Musik, kommunikation, bevægelse og samarbejde med svage borgere

Transkript

1 Musik, kommunikation, bevægelse og samarbejde med svage borgere Esbjerg, 20/04/17 Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi Demens Centrum Aarhus cly@aarhus.dk

2 Fællessang: Kom maj du søde milde (C.A. Overbeck/W.A. Mozart oversat af Frank Jæger) Kom, maj, du søde milde! Gør skoven atter grøn, Og lad ved bæk og kilde Violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, At jeg igen den så! Ak, kære maj, hvor gerne Igen i marken gå.

3 Kom maj du søde milde (2) Om vintren kan man have Vel mangt et tidsfordriv. Man kan i sneen trave, Å ja, et lystigt liv. Har leg af mange arter, Især ved juletid, Vel også kanefarter På landet hid og did.

4 Kom, maj, du søde milde (3) Men når sig lærker svinge Mod sky med lifligt slag, På engen om at springe Det er en anden sag! Men nu min kæphest rolig I krogen hist må stå, Thi uden for vor bolig Man kan for søl ej gå.

5 Kom, maj, du søde milde(4) Du derfor smukt dig skynde, Kom, kære maj, o kom, At snart vi kan begynde På marken vor springom. Men frem for alt du mange Violer tage med, Og nattergalesange Og kukkeren tag med!

6 Den danske sangskat = en guldgrube! n Fællessang = Fælles kulturarv n ET STED AT MØDES Almenmenneskelig n Kan vække minder og følelser oplevelsen af identitet n Sammenhold/tilhørsforhold

7 Fællessang = Fælles kulturarv n Ord/sprog er en del af musikken men ikke central n => lagret et andet sted i hjernen n Melodien kan ofte være nok n Når man synger sammen, udløses stoffet oxytocin i blodet => kærlighedshormonet / the bonding hormone Se: Music on the brain ABCTVCatalyst, v=rnusnbqtvji&t=905s

8 Fortællingen om Peter n Peter n Parkinsonssyge meget stiv i led og bevægelse n Meget nedsat sprog n Nedsat motivation n Peter og musikken n Jazz

9 Fortællingen om Peter n Forskellige niveauer i musikkens påvirkning n Arousal => vågenhed Ro aktivitet samarbejde n Bevægelse Træning/vedligeholdelse n Samvær med andre Inklusion Skabe en relation

10 Musik hos/med Peter (4) n Præferencer n Personlig smag n Kvalitet n Æstetik n Udformning n Timing Grad af KOMPLEKSITET Orkestrering

11 Fortællingen om Robert n Dreng med autisme i børnehavealder. n Samvær n Kontakt! n Kommunikation n Timing n Rum n Musikvalg => improvisation

12 Musik med et formål: Torben n Torben (ca. 70 år, Alzheimers) n stolt, mange kompensationsstrategier. n Muliggøre et møde: n Identitetsstøttende n Komme bagom facaden n Skabe et følelsesmæssigt møde n Muliggøre/facilitere en situation

13 Musik med et formål (2) n Skabe en god oplevelse via et fælles tredje n Nærvær

14 To aspekter: 1: Musik ó fysiologi n Høresansen er den første fuldtudviklet sans i graviditetens 4. måned og den sidste sans, der bliver slukket for i dødsøjeblikket. n Hjernens funktion: Vekslen mellem n Gentagelse => genkendelighed => tryghed => ro n Variation => at blive overrasket => at holde sig vågen

15 Musik ó Fysiologi (2) n Grundlæggende: Rytme n Hjerterytme: puls n Åndedræt: bevægelse, periode n Nerveimpulser: rytmiske mønster n Synkronisering: n Mennesket er et flokdyr! n Entrainment : fysiologisk synkroniseringsproces n Timing!

16 To aspekter: 2: Musik ó kommunikation n Evolution n Nogen forskere mener, at mennesket har sunget, før det har lært at tale n Nonverbal/præverbal kommunikation n Baseret på musikalske parametre

17 Musik ó kommunikation (2) n Basal kommunikation: Mor/Barn n Kan beskrives med musikalske termer n Tønehøjde og stemmeføring: KLANG/ MELODI n Glidende toner n Tydelig udtale n Forenkling n Tydeliggørelse af indhold og følelse.

18 Musik ó kommunikation (3): Mor/barn-kommunikation n Interaktion n Dialog => turtagning => TIMING/TEMPO n Gentagelse => imitation n Variation => spejling n FØLELSESMÆSSIG AFSTEMNING n Leg sjov n Med ord, med betydning n Med lyde n Med bevægelse

19 Vi springer ud i det! n At synge n For med til n At bruge musikalske parametre n Nonverbal kommunikation n Leg og spil

20 Jeg ved en lærkerede Jeg ved en lærkerede Jeg siger ikke mere Den findes på en hede Et sted som ingen ser I reden er der unger Og ungerne har dun De pipper, de har tunger Og reden er så lun Og de to gamle lærker De flyver tæt omkring Jeg tænker nok de mærker Jeg gør dem ingenting

21 Jeg ved en lærkerede (2) Jeg lurer bag en slåen Der står jeg ganske nær Jeg rækker mig på tåen Og holder på mit vejr For ræven, han vil bide Og drengen samle bær Men ingen skal få vide Hvor lærkereden er

22 Hvad gør musik? n Skaber struktur i tid og rum n Via en vekslen mellem genkendelighed og variation n Baseret på fysiologisk funktion n Og perceptionens funktion n => skabe mening og sammenhæng i tid

23 Hvad er musik? Musikkens elementer n Rytme: n Puls + tempo + mønster + periode + feel (betoning) n Melodi: n At kæde toner sammen: skabe vandret mening og sammenhæng i bevægelsen fra A B n Intonation, kontur=> aflæse indhold/følelse

24 Musikkens elementer (2) n Harmonier: n Implicit n 3-dimensionelt: Skabe lodret sammenhæng A B n Klang n Vigtigt for at afkode indhold: Hvem taler? => tryghed/frygt Hvordan taler han/hun?: Varmt/koldt; hårdt/blidt; rundt/ markant => afkodning af følelsesindhold

25 Musikkens elementer (3) n Dynamik: bevægelse n Volumen: svagt/højt n Hastighed: hurtig/langsomt n Form: n Kæde sammen, sætte i sammenhæng => give mening n Fx: vers => omkvæd n Gentagelse/variation

26 Eksempler (1): Musik og følelses-/adfærdsregulering n Margrethe (79. Alzheimers demens. KOL. Slidgigt. Angst) n Skabe et møde n Skabe et trygt rum n Regulere frygtreaktioner

27 Eksempler (2): Musik og motivation til samarbejde n Ejgill (87. Paranoid skizofreni. Demens uden specifikationer) n Arousal n Skabe et trygt rum udvikle relation n Motivere til samarbejde i fx plejesituation n Lave cd n Kombination af musik og hospitalsklovnemetoder => skuespil, leg

28 Eksempel (3): Musik som incitament til bevægelse n Bodil (80, Alzheimers, nedsat gangfunktion, kroniske smerter i hånd og i hofte) n Elsker musik og sang Motivation til at bevæge sig - finder selv på bevægelser! n Ilse (75, Alzheimers) n Frygt, inerti brug for igangsætning n Har været glad for dans Musik og bevægelse gør hende glad og vågen

29 Vi prøver det! n Musik bevæger (Synnøve Friis) n Video n Musik n Ballon n Umiddelbare reaktioner

30 Musikterapeut i DCA n Træning efter 86 i Serviceloven n Gruppetræninger n Individuelle forløb n I tæt samarbejde med ergo/fys n Vejledning i brugen af musik/musikalsk tilgang i hverdagssituationer n Musikalske interventioner til følelsesmæssig eller adfærdsmæssig regulering

31 Musikterapi derudover n Musikterapi med døende n Skabe et trygt rum n Skabe ro n Tilbyde mulighed for at udtrykke sig n Tilbyde mulighed for kontakt og samvær Fx med pårørende.

32 DCA: Musikterapeuten tilbyder: Fællessang n Træning af n Kognitive evner: Arousal Opmærksomhed/Koncentration Hukommelse Sprog: tale/læse n Sociale evner: n Indgå i samvær med andre /03/musikterapi-oeger-livskvalitet-ved-demens/

33 DCA: Musikterapeuten tilbyder: DanseCafé n Træning i gruppe, tværfagligt samarbejde med ergo, fys, sosu n Løbende tilpasset live musik n Dans: træning af Stå- og gangfunktion Yderstillinger Balanceevne Genoptræning efter knoglebrud

34 DCA: Musikterapeuten tilbyder: Siddende musik og bevægelse n Sjov og godt humør n Træning af bevægelighed i n arme/hænder, ben/fødder, rejse/sætte-sig funktion osv n Samvær med andre

35 DanseCafé: resultater n Gustav (87. Alzheimers demens) n Arousal n Kontraktur i arme og hænder: Vedligeholdelse af bevægelighed i OE Blodomløb i arme og hænder n Ingrid (91. Vaskulær demens m skade på frontallap) n genoptræning af bevægelighed i arm efter brud n Stå- og gangfunktion

36 DanseCafé: resultater (2) n Jens (69. Alzheimers demens) n Fin koordination på tromme på trods af apraksi n Identitet - at føle sig hel n Minna (75. Alzheimers demens) n Kontakt og kommunikation: At finde ro og deltage aktivt

37 Valg af musik: Personen i centrum n Alder/livshistorie n Personlige præferencer n Funktionsniveau n Formål: n Gøre det muligt n Gøre det meningsfuldt n Gøre det sjovt!

38 Valg af musik (2) n Overvejelser: n Musikkens udformning n Tempo/timing n Lydkvalitet: Klang Volumen n kompleksitet Forenkling?

39 Valg af musik (3) n Hørelsen kan være forstyrret pga. sygdom/alder: n Selektiv hørelse: evnen til at rumme flere inputs på én gang n Meget skærpet n Perception kan være forstyrret pga. sygdom/tilstand: n Hvordan bliver lyd bearbejdet/fortolket?

40 Kvalitet og Kompleksitet: Eksempler n Bach: Air n Kim Sjøgreen n Kaare Norge n Snakker med mig selv n Gitte Hænning n Sinne Eeg n Gå med i lunden n Liva Weel n Sinne Eeg n live

41 Opsummering: Musik hos/med den svage borger n Brug af musik i hverdagens situationer: n Synge med personen n Synge for personen n Finde musik for personen n Sparre med fagpersoner n Være opmærksom på lyduniverset i dagligdagen n TEMPO TIMING KLANG KOMPLEKSITET

42 For mig at se de to vigtigste ting i et møde n Timing n Afstemning n Lade musikken føre n Ægthed n Nærvær at være personligt tilstede Det er musik rigtig god til J

43 Litteratur n Bonde, Lars Ole; Pedersen, Inge Nygaard & Wigram, Tony (2001): Musikterapi: Når ord ikke slår til en håndbog i musikterapis teori og praksis i Danmark, Klim n Friis, Synnøve (1987): Musik i ældreplejen, Munksgaard n n n Jacobsen, Astrid Faaborg (2006): Musikterapi, demens og agiteret adfærd i tidsskriftet Dansk Musikterapi 2006, 3 (2) s Hyldgaard Larsen, Aase (2010): Musikterapeutisk pleje kan forebygge magtanvendelse, i tidsskriftet Sygeplejersken 14/2010, s Plejemetoder.aspx Hyldgaard Larsen, Aase (2011): Musikterapi og demens forebyggelse af magtanvendelse og arbejdsskader, kandidatspeciale i musikterapi, Aalborg Universitet Musikterapi_og_demens_forebyggelse_af_magtanvendelse_og_arbejdssk ader_ pdf

44 Litteratur (2) n n n Kitwood, Tom (2006): En revurdering af demens personen i første række, Munksgaard Danmark Lykkegaard, Chris (2013): Praksiseksempel: Musik og dans med demensramte: DanseCafé i DemensCentrum Aarhus, Sundhedsstyrelsen: tema-om-musik/praksiseksempler/dansecafe Lykkegaard, Chris (2014): Praksiseksempel: Musik mod agiteret adfærd, Sundhedsstyrelsen, tema-om-musik/praksiseksempler/musik-mod-agiteret-adfaerd

45 Litteratur (3) n Ridder, Hanne Mette Ochsner (2005): Musik & Demens Musikaktiviter og musikterapi med demensramte, Klim n Schneck, Daniel J. & Berger, Dorita S (2006): The Music Effect, Music Physiology and Clinical Applications, Jessica Kingsley Pbl. London & Philadelphia n Lykkegaard, Chris (2006): Musik i kroppen - om musik, krop og bevægelse i musikterapi med personer med erhvervet hjerneskade, speciale i musikterapi, Aalborg Universitet (gennemgang på dansk af ovenstående bog)

46 Links n n Om musikterapi n Find en musikterapeut n n Om musikterapi n Om uddannelsen n Om forskning n

47 Links (2) n demens n n DCAs vidensportal om demens n v=rnusnbqtvji&t=905s n Video om musik og mennesket, på baggrund af erfaring med personlige playlister til ælder/ demensramte.

48 Links (3) n audiocura-m2/ n Musikafspiller til at sætte ved hovedpuden eller på en lænestol n n Info + bestillingsmuligheder (ellers: apoteket) n n Køb af cd online

49 Fællessang: Den allersidste dans (K. Normann Andersen/B&A Müller) Altid vil jeg mindes denne aften Altid vil jeg huske denne dans Tåren i dit blik, smilet om din mund Altid vil jeg mindes denne stund

50 Fællessang: Den allersidste dans (2) (K. Normann Andersen/B&A Müller) Den allersidste dans, før vi går hjem Før solen og en ny dag bryder frem Endnu er du mig nær, endnu er natten vor Og yndig er den sidste vals Før vi går

51 Fællessang: Den allersidste dans (3) (K. Normann Andersen/B&A Müller) Et møde med din mund, før vi går hjem Det ønsker jeg mig kun, før vi går hjem En aften er forbi, nu hvisker jeg farvel Og kysser dig på gensyn, du Jeg har aldrig følt himlen så nær som nu