Center for Sundhed & Pleje

Transkript

1 Center for Sundhed & Pleje Fremtidig organisering på madserviceområdet 1. Indledning Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 6. marts at få foretaget en analyse af den fremtidige organisering af opgaven omkring madservice på ældreområdet. Dette hang sammen med beslutningen om at opgive planerne om at opføre nyt storkøkken på grund af en stor fordyrelse af anlægsprojektet og betydeligt fald i det antal madportioner, som det var forudsat for driftsøkonomien, at storkøkkenet skulle producere. I dette notat undersøges det, hvordan madproduktionen kan tilrettelægges fremover og det angives hvilken model, der anbefales af Center for Sundhed & Pleje. Lovgrundlag Lov om social service 83 stk. 1 nr. 3 om madservice. 2. Udfordringer Den fremtidige organisering skal løse problemet omkring mangel på produktionskapacitet i den samlede køkkenorganisation og nedslidt produktionsudstyr i Æblehavens køkken, som var en del af baggrunden for beslutningen i 2010 om at opføre storkøkken. Kapacitetsproblemet er stadig til stede, men af mindre omfang end i 2010, da antallet af visiterede borgere er faldet og der er kommet en privat leverandør til. Nedslidningen af produktionsudstyret i Æblehaven er som tiden er gået selvfølgelig forværret, og midt i maj måned 2012 brød kølerummene i Æblehavens køkken helt ned. Reparation er ikke mulig på grund af, at kølevæsken er en udgået type. En generel udfordring er, at madservice er fritvalgsområde, ligesom al øvrig praktisk og personlig hjælp under Servicelovens 83. Borgere, der bor i plejebolig er dog ikke omfattet af fritvalgsreglerne. Alle private leverandører, som opfylder kommunens kvalitetskrav kan blive godkendt som leverandør af madservice. Borgerne kan skifte leverandør med en måneds varsel. Det gør det vanskeligt at planlægge og forudsige kapacitetsbehovet. På nuværende tidspunkt er Juni

2 der én fritvalgs-leverandør, som d.d. er leverandør hos 15 pct. af de borgere, der er visiteret til madservice. En anden generel udfordring er, at der i dag er lovbestemt loft over, hvor meget borgerne skal betale for maden, både på plejecentre og madudbringningen. Det betyder, at madserviceområdet, som for år tilbage var helt brugerfinansieret, i dag har brug for et kommunalt tilskud, da omkostningerne pr. enhed overstiger prisloftet. 3. Nuværende organisation og økonomi Madproduktionen er i dag organiseret således, at fem plejecentre producerer hele døgnkosten til deres beboere. De øvrige plejecentre har modtagekøkkener, hvor hovedmåltidet modtages fra Frederiksgadecentrets køkken. Maden fra Frederiksgade er kølevakuum-behandlet og opvarmes i modtagekøkkenerne. Modtagekøkkenerne producerer dagens øvrige kost. Plejecentre med køkkener, der producerer hele døgnkosten: Frederiksgadecentret Solhavecentret Lindevejscentret Hylleholtcentret Dalby Ældrecenter Plejecentre med modtagekøkken: Kongsted Ældrecenter Grøndalshusene Nyt plejecenter, Tycho Brahes Vej Mad til udbringning til borgere i eget hjem har indtil maj måned været produceret i køkkenerne i Frederiksgade og Æblehaven. På grund af at Æblehavens kølerum er brudt ned, er al produktion til madudbringning nu samlet i Frederiksgadecentrets køkken. Pladsforholdene i Frederiksgades køkken er meget trange og der er mangel på kølerum. Der er fundet en midlertidig løsning på køleproblemet ved at maden bringes ud flere gange om ugen. Der er ca. 290 borgere i plejebolig, der modtager madservice. Der er ca. 200 borgere i eget hjem, der modtager madservice med udbringning (pr. maj 2012). Juni

3 Udover produktionen til plejecentre og madudbringning sørger køkkenorganisationen for forplejning til borgere, der er visiteret til dagcentrene. Der er desuden produktion til kommunens administration, som foregår på Dalby Ældrecenter, og en meget lille produktion til skoler. Budget og regnskabstal for madserviceområdet samlet set, ser således ud: Tabel 1. Budget og regnskabstal for madserviceområdet Budget 2012 Regnskab 2011 Udgifter Indtægter ( ) ( ) Kommunalt tilskud / netto Produktionen opgøres i døgnkostenheder. Tabel 2: Fordeling af produktionen på forskellige typer Produktionsart Døgnkostenheder % Pleje- og dagcentre Madudbringning Rådhuse Salg i cafeer, skole og vuggestuemad I alt Madservice til borgere på plejecentre: Økonomien har i 2011 været således: Omkostninger pr. døgnkostenhed: 127,90 i direkte omkostninger. En døgnkostenhed svarer til forplejning til én borger pr dag. I 2011 var den maximale opkrævning pr. borger pr. måned kr., svarende til 104,21 kr. pr. dag. Det kommunale tilskud pr. dag pr. plejecenterborger har således været: 127,90-104,21= 23,69 kr. pr. dag. Til 2012 prisfremskrives med 2,29% således at døgnkostprisen i 2012 forventes at være 130,82. Den maksimale opkrævning pr. dag udgør kr. 107,24. Det kommunale tilskud for 2012, er 23,58 kr. pr. døgnkost. Juni

4 Madservice til borgere i eget hjem - madudbringning Økonomien har i 2011 været således: Omkostninger pr. døgnkostenhed : 124,66 kr. En almindelig hovedret vægter 38 % af en døgnkost. Kørsel udgør 7 kr. pr. portion. Omkostninger pr. almindelig hovedret i alt : 124,66*0,38=47,37 kr. + 7 kr. pr. portion (kørsel)= 54,37 kr. Den maximale borgerpris var i 2011 kr. 46,00 pr. portion. Det kommunale tilskud pr. portion inklusiv kørsel var i 2011 på 8,37 kr. (54,37-46,00), hvis borgeren får madservice fra det kommunale køkken. Ved beregning af pris over for den private fritvalgsleverandør indregnes alle omkostninger, det vil sige også udgifter til den centrale administration på rådhuset (overhead). Det kommunale tilskud er således højere pr. borger, hvis vedkommende har valgt privat leverandør, på grund af, at kommunen skal betale overhead. Tabel 3 : Priser pr. hovedret - madservice med udbringning Kommunal leverandør Privat leverandør 1 portion Kørsel pr. Max. Kommunalt Afregnet Overhead hovedret portion borgerbetaling tilskud fritvalgspris 47,37 7,00 46,00 8,37 47,37 7,00 1,35 46,00 9,72 55,72 På baggrund af den samlede produktion til madudbringningen i 2011, kan omkostningerne opgøres således: Produktionsomkostninger madudbr. kr. 124,66 * døgnkostenh kr Udgifter til kørsel kr. 18 * døgnkostenh kr Borgerindtægt kr. 121,05 * døgnkostenh kr Kommunalt tilskud i 2011 på madudbringningen i alt kr Juni

5 Køkkenet i Æblehaven har en forholdsvis lille andel af den samlede produktion til madudbringningen, idet der kun har været produceret til 4 dage ud af ugens 7 dage pga. ringe kølekapacitet. På grund af det lille volumen har enhedsomkostningerne for Æblehavens køkken været væsentligt højere end på de andre produktionssteder, og dermed trukket den samlede pris op. Æblehaven Køkkenet i Æblehaven producerede indtil for nylig kølemad til udbringning to gange ugentligt samt mad til de omtrent 20 borgere dagligt, der er visiteret til dagcentret. På grund af, at kølerummene ikke har fungeret optimalt, har der kun været produceret til 4 ud af ugens 7 dage. Frederiksgadecentrets køkken har produceret maden til de øvrige 3 dage i ugen og bragt ud til borgerne i Faxe-området. Der har desuden været en cafedrift i Æblehaven, hvor medarbejdere og brugere har haft mulighed for at købe et måltid mad. Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne er det ikke lovligt for en kommune (eller en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen) at udføre opgaver, som der ikke er lovhjemmel til. Der er ikke lovhjemmel til at sikre forplejning til ikke visiterede brugere og personale. At cafedriften har været opretholdt skyldes bestemmelserne om overkapacitet. Kommunalfuldmagtsreglerne fastslår, at kommunen kan udføre opgaver, der ikke er lovhjemmel til, hvis der er overkapacitet, som ikke lader sig afvikle. Køkkenpersonalet, der har forestået madproduktionen til udbringning og til de visiterede dagcenterbrugere, har indenfor deres arbejdstid kunnet forestå en ekstra produktion til dagcenterets brugere. Ifølge loven skal maden sælges til markedsprisen, så der ikke sker konkurrenceforvridning. På grund af nedbruddet på kølerummet i Æblehaven er produktionen som nævnt ophørt og varetages i Frederiksgades køkken. Æblehavens bestyrelse har henvendt sig til Social- og Sundhedsudvalget og udtrykt ønske om, at køkkenet i Æblehaven bevares i kommunalt regi. Brevet er vedlagt som bilag. Center for Sundhed & Pleje anerkender, at det at kunne spise et måltid mad i dagcentret er af stor betydning. At fastholde en medarbejder til at sørge for forplejning til de ca. 20 visiterede borgere i dagcentret er ikke økonomisk en god løsning. Produktion af mad til Æblehavens øvrige brugere vil ligeledes ikke kunne henføres under reglerne om udnyttelse af overkapacitet, da kommunen nemt kan afvikle denne overkapacitet ved at producere maden til de visiterede dagcenterbrugere i Juni

6 Frederiksgades køkken. Det kan ses som unfair konkurrence overfor de virksomheder, som evt. kunne tilbyde salg af mad til dagcentrets brugere, hvis de fik muligheden. Center for Sundhed & Pleje mener, at der kan findes en alternativ løsning på cafedrift i form af en forpagtningsaftale. Der blev i budget 2012 givet en engangsbevilling på kr. til Æblehaven til forsøgspulje til cafedrift. Midlerne kan evt. anvendes til at opdatere køkkenet, så det svarer til de behov, en forpagter af køkkenet måtte have. 4. Modeller for opgaveløsning i fremtiden Center for Sundhed & Pleje har foretaget en analyse og fundet tre modeller for, hvordan opgaven omkring madservice kan varetages fremover. Model A: Madservice med udbringning til borgere i eget hjem udliciteres. Madproduktion til borgere på plejecentre fortsætter som i dag, dog ændres Dalby Ældrecenters køkken til modtagekøkken. Model B: Frederiksgadecentrets køkken ombygges og produktion til madservice med udbringning fortsætter her. Madproduktion til borgere på plejecentre fortsætter som i dag, dog ændres Dalby Ældrecenters køkken til modtagekøkken. Model C: Madservice med udbringning til borgere i eget hjem udliciteres, og Frederiksgadecentrets køkken leverer hovedmåltider til alle plejecentre. Visiteret dagcenter Fælles for de tre modeller er, at organiseringen omkring madproduktionen til dagcentrene foreslås varetaget af Frederiksgadecentrets køkken. Forplejning til borgere visiteret til dagcenter på henholdsvis Grøndalscentret, Dalgården og Æblehaven foregår i dag på forskellige måder. Dagcentret på Grøndalscentret får leveret kølevakuum-mad til opvarmning, Dalgården får leveret varm mad fra Dalby Ældrecenter hver dag, og i Æblehaven produceres varm mad hver dag til de visiterede dagcenterborgere. Juni

7 Fremover vil en ensretning være hensigtsmæssigt og det foreslås, at Frederiksgadekøkkenet leverer kølevakuum-mad til de tre dagcentre. Dagcenterpersonalet står for opvarmning af maden. I det følgende gennemgås modellerne og tilhørende økonomi. 4.1 Model A Model A: Madservice med udbringning til borgere i eget hjem udliciteres. Madproduktion til borgere på plejecentre fortsætter som i dag, dog ændres Dalby Ældrecenters køkken til modtagekøkken. En løsningsmodel kan være, at madproduktionen til borgere i eget hjem udliciteres. Med denne model varetages hele opgaven omkring madservice med udbringning eksternt. Ved at konkurrenceudsætte pris og kvalitet kan man sikre, at man får den bedste pris og den bedste kvalitet. Produktionen af madservice til beboerne på plejecentrene foreslås at fortsætte stort set som i dag. Det vil sige, at køkkenet i Frederiksgade producerer til Frederiksgadecentret samt hovedmåltiderne til modtagekøkkenerne i form af kølevakuum-mad, der skal opvarmes. Køkkerne i Hylleholtcentret, Solhavecentret og Lindevejscentret fortsætter med produktion af hele døgnkosten til egne beboere. Til forskel fra nuværende organisering foreslås det, at Dalby Ældrecenter ændres til modtagekøkken og udelukkende varetager produktion af kantinemad og forplejning. På Dalby Ældrecenter bor kun 22 beboere plus op til 4 personer på aflastningsplads. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at den varme mad til beboerne i stedet leveres fra Frederiksgadecentret. Udliciteringen kan laves som et udbud under godkendelsesmodellen, hvor der indgås aftale med en hovedleverandør. Andre interesserede leverandører har herefter ret til på samme pris- og kvalitets-betingelser at indgå i kommunens frit valgs-ordning, og dermed tilbydes borgerne som valgmulighed. Erfaringerne med den private leverandør, som har været godkendt som fritvalgsleverandør i Faxe Kommune siden foråret 2011 er gode. Borgerne får et meget professionelt produkt og valgmuligheder mellem forskellige retter. De fleste private leverandører på markedet producerer mad, der er kølevakuumbehandlet (MAP), og som har en høj kvalitet i forhold til næringsindhold, smag og udseende. De private leverandører har, i modsætning til kommunen, mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser, som kan være meget attraktivt for borgerne. Således kan borgerne ofte bestille dagens øvrige måltider hos den private leverandør, ligesom gæstemad og gourmetmiddage. Juni

8 Ved en udlicitering af madudbringningen løses problematikken med meget snæver kapacitet i Frederiksgades køkken løses. Den kommunale køkkenorganisation kan fokusere på produktion af mad til borgerne på plejecentrene og med den mere specialiserede produktion er der mulighed for, at der kan sikres endnu større grad af kvalitetsudvikling, udvikling af flere valgmuligheder og fleksibilitet i forhold til madtilbuddet på plejecentrene, særtilbud til småtspisende, overvægtige osv. Et væsentligt argument for udlicitering er, at det vil være en fleksibel løsning, som nedsætter kommunens risiko. Risikoen i forhold til kapacitet vil alene bæres af den private leverandør, hvis der sker ændringer i antal visiterede borgere, serviceniveau og evt. lovgivning. Det vurderes, at sikkerheden for levering fra private leverandører er meget høj og mindst lige så høj, som hvis maden produceres af kommunen selv. Processen med udlicitering af madservice til borgere i eget hjem vil have en varighed på omkring 6 måneder, fra arbejdet med kravsspecifikation igangsættes til leverandørerne starter op. Der er mange andre kommuner, der har erfaringer med udlicitering på dette område. Erfaringer, som Faxe Kommune kan anvende for at sikre den bedst mulige kravsspecifikation og proces. En udlicitering af madudbringningen vil medføre en reduktion i antallet af medarbejdere i køkkenorganisationen. Reglerne om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere finder ikke anvendelse, når der er tale om et fritvalgsområde. Økonomi - model A Da det ikke er muligt at forudsige resultatet af et udbud, kan der ikke fastslås et præcist besparelsespotentiale. Økonomien i model A er derfor beregnet ud fra forskellige antagelser. Center for Sundhed & Pleje har undersøgt priserne i andre sjællandske kommuner, som har udliciteret madservice til borgere i eget hjem. Her er der de fleste steder opnået priser, som ligger under det lovbestemte prisloft. Det vurderes derfor, at der er stor sandsynlighed for, at udlicitering vil være til økonomisk fordel for borgerne. Ligeledes vil det være en økonomisk gevinst for kommunen, idet det kommunale tilskud kan undgås, hvis madservice er 100 % brugerbetalt. En af de større private leverandører på markedet leverer madservice i seks kommuner i Region Sjælland, der har udliciteret madservice til borgere i eget hjem. Borgerprisen ligger i disse kommuner gennemsnitligt på 43,50 kr. for en hovedret og 10,30 kr. for en biret. Faxe-borgere i eget Juni

9 hjem, der er visiteret til madservice, betaler i dag den lovbestemte maksimale takst på 47 kr. for en hovedret og 12 kr. for en biret. Hvis det antages, at der kan opnås en pris på 45 kr. pr. hovedret og 10 kr. pr. biret vil det betyde en månedlig besparelse for hver borger på ca kr. Hvis det antages, at der ved en udlicitering kan opnås en pris under det lovbestemte prisloft er den årlige besparelse beregnet til ca kr. Hvis prisen ved udlicitering ender over prisloftet, men under den nuværende kommunale pris, vil der fortsat være en besparelse for kommunen, men denne vil være mindre, idet der fortsat skal ydes et kommunalt tilskud. Hvis det antages, at det kommunale tilskud kan reduceres til 2 kr. pr. portion vil besparelsen være kr. mindre end den beregnede besparelse, dvs kr. Hvis udbuddet ender på en pris, der er over den pris, som kommunen kan løse opgaven for, kan udbuddet annulleres. Omkostningerne pr. enhed på den tilbageværende produktion til borgerne på plejecentrene vil stige lidt i forhold til i dag. Det skyldes at nogle faste omkostninger vil være uændrede trods en reduktion i antal producerede døgnkostenheder. Dette er indregnet i ovenstående beregninger. Plejecenterbeboernes månedlige udgift til maden vil være uændret, da beboerne betaler den lovbestemte maksimale takst i dag. 4.2 Model B Model B: Frederiksgadecentrets køkken ombygges og fortsætter produktion af madservice til borgere i eget hjem. Madproduktion til borgere på plejecentre fortstætter som i dag, dog ændres Dalby Ældrecenters køkken til modtagekøkken. Med model B produceres madservice til borgere i eget hjem fortsat i Frederiksgadecentrets køkken. Al produktion af madservice til udbringning samles i Frederiksgadecentrets køkken, sådan som det i praksis har været siden slutningen af maj måned, hvor kølerum i Æblehaven brød ned. Sådan som niveauet af borgere tilmeldt madservice er i øjeblikket, kan køkkenet lige og lige rumme produktionen. Dog er der brug for en ombygning, således at der fremkommer mere kølekapacitet. Juni

10 Produktion af mad til borgere på plejecentrene foreslås organiseret på samme vis, som angivet under model A. For borgerne vil det betyde, at der ikke opleves nogen ændring i forhold til den måde madserviceordningen fungerer på i dag. For medarbejderne i køkkenorganisationen vil denne løsning ligeledes måske skabe mere ro, idet der naturligvis har været megen usikkerhed som følge af at storkøkkenet er droppet. Der er i dag ca. 170 borgere, der får madservice med udbringning fra kommunen. Cirka 30 borgere får i dag leveret fra den private fritvalgsleverandør. Hvis antallet af borgere, der skal have mad leveret fra det kommunale køkken stiger til over 200 personer, er der ikke længe kapacitet nok i Frederiksgadekøkkenet. Set i det lys er model B usikker. På den anden side er det vanskeligt at forudsige udviklingen, og selvom demografien betyder, at antallet af borgere i målgruppen vil stige de kommende år, kan antallet der vælger det kommunale køkken alligevel falde, hvis flere vælger privat leverandør. Økonomi - model B Der var i 2011 et kommunalt tilskud på madudbringningen på kr. Med ophør af produktion i Æblehaven og samlingen af produktionen til madudbringningen i Frederiksgade vil der kunne forventes en bedre driftsøkonomi fremover, således at det kommunale tilskud reduceres. Ligeledes har usikkerheden omkring fremtidig organisering betydet, at man har været afventende i forhold til tilpasning af medarbejderstaben optimalt efter driften. Der vil være mulighed for dette fremover. Ifølge leder af køkkenorganisationen kan der gennemføres en driftsoptimering fra 2013 på ca kr. årligt, samtidig med at modtagekøkken på det ny plejecenter i Haslev også skal bemandes. For borgerne vil prisen for madservice være uændret i forhold til i dag. Driftsoptimeringen på ca kr. vil alene reducere det kommunale tilskud, da de kommunale omkostninger pr. døgnkostenhed ikke vil kunne reduceres til under det lovbestemte prisloft. Udgiften til ombygning i forbindelse med etablering af ekstra kølerum og køb af nødvendigt udstyr er beregnet til at udgøre i alt kr. Juni

11 4.3 Model C Model C: Madservice med udbringning til borgere i eget hjem udliciteres, og Frederiksgadecentrets køkken leverer hovedmåltider til alle plejecentre. Med model C foreslås det, at madservice til borgere i eget hjem udliciteres (som beskrevet under model A), og at den frigjorte kapacitet i Frederiksgadecentrets køkken anvendes således, at al produktion af hovedmåltider til plejecentrene samles her. Frederiksgades køkken vil producerere mad, der er kølevakuum-behandlet og levere til samtlige plejecentre 1-2 gange om ugen. Køkkenerne på Solhavecentret, Hylleholtcentret, Lindevejscentret og Dalby Ældrecenter ændres til modtagekøkkener, og vil stort set fungere som i dag, men med en medarbejder mindre hver sted. Besparelsen ligger i, at det kun vil kræve én ekstra medarbejder i Frederiksgades køkken til at producere de ekstra ca. 135 portioner dagligt. Ved at ensrette den måde hvorpå plejecentrene varetager forplejningen af beboerne, kan der altså opnås yderligere besparelser i forhold til model A og effektiviseringer i forhold til planlægning og indkøb. Beboerne på de plejecentre, hvor der i dag produceres varm mad, vil ikke opleve nogen kvalitetsforskel på maden, hvis den kommer fra Frederiksgadecentrets køkken og opvarmes. Ligeledes vil der ikke være nogen nævneværdige forskelle med hensyn til duft med mere fra køkkenerne, idet maden stadig færdigtilberedes og anrettes i modtagekøkkenerne. Kapaciteten i Frederiksgade vil med denne løsning kunne udnyttes godt. Udstyr i form af køl, frys, ovne og komfurer i modtagekøkkenerne skal fortsat vedligeholdes, men specielle former for udstyr, der anvendes til produktionen af maden, skal fremover kun indkøbes til Frederiksgadecentrets køkken. Økonomi model C Den beregnede besparelse i kraft af udlicitering er beskrevet under model A. Ved at ændre organiseringen, således at alle kommunens plejecentre har modtagekøkkener, kan der opnås en yderligere besparelse på ca kr. I de kr. er indregnet, at der med en mindre normering i køkkenerne, skal regnes med et lidt større forbrug af personaletimer til afløsning. Juni

12 5. Center for Sundhed & Pleje anbefaler Center for Sundhed & Pleje mener, at opgavevaretagelsen på madserviceområdet fremover bør organiseres efter model A. Modellen løser de kapacitetsproblemer, som er til stede i dag og der vll afhængig af resultatet af udbuddet - kunne hentes en stor besparelse for kommunen på op imod 1 million kr. årligt. En udlicitering vurderes at være i borgernes interesse, idet der er stor sandsynlighed for, at der vil kunne opnås en meget høj kvalitet og en lavere pris end borgerne betaler i dag. Udover at måltiderne erfaringsmæssigt har en høj kvalitet fra de private leverandører på markedet, vil kvaliteten også afspejles i større grad af valgmuligheder og muligheder for tilkøbsydelser. Tilkøbsydelserne kan være meget attraktivt for borgerne. I kraft af borgernes mulighed for frit valg af leverandør, er de private leverandører meget afhængige af positiv respons fra kunderne og af at kunne produktudvikle på baggrund af tilfredshedsundersøgelser, kunde-fokusgrupper med mere. En stor fordel ved udlicitering vil være, at risikoen i forhold til kapacitet med mere alene bæres af den private leverandør, og at kommunen får en meget fleksibel løsning. Kommunen vil være mere uafhængig, hvis der sker ændringer i lovgivning, i antallet af visiterede borgere eller i serviceniveauet. Med model B er der indbygget den risiko, at kapaciteten indenfor en kort tidshorisont kan blive for lille. Modellen indebærer desuden, at arbejdsforholdene for de ansatte vedbliver at være meget trange. Hvis man senere ønsker en yderligere effektivisering vil der være mulighed for at realisere en besparelse på kr årligt ved at alle plejecentres køkkener får status af modtagekøkken (model C). Juni