Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 12

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 12 Slagtesvineproduktion på Terslev Skolevej 26, 4690 Haslev 1.udgave 3 juni / 36

2 Indhold Indhold Generelle forhold Ejer- og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Ikke Teknisk resume Anlægget Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Ammoniaktab Påvirkning af natur Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) / 36

3 3.5 Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Beskrivelse af alternativer / 36

4 1 Generelle forhold 1.1 Ejer- og driftsforhold Ansøger Navn Kaj Rasmussen Adresse Ottestrupvej 29, 4100 Ringsted Telefon / Mail kaj@oerslevgaard.dk Bedriftsoplysninger Gårdnavn Søndergård Sags adresse Terslev Skolevej 26, 4690 Haslev Ejendomsnummer Matrikelnummer 15a Terslev By, Terslev m.fl. CVR CHR-nummer Godkendelsespligt Der er i dag en godkendelse til en årsproduktion på slagtesvin ( kg), i alt svarende til 222,14 DE. Der ønskes en godkendelse til en årsproduktion på slagtesvin ( kg), i alt svarende til 645,56 DE. Dette vil kræve en godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens Godkendelsens omfang Dyreholdet er placeret på Terslev Skolevej 26, 4690 Haslev. I forbindelse med udvidelsen, ønskes der opført en forlængelse af eksisterende slagtesvinestald, på ca. 26 * 97 m svarende til i alt ca stipladser. Der ønskes også opført 2 nye gyllebeholdere på henholdsvis m3 og m3. Derudover ønskes der opført en ny amerikaner silo til ca tons korn. Gyllen afsættes på egne arealer og gylleaftaler. Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. 4/ 36

5 1.3.1 Projektets omfang Der er i dag en godkendelse til en årsproduktion på slagtesvin ( kg), i alt svarende til 222,14 DE. Der ønskes en godkendelse til en årsproduktion på slagtesvin ( kg), i alt svarende til 645,56 DE. Grisene er opstaldet i eksisterende svinestalde, samt den nye stald. Der sker ingen ændringer i indretningen af den eksisterende stald Tidligere godkendelser Der foreligger en kapt. 5 godkendelse på ejendommen Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på for bedriften Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. 5/ 36

6 1.4 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Faxe kommune vil offentliggøre og sætte sagen i høring jf. gældende regler for området Ikke Teknisk resume Type husdyrbrug På bedriften drives der udelukkende svineproduktion, og planteavl. Gødningen afsættes på egne og forpagtede arealer, samt gylleaftaler. Dyreholdets størrelse Der er i dag en godkendelse til en årsproduktion på slagtesvin ( kg), i alt svarende til 222,14 DE. Der ønskes en godkendelse til en årsproduktion på slagtesvin ( kg), i alt svarende til 645,56 DE. Beskrivelse af byggeriet Der ønskes opført en forlængelse på eksisterende slagtesvinestald. Forlængelsen opføres tilsvarende den eksisterende stald mht. materiale valg mv. Den nye stald bliver ca. 26 m * 97 m. De nye gyllebeholder på henholdsvis m3 og m3, samt den nye amerikanersilo til korn på 1000 tons, ønskes placeret indenfor ejendommens byggefelt. Se vedlagte beliggenhedsplan Ændringer i staldsystemet Der sker ingen ændringer af staldsystemet i de øvrige staldbygninger. Håndtering af husdyrgødning Al husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i eksisterende gyllebeholdere på m3, samt de nye gyllebeholder på m3 og m3. Der er opbevaringskapacitet til mere end 1 år efter udvidelsen. Husdyrgødningen anvendes kun på egnede udspredningsarealer. Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. Gyllen udlægges med slangeudlægger i nærområdet, suppleret med traktor og gyllevogn. Hvis udspredningsarealerne er beliggende mere end 10 km væk, flyttes gyllen med lastbil. Gyllen udspredes med slæbeslanger, enten med traktor og gyllevogn eller selvkørende anlæg. Gyllen kan også i visse tilfælde nedfældes hvis det er nødvendigt i forhold til afgrøden, eller på arealer hvor det er lovbestemt. 6/ 36

7 Transporter Der er før udvidelsen ca. 485 transporter og efter udvidelsen ca. 851 transporter. Udspredning af gylle og indhøst af korn og halm foregår over forholdsvis få dage om året, og vil derfor ikke påvirke de ugentlige faste transporter, der kører til og fra ejendommen. I før situationen er der ca. 6 transporter om ugen, i efter situationen er der ca. 8 transporter i ugen. (uden gylletransporter, og indhøst af korn og halm). Eksterne transporter kommer hovedsageligt á Terslevvej via Hovvej. Støv, Støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme flere grise på ejendommen. Men idet der kan være flere grise og mere foder pr. transport forventes støv og støj niveauet at være uændret. Fluer bekæmpes efter gældende regler og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Evt. gener i form af støv, støj og fluer - forventes ikke at berøre naboer mv. Arealoplysninger Der drives ca. 313 ha, som er ejet og forpagtet arealer. Gylleaftaler Der ønskes gylleaftaler til projektet, gylleaftalerne bliver ansøgt når behovet opstår. Lugt Den generelle lugtberegning i it-systemet viser at genekriteriet er overholdt for byzone samt samlet bebyggelse, men kan ikke overholdes til enkelt liggende nabo. Der er foretaget OML-lugtberegninger for efter situationen, der er anvendt miljøkors i eksisterende stald, og afkastene er samlet i batterier i den nye stald og hævet til 8,5 m over terræn. Jf. den vedlagte OML-beregning er der beregnet følgende max værdier: Byzone (1170 m): 3 OUE/s (max 5 OUE/s) Samlet bebyggelse (1170 m): 3 OUE/s (max 7 OUE/s) Enkelt liggende beboelse (261 m): 14,95 OUE/s (max 15 OUE/s) Hermed er lugtemissionen fra den ønskede ansøgte produktion overholdt. Se OML beregning af d. 28 april / 36

8 Ammoniak - Emissionsgrænseværdier og BAT Det ansøgte dyrehold er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Det generelle ammoniakemissions krav på 30% Den samlede emissionsgrænseværdi (BAT) for eks. og nye stalde Ammoniakfordampningen fra det samlede anlæg kg NH3-H kg NH3-H kg NH3-H Der er anvendt følgende tiltag for at mindske ammoniakfordampningen; Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) i den nye stald. Fosfor - Emissionsgrænseværdier og BAT Emissionsgrænseværdien for fosfor ved anvendelse af BAT for husdyrbrug med konventionel svineproduktion i gyllebaserede staldsystemer omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 er fastlagt til 20,5 kg P/DE slagtesvin, 23 kg P/DE søer og 27,8 kg P/DE smågrise. Dette betyder at denne bedrift maksimalt må producere kg P/år. Fosfor niveauet er overholdt med en fodertilpasning på 4,65 gram P/FE/svin, hermed er fosforniveauet overholdt med kg P/år. Påvirkning af naturområder Anlægget ligger 8-10 km fra nærmeste 7 områder og 3-5 km fra nærmeste registreret natura 2000 områder. Anlægget liggere ca m fra ammoniak følsomme skove. Derudover er der i nærområdet registreret almindelige 3 søer. (se afsnit Landskabet og planforhold, for nærmere beskrivelse) Der er ikke foretaget ammoniakberegninger, da anlægget ligger i behørig afstand til de pågældende naturområder. 8/ 36

9 Fysiske oplysninger om staldanlægget Generelt Facadebeklædning Taghældning/ materiale Højde på bygning Ejendommen fremstår meget harmonisk med rolige farver. Den eksisterende stald er opført i lyse betonelementer. Taghældningen er ca gr. og tagpladerne er grå tagplader. Den eksisterende stald, samt den nye stald er ca. 6,7 m til kip. Grundplan Den eksisterende stald er ca. 26 m * 65 m = m2. Den nye stald er ca. 26 m * 97 m = m2. Den eksisterende foderlade er ca. 17 m * 35 m = 595 m2. Anvendelse Driftsbygningerne anvendes til svin og foder. Den eksisterende gyllebeholder på m3, samt de nye gyllebeholder på m3 og m3, er opført i betonelementer, og ligger ca. 2 m over terræn. Der er pt. ikke planer om ny beplantning på ejendommen. Markdriften drives ikke fra denne ejendom derfor er der ikke maskinhus, værksted mv. Beliggenhedsplan: Der er vedlagt beliggenhedsplan af ejendommen, med følgende oplysninger: Placering af stalde. Placering af fodersiloer mv. Placering af ventilationsafkast. Placering af dræn Relevante adgangsveje Interne transport veje Olietanke overjordiske og under jordiske Kemikalirum (der ikke kemikalierum på ejendommen) Placering af døde dyr Beplantning Belysning Brandslukker Oplag af halm Placering traktor med frontlæsser (nej) Hovedafbryder el Hovedhane vand Nødgenerator (placeret på traktor der står på Ottestrupvej) 9/ 36

10 Indretning af anlægget Den eksisterende stald er opdelt i 6 sektioner á 336 stipladser. Den nye stald ønskes opdelt i 9 sektioner á 336 stipladser. I alt stipladser. Den eksisterende stald er indrettet med % fast gulv. Den nye stald er indrettet med % fast gulv. Generelt for staldsystemet Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af næringsstoffer i gødningen. Dette, sammenholdt med tildeling af beskæftigelsesmateriale, god management og god hygiejne, vil begrænse lugt og ammoniakfordampning i og fra stalden. Desuden er der opsat overbrusningsanlæg, som kan medvirke til at binde støv, og styre grisenes gødeadfærd. Især i sommerhalvåret kan overbrusning være med til at opretholde en god hygiejne i stierne og derigennem reducere risiko for lugtgener. Overbrusningsanlægget bidrager desuden til nedkøling af grisene i varme perioder. Gødning håndteres udelukkende som gylle. Gyllen pumpes fra stalden til forbeholder, hvorfra det pumpes til gyllebeholderne. 10/ 36

11 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Dyrehold før udvidelsen Antal Indgang afgang DE Slagtesvin ,14 DE i alt 222,14 Dyrehold efter udvidelsen Antal Indgang afgang DE Slagtesvin ,56 DE i alt 645,56 Ansøger ønsker muligheden for at variere indgangsvægt og afgangsvægt, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. Management Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab. I ejendommens effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign. Der forefindes en beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. Rengøring og desinficering Svinestaldene vaskes efter hvert hold grise. Staldene sættes i blød, og vaskes og desinficeres. 11/ 36

12 Overbrusning i svinestalde Der er etableret overbrusning over gødearealet i alle staldene. Dette bruges til reguleringen af grisenes kropstemperatur. Ydermere holder det spalterne rene og kølige. Dyrene gøder hermed hellere på spalterne end på det faste lejeareal. Bedste tilgængelig staldteknologi Den eksisterende slagtesvinestald er indrettet med % fast gulv, dette svarer til referencestaldsystemet. Den nye stald er indrettet med % fast gulv, dvs. dette staldsystem er bedre end referencestaldsystemet.. Det er vurderet, at der er en god dyrevelfærd i stalden. Dyrevelfærdskravene til rode og beskæftigelsesmateriale opfyldes ved ophængning af træklodser/halm i overensstemmelse med lovkrav. Overbrusning af grisene sikrer, at grisene afkøles, så de ikke vælger at gøde i lejearealet. Hermed holdes ammoniakkoncentrationen og temperaturen lavere, hvilket medvirker til et bedre arbejdsmiljø. Der kan dog være en større arbejdsbyrde ved delvist spaltegulv, da det faste gulv skal renholdes. Alle dyrene er opdelt i grupper og sektioner. Dette giver en målrettet fodrings- og temperatur strategi til de enkelte grupper. Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af N og P i gødningen. Dette sammenholdt med god management og en god hygiejne i staldene, vil det kunne begrænse lugt og ammoniak. Overbrusningen medvirker til at køle dyrene i de varme perioder, binde støv, samt bidrage til regulering af grisenes gødeadfærd, således at svineri i stierne undgås. En vis andel fast gulv minimerer gylleoverfladen i gylle kummen i stalden, og minimerer derfor ammoniak fordampningen. Staldtemperaturen holdes lavest muligt i alle sektioner. Drikkenipler tjekkes ofte og udskiftes, hvis de drypper. Renholdelse og vedligeholdelse af ventilation og foderanlæg vil holde energiniveauet på et acceptabelt niveau. De nuværende stalde lever umiddelbart optil BAT niveauet de er indrettet med delvis spaltegulv og drænet gulv. Der forventes en renovering af staldene indenfor en 20 årig periode. Her vil evt. ny BAT teknologi blive indarbejdet i stalden. Bedste tilgængelig foderteknologi I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug nøje gennemgået, således at fodereffektiviteten optimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudvikling på foder. Som udgangspunkt vil der blive anvendt foder med optimeret indhold af råprotein og fosfor. - Foderplaner udarbejdes i samarbejde med foderkonsulent, og det sikres, at der anvendes den for ejendommen bedste viden inden for svinefodring. - Mindst 1 gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer, fejl, mm. - Foderet indeholder et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer. - Foderet er tilpasset til de enkelte dyregrupper og vægtintervaller, så der ikke opstår unødigt overforbrug af hverken næringsstoffer, fosfat eller hjælpestoffer. 12/ 36

13 2.2 Lokalisering Husdyrbrugets anlæg er beliggende imellem Terslev og Haslev i Faxe kommune. Ejendommen er placeret optimalt i forhold til samlet bebyggelse og byzone. I forhold til Enkelt liggende nabo kan den generelle lugtberegning ikke overholdes. Men med forhøjelse af skorsten og øget afgangshastighed fra ventilationen kan lugtgenekriterierne også overholdes i forhold til Enkelt liggende nabo. Se lugtberegning af d. 28 april Der er gode tilkørselsforhold til ejendommen. 13/ 36

14 2.2.1 Faste afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m): Der er ca. 620 m til nærmest boring placeret på ejendom vest for ansøger. Almene vandforsyningsanlæg (50 m): ca. 380 m til den nærmeste vandboring (Bodil Madsen) Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): Indenfor en radius af ca. 200 m fra stalden er der ca. 6 søer. Hvis der ligger dræn nærmere end 15 m til den nye tilbygning vil de blive etableret i faste dræn, eller blive flyttet. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): Der er ca. 160 m til Terslev Skolevej fra eksisterende stald. Levnedsmiddelvirksomhed (25 m): ukendt - mere end 25 m Beboelse på samme ejendom (15 m): Der er ca. 50 m til egen bolig fra eksisterende stald, og ca. 100 m fra den nye stald. Naboskel (30 m): Der er ca. 200 m til nærmeste naboskel, målt fra den nye slagtesvinestald. Nabobeboelse (50 m): Der er ca. 250 m fra den nye slagtesvinestald, til nærmeste nabo. Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (50 m): Der er ca m til Terslev Byzone. Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. (50 m): Kan umiddelbart ikke finde lokalplaner i landzone i flere 1000 meters radius, som ikke er omfattet af en kommuneplan. Område i landzone med samlet bebyggelse (50 m): Der ligger umiddelbart ikke samlet bebyggelse i landzone i mange 1000 meters radius af ejendommen, der er derfor opmålt til nærmeste hus i byzone. Der er ca m til Terslev Byzone. Jf. ejers viden og oplysninger fra 14/ 36

15 2.2.2 Landskabet og planforhold 7 område: Der er en radius på ca km til nærmeste 7 fra ejendommen. Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser(natura 2000): Der er næsten 3 km til nærmeste Natura 2000 område ved Munkeskov der er registreret som et EF-habitatsområde, nord for ejendommen. Der er opmålt ca. 5,5 km Natura 2000 område der er registreret som EF-fuglebeskyttelse og et EF-habitatsområde ved Torup og Ulse sø syd for ejendommen. Beskyttede naturarealer: Anlægget ligger i et område, hvor der indenfor en radius på ca meter ligger omkring 20 mindre 3 vandhuller/søer. Af øvrige 3 beskyttede naturarealer ligger der ca. 370 meter vest for ejendommen en 3 mose. I en afstand på ca m øst for ejendommen ligger der registreret ammoniakfølsomme skove. Landskabelige hensyn: Anlægget ligger indenfor et jordbrugsområde, og i god afstand for nogle særlige interesseområder og/eller bygge/beskyttelseslinjer. 15/ 36

16 2.3 Energi og vandforbrug Energiforbrug Ressource FØR EFTER Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Elforbrug i normtal (energisparerkataloget) Ca kwh. Ca kwh Elforbrug oplyst af ansøger Fyringsolie til stald (udtørring med varmekanon) Oplyst af ansøger Ca kwh Ca kwh Incl. korntørring og foderblanding Ca liter Ca liter Olietank på liter er placeret i foderlade. Halm til strøning Ca. 100 minibigballer Ca. 300 minibigballer Placeret i foderlade Energiteknologi på anlæg (BAT) Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT, når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, (udskiftningen vil foregå efterhånden som elpærerne springer) eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol, og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. - Ventilationssystemer er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning. - De enkelte staldafsnit udtørres med varmeblæser efter vask, inden der indsættes nye grise. På den måde undgås det at ventilere unødigt, samtidig med at det undgås, at temperaturen i stalden er for lav og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, idet dette kan medføre unødigt svineri i stalden. Høj renlighed giver bedre sundhed i stalden, tørre stalde holder ammoniakemissionen fra stalden lav - Der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer. - Der sørges for, at unødig belysning og andet energispild undgås. - Hvor det er muligt, er der opsat lavenergi lysstofrør/elpærer. - Udendørs belysning benyttes kun i nødvendigt omfang. 16/ 36

17 2.3.2 Vandforbrug FØR EFTER Drikkevand* m m3 Drikkevandsspild* 675 m m3 Vaskevand (stalde)* 225 m3 653 m3 Staldtoilet mv. 170 m3 170 m3 Vaskevand (maskiner) 100 m3 100 m3 Markvanding 0 m3 0 m3 Samlet vandforbrug normtal Ca m3 Ca m2 Vandforbrug oplyst af ansøger Ca m3 / *(Håndbog i svinehold 2007) Ejendommen forsynes med vand fra offentlig vandværk. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn., jf. vedlagte beliggenhedsplan. Vandteknologi på anlæg (BAT) Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkenipler er placeret over trug. - Der foretages højtryksvask af stalde mellem hvert hold af grise. - Drikkenipler placeres over fodertrug, så spild undgås. - Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes når det skønnes nødvendigt. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. 17/ 36

18 2.4 Gener Lugt Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald (antal stipladser) og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMKvejledningen og dels den nye lugtvejledning. I det aktuelle projekt er der en problematik med beliggenhed i forhold til enkelt liggende nabo men den generelle lugtberegningen er overholdt i forhold til byzone og Samlet bebyggelse. Der er foretaget en konkret OML-lugtberegninger for efter situationen, med forhøjelse og samling af afkast, samt miljøkors i den eksisterende stald. Jf. den OML-beregning af d. 28 april 2014 er der beregnet følgende max værdier: Byzone (1170 m): 3 OUE/s (max 5 OUE/s) Samlet bebyggelse (1170 m): 3 OUE/s (max 7 OUE/s) Enkelt liggende beboelse (261 m): 14,95 OUE/s (max 15 OUE/s) Hermed er lugtemissionen fra den ønskede ansøgte produktion overholdt. Se vedlagte OML-beregning af d. 28 april / 36

19 Nærmeste bolig uden landbrugspligt, samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. Der ligger umiddelbart ikke samlet bebyggelse i landzone i mange 1000 meters radius af ejendommen, der er derfor opmålt til nærmeste klynge af boliger på 8 boliger og derover i Terslev byzone. 19/ 36

20 Ventilation Ventilationssystemet reguleres efter den aktuelle belægning. Der udføres en jævnlig rengøring (ved hvert holdskifte) og tilsyn af ventilationskanaler og ventilator, herved fjernes snavs mv. som kan yde modstand og forøge strømforbruget. Der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der installeres trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Det er oplyst, at der er ved strømsvigt og høje temperaturer i stalden er etableret alarm på ventilationssystemet. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der etableres (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur styring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Ventilationsprincippet i samtlige svinestalde er undertryksventilation. Det er i form af enten diffus ventilation hvor luften kommer ned i gennem hele loftfladen og blæses ud af skorstene, eller via vægventiler og udsugning. Ventilationsafkastene er indtegnet på vedlagte situationsplan. Stald Type Forventet maksimale ydelse pr. dyr Slagtesvin Undertryk Max ydelse ca. 100 m3/time/gris 20/ 36

21 2.4.2 Støj Støj fra staldanlægget vil kunne forekomme fra dyr og staldmekanik samt interne og eksterne transporter til og fra ejendommen. Herunder Spidsbelastning af støj i forbindelse med ind- og udlevering af grise. Almindelig støj fra den daglige pasning af grisene. Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Ventilationsanlæg I kip Hele døgnet / Stalde og dyr I staldene Ca. kl alle dage. / Foderanlæg Korntørring Hjemmeblanderi placeret i foderlade. I eksisterende og ny Amerikanersilo Kører i hele døgnet, men det hele foregår indendørs med lukket port. Hovedsageligt i høstsæsonen. Lukket porte / Kørsel med maskiner Gyllevogne fra ejendom til udspredningsarealerne. Kornvogne fra arealer til siloer. I højsæsonerne hele døgnet. / * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Støj fra gylleudkørsel foregå kun i to højsæsoner; forår og sensommer. Støj fra kornvogne kun i høst. For at begrænse støjgener kontrolleres og renses mekaniske installationer jævnligt, således at de fungerer optimalt og ikke giver anledning til unødig støj. Støjkilder i form af ventilationsafkast, udleveringsrum og fodersiloer fremgår af beliggenhedsplan. 21/ 36

22 2.4.3 Lys Der vil ved den normale daglige drift ikke være arbejdsprojektør på ejendommen. Der er opsat lys i ved indgang og i forbindelse med udleveringsrum. Disse belysningskilder er afskærmet. Der er desuden belysning ved gavlen til foderladen. Dette lys vil være tændt ved aflæsning af foder udenfor tidspunkter med dagslys. Det normale tidsrum for belysning er fra kl , men det kan dog forekomme lys næsten hele døgnet ved ind og udlevering af grise Fluer og skadedyr Regelmæssig rengøring af stalde og opbevaringsanlæg til foder vil være med til at begrænse gener fra skadedyr. Der benyttes rovfluer fra firmaet Miljøfluen til bekæmpelse af staldfluerne, og effekten er dokumenteret gennem adskillige år. Rovfluerne lever under spalterne, og deres larver parasiterer staldfluernes larver, således at formeringen reduceres væsentligt. Foderet er opbevaret i tætte siloer, hvor det ikke er muligt for skadedyr at komme ind. Soya bliver leveres i påslag og derfra med snegl til råvaresiloer. Mineraler opbevares ligeledes i siloer. Foderet blandes til vådfoder, og blandes flere gange dagligt. Der er udendørs kornsiloer. Foderladen rengøres jævnligt. Der sørges for at der ikke er uhygiejniske forhold ved de døde dyr, og de vil være overdækket. Hvis der er blod eller lign. Vil dette blive fjernet når de døde dyr er blevet afhentet Bekæmpelse af rotter er udliciteret til firma. Der er opstillet rottekasser på ejendommen Støv Problemer med støv kan hovedsageligt opstå ved håndtering af foder. Foderhåndteringen foregår dog kun indendørs og foderet bliver sneglet, hvilket reducerer støv væsentligt. 22/ 36

23 2.4.6 Transport Kort med kørselsruter Eksterne transporter kommer hovedsageligt á Terslevvej via Hovvej. 23/ 36

24 Antal transporter årligt FØR EFTER Tidsrum Gylletransport med traktor á ca. 25 tons* Gylletransporter med lastbil á ca. 30 tons Medio marts maj og start september i tidsrummet kl Medio marts maj og start september i tidsrummet kl I høst køres døgndrift. Indtransport af korn med traktor Indtransport af Halm med I høst køres døgndrift. traktor Foder transporter Hverdage Samme antal transporter men større læs Levering af smågrise Hverdage Samme antal transporter men større læs Afhentning af slagtesvin Hverdage Afhentning af døde dyr Normalt i hverdagene Men kan forekomme hele døgnet. Diverse transporter Hverdage Transporter i alt *De nærmeste arealer v. ejendommen tilføres gylle med gylleudlægger, dvs. gyllen pumpes direkte fra gyllebeholder til mark. Den produceret mængde gylle er fordelt ca. med 30 % udlægger, 20 % traktor og 50 % lastbil. Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. Al gylle udbringes med gyllevogn, hvis der skal flyttes gylle mere end 10 km, er det i lukket lastbil á ca. 30 tons. Der er før udvidelsen ca. 485 transporter og efter udvidelsen ca. 851 transporter. Udspredning af gylle og indhøst af korn og halm foregår over forholdsvis få dage om året, og vil derfor ikke påvirke de ugentlige faste transporter, der kører til og fra ejendommen. I før situationen er der ca. 6 transporter om ugen, i efter situationen er der ca. 8 transporter i ugen. (uden gylletransporter, og indhøst af korn og halm). Der er 1 indkørsel til ejendommen fra Terslev Skolevej. 24/ 36

25 2.5 Forurening Spildevand FØR EFTER Ledes til Spildevand Spildevand Drikkevandsspild og 900 m m3 Gyllebeholder vaskevand fra stalde Vaskevand fra vaskeplads / / / Regnvand på m m3 Afledes til markdræn driftsbygninger* *Der er kun medregnet svinestald og foderlade før ca m2 efter ca m2 Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen, men begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen Husdyrgødning og foder Gyllebeholder Eksisterende gyllebeholder Rumfang M3 Diameter- Højde Overdækning Opført år Gennemført 10-års beholder kontrol meter, heraf 2 nej / over jorden. Ny gyllebeholder Ny gyllebeholder Diameter 40 m meter, heraf 2 over jorden Diameter 40 m meter, heraf 2 over jorden Diameter 25 m. nej / nej / BAT beskrivelse til gyllebeholder Der vil anvendes følgende bedste tilgængelig opbevaringsteknik på ejendommen. Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af svinegylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bla. 10 årig beholderkontrol. Der er naturlig flydelag på gyllebeholderne, og der noteres i logbog jf. reglerne. 25/ 36

26 Årlig gødningsproduktion før: Slagtesvin ( kg) Delvis spalte Prod. Gylle i tons pr. gris Gylle/vand i tons 0,47* I alt Vægtkorrektion ( kg)* (13,32+(0,1967 * (100+30)))/3023 = 0,90 Årlig gødningsproduktion efter: Slagtesvin ( kg) Delvis spalte Prod. Gylle i tons pr. gris Gylle/vand i tons 0,47* I alt Vægtkorrektion ( kg)* (13,32+(0,1967 * (116+32)))/3023 = 1,18 Oplysningerne er fra Landbrugets Byggeblad af d Normtallene er korrigeret for vægt. I disse tal indgår 0,4 m3 vand pr. m2 beholderoverflade. Før og efter - Lagerandel flydende i pct. Eks. gyllebeholder: m3 42 % af gyllen. Ny Gyllebeholder: m3 42 % af gyllen. Ny Gyllebeholder: m3 16 % af gyllen. Kapacitet før: m3 opbevaring / (3.807 tons / 12 mdr.) = ca. 16 mdr. Kapacitet Efter: m3 opbevaring / ( tons / 12 mdr.) = mere end 1 år. 26/ 36

27 Beskrivelse af risici - Uheld med gylleudslip. - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Uheld med olie/kemikalier Beskrivelse af mulige uheld - Lækage på pumperør - Spild ved overpumpning fra tank til gyllevogn - Gyllevognen vælter - Strømsvigt slukker ventilation. Beskrivelse af risikominimering - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Gyllebeholder tømmes ca. 1 gang årligt og tjekkes for revner mv. - Der udføres 10 års gyllebeholder kontrol. - Ved strømsvigt er der etableret nødopluk i alle staldafsnittene, og der er automatisk opkald til flere mobiltelefoner. - Der udarbejdes 1 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietank er godkendt og kontrolleres jævnligt, og der er lås på tanken. - Medicin opbevares i aflåst rum - Der skal udarbejdes en beredskabsplan for ejendommen, og denne skal følges. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld - Ved et gylleudslip kan der ske forurening til vandmiljøet. - Ved et strømsvigt vil den mekaniske ventilation slukkes. Umiddelbart kan det give øget lugt og ammoniakfordampning fra staldene. I sidste ende kan det medføre at grisene dør af varmestress. - Fejl i foderblandinger vil kunne give overdoseringer af nærringsstoffer til gene for både dyr og miljø. - Uheld med olie og kemikalier vil kunne forurene miljøet. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Der fremstilles foder af korn fra egen avl, samt indkøbte råvarer. Alt korn og foder opbevares i siloer og i korn/foderlade. Efter udvidelsen er der et årligt forbrug på ca.: Korn Soja Mineral bl tons 660 tons 120 tons 27/ 36

28 2.5.3 Affald og kemikalier Døde dyr Ved en produktion på Slagtesvin er der en dødelighed på ca. 2 %, dette vil maksimalt svarer til 400 døde grise med en gns. vægt på 74 kg = kg døde grise. Døde dyr opbevares på fast areal med kadaverkap. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er optil weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være indenfor en normal arbejdsdag Placering af døde dyr fremgår på vedlagte beliggenhedsplan. Fast affald Type Nu drift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Papir, pap, EAK kode , Plastik EAK kode Kg pap. 400 kg plast. 600 Kg pap kg plast. Indendørs Container til afhentning (Kommunal affaldsordning) Tomme spraydåser EAK kode Jern/metal EAK kode stk. 100 stk. Indendørs Container til afhentning (Kommunal affaldsordning) Indendørs Container til afhentning (Kommunal affaldsordning) Små Jern 300 kg 600 kg Indendørs Container til afhentning (Kommunal affaldsordning) Beskrivelse af kemikalier generelt Type Nu drift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Emballage fra nej nej / / sprøjtemidler EAK kode Sprøjtemiddelrester nej nej / / EAK kode Spildolie EAK kode nej nej / / Veterinært affald (kanyler, tomme medicin flasker) EAK kode glas flasker. 60 plast flasker. 5 kg. Kanyle affald 150 glas flasker. 150 plast flasker. 10 kg. Kanyle affald Indendørs Kommunal affaldsordning 28/ 36

29 Pesticider Der er ikke pesticider på ejendommen. Medicin opbevares i medicinskab i stalden, her opbevares også veterinært affald frem til aflevering. Olie og kemikalier Spildolie nej Fyringslolie opbevares i olietank á liter. Rengøringsmidler mv. opbevares i stald. Beskrivelse af egen kontrol Forslag til egenkontrol- følgende punkter anført til egenkontrollen på husdyrbruget. - Eventuelle produktionsrapporter (P-kontrol) gemmes i 5 år. - Eventuelle opgørelser over foderforbrug (E-kontrol) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter opbevares i tilknytning til stalden og gemmes 5 år. - Registrering af udbringning af husdyrgødning mv. på grundlag af lovgivning omkring planteproduktion gemmes i 5 år. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner af stalde, ventilationsanlæg samt med foderanlæg og stationer. - Gyllebeholdere og rør efterses jævnligt, og vil som minimum blive kontrollere i forbindelse med beholderkontrollen hvert 10. år. 29/ 36

30 2.5.4 Ammoniak Ammoniaktab Husdyrbrugets tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Det generelle ammoniak emissionskrav De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniak-reduktionskrav på 30%. Det generelle krav, samt den faktiske ammoniakemission fremgår af it-systemets beregninger. Jf. it-systemet er det generelle ammoniak emissionskrav aflæst til maksimum: kg N Emissionsgrænseværdien i forhold til BAT Derudover skal der foretages en beregning af den maksimal tilladte emission, som er opnåelig ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT-beregning) Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Der er taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier fra maj Emissionsgrænseværdien i forhold til BAT er beregnet til: Eksisterende anlæg: slagtesvin (delvis spalte % fast gulv) * 0,36 kg NH3-N * 1,24 = kg N Nyt anlæg: slagtesvin (delvis spalte fast gulv) * 0,27 kg NH3-N * 1,24 = kg N I alt kg N Emissionskorrektion 0,30 (((0,30-0,21)/( ))*(387,33 DE-210 DE))=0,27 Vægtkorrektion (116 kg - 32 kg) * (20,95 + 0,177 * (116 kg + 32 kg)) / 3190 = 1,24 Hermed må den maksimale ammoniakemission fra anlægget være kg N/år. 30/ 36

31 Anvendelse af BAT Økonomi Ifølge miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier er der beregnet hvor mange penge der til rådighed til BAT på ejendommen. Ifølge vejledningen bør meromkostninger til BAT ikke overstige mere end 8 kr. pr. slagtesvin. Miljøstyrelsen har også fastlagt emissionsgrænseværdierne ikke må overstige 100 kr. pr. reduceret kg N. Etableringsomkostningerne og drift omkostningerne er hentet fra teknologibladene. Ved optagelse af lån er der renter på ca. 5 % - Annuitetsfaktor ved 10 år er 12,95 Oplysninger fra Håndbog for driftsplanlægning Følgende er undersøgt for BAT: Råprotein i foder Delvist fast gulv Svovlsyrebehandling af gylle Luftrensning Køling af gylle i svinestalde Gylleseparering Overdækning af gyllebeholder Nedfældning Fosfor i foder Råprotein i foder I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug nøje gennemgået, således at fodereffektiviteten optimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudvikling på foder. Som udgangspunkt vil der blive anvendt foder med optimeret indhold af råprotein og fosfor. Foderoptimering er fravalgt som BAT på ejendommen Delvist spaltegulv En del af produktionen foregår i eksisterende stald med delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv), hvilket svarer til referencestaldsystemet. Der er valgt i den nye slagtesvinestald at etablere delvist spaltegulv (50-75 fast gulv) hvilket der reducere ammoniakfordampningen væsentligt. Der er tilvalgt Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) i den nye stald som BAT på ejendommen. Svovlsyrebehandling af gylle Der installeres ikke forsuringsanlæg på ejendommen idet produktionen foregår i eksisterende stalde hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen, og derudover teknisk ikke er egnet til denne type installation. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg meget stort, hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten. Svovlsyrebehandling af gylle er fravalgt som BAT på ejendommen. 31/ 36

32 Luftrensning Der installeres ikke luftrensning i eksisterende stalde, da de generelle lugtgenekriterier med OML-beregning er overholdt på ejendommen. Derudover er det vurderet at den type anlæg endnu er for usikker i drift, og det er meget dyrt i både investering og driftsomkostninger. Luftrensning i den eksisterende stald er fravalgt som BAT på ejendommen Køling af gylle Der ønskes ikke etableret gyllekøling i eksisterende stalde, da dette ikke er rentabelt at etablere i eksisterende stalde, da det kræver store ombygninger af gyllekanaler. Separering af gylle Som udgangspunkt er alle typer separering fravalgt pga. alt gyllen kan opbevares i egne gyllebeholder og ikke skal transporteres over længere strækninger. Separering af gylle er fravalgt som BAT på ejendommen Overdækning af gyllebeholder Der kan etableres overdækning på gyllebeholderne, men det er en meget dyr investering i forhold til den meget lille miljøgevinst. Overdækning af gyllebeholder er fravalgt som BAT på ejendommen. Nedfældning af gylle Som udgangspunkt er alle typer nedfældning fravalgt der anvendes nedfældning i det omfang det er nødvendigt. Nedfældning af gylle er fravalgt som BAT på ejendommen Konklusion på fravalgte BAT tiltag Der er fravalgt at anvende foderoptimering, svovlsyrebehandling af gylle, luftrensning, separering af gylle, gyllekøling, overdækning af gyllebeholdere, samt nedfældning af gylle til dels fordi det er dyre og usikre tiltag, samt at det allerede tilvalgte BAT tiltag med delvist fast gulv (50-75 % fast gulv) i den nye stald til fulde overholder ammoniakniveauet. Det valgte tiltag reducere ammoniakfordampningen til samlet kg N/år hermed er både det generelle ammoniakkrav og BAT kravet overholdt. Eksisterende stalde med delvis spaltegulv. En del af slagtesvineproduktionen vil foregå i eksisterende stalde. Staldene er fulde funktionsdygtige og forventes renoveret indenfor en 20 årig periode. Her vil evt. ny BAT teknologi blive indarbejdet i stalden. 32/ 36

33 Emissionsgrænseværdier for fosfor Der er foretaget en BAT beregning i forhold til fosfor, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Uden tiltag indeholder gyllen kg P Gyllen må maksimal indeholde: slagtesvin 645,6 DE * 20,5 kg P= kg P Med fosfor niveau på 4,65 gram P/FE/slagtesvin kg P Hermed er fosforniveauet overholdt Påvirkning af natur Der er ikke foretaget depositionsberegninger til naturområder. 33/ 36

34 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger Der ikke indtegnet arealer i denne it-ansøgning. Samtidig med denne ansøgning er der indsendt ansøgning om 11 godkendelse af anden ejet ejendom med soproduktion på adressen Ottestrupvej 29, 4100 Ringsted, beliggende i Ringsted Kommune. De ejet arealer og forpagtninger drives samlet, og er fordelt imellem Faxe kommune og Ringsted Kommune. Vi vil foreslå at Ringsted kommune og Faxe kommune laver et samarbejde om areal-delen, da der ellers formodentlig vil kunne forekomme dobbelt arbejde. Jf. Enkeltbetaling ansøges der til 319,65 ha heraf er 3,5 ha randzoner, og 2,71 ha er udyrkede arealer- dvs. der er ca. 313 ha til udspredning af husdyrgødning. Samlet areal incl. udyrket arealer, gårdspladser mv. Adresse ejet forpagtet Ottestrupvej 29, 4100 Ringsted 83,40 ha Kagstrupvej 28, 4100 Ringsted 14,90 ha Terslev Skolevej 26, 4690 Haslev 141,40 ha Tjærebyvej 13, 4690 Haslev 1,00 ha Kagstrupvej 34, 4100 Ringsted 10,00 ha Havemarksvej 31, 4100 Ringsted 14,50 ha Farendløsevej 35, 4100 Ringsted 24,60 ha Langagervej 23, 4100 Ringsted 29,50 ha Stavskovej 1, 4100 Ringsted 18,87 ha I alt 239,70 ha 98,47 ha Gylleaftaler indsendes separat når behovet opstår. 3.2 Gødningsregnskab Gylle fra egen slagtesvineproduktion indeholder efter udvidelsen ca. 91,7 kg N og 20,5 kg P. Gylle fra egen so-produktionen indeholder efter udvidelsen 93,5 kg N og 24,9 kg P pr. DE. Egne og forpagtede arealer er fuld gødet, dvs. 1,4 DE/ha i gennemsnit. 34/ 36

35 3.3 Nitrat (overfladevand) Af de samlede 313 ha ligger de ca. 21 ha i nitratklasse1, og ca. 292 ha i nitratklasse 2. Der er valgt 7 % ekstra efterafgrøde som projekt tilpasning hermed er udvaskningsberegningerne overholdt. 3.4 Nitrat (grundvand) Der er ikke nitratfølsomme arealer i projektet. 3.5 Fosfor Alle arealer ligger i fosforklasse 0 jf. oplysninger på er alle udspredningsarealerne jb 4 og derunder. Fosforbalancen er overholdt jf. beregninger i it-systemet. 3.6 Ammoniak fra udbringning Udspredningsarealerne ligger efter vores opfattelse ikke direkte op til specielle følsomme arealer, ammoniakfordampning fra udspredningsarealer er kun over meget korte afstande. ikke 3.7 Gener fra udbringning Udspredning af gylle foregår intensivt i sæsonen, dette gøres for at minimere antallet af dage der udbringes. Der udbringes ca. 1 uge om foråret, og ca. 1 uge om efteråret. 35/ 36

36 4 Beskrivelse af alternativer En alternativ mulighed for ejendommen kunne være at fordele dyrene over flere ejendomme. Placeres dyreholdet over flere ejendomme vil omkostningerne til opretholdelse af driften blive mærkbart forøget. Det kan hermed bevirke nedlægning af en urentabel bedrift med store samfundsøkonomiske tab til følge. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenariet på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være tilstede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. Mette Gold Frederiksen miljøkonsulent Landboforeningen Gefion Fulbyvej Sorø Tlf: Mobil: Mail: mg@gefion.dk 36/ 36