Indsigelse mod Kommuneplan 2017.

Transkript

1 Indsigelse mod Kommuneplan På mange måder er vi enige med rigtig mange punkter i Forslag til Kommuneplan 2017, Hovedstrukturen. Naturligvis skal gamle udtjente industriområder og jernbaneområder ikke blot ligge hen. Naturligvis skal de anvendes til grønne områder og bebyggelse. Men behøver det virkelig at blive så tæt og så højt? Forhåbentlig er alle enige om, at grimme udtjente bygninger skal fjernes for at give plads til nye. Men er det ikke muligt at lave en bedre tilpasning til det bestående byggeri i området? Der er nogle helt grundlæggende forhold, som giver byen en forkert udvikling, og som ikke i fremtiden vil virke tiltrækkende for hverken mennesker eller investeringer, og som derfor heller ikke giver den ønskede fremdrift, som Byrådet også ønsker. Det grundlæggende problem er, at Kommuneplanen slet ikke i tilstrækkelig grad satser på Business Region Aarhus. Det er rigtigt, at Aarhus som den største by i regionen skal være regionens drivkraft; men det er ikke ensbetydende med, at Aarhus konstant skal trække både mennesker, virksomheder og institutioner til sig. Når det sker, får vi alle de problemer, som Kommuneplan 2017 forsøger at rette op på, og som mange af byens borgere vender sig mod. I stedet bør regionen samarbejde om at udbygge regionens byer og landsbyer, så de bliver lige så attraktive for virksomheder og institutioner, som Aarhus er. Sker det, behøver østjyderne ikke hver morgen at pendle så meget, at det svarer til 21 gange til månen (Kilde: Det er noget, der vil noget, både hvad angår rejsetid, energiforbrug, miljø, økonomi og konkurrenceevne. Modstanderne vil sige, at virksomheder og mennesker skal bo tæt for at opnå synergieffekten. Det da også korrekt men det behøver ikke at være geografisk tæt, for tæthed kan udmærket være tidsmæssig nærhed, så man hurtigt kan komme fra A til B. Her kommer letbanen ind i billedet. Toget har en masse muskler, og kan derfor køre meget hurtig. Da det også har en stor accelerationsevne, kan det hurtigt bringe mennesker rundt i hele regionen. Eksempelvis vil en sygeplejerske, som arbejder på Skejby Sygehus hurtigere komme på arbejde med letbanen, hvis hun bor i Ryomgaard på Djursland (ja, måske endda i Grenå), end hvis hun bor i Gellerupparken og benytter kommunens foretrukne letbane op ad Viborgvej. Det skyldes, at toget skal ned omkring midtbyen og der tøffe afsted på den øvrige trafiks præmisser, mens den på Grenå-strækningen kan køre med op til 100 km i timen. Det er letbanen, elektrisk drevne BRT-busser, førerløse biler og tilsvarende miljøvenlige transportmidler, som i fremtiden kommer til at stå for den kollektive transport i regionen. Og der foregår på verdensplan en intens udvikling af personlige miljørigtige transportmidler, som i høj grad kan kombineres med de kollektive transportmidler, så transporten både i og mellem byer og byområder bliver helt anderledes, end vi ser i dag. Kommunens letbaneplan er derfor både gammeldags og uambitiøs. Letbanen bør på sigt være en ringbane om hele byen med fingerstrækninger ind til midtbyen. Og Kommunens letbaneplan bør derfor sigte mod, at fingerstrækningerne kan genanvendes i forbindelse med ringbanens etablering. (Eksempelvis bliver Kommunens foretrukne Etape 2- strækning gennem midtbyen og op ad Viborgvej til Gellerupparken alt for langsom, og derfor kan den ikke genanvendes ved etableringen af en ringbane.) Lægger man Ringbanens skinner i Banegraven og fører dem videre ad Søren Frichs Vej til Gellerupparken og efterfølgende til Skejby Sygehus (altså ikke i byens travle gader), kan toget køre meget hurtig, og derfor bliver transporttiden meget kort. Det vil passagererne opleve som om, at yderområderne ligger tæt ved midtbyen. Herved bliver det muligt at sprede de normale aktiviteter fra den indre by til byens yderområder, som herved bliver langt mere attraktive for den ønskede udvikling.

2 Den årlige befolkningstilvækst i Aarhus. Kilde: Danmarks Statistik. Ingen er i tvivl om, at der er en stor befolkningstilvækst i Aarhus. Den skyldes ikke alene, at der i Aarhus et fødselsoverskud, men også at der sker en indvandring af mennesker udefra. Det er disse tal, som Byrådet forholder sig til, og som begrunder den voldsomme vækst, som man ser i Aarhus for tiden. Men dykker man ned i tallene, bliver de meget mere interessante. For de viser at der siden 2012 hvert år er foregået en stadig større fraflytning af især unge mennesker. I 2016 er fraflytningen af unge mennesker i aldersgruppen år således større end tilflytningen, og at det kun er i aldersgruppen år, at tilflytningen er større end fraflytningen. Indenlandske til- og fraflytninger i Aarhus Kommune. Kilde: Danmarks Statistik. Figuren til venstre viser, at det især er de årige, som flytter til Aarhus (formentligt som uddannelsessøgende). Og det er især de årige, som flytter fra Aarhus. I aldersgruppen år er fraflytningen væsentlig større end tilflytningen. Figuren til højre viser, at der i 2016 flyttede ca mennesker fra Aarhus til nabokommunerne. Samme år er der tilflyttet ca fra nabokommunerne til Århus. Det har ikke været mulig at finde statistiske oplysninger om den alders- og uddannelsesmæssige sammenhæng. Men optælling af befolknings sammensætning i forskellige forstæder og i Aarhus viser dog, at der i forstæderne er et kraftigt fald i de årige, og en tilsvarende stigning i Aarhus, hvilket tyder på, at de unge har søgt til Aarhus for at uddanne sig. Det har ikke været muligt at finde statistikker, som findeler den årige befolkning i Aarhus og i nabokommunerne i smallere grupper, så derfor kan der ikke påvises en bestemt aldersrelateret flytning fra Aarhus nabokommunerne. Men den har efter alt dømme et udseende, som vist i grafen til venstre.

3 Disse til og fraflytninger viser sig naturligvis i aarhusianernes aldersfordeling, som ses nedenstående. Aarhusianernes aldersfordeling i juli Kilde: Danmarks Statistik. Her ses klart overrepræsentationen af de årige. Den efterfølgende aldersfordeling ændrer sig stort set ikke indtil de 60 år. Hvorefter befolkningstallet falder som følge af den aldersbetingede død. På nuværende tidspunkt synes det forøgede antal unge mennesker ikke at sætte sig nævneværdige synlige spor i den efterfølgende aldersfordeling. Det skyldes måske fraflytningen til især nabokommunerne. Årsagen til, at de unge mennesker fraflytter byen er formentlig de skyhøje priser på parcelhuse, hvor de fleste unge foretrækker at bo, når de stifter familie. Det synes som om, det er pædagogen, skolelæreren, politibetjenten, ekspedienten og tilsvarende lav- og mellemindkomstgrupper, der fraflytter byen, mens de bedre uddannede par, der begge har arbejde, har råd til at købe sig et parcelhus i byen. Det giver en uhensigtsmæssig beboersammensætning, som fordrer meget kørsel, når byen skal serviceres og betjenes af de udenbys boende. Med mindre Kommunen kan få disse mennesker til at flytte ind i de nye høje tætte bebyggelser, kan kommunens drøm om liveability, bedre miljø, reduceret bilkørsel osv. ikke gå i opfyldelse. Der er vel ikke noget at sige til, at unge mennesker i så høj grad vælger at bo i f.eks. Malling, hvorfra det kun tager ca. 20 minutter at komme til Aarhus med letbanen. I Malling er kvadratmeterprisen på parcelhuse kun ca. halvdelen af, hvad den er for de nye lejligheder i Aarhus. Og i tilgift får du i Malling både en stor have, en flot natur lige uden for dit hjem, og du er tæt ved en god badestrand. Her er et eksempel: malling/?utm_campaign=boligsiden&utm_source=boligsiden_dk&utm_medium=exitlinks

4 Desværre ser man på landsplan, at de store byer trækker mennesker ud af de områder, de har boet i, og som derfor bliver de såkaldte yderområder med tomme huse og i bedste fald et stagnerende samfund. Fraflytningen skyldes i høj grad, at der ikke er arbejde til beboerne i yderområderne men det kan de få i især de større byer, fordi man her giver virksomhederne attraktive betingelser. Heldigvis var der tidligere mennesker med det rette sindelag, som oprettede virksomheder på landet og som i dag har vokset sig store. Ole Kirk Kristiansen etablerede i 1932 Lego i Billund, Mads Clausen etablerede i 1933 Danfoss i på Als, Poul Due Jensen etablerede i 1944 Grundfos i Bjerringbro. Verdens største vindmølleproducent, Vestas er ligeledes et eksempel på en virksomhed, som blev etableret på landet langt fra storbyen i Vestjylland. Heldigvis er der stadig mennesker med dette samfundsvenlige sindelag. Her kan nævnes Jørn Rønvig som sammen med en optiker etablerede firmaet Examvision på Samsø for 17 år siden. Firmaet producerer lupbriller og fik Børsens Gazelle-pris 4 gange inden for sine første 10 leveår, og det har modtaget 3 Red Dot Design Awards: Men Samsø er også et eksempel på en kommune med kun indbyggere, som har en fælles identitet, der både giver øen en fantastisk brand men også lysten til at stå forrest i at udnytte de muligheder, som tilbyder sig. Eksempelvis tog Kommunalbestyrelsen et prisværdigt initiativ til at etablere Samsø Rederi, som i dag besejler ruten mellem Hou og Samsø. De fastboende samsingers ejerskab til færgen sætter sig sine kraftige positive spor i færgens drift og i turisternes forståelse af at være gæst på et af Danmarks skønneste steder. Men vi har brug for langt flere, som vil sætte liv i yderområderne, og vi har brug for langt flere, som tør henvise virksomhederne til at etablere sig i yderområderne. For ingen kan være tjent med, at Danmark deles op i et stort hensygnende fattigt område og et lille rigt fremad stormende område. Når danske virksomheder kan se deres fordel i at etablere sig i Polen, Vietnam og Kina, så skulle der vel også mulighed for, at de i det mindste kan etablere sig i Business Region Aarhus uden for bygrænsen. Informationsteknologien har længe givet virksomhederne muligheder for samarbejder og udveksling af viden. Og netop fordi afstanden har betydning, var der et grundlag for at de østjyske kommuner kunne indgå i et samarbejde. Men med letbanens stærke muskler får Regionen helt nye muligheder for at udvikle sig, idet det ikke længere er afstanden mellem virksomhederne indbyrdes og befolkningen i Business Region Aarhus der afgørende det er tiden, som bruges til transport. Derfor bør letbanen være en afgørende faktor i Regionens udvikling, og derfor bør Aarhus Kommune sørge for ikke at lade letbanens tog tøffe rundt i midtbyen men i stedet sørge for hurtige adgangsveje til en endnu hurtigere ringbane, som har forbindelse til regionens netværk af de højteknologiske transportsystemer, som fremtiden bringer med sig. Demokrati er besværligt men det lønner sig i det lange løb. Borgerne i Aarhus har meget større lyst til at tage aktiv del i byens udvikling, end man forstiller sig på Rådhuset. Lad os i langt højere grad få lov til at deltage i de forskellige projekters idefaser, og lad os få lov til at skabe de identiteter, som hver bydel ønsker at få. Tilsammen giver de os ejerskab og fælles identitet i vores by, som ikke alene Byrådet og Byens administration holder af, men som byens borgere i måske endnu højere grad også holder af. Styrk byens fællesråd, så de får langt flere medlemmer, der på ægte vis repræsenterer lokalområderne. Lyt til dem, og tag videst muligt hensyn til deres ønsker. Ja, det er besværligt; men det er demokratisk, og det giver nok en bedre by med større liveability. På vegne af nedenstående Med venlig hilsen Freddy Wisler

5 Thomas Bang Termansen. H.C. Molbech, Daniel Pedersson, Bente Bergmann, Flemming Bergmann, Linda Wisler, Poul Dahl, Birthe Dahl, Palle Christiansen, Kirsten Kjærgaard, Jesper Rodenberg, Ingelise Suppli, Erik Kaltoft, Kirsten Østergaard Nielsen, Thomas Kruse, Poul Møller Andersen, Henning Dal Hansen