Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole
|
|
- Arthur Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole Danmark er et af de OECD-lande, der ligger højest, når det kommer til andelen af elever, der går på privatskole. I dag starter godt 17 pct. af eleverne i 1. klasse på privatskole. Søgningen til privatskolerne har været stigende de senere år, og en af forklaringerne er, at et stort antal folkeskoler er lukket ned rundt omkring i landet. Samtidig har man øget tilskuddet til privatskoler, som i det hele taget har fået flere penge, mens der bruges færre penge på folkeskolen. Det er især de velstillede forældre, der sender deres børn på privatskole, hvilket medvirker til en øget social opdeling af eleverne. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 15. april 19 Analysens hovedkonklusioner Andelen af børn i privatskole i Danmark ligger en del over OECD-gennemsnittet. Kun i Storbritannien, Spanien og Belgien går flere elever på privatskole end i Danmark. Siden 9 er andelen af børn i 1. klasse, der starter i privatskole steget med procentpoint. Det er nu 17, procent af børnene i 1. klasse, der går på privatskole. Siden 15 er tilskuddet til privatskolerne øget. Den såkaldte koblingsprocent er steget fra 71 pct. til 76 pct. i årene I samme periode er de offentlige udgifter til folkeskolen faldet. Over folkeskoler er lukket siden 7. Knap 15 pct. af eleverne begynder i privatskolen, når den lokale folkeskole lukker. Flest akademikerforælder sender deres børn på privatskole. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil 6 36 md@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V
2 Danmarks andel af elever i privatskole er blandt de højeste I Danmark har vi en lang tradition for, at folkets skole, folkeskolen, har været et tilbud til elever fra alle sociale lag i samfundet. Folkeskolen har gennem tiden stået højt på den politiske prioriteringsliste, og adgang til gratis skolegang for alle i hele landet har været et bærende princip i vores velfærdsstat. De senere år har vi imidlertid set en stigende søgning mod privatskolerne i takt med, at mange folkeskoler rundt omkring i landet er lukket. Samtidig har folkeskolen med folkeskolereformen fra 13 været underlagt store forandringer samtidig med, at man har øget tilskuddet til privatskoler. Ser man på andelen af elever på private skoler blandt elever i -6. klasse i OECD, så ligger Danmark langt over gennemsnittet blandt OECD-lande. Som det ses af figur 1, går ca. 16 procent af danske skolebørn i -6. klasse på privatskole, og det er en del over OECD-gennemsnittet på 11 procent. Kun i Storbritannien, Spanien og Belgien går flere elever på privatskole end i Danmark. Læs om, hvordan OECD opgør privatskoler og offentlige skoler i boks 1. Figur 1. Andel elever i private skoler i Anm.: 3 udvalgte OECD-lande. Dækker primary school ISCED1, der dækker -6. klasse. OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit blandt landene i figuren. Det skal bemærkes, at andelen af elever i privatskole afhænger af tilrettelæggelsen af landenes skolesystemer. Kilde: AE pba. OECD, database. OECD s tal bygger på 16-data. OECD har desværre ikke sammenligninger for situationen i 17 eller 18. Så de seneste tal, hvor vi kan sammenligne på tværs af lande, er fra 16. Vi kan til gengæld godt sige noget om, hvordan udviklingen i Danmark har været siden 16. De senere år er søgningen til privatskolerne nemlig steget. Blandt elever i 1. klasse var der i 9 omkring 13-1 pct., der startede i privatskole, mens der i 18 er 17, pct. af eleverne i 1. klasse, der går i privatskole. Ser man på eleverne i 8. klasse, er andelen, der går i privatskole endnu højere. Her går mere end hver femte nu i privatskole. Det fremgår af figur.
3 Figur. Privatskoleandel 1. klasse og 8. klasse, klasse 8. klasse Anm.: Igangværende elever 1. oktober i året. Kilde: AE pba. DST OECD har for nylig undersøgt skolevalget i international sammenhæng blandt 15-årige 1. Her konkluderer OECD ligeledes, at Danmark er blandt de lande, der har den højeste andel elever på private skoler. OECD bemærker derudover, at de børn, der i Danmark går på privatskole, kommer med en stærkere social baggrund end andre. Det mønster kan vi genfinde. Andelen af elever, der går i privatskole, stiger med forældrenes uddannelsesniveau. Langt flere akademikerbørn går på privatskole end børn af ufaglærte eller faglærte forældre. Boks 1. OECD s opgørelse af privatskoler og offentlige skoler I OECD-sammenhæng er Institutionerne opdelt i offentlig eller privat afhængigt af, om et offentligt organ eller privat enhed har den overordnede kontrol med skolen. Den overordnede kontrol er bestemt ud fra, hvem der har beføjelse til at bestemme de generelle politikker og aktiviteter på skolen, og hvem der udpeger ledelsen på skolen. Generelt er en offentlig skole en skole, der direkte er styret af en offentlig myndighed eller enhed. En skole er privat, hvis den overordnede kontrol og ledelse er hos en ikke-statslig organisation, eller hvis ledelsen af ikke-statslig udpeget. Hvordan skolen er finansieret, har ikke betydning for, om en skole er offentlig eller privat. I Danmark er privatskolerne fx overvejende offentligt finansierede via statslige tilskud, men de er privat styret og tæller med som privatskoler. I flere andre lande har privatskolerne ligeledes en større eller mindre finansiering med fra det offentlige, men er privat styret og det er dét, der tæller i undersøgelsen her. Centralisering og lukning af skoler En af de faktorer, der har indvirkning på den øgede søgning til privatskolerne, er lukningen af en lang række folkeskoler. Vi har set, at over folkeskoler er lukket siden 7. Det har medført, at tusindvis af elever er blevet direkte ramt af en skolelukning. En forklaring kan være, at nogle forældregrupper er gået sammen om at etablere en privatskole for at bevare et skoletilbud i lokalområdet. Tabellen nedenfor viser, hvor de børn, der bliver ramt af skolelukninger, flytter hen. 1 Se School choice and school vouchers OECD 17. Se analysen: 3
4 Tabel 1. Elever ramt af lukning fordelt på skoletype, året efter skolelukning Folkeskole Privatskole I alt Personer , 1,6, Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistik Som det ses, flytter de fleste børn til en ny folkeskole, men der er også knap 15 pct., der begynder i en privatskole, når den lokale folkeskole lukker. Ser man på børnenes baggrund, er det i langt højere grad børn fra velstillede hjem, der kommer til at gå i et privat skoletilbud. I figur 3 nedenfor kan man se andelen af elever, der flytter til en privatskole fordelt efter forældrenes uddannelsesbaggrund. Figur 3. Andel elever overgået til privatskole, fordelt på højeste uddannelse blandt forældrene Ingen erhv.k. Faglært KVU MVU LVU Anm: AE har fulgt elever, der gik på en lukket skole fra 8 til 15 og efterfølgende set på, hvor de fortsætter deres skolegang. Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse dækker grundskole, uoplyst, adgangsgivende uddannelser samt gymnasiale uddannelser som højeste fuldførte. LVU dækker universitetsbachelorer samt kandidater og ph.d. Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistik. Figuren viser, at det kun er omkring 9 pct. af børnene, der går på privatskole efterfølgende, hvis begge forældre er ufaglærte. Ser man på de faglærte, er det ca. 15 pct., der skifter til privatskole, mens andelen for elever, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, er på ca. 18 pct. Dermed er andelen af akademikerbørn, der begynder på privatskole, når folkeskolen lukker, dobbelt så stor som andelen af børn af ufaglærte. Analyserne af konsekvenserne af skolelukningerne viste også at i de tyndest befolkede områder af Danmark, er pct. af de lukkeramte elever overgået til privatskole, mens det i de tættest befolkede områder kun er 3,5 pct., der er overgået til privatskole. Tallene tyder altså på, at privatskoler i de tyndest befolkede områder bliver oprettet i takt med, at folkeskolerne lukker, mens privatskolerne i større omfang har eksisteret inde i de store byer i forvejen.
5 Flere penge til privatskolerne En anden faktor, der kan have betydning for den stigende søgning til privatskolerne, er den økonomiske favorisering af privatskolerne de senere år. Siden Lars Løkke Rasmussen trådte til med sin første regering, har vi set en markant stigning i tilskuddet til privatskoler. Det måles med den såkaldte koblingsprocent, der er et mål for den andel af udgiften til de frie grundskoler, dvs. til privatskoler, der betales af det offentlige. Af figur fremgår det, at koblingsprocenten er steget fra 71 pct. til 76 pct. i årene Figur. Udvikling i koblingsprocenten, Koblingsprocent Kilde: AE pba. Politiken.dk, Berlingske.dk samt friskoler.dk VLAK-regeringen har dermed valgt at sende flere penge over i de private skoletilbud. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at det at hæve koblingsprocent fra 71 pct. til 76 pct. koster 355 mio. kr. om året 3. Mens staten i større omfang støtter privatskolerne er, der brugt færre penge i folkeskolen de senere år. Siden 15 er der udgifterne til folkeskolen faldet med 1,1 mia. kr., mens der tilsvarende blev brugt,8 mia. kr. mere på de private skoler. Det fremgår af en opgørelse fra Undervisningsministeriet. Her kan man se, at der i 15 blev brugt 3,8 mia. kr. på folkeskolen, og i 17 var dette tal faldet til,7 mia. kr. Tilsvarende blev der i 15 brugt 5,8 mia. kr. på de private skoler, og i 17 6,6 mia. kr. Det fremgår af tabel. 3 Se Svar på spørgsmål 6, Folketingets Finansudvalg 3/11-17: 5
6 Tabel. Offentlige udgifter til grundskolen, Folkeskolen* Frie grundskoler** Mia. kr. 15 3,8 5,8 17,7 6,6 Ændring -1,1,8 Anm: 19-pris og lønudvikling. *Omkostningerne omfatter folkeskolen, specialundervisning i regionale tilbud (fra 7 og frem) og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Data for perioden 1 til 6 er inkl. de daværende amters omkostninger til grundskolen (primært specialundervisning). Statslige refusioner er medtaget i de samlede omkostninger for hele perioden. ** Udgifter til frie grundskoler omfatter driftstilskud, bygningstilskud, tilskud til SFO og kostafdelinger, støtte til nedbringelse af skolepenge, af opholdsbetaling og af forældrebetaling for SFO, befordringstilskud, samt tilskud til tyske mindretalsskoler Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet, 17/1-19 Svar på Undervisningsudvalgets spørgsmål 18. Går vi endnu længere tilbage, kan vi i tabel 3 se, at der siden 9, er blevet brugt 1, mia. kr. mere på privatskolerne og,6 mia. kr. mindre på folkeskolen. Udviklingen er påvirket af flere forhold. Dels har Lars Løkkes regeringer besluttet at øge det offentlige tilskud pr. elev på privatskolerne, og dels er de samlede udgifter også påvirket af, at flere elever går på privatskole. Landets kommuner har i årrække haft en stram økonomi, og når flere forlader folkeskolen, så vil det alt andet lige trække i retning af, at der bruges færres penge på folkeskolen. Tabel 3. Offentlige udgifter til grundskolen 9-17 Folkeskolen Frie grundskoler Mia. kr. 9 5,3 5, 17,7 6,6 Ændring -,6 1, Anm: Se tabel. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet, 17/1-19 Svar på Undervisningsudvalgets spørgsmål 18. Der er grund til at være bekymret over den markante søgning til privatskolerne i Danmark, som bidrager til en øget opdeling af landets skolebørn. Det er en bekymring, som OECD deler. Der er en reel fare for, at vi får skabt et A- og B-hold af skolebørn, hvor dem, der har råd, kan købe sig til en bedre uddannelse. Desuden er mødet mellem klassekammerater med forskellig sociale baggrunde vigtigt for vores samfund. Det er vigtigt for forståelsen på tværs af sociale skel i samfundet, at børn ikke kun møder sociale kopier af sig selv i skolegården. Socialt blandede skoleklasser har desuden den gevinst, at de ressourcestærke elever kan trække de ressourcesvage op. Den positive klassekammerateffekt udebliver, hvis skolerne bliver mere socialt opdelte. De danske skoler er imidlertid blevet mere og mere opdelte de senere år også folkeskolerne. Det skyldes det frie skolevalg, og at vi i det hele taget bor mere opdelt i boligområder, hvor naboerne ligner os selv. Skoler, hvor børn fra samfundets top og bund mødes, er sjældnere i dag end for bare ti år siden. Når skoleklasserne bliver mere opdelte, så betyder det ikke kun, at de svageste elever ikke kan tage ved lære af de stærke elever. Det betyder også, at nogle skoler og klasser bliver ekstra tunge, og det bliver ekstra svært at få alle med. Se Nusche et al. 16: 6
7 OECD har også fokus på, hvor opdelte skolerne er og ser bl.a. på, i hvor høj grad udsatte børn klumper sig sammen på udsatte skoler. OECD definerer udsatte elever som de 5 pct. dårligst socioøkonomisk stillede elever, og udsatte skoler er de skoler, der scorer blandt den laveste fjerdedel i det socioøkonomiske PISA-skoleindeks. I Danmark er ca. 6 procent af de udsatte elever på udsatte skoler, mens det er 8 procent i gennemsnit for alle OECD-landene. Danmark ligger altså lidt under gennemsnittet, mens USA og en del centraleuropæiske lande ligger lidt højere. Hvad der også er værd at bemærker er, at vores skandinaviske naboer - Finland, Sverige og Norge - er markant bedre til at blande de socioøkonomisk dårligst stillede med børn, der er bedre stillet. OECD advarer i sin rapport Equity in Education fra 18 om, at udsatte elever klumper sig sammen på udsatte skoler. Ofte vil eleverne her blive mødt med færre finansielle og færre menneskelige ressourcer til den enkelte elev. Tilmed kan elevens præstationer også blive påvirket af, at der blandt klassekammeraterne er mange udsatte elever, hvilket kan give en negativ klassekammerateffekt altså at hele klassens niveau trækkes ned. OECD anbefaler derfor, at udsatte skoler får tilstrækkeligt med ressourcer, og at landene anerkender og er opmærksomme på risikoen ved, at udsatte elever klumper sig sammen på de samme skoler. Vi bør investere i folkeskolen, hvis vi vil en anden vej Med folkeskolereformen satte et bredt politisk flertal et mål om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Betydningen af social baggrund skulle mindskes, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skulle styrkes. Spørgsmålet er, om vi fortsat ønsker os et Danmark, hvor en større andel af pengene bruges i de private skoletilbud, som flest børn fra ressourcestærke hjem benytter sig af, mens folkeskolen oplever at have færre midler til rådighed. Det giver en yderligere udfordring for skolerne i de tyndt befolkede og i de socialt belastede boligområder, når børn fra velstillede familier i større grad har mulighed for at søge over i private skoletilbud, hvor offentlige skolekroner følger med. Dermed ser vi erosionen af folkeskolen brede sig ud over Danmark i disse år. En satsning på folkeskolen bør stå højt på den politiske to-do-liste. En folkeskole, hvor ressourcestærke og ressourcesvage øder hinanden i klasseværelset, har været kendetegnende for Danmark. Vi har kunnet drage fordel af den positive klassekammerateffekt, der er, når ressourcestærke trækker de knap så stærke op og så giver den blandede folkeskole et godt fundament for en bedre forståelse på tværs af økonomiske og sociale skel i samfundet. Folkeskolen skulle helst være det tilbud, som alle sociale lag i samfundet, vælger til. For vi skulle nødigt havne et sted, hvor dem, der har råd, er sikret en bedre uddannelse, end dem, der ikke har og endda med et stigende offentligt tilskud i ryggen. 7
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereFolkeskolen taber terræn i hele landet
Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereOver 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år
Over 2 folkeskoler er lukket de seneste 11 år AE har på baggrund af tal fra folkeskolen.dk undersøgt antallet af nedlagte folkeskoler siden 27. Over 2 skoler er nedlagt i perioden. Geografisk er ne især
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereFlere penge og flere børn til privatskolerne
Flere penge og flere børn til privatskolerne Siden Lars Løkke Rasmussen kom til i 15 er tilskuddet til privatskoler øget ad flere omgange. I 15 var koblingsprocenten på 71, mens den nu er 76 pct. De seneste
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereUnder hver anden kommune har en videregående uddannelse
Under hver anden kommune har en videregående uddannelse Siden midten af 9 erne er der kommet færre kommuner, hvor det er muligt at læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Faldet i antallet
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereNedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft
Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereMange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
Mange unge med får ikke en ungdomsuddannelse Unge med et psykisk eller fysisk klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med jævnaldrende unge. Således er unge med i væsentlig lavere
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mere