University College-akkreditering. CVU Storkøbenhavn - opfølgningsrapport

Transkript

1 University College-akkreditering CVU Storkøbenhavn - opfølgningsrapport

2

3 University College-akkreditering CVU Storkøbenhavn - opfølgningsrapport DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4

5 Indhold University College-akkreditering Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. 1 Indledning Formål Organisering af akkrediteringen Vurderingsgrundlag Krav til dokumentation Vurdering Vægtning af kriterier Vurderingssystem Læsevejledning 8 Indstilling 10 Indstilling efter opfølgning 13 2 Vision og strategier 15 3 Organisation og ledelse 17 4 Uddannelse 21 5 Kvalitetssikring og -udvikling 26 6 Undervisere og lærerkræfter 29 7 Forskningstilknytning 32 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 35 9 Videncenter Samarbejde og partnerskaber Økonomi 42

6

7 1 Indledning Denne rapport er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College til CVU Storkøbenhavn. CVU Storkøbenhavn ansøgte første gang om titlen som University College i maj EVA indstillede til Undervisningsministeriet at CVU Storkøbenhavn blev godkendt med forbehold til betegnelsen University College. Denne indstilling blev fulgt af Undervisningsministeriet i december Rapporten indeholder en vurdering af om CVU Storkøbenhavn opfylder kriterierne for University College efter at have indsendt supplerende dokumentation i maj 2006, og dermed af om CVU Storkøbenhavn kan overgå fra at være godkendt med forbehold til at være godkendt til titlen University College. I teksten er den nyindsendte dokumentation og EVA s vurdering af opfølgningsmaterialet (begrundelserne) markeret med sort skrift. Tidligere dokumentation og vurdering (begrundelser) er markeret med gråt. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2005 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. University College-akkreditering 3

8 EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Camilla Wang og evalueringsmedarbejder Søren Poul Nielsen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurrance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag Institutionsbesøg. Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 2. maj Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 2. maj Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. University College-akkreditering 4

9 Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University Collegekriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager University College-akkreditering 5

10 interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? Fortsættes næste side University College-akkreditering 6

11 fortsat fra forrige side 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier godkendelse (se uddybning Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) nedenfor) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer for at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og om der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University Collegetitlen er således: University College-akkreditering 7

12 Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 8

13 University College-akkreditering 9

14 Indstilling Ud fra en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College indstilles det at CVU Storkøbenhavn godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Vurderingen baserer sig på at CVU Storkøbenhavn: Opfylder 12 ud af 20 af de centrale kriterier Opfylder i alt 41 ud af 64 kriterier Har 5 kriterier der er ikke opfyldt Nedenstående punkter angiver de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 5.1: Der mangler dokumentation for samlet strategi for kvalitetssikring og -udvikling der kan bidrage med en fælles retning og forståelse for kvalitetsarbejdet på CVU Storkøbenhavn. Den vedlagte dokumentation er ikke dækkende da den kun vedrører Blaagaard Seminarium og Gladsaxeseminariet, og ikke hele CVU et. Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 3.9 Der foreligger dokumentation for tiltænkte samdrift- og synergi-effekter mellem de administrative enheder i form af planer i milepæl-rapporterne. Derimod mangler der dokumentation for resultaterne af samspil, samdrift og synergieffekterne Kriterium 4.6: Dokumentationen viser at der foregår udveksling af viden mellem grund- og videreuddannelse gennem lærerudveksling. Der er desuden en omfattende kursusproduktion på efter- og videreuddannelsesområdet hvor lærerne kan deltage. Der mangler flere eksempel) ud over lærerudveksling for udveksling af viden og samspil mellem grunduddannelserne i form af fx fælleskurser, fællesmoduler og foredrag som de studerende deltager Kriterium 5.4: Dokumentationen viser at Blaagaard Seminarium og Gladsaxeseminariet har et kvalitetssystem, og at CVU et inddrager interne og eksterne interessenter via de formelle organer til at udvikle aktiviteterne. Derimod mangler der dokumentation for et samlet kvalitetssystem der sikrer at der foregår et systematisk kvalitetsarbejde på samtlige grunduddannelser. Kriterium 6.5: Dokumentationen viser at der er formuleret en plan for lektorbedømmelse for de undervisere der ansættes som adjunkter på Blaagaard Seminarium, Københavns Dag- og Aftenseminarium og Københavns Socialpædagogiske Seminarium, og at foreligger oplæg til samlet plan for lektorkvalificering. Der mangler dog dokumentation for en samlet kompetenceudviklingsstrategi for alle undervisere på CVU Storkøbenhavn (udmøntning af ambition 3 kompetenceudvikling). Kriterium 9.6: Dokumentationen viser at medarbejdere inddrages i udviklingsprojekter, og at der afholdes foredrag, temarækker hvor medarbejdere kan deltage. Der mangler dog bredere dokumentation (mere end et eksempel) for hvordan samtlige grunduddannelser får gavn af viden fra videncentrene, fx i form af eksempler på temarækker og arrangementer hvor studerende kan deltage i videncenteraktiviteter. Kriterium 10.5: Dokumentationen viser et bredt spektrum af samarbejdsaftaler i Norden, Europa og uden for Europa. Derimod mangler der dokumentation for aftaler der omfatter både studerende og undervisere, i form af fx udvekslingstal. University College-akkreditering 10

15 Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterium 4.14: Der mangler dokumentation i form af dimittendundersøgelser eller registrering af dimittenders beskæftigelse på de enkelte grunduddannelser og dokumentation for at dette undersøges systematisk Kriterium 5.2: Der mangler dokumentation for operationelle, evaluerbare mål der udtrykker CVU ets forventninger til kvaliteten af aktiviteterne Kriterium 5.3: Der mangler dokumentation for hvordan den vedlagte dokumentation er koblet til opfyldelsen af operationelle mål for kvaliteten af aktiviteterne på CVU-niveau. Kriterium 5.7: Der mangler dokumentation for at der er foretaget en samlet evaluering af det nuværende kvalitetssystem i form af kvalitetsarbejdets organisering og tilrettelæggelse og dets dokumentations- og opfølgningsprocedurer. Den vedlagte dokumentation for revidering af internationaliseringsindsatsen er ikke dækkende, da det ikke vedrører kvalitetssystemet bredt, men en meget lille del af den samlede aktivitet Kriterier der er delvist opfyldt: Kriterium 3.5: Dokumentationen viser at det er besluttet at der skal gennemføres ledelseskurser. Derimod mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller dokumentation i form af tids- og handleplan. Kriterium 4.4: Dokumentationen om praktikpladsfordelingen viser drøftelser om praktik, men ikke om generelle uddannelsesbehov. Der mangler dokumentation af identifikation af behov for nye uddannelser i regionen i form af fx behovsanalyser eller anden dokumentation. Kriterium 4.9: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med undervisningsformer på de enkelte grunduddannelser. Der foreligger dokumentation i form af intention om tværgående projekter på baggrund af flerårsaftalemidler Der mangler dog dokumentation for konkrete igangsatte projekter for udveksling af viden om pædagogiske læreformer mellem lærere på tværs af grunduddannelserne. Kriterium 4.13: Dokumentationen viser at ét enkelt seminarium har foretaget en frafaldsundersøgelse, og at seminarierne har indgået i en landsdækkende frafaldsundersøgelse på pædagoguddannelsen og på læreruddannelsen som led i en landsdækkende undersøgelse. Derimod mangler der dokumentation for at CVU Storkøbenhavn gennemfører systematiske frafaldsundersøgelser på CVU-niveau og på samtlige grunduddannelser der kan hjælpe til at undersøge baggrunden for frafald. Ligeledes foreligger der ikke dokumentation eller eksempler på indsatser i forhold til at forebygge frafald, hverken på CVU- eller partnerinstitutionsniveau Kriterium 5.5: Dokumentationen viser eksempler på at censorinstitutionens rapporter og EVA s rapporter bruges til at forbedre og udvikle kvaliteten. Derimod mangler der dokumentation for at der arbejdes systematisk med viden og data på samtlige grunduddannelser med at udvikle kvaliteten Kriterium 6.1 Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Derimod mangler der dokumentation for plan eller målsætninger for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. Kriterium 6.2: Dokumentationen viser at der er en praksis der sikrer at over halvdelen af lærerkorpset har en baggrund i professionen. Derimod mangler der dokumentation for plan eller målsætninger for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til professionstilknytning. Kriterium 6.3: Dokumentationen viser at underviserne opnår tilknytning til forskningsverdenen i kraft af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med aftaleinstitutioner. Derimod mangler der dokumentation for mål for lærerkorpsets samlede forskningstilknytning. Kriterium 6.4: Dokumentationen viser at flere medarbejdere deltager i udviklingsarbejde. Derimod findes der ingen plan eller målsætninger for sammensætning af lærerkorpset som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til forsøgs- og udviklingsarbejde. Kriterium 7.3: Dokumentationen viser at der inddrages forskningsbaseret litteratur på læreruddannelsen på Blaagaard Seminarium og pædagoguddannelsen på Københavns Socialpædagogiske Seminarium og udvalgte PD-uddannelser. Der mangler dog dokumentation for alle grunduddannelser i CVU et. University College-akkreditering 11

16 Kriterium 7.4: Dokumentationen viser at der undervises i forskningsmetode og videnskabsteori på Blaagaard Seminarium Ballerup-Seminariet og Københavns Socialpædagogiske Seminarium. Der mangler dog dokumentation for alle grunduddannelser i CVU et. Kriterium 9.5: Dokumentationen viser at medarbejdere inddrages i udviklingsprojekter. Derimod mangler der dokumentation for hvordan de studerendes inddrages i og informeres om videncenteraktiviteterne Bemærkning til kvaliteten af vurderingsgrundlaget: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering - CVU Storkøbenhavns selvevalueringsmateriale på nogle væsentlige punkter ikke lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være: skriftlig, gyldig, entydig, præcis, relevant og dækkende. I hvilken udstrækning dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. På følgende punkter lever CVU Stork ikke op til dokumentationskravene: Skriftlighed indebærer at der er krav om at dokumentationsmateriale foreligger skriftligt. Dette krav er ikke blevet opfyldt, idet store dele af bilagsmateriale ikke fandtes i skriftlig form, men kun i elektronisk udgave. Præcist: Et væsentligt krav er at der henvises præcist til steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Dette krav har ikke været opfyldt, idet der har været forkerte bilagshenvisninger og manglende sidehenvisninger. Derudover bemærkes det at CVU Storkøbenhavn afleverede deres materiale for sent hvilket har været med til at besværliggøre vurderingsprocessen. University College-akkreditering 12

17 Indstilling efter opfølgning Efter at have vurderet den supplerende dokumentation som CVU Storkøbenhavn (CVU Stork) har indsendt som led i sin opfølgning på den tidligere akkreditering, indstiller EVA at CVU Storkøbenhavn godkendes til at få tildelt betegnelsen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor CVU Storkøbenhavn: opfylder 19 ud af de 20 centrale kriterier opfylder i alt 59 ud af 64 kriterier har 0 kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et er forpligtet til at følge op på ifølge opfølgningsbekendtgørelsen. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 5.4: Dokumentationen viser at CVU Stork har udarbejdet og vedtaget en strategi og plan for et samlet kvalitetssystem der omfatter alle aktiviteter, og som sikrer vidensdeling om uddannelseskvalitet på tværs af seminarier og afdelinger og som er evidensbaseret. Kvalitetssystemet kommer til at omfatte en systematisk indsamling af data og viden om kvaliteten af aktiviteterne fra både interne og eksterne interessenter samt opfølgning på disse. Derudover vil der blive gennemført tværgående evalueringer af udvalgte områder og indhentning af kvantitative nøgledata. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende systematisk tilgang til kvalitetssikring på alle partnerinstitutioner der sikrer inddragelse af både eksterne og interne interessenter. Øvrige kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 4.13: Dokumentationen viser et forslag til udarbejdelse af en national database for dimittender i professionsuddannelser til Undervisningsministeriet og forslag om en CVU Stork-database hvis den nationale database ikke gennemføres. Der mangler dokumentation for en ledelsesbeslutning om at gennemføre systematiske dimittendundersøgelser som en del af det fremtidige kvalitetssystem. 5.3: Dokumentationen viser en beskrivelse af at der er procedurer for uddannelses- og eksamensadministration ved hver partnerinstitution. Derudover dokumenteres det at CVU et i forhold til de nyligt vedtagne kvalitetsmål for uddannelsesområdet systematisk vil indsamle data for at vurdere målopfyldelsen. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende systematisk vurdering af målopfyldelsen baseret på foruddefinerede mål. 5.5: Dokumentationen viser at der i forskelligt omfang arbejdes med opfølgning på interne og eksterne evalueringer på partnerinstitutionerne og i enhederne. Det er dokumenteret at der i forbindelse med etablering af et nyt kvalitetssystem vil ske en bedre kobling mellem indsamling af viden og opfølgning, samt at systemet vil sikre en systematisk inddragelse af viden og data fra både eksterne og interne interessenter. Der mangler dog dokumentation for en eksisterende systematisk tilgang til indsamling af viden og data fra eksterne og interne interessenter på samtlige partnerinstitutioner, og som systematisk bliver fulgt op og brugt til at udvikle kvaliteten på både undervisnings- og uddannelsesniveau. 7.3: Dokumentationen viser at der undervises i forskningsmetode og videnskabsteori på Blaagaard Seminarium, Ballerup-Seminariet, Københavns Socialpædagogiske Seminarium, Gladsaxeseminariet og Højvangseminariet. Der mangler dog fyldest University College-akkreditering 13

18 gørende dokumentation for Københavns Dag- og Aftenseminarium. Det fremgår af dokumentationen at de studerende i et vist omfang får undervisning i forskningsmetode og videnskabsteori i forbindelse med bachelorprojektet og at de skal redegøre for metodevalg i forbindelse med projekter. Men der mangler dokumentation for at de studerende får eksplicit undervisning i forskningsmetode og videnskabsteori i et tilstrækkeligt omfang. Kvaliteten af vurderingsgrundlaget: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering - CVU Storkøbenhavns opfølgningsredegørelsen og den supplerende dokumentation - helt overvejende lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være: skriftlig, gyldig, entydig og præcis Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt og fremgår af begrundelserne. University College-akkreditering 14

19 2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? II.a.iv Milepæl I, s. 18, Begrundelse: Dokumentationen viser at der er formuleret en mission og en vision for CVU der er uddybet og præciseret i fem ambitioner, og CVU ets identitet og spidskompetencer er formuleret i milepæl I. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? II.a.iv Milepæl I, s. 18, II.a.v Milepæl 2, (status: ambition) II.a.vi Milepæl 3, s.14-15, 33-37, 42-44, (status: ambitioner) II.a.vii Høringsrapport II.a.v.3 og 4 Arbejdsgrupperapport bygninger og IKT. Begrundelse: Dokumentationen viser mission, vision og ambitioner er i en proces hvor hovedparten af ambitionerne er udmøntet i mål og strategier og er i implementeringsfasen, og de resterende ambitioner er stadigvæk ved at blive konkretiseret i mål og strategier. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? II.a.vi.3 Ledelsens oplæg om HUU II.a.ii.1, II.a.iv, II.a.v, II.a.vi, II.a.vii, Sammenfatninger med kommentarer/svar, 1/12/04 fusionsnettet (MP2/Ledelsens svar) Udskrifter fra Arbejdsgruppedokumenter, mødereferater mv. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU Storkøbenhavns mission, vision og ambitioner samt mål og strategier er blevet til i en proces der har været kommunikeret bredt til CVU ets interne interessenter gennem høringsrapporter, interne møder og tværgående grupper. Derudover er alle officielle dokumenter om fusionsprocessen tilgængelige for alle CVU ets interne interessenter via fusionsnettet. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? 1 1 I denne akkreditering forstås begrebet strategi enten som en egentlig strategi eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen University College-akkreditering 15

20 II.a.iv Milepæl 1, s (styringssløjfe), s (ansvarsmatricer). Begrundelse: Dokumentationen viser at der er blevet fastlagt en styringsmodel for sammenhæng mellem strategi, organisation og styring, og at der opereres med mål og rammestyring samt en styringssløjfe og ansvarsmatricer for udmøntning af mål og rammer. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? II.a.iv Milepæl I II.a.v Milepæl 2 II.a.vi Milepæl 3 II.a.vii Høringsrapport II.a.v.3 og 4 Arbejdsgrupperapport bygninger og IKT II.a.ii.1, II.a.iv, II.a.v, II.a.vi, II.a.vii Sammenfatninger med kommentarer/svar, 1/12/04 fusionsnettet (MP2/Ledelsens svar) Udskrifter fra Arbejdsgruppedokumenter, mødereferater mv. Begrundelse: Dokumentationen viser via milepælsdokumenterne at der har været og sker en løbende og systematisk justering af vision og strategier. Dette er også dokumenteret i form af høringssvar og arbejdsgruppedokumenter. University College-akkreditering 16

21 3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? Milepæl 1, s. 29 II.a.v Milepæl 2, s. 16 og s. 25 II.a.vii Høringsrapport, bilag A, vedtægt for CVU Storkøbenhavn (kapitel 3 og 4) II.a.iii.2.b, Bilag B, tillæg til vedtægt (skabelon), april 2005 II.d.i-viii Seminarier og afdelingsleders beslutningsdokumenter herunder strategier, organisations- og funktionsbeskrivelser. Begrundelse: Dokumentationen viser sammenhæng i ledelsen horisontalt og vertikalt. Den horisontale sammenhæng sikres via et tværgående ledelsesfora bestående af CVU rektor, rektorerne på partnerinstitutionerne, efter- og videreuddannelseschefen, udviklingschefen og administrationschefen. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? II.a.iv Milepæl 1, s (styringssløjfe), s (ansvarsmatricer). Begrundelse: Dokumentationen viser at der er blevet fastlagt en styringsmodel for sammenhæng mellem strategi, organisation og styring, og at der opereres med mål og rammestyring samt en styringssløjfe og ansvarsmatricer for udmøntning af mål og rammer. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? II.a.iv Milepæl 1, s. 37, s (ansvarsmatricer) Supplerende dokumentation: Mappe 1, 3.3 Vedtægt for CVU-Stork. Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for både CVU-bestyrelse og studiebestyrelserne i kraft af vedtægt og ansvarsmatricer. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? II.a.iv Milepæl 1, s (styringssløjfe), s (ansvarsmatricer) II.a.v Milepæl 2, s (ledelsesmodel) University College-akkreditering 17

22 II.a.vi Milepæl 3, afsnit 1-5 (implementeringsplaner) II.a.viii Projekter 2005, statuspapir II.c.ii ledelseskalender april-juni Begrundelse: Dokumentationen viser at der er besluttet en overordnet ledelsesmodel, og at der overordnet er defineret opgave- og ansvarsfordeling i form af ansvarsmatrice. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? II.a.vii Høringsrapport s. 32 II.a.viii Plan for udviklingsopgaver i ledelsesgruppen april-juni 2005 (27. april 2005) Kopi af fem stillingsopslag og funktionsbeskrivelser, CVU kerne Ny dokumentation: 3.5e Workshop om ledelsesudviklingsprogram, 18/ f Forslag om program for ledelses- og lederudvikling, 18/ g LG-beslutning om program for ledelses- og lederudvikling, 24/ (UC Supplerende 3).. Begrundelse: Dokumentationen viser at det er besluttet at der skal gennemføres ledelseskurser. Derimod mangler der dokumentation for planlagt systematisk aktivitet i form af kompetenceplan for alle ledere eller dokumentation i form af tids- og handleplan. Begrundelse: Dokumentationen viser at det er besluttet at der skal gennemføres ledelseskurser. Derudover viser dokumentationen at der er vedtaget en plan i form af et oplæg og en tids- og handleplan for et systematisk ledelsesudviklingsprogram for alle ledere i CVU Stork. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? II.a.iv Milepæl 1, s (styringssløjfe), s (ansvarsmatricer) II.a.v Milepæl 2, s (ledelsesmodel) II.a.vi Milepæl 3, afsnit 1-5 (implementeringsplaner) Supplerende dokumentation: Udprint af sitemaps over og Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsens overordnede opgave- og ansvarsfordeling er kommunikeret til organisationen via intranettet. Intranettet benyttes også til intern kommunikation med ansatte og studerende og indeholder bl.a. informationer om generelle og organisatoriske forhold. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? II.a.iv Milepæl 1, s. 29 II.a.vi Milepæl 3, afsnit 2 II.a.vii Statuspapir, projekter 2005, Supplerende dokumentation: University College-akkreditering 18

23 Udprint fra og om offentliggørelse af karakterer. Begrundelse: Dokumentationen viser at den interne kommunikation i form af intranettets brugerflade, milepælsdokumenter mv. Åbenhed og gennemsigtighed over for eksterne om aktiviteter og resultater er dokumenteret i form af udskrifter fra internettet, Stork-magasinet, kursusatlas mv. Der foreligger desuden dokumentation for ekstern kommunikation af karakterer mv. Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? II.e.i, a Referat fra CVUkerne SU 17/08/04 II.e.i, b Referat fra CVUkerne SU 10/03/05 II.a.iv Milepæl 1, s. 29 Ekstra materiale: Vedtægt 3.3. Begrundelse: Dokumentationen viser at der samarbejdes med studerende og medarbejdere via råd og udvalg på CVU-niveau. Der foreligger ligeledes dokumentation i form af referater fra SU og milepælsprocessen der viser at der samarbejdes med medarbejdere. Dokumentationen viser at den interne kommunikation sker i form af intranettets brugerflade. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? Print fra fusionsnettet: Udviklingsgrupper 01 og 02 II.a.viii Projekter 2005, statuspapir II.a.v Milepæl 2, arbejdsgrupper, skabeloner IV.b.i International programbeslutning 3.9b Orientering af HSU: Etablering af administrativt fællesskab i CVU Stork 3.9d Slides fra Kick-off møde den 14. marts e Tidsplan for projektet pr. april f Dokumentation fælles kontoplan for CVU Storkøbenhavn 3.9g Print fra fælles XAL-installation 3.9h Mail fra projektleder Erik Dam 6 marts i Print fra SIS 3.9j Indkøbspolitik for CVU Storkøbenhavn, vedtaget 12. september q Indkaldelse til IT-workshop, 6-7/ r Præsentation af resultater fra workshop for ledelsesgruppen 10/ s Sammenfatning af resultater fra workshop, 6-7/ t Referat fra LG-møde 19/ u IT-status 17/ y Projektskema gruppe om udarbejdelse af strategi for intern kommunikation 3.9z Oplæg om strategi vedr. intern kommunikation, 18/ Kommissorium for kapacitetsudvalget. Begrundelse: Der foreligger dokumentation for tiltænkte samdrift- og synergi-effekter mellem de administrative enheder i form af planer i milepæl-rapporterne. Derimod mangler der dokumentation for resultaterne af samspil, samdrift og synergieffekterne. Begrundelse: Dokumentationen viser at der med virkning fra 1. januar 2006 er blevet implementeret en fælles kontoplan, og at økonomidatabaser er lagt sammen så regnskaber og økonomiopfølgning sker i en fælles og mere effektiv proces. De studieadministrative systemer er blevet sammenlagt i Der er vedtaget en indkøbspolitik og etableret en University College-akkreditering 19

24 indkøbsorganisation. Derudover er der eksempler på at der er gennemført flere fælles udbud. Den fælles administrative enhed, STAF, er planlagt til at blive realiseret fuldt ud august University College-akkreditering 20

25 4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? II.a.v Milepæl 1, s II.a.vii Høringsrapport, s. 17 ff. (ambitioner). Begrundelse: Dokumentationen viser at der er formuleret en strategi for CVU ets uddannelsesmæssige profil i form af en ambition for uddannelsesudvikling (ambition 1). Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? III.a.iii Studieordning, pædagoguddannelsen, Københavns Socialpædagogiske Seminarium III.a.iv Studieplaner, Københavns Dag- og Aftenseminarium III.a.v Studieordning, Ballerup-Seminariet III.a.vi Studieordning, pædagoguddannelsen, Højvangsseminariet III.a.viii Studieordning, meritlæreruddannelsen, Blaagaard Seminarium III.a.viii Pædagogiske diplomuddannelser, CVU-Stork-seminar 1. april 2005 III.a.ix Studieplaner, Gladsaxeseminariet III.a.x Pædagogisk Diplomuddannelse, Gladsaxeseminariet. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU Storkøbenhavn udbyder flere professionsbacheloruddannelser og videreuddannelser til og med diplomniveau og efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 2 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? II.a.iv Milepæl 1, s. 18 I.a.iii Vedtægt for CVU Storkøbenhavn II.e.iv.1.a Praktikpladsstyring praktikudvalget for København og Frederiksberg 2 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU, sidestilles som udgangspunkt ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College med de akkrediterede udbud. University College-akkreditering 21

26 II.e.iv.2 Lærerseminarier (dagsorden og referat). III.a.xii. Ny udd. Vejlederudd. III.a.xiii. Ny udd. Socialpsykiatri. Afslag 4.4b Notat om behovet for at etablere en engelsksproget international pædagoguddannelse 4.4c Project proposal. The Adult Teacher Concept - designing a global concept in Lifelong Learning! (forår 2006) 4.4i Projektledelse og organisationsudvikling tilpasset Københavns Kommune 4.4j Tema: Strategisk HR-funktion, Rigspolitiet i samarbejde m. CVU Storkøbenhavn 4.4k Aftale om afholdelse af særligt tilrettelagt Uddannelsesforløb, Pædagogisk Diplomuddannelse i Specialpædagogik) tilpasset Ballerup Kommune. Begrundelse: Dokumentationen viser et eksempel på identifikation af behov for nye grunduddannelser herunder afdækning af behov for etablering af en international læreruddannelse, udvikling af voksenunderviseruddannelse i Sydkorea og eksempler på lokal uddannelsesudvikling. Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? I.a.iii Vedtægter fra CVU Storkøbenhavn, s. 4 II.a.iv Milepæl 1, s. 27 ff. II.b.iii(1), (2a-d) Kopi af referater af møder i efter- og videreuddannelsesudvalget II.b.iv.2.a-d Kopi af referater af møder i Udviklingsrådet IV.a.iii Program for flerårsaftalemidler, 2001 Kopi af Folkeskolen 23/2005 Kopi af KL-konferenceprogram med CVU Stork-oplæg Kopi af mailkorrespondance med Amtscentret for undervisning i København. Begrundelse: Dokumentationen viser både systematisk kontakt i form af de formelle råd og eksempler på uformel dialog. Den løbende dialog er dokumenteret gennem mødereferater. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Bilag III.j.i-v Atlashusdag (kun medarbejdere) IV g.i Konferencer administreret af CVU Storkøbenhavn (man kan ikke se at studerende deltager, eller har mulighed for at deltage) III.j.vii Fagbladet folkeskolen workshop for studerende. (det bemærkes at dette har været medtaget som dokumentation, men ikke fyldestgørende) 4.6a Kommissorium for Uddannelsesforum 4.6b HUU overordnet set 4.6c Program for fælles internationalt modul 4.6d Foredragsrække Blaagaard Seminarium 4.6e Kopi af mail vedr. fælles foredrag om Perkere, på gaden og i daginstitution. Begrundelse: Dokumentationen viser at der foregår udveksling af viden mellem grund- og videreuddannelse gennem lærerudveksling. Der er desuden en omfattende kursusproduktion på efter- og videreuddannelsesområdet hvor lærerne kan deltage. Der mangler dog flere eksempler på ud over lærerudveksling for udveksling af viden og samspil mellem grunduddannelserne i form af fx fælleskurser, fællesmoduler og foredrag som de studerende deltager i. University College-akkreditering 22

27 Begrundelse: Dokumentationen viser at der foregår udveksling af viden mellem grund- og videreuddannelse gennem lærerudveksling. Der er dokumenteret en omfattende kursusproduktion på efter- og videreuddannelsesområdet hvor lærerne kan deltage. Der er desuden vedlagt fyldestgørende dokumentation for fælles foredrag som også udbydes til studerende og et fælles internationalt modul på tværs af grunduddannelserne. Endelig er der vedlagt dokumentation for et fælles koordinerende udvalg, Uddannelsesforum, på tværs af uddannelserne der skal sikre tværgående grunduddannelsesaktiviteter. Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? III.a.i-xix Studieordninger, kursuskataloger, ansøgning om godkendelse af uddannelser III.b.iii Uddrag af praktikhåndbogen, Blaagaard Seminarium III.b.iv Eksempel på praktik, Trongårdsskolen (udprint III.b.xi Studieplan ved Københavns Socialpædagogiske Seminarium III.b.xii Praktikhåndbog, Ballerup II.a.v Milepæl 2, s. 13 (koordinationsorgan). Begrundelse: Dokumentationen viser at de enkelte partnerinstitutioner har fastsat kvalitative og kvantitative krav til grunduddannelsernes praktik, og at der foregår en løbende evaluering af disse. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? III.a.xii Ansøgning til Undervisningsministeriet om godkendelse af vejlederuddannelse III.a.xiii Ansøgning til Undervisningsministeriet om godkendelse af diplomuddannelse i psykiatri i teori og praksis III.a.xv Skærm-dump fra CVU Storkøbenhavn. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har udviklet nye grunduddannelser. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? IV.a.i Programoplæg om flerårsaftalen for de videregående uddannelser ved CVU Storkøbenhavn IV.a.ii Brev til Undervisningsministeriet 12/10/2001 IV.a.iii Program for flerårsaftalemidler, oktober 2001 IV.a.iii(1) CVU Stork Nyhedsbrev, uge 3 (om flerårsaftalemidler til Stork) III.a.v Ballerups studieordning III.a.vi Højvangs studieordning 4.9a Lektorkvalificering i CVU-stork 4.9b CVU-lektorprogram 4.9c Forsøg med form og indhold i værksteds og billedkunstarbejdet 4.9c1 Antologi arbejdstitel: Nye tendenser 4.9c2 Projekt om billedarbejde 06/07 4.9c3 Projektansøgning 06/07 University College-akkreditering 23

28 4.9c4 Udviklingsprojekter, Københavns Dag- og Aftenseminarium, ansøgning studieåret d Projekt Børn med særlige behov 4.9e.1 Program for Uddannelsesdagen 4.9e.2 Referat fra Uddannelsesdagen 4.9e.2.1 Referat fra Uddannelsesdagen, bilag 1, Pressemeddelelse 4.9e.2.2 Referat fra Uddannelsesdagen, bilag 2, Atlashuse 4.9e.2.3 Referat fra Uddannelsesdagen, bilag 3, proceskort 4.9e.2.4 Referat fra Uddannelsesdagen, bilag 4, Fælles elementer 4.9e.3 Beslutninger og mandat. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med undervisningsformer på de enkelte grunduddannelser. Der foreligger dokumentation i form af intention om tværgående projekter på baggrund af flerårsaftalemidler Der mangler dog dokumentation for konkrete igangsatte projekter for udveksling af viden om pædagogiske læreformer mellem lærere på tværs af grunduddannelserne. Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med undervisningsformer på de enkelte grunduddannelser. Derudover er der vedlagt et eksempel på konkrete igangsatte projekter for udveksling af viden om pædagogiske læreformer mellem lærere på tværs af grunduddannelserne i form af lærersamarbejde mellem to institutioner om et fag og et eksempel om udvikling af undervisningen i billedkunst samt dokumentation for projektet Bachelorer i spil. Desuden er der vedlagt dokumentation for Uddannelsesforums arbejde med at udvikle nye professionsbacheloruddannelser til lærer og pædagog. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Dette kriterium udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? II.c.iv Referater af møder i praktikudvalg og praktikevalueringer fra Blaagaard Seminarium III.e.iv.2.a-e Praktikudvalg, lærerseminarier. Begrundelse: Dokumentationen viser i form af udviklingsprojekter under videncenteret, at der arbejdes med praktikken. Der er også dokumenteret i form af eksempel fra grunduddannelserne at den eksisterende praksis er blevet udviklet fx på foranledning af evalueringer. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? III.d.i-viii Optagelsestal, søgningsstatistik mv. Begrundelse: Dokumentationen viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? University College-akkreditering 24

29 III.g.i Frafaldsundersøgelse, Københavns Dag- og Aftenseminarium III.g.ii Evalueringsstrategi, Blaagaard Seminarium Supplerende dokumentation: III.d.vii Frafald i pædagoguddannelser Kopi af Folkeskolen 23/ a Strategibeslutning om frafald og gennemførsel 4.13b Frafaldsdata Gladsaxeseminariet 4.13c Frafaldsdata Højvang 4.13d Frafaldsdata Ballerup 4.13e Frafaldsdata Københavns Dag- og Aftenseminarium 4.13f Frafaldsdata Blaagaard Seminarium 4.13g Fastholdelse af studerende, Højvangseminariet feb h Strategi for mindskelse af frafald, Københavns Dag- og Aftenseminarium feb i Vejledning til tiden, rapport fra studievejledningen Københavns Dag- og Aftenseminarium 4.13j Forslag om tiltag vedr. frafald, Blaagaard Seminarium, jan. 06 UC Supplerende 4_13_1 Referat af ledelsesmøde 21. januar Begrundelse: Dokumentationen viser at ét enkelt seminarium har foretaget en frafaldsundersøgelse, og at seminarierne har indgået i en landsdækkende frafaldsundersøgelse på pædagoguddannelsen og på læreruddannelsen som led i en landsdækkende undersøgelse. Derimod mangler der dokumentation for at CVU Storkøbenhavn gennemfører systematiske frafaldsundersøgelser på CVU-niveau og på samtlige grunduddannelser der kan hjælpe til at undersøge baggrunden for frafald. Ligeledes foreligger der ikke dokumentation eller eksempler på indsatser i forhold til at forebygge frafald, hverken på CVU- eller partnerinstitutionsniveau. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU-ledelsen i februar 2006 har vedtaget en strategi for information om og tiltag i forhold til frafald og lav gennemførselsprocent. Strategien viser at der systematisk vil blive udarbejdet frafalds- og gennemførelsesstatistik på samtlige grunduddannelser, og at alle partnere forpligtes til at udarbejde en plan for en lokal indsats mod frafald og lav gennemførelsesprocent. Der er dokumenteret eksempler på at der en forpligtende tidsplan for de lokale tiltag, og at samtlige partnere har indberettet frafaldsstatistik. Endelig er det dokumenteret at indsamling af data om frafald vil indgå som et redskab i det fremtidige kvalitetssikringssystem. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Kriteriet er delvist opfyldt. Ingen relevant dokumentation 4.14a Idéskitse national database 4.14b herom til Undervisningsministeriet 4.14c Skitse til CVU Stork dimittendundersøgelser, hvis national database ikke oprettes. Begrundelse: Der mangler dokumentation i form af dimittendundersøgelser eller registrering af dimittenders beskæftigelse på de enkelte grunduddannelser og dokumentation for at dette undersøges systematisk. Begrundelse: Dokumentationen viser forslag til udarbejdelse af en national database for dimittender i professionsuddannelser til Undervisningsministeriet og forslag om en CVU Storkdatabase hvis den nationale database ikke gennemføres. Der mangler dokumentation for en ledelsesbeslutning om at gennemføre systematiske dimittendundersøgelser som en del af det fremtidige kvalitetssystem. University College-akkreditering 25