Musik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg

Transkript

1 Musik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d. postdoc Aalborg Universitet. Julie K. Krøier, musikterapeut, Ph.d. stud. Aalborg Universitet.

2 JEG VED EN LÆRKEREDE 1 Jeg ved en lærkerede jeg siger ikke mer; den findes på en hede et sted, som ingen ser. 2 I reden er der unger og ungerne har dun. De pipper, de har tunger, og reden er så lun. 3 Og de to gamle lærker, de flyver tæt omkring. Jeg tænker nok, de mærker, jeg gør dem ingenting. 4 Jeg lurer bag en slåen. Dér står jeg ganske nær Jeg rækker mig på tåen og holder på mit vejr. 5 For ræven han vil bide og drengen samle bær. Men ingen skal få vide, hvor lærkereden er. Tekst: Harald Bergsted Melodi: Carl Nielsen

3 SANG OG MUSIK SOM KOMMUNIKATIV INTERVENTIONSFORM Målrettet brug af musikpræferencer og musikbiografi Validering af følelser Musikalsk nærvær Brug af arousalregulering og cues Refleksion og vidensdeling Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

4 PROGRAM Hvorfor sang og musik i demensomsorgen? Person-orienteret omsorg og musik Hvilken musik? Musik i plejen PAUSE Musik og validering Musiklytning Refleksion og vidensdeling Tid til spørgsmål Foto:

5 CITAT FRA LØGSTRUP Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup1991, s.25). Foto: Colourbox

6 MUSIK OG FORSKNING Forskning viser, at musik, når den anvendes i forskellige former for musikaktiviteter, musikterapeutisk eller i sammenhæng med plejesituationer, kan medvirke til at øge livskvalitet og sociale færdigheder samt reducere agiteret adfærd, angst og depression hos personer med demens (Ridder 2012). Foto: Aalborg Universitet Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

7 HVORFOR SANG OG MUSIK? Via musikken kan der skabes en kontakt, der ikke er baseret på verbal kommunikation Udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, kompetencer og motivation Positive erindringer og følelsesmæssige begivenheder kan lokkes frem via bestemte sange eller musikstykker Musikterapi og brug af sang og musik indeholder regulerende og stimulerende elementer; f.eks. gennem anvendelse af stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning (Ridder 2012; Wigram et al. 2002)

8 HVORFOR SANG OG MUSIK? Kan danne basis for samvær og handlen, uden at stille krav Musikkens flertydighed kan enten erstatte eller kompensere for manglende sproglig kunnen (Ottesen 2016) Musik kan kompensere for manglende koncentrations- og opmærksomhedsfunktioner samt manglende muligheder og evner til at regulere arousal niveau (Ottesen 2014; Ridder 2014) Musik er kommunikation og samhandling, hvor musikkens betydning bliver til i komplekse kommunikationsprocesser (Ruud, 1990).

9 EN PERSONORIENTERET TILGANG Personen kommer i første række Helhedsorienteret perspektiv på det at have en demenssygdom med fokus på identitet, selvbestemmelsesret, værdighed, selvværdsfølelse og inklusion Svære samspilssituationer ses som relationsproblematikker Foto:

10 DEN PERSONORIENTEREDE TILGANG- EN NØDVENDIGHED UANSET METODE Omsorgsopgaven er langt mere end det at opfylde de basale fysiske behov Den socialpsykologiske holdning, der praktiseres har en afgørende indflydelse på, hvordan den enkelte persons demens udvikler sig En gennemgående værdi i hele organisationen (Brooker & Surr 2007; Kitwood, 2003)

11 Foto:

12 DE 5 PSYKOLOGISKE BEHOV

13 AGITATION Defineres som: Upassende verbal, vokal og motorisk aktivitet som af en observatør vurderes til ikke at være et direkte resultat af individets behov eller forvirring (Cohen-Mansfield, 1991, p. 2) Symptomer på agitation omfatter f.eks. aggressiv adfærd mod sig selv eller andre, hensigtsmæssig adfærd udført med uhensigtsmæssig hyppighed; f.eks. at stille spørgsmål hele tiden, eller adfærd, der er upassende ifølge sociale standarder; f.eks. at tage sit tøj af i fælles opholdsrum (Cohen-Mansfield, 1991).

14 AGITATION FORSTÅET UD FRA EN PERSONORIENTERET TILGANG Et led i sygdomsprocessen Et udtryk for uopfyldte psykosociale behov og derfor et forsøg på at kommunikere disse behov (Kitwood, 2003) og at cope (Woods, 2001) Foto:

15 VORES TILGANG Det salotogenetiske perspektiv Nuets betydning Den anden frekvens Musikalsk nærvær Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018

16 Målrettet brug af musikpræferencer og musikbiografi

17 KVALITATIV MUSIKBIOGRAFI MODEL UDARBEJDET AF AASE MARIE OTTESEN At synge/deltage i sang At udøve musik/spille på musikinstrumenter Sange, der forbindes med særlige oplevelser Musikstykker, der forbindes med særlige oplevelser Forskellige typer musik, der ikke falder inden for personens smag/der foretrækkes Musikalske højdepunktsoplevelser Positive begivenheder, hændelser og oplevelser Barndom Ungdom Tidlige voksenliv Voksenliv Mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser De seneste livsår

18 ØVELSE- MIN MUSIK Noter en sang som du husker blev sunget i dit barndomshjem Noter en sang du har danset kinddans til Noter en sang som gør dig rigtig glad Noter en sang som let gør dig rørt Et stykke musik du hører meget for tiden

19

20 Brug af arousalregulering og cues

21 AROUSALREGULERING OG CUES De 3 R-er: Ramme: Opmærksomhed, cuing, genkendelse, hukommelse. Regulering: arousal, stimulere, berolige, tryghed. Relation : validering, holding, dække psykosociale behov (Ridder 2005 a og b; Ridder et al. 2006; Ridder 2014)

22 DE FIRE TRIN I OPBYGNING AF ET MUSIKTERAPEUTISK FORLØB Ridder et al. 2006

23 ET EKSEMPEL MUSIKSESSIONER (OTTESEN 2014) At afholde musiksessioner med udgangspunkt i de fire trin et eksempel: Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018 Aase Marie Ottesen & Julie Kolbe Krøier

24 MUSIK I PLEJEN Bruge musikken bevidst til at: Rammesætte Skabe tryghed Skabe kontakt Aflede Guide Fastholde opmærksomhed Foto: Aalborg Universitet :

25 IDEER TIL MUSIK I PLEJEN Borger som lyttende modtager: Afspil musik under pleje i seng Syng for borgeren. Borger som aktivt deltagerende: Syng med borger Dans med borger til afspillet musik Aftensange/nat Lav sang til borger, eks. Så gør vi sådan når vi vasker hår. Syng eller bank en rytme, når I går. Rim og remser

26 IDEER TIL PLEJE-SANGE Ved gang: Ved vækning: I østen stiger solen op Jeg ved en lærkerede Årstidssange Op af seng: Op lille Gerda Sig godmorgen Pleje: Enebærbusk Se min kjole Du skal børste dine tænder Boogie-woogie Vi skal gå hånd I hånd Ud og gå en tur Først det ene ben Aftenpleje: Solen er så rød Vuggesange Salmer

27 EKSEMPEL PÅ PLEJESANG Morgenvers: God morgen kære Hanne nu skal du vågne op og vi skal starte sammen så dagen bli r i top. TIL PLEJEN: Nu skal du ud og vaskes tra la la la la la For det er tid at vaske tra la. Nu skal du have creme på tra la. For det er tid til creme på tra la. Nu skal du have tøj på tra la. For det er tid til tøj på tra la. Nu skal du børste tænder tra la. For det er tid til tænder tra la. Nu skal du vaske ansigt tra la. For det er tid til ansigt tra la.

28 GODE RÅD Rim og remser. Spørg borger eller pårørende. Brug dig selv som termometer. Syng sange, du selv føler dig tryg ved og er glad for. HUSK: Alle har en medfødt musikalitet

29 PAUSE

30 Validering af følelser gennem musisk interaktion

31 VALIDERING AF FØLELSER Naomi Feil Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018 Aase Marie Ottesen & Julie Kolbe Krøier

32 EKSEMPEL - VITA Hvordan kan viden om validering, arousalregulering og brug af grundlæggende terapeutiske improvisationsmetoder omsættes i praksis? At vise nye sider af sig selv, åbner for nye kommunikationsmåder Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018 Aase Marie Ottesen & Julie Kolbe Krøier

33 EKSEMPEL VITA Vita spiller på trommer, hvor hun viser hun kan styre og navigere i kaos, hun kan improvisere, formidle og påkalde sig kontakt gennem hendes trommespil. Vita soler sig i al den ros hun får. Musikken åbner for nye veje og handlemuligheder I vanskelige plejesituationer kan omsorgsgiverne møde Vita relationelt via trommespil Omsorgsgiverne validerer hendes følelser Omsorgsgiverne hjælper Vita ned i arousal niveau, så hun bliver rolig og kan tage imod den hjælp hun har behov for (Ottesen & Ridder 2012; Ottesen 2014) Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018 Aase Marie Ottesen & Julie Kolbe Krøier

34 MUSIKALSK NÆRVÆR- AT ARBEJDE MED MUSIKLYTNING Tanker Følelse Krop Adfærd

35 Refleksion og vidensdeling

36 MUSIKALSK OMSORGSPLAN En måde at arbejde struktureret med musik i medarbejdergruppen Omsorgsplanen indeholder info om: Hvilken musik borger holder af? Hvordan borger gerne vi lytte til musik? Ca. længde af musiklytning? Mulighed for at evaluere borgers oplevelse

37 MUSIK OG SANG SOM INDGANGSPORT TIL AT DÆKKE PSYKOSOCIALE BEHOV Musikalsk nærvær Musiklytning Nynnen som beroligelse Musiklytning Validering af følelser Plejesang Plejesang Musikalsk nærvær Sang Kvalitativ musikbiografi Musikreminiscens Musikreminiscens Musik i plejen Dans Musik i plejen Dansk Gerontologisk Selskabs Konference Aase Marie Ottesen november 2017

38 DIVERSE LINK OM MUSIK OG SANG Forskningsprojekternes hjemmesider og Link til antologi, kapitel 10: At mødes gennem musikken - kan downloades frit her: CEDOMUS, Aalborg Universitet: Links til viden om brug af musik på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Nationalt Videnscenter for Demens Aase Marie Ottesen & Julie Kolbe Krøier

39 REFERENCER Brooker, Dawn, C. Surr (2007). Dementia Care Mapping: Principper og praksis. Birkerød: Danmarks Institut for Ældrepædagogik (Daniæ). Cohen-Mansfield, J. (1991). Instruction Manual for the Cohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI). Rockville, MD: The Research Institute of the Hebrew Home of Greater Washington. Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens personen kommer i første række Munksgaard, Danmark. Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. København: Gyldendal.

40 REFERENCER Ottesen, Aa. M., & Ridder, H. M. O. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Dansk Musikterapi, 9(2), Ottesen, Aa.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. (Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet). Ottesen, Aa.M. (2016). At mødes gennem musikken. Nærvær og kommunikation med personer med demens. I: Beck, A.M, Højlund, B. & Thomasen, L. S. (red). Svækkede gamle menneskers hverdagsliv. København: Dansk Gerontologisk Selskab.

41 REFERENCER Ridder, H.M. (2005a). Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Århus: Forlaget KLIM. Ridder, H.M.O(2005b): Musikbiografi og musikreminiscens som led i musikterapeutisk behandling af personer med frontotemporal demens. Musikterapi i Psykiatrien, Årsskrift 4. Ridder, H. M. O. (2012). Forskning i musikterapi-personer med demens. Dansk Musikterapi, 9(1), Ridder, H.M.O. (2014). Musikterapi med personer med demens. I: Bonde, L. O. (red). Musikterapi: Teori-Uddannelse-Praksis-Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Forlaget KLIM. Ridder, H. M. O., Ottesen, A. M., & Wigram, T. (2006). Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Aalborg: Videnscenter for Demens, Region Nordjylland.

42 REFERENCER Ruud, E. (1990). Musikk som kommunikasjon og samhandling. Teoretiske perspektiv på musikterapien. Oslo: Solum Forlag. Wigram, T., Pedersen, I.N., & Bonde, L.O. (2002). A comprehensive guide to musictherapy. London: Jessica Kingsley Publishers. Woods, R.T. (2001).Discovering the person with Alzheimer s disease: cognitive, emotional and behavioural aspects. Aging & Mental Health, 5 (Supplement 1),(7-16)