semester 2005 University College-akkreditering 27

28 UUA Eksempel på spørgeskemaevaluering, uddannelsen til sundhedsplejerske LÆRER Censorrapport almen didaktik. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et dokumenterer målopfyldelsesgraden for de økonomiske, organisatoriske og faglige kvalitetsmål. Desuden dokumenteres det hvordan partnerinstitutionerne dokumenterer realisering af eksterne såvel som interne kvalitetsmål i form af fx eksamensresultater, censorrapporter og resultater af evalueringer og undersøgelser. Dog savnes der dokumentation for hvordan partnerinstitutionerne systematisk dokumenterer hvordan de lever op til deres mål. Dette hænger sammen med at der endnu ikke er udarbejdet eksplicitte kvalitetsmål for alle kerneområder hvorfor det ikke er muligt at vurdere hvorvidt CVU et lever op til disse mål. Spørgsmål 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? Kriteriet er delvist opfyldt. JCVU Strategi for kvalitetssikring og -udvikling UUA Aftagerundersøgelse af dimittender fra Sundhedsplejeruddannelsen BIO Ekstern kvalitetsmåling aftagerundersøgelse BIO Dimittendundersøgelse APU Dimittendundersøgelse, nov Videncentre Dagsorden, Udviklingsrådsmøde, d Videncentre Dagsorden, Udviklingsrådsmøde, d FYS Dimittend- og aftagerundersøgelse. Fysioterapeutuddannelsen, JCVU, 2004/2005. LÆRER Institutionsrådsmøde - dagsorden d LÆRER Institutionsrådsmøde - dagsorden d Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan CVU et og partnerinstitutionerne inddrager interne og eksterne interessenter. Der savnes derimod dokumentation for en samlet systematisk tilgang til inddragelse af interne og eksterne interessenter i forhold til at opnå viden om målopfyldelse og styring af CVU ets kvalitet. Spørgsmål 5.5 Bruger I viden og data, herunder institutionens rådgivende udvalgs vurderinger af og udtalelser om aktiviteternes kvalitet, til at forbedre og udvikle kvaliteten? Kriteriet er delvist opfyldt. Ny ERGO Kommissorium for udvalgsarbejde vedrørende 3. og 4. semester eksamen ( ) Ny E&S Eksempel på opfølgning på evaluering Ny E&S Eksempel på opfølgning på evaluering Ny APU Referat uddannelsesrådsmøde d JCVU Strategi for kvalitetssikring og -udvikling LÆRER Opfølgning på evaluering af ledelse og organisation ÅDAS BIO Referat fra Studienævnsmøde vedr. evaluering (pkt. 5), d BIO Milepæle vedr. evalueringsproceduren FYS Referat fra møde i følgegruppe til systematiske evalueringer (pkt. 4) ERGO Ændring af indhold i uddannelsen eksempel fra studienævn. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på at den indsamlede viden bruges til at forbedre og udvikle kvaliteten på partnerinstitutionerne. Der savnes derimod dokumentation for hvordan viden systematisk bruges til at forbedre og udvikle kvaliteten på CVU et, og hvordan dette vil indgå som et led i kvalitetssikringsstrategien. Spørgsmål 5.6 Har I placeret ansvar for kvalitetssikring og opfølgning i organisationen? 28 University College-akkreditering