I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for"

Transkript

1 Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig mange gange tak for jeres besvarelse. Resultaterne af den tidligere undersøgelse har været til stor gavn i dialogen mellem kommunerne og KL, internt i mange kommuner og i dialogen mellem staten og KL om, hvor langt kommunerne var med at træffe de nødvendige beslutninger ift. reformen. Fokus på folkeskolereformen er stadig stort, og der er stadig en stor efterspørgsel efter viden om, hvordan det går, fra både kommunerne selv, staten og medierne. Vi vil bede jer om at besvare dette spørgeskema, som sammenlignet med det første spørgeskema går tættere på den konkrete udmøntning af nogle udvalgte af reformelementerne. Spørgeskemaet er udviklet i tæt dialog med en række kommuner. Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Det forventes, at der vil komme stor opmærksomhed om resultaterne fra spørgeskemaet. Resultaterne vil bl.a. blive brugt på følgende måde: 1) Input til KL s dialog med kommunerne. Dvs. give KL viden om, hvad kommuner er optagede af, så KL bedst muligt kan understøtte de processer, der er i gang i kommunerne. Resultaterne vil bl.a. blive præsenteret på det politiske møde om folkeskolen til december,

2 hvor borgmester og medlemmer af udvalget med ansvar for folkeskolen deltager. 2) Inspiration til kommunerne ift. nogle af de konkrete overvejelser, man står overfor. Som det fremgår nedenfor, kan I printe jeres egen besvarelse ud efter besvarelsen, og I får tilsendt de samlede besvarelser, når undersøgelsen er afsluttet 3) Anvendelse i den politiske dialog mellem KL og Regeringen og endvidere i den statslige koordinations- og styregruppe for folkeskolen 4) Fakta til den offentlige debat i medierne. Der har kørt mange historier i medierne, og det er vigtigt at have noget viden om, hvordan det generelle billede er, for at kunne nuancere historierne Hjælpeskema (skolelederskema): Spørgeskemaet er som nævnt udviklet i tæt dialog med en række kommuner. Én af tilbagemeldingerne fra de involverede kommuner var, at størstedelen af spørgsmålene umiddelbart kan besvares af forvaltningen. Dog er der også spørgsmål, hvor det i nogle kommuner kan være nødvendigt at indhente oplysninger fra skolerne for at besvare dem. Der har derfor fra de involverede kommuner været efterspurgt et hjælpeskema til forvaltningerne, som man kan sende ud til skoleledelserne og på den måde få en viden, der kan bruges i besvarelsen af spørgeskemaet. Hjælpeskemaet er altså til forvaltningens eget brug, og forvaltningen kan vælge at anvende det eller lade være. Data herfra indsamles således ikke af KL men kan hjælpe forvaltningen til at kunne besvare spørgsmålene i spørgeskemaet retvisende. Hjælpeskemaet er vedhæftet.

3 Når I er færdige med at udfylde spørgeskemaet, vil der være mulighed for at udskrive jeres egen besvarelse, hvis I er interesseret i dette. I vil også få tilsendt de samlede resultater for alle kommuner. De vil blive sendt til den mailadresse, I bliver bedt om at angive på første side i besvarelsen. Besvarelserne vil blive behandlet fortroligt, og der vil ikke være mulighed for at se enkeltkommuners besvarelser nogen steder. I bedes svare på skemaet senest d. 4. november Det forventes at tage ca minutter at udfylde skemaet. Faglige spørgsmål/bemærkninger kan rettes til Louise Tarp Thorgaard ( , Spørgsmål i forbindelse med tekniske problemer kan rettes til Rasmus Thusgaard ( , Vi håber, I vil prioritere tid til at udfylde skemaet. Kommunenavn

4 Kontaktperson Direkte telefonnr.: Tema 1: Politisk og administrativ opfølgning på reformen De første spørgsmål handler om den politiske og administrative opfølgning på implementeringen af reformen, dvs. hvor tæt følges der op centralt, og hvor meget er decentraliseret til skolerne Det kan variere fra kommune til kommune, hvilke områder kommunalbestyrelse og fagudvalg styrer tæt og hvilke områder, der er genstand for en mere overordnet politisk styring. Med tæt

5 politisk styring menes fx, at politikerne ofte drøfter temaet, har stort fokus på det og har udstukket klare og konkrete retningslinjer for temaet. Med overordnet politisk styring menes fx, at de politiske pejlemærker er helt overordnede, at det ikke så ofte er på den politiske dagsorden, og at forvaltning eller skoler har stort råderum i den konkrete udmøntning og tilrettelæggelse. 1. Hvor tæt er/forventes den politiske styring i jeres kommune at blive for nedenstående temaer i reformens første skoleår? Sæt venligst kryds ved det udsagn, som passer bedst på jeres kommune for nedenstående temaer: MEGET MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) Opfølgning på elevernes faglige resultater Opfølgning på elevernes

6 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) trivsel Skolernes arbejde med mål for den enkelte elev, herunder fælles målog elevplan Skolernes organisering og tilrettelæggelse af en længere og merevarieret skoledag Pædagogernes opgaver i skoledagen og samarbejdet mellem lærere ogpædagoger Kompetenceudvikling af ledere og medarbejderne på skolerne

7 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Forældresamarbejde og inddragelse Elevinddragelse Kommunikation om reformen til offentligheden og til forældrene Digital understøttelse af læringen Fysiske rammer på skolerne Arbejdet med inklusion på

8 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) skolerne Hvis I har uddybende kommentarer, kan I skrive dem her: Det kan ligeledes variere, hvor tæt forvaltningen følger op på en række temaer i forhold til skoleledelserne, og i hvor høj grad den enkelte skole har selvstændigt råderum. 2. I hvor høj grad følger forvaltningen i jeres kommune op på nedenstående temaer ift. skoleledelserne?

9 Sæt venligst kryds ved det udsagn, som passer bedst på jeres kommune for nedenstående temaer: TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Skolernes faglige resultater, og hvordan skolerne vil arbejde med opfølgning på resultaterne Skolernes arbejde med elevernes trivsel Skolernes arbejde med mål for den enkelte elev, herunder fælles mål og elevplan

10 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Skolernes arbejde med forskningsbaseret viden og metoder Skolernes organisering og tilrettelæggelse af en længere og merevarieret skoledag Kompetenceudvikling af ledere og medarbejderne på skolerne Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Pædagogernes opgaver i skoledagen og samarbejdet mellem lærere og pædagoger

11 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Forældresamarbejde og - inddragelse Samarbejdet mellem skolerne, herunder videndeling og erfaringsudveksling Kommunikation om reformen til forældrene Skolernes samarbejde med de nye skolebestyrelser Digital understøttelse af læringen De fysiske rammer på skolerne

12 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Arbejdet med inklusion på skolerne Teamsamarbejdet på skolerne Faglig ledelse på skolerne Hvis I har uddybende kommentarer, kan I skrive dem her:

13 3. Hvad vil kommunalbestyrelse og fagudvalg i dette skoleår særligt følge vedrørende omstillingsprocessen til en ny folkeskole? 4. Fremhæv noget særligt I gør i forvaltningen for at understøtte skolerne i realiseringen af reformen

14 5. Hvilke tegn vil I på forvaltningsniveau inden for det næste år holde øje med, i forhold til om skolerne er på rette vej med realisering af reformen? Tema 2: En længere og mere varieret skoledag Folkeskolereformen består af en række forskellige initiativer, som kan tilrettelægges på forskellig måde i kommunerne. De næste spørgsmål handler om, hvordan skolerne realiserer en længere og mere varieret skoledag. Der vil ikke blive spurgt ind til alle reformelementer, da det vil være for omfattende. Der er i stedet udvalgt de reformelementer, som især knytter sig til den understøttende undervisning, idet dette er en ny type tid, som indebærer en ny måde at samarbejde på internt og eksternt.

15 Understøttende undervisning 6. Er den understøttende undervisning typisk samlet i større blokke (fx hele eller halve dage), eller ligger det spredt ud over skoledagen og skoleugen? Sæt venligst kun ét kryds: (1) Alle skoler har lagt den understøttende undervisning i større blokke (2) Over halvdelen af skolerne har lagt den understøttende undervisning i større blokke (3) Ca. halvdelen af skolerne har lagt den understøttende undervisning i større blokke og halvdelen har spredt det ud over skoledagen og skoleugen (4) Over halvdelen af skolerne har spredt den understøttende undervisning ud over skoledagen og skoleugen (5) Alle skoler har spredt den understøttende undervisning ud over skoledagen og skoleugen (6) Ved ikke

16 7. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt den understøttende undervisning i kommunen? 8. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende understøttende undervisning? Åben skole

17 9. Hvilke af følgende organisationer samarbejder skolerne med om den åbne skole udover musikskoler og ungdomsskoler? Sæt venligst ét kryds i hver kategori: Over Alle skolerne halvdelen af samarbejder skolerne med den samarbejder pågældende med den pågældende Ca. halvdelen af skolerne samarbejder med den pågældende Under halvdelen af skolerne samarbejder med den pågældende Ingen af skolerne samarbejder med den pågældende Ved ikke Virksomheder (6) Foreningsliv (6) Kulturinstitutioner (6) Ungdomsuddannelser (6) Hvis andre, med hvem og i hvilken grad samarbejdes der?

18 10. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt den åbne skole i kommunen? 11. Hvad har I i den kommende tid særligt fokus på vedrørende den åbne skole? Lektiehjælp og faglig fordybelse

19 12. Hvem varetager typisk lektiehjælp og faglig fordybelse? (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling) Sæt venligst ét kryds i hver kategori: Kun lærere Lærere og pædagoger Kun pædagoger Andre Ved ikke I indskolingen På mellemtrinnet I udskolingen Hvis andre, hvem? 13. Er timerne med lektiehjælp og faglig fordybelse i indskolingen placeret på skolen eller på SFO/fritidshjem? Sæt venligst ét kryds: (1) På alle skoler er det placeret på skolen (2) På over halvdelen af skolerne er det placeret på skolen (3) På ca. halvdelen af skolerne er det placeret på skolen og på ca halvdelen i SFO/fritidshjem (4) På over halvdelen af skolerne er det placeret i SFO/fritidshjem (5) På alle skoler er det placeret i SFO/fritidshjem

20 (7) Ved ikke Hvis andet, skriv her: 14. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt lektiehjælp og faglig fordybelse i kommunen? 15. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende lektiehjælp og faglig fordybelse?

21 Motion og bevægelse 16. Hvor indgår de 45 min. motion og bevægelse, udover i idrætstimerne? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke I den øvrige fagdelte undervisning? I den understøttende undervisning? (6) (6) I pauser? (6) Hvis andet, så skriv her

22 17. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt motion og bevægelse i kommunen? 18. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende motion og bevægelse? Pædagogernes opgaver i skoledagen

23 19. Hvor indgår pædagogerne i den fagdelte undervisning (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling)? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning i (6) indskolingen Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning på (6) mellemtrinnet Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning i (6) udskolingen

24 20. Hvor indgår pædagogerne i den understøttende undervisning (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling)? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning i (6) indskolingen Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning (6) på mellemtrin Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning i (6) udskolingen 21. Hvilke mål arbejder pædagogerne generelt set primært med at understøtte? Vælg venligst ét svar i hver kategori: I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Elevernes trivsel (6) Fremme af arbejdet med læringsmål (6)

25 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Motion og bevægelse (6) Velfungerende læringsfællesskaber (6) 22. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt pædagogernes opgaver i skoledagen i kommunen?

26 23. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende pædagogernes opgaver i skoledagen?

27 Der er også andre elementer i den længere og mere varierede skoledag, der ikke er spurgt ind til her. Herunder flere timer i dansk og matematik, tidligere fremmesprog, nye fag samt flere valgfag fra 7. kl. 24. Hvad har I i øvrigt i den kommende tid særlig fokus på vedrørende den længere og mere varierede skoledag, ud over det, der er nævnt i de foregående spørgsmål? Skriv venligst nedenfor 25. Hvad har I i øvrigt i den kommende tid særlig fokus på vedrørende den længere og mere varierede skoledag, ud over det, der er nævnt i de foregående spørgsmål?

28 Tema 3: Medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne De næste spørgsmål handler om medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne 26. Har I nået jeres mål for etablering af arbejdspladser på skolerne? (1) Ja, vi har nået vores mål (2) Vi forventer at nå vores mål inden nytår (3) Vi forventer at nå vores mål i første halvår af 2015 (4) Vi forventer at nå vores mål næste skoleår (5) Vi forventer at nå vores mål senere 27. Hvem har truffet beslutning om lærernes tilstedeværelse på skolen? Sæt venligst ét kryds (1) Det er en politisk beslutning (2) Det er en forvaltningsmæssig beslutning (3) Det er op til den enkelte skole

29 Hvis Politisk eller forvaltningsmæssig beslutning: 28a. Hvilken beslutning er truffet om tilstedeværelse? Sæt venligst ét kryds: (1) Fuld tilstedeværelse (2) Et andet antal timers tilstedeværelse end fuld tilstedeværelse (3) Udgangspunktet er fuld tilstedeværelse, men det kan fraviges på den enkelte skole efter dialog mellem skoleleder og lærer (5) Andet, skriv: Hvis op til den enkelte skole: 28b. Hvilken beslutning er truffet om tilstedeværelse? Sæt venligst ét kryds: (1) Alle skoler har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (2) Over halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (3) Ca. halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (4) Under halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (5) Ingen skoler har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (6) Andet, skriv: (7) Ved ikke

30 29. Oplever I rekrutteringsproblemer på skolerne? Sæt venligst ét kryds: (1) Ja i høj grad (2) Ja i nogen grad (3) Nej, slet ikke 30. Skriv hvilke rekrutteringsproblemer I evt. oplever? 31. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har arbejdet med medarbejdernes arbejdsforhold på kommunens skoler?

31 32. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne? Tema 4: Inddragelse og opbakning De næste spørgsmål handler om opbakning og inddragelse af skolebestyrelser, forældre og elever

32 33. Hvordan arbejdes der i kommunen med skolebestyrelsernes opgaver i reformen? Sæt evt. flere krydser: (1) KB/forvaltning lægger op til, at skolebestyrelserne giver deres eksisterende principper et eftersyn på baggrund af reformen (2) KB/forvaltning lægger op til, at skolebestyrelserne giver deres måde at føre tilsyn med skolens virksomhed et eftersyn på baggrund af reformen (3) Forvaltningen understøtter skolebestyrelsens opgave med at udarbejde nye principper, fx med forslag til tidsplan, refleksionsspørgsmål eller andet (4) Skolebestyrelserne inviteres ind i drøftelses- og samarbejdesfora med kommunalpolitikere og forvaltning, der rækker ud over de lovpligtige møder (5) Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der kan/skal indgå repræsentanter fra lokalsamfundet i skolebestyrelserne (6) Andet, skriv: 34. Hvordan arbejdes der i kommunen eller på kommunens skoler i indeværende skoleår med information til og inddragelse af forældre om den nye folkeskole Sæt evt. flere krydser (1) Information via hjemmeside og forældreintra (2) Informationsmøder for forældre (3) Inddragelse via forældremøder eller særlige dialogmøder (4) Inddragelse via arbejdsgrupper med deltagelse af forældre (5) Andet, skriv:

33 35. Hvordan arbejdes der i kommunen eller på kommunens skoler i indeværende skoleår med information til og inddragelse af elever ift. den nye folkeskole? Sæt evt. flere krydser: (7) Skolerne informerer eleverne (1) Skolerne inddrager elevrådene (2) Skolerne inddrager alle elever i udviklingen af indsatserne i en ny skole, fx gennem særlige temadage eller projekter (3) Via arbejdsgrupper med deltagelse af elever (5) Andet, skriv 36. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende kommunens arbejde med inddragelse og opbakning? 37. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende inddragelse og opbakning?

34 Tema 5: Udvikling af kompetencer og udvikling af undervisningen De næste spørgsmål handler om kompetenceudvikling og udvikling af undervisningen 38. Hvilke kompetenceudviklingsbehov oplever I for lærere og pædagoger som følge af skolereformen?

35 39. Hvilke kompetenceudviklingsbehov oplever I for skoleledelser som følge af skolereformen? 40. Hvad gør forvaltningen for at understøtte, at skolerne arbejder mere målstyret med den enkelte elevs læring? Skriv venligst nedenfor 41. Hvad gør forvaltningen for at understøtte udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger om elevernes læring og trivsel? Skriv venligst nedenfor

36 Tema 6: Digitalisering 43. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende arbejdet med digitalisering i kommunen? 42. I hvor høj grad arbejder kommunen med at ændre fordelingen mellem analoge læremidler (fx bøger) og digitale læremidler? Sæt venligst ét kryds: (1) I meget høj grad (2) I høj grad

37 (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 44. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende digitalisering? Tema 7: EUD-reformen De sidste spørgsmål handler om hvilken dialog og information der har været i kommunen vedrørende EUD-reformen 45. I hvor høj grad er forvaltningen i dialog med skolelederne omkring skolernes ansvar for afgivelse af standpunktskarakterer og vurdering af social og personlig parathed til at begynde på en ungdomsuddannelse for 8. klasse op til 1. december 2014? Sæt venligst ét kryds

38 (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 46. I hvor høj grad er forvaltningen i dialog med skolelederne og UU-lederen omkring ansvarsfordelingen og samarbejdet omkring vurderingen af uddannelsesparathed for 8. klasse op til 1. december 2014? Sæt venligst ét kryds: (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 47. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende arbejdet med EUD-reformen i kommunen?

39 48. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende EUD-reformen? Afslutning 49. Tilsidst vil vi gerne høre, hvad I i kommunen for tiden har mest fokus på? (sæt maks 3 krydser) Sæt venligst kryds ved de tre udsagn, I prioriterer højest: (1) Hvordan undervisningen kan gøres mere målstyret, herunder brug af den nye elevplan og de nye fælles mål (2) Hvordan ledelsen kan komme tættere på den faglige praksis

40 (3) Hvordan indikatorer for elevernes resultater og trivsel kan indgå en i overordnet (politisk) målstyring (4) Hvordan forskning om læring i højere grad kan integreres i undervisningen (5) Hvordan den længere og mere varierede skoledag konkret skal tilrettelægges, så den bedst muligt understøtter elevernes læring og trivsel (6) Hvordan pædagogerne skal indgå i skoledagen (7) Hvordan og i hvad ledere og lærere skal kompetenceudvikles (8) Hvordan medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel kan styrkes (9) Hvordan den brede forældregruppe kan inddrages i udviklingen af folkeskolen, og hvordan forældres ressourcer kan anvendes (10) Hvordan samarbejdet med skolebestyrelserne fremover skal være (11) Hvordan eleverne kan inddrages i udviklingen af folkeskolen (12) Hvordan der skal kommunikeres om den nye skole, og hvordan der skabes opbakning til den nye skole i den brede befolkning (13) Hvordan inklusionen kan styrkes (14) Hvordan teamsamarbejdet på skolerne kan styrkes (15) Hvordan de fysiske rammer på skolerne skal være, herunder medarbejderarbejdspladser (16) Hvordan skolerne kan samarbejde mere med det omgivende samfund (17) Hvordan motion og bevægelse bliver integreret i elevernes skoledag (18) Hvordan de nye fag og de flere timer skal udmøntes (19) Ved ikke

41 Andet, så skriv her 51. Har I anvendt det medsendte skolelederskema i besvarelserne af dette skema? (1) Ja (2) Nej Du kan herunder printe din besvarelse. Tryk venligst "afslut" når du er færdig. Tak for din besvarelse.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Status på arbejdet med folkeskolereformen invitation til politisk møde

Status på arbejdet med folkeskolereformen invitation til politisk møde Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Status på arbejdet med folkeskolereformen invitation til politisk møde På KL s bestyrelsesmøde den 23. oktober og på et møde med undervisningsministeren er der netop

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22 Hedensted Kommune Totalrapport Antal besvarelser: 22 Denne rapport indeholder besvarelser for 22 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 100 %. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10-02-2015-24-02-2015.

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

KL vil derfor bede de kommunale forvaltninger om at udfylde vedhæftede spørgeskema.

KL vil derfor bede de kommunale forvaltninger om at udfylde vedhæftede spørgeskema. ZS3P-VHLV-ECY6 ZS3P-VHLV-ECY6 Kære forvaltning Med folkeskolereformen skal alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, samtidig med at de trives. Der skal følges tæt op på elevernes progression

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man? Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2013/2014 Nr. 5 Kalenderen skoleåret 2014 2015 Skolens aktivitetskalender kan ses på forældreintra og skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk/fo Ferieplan for

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Referat fra skolebestyrelsesmøde 14. januar 2015 kl. 17.30-19.00 Administrationsmødelokalet på 2. sal, fløj B via Paradisgården/Ny Carlsberg Vej

Referat fra skolebestyrelsesmøde 14. januar 2015 kl. 17.30-19.00 Administrationsmødelokalet på 2. sal, fløj B via Paradisgården/Ny Carlsberg Vej København V, den 14. januar 2015 Deltagere: Anette Dybdal Fenger formand (afbud) Henrik Mønsted Larsen næstformand Karen Grubbe forældrerepræsentant (afbud) Steffen Harpsøe forældrerepræsentant Catja Friis

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget den 22-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 14:00 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde

Læs mere

Fælles forældremøde om

Fælles forældremøde om Fælles forældremøde om 2014 Mål: At forældrene går fra mødet med et klart billede af deres børns skole- og fritidsdag fra skoleåret 14/15 Dagsorden Velkomst og præsentation Kort rids over reformens indhold

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Janni Mosgaard Hansen

Janni Mosgaard Hansen Janni Mosgaard Hansen Fra: KL Sendt: 23. december 2015 09:51 Til: KL Emne: Status på arbejdet med folkeskolereformen Vedhæftede filer: Borgmesterbrev spørgeskemaresultater_sp4.pdf; Spørgeskemaresultater_alle.pdf;

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere