Hård konkurrence i dansk detailhandel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hård konkurrence i dansk detailhandel"

Transkript

1 Hård konkurrence i dansk detailhandel AF MARKEDSCHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT., HD (O), ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN- SEN, CAND. SCIENT. POL., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG MAKROØKONOMISK MED- ARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT RESUME De danske dagligvarepriser er blandt de højeste i EU, men overgås af Norge og Schweiz. De høje priser skyldes dog en række objektive faktorer, som detailhandlen ikke selv har fuld indflydelse på, navnlig at: Danmark har EU s højeste forbrugsbeskatning, lønniveauet i den danske detailhandel er EU s højeste, og den danske detailsektor er et lille marked, som er gennemreguleret med krav og regler, der er omkostningskrævende. Et højt prisniveau i Danmark er derfor forudsigeligt og afspejler ikke i sig selv konkurrencesituationen i detailhandlen. OECD konkluderede i 2010, at detailhandelsmarkedet i Danmark er det marked med den hårdeste konkurrence, jf. figur 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere offentliggjort et studie, der omvendt viser, at priserne i dansk detailhandel er for høje, når der tages højde for relevante faktorer såsom moms og afgifter. I dette perspektiv viser Dansk Erhverv med samme model, at hvis man foretager blot en ændring, så der korrigeres for lønniveauet i dansk detailhandel i stedet for generelt velstandsniveau, så giver modellen det modsatte resultat. Det indikerer, at priserne i detailhandlen ikke er for høje, når der tages højde for de relevante udefrakommende forhold; såsom lønniveau, beskatning, brug af tilbud. Det skal dog understreges, at det en vanskelig øvelse at afdække disse sammenhænge, da mange faktorer spiller ind og er svære at isolere. Netop derfor er der ikke fagligt belæg for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kategoriske udtalelser om prisniveauet i detailhandelen. i Rammevilkår er årsag til det høje danske prisniveau OECD: hård konkurrence i dansk detailhandel Dansk Erhvervs finder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens metode for utilstrækkelig og viser, at priserne i detailhandlen ikke er for høje Figur 1 Avance i detailhandlen i 13 europæiske lande 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,11 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: OECD 2010 / Molnar og Bottini (2010) ii How large are competitive pressures in service markets? Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #1

2 Mest konkurrence på detailhandelsmarkedet i Danmark OECD (2010) har konkluderet, at avancen i den danske detailhandel er den laveste i de 13 europæiske lande, det har været muligt at foretage beregninger for. Den lave avance tyder på, at konkurrencen i dansk detailhandel er hårdere end i de andre EU-lande. Priserne i detailhandlen afspejler også konkurrencesituationen blandt producenter og i grossistleddet ikke alene i detailhandlen Desuden udgør inputpriserne (indkøbsprisen på varerne, som detailhandlen sælger) typisk pct. af omkostningerne i detailhandlen (McKinsey 2010 iii ). Det vil sige, at en meget stor del af prisdannelsen på en vare foregår andre steder end i dagligvareleddet. Vurderingen af, om det danske prisniveau er for højt eller ej, skal derfor omfatte faktorer fra hele værdikæden. Er der eksempelvis for lidt konkurrence i engrosleddet eller blandt producenterne af dagligvarer, vil det således blive afspejlet i prisniveauet uden at det skyldes forhold, der kan henføres til detailhandlen. Dansk Erhverv tilbageviser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen OECD og Dansk Erhvervs resultater står i skarp til kontrast til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012), som konkluderer, at det høje danske prisniveau skyldes manglende konkurrence i den danske detailhandel. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens resultat bygger dog som beskrevet på brugen af en økonomisk model, der ikke i tilstrækkelig grad korrigerer for det danske lønniveau. Dansk Erhverv afviser yderligere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påstand om, at de høje priser i den danske dagligvarehandel skyldes manglende konkurrence i detailsektoren, ved at henvise til følgende: OECD (2010) finder, at Danmark har de laveste pris-markups (avance) i detailhandlen i Europa. Overskudsgraden i den danske detailhandel er relativt lav sammenlignet med andre brancher. Det skal understreges, at man ud fra en simpel, statisk prisanalyse ikke entydigt kan drage konklusioner om, hvorvidt der er hård konkurrence i den danske detailhandel eller ej. Det er yderst vanskeligt at lave tilbundsgående internationale prissammenligninger, og derfor er det vigtigt med en vis beskedenhed og forbeholdenhed i forhold til analyseresultater. Dansk Erhvervs analyse viser således også, at en simpel modifikation af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model ændrer analyseresultaterne markant. Pointen med nærværende analyse er derfor i høj grad at understrege, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen på ingen måde har grundlag for at konkludere, at det høje danske prisniveau skyldes manglende konkurrence iv. Lav overskudsgrad i detailhandlen Detailhandlen og ikke mindst dagligvarehandlen har en lavere overskudsgrad end andre private byerhverv. Det skyldes flere forskellige forhold, ikke mindst hård konkurrence. Prisen udgør et afgørende konkurrenceparameter, da der i meget stor udstrækning er tale om forretninger, som sælger identiske produkter eller nære substitutter, især på dagligvaremarkedet. Nedenstående figur viser overskudsgraden i detailhandlen og dagligvarehandlen i forhold til andre private byerhverv. Lav avance og overskudsgrad i dansk detailhandel Internationale prissammenligninger er vanskellige og resultater skal behandles derefter Overskudsgraden i detailhandlen er lav og navnlig i dagligvarehandlen Bemærk, at overskudsgraden er væsentligt lavere end avancen vist i figur 1 som estimeret af OECD, da avancen ikke tager højde for driftsomkostninger mv., mens overskudsgraden er et mere retvisende mål for, hvor lukrativt det er at være i en branche, idet indtægter sættes i forhold til udgifter. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Overskudsgrad i detailhandlen, dagligvarehandlen og private byerhverv, % 8% 7% Private byerhverv ex industri og råstofudvinding Supermarkeder, varehuse mv. Detailhandel (undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) Industri 6% 5% 4% 3% 2% 1% Kilde: Dansk Erhvervs beregninger pba. Danmarks Statistik Anm.: Overskudsgraden er beregnet som årets resultat før skat sat i forhold til nettoomsætningen og andre driftsindtægter. Som det fremgår af figuren har supermarkeder og andre dagligvarebutikker i gennemsnit en overskudsgrad på knap 2 pct., hvilket er tydeligt lavere end andre private byerhverv, der i 2010 lå på ca. 5 pct. Overskudsgraden i den samlede detailhandel var i 2010 knap 3 pct. At de danske dagligvarepriser på rigtig mange varekategorier ligger tæt på EU-niveau understøttes desuden af den hidtil mest omfattende internationale prisanalyse baseret på sammenligning af fuldt ud identiske produkter (dvs. samme mærke etc.) i 12 EU-lande udført af analyseinstituttet Nielsen (2011). Analysen er baseret på de faktiske salgspriser dvs. de scannede priser ved kassen på et stort og sammenligneligt sortiment igennem et halvt år, idet der er korrigeret for momsforskellene. Eftersom der tages udgangspunkt i direkte sammenlignelige varer, kan resultaterne ikke umiddelbart generaliseres til hele detailhandlen, men studiet sandsynliggør, at de danske detailpriser i hvert fald ikke er for høje, hvilket harmonerer med OECD-studiet præsenteret ovenfor, og Dansk Erhvervs analyse, der gennemgås i denne publikation. Højere moms og afgifter giver højere priser De danske forbrugere oplever naturligt nok høje dagligvarepriser. Det ville være mærkeligt andet i lyset af, at den danske moms på 25 pct. på alle varer er langt højere end stort set alle andre EU-lande. De danske forbrugsafgifter er ligeledes særdeles høje i internationalt lys. Det samlede forbrugsbeskatningstryk i de syv lande, der sammenlignes i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, er vist i figur 3. Nielsen (2011) finder, at de faktiske danske salgspriser ligger tæt på EU-niveau Høj dansk forbrugsbeskatning DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3 Forbrugsbeskatningstryk EU7-lande, ,0% 27,2% 25,0% 22,1% 20,0% 19,1% 17,9% 16,2% 16,0% 15,8% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Danmark Finland Holland Belgien Frankrig Tyskland Italien Anm.: Forbrugsskattetrykket er beregnet som det samlede provenu fra afgifter på varer og serviceydelser i procent af det samlede beløb brugt på varer og serviceydelser (dvs. samlede privatforbrug + offentligt forbrug (ikke løn) - subsidier) Kilde: OECD samt egne beregninger De danske lønninger ligger ligeledes i top, hvis man betragter arbejdsomkostningerne i detailhandlen jf. figur 4 nedenfor (det er ikke muligt at adskille lønniveau specifikt på engros og detail). De viste tal indeholder både direkte løn og andre omkostninger, som arbejdsgivere skal betale. I andre europæiske lande er det eksempelvis udbredt, at arbejdsgiveren betaler social sikring for medarbejderen. Det er i denne sammenhæng værd at gøre opmærksom på, at lønniveauet ikke fastsættes alene af detailhandlen, men sker i konkurrence med andre offentlige og private arbejdsgivere, og i skyggen af et højt dansk overførselsindkomstsniveau. I lyset af disse resultater er det givet, at detailpriserne vil være højere i Danmark end i andre lande. Spørgsmålet er derfor alene, om de danske detailhandelspriser er særligt lave eller høje, når man tager højde for disse forskelle. Dette forsøger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gøre i deres analyse. Imidlertid er det en særdeles vanskelig øvelse at sammenligne prisniveauer, og udskifter man blot en enkelt variabel (velstandsniveau med lønniveau i handelsbranchen), giver det nogle ganske andre resultater, som er mere i tråd med bl.a. de internationale forskningsresultater skitseret ovenfor. Høje lønomkostninger i den danske detailbranche i forhold til udlandet Strukturelle forhold er med til at fastsætte lønnen i detailbranchen Vanskellig øvelse at sammenligne prisniveauer på tværs af lande DANSK ERHVERV 4

5 Figur 4 Arbejdsomkostninger i detail- og engroshandlen, euro/time Danmark Sverige Belgien Frankrig Holland Finland Tyskland Italien Irland Spanien Storbritannien Slovenien Portugal Tjekkiet Slovakiet Kroatien Ungarn Polen Lithauen Letland Rumænien Bulgarien 2,9 3,8 4,9 4,8 6,7 6,5 7,9 7,7 9,3 11,5 13,7 15,8 18,1 19,3 Anm: Timelønsomkostningerne opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2011 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. Løndata for Italien er pba tal fremskrevet med den gennemsnitlige lønstigningstakt for de resterende lande. Kilde: Eurostat 22,9 26,1 24,9 27,1 28,7 35,3 34,6 34, Euro/time Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager udgangspunkt i Eurostats købekraftsparitetsjusterede prisdata. Hensigten er ved hjælp af økonometriske metoder at rense disse priser for de forhold, som skyldes de økonomiske rammer og derfor ikke kan sige noget om graden af konkurrence. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kontroller således for: Moms- og afgiftsniveau Omfang af varer solgt på tilbud Relativt velstandsniveau (BNP per indbygger) Tre trin i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens priskorrektion Det er velkendt, som beskrevet ovenfor, at det danske moms- og afgiftsniveau er væsentligt højere end i udlandet, hvorfor denne har en væsentlig prispåvirkning. Slagtilbud er meget udbredt i den danske detailhandel. Det er velkendt, at Eurostats prisdata ikke tager tilstrækkelig højde for tilbudskultur, og det danske prisniveau overvurderes derfor ved en umiddelbar sammenligning. Derfor er det nødvendigt at korrigere for tilbudskulturen. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen v købes ca. 34 pct. af alle varer med en særlig kampagnepris, som i gennemsnit er 16 pct. lavere end normalprisen. I Tyskland, Italien, Sverige, Frankrig og Belgien er det kun 20 pct. af varer- DANSK ERHVERV 5

6 Timeomkostninger, euro HÅRD KONKURRENCE I DETAILHANDLEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # ne, der sælges med kampagnepris. vi For danske forbrugere betyder det en besparelse på det samlede indkøb på 6 pct. På den baggrund konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i deres studie, at det danske prisniveau skal nedjusteres med 1-3 pct. relativt til andre lande vii, fordi tilbudskulturen er forholdsvis mere udbredt i Danmark. Det kan diskuteres, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vælger en for lav nedjustering, og derfor overvurderer det reale prisniveau i Danmark. Endelig kontrollerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for det generelle danske velstandsniveau viii. Dette gøres for at indfange de samlede effekter af, at priser naturligt er højere i mere velstående lande, hvor man får mere i løn og derfor kan betale mere for varerne. Lønniveauet er samtidig i sig selv en afgørende omkostning for virksomheder, og påvirker derfor direkte priserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion har til hensigt at korrigere for produktivitetsforskelle En kontrol for generelt velstandsniveau indfanger ikke i tilstrækkelig grad denne effekt, som det ses af figur 5, der viser sammenhængen mellem velstandsniveau målt som BNP per indbygger og timelønnen i detailhandlen i en række europæiske lande. De enkelte landes afvigelse fra tendenslinjen beskriver den del af lønnen, som ikke kan forklares ved landets velstandsniveau, og derved ikke vil blive opfanget af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion. Figur 5 Timelønsomkostninger i forhold til BNP per indbygger, Belgien Sverige Danmark Italien Frankrig Finland Tyskland Holland 20 Irland Spanien 15 Storbritannien Slovenien Portugal 10 Kroatien Ungarn Tjekkiet Slovakiet Rumænien Polen 5 Letland Lithauen Bulgarien BNP per indbygger, euro (PPS) Dansk lønniveau i handelsbranchen højere end velstandsniveauet tilsiger Kilde: Eurostat Anm: Timelønsomkostningerne er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2011 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. Løndata for Italien er pba tal fremskrevet med den gennemsnitlige lønstigningstakt for de andre lande. Det danske lønniveau i detailbranchen er væsentligt højere end i de fleste andre EUlande, hvilket i sig selv tilsiger, at priserne i detailhandlen vil være højere. En vigtig pointe er, at lønningerne i den danske detailhandel ikke er relativt højere, dvs. at alle danske lønninger er højere; det gælder altså ikke kun eller i særlig grad for detailsektoren. Den danske lønkvote, dvs. samlet løn i forhold til BNP, er tillige høj internationalt DANSK ERHVERV 6

7 set, hvilket også taler for, at kontrol for løn snarere end velstandsniveau er mere retvisende. Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemføres på syv lande. Udover Danmark er det Italien, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien med data fra Til gengæld sammenlignes ikke med fx Sverige og Norge. Man kan derfor diskutere, hvor retvisende det er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012) angiver, at der er taget udgangspunkt i sammenlignelige lande. Efter kontrol for lønniveau: høj grad af konkurrence Dansk Erhverv mener, at priserne bør korrigeres for lønniveau fremfor velstandsniveau, da det danske lønniveau faktuelt er højt. Dansk Erhverv tager udgangspunkt i de samme data og beregningsmetoder (for en teknisk gennemgang se s. 10), men kontrollerer for lønniveauet i detailhandlen i stedet for det generelle velstandsniveau. Det virker umiddelbart plausibelt, at løn er en afgørende forklaringsvariabel. Skal en dansk virksomhed betale mere i løn til de ansatte end i udlandet, vil det føre til, at priserne på varerne bliver højere, uden at det har noget med graden af konkurrence at gøre. Det er særlig vigtigt for Danmarks vedkommende, eftersom de høje danske moms- og afgiftssatser afspejler sig i lønniveauet (hvis afgiftstrykket bliver sat op, vil en ansat skulle have tilsvarende mere i løn for at have samme levestandard som før). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nettoprisindeks er således korrigeret for den direkte prispåvirkning fra moms og afgifter, men ikke for den indirekte prispåvirkning i form af et øget lønniveau. Som det fremgår af figur 5, befinder Danmark sig over tendenslinjen, hvilket indikerer, at det danske lønniveau i detailhandelen ix er højere, end det danske velstandsniveau alt andet lige tilsiger. Det vil sige, at Danmark kommer til at fremstå dyrere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport, end hvad tilfældet er, fordi effekterne af det høje danske lønniveau ikke bortkontrolleres tilstrækkeligt. Resultat og konklusion Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer i rapporten Tilbud i den danske dagligvarehandel fra maj 2012 frem til, at de danske dagligvarepriser er 4-6 pct. højere end gennemsnittet i syv udvalgte EU-lande. Men udføres beregningerne ud fra præcis samme fremgangsmåde, men blot med kontrol for løn fremfor velstandsniveau, er resultatet et ganske andet, jf. figur 6. Som det ses, er dagligvarepriserne i Danmark på ingen måde høje, faktisk ligger de lige under et uvægtet gennemsnit for de syv lande, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet analysen på baggrund af. Den særlige danske tilbudskultur har en væsentlig effekt på de danske salgspriser Dansk Erhverv erstattet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion med en lønkorrektion Uoverensstemmelser mellem velstandsniveau og lønomkostninger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen model overvurderer det reale danske prisniveau. Bruger man præcis samme model som Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, men indfører kontrol for lønniveau, er konklusionen, at priserne i Danmark ligger i den lave ende DANSK ERHVERV 7

8 Figur 6 Løn- og tilbudskorrigerede nettopriser (indeks, EU7=100), Usikkerhedsinterval ved KFST's tilbudskorrektion Lønkorrigeret nettoprisindeks Finland Italien Tyskland Danmark Frankrig Belgien Holland Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og egne beregninger Som nævnt ovenfor er det nødvendigt at lave en korrektion for tilbud, der er væsentligt mere udbredte i Danmark end i udlandet. Denne korrektion udgøres af det røde felt i figuren, og følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens antagelse om, at det ligger på mellem 1-3 pct. Derved ender de danske løn- og tilbudskorrigerede nettopriser, afhængig af tilbudskorrektionen, på mellem indeks 98 og indeks 100, dvs. mellem 0-2 procentpoint under EU7-gennemsnittet. Det skal understreges, at nærværende analyse på ingen måde sår tvivl om, at priserne i den danske dagligvarehandel er høje men analysens resultater tilsiger, at det kan henføres til det høje danske moms-, afgifts- og lønniveau. Dette resultat harmonerer med OECD og Nielsens resultater, som gennemgået ovenfor. Generelt er det vanskeligt at foretage sande prissammenligninger. Nogle af de forskelle, som Eurostats prisdata ikke tager højde for, er administrative krav fra love og regler, der kan være mere omkostningsfulde for danske virksomheder og aflejres gennem hele værdikæden, og at de danske forbrugere har præference for at handle ofte og mere lokalt. En international sammenligning med 7 andre EU-lande viser således, at Danmark har den højeste butikstæthed x. Desuden er det ikke let i sådanne prissammenligninger at tage højde for forskelle i produktkvalitet. Endelig er det værd at fremhæve, at analysen er lavet på baggrund af 7 EU-lande. Det betyder, at resultaterne ikke er så robuste som ønskværdigt, hvilket øger usikkerheden af både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Dansk Erhvervs analyser. Pointen er ikke, at man ud fra en simpel, statisk prisanalyse entydigt kan konkludere, at der er hård konkurrence i dansk detailhandel. I lyset af at det er særdeles vanskeligt at lave tilbundsgående prissammenligninger, er det vigtigt med en vis beskedenhed og forbeholdenhed i forhold til analyseresultater. Ændringen af en enkelt variabel i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model er således tilstrækkelig til at give de diametralt modsatte resultater. Pointen er derfor, at det er meget vildledende hvis ikke direkte usandt når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på basis af deres egen prisanalyse konkluderer, at der er lav konkurrence i dansk dagligvarehandel. Analyseresultater fra bl.a. OECD peger på, at der er en høj grad af konkurrence i den danske detailhandel. På Danske prisniveau omkring EU7-gennemsnittet Høje priser skyldes det høje danske moms-, afgiftsog lønniveau Andre forhold vanskelliggør en fyldestgørende prissammenligning Forbrugernes præferencer er en vigtig parameter Man skal være yderst påpasselig med at konkludere for hårdt i de forskellige prisanalysere DANSK ERHVERV 8

9 den baggrund kan man stille spørgsmålstegn ved, om man reelt kan bruge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens resultater til at konkludere noget om konkurrencen i den danske dagligvarehandel. Teknisk gennemgang af Dansk Erhvervs beregning Dansk Erhvervs korrektion for lønniveau følger præcis samme fremgangsmåde, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anvendt til at korrigere for landes BNP per indbygger. På baggrund af 25 EU-lande med data for 2009 sammenholdes hvert lands nettopriser 1 med landenes lønomkostninger i detailhandlen 2. Udgangspunktet er 2009 for at sikre sammenlignelighed med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrigerede nettopriser for dagligvarehandlen, som senest er beregnet for Der anvendes en simpel OLS model: Hvor er nettopriserne i land j og er de gennemsnitlige timelønsomkostninger (i detailhandlen) i land j. Modellen har en forklaringsgrad på 0,70 og er estimeret til 1,32 og er højsignifikant forskellig fra nul med en p-værdi på mindre end 0,0001. Den estimerede ganges på EU7-landenes lønafvigelse i forhold til EU7- gennemsnittet, hvorved korrektionsfaktoren findes. Derved vil et lønniveau i land j, som er højere end EU7-gennemsnittet, medføre en reduktion af landets relative prisniveau, når landets nettoprisindeks 3 korrigeres for afvigelsen i lønniveauet: Denne kontrol er helt analog med den metode, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anvender til at kontrollere for det generelle velstandsniveau. I begge modeller anvendes en simpel bivariat krydssektionel OLS opstilling. Det kan diskuteres, om man kunne opstille en mere hensigtsmæssig modelformulering med en samlende model, men Dansk Erhverv har i analysen ønsket at anvende en metode helt analogt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at vise, at en alternativ, og efter Dansk Erhvervs opfattelse mere korrekt, analysemetode vil medføre et andet resultat end det, der er blevet fremhævet i den offentlige debat. 1 Nettopriserne er beregnet på baggrund af bruttopriser (price level indices) fra Eurostat og er opgjort for varegruppen mad og ikke-alkoholiske drikkevarer. Der findes ikke nogen overordnet varegruppe for dagligvarehandlen som helhed, hvorfor denne prisgruppe er udvalgt. Her skal det dog bemærkes, at valget af prisindeks har betydelig indflydelse på modellens lønkorrektionsfaktor, hvilket blot understreger den grundlæggende pointe om, at det er meget vanskeligt at finde én metode, der entydigt kan afgøre om priserne i Danmark er for høje eller ej. 2 Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke international sammenlignelig data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. 3 Dansk Erhverv har taget udgangspunkt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne nettopriser. DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Hård konkurrence i dagligvarehandlen er 1. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv, Redaktionen er afsluttet den 29. december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., cheføkonom Michael H.J. Stæhr, cand.oecon, økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand.polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand.scient.pol. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på eller tlf KILDER Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, maj 2012: Tilbudskultur i dagligvarehandlen, Konkurrence- og forbrugeranalyse 01/2012 OECD (2010) Margit Molnár & Novella Bottini, 2010: How Large Are Competitive Pressures in Service Markets? Estimation of Mark-ups for Selected OECD Countries McKinsey (2010): Creating Economic Growth In Denmark Through Competition Nielsen (2011) for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, offentliggjort i ovenstående Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012) NOTER i På baggrund af 35 forbehold om deres prisanalyse på de 14 relevante sider i KFTS (2012): Tilbudskultur i dansk dagligvarehandel, slår KFST fast, at konkurrencen i Danmark er markant dårligere på dagligvarehandlen end i andre lande. ii De viste tal er givet ved gennemsnittet af OECD s beregninger ud fra hhv. year dummies og time trend (idet der dog kun er en forskel på 2. decimal imellem de to metoder). Der henvises til selve studiet for en uddybende beskrivelse af metode og kilder mv. iii McKinseys rapport Creating Economic Growth In Denmark Through Competition iii, iv I pressen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rask væk og helt entydigt konkluderet, at der er tale om for høje priser og for lidt konkurrence i Danmark. Deres egen rapport må dog siges at male et langt mere usikkert billede. Ikke mindre end 34 gange i det kapitel, hvor analysen præsenteres, anvendes formuleringer der indebærer et forbehold, som skøn, vurdering, usikkerhed. Dette er dog åbenbart blevet overset eller gemt væk i kommunikationen og i styrelsens fremlæggelse af deres resultater for offentligheden v Tilbudskultur i dansk dagligvarehandel, 2012 vi Det viser en analyse gennemført af Nielsen A/S for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, gengivet i (2012). vii Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2012 for en beskrivelse. Dansk Erhverv skønner på baggrund af de viste tal i rapporten, at 1-3 % er en ualmindelig forsigtig korrektion. DANSK ERHVERV 10

11 viii For en uddybende diskussion henvises til Dansk Erhvervs baggrundsnotat, der ligger på organisationens hjemmeside ix Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. x McKinsey (2010), figur 69, s. 127 DANSK ERHVERV 11

Konkurrencestyrelsen henviser til, at en væsentlig del af den danske prisforskel på dagligvaremarkedet, kan skyldes en svagere dansk konkurrence:

Konkurrencestyrelsen henviser til, at en væsentlig del af den danske prisforskel på dagligvaremarkedet, kan skyldes en svagere dansk konkurrence: Notat Lønkorrektion af priser Til: Handel Fra: AHS 1. Indledning Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (KFST) finder i deres Konkurrence- og forbrugeranalyse af dagligvaremarkedet fra juni 2011, at de danske

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

ANALYSENOTAT Status for modebranchen Lille stigning i omsætningen

ANALYSENOTAT Status for modebranchen Lille stigning i omsætningen ANALYSENOTAT Status for modebranchen 2015 AF CHEFKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE OG STUDENTERMEDHJÆLPER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Den danske modebranche har væsentlig betydning for dansk samfundsøkonomi

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund

ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE En stærk dansk samfundsøkonomi forudsætter et sundt erhvervsliv. Med fortsat anæmisk vækst og manglende vilje til at gennemføre større

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 2012 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence - og Forbrugeranalyse 01 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere