Hård konkurrence i dansk detailhandel

Transkript

1 Hård konkurrence i dansk detailhandel AF MARKEDSCHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT., HD (O), ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN- SEN, CAND. SCIENT. POL., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG MAKROØKONOMISK MED- ARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT RESUME De danske dagligvarepriser er blandt de højeste i EU, men overgås af Norge og Schweiz. De høje priser skyldes dog en række objektive faktorer, som detailhandlen ikke selv har fuld indflydelse på, navnlig at: Danmark har EU s højeste forbrugsbeskatning, lønniveauet i den danske detailhandel er EU s højeste, og den danske detailsektor er et lille marked, som er gennemreguleret med krav og regler, der er omkostningskrævende. Et højt prisniveau i Danmark er derfor forudsigeligt og afspejler ikke i sig selv konkurrencesituationen i detailhandlen. OECD konkluderede i 2010, at detailhandelsmarkedet i Danmark er det marked med den hårdeste konkurrence, jf. figur 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere offentliggjort et studie, der omvendt viser, at priserne i dansk detailhandel er for høje, når der tages højde for relevante faktorer såsom moms og afgifter. I dette perspektiv viser Dansk Erhverv med samme model, at hvis man foretager blot en ændring, så der korrigeres for lønniveauet i dansk detailhandel i stedet for generelt velstandsniveau, så giver modellen det modsatte resultat. Det indikerer, at priserne i detailhandlen ikke er for høje, når der tages højde for de relevante udefrakommende forhold; såsom lønniveau, beskatning, brug af tilbud. Det skal dog understreges, at det en vanskelig øvelse at afdække disse sammenhænge, da mange faktorer spiller ind og er svære at isolere. Netop derfor er der ikke fagligt belæg for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kategoriske udtalelser om prisniveauet i detailhandelen. i Rammevilkår er årsag til det høje danske prisniveau OECD: hård konkurrence i dansk detailhandel Dansk Erhvervs finder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens metode for utilstrækkelig og viser, at priserne i detailhandlen ikke er for høje Figur 1 Avance i detailhandlen i 13 europæiske lande 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,11 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: OECD 2010 / Molnar og Bottini (2010) ii How large are competitive pressures in service markets? Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #1

2 Mest konkurrence på detailhandelsmarkedet i Danmark OECD (2010) har konkluderet, at avancen i den danske detailhandel er den laveste i de 13 europæiske lande, det har været muligt at foretage beregninger for. Den lave avance tyder på, at konkurrencen i dansk detailhandel er hårdere end i de andre EU-lande. Priserne i detailhandlen afspejler også konkurrencesituationen blandt producenter og i grossistleddet ikke alene i detailhandlen Desuden udgør inputpriserne (indkøbsprisen på varerne, som detailhandlen sælger) typisk pct. af omkostningerne i detailhandlen (McKinsey 2010 iii ). Det vil sige, at en meget stor del af prisdannelsen på en vare foregår andre steder end i dagligvareleddet. Vurderingen af, om det danske prisniveau er for højt eller ej, skal derfor omfatte faktorer fra hele værdikæden. Er der eksempelvis for lidt konkurrence i engrosleddet eller blandt producenterne af dagligvarer, vil det således blive afspejlet i prisniveauet uden at det skyldes forhold, der kan henføres til detailhandlen. Dansk Erhverv tilbageviser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen OECD og Dansk Erhvervs resultater står i skarp til kontrast til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012), som konkluderer, at det høje danske prisniveau skyldes manglende konkurrence i den danske detailhandel. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens resultat bygger dog som beskrevet på brugen af en økonomisk model, der ikke i tilstrækkelig grad korrigerer for det danske lønniveau. Dansk Erhverv afviser yderligere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påstand om, at de høje priser i den danske dagligvarehandel skyldes manglende konkurrence i detailsektoren, ved at henvise til følgende: OECD (2010) finder, at Danmark har de laveste pris-markups (avance) i detailhandlen i Europa. Overskudsgraden i den danske detailhandel er relativt lav sammenlignet med andre brancher. Det skal understreges, at man ud fra en simpel, statisk prisanalyse ikke entydigt kan drage konklusioner om, hvorvidt der er hård konkurrence i den danske detailhandel eller ej. Det er yderst vanskeligt at lave tilbundsgående internationale prissammenligninger, og derfor er det vigtigt med en vis beskedenhed og forbeholdenhed i forhold til analyseresultater. Dansk Erhvervs analyse viser således også, at en simpel modifikation af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model ændrer analyseresultaterne markant. Pointen med nærværende analyse er derfor i høj grad at understrege, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen på ingen måde har grundlag for at konkludere, at det høje danske prisniveau skyldes manglende konkurrence iv. Lav overskudsgrad i detailhandlen Detailhandlen og ikke mindst dagligvarehandlen har en lavere overskudsgrad end andre private byerhverv. Det skyldes flere forskellige forhold, ikke mindst hård konkurrence. Prisen udgør et afgørende konkurrenceparameter, da der i meget stor udstrækning er tale om forretninger, som sælger identiske produkter eller nære substitutter, især på dagligvaremarkedet. Nedenstående figur viser overskudsgraden i detailhandlen og dagligvarehandlen i forhold til andre private byerhverv. Lav avance og overskudsgrad i dansk detailhandel Internationale prissammenligninger er vanskellige og resultater skal behandles derefter Overskudsgraden i detailhandlen er lav og navnlig i dagligvarehandlen Bemærk, at overskudsgraden er væsentligt lavere end avancen vist i figur 1 som estimeret af OECD, da avancen ikke tager højde for driftsomkostninger mv., mens overskudsgraden er et mere retvisende mål for, hvor lukrativt det er at være i en branche, idet indtægter sættes i forhold til udgifter. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Overskudsgrad i detailhandlen, dagligvarehandlen og private byerhverv, % 8% 7% Private byerhverv ex industri og råstofudvinding Supermarkeder, varehuse mv. Detailhandel (undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) Industri 6% 5% 4% 3% 2% 1% Kilde: Dansk Erhvervs beregninger pba. Danmarks Statistik Anm.: Overskudsgraden er beregnet som årets resultat før skat sat i forhold til nettoomsætningen og andre driftsindtægter. Som det fremgår af figuren har supermarkeder og andre dagligvarebutikker i gennemsnit en overskudsgrad på knap 2 pct., hvilket er tydeligt lavere end andre private byerhverv, der i 2010 lå på ca. 5 pct. Overskudsgraden i den samlede detailhandel var i 2010 knap 3 pct. At de danske dagligvarepriser på rigtig mange varekategorier ligger tæt på EU-niveau understøttes desuden af den hidtil mest omfattende internationale prisanalyse baseret på sammenligning af fuldt ud identiske produkter (dvs. samme mærke etc.) i 12 EU-lande udført af analyseinstituttet Nielsen (2011). Analysen er baseret på de faktiske salgspriser dvs. de scannede priser ved kassen på et stort og sammenligneligt sortiment igennem et halvt år, idet der er korrigeret for momsforskellene. Eftersom der tages udgangspunkt i direkte sammenlignelige varer, kan resultaterne ikke umiddelbart generaliseres til hele detailhandlen, men studiet sandsynliggør, at de danske detailpriser i hvert fald ikke er for høje, hvilket harmonerer med OECD-studiet præsenteret ovenfor, og Dansk Erhvervs analyse, der gennemgås i denne publikation. Højere moms og afgifter giver højere priser De danske forbrugere oplever naturligt nok høje dagligvarepriser. Det ville være mærkeligt andet i lyset af, at den danske moms på 25 pct. på alle varer er langt højere end stort set alle andre EU-lande. De danske forbrugsafgifter er ligeledes særdeles høje i internationalt lys. Det samlede forbrugsbeskatningstryk i de syv lande, der sammenlignes i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, er vist i figur 3. Nielsen (2011) finder, at de faktiske danske salgspriser ligger tæt på EU-niveau Høj dansk forbrugsbeskatning DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3 Forbrugsbeskatningstryk EU7-lande, ,0% 27,2% 25,0% 22,1% 20,0% 19,1% 17,9% 16,2% 16,0% 15,8% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Danmark Finland Holland Belgien Frankrig Tyskland Italien Anm.: Forbrugsskattetrykket er beregnet som det samlede provenu fra afgifter på varer og serviceydelser i procent af det samlede beløb brugt på varer og serviceydelser (dvs. samlede privatforbrug + offentligt forbrug (ikke løn) - subsidier) Kilde: OECD samt egne beregninger De danske lønninger ligger ligeledes i top, hvis man betragter arbejdsomkostningerne i detailhandlen jf. figur 4 nedenfor (det er ikke muligt at adskille lønniveau specifikt på engros og detail). De viste tal indeholder både direkte løn og andre omkostninger, som arbejdsgivere skal betale. I andre europæiske lande er det eksempelvis udbredt, at arbejdsgiveren betaler social sikring for medarbejderen. Det er i denne sammenhæng værd at gøre opmærksom på, at lønniveauet ikke fastsættes alene af detailhandlen, men sker i konkurrence med andre offentlige og private arbejdsgivere, og i skyggen af et højt dansk overførselsindkomstsniveau. I lyset af disse resultater er det givet, at detailpriserne vil være højere i Danmark end i andre lande. Spørgsmålet er derfor alene, om de danske detailhandelspriser er særligt lave eller høje, når man tager højde for disse forskelle. Dette forsøger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gøre i deres analyse. Imidlertid er det en særdeles vanskelig øvelse at sammenligne prisniveauer, og udskifter man blot en enkelt variabel (velstandsniveau med lønniveau i handelsbranchen), giver det nogle ganske andre resultater, som er mere i tråd med bl.a. de internationale forskningsresultater skitseret ovenfor. Høje lønomkostninger i den danske detailbranche i forhold til udlandet Strukturelle forhold er med til at fastsætte lønnen i detailbranchen Vanskellig øvelse at sammenligne prisniveauer på tværs af lande DANSK ERHVERV 4

5 Figur 4 Arbejdsomkostninger i detail- og engroshandlen, euro/time Danmark Sverige Belgien Frankrig Holland Finland Tyskland Italien Irland Spanien Storbritannien Slovenien Portugal Tjekkiet Slovakiet Kroatien Ungarn Polen Lithauen Letland Rumænien Bulgarien 2,9 3,8 4,9 4,8 6,7 6,5 7,9 7,7 9,3 11,5 13,7 15,8 18,1 19,3 Anm: Timelønsomkostningerne opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2011 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. Løndata for Italien er pba tal fremskrevet med den gennemsnitlige lønstigningstakt for de resterende lande. Kilde: Eurostat 22,9 26,1 24,9 27,1 28,7 35,3 34,6 34, Euro/time Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager udgangspunkt i Eurostats købekraftsparitetsjusterede prisdata. Hensigten er ved hjælp af økonometriske metoder at rense disse priser for de forhold, som skyldes de økonomiske rammer og derfor ikke kan sige noget om graden af konkurrence. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kontroller således for: Moms- og afgiftsniveau Omfang af varer solgt på tilbud Relativt velstandsniveau (BNP per indbygger) Tre trin i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens priskorrektion Det er velkendt, som beskrevet ovenfor, at det danske moms- og afgiftsniveau er væsentligt højere end i udlandet, hvorfor denne har en væsentlig prispåvirkning. Slagtilbud er meget udbredt i den danske detailhandel. Det er velkendt, at Eurostats prisdata ikke tager tilstrækkelig højde for tilbudskultur, og det danske prisniveau overvurderes derfor ved en umiddelbar sammenligning. Derfor er det nødvendigt at korrigere for tilbudskulturen. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen v købes ca. 34 pct. af alle varer med en særlig kampagnepris, som i gennemsnit er 16 pct. lavere end normalprisen. I Tyskland, Italien, Sverige, Frankrig og Belgien er det kun 20 pct. af varer- DANSK ERHVERV 5

6 Timeomkostninger, euro HÅRD KONKURRENCE I DETAILHANDLEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # ne, der sælges med kampagnepris. vi For danske forbrugere betyder det en besparelse på det samlede indkøb på 6 pct. På den baggrund konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i deres studie, at det danske prisniveau skal nedjusteres med 1-3 pct. relativt til andre lande vii, fordi tilbudskulturen er forholdsvis mere udbredt i Danmark. Det kan diskuteres, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vælger en for lav nedjustering, og derfor overvurderer det reale prisniveau i Danmark. Endelig kontrollerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for det generelle danske velstandsniveau viii. Dette gøres for at indfange de samlede effekter af, at priser naturligt er højere i mere velstående lande, hvor man får mere i løn og derfor kan betale mere for varerne. Lønniveauet er samtidig i sig selv en afgørende omkostning for virksomheder, og påvirker derfor direkte priserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion har til hensigt at korrigere for produktivitetsforskelle En kontrol for generelt velstandsniveau indfanger ikke i tilstrækkelig grad denne effekt, som det ses af figur 5, der viser sammenhængen mellem velstandsniveau målt som BNP per indbygger og timelønnen i detailhandlen i en række europæiske lande. De enkelte landes afvigelse fra tendenslinjen beskriver den del af lønnen, som ikke kan forklares ved landets velstandsniveau, og derved ikke vil blive opfanget af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion. Figur 5 Timelønsomkostninger i forhold til BNP per indbygger, Belgien Sverige Danmark Italien Frankrig Finland Tyskland Holland 20 Irland Spanien 15 Storbritannien Slovenien Portugal 10 Kroatien Ungarn Tjekkiet Slovakiet Rumænien Polen 5 Letland Lithauen Bulgarien BNP per indbygger, euro (PPS) Dansk lønniveau i handelsbranchen højere end velstandsniveauet tilsiger Kilde: Eurostat Anm: Timelønsomkostningerne er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2011 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. Løndata for Italien er pba tal fremskrevet med den gennemsnitlige lønstigningstakt for de andre lande. Det danske lønniveau i detailbranchen er væsentligt højere end i de fleste andre EUlande, hvilket i sig selv tilsiger, at priserne i detailhandlen vil være højere. En vigtig pointe er, at lønningerne i den danske detailhandel ikke er relativt højere, dvs. at alle danske lønninger er højere; det gælder altså ikke kun eller i særlig grad for detailsektoren. Den danske lønkvote, dvs. samlet løn i forhold til BNP, er tillige høj internationalt DANSK ERHVERV 6

7 set, hvilket også taler for, at kontrol for løn snarere end velstandsniveau er mere retvisende. Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemføres på syv lande. Udover Danmark er det Italien, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien med data fra Til gengæld sammenlignes ikke med fx Sverige og Norge. Man kan derfor diskutere, hvor retvisende det er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012) angiver, at der er taget udgangspunkt i sammenlignelige lande. Efter kontrol for lønniveau: høj grad af konkurrence Dansk Erhverv mener, at priserne bør korrigeres for lønniveau fremfor velstandsniveau, da det danske lønniveau faktuelt er højt. Dansk Erhverv tager udgangspunkt i de samme data og beregningsmetoder (for en teknisk gennemgang se s. 10), men kontrollerer for lønniveauet i detailhandlen i stedet for det generelle velstandsniveau. Det virker umiddelbart plausibelt, at løn er en afgørende forklaringsvariabel. Skal en dansk virksomhed betale mere i løn til de ansatte end i udlandet, vil det føre til, at priserne på varerne bliver højere, uden at det har noget med graden af konkurrence at gøre. Det er særlig vigtigt for Danmarks vedkommende, eftersom de høje danske moms- og afgiftssatser afspejler sig i lønniveauet (hvis afgiftstrykket bliver sat op, vil en ansat skulle have tilsvarende mere i løn for at have samme levestandard som før). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nettoprisindeks er således korrigeret for den direkte prispåvirkning fra moms og afgifter, men ikke for den indirekte prispåvirkning i form af et øget lønniveau. Som det fremgår af figur 5, befinder Danmark sig over tendenslinjen, hvilket indikerer, at det danske lønniveau i detailhandelen ix er højere, end det danske velstandsniveau alt andet lige tilsiger. Det vil sige, at Danmark kommer til at fremstå dyrere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport, end hvad tilfældet er, fordi effekterne af det høje danske lønniveau ikke bortkontrolleres tilstrækkeligt. Resultat og konklusion Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer i rapporten Tilbud i den danske dagligvarehandel fra maj 2012 frem til, at de danske dagligvarepriser er 4-6 pct. højere end gennemsnittet i syv udvalgte EU-lande. Men udføres beregningerne ud fra præcis samme fremgangsmåde, men blot med kontrol for løn fremfor velstandsniveau, er resultatet et ganske andet, jf. figur 6. Som det ses, er dagligvarepriserne i Danmark på ingen måde høje, faktisk ligger de lige under et uvægtet gennemsnit for de syv lande, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet analysen på baggrund af. Den særlige danske tilbudskultur har en væsentlig effekt på de danske salgspriser Dansk Erhverv erstattet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrektion med en lønkorrektion Uoverensstemmelser mellem velstandsniveau og lønomkostninger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen model overvurderer det reale danske prisniveau. Bruger man præcis samme model som Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, men indfører kontrol for lønniveau, er konklusionen, at priserne i Danmark ligger i den lave ende DANSK ERHVERV 7

8 Figur 6 Løn- og tilbudskorrigerede nettopriser (indeks, EU7=100), Usikkerhedsinterval ved KFST's tilbudskorrektion Lønkorrigeret nettoprisindeks Finland Italien Tyskland Danmark Frankrig Belgien Holland Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og egne beregninger Som nævnt ovenfor er det nødvendigt at lave en korrektion for tilbud, der er væsentligt mere udbredte i Danmark end i udlandet. Denne korrektion udgøres af det røde felt i figuren, og følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens antagelse om, at det ligger på mellem 1-3 pct. Derved ender de danske løn- og tilbudskorrigerede nettopriser, afhængig af tilbudskorrektionen, på mellem indeks 98 og indeks 100, dvs. mellem 0-2 procentpoint under EU7-gennemsnittet. Det skal understreges, at nærværende analyse på ingen måde sår tvivl om, at priserne i den danske dagligvarehandel er høje men analysens resultater tilsiger, at det kan henføres til det høje danske moms-, afgifts- og lønniveau. Dette resultat harmonerer med OECD og Nielsens resultater, som gennemgået ovenfor. Generelt er det vanskeligt at foretage sande prissammenligninger. Nogle af de forskelle, som Eurostats prisdata ikke tager højde for, er administrative krav fra love og regler, der kan være mere omkostningsfulde for danske virksomheder og aflejres gennem hele værdikæden, og at de danske forbrugere har præference for at handle ofte og mere lokalt. En international sammenligning med 7 andre EU-lande viser således, at Danmark har den højeste butikstæthed x. Desuden er det ikke let i sådanne prissammenligninger at tage højde for forskelle i produktkvalitet. Endelig er det værd at fremhæve, at analysen er lavet på baggrund af 7 EU-lande. Det betyder, at resultaterne ikke er så robuste som ønskværdigt, hvilket øger usikkerheden af både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Dansk Erhvervs analyser. Pointen er ikke, at man ud fra en simpel, statisk prisanalyse entydigt kan konkludere, at der er hård konkurrence i dansk detailhandel. I lyset af at det er særdeles vanskeligt at lave tilbundsgående prissammenligninger, er det vigtigt med en vis beskedenhed og forbeholdenhed i forhold til analyseresultater. Ændringen af en enkelt variabel i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model er således tilstrækkelig til at give de diametralt modsatte resultater. Pointen er derfor, at det er meget vildledende hvis ikke direkte usandt når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på basis af deres egen prisanalyse konkluderer, at der er lav konkurrence i dansk dagligvarehandel. Analyseresultater fra bl.a. OECD peger på, at der er en høj grad af konkurrence i den danske detailhandel. På Danske prisniveau omkring EU7-gennemsnittet Høje priser skyldes det høje danske moms-, afgiftsog lønniveau Andre forhold vanskelliggør en fyldestgørende prissammenligning Forbrugernes præferencer er en vigtig parameter Man skal være yderst påpasselig med at konkludere for hårdt i de forskellige prisanalysere DANSK ERHVERV 8

9 den baggrund kan man stille spørgsmålstegn ved, om man reelt kan bruge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens resultater til at konkludere noget om konkurrencen i den danske dagligvarehandel. Teknisk gennemgang af Dansk Erhvervs beregning Dansk Erhvervs korrektion for lønniveau følger præcis samme fremgangsmåde, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anvendt til at korrigere for landes BNP per indbygger. På baggrund af 25 EU-lande med data for 2009 sammenholdes hvert lands nettopriser 1 med landenes lønomkostninger i detailhandlen 2. Udgangspunktet er 2009 for at sikre sammenlignelighed med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens velstandskorrigerede nettopriser for dagligvarehandlen, som senest er beregnet for Der anvendes en simpel OLS model: Hvor er nettopriserne i land j og er de gennemsnitlige timelønsomkostninger (i detailhandlen) i land j. Modellen har en forklaringsgrad på 0,70 og er estimeret til 1,32 og er højsignifikant forskellig fra nul med en p-værdi på mindre end 0,0001. Den estimerede ganges på EU7-landenes lønafvigelse i forhold til EU7- gennemsnittet, hvorved korrektionsfaktoren findes. Derved vil et lønniveau i land j, som er højere end EU7-gennemsnittet, medføre en reduktion af landets relative prisniveau, når landets nettoprisindeks 3 korrigeres for afvigelsen i lønniveauet: Denne kontrol er helt analog med den metode, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anvender til at kontrollere for det generelle velstandsniveau. I begge modeller anvendes en simpel bivariat krydssektionel OLS opstilling. Det kan diskuteres, om man kunne opstille en mere hensigtsmæssig modelformulering med en samlende model, men Dansk Erhverv har i analysen ønsket at anvende en metode helt analogt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at vise, at en alternativ, og efter Dansk Erhvervs opfattelse mere korrekt, analysemetode vil medføre et andet resultat end det, der er blevet fremhævet i den offentlige debat. 1 Nettopriserne er beregnet på baggrund af bruttopriser (price level indices) fra Eurostat og er opgjort for varegruppen mad og ikke-alkoholiske drikkevarer. Der findes ikke nogen overordnet varegruppe for dagligvarehandlen som helhed, hvorfor denne prisgruppe er udvalgt. Her skal det dog bemærkes, at valget af prisindeks har betydelig indflydelse på modellens lønkorrektionsfaktor, hvilket blot understreger den grundlæggende pointe om, at det er meget vanskeligt at finde én metode, der entydigt kan afgøre om priserne i Danmark er for høje eller ej. 2 Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke international sammenlignelig data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. 3 Dansk Erhverv har taget udgangspunkt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne nettopriser. DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Hård konkurrence i dagligvarehandlen er 1. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv, Redaktionen er afsluttet den 29. december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., cheføkonom Michael H.J. Stæhr, cand.oecon, økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand.polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand.scient.pol. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf KILDER Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, maj 2012: Tilbudskultur i dagligvarehandlen, Konkurrence- og forbrugeranalyse 01/2012 OECD (2010) Margit Molnár & Novella Bottini, 2010: How Large Are Competitive Pressures in Service Markets? Estimation of Mark-ups for Selected OECD Countries McKinsey (2010): Creating Economic Growth In Denmark Through Competition Nielsen (2011) for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, offentliggjort i ovenstående Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012) NOTER i På baggrund af 35 forbehold om deres prisanalyse på de 14 relevante sider i KFTS (2012): Tilbudskultur i dansk dagligvarehandel, slår KFST fast, at konkurrencen i Danmark er markant dårligere på dagligvarehandlen end i andre lande. ii De viste tal er givet ved gennemsnittet af OECD s beregninger ud fra hhv. year dummies og time trend (idet der dog kun er en forskel på 2. decimal imellem de to metoder). Der henvises til selve studiet for en uddybende beskrivelse af metode og kilder mv. iii McKinseys rapport Creating Economic Growth In Denmark Through Competition iii, iv I pressen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rask væk og helt entydigt konkluderet, at der er tale om for høje priser og for lidt konkurrence i Danmark. Deres egen rapport må dog siges at male et langt mere usikkert billede. Ikke mindre end 34 gange i det kapitel, hvor analysen præsenteres, anvendes formuleringer der indebærer et forbehold, som skøn, vurdering, usikkerhed. Dette er dog åbenbart blevet overset eller gemt væk i kommunikationen og i styrelsens fremlæggelse af deres resultater for offentligheden v Tilbudskultur i dansk dagligvarehandel, 2012 vi Det viser en analyse gennemført af Nielsen A/S for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, gengivet i (2012). vii Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2012 for en beskrivelse. Dansk Erhverv skønner på baggrund af de viste tal i rapporten, at 1-3 % er en ualmindelig forsigtig korrektion. DANSK ERHVERV 10

11 viii For en uddybende diskussion henvises til Dansk Erhvervs baggrundsnotat, der ligger på organisationens hjemmeside ix Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. x McKinsey (2010), figur 69, s. 127 DANSK ERHVERV 11