Hård konkurrence i dansk detailhandel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hård konkurrence i dansk detailhandel"

Transkript

1 Hård konkurrence i dansk detailhandel AF MARKEDSCHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT., HD (O), ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN- SEN, CAND. SCIENT. POL., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG MAKROØKONOMISK MED- ARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT RESUME De danske dagligvarepriser er blandt de højeste i EU, men overgås af Norge og Schweiz. De høje priser skyldes dog en række objektive faktorer, som detailhandlen ikke selv har fuld indflydelse på, navnlig at: Danmark har EU s højeste forbrugsbeskatning, lønniveauet i den danske detailhandel er EU s højeste, og den danske detailsektor er et lille marked, som er gennemreguleret med krav og regler, der er omkostningskrævende. Et højt prisniveau i Danmark er derfor forudsigeligt og afspejler ikke i sig selv konkurrencesituationen i detailhandlen. OECD konkluderede i 2010, at detailhandelsmarkedet i Danmark er det marked med den hårdeste konkurrence, jf. figur 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere offentliggjort et studie, der omvendt viser, at priserne i dansk detailhandel er for høje, når der tages højde for relevante faktorer såsom moms og afgifter. I dette perspektiv viser Dansk Erhverv med samme model, at hvis man foretager blot en ændring, så der korrigeres for lønniveauet i dansk detailhandel i stedet for generelt velstandsniveau, så giver modellen det modsatte resultat. Det indikerer, at priserne i detailhandlen ikke er for høje, når der tages højde for de relevante udefrakommende forhold; såsom lønniveau, beskatning, brug af tilbud. Det skal dog understreges, at det en vanskelig øvelse at afdække disse sammenhænge, da mange faktorer spiller ind og er svære at isolere. Netop derfor er der ikke fagligt belæg for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kategoriske udtalelser om prisniveauet i detailhandelen. i Rammevilkår er årsag til det høje danske prisniveau OECD: hård konkurrence i dansk detailhandel Dansk Erhvervs finder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens metode for utilstrækkelig og viser, at priserne i detailhandlen ikke er for høje Figur 1 Avance i detailhandlen i 13 europæiske lande 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,11 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: OECD 2010 / Molnar og Bottini (2010) ii How large are competitive pressures in service markets? Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #1

2 Mest konkurrence på detailhandelsmarkedet i Danmark OECD (2010) har konkluderet, at avancen i den danske detailhandel er den laveste i de 13 europæiske lande, det har været muligt at foretage beregninger for. Den lave avance tyder på, at konkurrencen i dansk detailhandel er hårdere end i de andre EU-lande. Priserne i detailhandlen afspejler også konkurrencesituationen blandt producenter og i grossistleddet ikke alene i detailhandlen Desuden udgør inputpriserne (indkøbsprisen på varerne, som detailhandlen sælger) typisk pct. af omkostningerne i detailhandlen (McKinsey 2010 iii ). Det vil sige, at en meget stor del af prisdannelsen på en vare foregår andre steder end i dagligvareleddet. Vurderingen af, om det danske prisniveau er for højt eller ej, skal derfor omfatte faktorer fra hele værdikæden. Er der eksempelvis for lidt konkurrence i engrosleddet eller blandt producenterne af dagligvarer, vil det således blive afspejlet i prisniveauet uden at det skyldes forhold, der kan henføres til detailhandlen. Dansk Erhverv tilbageviser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen OECD og Dansk Erhvervs resultater står i skarp til kontrast til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012), som konkluderer, at det høje danske prisniveau skyldes manglende konkurrence i den danske detailhandel. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens resultat bygger dog som beskrevet på brugen af en økonomisk model, der ikke i tilstrækkelig grad korrigerer for det danske lønniveau. Dansk Erhverv afviser yderligere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påstand om, at de høje priser i den danske dagligvarehandel skyldes manglende konkurrence i detailsektoren, ved at henvise til følgende: OECD (2010) finder, at Danmark har de laveste pris-markups (avance) i detailhandlen i Europa. Overskudsgraden i den danske detailhandel er relativt lav sammenlignet med andre brancher. Det skal understreges, at man ud fra en simpel, statisk prisanalyse ikke entydigt kan drage konklusioner om, hvorvidt der er hård konkurrence i den danske detailhandel eller ej. Det er yderst vanskeligt at lave tilbundsgående internationale prissammenligninger, og derfor er det vigtigt med en vis beskedenhed og forbeholdenhed i forhold til analyseresultater. Dansk Erhvervs analyse viser således også, at en simpel modifikation af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model ændrer analyseresultaterne markant. Pointen med nærværende analyse er derfor i høj grad at understrege, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen på ingen måde har grundlag for at konkludere, at det høje danske prisniveau skyldes manglende konkurrence iv. Lav overskudsgrad i detailhandlen Detailhandlen og ikke mindst dagligvarehandlen har en lavere overskudsgrad end andre private byerhverv. Det skyldes flere forskellige forhold, ikke mindst hård konkurrence. Prisen udgør et afgørende konkurrenceparameter, da der i meget stor udstrækning er tale om forretninger, som sælger identiske produkter eller nære substitutter, især på dagligvaremarkedet. Nedenstående figur viser overskudsgraden i detailhandlen og dagligvarehandlen i forhold til andre private byerhverv. Lav avance og overskudsgrad i dansk detailhandel Internationale prissammenligninger er vanskellige og resultater skal behandles derefter Overskudsgraden i detailhandlen er lav og navnlig i dagligvarehandlen Bemærk, at overskudsgraden er væsentligt lavere end avancen vist i figur 1 som estimeret af OECD, da avancen ikke tager højde for driftsomkostninger mv., mens overskudsgraden er et mere retvisende mål for, hvor lukrativt det er at være i en branche, idet indtægter sættes i forhold til udgifter. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Overskudsgrad i detailhandlen, dagligvarehandlen og private byerhverv, % 8% 7% Private byerhverv ex industri og råstofudvinding Supermarkeder, varehuse mv. Detailhandel (undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) Industri 6% 5% 4% 3% 2% 1% Kilde: Dansk Erhvervs beregninger pba. Danmarks Statistik Anm.: Overskudsgraden er beregnet som årets resultat før skat sat i forhold til nettoomsætningen og andre driftsindtægter. Som det fremgår af figuren har supermarkeder og andre dagligvarebutikker i gennemsnit en overskudsgrad på knap 2 pct., hvilket er tydeligt lavere end andre private byerhverv, der i 2010 lå på ca. 5 pct. Overskudsgraden i den samlede detailhandel var i 2010 knap 3 pct. At de danske dagligvarepriser på rigtig mange varekategorier ligger tæt på EU-niveau understøttes desuden af den hidtil mest omfattende internationale prisanalyse baseret på sammenligning af fuldt ud identiske produkter (dvs. samme mærke etc.) i 12 EU-lande udført af analyseinstituttet Nielsen (2011). Analysen er baseret på de faktiske salgspriser dvs. de scannede priser ved kassen på et stort og sammenligneligt sortiment igennem et halvt år, idet der er korrigeret for momsforskellene. Eftersom der tages udgangspunkt i direkte sammenlignelige varer, kan resultaterne ikke umiddelbart generaliseres til hele detailhandlen, men studiet sandsynliggør, at de danske detailpriser i hvert fald ikke er for høje, hvilket harmonerer med OECD-studiet præsenteret ovenfor, og Dansk Erhvervs analyse, der gennemgås i denne publikation. Højere moms og afgifter giver højere priser De danske forbrugere oplever naturligt nok høje dagligvarepriser. Det ville være mærkeligt andet i lyset af, at den danske moms på 25 pct. på alle varer er langt højere end stort set alle andre EU-lande. De danske forbrugsafgifter er ligeledes særdeles høje i internationalt lys. Det samlede forbrugsbeskatningstryk i de syv lande, der sammenlignes i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, er vist i figur 3. Nielsen (2011) finder, at de faktiske danske salgspriser ligger tæt på EU-niveau Høj dansk forbrugsbeskatning DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3 Forbrugsbeskatningstryk EU7-lande, ,0% 27,2% 25,0% 22,1% 20,0% 19,1% 17,9% 16,2% 16,0% 15,8% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Danmark Finland Holland Belgien Frankrig Tyskland Italien Anm.: Forbrugsskattetrykket er beregnet som det samlede provenu fra afgifter på varer og serviceydelser i procent af det samlede beløb brugt på varer og serviceydelser (dvs. samlede privatforbrug + offentligt forbrug (ikke løn) - subsidier) Kilde: OECD samt egne beregninger De danske lønninger ligger ligeledes i top, hvis man betragter arbejdsomkostningerne i detailhandlen jf. figur 4 nedenfor (det er ikke muligt at adskille lønniveau specifikt på engros og detail). De viste tal indeholder både direkte løn og andre omkostninger, som arbejdsgivere skal betale. I andre europæiske lande er det eksempelvis udbredt, at arbejdsgiveren betaler social sikring for medarbejderen. Det er i denne sammenhæng værd at gøre opmærksom på, at lønniveauet ikke fastsættes alene af detailhandlen, men sker i konkurrence med andre offentlige og private arbejdsgivere, og i skyggen af et højt dansk overførselsindkomstsniveau. I lyset af disse resultater er det givet, at detailpriserne vil være højere i Danmark end i andre lande. Spørgsmålet er derfor alene, om de danske detailhandelspriser er særligt lave eller høje, når man tager højde for disse forskelle. Dette forsøger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gøre i deres analyse. Imidlertid er det en særdeles vanskelig øvelse at sammenligne prisniveauer, og udskifter man blot en enkelt variabel (velstandsniveau med lønniveau i handelsbranchen), giver det nogle ganske andre resultater, som er mere i tråd med bl.a. de internationale forskningsresultater skitseret ovenfor. Høje lønomkostninger i den danske detailbranche i forhold til udlandet Strukturelle forhold er med til at fastsætte lønnen i detailbranchen Vanskellig øvelse at sammenligne prisniveauer på tværs af lande DANSK ERHVERV 4

5 Figur 4 Arbejdsomkostninger i detail- og engroshandlen, euro/time Danmark Sverige Belgien Frankrig Holland Finland Tyskland Italien Irland Spanien Storbritannien Slovenien Portugal Tjekkiet Slovakiet Kroatien Ungarn Polen Lithauen Letland Rumænien Bulgarien 2,9 3,8 4,9 4,8 6,7 6,5 7,9 7,7 9,3 11,5 13,7 15,8 18,1 19,3 Anm: Timelønsomkostningerne opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2011 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. Løndata for Italien er pba tal fremskrevet med den gennemsnitlige lønstigningstakt for de resterende lande. Kilde: Eurostat 22,9 26,1 24,9 27,1 28,7 35,3 34,6 34, Euro/time Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager udgangspunkt i Eurostats købekraftsparitetsjusterede prisdata. Hensigten er ved hjælp af økonometriske metoder at rense disse priser for de forhold, som skyldes de økonomiske rammer og derfor ikke kan sige noget om graden af konkurrence. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kontroller således for: Moms- og afgiftsniveau Omfang af varer solgt på tilbud Relativt velstandsniveau (BNP per indbygger) Tre trin i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens priskorrektion Det er velkendt, som beskrevet ovenfor, at det danske moms- og afgiftsniveau er væsentligt højere end i udlandet, hvorfor denne har en væsentlig prispåvirkning. Slagtilbud er meget udbredt i den danske detailhandel. Det er velkendt, at Eurostats prisdata ikke tager tilstrækkelig højde for tilbudskultur, og det danske prisniveau overvurderes derfor ved en umiddelbar sammenligning. Derfor er det nødvendigt at korrigere for tilbudskulturen. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen v købes ca. 34 pct. af alle varer med en særlig kampagnepris, som i gennemsnit er 16 pct. lavere end normalprisen. I Tyskland, Italien, Sverige, Frankrig og Belgien er det kun 20 pct. af varer- DANSK ERHVERV 5

6 Timeomkostninger, euro HÅRD KONKURRENCE I DETAILHANDLEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # ne, der sælges med kampagnepris. vi For danske forbrugere betyder det en besparelse på det samlede indkøb på 6 pct. På den baggrund konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i deres studie, at det danske prisniveau skal nedjusteres med 1-3 pct. relativt til andre lande vii, fordi tilbudskulturen er forholdsvis mere udbredt i Danmark. Det kan diskuteres, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vælger en for lav nedjustering, og derfor overvurderer det reale prisniveau i Danmark. Endelig kontrollerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for det generelle danske velstandsniveau viii. Dette gøres for at indfange de samlede effekter af, at priser naturligt er højere i mere velstående lande, hvor man får mere i løn og derfor kan betale mere for varerne. Lønniveauet er samtidig i sig selv en afgørende omkostning for virksomheder, og påvirker derfor direkte priserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion har til hensigt at korrigere for produktivitetsforskelle En kontrol for generelt velstandsniveau indfanger ikke i tilstrækkelig grad denne effekt, som det ses af figur 5, der viser sammenhængen mellem velstandsniveau målt som BNP per indbygger og timelønnen i detailhandlen i en række europæiske lande. De enkelte landes afvigelse fra tendenslinjen beskriver den del af lønnen, som ikke kan forklares ved landets velstandsniveau, og derved ikke vil blive opfanget af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion. Figur 5 Timelønsomkostninger i forhold til BNP per indbygger, Belgien Sverige Danmark Italien Frankrig Finland Tyskland Holland 20 Irland Spanien 15 Storbritannien Slovenien Portugal 10 Kroatien Ungarn Tjekkiet Slovakiet Rumænien Polen 5 Letland Lithauen Bulgarien BNP per indbygger, euro (PPS) Dansk lønniveau i handelsbranchen højere end velstandsniveauet tilsiger Kilde: Eurostat Anm: Timelønsomkostningerne er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2011 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. Løndata for Italien er pba tal fremskrevet med den gennemsnitlige lønstigningstakt for de andre lande. Det danske lønniveau i detailbranchen er væsentligt højere end i de fleste andre EUlande, hvilket i sig selv tilsiger, at priserne i detailhandlen vil være højere. En vigtig pointe er, at lønningerne i den danske detailhandel ikke er relativt højere, dvs. at alle danske lønninger er højere; det gælder altså ikke kun eller i særlig grad for detailsektoren. Den danske lønkvote, dvs. samlet løn i forhold til BNP, er tillige høj internationalt DANSK ERHVERV 6

7 set, hvilket også taler for, at kontrol for løn snarere end velstandsniveau er mere retvisende. Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemføres på syv lande. Udover Danmark er det Italien, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien med data fra Til gengæld sammenlignes ikke med fx Sverige og Norge. Man kan derfor diskutere, hvor retvisende det er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012) angiver, at der er taget udgangspunkt i sammenlignelige lande. Efter kontrol for lønniveau: høj grad af konkurrence Dansk Erhverv mener, at priserne bør korrigeres for lønniveau fremfor velstandsniveau, da det danske lønniveau faktuelt er højt. Dansk Erhverv tager udgangspunkt i de samme data og beregningsmetoder (for en teknisk gennemgang se s. 10), men kontrollerer for lønniveauet i detailhandlen i stedet for det generelle velstandsniveau. Det virker umiddelbart plausibelt, at løn er en afgørende forklaringsvariabel. Skal en dansk virksomhed betale mere i løn til de ansatte end i udlandet, vil det føre til, at priserne på varerne bliver højere, uden at det har noget med graden af konkurrence at gøre. Det er særlig vigtigt for Danmarks vedkommende, eftersom de høje danske moms- og afgiftssatser afspejler sig i lønniveauet (hvis afgiftstrykket bliver sat op, vil en ansat skulle have tilsvarende mere i løn for at have samme levestandard som før). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nettoprisindeks er således korrigeret for den direkte prispåvirkning fra moms og afgifter, men ikke for den indirekte prispåvirkning i form af et øget lønniveau. Som det fremgår af figur 5, befinder Danmark sig over tendenslinjen, hvilket indikerer, at det danske lønniveau i detailhandelen ix er højere, end det danske velstandsniveau alt andet lige tilsiger. Det vil sige, at Danmark kommer til at fremstå dyrere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport, end hvad tilfældet er, fordi effekterne af det høje danske lønniveau ikke bortkontrolleres tilstrækkeligt. Resultat og konklusion Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer i rapporten Tilbud i den danske dagligvarehandel fra maj 2012 frem til, at de danske dagligvarepriser er 4-6 pct. højere end gennemsnittet i syv udvalgte EU-lande. Men udføres beregningerne ud fra præcis samme fremgangsmåde, men blot med kontrol for løn fremfor velstandsniveau, er resultatet et ganske andet, jf. figur 6. Som det ses, er dagligvarepriserne i Danmark på ingen måde høje, faktisk ligger de lige under et uvægtet gennemsnit for de syv lande, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet analysen på baggrund af. Den særlige danske tilbudskultur har en væsentlig effekt på de danske salgspriser Dansk Erhverv erstattet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion med en lønkorrektion Uoverensstemmelser mellem velstandsniveau og lønomkostninger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen model overvurderer det reale danske prisniveau. Bruger man præcis samme model som Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, men indfører kontrol for lønniveau, er konklusionen, at priserne i Danmark ligger i den lave ende DANSK ERHVERV 7

8 Figur 6 Løn- og tilbudskorrigerede nettopriser (indeks, EU7=100), Usikkerhedsinterval ved KFST's tilbudskorrektion Lønkorrigeret nettoprisindeks Finland Italien Tyskland Danmark Frankrig Belgien Holland Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og egne beregninger Som nævnt ovenfor er det nødvendigt at lave en korrektion for tilbud, der er væsentligt mere udbredte i Danmark end i udlandet. Denne korrektion udgøres af det røde felt i figuren, og følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens antagelse om, at det ligger på mellem 1-3 pct. Derved ender de danske løn- og tilbudskorrigerede nettopriser, afhængig af tilbudskorrektionen, på mellem indeks 98 og indeks 100, dvs. mellem 0-2 procentpoint under EU7-gennemsnittet. Det skal understreges, at nærværende analyse på ingen måde sår tvivl om, at priserne i den danske dagligvarehandel er høje men analysens resultater tilsiger, at det kan henføres til det høje danske moms-, afgifts- og lønniveau. Dette resultat harmonerer med OECD og Nielsens resultater, som gennemgået ovenfor. Generelt er det vanskeligt at foretage sande prissammenligninger. Nogle af de forskelle, som Eurostats prisdata ikke tager højde for, er administrative krav fra love og regler, der kan være mere omkostningsfulde for danske virksomheder og aflejres gennem hele værdikæden, og at de danske forbrugere har præference for at handle ofte og mere lokalt. En international sammenligning med 7 andre EU-lande viser således, at Danmark har den højeste butikstæthed x. Desuden er det ikke let i sådanne prissammenligninger at tage højde for forskelle i produktkvalitet. Endelig er det værd at fremhæve, at analysen er lavet på baggrund af 7 EU-lande. Det betyder, at resultaterne ikke er så robuste som ønskværdigt, hvilket øger usikkerheden af både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Dansk Erhvervs analyser. Pointen er ikke, at man ud fra en simpel, statisk prisanalyse entydigt kan konkludere, at der er hård konkurrence i dansk detailhandel. I lyset af at det er særdeles vanskeligt at lave tilbundsgående prissammenligninger, er det vigtigt med en vis beskedenhed og forbeholdenhed i forhold til analyseresultater. Ændringen af en enkelt variabel i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model er således tilstrækkelig til at give de diametralt modsatte resultater. Pointen er derfor, at det er meget vildledende hvis ikke direkte usandt når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på basis af deres egen prisanalyse konkluderer, at der er lav konkurrence i dansk dagligvarehandel. Analyseresultater fra bl.a. OECD peger på, at der er en høj grad af konkurrence i den danske detailhandel. På Danske prisniveau omkring EU7-gennemsnittet Høje priser skyldes det høje danske moms-, afgiftsog lønniveau Andre forhold vanskelliggør en fyldestgørende prissammenligning Forbrugernes præferencer er en vigtig parameter Man skal være yderst påpasselig med at konkludere for hårdt i de forskellige prisanalysere DANSK ERHVERV 8

9 den baggrund kan man stille spørgsmålstegn ved, om man reelt kan bruge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens resultater til at konkludere noget om konkurrencen i den danske dagligvarehandel. Teknisk gennemgang af Dansk Erhvervs beregning Dansk Erhvervs korrektion for lønniveau følger præcis samme fremgangsmåde, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anvendt til at korrigere for landes BNP per indbygger. På baggrund af 25 EU-lande med data for 2009 sammenholdes hvert lands nettopriser 1 med landenes lønomkostninger i detailhandlen 2. Udgangspunktet er 2009 for at sikre sammenlignelighed med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrigerede nettopriser for dagligvarehandlen, som senest er beregnet for Der anvendes en simpel OLS model: Hvor er nettopriserne i land j og er de gennemsnitlige timelønsomkostninger (i detailhandlen) i land j. Modellen har en forklaringsgrad på 0,70 og er estimeret til 1,32 og er højsignifikant forskellig fra nul med en p-værdi på mindre end 0,0001. Den estimerede ganges på EU7-landenes lønafvigelse i forhold til EU7- gennemsnittet, hvorved korrektionsfaktoren findes. Derved vil et lønniveau i land j, som er højere end EU7-gennemsnittet, medføre en reduktion af landets relative prisniveau, når landets nettoprisindeks 3 korrigeres for afvigelsen i lønniveauet: Denne kontrol er helt analog med den metode, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anvender til at kontrollere for det generelle velstandsniveau. I begge modeller anvendes en simpel bivariat krydssektionel OLS opstilling. Det kan diskuteres, om man kunne opstille en mere hensigtsmæssig modelformulering med en samlende model, men Dansk Erhverv har i analysen ønsket at anvende en metode helt analogt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at vise, at en alternativ, og efter Dansk Erhvervs opfattelse mere korrekt, analysemetode vil medføre et andet resultat end det, der er blevet fremhævet i den offentlige debat. 1 Nettopriserne er beregnet på baggrund af bruttopriser (price level indices) fra Eurostat og er opgjort for varegruppen mad og ikke-alkoholiske drikkevarer. Der findes ikke nogen overordnet varegruppe for dagligvarehandlen som helhed, hvorfor denne prisgruppe er udvalgt. Her skal det dog bemærkes, at valget af prisindeks har betydelig indflydelse på modellens lønkorrektionsfaktor, hvilket blot understreger den grundlæggende pointe om, at det er meget vanskeligt at finde én metode, der entydigt kan afgøre om priserne i Danmark er for høje eller ej. 2 Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke international sammenlignelig data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. 3 Dansk Erhverv har taget udgangspunkt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne nettopriser. DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Hård konkurrence i dagligvarehandlen er 1. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv, Redaktionen er afsluttet den 29. december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., cheføkonom Michael H.J. Stæhr, cand.oecon, økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand.polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand.scient.pol. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på eller tlf KILDER Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, maj 2012: Tilbudskultur i dagligvarehandlen, Konkurrence- og forbrugeranalyse 01/2012 OECD (2010) Margit Molnár & Novella Bottini, 2010: How Large Are Competitive Pressures in Service Markets? Estimation of Mark-ups for Selected OECD Countries McKinsey (2010): Creating Economic Growth In Denmark Through Competition Nielsen (2011) for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, offentliggjort i ovenstående Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012) NOTER i På baggrund af 35 forbehold om deres prisanalyse på de 14 relevante sider i KFTS (2012): Tilbudskultur i dansk dagligvarehandel, slår KFST fast, at konkurrencen i Danmark er markant dårligere på dagligvarehandlen end i andre lande. ii De viste tal er givet ved gennemsnittet af OECD s beregninger ud fra hhv. year dummies og time trend (idet der dog kun er en forskel på 2. decimal imellem de to metoder). Der henvises til selve studiet for en uddybende beskrivelse af metode og kilder mv. iii McKinseys rapport Creating Economic Growth In Denmark Through Competition iii, iv I pressen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rask væk og helt entydigt konkluderet, at der er tale om for høje priser og for lidt konkurrence i Danmark. Deres egen rapport må dog siges at male et langt mere usikkert billede. Ikke mindre end 34 gange i det kapitel, hvor analysen præsenteres, anvendes formuleringer der indebærer et forbehold, som skøn, vurdering, usikkerhed. Dette er dog åbenbart blevet overset eller gemt væk i kommunikationen og i styrelsens fremlæggelse af deres resultater for offentligheden v Tilbudskultur i dansk dagligvarehandel, 2012 vi Det viser en analyse gennemført af Nielsen A/S for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, gengivet i (2012). vii Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2012 for en beskrivelse. Dansk Erhverv skønner på baggrund af de viste tal i rapporten, at 1-3 % er en ualmindelig forsigtig korrektion. DANSK ERHVERV 10

11 viii For en uddybende diskussion henvises til Dansk Erhvervs baggrundsnotat, der ligger på organisationens hjemmeside ix Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. x McKinsey (2010), figur 69, s. 127 DANSK ERHVERV 11

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG FØDEVAREPOLITISK CHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT, HD(O) RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere