Hård konkurrence i dansk detailhandel

Transkript

1 Hård konkurrence i dansk detailhandel AF MARKEDSCHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT., HD (O), CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUME Det diskuteres med jævne mellemrum, hvorvidt priserne i den danske detailhandel er højere eller lavere end de burde være. De danske dagligvarepriser er blandt de højeste i EU, men overgås af Norge og Schweiz. De høje priser skyldes dog en række objektive faktorer, som detailhandlen ikke selv har fuld indflydelse på, navnlig at: Danmark har EU s højeste forbrugsbeskatning, lønniveauet i den danske detailhandel er EU s højeste, og den danske detailsektor er et lille marked, som er gennemreguleret med krav og regler, der er omkostningskrævende. Dagligvarehandlen er i høj grad en internationaliseret branche med store udenlandske koncerner. ALDI og Lidl, som er på Top-10 over verdens største detailhandlere og to store norske koncerner har for længst gjort deres indtog. Det understreger at også dagligvarehandlen er stærkt internationalt konkurrenceudsat og præget af meget hård konkurrence Rammevilkår er årsag til det høje danske prisniveau Det er en meget vanskelig opgave at måle konkurrencegraden og hvad detailhandlens prisniveau objektivt set burde være. Ser man på den eksisterende litteratur, data og studier kan følgende konstateres: Overskudsgraden i detailhandlen er særdeles lav OECD finder i det største økonomiske studie af konkurrencegraden i detailhandlen, at vi er det OECD-land med hårdest konkurrence i detailhandlen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet et studie, der peger på at priserne i den danske detailhandel er højere end de burde være, når man kontrollerer for generelt velstandsniveau og at danske butikker sælger mere på tilbud end i udlandet. Dansk Erhverv har dog vist, at den modsatte konklusion fremkommer, hvis man ændrer ét parameter i deres model, og i stedet for generelt velstandsniveau kontrollerer for lønniveauet i detailhandlen. Ser man på pris- og lønudviklingen de senere år har Danmark generelt oplevet en mere afdæmpet udvikling end i udlandet. Det taler isoleret set og ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens metode for, at prisniveauet i den danske detailhandel ligger yderligere under hvad det burde være. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 # 16

2 Et højt prisniveau i Danmark er derfor forudsigeligt og afspejler ikke i sig selv konkurrencesituationen i detailhandlen. OECD konkluderede i et meget omfattende studie i 2010, at detailhandelsmarkedet i Danmark er det marked med den hårdeste konkurrence, jf. figur 1. OECD: hård konkurrence i dansk detailhandel Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere offentliggjort et studie, der angiveligt skulle vise, at priserne i dansk detailhandel er for høje, når der tages højde for relevante faktorer såsom moms og afgifter. Dansk Erhverv har med samme model vist, at hvis man foretager blot en ændring, så der korrigeres for lønniveauet i dansk detailhandel i stedet for generelt velstandsniveau, så giver modellen det modsatte resultat. Det indikerer, at priserne i detailhandlen ikke er for høje, når der tages højde for de relevante udefrakommende forhold; såsom lønniveau, beskatning, brug af tilbud. Det skal dog understreges, at det en vanskelig øvelse at afdække disse sammenhænge, da mange faktorer spiller ind og er svære at isolere. Netop derfor burde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i hvert fald udtale sig med langt større forbehold, i stedet for at give indtryk af at det entydigt kan konkluderes på baggrund af den eksisterende litteratur og studier, og i lyset af hvor vanskeligt det er at lave denne type analyser, at prisniveauet er for højt. i Dansk Erhvervs finder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens metode for utilstrækkelig og viser, at priserne i detailhandlen ikke er for høje Figur 1 Markup i detailhandlen i 13 europæiske lande 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,11 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: OECD 2010 / Molnar og Bottini (2010) ii How large are competitive pressures in service markets? Mest konkurrence på detailhandelsmarkedet i Danmark I 2010 konkluderede OECD, at markups i den danske detailhandel er den laveste i de 13 europæiske lande, det har været muligt at foretage beregninger for. Den lave markup tyder på, at konkurrencen i dansk detailhandel er hårdere end i de andre EU-lande. OECD har desværre ikke foretaget nye beregninger, men der er intet som tyder på at der er sket væsentlige forskydninger siden, andet end en større andel af det danske marked Priserne i detailhandlen afspejler også konkurrencesituationen blandt producenter og i grossistleddet ikke alene i detailhandlen DANSK ERHVERV 2

3 i dag udgøres af udenlandske kæder, hvilket alt andet lige vil medvirke til en skærpet konkurrencesituation. Desuden udgør inputpriserne typisk pct. af omkostningerne i detailhandlen (McKinsey 2010 iii ). Det vil sige, at en stor del af detailhandlens omkostninger og derved prisdannelsen på varer er afhængig af forhold udenfor dagligvareleddet. Vurderingen af, om det danske prisniveau er for højt eller ej, skal derfor omfatte faktorer fra hele værdikæden. Er der eksempelvis for lidt konkurrence i engrosleddet eller blandt producenterne af dagligvarer, vil det således blive afspejlet i prisniveauet uden at det skyldes forhold, der kan henføres til detailhandlen. Dansk Erhverv tilbageviser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen OECD og Dansk Erhvervs resultater står i skarp kontrast til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012), som konkluderer, at det høje danske prisniveau skyldes manglende konkurrence i den danske detailhandel. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens resultat bygger dog som beskrevet på brugen af en økonomisk model, der ikke i tilstrækkelig grad korrigerer for det danske lønniveau. Dansk Erhverv afviser således Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påstand om, at de høje priser i den danske dagligvarehandel skyldes manglende konkurrence i detailsektoren, ved at henvise til følgende: OECD (2010) finder, at Danmark har de laveste pris-markups i detailhandlen i Europa. Overskudsgraden i den danske detailhandel er relativt lav sammenlignet med andre brancher. Lave markups og overskudsgrad i dansk detailhandel Det skal understreges, at man ud fra en simpel, statisk prisanalyse ikke entydigt kan drage konklusioner om, hvorvidt der er hård konkurrence i den danske detailhandel eller ej. Det er yderst vanskeligt at lave tilbundsgående internationale prissammenligninger, og derfor er det vigtigt med en vis beskedenhed og forbeholdenhed i forhold til analyseresultater. Dansk Erhvervs analyse viser således også, at en simpel modifikation af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model ændrer analyseresultaterne markant. Det understreger i hvert fald, at det grundlag som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen drager sine konklusioner på er meget usikkert og afhængig af bestemte metodiske valg iv. Internationale prissammenligninger er vanskellige og resultater skal behandles derefter Meget lav overskudsgrad i detailhandlen En måde at betragte konkurrencesituationen i en branche på er at analysere overskudsgraden. Hvis der er meget hård konkurrence vil det presse overskuddet ned, mens en begrænset konkurrence omvendt vil tillade en høj overskudsgrad. Som det ses i figur 2 er overskudsgraden i detailhandlen særdeles lav. DANSK ERHVERV 3

4 Man bør dog holde sig for øje, at det er vanskeligt at sammenholde overskudsgrader helt direkte. Jo mere kapital der skal investeres for at igangsætte økonomiske aktiviteter, jo større overskudsgrad skal der efterfølgende være for at det er en god forretning ( aflønning af kapital/return on investment ). Og typisk er det trods alt dyrere at investere i fx produktionsfaciliteter i industrien end butiksareal og lager i detailhandlen, således at det er naturligt, at industrien har en højere overskudsgrad. Så længe man husker på dette giver overskudsgrad dog alligevel en indikation af konkurrencemønstre, og det er tydeligt at detailhandlen er en branche med lave overskudsgrader. Det tyder bestemt ikke på overnormal profit. Meget lav overskudsgrad i detailhandlen Figur 2 Overskudsgrad i detailhandlen, supermarkeder/varehuse og industrien, % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Detailhandel Supermarkeder og varehuse Industri Kilde: Dansk Erhvervs beregninger pba. Danmarks Statistik Anm.: Overskudsgraden er beregnet som årets resultat før skat sat i forhold til omsætningen og andre driftsindtægter. Som det fremgår af figuren har supermarkeder og andre dagligvarebutikker i gennemsnit en overskudsgrad på knap 2 pct., hvilket er tydeligt lavere end fx industrien, der i 2015 lå på ca. 9 pct. Overskudsgraden i den samlede detailhandel var i 2010 knap 3 pct. DANSK ERHVERV 4

5 Højere moms og afgifter giver højere priser De danske forbrugere oplever naturligt nok høje dagligvarepriser. Det ville være mærkeligt andet i lyset af, at den danske moms på 25 pct. på alle varer er langt højere end stort set alle andre EU-lande (kun Ungarn har en højere øverste momssats, men samtidig har de differentieret moms, så mange hyppigt købte varer har en meget lavere momssats). De danske forbrugsafgifter er ligeledes særdeles høje i internationalt lys. Det samlede forbrugsbeskatningstryk i de syv lande, der sammenlignes i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, er vist i figur 3. Høj dansk forbrugsbeskatning Figur 3 Beskatning af varer og tjenester som procent af BNP, ,2% 15,0% 11,7% 10,1% 11,1% 10,7% 11,2% Finland Italien Tyskland Danmark Frankrig Belgien Holland Kilde: OECD De danske lønninger ligger ligeledes i top, hvis man betragter arbejdsomkostningerne i detailhandlen jf. figur 4 nedenfor (det er ikke muligt at adskille lønniveau specifikt på engros og detail). De viste tal indeholder både direkte løn og andre omkostninger, som arbejdsgivere skal betale. I andre europæiske lande er det eksempelvis udbredt, at arbejdsgiveren betaler social sikring for medarbejderen. Høje lønomkostninger i den danske detailbranche i forhold til udlandet Det er i denne sammenhæng værd at gøre opmærksom på, at lønniveauet ikke fastsættes alene af detailhandlen, men sker i konkurrence med andre offentlige og private arbejdsgivere, og i skyggen af et højt dansk overførselsindkomstsniveau. Strukturelle forhold er med til at fastsætte lønnen i detailbranchen I lyset af disse resultater er det givet, at detailpriserne vil være højere i Danmark end i andre lande. Spørgsmålet er derfor alene, om de danske detailhandelspriser er særligt lave eller høje, når man tager højde for disse forskelle. Det er imidlertid en særdeles vanskelig øvelse at sammenligne prisniveauer, og udskifter man blot en enkelt variabel (velstandsniveau med lønniveau i handelsbranchen), giver det nogle ganske andre resul- Vanskelig øvelse at sammenligne prisniveauer på tværs af lande DANSK ERHVERV 5

6 tater, som er mere i tråd med bl.a. de internationale forskningsresultater skitseret ovenfor. Figur 4 Arbejdsomkostninger i detail- og engroshandlen, euro/time Norge Danmark Sverige Belgien Finland Frankrig Østrig Holland Luxembourg Tyskland Italien Irland Storbritannien Spanien Slovenien Grækenland Portugal Estland Malta Tjekket Slovakiet Kroatien Letland Polen Ungarn Litauen Rumænien Bulgarien 9,6 9,5 9,4 9,2 8,9 7,1 7,0 7,0 6,7 5,1 4,1 17,7 15,3 13,6 12,3 31,1 30,4 29,6 28,8 28,8 27,1 24,1 23,1 21,9 40,5 38,4 38,3 38, Euro/time Anm: Timelønsomkostningerne opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Kilde: Eurostat Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager udgangspunkt i Eurostats købekraftsparitetsjusterede prisdata. Hensigten er ved hjælp af økonometriske metoder at rense disse priser for de forhold, som skyldes de økonomiske rammer og derfor ikke kan sige noget om graden af konkurrence. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kontroller således for: Moms- og afgiftsniveau Omfang af varer solgt på tilbud Relativt velstandsniveau (BNP per indbygger) Tre trin i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens priskorrektion DANSK ERHVERV 6

7 Det er velkendt, som beskrevet ovenfor, at det danske moms- og afgiftsniveau er væsentligt højere end i udlandet, hvorfor denne har en væsentlig prispåvirkning. Slagtilbud er meget udbredt i den danske detailhandel. Det er velkendt, at Eurostats prisdata ikke tager tilstrækkelig højde for tilbudskultur, og det danske prisniveau overvurderes derfor ved en umiddelbar sammenligning. Derfor er det nødvendigt at korrigere for tilbudskulturen. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen v købes ca. 34 pct. af alle varer med en særlig kampagnepris, som i gennemsnit er 16 pct. lavere end normalprisen. I Tyskland, Italien, Sverige, Frankrig og Belgien er det kun 20 pct. af varerne, der sælges med kampagnepris. vi For danske forbrugere betyder det en besparelse på det samlede indkøb på 6 pct. På den baggrund konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i deres studie, at det danske prisniveau skal nedjusteres med 1-3 pct. relativt til andre lande vii, fordi tilbudskulturen er forholdsvis mere udbredt i Danmark. Det kan diskuteres, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vælger en for lav nedjustering, og derfor overvurderer det reale prisniveau i Danmark. Endelig kontrollerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for det generelle danske velstandsniveau viii. Dette gøres for at indfange de samlede effekter af, at priser naturligt er højere i mere velstående lande, hvor man får mere i løn og derfor kan betale mere for varerne. Lønniveauet er samtidig i sig selv en afgørende omkostning for virksomheder, og påvirker derfor direkte priserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion har til hensigt at korrigere for produktivitetsforskelle En kontrol for generelt velstandsniveau indfanger ikke i tilstrækkelig grad denne effekt, som det ses af figur 5, der viser sammenhængen mellem velstandsniveau målt som BNP per indbygger og timelønnen i detailhandlen i en række europæiske lande. De enkelte landes afvigelse fra tendenslinjen beskriver den del af lønnen, som ikke kan forklares ved landets velstandsniveau, og derved ikke vil blive opfanget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion. DANSK ERHVERV 7

8 Timeomkostninger, euro HÅRD KONKURRENCE I DETAILHANDLEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #16 SEPTEMBER 2017 Figur 5 Timelønsomkostninger i forhold til BNP per indbygger, Sverige Belgien Danmark Norge 30 Finland Frankrig Holland Tyskland 25 Italien Storbritannien 20 Irland Grækenland Spanien 15 Portugal 10 Polen 5 Bulgarien Letland BNP per indbygger, euro (PPS) Dansk lønniveau i handelsbranchen højere end velstandsniveauet tilsiger Kilde: Eurostat Anm: Timelønsomkostningerne er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Det danske lønniveau i detailbranchen er væsentligt højere end i de fleste andre EUlande, hvilket i sig selv tilsiger, at priserne i detailhandlen vil være højere. En vigtig pointe er, at lønningerne i den danske detailhandel ikke er relativt højere, dvs. at alle danske lønninger er højere; det gælder altså ikke kun eller i særlig grad for detailsektoren. Den danske lønkvote, dvs. samlet løn i forhold til BNP, er tillige høj internationalt set, hvilket også taler for, at kontrol for løn snarere end velstandsniveau er mere retvisende. Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev gennemført på syv lande. Udover Danmark er det Italien, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien med data fra Til gengæld sammenlignes ikke med fx Sverige og Norge. Man kan derfor diskutere, hvor retvisende det er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012) angiver, at der er taget udgangspunkt i sammenlignelige lande. Den særlige danske tilbudskultur har en væsentlig effekt på de danske salgspriser Efter kontrol for lønniveau: høj grad af konkurrence Dansk Erhverv mener, at priserne bør korrigeres for lønniveau fremfor velstandsniveau, da det danske lønniveau faktuelt er højt. Dansk Erhverv tager udgangspunkt i de samme data og beregningsmetoder (for en teknisk gennemgang se s. 10), men kontrollerer for lønniveauet i detailhandlen i stedet for det generelle velstandsniveau. Det virker umiddelbart plausibelt, at løn er en afgørende forklaringsvariabel. Skal en dansk virksomhed betale mere i løn til de ansatte end i udlandet, vil det føre til, at priserne på varerne bliver højere, uden at det har noget med graden af konkurrence at gøre. Dansk Erhverv erstattet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion med en lønkorrektion DANSK ERHVERV 8

9 Det er særlig vigtigt for Danmarks vedkommende, eftersom de høje danske moms- og afgiftssatser afspejler sig i lønniveauet (hvis afgiftstrykket bliver sat op, vil en ansat skulle have tilsvarende mere i løn for at have samme levestandard som før). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nettoprisindeks er således korrigeret for den direkte prispåvirkning fra moms og afgifter, men ikke for den indirekte prispåvirkning i form af et øget lønniveau. Uoverensstemmelser mellem velstandsniveau og lønomkostninger Som det fremgår af figur 5, befinder Danmark sig over tendenslinjen, hvilket indikerer, at det danske lønniveau i detailhandelen ix er højere, end det danske velstandsniveau alt andet lige tilsiger. Det vil sige, at Danmark kommer til at fremstå dyrere i Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens rapport, end hvad tilfældet er, fordi effekterne af det høje danske lønniveau ikke bortkontrolleres tilstrækkeligt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen model overvurderer det reale danske prisniveau. Forbrugerprisudvikling trækker i forbrugernes retning Det er af datahensyn x ikke umiddelbart muligt at opdatere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens studie med nyere tal. Meget tyder dog på, at såfremt man gentog analysen, ville Danmark i dag ligge endnu lavere når man sammenholder det faktiske prisniveau med, hvad prisniveauet burde være. Logikken i KFST s studie er som beskrevet at tage forbrugerprisniveauet i de syv lande og se på, hvorvidt forskellen kan forklares ud fra 1) forskelle i velstandsniveau, 2) forskelle i tilbudskultur og 3) forskelle i moms- og afgifter. Som vist i figuren nedenfor er prisniveauet i Danmark steget mindre end i de andre lande de senere år. Det vil isoleret set (ud fra KFST s analysemetode) indebære, at forskellen mellem faktisk prisniveau, og hvad det burde være det, KFST kigger på - har ændret sig til yderligere gavn for danske forbrugere de senere år. Figur 6 Ændring i det harmoniserede forbrugerprisindeks ,5% 10,5% 6,3% 6,7% 7,7% 7,9% 8,8% Danmark Frankrig Tyskland Italien Holland Belgien Finland Kilde: Dansk Erhverv pba. Eurostat Anm.: Der er vist de samme syv lande, som indgår i KFST s studie DANSK ERHVERV 9

10 Resultat og konklusion Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer i rapporten Tilbud i den danske dagligvarehandel fra maj 2012 frem til, at de danske dagligvarepriser er 4-6 pct. højere end gennemsnittet i syv udvalgte EU-lande. Men udføres beregningerne ud fra præcis samme fremgangsmåde, men blot med kontrol for løn fremfor velstandsniveau, er resultatet et ganske andet, jf. figur 7. Som det ses, er dagligvarepriserne i Danmark på ingen måde høje, faktisk ligger de lige under et uvægtet gennemsnit for de syv lande, Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har lavet analysen på baggrund af. Bruger man præcis samme model som Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, men indfører kontrol for lønniveau, er konklusionen, at priserne i Danmark ligger i den lave ende Figur 7 Løn- og tilbudskorrigerede nettopriser (indeks, EU7=100), Usikkerhedsinterval ved KFST's tilbudskorrektion Lønkorrigeret nettoprisindeks Finland Italien Tyskland Danmark Frankrig Belgien Holland Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og egne beregninger Som nævnt ovenfor er det nødvendigt at lave en korrektion for tilbud, der er væsentligt mere udbredte i Danmark end i udlandet. Denne korrektion udgøres af det røde felt i figuren, og følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens antagelse om, at det ligger på mellem 1-3 pct. Derved ender de danske løn- og tilbudskorrigerede nettopriser, afhængig af tilbudskorrektionen, på mellem indeks 98 og indeks 100, dvs. mellem 0-2 procentpoint under EU7-gennemsnittet. Danske prisniveau omkring EU7-gennemsnittet Det skal igen understreges, at nærværende analyse på ingen måde sår tvivl om, at priserne i den danske dagligvarehandel er høje men analysens resultater tilsiger, at det kan henføres til det høje danske moms-, afgifts- og lønniveau. Dette resultat harmonerer med OECD s resultater, som gennemgået ovenfor. Høje priser skyldes det høje danske moms-, afgifts- og lønniveau Generelt er det vanskeligt at foretage sande prissammenligninger. Nogle af de forskelle, som Eurostats prisdata ikke tager højde for, er administrative krav fra love og Andre forhold vanskeliggør en fyldestgørende prissammenligning DANSK ERHVERV 10

11 regler, der kan være mere omkostningsfulde for danske virksomheder og aflejres gennem hele værdikæden, og at de danske forbrugere har præference for at handle ofte og mere lokalt. Der er et højt kontroltryk fra myndighedernes side, hvilket øger virksomhedernes omkostninger til at håndtere det. Forbrugernes præferencer er en vigtig parameter Andelen af discountsegmentet i dagligvarehandelen er steget meget gennem de senere år, hvilket trækker i retning af større prisfokus, mindre butikskoncepter og højere butikstæthed. Der er en massiv udvikling i branchen ift. bl.a. flere convenienceprodukter, hvilket trækker i retning af dyrere produkter, da de er forædlede i højere grad. En international sammenligning med 7 andre EU-lande viser således, at Danmark har den højeste butikstæthed xi. Desuden er det ikke let i sådanne prissammenligninger at tage højde for forskelle i produktkvalitet. Endelig er det værd at fremhæve, at analysen er lavet på baggrund af 7 EU-lande. Det betyder, at resultaterne ikke er så robuste som ønskværdigt, hvilket øger usikkerheden af både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Dansk Erhvervs analyser. Pointen er ikke, at man ud fra en simpel, statisk prisanalyse entydigt kan konkludere, at der er hård konkurrence i dansk detailhandel. I lyset af at det er særdeles vanskeligt at lave tilbundsgående prissammenligninger, er det vigtigt med en vis beskedenhed og forbeholdenhed i forhold til analyseresultater. Ændringen af en enkelt variabel i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model er således tilstrækkelig til at give de diametralt modsatte resultater. Man skal være yderst påpasselig med at konkludere for hårdt i de forskellige prisanalysere Teknisk gennemgang af Dansk Erhvervs beregning Dansk Erhvervs korrektion for lønniveau følger præcis samme fremgangsmåde, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anvendt til at korrigere for landes BNP per indbygger. På baggrund af 25 EU-lande med data for 2009 sammenholdes hvert lands nettopriser 1 med landenes lønomkostninger i detailhandlen 2. Udgangspunktet er 2009 for at sikre sammenlignelighed med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrigerede nettopriser for dagligvarehandlen, som senest er beregnet for Nettopriserne er beregnet på baggrund af bruttopriser (price level indices) fra Eurostat og er opgjort for varegruppen mad og ikke-alkoholiske drikkevarer. Der findes ikke nogen overordnet varegruppe for dagligvarehandlen som helhed, hvorfor denne prisgruppe er udvalgt. Her skal det dog bemærkes, at valget af prisindeks har betydelig indflydelse på modellens lønkorrektionsfaktor, hvilket blot understreger den grundlæggende pointe om, at det er meget vanskeligt at finde én metode, der entydigt kan afgøre om priserne i Danmark er for høje eller ej. 2 Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke international sammenlignelige data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. DANSK ERHVERV 11

12 Der anvendes en simpel OLS model: p j N = α + βw j + ε j Hvor p j N er nettopriserne i land j og w j er de gennemsnitlige timelønsomkostninger (i detailhandlen) i land j. Modellen har en forklaringsgrad på 0,70 og β er estimeret til 1,32 og er højsignifikant forskellig fra nul med en p-værdi på mindre end 0,0001. Den estimerede β ganges på EU7-landenes lønafvigelse i forhold til EU7-gennemsnittet, hvorved korrektionsfaktoren γ j findes. γ j = β (w EU7 w j ) Derved vil et lønniveau i land j, som er højere end EU7-gennemsnittet, medføre en reduktion af landets relative prisniveau, når landets nettoprisindeks 3 korrigeres for afvigelsen i lønniveauet: p j LK = p j N + γ j Denne kontrol er helt analog med den metode, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anvender til at kontrollere for det generelle velstandsniveau. I begge modeller anvendes en simpel bivariat krydssektionel OLS opstilling. Det kan diskuteres, om man kunne opstille en mere hensigtsmæssig modelformulering med en samlende model, men Dansk Erhverv har i analysen ønsket at anvende en metode helt analogt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at vise, at en alternativ, og efter Dansk Erhvervs opfattelse mere korrekt, analysemetode vil medføre et andet resultat end det, der er blevet fremhævet i den offentlige debat. 3 Dansk Erhverv har taget udgangspunkt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne nettopriser. DANSK ERHVERV 12

13 OM DENNE UDGAVE Hård konkurrence i dagligvarehandlen er 16. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv, Redaktionen er afsluttet den 21. september OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cheføkonom Steen Bocian, chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, økonom Jonas Spendrup Meyer, direktionssekretær Lotte Holmstrup ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Malthe Munkøe på mmm@danskerhverv.dk eller tlf KILDER Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, maj 2012: Tilbudskultur i dagligvarehandlen, Konkurrence- og forbrugeranalyse 01/2012 OECD (2010) Margit Molnár & Novella Bottini, 2010: How Large Are Competitive Pressures in Service Markets? Estimation of Mark-ups for Selected OECD Countries McKinsey (2010): Creating Economic Growth in Denmark Through Competition Nielsen (2011) for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, offentliggjort i ovenstående Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012) NOTER i På baggrund af 35 forbehold om deres prisanalyse på de 14 relevante sider i KFTS (2012): Tilbudskultur i dansk dagligvarehandel, slår KFST fast, at konkurrencen i Danmark er markant dårligere på dagligvarehandlen end i andre lande. ii De viste tal er givet ved gennemsnittet af OECD s beregninger ud fra hhv. year dummies og time trend (idet der dog kun er en forskel på 2. decimal imellem de to metoder). Der henvises til selve studiet for en uddybende beskrivelse af metode og kilder mv. iii McKinseys rapport Creating Economic Growth In Denmark Through Competition iii, iv I pressen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rask væk og helt entydigt konkluderet, at der er tale om for høje priser og for lidt konkurrence i Danmark. Deres egen rapport må dog siges at male et langt mere usikkert billede. Ikke mindre end 34 gange i det kapitel, hvor analysen præsenteres, anvendes formuleringer der indebærer et forbehold, som skøn, vurdering, usikkerhed. Dette er dog åbenbart blevet overset eller gemt væk i kommunikationen og i styrelsens fremlæggelse af deres resultater for offentligheden v Tilbudskultur i dansk dagligvarehandel, 2012 vi Det viser en analyse gennemført af Nielsen A/S for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, gengivet i (2012). vii Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2012 for en beskrivelse. Dansk Erhverv skønner på baggrund af de viste tal i rapporten, at 1-3 % er en ualmindelig forsigtig korrektion. viii For en uddybende diskussion henvises til Dansk Erhvervs baggrundsnotat, der ligger på organisationens hjemmeside ix Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. x Navnlig er det uhyre vanskeligt at få data, der giver et billede af det reelle prisniveau korrigeret for forskelle i moms og afgifter, da det kræver meget grundigt kendskab til al forbrugsbeskatning i alle de omfattede lande. KFST fik sådan data til deres forudgående analyse, men råder ikke over opdaterede tal. xi McKinsey (2010), figur 69, s. 127 DANSK ERHVERV 13