Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi
|
|
|
- Helge Laustsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation Side 1
2 Hvad vil jeg sige Kvalitetskontrakter er styringsredskaber Og de virker, ad helvede til Kun hvis ledelsen tager styringsredskabet til sig og bringer det i anvendelse på den rigtige måde undgår vi helvedet. Kvalitetsrapporter generation Side 2
3 Dagens menu Kvalitetsrapporter som styringsinstrument Bagvedliggende principper og styringstænkning Alternative principper og anden styringstænkning Konsekvenser og anvendelse Kvalitetsrapporter generation Side 3
4 Hvor kommer jeg fra? Faglig profil Evaluering og effektmåling af styringsredskaber Hvordan virker de? Hvilke effekter har de? Fokus på tværgående styring Ikke fokus på bestemte sektorer men det der går på tværs Kvalitetsrapporter generation Side 4
5 Kvalitetsrapporter som styringsteknologi Staten giver kommunerne et nyt redskab Tilsyn information opfølgning styring kvalitet Standardisering som styringsredskab Samme grundstruktur Indikatorer som styringsredskab Åbenhed og transparens Dialog på formel New Public Management Kvalitetsrapporter generation Side 5
6 Måling, måling måling Sammenlignelige oplysninger om brugertilfredshed og kvalitet skal sætte fokus på faglig udvikling Regeringen vil udvikle kvalitetsindikatorer for børneområdet, ældreplejen, handicapområdet, mv. Kvaliteten på den enkelte institution skal opgøres ved hjælp af få og sammenlignelige kvalitetsoplysninger. Kvalitetsreformen, s. 107 Kvalitetsrapporter generation Side 6
7 Måling, måling måling dokumentation, bliver et helt centralt værktøj i de kommende år For det første for at skabe en bedre service og økonomistyring For det andet fordi borgerne forlanger beviser for kvaliteten af den kommunale service For det tredje, fordi dokumentation af vores resultater kan holde regeringen og Folketinget stangen i deres iver efter at detailstyre kommunerne. Erik Fabrin, Danske Kommuner Kvalitetsrapporter generation Side 7
8 To hensyn Lokal kvalitetsudvikling Sammenlignelighed Kvalitetsrapporter generation Side 8
9 Målinger er blevet styringsteknologier Kvalitetsrapporter generation Side 9
10 NPM bevaringsværdige elementer Ressourceforbrug måles op mod den reelle værdiskabelse Styringsmetoder der kobler politik, økonomi og faglighed Kontraktstyring er OK, men skal udvikles og tilpasses Decentralt råderum sikres kun gennem konsekvent rammestyring og budgetdisciplin Ressourceallokering og incitamenter skal følge borgernes præferencer Kvalitetsrapporter generation Side 10
11 Nye principper nødvendige NPM-principper Nye principper Ydelser Fastsættes gennem standarder Ydelser er unikke, kontekstspecifikke og opstår i en samarbejdsrelation Medarbejderen består af styrbare kompetencer Medarbejderen er et eksistentielt væsen der udvikler faglighed gennem transformative læreprocesser Styring sker i en hierarkisk styringskæde Ledelse af generalister i et styringsapparat Styring sker i delvist autonome læringsrum Ledelse understøtter og iværksætter søgeprocesser i læringsrum Kvalitetsrapporter generation Side 11
12 Læringsrum Borgere Kommune Stat Institutionsledelse Medarbejdere Region Lokalt læringsrum Kommunalt/Regionalt læringsrum Nationalt læringsrum Kvalitetsrapporter generation Side 12
13 Og hvordan får vi så det til at hænge sammen? Mere statslig styring og måling Pædagogiske læreplaner, Statslig refleksionstvang Alle skal fortælle om deres forståelse af læring Standardisering: Seks obligatoriske temaer Politikerne blev tvunget til at tage stilling til rammerne for institutionernes refleksion Læreplanen og temaer en forpligtende præmis for kommuners og institutioners refleksion over egen praksis Ingen krav om bestemte arbejdsmodeller eller dokumentationsformer En stor succes Over 90% mener de har skabt større faglig bevidsthed Fælles sprog Sætter ord på viden der før ikke har været formuleret Kvalitetsrapporter generation Side 13
14 læreplanerne fortsat MEN Ikke muligt at sammenligne kvalitet på tværs af institutioner og kommuner Ingen krav om klare aggregerbare og sammenlignelige indikatorer Institutioner kan kun sikre deres autonomi ved at åbne sig op for omverdenen og skabe synlighed om kvalitet og resultater Hvordan sikrer vi både ekstern dokumentation og den reflekterede mangfoldighed? Kvalitetsrapporter generation Side 14
15 Tre muligheder 1. Normer, rammer og ressourcer M 2 pr. barn, pædagogtimer pr. barn, kr. pr. barn, madordning Fordele Frirum til at bestemme indhold og kvalitet Ulemper Betyder at kvalitet måles ved ressourceforbrug Anspores ikke til kreativitet og refleksion 2. Akkreditering Fastlægges standarder for pædagogisk kvalitet. Professionelle akkreditører besøger institutionen og gennem dialog konstaterer om de lever op til standarden. I givet fald er de akkrediteret Fordele Kvalitative og procesorienterede standarder, reflektioner, tilstedeværelse Ulemper Fokus på processer frem for resultater Svækker byrådets indflydelse Kvalitetsrapporter generation Side 15
16 3 muligheder 3. Indikatorer Byrådet ansvarlig for at sikre kvalitet i daginstitutioner Statens krav består i læreplanerne og at der fremvises dokumenterede resultater af arbejdet Statslige resultatmål inden for hvert af de seks temaer Fordele Kommuner og institutioner har frihed til at vælge pædagogiske strategier, metoder, og processer Ulemper Resultatmål kan være svære at identificere Virker ad helvede til Tæt på at være en beskrivelse af kvalitetsrapporterne?! Kvalitetsrapporter generation Side 16
17 Indikatorer på den fede måde Udvikling skal være en fælles og ligeværdig proces Resultater skal bringes i anvendelse Top OG bund Åbenhed Opfølgning Belønninger skal følge med Integration med andre evalueringer og andet dokumentation Dynamiske, skift dem ud Implementering, ting tager tid Kvalitetsrapporter generation Side 17
Kvalitet på børneområdet
Kvalitet på børneområdet Oplæg af Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved (formand for BKF ), for embedsmandsgruppe om kvalitetsreformen i Statsministeriet d. 3. oktober 2006 Hvad er kvalitet?
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne
Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.
Lektor, cand. pæd. Peter Rod
Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen
Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?
Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning [email protected] BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et
Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Styring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf
Styring og overstyring Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf Agenda S. 4 S. 6 S. 7 S. 8 S. 11 S. 13 S. 14 Embedsværkets troværdighed: Radius-undersøgelse Transparens: Corruption Perceptions Index 2016 En
Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte. OHRC Landsmøde April 2015
Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte OHRC Landsmøde 2015 28. April 2015 Hovedpointer Velfærd udvikler sig fra en ret til ydelser til en ret til deltagelse Aktuelt pisker denne udvikling
Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt
Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!
GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Livet efter NPM Ledelse på kerneforretningens vilkår
Livet efter NPM Ledelse på kerneforretningens vilkår 5. Budgettering og korttidsstyring Klaus Majgaard* 1 New Public Management (NPM) har på godt og ondt sat sit præg på den offentlige sektor. Mange af
Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95
Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater
Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater
Kvalitetsrapport fra. for 2011
Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, [email protected], tlf. 72
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet [email protected] Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet [email protected]
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Den pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder
Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:
Livet efter NPM ñ Ledelse pâ kerneforretningens vilkâr
Livet efter NPM ñ Ledelse pâ kerneforretningens vilkâr 5. Budgettering og korttidsstyring Klaus Majgaard* 1 New Public Management (NPM) har pâ godt og ondt sat sit prêg pâ den offentlige sektor. Mange
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
KVALITETSMODEL BILAG 2
KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Min Lederside i BUF - Bedre ledelsesrum i KK
Min Lederside i BUF - Bedre ledelsesrum i KK René Bugge, BUF Min lederside forside Ledersiden giver: Fast ramme for: 1. Struktureret og systematisk ledelsesdialog 2. Nemmere at samle op og følg på 3. Vedværende
Aftale om resultatkontrakt
Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem
Sammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
New Public Management og arbejdsmiljøet
New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den
Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven
2017.10.19 Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven cand. pæd. Peter Rod Blichfeldt & Rod - Faglig ledelse og den styrkede pædagogiske læreplan Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig
UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet
UDVIKLINGSPLAN for Dagtilbudsområdet 2019-2022 Indledning Denne udviklingsplan gælder for årene 2019 til og med 2022. Den indstilles til godkendelse/er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 16. januar
KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER
KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected]
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen
