Ansøgning om miljøgodkendelse efter 11. på ejendommen Politigården, Bavnen 2, 4045 Skibby.

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse efter 11 på ejendommen Politigården, Bavnen 2, 4045 Skibby. 1. udgave 28 dec udgave 9 feb udgave 10 feb. 2011

2 Ikke Teknisk resume Type husdyrbrug Driften på ejendommen i dag er et smågrise- og slagtesvinebrug. I forbindelse med udvidelsen ønskes smågriseproduktionen øget. Dyreholdets størrelse Husdyrbruget ønskes udvidet fra 3612 smågrise (8,5 30 kg) og 3540 slagtesvin ( kg) i alt svarende til ca. 110,2 DE, til smågrise (7,2-32 kg) og slagtesvin ( kg) i alt svarende til ca. 183 DE. Beskrivelse af byggeriet Der er i dag en smågrise-/slagtesvinestald på ca m2, samt en gyllebeholder på 3036 m3. Der ønskes opført en ny smågrisestald på ca m2 samt en ny gyllebeholder på 3036 m3. Husdyrbruget er placeret ca. 500 m fra den oprindelige ejendom på Bavnen 2. Ændringer i staldsystemet En mindre del af den eksisterende slagtesvinestald, skal fremover anvendes til smågriseproduktion. Der sker ingen ændringer i staldsystemet. Håndtering af husdyrgødning Alt husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i gyllebeholder, og afhentes direkte fra gyllebeholderen. Arealer der er beliggende indenfor en radius af ca. 10 km afhentes med traktor og gyllevogn med en kapacitet på ca. 25 tons. Arealer der er beliggende længere væk end 10 km afhentes med lastbil med en kapacitet på ca. 30 tons. Der anvendes udelukkende gylleaftaler til projektet, derfor ved ansøger ikke hvordan gyllen håndteres ude ved modtageren, men som udgangspunkt udbringes alt gyllen efter gældende regler. Harmoniareal Al jord er bortforpagtet, der drives ikke jorddrift fra ejendommen. Til opfyldelse af harmonikravet skal der kun anvendes gylleaftaler. Der er fremsendt 2 gylleaftaler som 16 til projektet: - Erik Olsen, Nakkedamsvej 112, 4050 Skibby 133 DE. - Jacob Nørregaard, Skibby Old 4, 4050 Skibby 50 DE Transporter Der er ca transporter til og fra ejendommen i før situationen, heraf er ca. 100 transporter med husdyrgødning. I efter situationen er der ca transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 200 transporter med husdyrgødning. Den forholdsvis lille udvidelse i transporter skyldes at langt de fleste transporter kan optimeres med mere foder flere dyr osv. Støv, Støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme en større produktion på ejendommen, dette vil måske kunne give et lidt højere støv og støj niveau indenfor ejendommens grænser. Fluer bekæmpes efter gældende regler og der er ikke fluer i dag fra ejendommen, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Evt. gener i form af støv, støj og fluer - forventes ikke at berøre nærmeste nabo der er beliggende ca. 500 m fra ejendommen. 2/ 31

3 Husdyrholdets variationer Der anmodes der om at indgangsvægt og afgangsvægt kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. Arealoplysninger Der indgår ikke egne udspredningsarealer i projektet. Nærmere oplysninger om arealerne fremgår i arealgodkendelserne. Nitrat overfladevand Der indgår ikke egne udspredningsarealer i projektet. Nærmere oplysninger om arealerne fremgår i arealgodkendelserne. Grundvand Der indgår ikke egne udspredningsarealer i projektet. Nærmere oplysninger om arealerne fremgår i arealgodkendelserne. Fosfor Der indgår ikke egne udspredningsarealer i projektet. Nærmere oplysninger om arealerne fremgår i arealgodkendelserne. Ammoniakfordampning Ændringen af dyreholdet er omfattet af det generelle krav om 25 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager. Det generelle ammoniakkrav og de vejledende emissionsgrænseværdier er overholdt med det valgte staldsystem toklimastald med delvis spaltegulv gyllekøling med 30 % effekt i 8760 timer om året samt 5 gram benzoesyre pr. FE. Der er en årlig ammoniakfordampning på 2443 kg N /år fra det ansøgte projekt. Anlægget er beliggende mere end 1000 m fra et naturområde, der er omfattet af husdyrlovens 7, hvorfor anlægget ikke er omfattet af lovens regler om bufferzoner. Inden for en buffer af meter fra anlægget ligger der flere 3 områder. I forhold til det beskyttelsesniveau der er fastsat i husdyrloven, vil GEFION vurdere at projektets merbelastningen i de pågældende naturområder er uvæsentlig og det er heller ikke medtaget i den generelle lovgivning. Ammoniakberegninger på 3 områder Der er efter Frederikssund kommunens krav foretaget ammoniakberegninger på 3 eng beliggende ca. 450 m nord for ejendommen samt nærmeste 3 sø beliggende ca. 75 m øst for ejendommen. Oplandstype; er indsat som åbent land (rv) Naturtype; er indsat som lav bevoksning (bn) Kildehøjde; Gyllebeholder 3 m og Stalde 6m. Kumulation; Vi har ikke kendskab til andre landbrug med mere end 75 DE i nærområdet. For 3 eng er merbelastningen beregnet til 0,14 kg N/år For 3 sø er merbelastningen beregnet til 3,86 kg N/år ( der er kun beregnet til nærmeste 3 sø worst case) Der er ikke vurderet på ammoniakberegningen! 3/ 31

4 Ammoniakberegning på 3 eng ca. 500 m nord for ejendommen 4/ 31

5 Ammoniakberegning på 3 eng ca. 500 m nord for ejendommen 5/ 31

6 Placering i forhold til naboer Ejendommens placering i forhold til nærmeste enkelt liggende nabo uden landbrugspligt til samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. Lugt Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der ligger ingen naboer indenfor 1,2 gange af den beregnede lugtgenegrænse til nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. 6/ 31

7 Data på gyllekølingsanlægget Gyllekøling er indsat i it- systemet med 30 % effekt og 8760 timer pr. år. Forudsætninger: NH 3 reduktionskrav på 30 % af ammoniakemissionen fra stalden. Ifølge tegning B M A udgør bundareal af gyllekanaler 421 m 2, som forsynes med køleslanger og forbindes med varmepumpe. Reduktion (%) = -0,004 * X 2 + X, hvor X = køleeffekt i W/m 2-0,004 * = 30,1 W/m 2 Varmepumpens køleeffekt = 421 m 2 * 35 W/m 2 = W = 14,735 kw. Årlig køleeffekt = h * 14,735 kw = kwh/år Forudsat effektfaktor 3 på varmepumpen bliver årlig varmeproduktion = kwh/år Hvis der vælges en varmepumpe der afgiver 40 kw, bliver antal driftstimer h/år, for at opnå et reduktionskrav på 30 % af ammoniakemissionen i stalden. For øvrige oplysninger henvises til Teknologiblad Køling af gylle i stalde til søer og smågrise af d / 31

8 1. Grundforhold 1.1 Husdyrbrugets data og ejerforhold Der søges om miljøgodkendelse i forbindelse med ændring af husdyrbruget på Politigården, Bavnen 2, 4050 Skibby. Husdyrbruget grunddata er angivet i tabel 1.1. Tabel 1.1: Husdyrbrugets data. Bedriftens adresse Bavnen 2, 4050 Skibby Ejendomsnummer Matrikelnumre 7a Venslev by, Ferslev Listebetegnelse 11 anlæg til produktion optil 250 DE CVR-nummer CHR-nummer Kontaktperson Flemming Risbjerg 1.2 Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Husdyrbrugets anlæg er beliggende ca. 500 m nord for Venslev i Hornsherred, jævnfør oversigtskortet i figur 1.1, hvor lokaliseringen af ejendommens anlæg er markeret. Figur 1.1: Lokalisering af husdyrbrugets anlæg. 8/ 31

9 Den nuværende stald og gyllebeholder er placeret ca. 500 m fra den oprindelige ejendom på Bavnen 2. Den nye stald og gyllebeholder ønskes etableret i tilknytning til det eksisterende anlæg. Den ønskede placering af ny stald og ny gyllebeholder er nødvendig for at kunne opretholde en samlet produktion af anlægget på Bavnen 2. En placering af smågriseproduktion på Egebjergvej 3 er fravalgt, idet smågriseproduktionen i så fald vil være fordelt på 2 ejendomme. Hvis produktionen er fordelt på 2 ejendomme kan man ikke have en samdrift med de økonomiske og praktiske fordele der er ved at have produktionen samlet et sted. Med den ønskede placering er der ikke lugtproblemer i forhold til naboer mv. Derudover er der efter vores opfattelse heller ikke miljøfølsom natur indenfor en radius af 1000 m fra ejendommen Eks. Stald Ny Stald Eks. gyllebeholder Ny gyllebeholder Længde 53 m 58,12 m Diameter ca. 31 m Diameter ca. 31 m Bredde 26,02 m 26,02 m Diameter ca. 31 m Diameter ca. 31 m Grundplan ca m2 Ca m2 Ca. 760 m2 Ca. 760 m2 Antal m3 / / 3036 m m3 Facade Lyse betonelementer med fritlagte søsten Lyse Betonelementer med fritlagte søsten Grå betonelementer Tagbeklædning Lys eternittag Lys eternittag / / Taghældning 15 gr. 15 gr. / / Højde facade Ca. 2,6 m Ca. 2,6 m Ca. 4 m, heraf ca. 2 m over terræn Højde til kip Ca. 6 m Ca. 6 m / / Grå betonelementer Ca. 4 m, heraf ca. 2 m over terræn Der foreligger pt. ikke planer om beplantning ved og omkring ejendommen. Der er etableret lys ved udleveringsrampen samt ved indgang til stalden. Alle bygningerne skal anvendes til svineproduktion. Se vedlagte oversigttegning. 9/ 31

10 Generelle afstandskrav Anlæggets placering i forhold til de i Husdyrgodkendelseslovens kapitel 2 listede afstandskrav er angivet i tabel 1.2. Tabel 1.2: Afstande fra anlæg til de i kapitel 2 listede afstandskrav Nabobeboelse (med landbrugspligt) Jf. Byzone/område udlagt til boligformål Jf. Ikke almene vandforsyningsanlæg Egen boring Almene Vandforsyningsanlæg Venslev vandværk Vandløb, dræn og søer* Jf. Offentlig vej og privat fællesvej Jf. Levnedmiddelvirksomhed ukendt Beboelse på samme ejendom** Jf. beliggenhedsplanen Naboskel (fra ny stald) Jf. Sårbar natur ( 7 områder)*** Jf. Afstand fra anlægget Ca. 500 meter Ca meter Der er ikke egen boring på ejendommen. Ca. 450 meter Ca. 50 meter Ca. 350 meter Afstandskrav jævnfør kapitel 2 i husdyrloven 50 meter 50 meter 25 meter 50 meter 15 meter 15 meter > 500 meter 25 meter Ca. 500 meter Ca. 64 meter 15 meter 30 meter > 1000 meter meter * Det er ejers ansvar, at nyanlæg placeres mere en 15 meter fra dræn eller at eventuelle dræn rørlægges. ** Afstandskravet gælder kun ved etablering af et anlæg og ikke ved udvidelse i eksisterende anlæg. *** Mindre end meter fra sårbar natur findes et lovbestemt beskyttelsesniveau i forhold til merbelastning med ammoniak, det vurderes i afsnit Varetagelse af de landskabelige værdier Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser: Ejendommen er ligger mere end 2700 m sydøst fra optil et EF habitats område. Områder med landskabelig værdi: Ejendommen er beliggende ca. 200 m fra et område i landskabelig værdi. Uforstyrrede landskaber: Kan ikke finde oplysninger herom Områder med særlig geologisk værdi: Ejendommen er beliggende øst for et område med geologiske værdier. Rekreative interesseområder: Kan ikke finde oplysninger herom Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Ejendommen er beliggende midt i et område med kulturhistoriske værdier. Kirkeomgivelser: Der er registreret kirkeomgivelser i Kyndby og i Ferslev. 10/ 31

11 Kystnærhedszonen: Ejendommen er ikke beliggende i kystnærhedszonen. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Ejendommen er beliggende ved et lavbundsareal der ikke er okkerkvalificeret. Skovrejsningsområder: Kan ikke finde oplysninger herom Fredede områder: Ejendommen er ikke beliggende i et fredet område. Beskyttede naturarealer ( 3): Inden for en buffer af meter fra anlægget ligger der flere 3 søer, 3 enge og 3 overdrev. Strandbeskyttelseslinie: Ejendommen er ikke beliggende udenfor beskyttelseslinie. Klitfredningslinie: Ejendommen er ikke beliggende udenfor beskyttelseslinie. Skovbyggelinie: Ejendommen er ikke beliggende udenfor beskyttelseslinie. Sø- og åbeskyttelseslinie: Ejendommen er ikke beliggende udenfor beskyttelseslinie. Kirkebyggelinie: Ejendommen er ikke beliggende udenfor beskyttelseslinie. Fortidsmindelinie: Ejendommen er ikke beliggende udenfor beskyttelseslinie. Beskyttede sten- og jorddiger: Ejendommen er ikke beliggende udenfor beskyttelseslinie. Anlægget ligger mere end 2700 meter fra Natura 2000 områder beliggende vest og nordvest for ejendommen. 11/ 31

12 1.3 Produktion og gennemførelse Der er ikke tidligere meddelt miljøgodkendelse af husdyrbruget efter husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøgodkendelse omfatter derfor en godkendelse af det samlede husdyrbrug. Den nuværende og den ansøgte produktion er angivet i hhv. tabel 1.3 og 1.4. Tabel 1.3 Husdyrbrugets nuværende produktion Husdyrart Antal Vægt (kg) Indgang Udgang DE Smågrise , ,7 Slagtesvin ,5 DE i alt 110,2 Tabel 1.4 Husdyrbrugets ansøgte produktion Husdyrart Antal Vægt (kg) Indgang Udgang DE Smågrise , ,4 Slagtesvin ,7 DE i alt 183,1 Ansøger ønsker muligheden for at variere husdyrholdet indenfor de enkelte grupper samt indgangsvægt og afgangsvægt kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. 1.4 Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen. 12/ 31

13 2 Husdyrbruget anlæg Dette kapitel omhandler anlæggets indretning og drift samt en beskrivelse af anlæggets påvirkning af det omkringliggende miljø. 2.1 Indretning af anlægget Der ønskes etableret en ny stald til smågrise. Den eksisterende stald er indrettet til smågrise og slagtesvin. Der er en eksisterende gyllebeholder på 3036 m3, og der ønskes etableret en ny gyllebeholder på 3036 m3. Placeringen af de enkelte bygninger og opbevaringsanlæg kan ses på vedlagte situationsplan. 2.2 Drift af anlægget Stalde Husdyrbrugets stalde og fordelingen af dyr i de enkelte staldafsnit er vist i figur 2.1. Tabel 2.1: Efter udvidelsen - Indretning af anlæggets stalde. Staldnr. Dyr Antal Stipl. Staldtype Gødning Stald Eksisterende stald (smågrise) Stald Eksisterende stald (slagtesvin) Stald Ny stald (smågrise) Smågrise Toklimastald med delvis spaltegulv Gylle Slagtesvin Delvis spaltegulv % fast gulv Gylle Smågrise Toklimastald med delvis spaltegulv Gylle Ansøgers stillingtagen til bedst tilgængelige teknik (herefter forkortet BAT) i forhold til de anvendte staldsystemer fremgår af kapitel 4. Der henvises til vedlagte indretningsplan af ny smågrise- og slagtesvinestald Ventilation Oversigt over staldenes ventilationssystem er vist i tabel 2.2. Alle ventilationsinstallationerne kører hele året. Det er oplyst, at ventilationen styres af belægningsgrad, størrelse af dyrene og temperaturen. Den maksimale udluftning fremgår af tabel 2.2. Det er oplyst, at der er ved strømsvigt og høje temperaturer i stalden er etableret alarm på ventilationssystemet. Nødventilation kan etableres manuelt. Det er oplyst, at ventilationssystemet rengøres og efterses minimum en gang årligt. Tabel 2.2: Oplysninger om staldenes ventilationssystem Staldnr. Type Maksimal ydelse pr. dyr Stald Smågrise Stald Slagtesvin Stald Smågrise Diffus undertryk Diffus undertryk Diffus undertryk Ca. 40 m 3 /smågris Ca. 100 m 3 /slagtesvin Ca. 40 m 3 /smågris 13/ 31

14 2.2.3 Rengøring og overbrusning Staldene vaskes efter hvert hold grise. Efter vask desinficeres sektionerne, og tørres helt ud, inden indsættelse af et nyt hold grise. Der benyttes kun godkendte desinficerings- og rengøringsmidler. Overbrusningen bruges til reguleringen af grisenes kropstemperatur. Ydermere holder det spalterne rene og kølige. Dyrene gøder hermed hellere på spalterne end på det faste lejeareal. Derudover bruges overbrusningsanlægget til iblødsætning inden vask af staldsektioner Foder Der anvendes udelukkende færdigblandet foder på ejendommen. Foderet opbevares i 5 stk. udendørssiloer med en samlet kapacitet på 110 tons, placeringerne fremgår af vedlagte beliggenhedsplan. Der skal ikke etableres ekstra fodersiloer i forbindelse med udvidelsen. Efter udvidelsen er der årligt et foderforbrug på ca tons færdigfoder. I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug nøje gennemgået af fodringskonsulent og ejendommens medarbejdere, således at fodereffektiviteten optimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudvikling på foder. Som udgangspunkt vil der blive anvendt foder med optimeret indhold af råprotein og fosfor. Ansøgers stillingtagen til BAT i forhold til foder er beskrevet i kapitel 4. 14/ 31

15 2.2.5 Energi Ejendommens energiforbrug i før- og eftersituationen er vist i tabel 2.3. Tabel 2.3: Ejendommens energiforbrug før og efter udvidelsen. Art Forbrug før Forbrug efter Elforbrug kwh/år kwh/år Fyringsolie 4000 liter liter Dieselolie 0 liter 0 liter Benzin 0 liter 0 liter Minibigballer (200 kg) 25 stk. 50 stk. Der er følgende energibesparende tiltag på ejendommen: - Klimaovervågningen i smågrisestalden vedligeholdes og optimeres, så unødigt energispild undgås. - Der skiftes til energisparepærer (minus lystofrør), hvor det er muligt, efterhånden som der skal udskiftes. - Der er installeret urstyring på lyset, således at unødig belysning undgås. - Ventilationsanlæg renses regelmæssigt. - Gamle og slidte ventilatorer udskiftes med nye og mere energieffektive. - Elvandvarmere afkalkes regelmæssigt. - Varmeoptagere i varmepumper rengøres og vedligeholdes. Ansøgers stillingtagen til BAT i forhold til ressourcer er beskrevet i kapitel 4. 15/ 31

16 2.2.6 Vandforbrug og spildevand Ejendommen forsynes med vand fra Venslev vandværk. Husdyrbrugets vandforbrug i nudrift er af ansøger oplyst til ca m 3. Husdyrbrugets vandforbrug i fremtiden forventes at være ca m 3. Før Efter Ledes til udvidelsen udvidelsen Vandforbrug i alt m m3 / Drikkevandsspild 325 m3 400 m3 Gyllebeholder Håndbog i svinehold Vaskevand (stalde) 160 m3 420 m3 Gyllebeholder Håndbog i svinehold Vaskevand (maskiner) 0 m3 0 m3 / Der er ikke vaskeplads Markvanding 0 m3 0 m3 / Vand til øvrige formål 170 m3 170 m3 Spildevand fra toilet og bad ledes til septiktank, og tømmes af kommunen. Tilbage til drikkevand m m3 Til grisen Normtal for drikkevand Håndbog for svinehold m m3 Regnvand direkte i gyllebeholderen udgør 0,4 m3/m2 * (2 beholder * 760 m2) = ca. 600 m2. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn- jf. vedlagte beliggenhedsplan. Der ansøges om udledningstilladelse af overfladevand fra det ansøgte projekt. I ansøgningsmaterialet, er der redegjort for følgende vandsparende tiltag: Drikkevandsinstallationer kontrolleres jævnlig for at undgå unødigt spild. Dryppende vandrør, drikkenipler eller lignede udskiftes med det samme. Vandmåler aflæses og kontrolleres årligt for at afsløre eventuelle lækager, der kan resultere i vandspild. 16/ 31

17 2.2.8 Driftsforstyrrelser eller uheld I ansøgningsmaterialet er der redegjort for eventuelle uheld, der kan opstå i forbindelse med produktionen. Under hvert punkt er der ligeledes redegjort for minimering af risiko for pågældende uheld. Fejl i foderblandingerne: - Der udarbejdes mindst en gang årligt en foderplan for optimering af dyrevelfærd og miljøbelastning Strømsvigt og dermed ventilationsstop: - Der er etableret automatisk nødopkald til medarbejdere i tilfælde af strømsvigt. - Ved alarm sikres ventilation manuelt. - Ventilationssystemet efterses jævnligt. Revner på gyllebeholder og overløb af denne: - Gyllebeholdere tilses jævnligt og bliver kontrolleret hvert 10. år Ingen eller utæt overdækning af gyllebeholder: - Gyllebeholderens flydelag bliver kontrolleret som foreskrevet i "Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning". Hvis det konstateres, at hele eller dele af beholderen ikke er dækket af tilstrækkeligt tæt overdækning, vil der den samme dag startes en reetablering i overensstemmelse med gældende vejledning. Uheld ved gyllehåndtering: - Udstyret til udbringning af gylle efterses løbende. - Gyllen flyttes fra gyllebeholder til gyllevogn med læssekran på gyllevognen. Uheld ved håndtering af kemikalier: - Der udføres fornuftig omgang med kemikalier og medarbejdere, der skal håndtere kemikalier uddannes grundigt. Det oplyses, at alle medarbejdere er udstyret med mobiltelefon, således at de ved uheld kan kontakte Frederikssund Kommunens beredskab eller ringe 112. Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen Olier og kemikalier I tabel 2.4 er angivet en oversigt over ejendommens olietanke. Tabel 2.4 Olietanke på ejendommen. Olietank nr. Antal liter Årstal Type Placering l 2006 Plasttank Overjordisk v. stald Maskinstation foretager alt sprøjtearbejde, og de medbringer egne sprøjtemidler. Maskinstationen er ansvarlig for at vask og påfyldning foregår på lovlig vis. 17/ 31

18 2.3 Gødningsproduktion og -håndtering Husdyrbrugets gødningsproduktion består af gylle, og er opgjort i tabel 2.5. Den producerede gødningsmængde er beregnet ud fra Landbrugets Byggeblad nr.: I beregningen antages det, at 1 ton gylle svarer til 1 m 3. Tabel 2.5: Husdyrbrugets gødningsproduktion. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Gødningsmængde Smågrise Gylle 0, m 3 Slagtesvin/polte Gylle 0, m 3 Samlet flydende m 3 Til opbevaring i gyllebeholder er der i alt m3 heraf kommer der 400 m3 fra drikkevandsspild og 420 m3 fra vaskevand i staldene, samt ca. 600 m3 fra regnvand i gyllebeholderen. (jf. pkt Vandforbrug og spildevand) Husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning er listet i tabel 2.6. Tabel 2.6: Oversigt over husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning Beholder Type Overdækning Byggeår Kontrol Kapacitet Eks. gyllebeholder Betonbeholder Naturligt flydelag m 3 Ny gyllebeholder Betonbeholder Naturligt flydelag Samlet opbevaringskapacitet / / m m 3 Med de anførte opbevaringsanlæg er den beregnede opbevaringskapacitet på mere end 12 mdr. Ansøgers stillingtagen til BAT i forhold til opbevaring af husdyrgødning er beskrevet i kapitel 4. 18/ 31

19 2.4 Forurening og gener fra husdyrbruget anlæg I dette afsnit gennemgås den forurening der vil være i forbindelse med husdyrbrugets anlæg Ammoniak Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Anlæggets emission kan ses i tabel 2.7. Tabel 2.7: Oversigt over husdyrbrugets ammoniakemission. Kilde Emission før Emission efter Meremission Tilladte meremission I forhold til det generelle ammoniakkrav Stalde kg N/år Opbevaringsanlæg kg N/år Samlet ammoniakemission kg N/år kg N/år 576 kg N/år 627 kg N/år De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 25 %. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at det generelle ammoniakreduktionskrav opfyldes ved anvendelse af gyllekøling i ny smågrisestald og 5 gram benzoesyre pr. FE. Anlægget ligger ca meter fra Natura Hermed er det vanskeligt at foretage en nærmere beregning på påvirkning af natura 2000, idet systemet ikke kan beregne længere væk end m. området. Det vurderes, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000 området. Inden for en buffer af meter fra anlægget ligger der flere 3 områder - I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrloven, vurderes projektets merbelastningen i de pågældende naturområder som uvæsentlig Lugt Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald (antal stipladser) og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMKvejledningen og dels den nye lugtvejledning. Anlæggets lugtgeneafstande er opgjort i tabel 2.8. Tabel 2.8: Den beregnede geneafstand og den faktiske afstand. Beregnet geneafstand Faktiske afstand Byzone Ca. 470 meter Ca meter Samlet bebyggelse Ca. 264 meter Ca. 415 meter Enkelt bolig Ca. 149 meter Ca. 525 meter Som det ses af ovenstående tabel overholder ejendomme alle geneafstandene med stor margin. Der er ikke truffet særlige foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra anlægget ud over hvad der ligger i det daglige management. 19/ 31

20 2.4.3 Transport Der vil forekomme transporter til og fra ejendommen på alle ugens dage. Faste transporter til og fra husdyrbrugets anlæg er opgjort i tabel Derudover kommer transporter i forbindelse med markdriften. Disse vil være sæsonbestemte og kan forekomme i andre tidsrum en dem, der er nævnt i tabel 2.9. Tabel 2.9: Årlige faste transporter til og fra husdyrbrugets anlæg. Transport Før Efter Tidsrum Levering af foder Kl Levering af brændstof/olie 6 6 Kl Levering af smågrise (7 kg) Kl Afhentning af smågrise (30 kg) Kl Afhentning af slagtesvin Kl Afhentning af døde dyr (DAKA) Kl Udbringning af husdyrgødning maskinstation Ca. 100 Ca. 200 Kl (ca. 25 tons.) Diverse transporter Kl Samlet Normale transport ruter fremgår i vedlagte bilag Lys Der vil være uændrede lysforhold før og efter ændringen. Der er opsat lys i forbindelse med udleveringsrum, og ved indgangsdør. Normalt vil belysningen kun være i brug i forbindelse med ind- og udlevering af dyr. Det normale tidsrum for belysning er mellem kl og Lyskilder er indtegnet på vedlagte beliggenhedsplan. Vi vurdere ikke at de omkringboende vil få lysgener fra det ansøgte projekt Støj Støj fra staldanlægget vil kunne forekomme fra dyr og staldmekanik samt interne og eksterne transporter til og fra ejendommen. Herunder Spidsbelastning af støj i forbindelse med ind- og udlevering af grise. Almindelig støj fra den daglige pasning af grisene. Indblæsning af foder i fodersiloerne. Den daglige pasning af dyrene foregår i tidsrummet 06:00-18:00 også lørdage, søndage og helligdage. Der ud over vil der være konstant drift af staldanlægget dvs. foder- og ventilationsanlæg vil være i konstant drift. Støj fra markdrift vil hovedsageligt være i to højsæsoner; forår og sensommer. En del af høsten/markarbejdet vil kunne foregå i aften og nattetimerne/ tidligt om morgenen. Udlevering og indlevering af grise vil kunne foregå fra kl For at begrænse støjgener kontrolleres og renses mekaniske installationer jævnligt, således at de fungerer optimalt og ikke giver anledning til unødig støj. Støjkilder i form af ventilationsafkast, udleveringsrum og fodersiloer fremgår På vedlagte beliggenhedsplan. 20/ 31

21 2.4.6 Støv Problemer med støv kan hovedsageligt opstå ved håndtering af halm og foder, specielt i forbindelse med indblæsning af foder. Foderhåndteringen foregår dog i lukkede rørsystemer, hvilket reducerer støvgener Skadedyr I ansøgningsmaterialet er det oplyst, at der generelt ikke er skadedyrsproblemer på ejendommen. Fluer bekæmpes med f.eks. Quickbay til påsmøring på inventar eller lignende midler, når det skønnes nødvendigt. Foderet er opbevaret i tætte siloer, hvor det ikke er muligt for skadedyr at komme ind. Foderet bliver blæst ind i siloen. Der sørges for at der ikke er uhygiejniske omkring de udendørs fodersiloer der kan tiltrække skadedyr. Der sørges for at der ikke er uhygiejniske forhold ved de døde dyr, og de vil være overdækket hvis ikke de bliver afhentet indenfor den nærmeste fremtid. Hvis der er blod eller lign. vil dette blive fjernet når de døde dyr er blevet afhentet Der er lavet en aftale med firmaet ISS om rottebekæmpelse. Firmaet har opstillet rottekasser på ejendommen. Rottekasserne tilses ca. 5 gange årligt efter behov. 21/ 31

22 2.5 Husdyrbrugets affald Døde dyr Døde dyr opbevares på perforerede underlag og i kølecontainer udenfor stald og udleveres på vogn. Døde dyr afhentes af DAKA og normalt indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er op til weekend eller helligdage. Fast affald Der produceres en række forskellige affaldstyper på ejendommen, brandbart og ikke brandbart, PVC, plastik, glas mv. Affaldet sorteres og leveres til genbrugsstationen for erhvervsaffald. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale renovationsordning. Tabel 2.10: Opgørelse over fast affald produceret på ejendommen. Type Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Papir, pap, plastik mm. Ca kg Ca kg I sække i stalden Kommunal genbrugsplads Tomme spraydåser EAK-kode: Ca. 50 kg Ca. 50 kg I sække i stalden Kommunal genbrugsplads Olie- og kemikalieaffald Kemikalie- og medicinaffald opbevares i aflåst rum/skab og leveres til offentlig genbrugsstation for erhvervsaffald. Tabel 2.11: Opgørelse over olie- og kemikalieaffald produceret på ejendommen. Type Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Emballage fra sprøjtemidler EAK-kode: / / / Maskinstation forestår sprøjtearbejdet incl. håndtering af midler. Sprøjtemiddelrester EAK-kode: Emballage fra kemikalier EAK-kode: Spildolie EAK-kode: / / / Maskinstation forestår sprøjtearbejdet incl. håndtering af midler kg kg Rengjort i stald Afleveres på kommunal genbrugsplads ca. 4 gange/år. / / / Traktor serviceres på traktorværksted. Brugte oliefiltre EAK-kode: Jern/metal EAK-kode: Veterinært affald (kanyler, tomme medicinflasker) EAK-kode: / / / Traktor serviceres på traktorværksted. Ca kg Ca kg Bag ved maskinladen Afhentes af lokal produkthandler Ca. 300 stk. glas og 1 spand I godkendt Afleveres på kommunal med kanyler 2-3 gange/år plastbeholder genbrugsplads ca. 4 gange/år. Hvis der skulle forefindes Kemikalier og lignende vil disse opbevares i aflåst rum med fast bund uden afløb. 22/ 31

23 3 Husdyrbruget arealer Der indgår ikke egne udspredningsarealer i denne miljøgodkendelse, alle arealer er bortforpagtet. Til opfyldelse af harmonikravet skal der kun anvendes gylleaftaler. Der er fremsendt 2 gylleaftaler som 16 til projektet: - Erik Olsen, Nakkedamsvej 112, 4050 Skibby 133 DE. - Jacob Nørregaard, Skibby Old 4, 4050 Skibby 50 DE Udspredningsarealer vil blive behandlet i forbindelse med 16 godkendelserne. Tabel 3.1: Fordeling af gylle til gylleaftaler Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE svin Svinegylle fra Bavnen kg N kg P 183 DE Til Nakkedamsvej kg N kg P 133 DE Til Skibby Old kg N kg P 50 DE Samlet udbragt på gylleaftaler kg N kg P 183 DE Alt husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i gyllebeholder, og afhentes direkte fra gyllebeholderen. Arealer der er beliggende indenfor en radius af ca. 10 km afhentes med traktor og gyllevogn med en kapacitet på ca. 25 tons. Arealer der er beliggende længere væk end 10 km afhentes med lastbil med en kapacitet på ca. 30 tons. Der anvendes udelukkende gylleaftaler til projektet, derfor ved ansøger ikke hvordan gyllen håndteres ude ved modtageren, men som udgangspunkt udbringes alt gyllen efter gældende regler. 23/ 31

24 4 Bedste tilgængelige teknik (BAT) Emissionsgrænseværdier Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Den eksisterende stald I den eksisterende stald, skal emissionsniveauet så langt ned, som det er muligt under hensyntagen til proportionalitet. SLAGTESVIN: Der skal produceres 1500 slagtesvin i den eksisterende stald. Beregning af teoretisk BAT-niveau: Der skal korrigeres for afvigende vægtgrænser (normen er kg, og slagtesvinene på ejendommen vejer kg): (107 32) x (20,95 + 0,177 x (107+32)/3.190 = 1,07 Vejledende emissionsgrænseværdier % fast gulv: 0,35 kg N/år (tabel 2) slagtesvin x (0,35 kg N/år x 1,07) =562 kg N/år SMÅGRISE: Der skal produceres 9400 smågrise i den eksisterende stald. Beregning af teoretisk BAT-niveau: Der skal korrigeres for afvigende vægtgrænser (normen er 7,2 30 kg, og smågrisene på ejendommen vejer 7,2-32 kg): (32-7,2 kg) x (20,95 + 0,177 x (32+7,2 kg)/628 = 1,1 Vejledende emissionsgrænseværdier Delvist fast gulv: 0,071 kg N/år (tabel 2) 9400 smågrise x (0,071 kg N/år x 1,1) =734 kg N/år Den ny stald I den nye stald skal emissionsniveauet ned på det beregnede BAT niveau. SMÅGRISE: Der skal produceres smågrise i den nye stald. Beregning af teoretisk BAT-niveau: Der skal korrigeres for afvigende vægtgrænser (normen er 7,2 30 kg, og smågrisene på ejendommen vejer 7,2-32 kg): (32-7,2 kg) x (20,95 + 0,177 x (32+7,2 kg)/628 = 1,1 Vejledende emissionsgrænseværdier Delvist fast gulv: 0,06 kg N/år (tabel 1) smågrise x (0,06 kg N/år x 1,1) =1.238 kg N/år Maksimale emmisionsniveau er hermed beregnet til kg N /år 24/ 31

25 Reference staldsystem Hvis der i det ansøgte projekt anvendes reference staldsystem som er drænet gulv ved slagtesvin og to-klimastald ved smågrisene er ammoniakemissionen kg N /år. Økonomi Etableringsomkostningerne og drift omkostningerne er hentet fra teknologibladene. Ved optagelse af lån er der renter på ca. 5 % - Annuitetsfaktor ved 10 år er 12,95 Oplysninger fra Håndbog for driftsplanlægning Tiltag Benzoesyre 183 DE kan anvende dette tiltag det svarer til ca smågrise. Årlig ammoniakfordampning uden tiltag: Årlig ammoniakfordampning med 10 gram benzoesyre pr. FE: Difference kg N/år kg N/år 252 kg N/år Jf. oplysninger i teknologibladet Benzoesyre til smågrise koster det ca. 1,14 kr. pr. gris at tilsætte benzoesyre inkl. værdien af sparet N. Etableringsomkostninger: Årlige driftsomkostninger: ( * 1,14 kr.) 0 kr. ca kr. Årlige omkostninger pr. reduceret kg N: / 252 kg N/år = 165 kr. Årlige omkostninger pr. gris: / gris = 1,14 kr. Tilvalg gyllekøling 107,2 DE kan anvende dette tiltag det svarer til smågrise. Årlig ammoniakfordampning uden tiltag: Årlig ammoniakfordampning med gyllekøling i ny stald: Difference kg N/år kg N/år 370 kg N/år Jf. oplysninger i teknologibladet gyllekøling til søer og smågrise er der driftsomkostninger ved 60 % varmeudnyttelse på 0,3 kr. pr. gris. Etableringsomkostninger er vurderet til ca kr. Etableringsomkostninger: Årlige meromkostninger: ca kr. ca kr. Årlige omkostninger pr. reduceret kg N: ( kr. * 12,95 / kr.) / 370 kg N/år = 104 kr. Årlige omkostninger pr. gris: ( kr. * 12,95 / kr.) / grise = 2 kr. 25/ 31

26 Fravalg Overdækning af gyllebeholder 183 DE kan anvende dette tiltag det svarer til smågrise Årlig ammoniakfordampning uden tiltag: Årlig ammoniakfordampning med overdækning af 2*gyllebeholder: Difference kg N/år kg N/år 215 kg N/år Jf. oplysninger i teknologibladet Fast overdækning af gyllebeholder er de samlede årlige meromkostninger, fratrukket værdien af øget N indhold, ca kr. om året. En teltoverdækning koster ca kr., og har en forventet levetid på 10 år. Etableringsomkostninger: Årlige meromkostninger: ca kr. ca kr. Årlige omkostninger pr. reduceret kg N: ( kr. * 12,95 / kr.) / 215 kg N/år = 533 kr. Årlige omkostninger pr. årsko: ( kr. * 12,95 / kr.) / 369 årskøer = 3,13 kr. Fravalg Svovlsyrebehandling af gylle Der installeres ikke forsuringsanlæg på ejendommen idet en stor del af produktionen foregår i eksisterende stalde hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen, og derudover teknisk ikke er egnet til denne type installation. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg meget stort, hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten. I øvrigt ligger der ikke sårbar natur i umiddelbar nærhed og da det generelle ammoniakreduktionskrav kan opfyldes på anden vis er forsuringsanlægget derfor fravalgt. Svovlsyre behandling af gylle er fravalgt idet anlægget kun kan anvendes i den nye stald og hermed vil almindelig gylle og svovlsyrebehandlet gylle skulle blandes og hermed reduceres effekten af anlægget. Fravalg separering af gylle Som udgangspunkt er alle typer separering fravalgt pga. alt gyllen kan opbevares i egne gyllebeholder og ikke skal transporteres over længere strækninger. Fravalg nedfældning af gylle Som udgangspunkt er alle typer nedfældning fravalgt pga. alt gyllen leveres til gylleaftaler. 26/ 31

27 Eksisterende stald Slagtesvin i stier med 1/3 fast gulv Slagtesvineproduktionen foregår i eksisterende stald. Der er BAT-byggeblad ( ) på slagtesvinestalde med 2/3 fast gulv, og referencesystemet er fuldspaltegulv (drænet). De eksisterende stier er indrettet med ca. 40 % fast gulv, ca. 30 % drænet gulv og ca. 30 % spaltegulv, dette er bedre end 100 % drænet gulv. Smågrise i Toklimastald med delvist spaltegulv Der er tale om en to-klimastald med delvist spaltegulv, hvilket er BAT ( ). I forhold til referencesystemet (drænet gulv med gyllekummer under hele gulvfladen) er der en reduktion på ammoniakfordampningen på og til 30 %. Samtidig er det vurderet at systemet er bedre med hensyn til arbejdsmiljøet i staldene, da ammoniakfordampningen er reduceret, og der er ved brug af overdækning er mulighed for at holde en lavere temperatur i forhold til referencesystemet. Yderligere er der vurderet bedre dyrevelfærd, da der er en andel fast gulv, og bedre mulighed for tildeling af halm og andet rodemateriale. Tildeling af halm i stiens lejeområde vil medvirke til, at stien holdes tør og endvidere give beskæftigelse til grisene. Dette giver lidt støv i staldene, men ammoniakkoncentrationen og temperaturen er lavere, hvilket medvirker til et bedre arbejdsmiljø. Der kan dog være en større arbejdsbyrde ved delvist spaltegulv, da det faste gulv skal renholdes. Renovering af det eksisterende staldanlæg Den nuværende stald lever umiddelbart optil BAT niveau den er indrettet som to-klimastald med delvis spaltegulv, og 1/3 spalter til slagtesvin. Der forventes en renovering af stalden indenfor en 20 årig periode. Her vil evt. ny BAT teknologi blive indarbejdet i stalden. 27/ 31

28 Oversigt over BAT tiltag og fravalg Ifølge miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier er der beregnet hvor mange penge der til rådighed til BAT på ejendommen. Ifølge vejledningen bør meromkostninger til BAT ikke overstige mere end 1,3 kr. pr. produceret smågris og 8 kr. pr. produceret slagtesvin. Miljøstyrelsen har også fastlagt emissionsgrænseværdierne ikke må overstige 100 kr. pr. reduceret kg N. TILTAG Årlige omkostninger pr. reduceret kg N Årlige omkostninger pr. gris BAT Benzoesyre 1,14 kr. 165 kr. Dette tiltag er ikke BAT. Omkostningerne ligger udenfor MST. vejledninger. Men er tilvalgt som frivillig tiltag. Gyllekøling 2 kr. 104 kr. Dette tiltag er ikke BAT. Omkostningerne ligger udenfor MST. vejledninger. Men er tilvalgt som frivillig tiltag. Reducering i Ammoniakemission -252 kg N/år kg N/år FRAVALG Overdækning af gyllebeholder 3,13 kr. 533 kr. Dette tiltag er ikke BAT. Omkostningerne ligger udenfor MST. vejledninger kg N/år Ansøger har valgt 2 tiltag der tilsammen vil overholde det beregnede emissions niveau gyllekøling i den ny smågrisestald, og benzoesyre med 5 gram pr. FE. Hermed er den samlede ammoniakemission fra anlægget jf. it-systemets tal kg N/år. Hermed er emissionsgrænseværdierne overholdt for det ansøgte projekt. Konklusion på tiltag Der skal bygge en ny smågrisestald. Den nye stald ønskes etableret som to-klimastald med gyllekøling. Der ønskes anvendt benzoesyre til alle grisene. Det er vurderet at de valgte tiltag kan anvendes på ejendommen, til trods for at tiltagene er dyrere end mst. anvisninger. Konklusion på fravalg Der er fravalgt overdækning af gyllebeholder da dette tiltag langt overstiger mst. anvisninger Derudover er der fravalgt svovlsyrebehandling af gylle da dette tiltag ikke kan anvendes i eksisterende stalde. 28/ 31

29 Management. Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner, til brug for planlægning og registrering af udringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på udbringningsarealerne, samt til planlægning og registrering af pesticid-/kemikalieforbrug. Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab. I ejendommens effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign. Der forefindes en beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. Foder - teknologier - Foderplaner udarbejdes i samarbejde med foderkonsulent, og det sikres, at der anvendes den for ejendommen bedste viden inden for svinefodring. - Mindst 1 gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer, fejl, mm. - Foderet indeholder fytase og et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer. - Foderet er tilpasset til de enkelte dyregrupper og vægtintervaller, så der ikke opstår unødigt overforbrug af hverken næringsstoffer, fosfat eller hjælpestoffer. - Der benyttes fytase, hvilket medfører en højere udnyttelse af foderets indhold af fosfor, hvilket medfører en reduktion af den udskilte mængde fosfor i gyllen, som igen medfører en lavere udvaskning af fosfor til omgivelserne. Forbrug af vand og energi. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelig teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, (udskiftningen vil foregå efterhånden som lysstofrørene springer) eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. - Ventilationssystemer er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning. - Desuden sørges der for at de enkelte staldafsnit udtørres efter vask og desinfektion, inden der indsættes nye grise. På den måde undgås det at ventilere unødigt, samtidig med at det undgås, at temperaturen i stalden er for lav og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, idet dette kan medføre unødigt svineri i stalden. - Der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer. - Der sørges for at unødig belysning og andet energispild undgås. - Der er opsat lavenergi lysstofrør i staldene og det forventes, at der fortsættes med dette. - Udendørs belysning benyttes kun i nødvendigt omfang. 29/ 31

30 Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkenipler er placeret over trug. - Der foretages højtryksvask af stalde mellem hvert hold af grise. - Drikkenipler placeres over fodertrug, så spild undgås. - Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes når det skønnes nødvendigt. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. Opbevaring og håndtering af husdyrgødning. - Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes jævnligt for inspektion og evt. reparationer. Gyllen omrøres kun umiddelbart inden udbringning og tanken er forsynet med naturligt flydelag, således at ammoniakfordampningen mindskes. Flydelaget etableret senest 14 dage efter omrøring. - Der føres lovpligtigt logbog over flydelaget på gyllebeholdere. - Gyllebeholdere er tilmeldt lovpligtige regelmæssige eftersyn (10-års beholderkontrol). - For oversigt over beholdere, dimensioner, årstal og kontrolår, se tabel under afsnit 2.3. Udbringning af husdyrgødning. Ikke aktuel i denne miljøgodkendelse da der ikke anvendes egne udspredningsarealer til projektet. 5 Husdyrbrugets ophør I ansøgningsmaterialet er følgende oplyst i forhold til husdyrbrugets ophør: Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. 6 Alternative muligheder Et alternativ til den ansøgte produktion kunne være at etablere smågriseproduktionen på 2 ejendomme. Placeres dyreholdet på 2 ejendomme vil omkostninger til opretholdelse af driften blive mærkbart forøget. Det kan dermed bevirke nedlægning af en urentabel drift med store samfundsøkonomiske tab til følge. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenarie på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være tilstede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en ny miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. 30/ 31

31 7 Forslag til egenkontrol I ansøgningsmaterialet er følgende punkter anført til egenkontrollen på husdyrbruget. - Eventuelle produktionsrapporter (P-kontrol) gemmes i 5 år. - Eventuelle opgørelser over foderforbrug (E-kontrol) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter opbevares i tilknytning til stalden og gemmes 5 år. - Registrering af udbringning af husdyrgødning mv. på grundlag af lovgivning omkring planteproduktion gemmes i 5 år. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner af stalde, ventilationsanlæg samt med foderanlæg og stationer. - Gyllebeholdere og rør efterses jævnligt, og vil som minimum blive kontrollere i forbindelse med beholderkontrollen hvert 10. år. - Flydelaget på gyllebeholderne kontrolleres som foreskrevet i logbog for beholdere for flydende husdyrgødning. Hvis det konstateres, at hele eller dele af flydelaget ikke er intakt, vil der samme dag startes reetablering af flydelaget. Med venlig hilsen Landboforeningen GEFION Mette Gold Frederiksen Direkte / 31